![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/AE93ADA0-C9DA-493B-B10E-9913BAEA8D61-550x600.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Her f\u00f8lger s\u00e5 historien om A.C. Andersen<\/p>\n
skrevet af\u00a0Erik Schardelmann, tidligere bibliotekar p\u00e5 Br\u00f8nderslev Bibliotek<\/p>\n
Digteren fra Vrensted<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n Om A.C. Andersen, hans folkelige og menneskelige baggrund og hans forfatterskab i hundred\u00e5ret for hans f\u00f8dsel i 1874<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> \u201eDen 24. august 1874 f\u00f8dtes jeg p\u00e5 en lille g\u00e5rd i Vrensted sogn oppe i Vendsyssel \u2013 en mils vej \u00f8st for Jammerbugten, hvis brusen ind over klitterne vi i stille sommern\u00e6tter altid kunne h\u00f8re. P\u00e5 de brede k\u00e6r voksede jeg op som hyrde og blev fortrolig med naturen, med vejret, med vilde dyr og vilde fugle. Skolen pinte mig ikke. Om sommeren gik jeg der kun hver onsdag formiddag. Det var alt. Men det var nok. Hvad skal man med al den skolegang, der giver os det fjerne som en kummerlig erstatning for alt det n\u00e6re! Mit barndomsliv i naturen blev uudt\u00f8mmelig rigt\u201c.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n S\u00e5ledes skrev A. C. Andersen i 1924, da han i anledning af sin 50 \u00e5rsdag blev anmodet om et bidrag til serien \u201eDanske forfattere fort\u00e6ller om sig selv\u201c. I levende live var kritiken ikke altid lige blid mod ham, men eet var alle kritikere enige om: han var en aldeles fremragende naturskildrer, vel endda en af vore allerbedste. I de \u201esolbeskinnede k\u00e6r\u201c, som han kaldte dem, skabtes hans enest\u00e5ende naturkendskab, og her blev grunden ogs\u00e5 lagt til den naturtilbedelse, der var et b\u00e6rende grundtr\u00e6k i hans karakter og i hans forfatterskab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Anders Christian Andersen blev som n\u00e6vnt f\u00f8dt 24. august 1874 i Vrensted, hvor faren, Jens Andersen, ejede en mindre g\u00e5rd. I den storladne natur, hvor man p\u00e5 den ene side har Jammerbugten og p\u00e5 den anden side Store Vildmose, tilbragte han en us\u00e6dvanlig lykkelig barndom, som han vel egentlig sidenhen altid l\u00e6ngtes tilbage til; is\u00e6r var forholdet til moren meget smukt, hvilket afspejles flere steder i forfatterskabet, smukkest nok i hans posthume bog \u201eDe stille i landet”. I hjemmet var desuden to piger, tvillinger, og en bror, og A C. Andersen var i\u00f8vrigt nabo til den s\u00e5 kendte sagf\u00f8rer A. Olesen. Hver for sig er de repr\u00e6sentanter for to af de mest fremtr\u00e6dende tr\u00e6k hos vendelboen: fantasi og st\u00e6dighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Som barn kendte A. C. Andersen ikke til at lege i stuerne. Altid var han ude i det frie, uanset vejret, ja selv at danse l\u00e6rte han ude mellem tuerne i k\u00e6ret, hvor hans s\u00f8ster tog ham ved h\u00e5nden og l\u00e6rte ham trinene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> En anden vendelboforfatter, Mads Ledet, der kendte A. C. Andersen, har fortalt, at bedstemoren var noget for sig. Da A. C. Andersens far var blevet gift, og man derfor havde bygget et aft\u00e6gtshus, n\u00e6gtede bedstemoren pure at flytte ind, og de unge m\u00e5tte derfor bo i aft\u00e6gtsstuerne, til hun d\u00f8de. Hun skal have haft et ganske enest\u00e5ende naturkendskab, og n\u00e5r hun var s\u00e6rlig opr\u00f8rt, fandt hun fred ved at plukke blomster i marken, og da turde ingen n\u00e6rme sig hende, idet de s\u00e5 blev sk\u00e6ldt huden fuld.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Allerede tidligt var A. C. Andersen klar over, at han ville v\u00e6re digter. \u201eAt blive digter var mit m\u00e5l fra jeg var 12\u2013 13 \u00e5r. Jeg havde intet valg. Jeg ville v\u00e6re pr\u00e6st og som pr\u00e6st digte\u201c, siger han i en selvbiografisk skitse. Han skal da ogs\u00e5 som dreng have vist digterisk begavelse og var kendt for at kunne lave vers. S\u00e5ledes beretter Jens Thise i \u201eUngdoms\u00e5r og manddomsk\u00e5r\u201c, at mens den kendte og afholdte A. F. Pommerencke var sognepr\u00e6st i Vrensted-Thise, kom A. C. Andersen meget i pr\u00e6steg\u00e5rden. En dag da pr\u00e6sten var ude at k\u00f8re, standsede han og tog Anders op og spurgte ham, om han kunne lave vers idag, men da drengen undslog sig tilb\u00f8d Pommerencke ham en 25 \u00f8re – dengang mange penge for en dreng; efter nogen forlegen bet\u00e6nkningstid begyndte Anders da ogs\u00e5:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n ,,Hesten er ung \/ og vejen er tung \/ og det er et v\u00e6mmeligt f\u00f8re” \u2013 men her standsede han. Da pr\u00e6sten pressede p\u00e5 for at f\u00e5 verset f\u00e6rdigt, svarede Anders, at han ikke turde. \u201eKl\u00f8 du bare p\u00e5\u201c, sagde Pommerencke, og Anders kom s\u00e5 med sidste linie: \u201eog pr\u00e6sten er et vr\u00f8vl til at k\u00f8re\u201c. Han fik sin 25 \u00f8re og takkede i\u00f8vrigt p\u00e5 anden m\u00e5de sidenhen ved at give en smuk skildring af pr\u00e6stedatteren i sin bog \u201eStavnsbunden ungdom\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Efter sin konfirmation kom han 1888 i gartnerl\u00e6re i Br\u00f8nderslev, men dels l\u00e6ngtes han tilbage til barndomshjemmet og naturen, og dels ville han l\u00e6se. Han tog derfor p\u00e5 B\u00e6lum h\u00f8jskole, hvis forstander Hans Villumsen han kom til at s\u00e6tte stor pris p\u00e5. 1892 tog han pr\u00e6limin\u00e4reksamen fra Hals realskole og turen gik nu til K\u00f8benhavn, hvor han 1896 tog studentereksamen p\u00e5 D\u00f8ckers kursus og \u00e5ret efter filosofikum. Her i K\u00f8benhavn brast hans barndoms dr\u00f8mme om at blive pr\u00e6st snart, og han begyndte i stedet at studere litteraturhistorie. Julius Bomholt, der lige til sin d\u00f8d forg\u00e6ves fors\u00f8gte at f\u00e5 udgivet en samling af A. C. Andersens fremragende naturskildringer, fort\u00e6ller i sit sm forord til dette utrykte manuskript, hvorledes han i sine unge dage i Studenterforeningen h\u00f8rte og s\u00e5 A. C. Andersen. Sk\u00f8nt der var andre og mere kendte figurer, der samlede \u00f8jeblikkets opm\u00e6rksomhed, var det A. C. Andersen, man huskede \u2013 is\u00e6r hans \u00f8jne. Ogs\u00e5 andre har h\u00e6ftet sig herved. P\u00e5 den lange, ejendommelige knoglede skikkelse sad der et besynderligt formet hovede med en lille, alt for bred, opadvendt n\u00e6se og en m\u00e6gtig hv\u00e6lvet pande, men alt dette bem\u00e6rkede man knapt p\u00e5 grund af hans \u00f8jne, der lyste i dette s\u00e6re og m\u00e6rkelige ansigt, et blik s\u00e5 str\u00e5lende, at ingen undgik at bem\u00e6rke det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n P\u00e5 universitetet l\u00e6ste han bl. a. hos prof. Vedel, der havde et lille hold p\u00e5 3. De to \u00f8vrige var Harald Kidde og Chr. Rimestad. Det viste sig hurtigt, at A. C. Andersens tilsyneladende robuste fysik ikke fulgtes af en tilsvarende sj\u00e6lelig modstandskraft. Han fors\u00f8mte sin l\u00e6sning, andre interesser optog ham, han begyndte ogs\u00e5 her at skrive, bl. a. et skuespil, der aldrig blev offentliggjort, men de anstrengende l\u00e6se\u00e5r, tvivl, grublerier og anf\u00e6gtelser bevirkede, at A. C. Andersen kom ind i en alvorlig psykisk krise, der faktisk pr\u00e6gede ham resten af livet. Han m\u00e5tte derfor opgive at f\u00e5 sin embedseksamen, tog i stedet plads som l\u00e6rer, og 1902 giftede han sig med en skomagermesterdatter fra \u00d8stofte ved Maribo, Caroline Christensen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Hans f\u00f8rste \u00e5r som l\u00e6rer var ingen succes, fordi det faldt ham meget vanskeligt at indordne sig under de herskende p\u00e6dagogiske principper, der stred mod alt hvad han ans\u00e5 for ret og rigtigt. A. C. Andersen blev da ogs\u00e5 rask v\u00e6k afskediget. En tid var han bl. a. l\u00e6rer ved den forl\u00e6ngst nedlagte Hesselballe h\u00f8jskole nord for \u00c5rhus. Af dette ophold har han givet en ikke s\u00e6rlig smigrende skildring i sin bog \u201eDen lille h\u00f8jskole”.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> \u201dPr\u00e6st blev jeg ikke\u201d, siger han selv, \u201ejeg blev l\u00e6rer, men det faldt mig vanskeligt at finde mig til rette. Jeg er overalt blevet afskediget. F\u00f8rst hos dr. C. N. Starcke fandt jeg de p\u00e6dagogiske principper, jeg sympatiserede med. Her lagde-man i f\u00f8rste r\u00e6kke v\u00e6gt p\u00e5 barnesj\u00e6lens naturlige og frimodige v\u00e6kst\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Som l\u00e6rer ved Det danske selskabs skole under C. N. Starcke \u2013 i\u00f8vrigt far til afd\u00f8de minister Viggo Starke \u2013 f\u00f8lte han sig rigtig hjemme. C. N. Starcke, denne fremragende p\u00e6dagog, der var langt forud for sin tid, og som vel aldrig blev v\u00e6rdsat efter fortjeneste, fik meget stor betydning for A. C. Andersen og hans udvikling, hvilket A. C. Andersen aldrig glemte at fremh\u00e6ve. \u201eHer kunne jeg undervise, her kom det an p\u00e5 at lade barnet leve selv, her fik det lov til at gro, som jeg i min barndom groede hjemme i Vendsyssels k\u00e6r\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> F\u00f8rst her fik A. C. Andersen bygget bro fra de lykkelige barndoms\u00e5r over det hul i tilv\u00e6relsen hans ungdoms- og studietid havde v\u00e6ret og f\u00f8rst her vandt han noget af den ro og ligev\u00e6gt tilbage, han havde sat over styr i de anstrengende studie\u00e5r. Det var i\u00f8vrigt p\u00e5 Skjoldborgs initiativ, at han kom ind ved Det danske selskabs skole, hvor han blev, indtil skolen af \u00f8konomiske grunde m\u00e5tte lukke. Senere underviste han p\u00e5 Slomanns skole, Borgerdydskolen, Hellerup gymnasium og til sin d\u00f8d p\u00e5 K\u00f8bmandsskolen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n I sin nekrolog fremh\u00e6ver prof. Vedel ham som en aldeles fremragende l\u00e6rer, der i sj\u00e6lden grad forstod og havde tag p\u00e5 de unge. Viggo Starcke, der havde st\u00e5et A. C. Andersen n\u00e6r som elev, l\u00e6ge og ven, meddeler i et brev, at \u201ejeg havde ham som l\u00e6rer b\u00e5de i dansk og engelsk, og han var en fortr\u00e6ffelig l\u00e6rer. Selv om han manglede universitetsuddannelse og seminarieuddannelse havde han et p\u00e6dagogisk indf\u00f8lingstalent, som min far \u00e5benbart har kunnet se, da han ansatte ham\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Dette er ikke stedet til at komme ind p\u00e5 A. C. Andersens p\u00e6dagogiske principper, men n\u00e6vnes skal det dog, at han b\u00e5de i skrift og tale modigt og godt forf\u00e6gtede sine synspunkter, der – bortset fra C. N. Starcke og hans kreds – i allerh\u00f8jeste grad stred mod de p\u00e5 bjerget g\u00e6ldende. Allerede lige efter \u00e5rhundredeskiftet k\u00e6mpede han s\u00e5ledes for at f\u00e5 karakterbogen afskaffet. Glemmes m\u00e5 det heller ikke, at hans store p\u00e6dagogiske evner gjorde ham til en fremragende formidler af litteratur, som hver vinter i mange \u00e5r samlede mange mennesker 1 sit hjem i Hellerup.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Det var Jeppe Aakj\u00e6r, der fik A. C. Andersen ind i litteraturen, idet Aakj\u00e6r s\u00f8gte en kritiker, der med bedre forst\u00e5else end hovedstadens recensenter kunne fort\u00e6lle almindelige mennesker, hvad \u201ebondedigtningen\u201c havde p\u00e5 hjertet, og i det af Aakj\u00e6r redigerede \u00e5rsskrift \u201eJydsk st\u00e6vne\u201c, 1902 (der kom kun denne ene \u00e5rgang) debuterede A. C. Andersen med en afhandling under titlen \u201eUng dansk bondedigtning\u201c, en artikel, der stadig kan l\u00e6ses med stort udbytte, og som viser, at A. C. Andersen kunne v\u00e6re blevet en glimrende kritiker; Aakj\u00e6r tilgav ham faktisk aldrig helt, at han opgav kritikergerningen til fordel for forfattergerningen. I \u201eJydsk st\u00e6vne\u201c havde Aakj\u00e6r samlet alle pennef\u00f8rende jyder af betydning til en f\u00e6lles opmarch \u2013 den jyske bev\u00e6gelses f\u00f8rste litter\u00e6re udbrud \u2013 og man finder her navne som Johs. V. Jensen, Skjoldborg, Aakj\u00e6r naturligvis, Th\u00f8ger Larsen, Feilberg, Egeberg, Marie Bregendahl, E. Tang Kristensen, Andr. Th. Gr\u00f8nborg (en overgang red. af Vendsyssel Folkeblad, Br\u00f8nderslev, og folketingsmand), Jakob Knudsen, Fr. Poulsen, P. Munch m. fl. og A. C. Andersen giver i sin afhandling en karakteristik af Aakj\u00e6r, Johs. V. Jensen og Skjoldborg med en ganske forbl\u00f8ffende sikkerhed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Sely om Aakj\u00e6r stort set var ganske tilfreds med den karakteristik, A. C. Andersen giver af ham, kunne han dog ikke tilbageholde et par halvsure bem\u00e6rkninger, is\u00e6r over Andersens dom over hans vers; desuden syntes han, at Skjoldborg blev for h\u00e5rdt d\u00f8mt. \u201eJeg vil sikkert f\u00e5 adskillig ubehag ved denne afhandling, men jeg har villet tage den \u2013 ikke fordi De roser mig \u2013 men fordi jeg ser deri et lovende f\u00f8rstefors\u00f8g, der fortjener at vejes offentligt. De er g\u00e5et ud p\u00e5 litteraturens torv gennem min d\u00f8r. Derude m\u00e5 De selv k\u00e6mpe for livet og \u00e6ren. Det skal sikkert ikke mangle p\u00e5 h\u00e5ndgem\u00e6ng! God lykke i slagsm\u00e5let\u201c! skrev Aakj\u00e6r til A. C. Andersen inden udgivelsen af \u00e5rsskriftet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n P\u00e5 mere end een m\u00e5de gik A. C. Andersen ud p\u00e5 litteraturens torv gennem Aakj\u00e6rs d\u00f8r, for 1905 sendte han Aakj\u00e6r manuskriptet til \u201eHusmandens datter\u201c og bad ham sige sin mening og evt. hj\u00e6lpe ham til at f\u00e5 det udgivet, hvis han fandt det egnet. Aakj\u00e6r fandt den \u201etunge sorgtunge bog\u201c egnet,, men syntes dog nok Andersen burde have begr\u00e6nset sig og ikke \u201ehobet ulykke p\u00e5 ulykke op, til vi str\u00e6kker vore h\u00e6nder i vejret af fortvivlelse og beder dig sk\u00e5ne os \u2013 sandelig, denne bog er undfanget ved Jammerbugten\u201c, skriver Aakj\u00e6r til ham og bebrejder ham \u2013 med rette, at han tilsyneladende er kemisk renset for humor og henstiller til ham at nedd\u00e6mpe et par erotiske scener for ikke at havne i spj\u00e6ldet!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Den tungsindige og grublende A. C. Andersen blev st\u00f8dt og v\u00e6ver i et brev til Aakj\u00e6r om et mistet venskab, hvilket Aakj\u00e6r afviser, men indr\u00f8mmer, at han dog nok holdt mest af ham som kritiker \u2013 \u201eham tr\u00e6nger vi dybest, men en menneskeskildring af s\u00e5 dyb og st\u00e6rk en inderlighed som i \u201eHusmandens datter\u201c har vi sandelig hverken r\u00e5d eller hjerte il at vrage\u201c. I det hele taget var Aakj\u00e6r den ofte bekymrede Andersen en god ven, som ogs\u00e5 m\u00e5tte berolige, da bogen var antaget af Gyldendal til udgivelse. Aakj\u00e6r r\u00e5der ham til at holde op med sine kyllingesorger og sin snak om indre fejl i bogen, fejl som kritiken nok skal finde, men det vil blive v\u00e6rre at \u201ef\u00e5 de asner til at se dens herlige jyske dyder\u201c. Aakj\u00e6rs store hj\u00e6lpsomhed og overb\u00e6renhed over for A. C. Andersen hang nok sammen med, at hans s\u00f8n af \u00e6gteskabet med Marie Bregendahl, Svend Aakj\u00e6r, den senere rigsarkivar og forfatter, gik i Det danske selskabs skole hos C. N. Starcke og her som l\u00e6rer bl. a. havde A. C. Andersen, der tog sig meget af ham og allerede dengang sp\u00e5ede Svend Aakj\u00e6r en stor fremtid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Men ud kom \u201eHusmandens datter\u201c i 1906, og den blev m\u00f8dt af en n\u00e6sten enstemmig rosende kritik. Knapt s\u00e5 godt blev den modtaget i Vrensted, hvor den vakte stort r\u00f8re. Man opfattede bogen som en anklage og et bagholdsangreb, fordi den ganske usminket skildrede \u00e6ldre tiders ulykkelige samfundsforhold og menneskelig uforstand. Man valgte at glemme og overse A. C. Andersen, hvilket afgjort pinte ham. I sin bog \u201eTil hyrdefl\u00f8jtens toner\u201c, skriver han: \u201eUde p\u00e5 k\u00e6ret st\u00e5r en lang mager karl med en tr\u00e6sko i sin h\u00e5nd. Han hilser truende p\u00e5 mig med sin tr\u00e6sko, han svinger den i luften. Det er rigtigt, du. Du er den \u00e6rligste! Vrenstedboerne, mine k\u00e6re bysb\u00f8rn, stod helst med tr\u00e6skoene i deres h\u00e6nder, n\u00e5r jeg kom. Det er en s\u00f8d k\u00e6rlighed, de f\u00f8ler for deres digter. Men s\u00e5ledes er det, fordi vrenstedboerne er magelige og skyr sj\u00e6leligt arbejde. De vil ikke gennem m\u00f8rke til lys eller gennem tvivl til tro. De vil ikke anstrengelsen. En mand, der t\u00e6nker, betragter de som halvtosset eller i det mindste som s\u00e6r\u201c. H\u00e5rde ord, men rigtigt er det, at de aldrig sendte bud efter deres digter. A. C. Andersen har dog siden f\u00e5et en vej opkaldt efter sig men kunne nu nok fortjene lidt mere h\u00e6der.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Besynderligt i\u00f8vrigt, at den ellers s\u00e5 grundige C. Klitgaard i sin fortrinlige bog fra 1955 \u201eVrensted sogn,, overhovedet ikke n\u00e6vner A. C. Andersen, og besynderligt er det ogs\u00e5, at han ikke har n\u00e5et at indhente det fors\u00f8mte, eftersom Aug. F. Schmidt oplyser, at han p\u00e5 en foresp\u00f8rgsel allerede i 1932 til Klitgaard fik at vide, at denne ikke kendte A. C. Andersen!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n A. C. Andersen hadede oprigtigt al slags undertrykkelse og uret, hvad enten det gjaldt forholdet mellem rig og fattig, mellem husbond og tyende eller mellem opdrager og barn, mellem mand og kvinde, hvilket ogs\u00e5 fremg\u00e5r af \u201eHusmandens datter\u201c, hvor han ubarmhjertig sandt skildrer tre kvinders tragiske sk\u00e6bner. Bogen er et gribende menneskeligt dokument, der med eet slag gjorde sin forfatter til en af sin samtids ypperste bondelivs- og naturskildrer. Inspiration har A. C. Andersen utvivlsomt hentet fra Aakj\u00e6rs \u201eBondens s\u00f8n\u201c og \u201eHusmandens datter\u201c er sikkert ogs\u00e5 i sin engagerende holdning p\u00e5 virket af \u201eVredens b\u00f8rn\u201c. Ogs\u00e5 Skjoldborg har Andersen skelet til.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Som sagt fik bogen overalt gode anmeldelser, naturligvis is\u00e6r i den social demokratiske presse, der gjorde et stort nummer ud af den. I ,, Vendsyssel Folkeblad” blev den anmeldt af Markus Hansen, l\u00e6rer og Br\u00f8nderslevs f\u00f8rste borgmester, der roser bogen, men ganske rigtigt peger p\u00e5, at forfatteren mangler lune og at \u201ejysken er brugt til overm\u00e5l\u201c. Ogs\u00e5 andre anmeldere er inde p\u00e5 dette, og de har ret. Det sk\u00e6mmer ganske givet b\u00e5de denne og andre af Andersens b\u00f8ger og har uden tvivl ogs\u00e5 hindret deres udbredelse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n I \u201eVendsyssel Tidende\u201c omtales et stykke tid efter bogens fremkomst et m\u00f8de i Vrensted husmandsforening, hvor en gartner Laurits Hedager talte om bondestandens stilling i begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede, og det hedder videre i referatet: \u201eTaleren gav dern\u00e6st en del oplysninger om sommerstaldfodring. Efter at taleren havde omtalt kostalden gik han ind i stuehuset, rev alle gardinerne ned og smed urtepotterne ud af vinduet. Taleren havde l\u00e6st en bog, \u201eHusmandens datter\u201c af A. C. Andersen, som jo var her fra egnen, men mente den var alt for m\u00f8rk, blad for blad. Ja vel er den m\u00f8rk\u201c, slutter referatet, men den er desv\u00e6rre sand\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n I et forfatterskab er bog nr. 2 som bekendt vigtig \u2013 hos A. C. Andersen er det \u201eStavnsbunden ungdom\u201c, der udkom 1907 og ganske givet er meget selvbiografisk, bygget over hans barndomsog ungdomserindringer. Ogs\u00e5 denne gang blev Aakj\u00e6r taget med p\u00e5 r\u00e5d og han slutter sit brev med at sige, at der er jo ingen sammenlignende litteraturkund<\/span><\/span><\/span><\/p>\n skab i dette land, \u201eellers tror jeg man ville sige om dette arbejde, at det st\u00e5r samme forhold til \u201eBondens s\u00f8n\u201c som Skjoldborgs \u201eSara\u201c til \u201eHusmandens datter\u201c, hvilket er rigtigt set \u2013 \u201en\u00e5 fanden med alle indvendinger, du er jo en brav fyr med et stort sk\u00e6lvende hjerte og en \u00e6gte ukranglet natur. Det er set og sanset alt det, du siger, det er ramme alvor med dit forfatterskab og ikke bare stilkunster og litter\u00e6re r\u00e6k- og str\u00e6kke\u00f8velser\u201c. Atter blev Andersen lidt st\u00f8dt og siger i et brev til Aakj\u00e6r, at han faktisk har fortrudt at have udgivet bogen, f\u00f8r den var helt f\u00e6rdig; ingen forst\u00e5r ham og bogen, ejheller forst\u00e5r man, at han var tvunget til at udgive den nu, for dels var han syg og kunne intet bestille og ikke t\u00e6nke og dels tr\u00e6ngte han til penge \u2013 hvilken poet har ikke gjort det! Som s\u00e6dvanlig var Aakj\u00e6r forst\u00e5ende og venlig, men minder ham dog om, at endnu har du ikke helt f\u00e5et hovedet over sivene i dit hjemsogns k\u00e6r og sumper. Der er et navn, som nu og da s\u00e6tter bl\u00e5 strimer – havstrimer – i din stil: Jammerbugten”, og Aakj\u00e6r slutter med at invitere Andersen til et ferieophold p\u00e5 Jenle, hvor \u201evi s\u00e6tter os hen og tales ved om det jydske land, mens vore kvinder pludrer i det fjerne\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> \u201eStavnsbunden ungdom\u201c fik stort set en ganske p\u00e6n kritik; dog skriver studiekammeraten Rimestad i \u201ePolitiken\u201c, at den er usikker og episodisk, pr\u00e6get af for megen agitationsiver, men roser st\u00e6rkt skildringerne af den vendsysselske natur, der giver bogen en ejendommelig karakter. Valdemar R\u00f8rdam advarede i sin anmeldelse Andersen, som vil v\u00e6re agitator men ikke ved hvad han skal agitere for og imod. Gid det m\u00e5 lykkes <\/span><\/span>ham at finde sig selv og v\u00e6re sig selv bekendt i sin begr\u00e6nsning. Det ville v\u00e6re synd, om denne gode digter skulle g\u00e5 tabt for en tarvelig pr\u00e6dikant\u201c. Selv om R\u00f8rdam lige s\u00e5 lidt som de fleste kritikere forstod, hvad Andersen ville med sin bog, er der meget rigtigt i disse advarende ord.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n \u00c5ret efter, 1908, kom forts\u00e6ttelsen \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c, der allerede var bebudet i den foreg\u00e5ende bog. A. C. Andersen forts\u00e6tter her sit opg\u00f8r og sit r\u00e5b til b\u00f8nderne om at vorde seende, men b\u00f8nderne ville hverken l\u00e6se eller pr\u00f8ve at forst\u00e5 b\u00f8gerne. Hovedpersonen, Anton Dige, er, viser Andersen, stavnsbunden p\u00e5 dobbelt vis: i sin egenskab af bonde og i sin egenskab af \u00e6gtemand. Anton Dige er en dygtig landmand, der nyder respekt hos sine standsf\u00e6ller, men n\u00e5r han fors\u00f8ger at bek\u00e6mpe deres \u00e5ndelige slendrian, deres nedarvede bondeegoisme og sm\u00e5tsk\u00e5rethed, taler han for d\u00f8ve \u00f8ren.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> I en kronik i Politiken anmelder Aakj\u00e6r bogen og giver den en meget smuk omtale, omend han \u2013 som flere andre \u2013 ikke kan skjule, at bogen ville have vundet ved at blive besk\u00e5ret. En af A. C. Andersens store sk\u00f8desynder er hans ofte l\u00f8se komposition, gentagelserne og en helt un\u00f8dvendig bredde, i denne og andre b\u00f8ger som oftest for\u00e5rsaget af, at der er alt for mange pegefingre og alt for megen bel\u00e6ring, som han burde have sk\u00e5net os for. Atter i denne bog m\u00e6rker man Andersens store k\u00e6rlighed til Vendsyssels storsl\u00e5ede natur, sommernatten i Vendsyssel, de m\u00e5nebelyste, koglende t\u00e5ger over engene, alt dette er ganske simpelt fremragende skildret og h\u00f8rer til noget af det sk\u00f8nneste i dansk litteratur.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Aakj\u00e6rs kronik gl\u00e6dede Andersen, men til geng\u00e6ld blev Andr. Th. Gr\u00f8nborg sur, fordi Aakj\u00e6r p\u00e5 sin s\u00e6dvanlige bramfri facon indledningsvis i kronikken om vendsyssellitteraturen skrev, at \u201eher gik en hjertensbrav h\u00f8jskolemand som Gr\u00f8nborg, der i enkelte m\u00e6rkbare f\u00f8rsteting har sat knoerne tungt i bordet; siden er han forsvunden i grundtviganismens elvet\u00e5ge eller i vandbl\u00e5t \u00e6vl om det, som ligger over al forstand\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n I Vendsyssel Folkeblad sp\u00f8rger Gr\u00f8nborg, hvor Aakj\u00e6r dog kan have dette fra, og svarer selv, at det m\u00e5 v\u00e6re fra A. C. Andersen, der \u201eikke l\u00e6ngere er venligsindet over for mig, fordi han ikke har kunnet f\u00e5 lov til at k\u00f8re frit ud og ind i Vendsyssel Folkeblad med gamle k\u00e6restehistorier, som er n\u00e6rg\u00e5ende for bladets l\u00e6sere\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Anmeldelsen af \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c i Vendsyssel Folkeblad var i\u00f8vrigt ikke overv\u00e6ldende rosende. Hovedpersonen er, siges der, en underlig indpakket genstand, der omhyggeligt er ombyltret af forfatterens klamme livsbetragtninger, og man f\u00e5r et ret udvisket og kedeligt indtryk af denne bondestandens Johannes D\u00f8ber. Forfatteren ejer ikke lune, og lidt peber og salt ville i h\u00f8j grad have v\u00e6ret \u00f8nskeligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Anmeldelsen i Vendsyssel Tidende indledes s\u00e5ledes: \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c hedder en ny fort\u00e6lling af A. C. Andersen, der skal v\u00e6re en ung akademiker, barnef\u00f8dt i et landsogn i n\u00e6rheden af L\u00f8kken\u201c – ak ja, profeten og f\u00e6drelandet t\u00e6nker man, men l\u00e6ngere henne i anmeldelsen, efter lidt nedladende at have rost naturskildringerne, f\u00e5r vi forklaringen p\u00e5 den noget ejendommelige indledning: \u201eI \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c finder vi hist og her udslag af en hensynsl\u00f8shed, som vi f\u00f8r har p\u00e5talt, f. eks. hos Herman Bang. Det er den uvane at skildre personer og forhold under s\u00e5 tydelige adresser, at stedkendte folk mener med sikkerhed at kunne finde dem og pege p\u00e5 dem\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Den endelige forklaring m\u00e5 man dog ty til Jens Thises erindringer ,,Ungdoms\u00e5r og manddomsk\u00e5r” for at f\u00e5: pastor Dahl, der efterfulgte den popul\u00e6re Pommerencke, var kommet p\u00e5 kant med en dygtig g\u00e5rdmand, der ikke navngives af Thise, men som er Anton Dige i A. G. Andersens b\u00f8ger. Uvenskabet br\u00f8d ud i lys lue, da \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c udkom \u2013 \u201een ren n\u00f8gleroman\u201c, skriver Thise, \u201ehvor han p\u00e5 en ufin og ubarmhjertig m\u00e5de stiller pastor Dahl og l\u00e6rer Jensen i gabestokken. Andersens hjemmelsmand var ovenn\u00e6vnte g\u00e5rdmand, hos hvem han hver sommer tilbragte sin ferie”. En del tyder faktisk p\u00e5, at Vendsyssel Tidende og Thise har ret, og de to portr\u00e6tter af pr\u00e6sten og l\u00e6reren i bogen er virkelig alt andet end flatterende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n I et indl\u00e6g i Vendsyssel Folkeblad tager en Anth. Jensen Johs V. Jensen og Aakj\u00e6r under behandling og sp\u00f8rger senere: \u201eHvor er f. eks. det levende, fremtidsforj\u00e6ttende i en bog som \u201eStavnsbundne m\u00e6nd” af A. C. Andersen. Man skal v\u00e6re i h\u00f8jeste grad \u201ejysk\u201c for at kunne goutere en bog, hvis grundid\u00e9 r\u00f8ber et n\u00e6sten forbl\u00f8ffende ukendskab til mennesker og menneskelige forhold hos forfatteren, og hvis skildringer r\u00e5ber h\u00f8jt om naivitet og unatur”.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Maja Aagaard, hvis navn vel nu kun er kendt af de f\u00e6rreste, som 1911 udsendte en lille digtsamling \u201eOpaler”, og som var l\u00e6rerinde i Br\u00f8nderslev, har nogle dage senere et b\u00e5de klogt og skarpsindigt indl\u00e6g vedr. Den jyske bev\u00e6gelse, som Anth. Jensen havde kaldt sit indl\u00e6g. Heri konkluderer hun, at nok er navnet f\u00e6lt, men bev\u00e6gelsen er ikke dekadent, og det der er sket er blot dette, at \u201eJohs. V. Jensen v\u00e5gnede, rejste sig og gik tv\u00e6rs over Himmerland. At ham f\u00f8lger 100 svende er selvsagt, men de er s\u00e5 langt borte fra mesteren og de andre f\u00e5. Alle parter m\u00e5 for sandhedens skyld indr\u00f8mme, at den johs. v. jensenske retning betegner en nyskabelse\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Valdemar R\u00f8rdam, der allerede dengang blev kaldt en poetisk chauvinist, siger til at begynde med ganske rigtigt, at det g\u00e6lder forfatteren, hvad Anton Dige siger om sig selv: at ondt piner ham, og han t\u00e5ler ikke vrangt. Men han vil ikke br\u00f8le op, vil intet ved h\u00e5rdhed og magt. \u201eDenne sk\u00f8nne og tankerige bog”, slutter R\u00f8rdam, der her kommer ind p\u00e5 de tanker og ideer, der under bes\u00e6ttelsen skulle g\u00f8re ham til nazisympatis\u00f8r, \u201eer som en ren og st\u00e6rk h\u00e5nd, klemt fast om den onde byld, som plager, ikke bonden alene, men hele vort folk, fejheden. Alt det tr\u00e6lske ved os er det, denne ensomme t\u00e6nker vender sig imod, vort sn\u00e6versind, vor forh\u00e6rdelse, personligt, politisk, socialt, allevegne\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/a><\/a> Med den fortr\u00e6ffelige debutroman \u201eHusmandens datter\u201c in mente var det ikke let for A. C. Andersen hos kritikerne at f\u00e5 sine f\u00f8lgende b\u00f8ger helt objektivt bed\u00f8mt; ustandselig m\u00e5tte han h\u00f8re, at hans f\u00f8rste bog var hans bedste, hvilket n\u00e6ppe er rigtigt. Selv mente A. C. Andersen, at \u201eStavnsbunden ungdom\u201c og \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c var hans hovedv\u00e6rk, n\u00e6ppe med urette, for var disse b\u00f8ger blevet strammet, en del sk\u00f8nhedsfejl fjernet og havde han s\u00e5 haft den sans for publicity, som Aakj\u00e6r og Skjoldborg var i besiddelse af, da ville disse b\u00f8ger utvivlsomt v\u00e6re n\u00e5et langt videre ud; hans menneskekundskab er langt dybere end disses, han var ikke hildet i sociale fordomme som Jakob Knudsen, men hans tunge, kantede, grublende facon, hans sj\u00e6lelige udredninger, hans mangel p\u00e5 humor, p\u00e5 det lyse og det lette \u2013 noget man undertiden ligefrem kan skrige efter, n\u00e5r man l\u00e6ser hans b\u00f8ger \u2013 bevirkede desv\u00e6rre, at han ikke slog igennem for alvor, ejheller med disse to b\u00f8ger, der ellers rummer s\u00e5 mange fine passager.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n \u201eStavnsbundne m\u00e6nd\u201c er ret selvbiografisk pr\u00e6get, men det skader bogen, at Andersen ganske tydeligt ikke er kommet fri af sit stof; det er ogs\u00e5 tydeligt, at han var kommet ind i personlige brydninger og spekulationer, som voldte ham mange kvaler. I Studentersamfundet havde han l\u00e6rt en kvinde at kende, som han knyttede sig ret n\u00e6rt til, men forholdet var alt andet end harmonisk. Dertil var han bl. a. for alvorlig, for grublende og hun m\u00e5ske nok for flagrende, men dette bekendtskab resulterede i, at han i ,,Stavnsbundne m\u00e6nd\u201c og de f\u00f8lgende b\u00f8ger atter og atter tager emnet op, alts\u00e5 ogs\u00e5 i hans n\u00e6ste bog \u201eNiels Haven og Inger Waage (1909), der s\u00e5 absolut er hans svageste. Helt berettiget fik den bortset fra ganske f\u00e5 undtagelser en ilde medfart, og Andersen indr\u00f8mmede ved flere lejligheder, at den var d\u00e5rlig. \u201eJeg kalder den april\u201c, sagde han. Rimestad sagde om den, at man l\u00e6ste den med forundring og beklagelse. Hvordan er det dog g\u00e5et til, at denne forfatter er faldet som offer for affektationen, og i H\u00f8jskolebladet siges det, at personerne i bogen taler et sprog, der aldrig er h\u00f8rt p\u00e5 d\u00f8deliges l\u00e6ber \u2013 og det er ikke engang l\u00f8gn, som man siger i Vendsyssel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n A.C. Andersen var en ganske udm\u00e6rket forfatter, der i mods\u00e6tning til mange af sine samtidige virkelig havde noget p\u00e5 hjertet, men hans personer udtrykker sig desv\u00e6rre ofte i m\u00e6rkelige, affekterede og kunstlede vendinger. Der var till\u00f8b til det i hans f\u00f8rste b\u00f8ger; i denne tager det simpelthen overh\u00e5nd, hvilket sk\u00e6mmer bogen i utrolig grad. Selv om Andersen ved flere lejligheder har forsvaret sig med, at hvis man f. eks. vidste hvad han havde set af frierbreve, at h\u00f8jskolen havde l\u00e6rt folk at tale s\u00e5ledes, m\u00e5 man alligevel sp\u00f8rge sig selv, hvorledes den ellers s\u00e5 udm\u00e6rkede forfatter kunne f\u00e5 sig til at s\u00e6tte sligt p\u00e5 prent.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Motivet i bogen er som n\u00e6vnt n\u00e6sten det samme som i Stavnsbundne m\u00e6nd\u201c. Her er bonden Anton Dige blot ombyttet med den k\u00f8benhavnske proletar, billedhuggeren Niels Haven, der kom til verden i en fattig lejekaserne p\u00e5 Christianshavn og ved egen hj\u00e6lp k\u00e6mpede sig opad. Ogs\u00e5 Niels Haven er staynsbunden p\u00e5 grund af de livsforhold, han er vokset op under, og ligesom Anton Dige frig\u00f8res han gennem en kvinde, i dette tilf\u00e6lde en kvinde af overklassen, grossererdatteren Inger Waage.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Udgivelsen af \u201eNiels Haven og Inger Waage\u201c gik stille af; til geng\u00e6ld blev hans n\u00e6ste bog et gevaldigt spark i l\u00f8gsovsen og fremkaldte dels et hav af anmeldelser for og imod og dels en lang polemik fordi Andersen i denne bog. \u201eSigrig fra Skovlunde” (1911) angriber f\u00f8rst og fremmest kvinders deltagelse i politik og dern\u00e6st levebr\u00f8dspolitikerne, der er beregnende og egoistiske og altid kun har eet i tankerne: hvordan vil mine v\u00e6lge- re reagere? <\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Hovedsigtet i bogen er, at kvinder ikke egner sig til det offentlige liv; k\u00e6rligheden til en mand er hendes kald. Bimotivet er, at det offentlige liv forplumrer en mands karakter. Begge motiver gav som sagt anledning til et voldsomt r\u00f8re, og i Rigsdagen n\u00e6vnede red. Wiinblad A. C. Andersen og bogen i et indl\u00e6g om skolebespisning, hvor han var Socialdemokratiets ordf\u00f8rer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Selvf\u00f8lgelig pr\u00f8vede man at finde ud af, hvem Andersen havde haft i tankerne med folketingsmand M\u00f8ller, Sigrids mand, og s\u00e5vel Alberti som I. C. Christensen blev n\u00e6vnt for at have lagt tr\u00e6k til figuren, men mon ikke Andersen is\u00e6r har haft kig p\u00e5 det nordjyske regeringsvenstre og P. P. Pinstrup; ingen var i hvert tilf\u00e6lde i tvivl om, at Skovlunde avis var Aalborg Amtstidende. At Andersen ikke unds\u00e5 sig for at bruge levende model fremg\u00e5r af en bebrejdelse fra Aakj\u00e6r, der ellers var s\u00e5 glad for boger men som siger i et brev, at Andersen ikke burde have skrevet s\u00e5 tydeligt, at \u201eman side 164 kan sige: Det er hende! Nemlig fru Lis Jacobsen. Det synes jeg er en plet p\u00e5 skjoldet\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Anmeldelsen i Aalborg Amtstidende resulterede i en langvarig polemik for og imod kvinders deltagelse i politik. Vore dages r\u00f8dstr\u00f8mper ville fr\u00e5de, s\u00e5fremt de l\u00e6ste nogle af A. C. Andersens indl\u00e6g. \u201eKvinden\u201c, siger han, \u201eer den inspirerende og modtagende, manden den aktivt skabende, men den ny type kvinder, de udartede, bilder sig ind, at de har en gerning af stor betydning ved siden af moderskabet, de der alts\u00e5 ikke form\u00e5r at elske mand og b\u00f8rn, s\u00e5 deres selviskhed fordufter \u2013 disse kvinder vil io foruden at v\u00e6re m\u00f8dre ogs\u00e5 v\u00e6re m\u00e6nd\u201c. I een retning s\u00e5 han dog rigtigt: dengang som nu er r\u00f8dstr\u00f8mperne fortrinsvis de vejbjergede piger, piger der kan artikulere og formulere sig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Men ellers forst\u00e5r man protesterne, n\u00e5r Andersen videre skriver, at kvinden i ungdommen skal f\u00e5 sig \u201een ikke for enerverende eksistens. Husgerning er s\u00e5 herlig sund for kvinder! Og lad kvinder s\u00e5 snart de gifter sig, fuldt og inderligt KLYNGE sig til manden. Og de kvinder, de mange kvinder, der ingen mand f\u00e5r, ja, de m\u00e5 jo s\u00e5 forts\u00e6tte med egne n\u00e6ver. For dem er n\u00f8dstilstanden varig\u201c.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt skred Thomas Olesen (det var f\u00f8r han tog navnet L\u00f8kken) ind og mente, at begge parter havde uret. Kvinder skulle v\u00e6re med i politik, ikke for at g\u00f8re det store arbejde, det magter de ikke, heller ikke for at t\u00e6nke de mest logiske tanker, for det kan de ikke, men for med sit sikre instinkt at sk\u00e6re gennem mandens v\u00e6v af beregninger, for at have hendes bl\u00f8de h\u00e5nd til hj\u00e6lp ved b\u00f8rne- og fattigpleje og for at have hendes uforsonlighed over for de dovne og dvaske, der snylter p\u00e5 os alle.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/a> Indtil nu havde det udelukkende v\u00e6ret en polemik for m\u00e6nd, hvilket nok er ganske karakteristisk for tiden, men endelig tog en pige mod til sig, og hun gav faktisk A. C. Andersen, der naturligvis stod noget svagt i debatten, t\u00f8rt p\u00e5. Der var vel p\u00e5 dette tidspunkt ca. 250.000 kvinder herhjemme, der som fru C. Christensen sagde, ikke havde nogen mand at klynge sig til. Skulle de i huset allesammen? Og hvad skulle de kvinder g\u00f8re, der fik en mand, der ikke var v\u00e6rd at klynge sig til? Sp\u00f8rgsm\u00e5let til Andersen var det man kalder et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l og s\u00e5 meget mere relevant som han netop i ,,Sigrid fra Skovlunde\u201c g\u00f8r et stort nummer ud af den gamle pige, Bodil, der fort\u00e6ller om sin mors, sin egen og sin datters tragiske sk\u00e6bner i dybt ulykkelige \u00e6gteskaber.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Med \u201eSigrid fra Skovlunde\u201c havde Andersen virkelig grebet om tidens puls, taget et s\u00e5re aktuelt emne op til debat for netop p\u00e5 den tid sloges kvinderne for ligeret; denne bog er ogs\u00e5 den af hans b\u00f8ger, der er solgt bedst. P\u00e5 grund af sine synspunkter m\u00e5tte han som p\u00e5vist stille til kl\u00f8, men som Aakj\u00e6r tr\u00f8stende sagde til ham var vindstille det v\u00e6rste, der kunne overg\u00e5 en forfatter. Med sin n\u00e6ste bog, \u201eDen lille h\u00f8jskole\u201c, der udkom 1913, kom A. C. Andersen atter ud i bl\u00e6sevejr. Hensigten med denne bog var at behandle den afstumpethed, der efter hans mening var typisk for en del af landbobefolkningen og for en del af de danske h\u00f8jskoler. Andersen ans\u00e5 h\u00f8jskolerne for stort set at v\u00e6re til gavn for bondebefolkningen, men nogle af dem, is\u00e6r de sm\u00e5, havde efter hans mening mange uheldige sider, og han \u00f8nskede, at hans bog skulle hj\u00e6lpe til med at f\u00e5 luften renset ud hist og her p\u00e5 nogle skoler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/F3D85998-62D4-4918-A34A-3AF71425A6E8.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/92F66BC7-8361-4146-94CD-0573EF06EDAC-218x300.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/DC300218-3872-4749-87C7-1DA5129E0767-227x300.jpeg\")