![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/IMG_5484-2-300x296.jpg\")
\r\nDietz synes ved denne Tid i nogen Grad at have \u00e6ndret Karakter og var blevet en udpr\u00e6get Kv\u00e6rulant. Hans uordentlige Levned i Forbindelse med, at hans Familie voksede til 7 B\u00f8rn, \u00f8delagde hans \u00d8konomi, og for at b\u00f8de paa dette forhold greb han til \u00bbVinkelskriveri og andre van\u00e6rende Foretagender”, skriver Skolekommissionen, og dette Erhvery medvirkede vel ogsaa til at udvikle hans Kv\u00e6ruleren. 1806 blev han ogsaa mist\u00e6nkt for at have v\u00e6ret Forfatter til et falsk Brev fra Kronprinsen til Borgmester Car\u00f8e i Randers om at udbetale 200 Rdl. til Dietz, og endelig blev han 1807 udlagt som Barnefader af en l\u00f8sagtig Kvinde, hvilken Beskyldning han dog fralagde sig ved Ed; men Jorden var nu begyndt at br\u00e6nde under ham i Randers, og saa lykkedes det for ham at blive kaldet til Degn i Vrensted-Tise af Kancelliraad J\u00f8rgen Qvistgaard til B\u00f8rglum Kloster, og Biskop Jansen, der kendte Dietz som \u00bbet ondt og uroligt Menneske\u201c, gik modstr\u00e6bende med til at give ham Kollats. 21. Nov. 1807 aflagde han Degneeden, hvorefter han 1. Jan. 1808 overtog sit Degneembede, som han til en Begyndelse passede godt, og i 21\/2 Aar havde han en tidligere Skoleholder i Skr\u00e6m og paa Fyn Christen Mortensen, senere Skoleholder i Hune og L\u00f8kken, som Medhj\u00e6lper%), medens der tillige var en fast ansat Skoleholder (se disse). Pastor A. R. Segelcke i Vrensted var veltilfreds med Dietz, og en af hans Sognem\u00e6nd sagde, at han var en m\u00e6gtig Kirkesanger, hvem ingen kunde naa med R\u00f8sten. Sk\u00f8nt Vrensted Degnekald sagdes at v\u00e6re et af de bedste i Landet, varede det dog ikke l\u00e6nge, inden Dietz fik \u00f8konomisk Vanskeligheder. 21. Juli 1809 br\u00e6ndte hele Degneboligen med alt Familiens Indbo, hvorefter der samledes Penge ind til ham, dels paa Biskop Jansens og Pastor Segelckes Opfordring gennem Pr\u00e6sterne og dels gennem Sognefoged J\u00f8rgen Andersen i Vrensted som Hj\u00e6lp fra Beboerne, samt af en anonym Person ved en Auktion i L\u00f8kken (33 Rdl.). Dietz henvendte sig ogsaa med en Ans\u00f8gning om Brandhj\u00e6lp til Danske Kancelli og fik bevilget 2 Mark af hver Kirke i Aalborg Stift.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Men samme Aar kom han noget paa Kant med sine Foresatte. Vrensted Sogn skulde deles i 2 Skoledistrikter med Skoler i Vrensted By og Aasendrup, og Dietz skulde v\u00e6re L\u00e6rer ved Skolen i Vrensted; men det vilde han absolut ikke v\u00e6re, da han hidtil kun havde passet Degneembedet. Han klagede derfor baade i Februar og Marts til Biskoppen over disse Planer, men Biskoppen svarede, at det efter Degnens Kollats og Kancelli-Kollegiets Resolution var ham og enhver Degns Pligt at holde Skole, naar det beh\u00f8vedes, og Sognet blev forsynet med faste Skoler, og Biskoppen tilraadede Dietz, at han for sin egen, Kones og B\u00f8rns Velf\u00e6rds Skyld viste den tilb\u00f8rlige Lydighed mod h\u00f8jere og lavere Foresatte og str\u00e6ber at overvinde den Genstridighed, der er ham saa egen …. I Aarene 1811 og 1812 paadrog han sig strenge Irettes\u00e6ttelser for sin utidige Indblanding i Peder Hansens Beskikkelse til Skoleholder i Tise; men v\u00e6rre blev det, da Skoleloven af 1814 traadte i kraft Januar 1815. Dietz indsendte paa Beboernes Vegne Forslag til Kancelliet om, at der i Stedet for de to planlagte Skoler kun skulde v\u00e6re \u00e9n i Vrensted By, og at Aasendrup som hidtil skulde have en Omgangsskole. Det var selvf\u00f8lgelig Dietz, der havde lavet Skrivelsen, og han tilb\u00f8d at bygge en ny Skole i Vrensted By mod, at han fik Degneboligens og dens Jordtilliggende af Hk. 49. Td., samt at han blev fritaget for at blive L\u00e6rer mod at holde en Stedfortr\u00e6der, som han yndede. Det hedder bl. a. i Forslaget, at Dietz var en \u00bbf\u00f8jelig og forligelig Mand og en sj\u00e6lden god og duelig Degn\u00ab, samt at Degneboligen var br\u00e6ndt to Gange i hans Tid, saa der var atter Ildebrand hos ham 1815. Skolekommissionen betegnede imidlertid Beboernes Forslag som \u00bbutidigt og anordningsstridigt\u00ab, og det viste sig, at Dietz selv havde skrevet 9 af Beboernes Navne paa Ans\u00f8gningen. Men Dietz gav ikke op, han sendte straks en ny Skrivelse til Kancelliet, som dette 1816 sendte til Skolekommissionens Erkl\u00e6ring, da Dietz havde betegnet dens Fremgangsmaade som \u00bbinqvisatorisk\u00ab, og 10. Jan. besvarede den Dietz’ Klage i en meget afvisende Form og tegnede et ret utiltalende Billede af Degnen hvorefter Kancelliet 1. Juni meddelte den, at der ikke skulde tages Hensyn til Dietz’ Klager over Skoleforholdene.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n
Imidlertid trak der et Uvejr op over Dietz fra anden Side. I Vrensted havde han ogsaa optaget sin gamle Virksomhed med juridiske Forretninger og havde efterhaanden oparbejdet en ret stor Praksis med at affatte Klager for Folk til Kongen og Kancelliet, give juridiske Raad, skrive Indl\u00e6g i Retssager o. s. v., og det laa jo i hans Interesse at skabe saa megen Misforn\u00f8jelse med Forholdene – Hoveri, Embedsmisbrug, Tiende, Tyendeog Skoleforhold – som muligt, og han sleb ikke uden Vand, men lod sig godt betale af sine Klienter, holdt endog Kontor, hvor den foran n\u00e6vnte Chr. Mortensen vist var Kontorist. Dietz’ juridiske virksomhed og Vinkelskriveri var ulovlig), og da han 14. Okt. 1814 m\u00f8dte i Overpolitiretten i Hj\u00f8ring som Lovv\u00e6rge for en Enke af Aasted Gods, foreholdt Amtmand F’. Sporon ham det unimtime i hans Vinkelskriveri, og da Dietz optraadte uh\u00f8fligt, viste Sporon ham ud, men Degnen v\u00e6rgede sig og det endte med, at Amtmanden satte ham ud med Magt under hans Modstand. Nu lod Sporon indlede en <\/em>unders\u00f8gelse af Dietz’ Vinkelskriveri, og indsendte Materialet til Kancelliet, som 29. Maj 1815 beordrede anlagt justitsag mod Degnen, der ikke alene blev tiltalt for sur veriet, men ogsaa for Falsk, falsk Ed, Forledelse til falsk Forklaring, Forledelse af Hoverib\u00f8nder til Ops\u00e6tsighed mod deres Husbonder og falske Klager over Embedsm\u00e6nd. Efter at Prokurator Niels Arctander Holm i Hj\u00f8rring var blevet beskikket til Aktor og Birkedommer Hans Knudstrup i Kringelhede til Defensor, verserede Sagen saa for B\u00f8rglum-Jerslev Herreders Ret i S\u00e6by, hvor By- og Herredsfoged Carl Chr. Boeck var Dommer, og i over to Aar samledes der yderligere Materiale i Sagen. Man skal ikke her komme ind paa en detailleret Redeg\u00f8relse for Indholdet af Akterne i Sagen, men i saa Henseende henvise til Byretssekret\u00e6r Chr. Petresch Christensens fortrinlige Afhandling i \u00bb Vendsysselske Aarb\u00f8ger\u00ab 1917, og her skal man n\u00f8jes med at anf\u00f8re, at 9. Jan. 1818 kom Herredsfoged Boeck til Vrensted ledsaget af en Underofficer og 2 menige Soldater og anholdt Dietz, som derefter blev bragt i Arrest i S\u00e6by. Dietz var noget syg, og hans Hustru var efter den sidste Ildebrand blevet svagelig, saa han blev som Arrestant sammen med Hustruen indkvarteret hos Skomager Christian Schioldann, hvor de fik et anst\u00e6ndigt V\u00e6relse og fik varm Mad, os senere blev ogsaa nogle af deres B\u00f8rn indkvarteret der. Dietz blev behandlet meget lemf\u00e6ldigt som Fange; trods Forbud modtog han en M\u00e6ngde bes\u00f8gende Personer, og om Aftenen kunde der v\u00e6re en hel Forsamling hos ham for at h\u00f8re hans muntre Historier, for en De Art, og Dietz fik ogsaa Lov til at gaa Tur i S\u00e6bygaards skov. Omsider fandt Herredsfogeden dog at det gik for vidt med friheden, og han foreslog 1. Aug. 1818, at Fangen blev bevogtet Dag og Nat af to paalidelige Uge M\u00e6nd eller, at han overflyttedes til Citadellet 1 Findstrand (Frederikshavn) eller Arresten i Hj\u00f8rring, og 7. Aug. tiltraadte Amtmanden, at han blev f\u00f8rt til Hj\u00f8ring. Da denne Ordre kom til S\u00e6by, var Herredsfogeden bortrejst, og den konstituerede Politimester, Byfogeden fuldm\u00e6gtig L\u00f8jtnant M\u00f8rck var paa Tjenesterejse i Her redet. Det blev saa hans Stedfortreder Postmester Kohlet, der aabnede Amtmandens Brev, og da der 17. Aug. kom en Befordring for at afhente Dietz, gik Kehlet hen til Schioldanns og bad Dietz om at g\u00f8re sig rejseklar og f\u00f8lge med. Men saa blev der Tumult. Dietz vilde ikke med; hans Hustru fik Krampeanfald eller foregav det, to D\u00f8tre talte om at stikke og en S\u00f8n om at skyde, og Postmesteren forlod Huset.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 2. Akt af Dramaet foregik 5 Dage senere, da L\u00f8jtnant M\u00f8rck var hjemkommet. Med to Politibetjente fra S\u00e6by og to fra Hj\u00f8ring begav han sig til Schioldanns Hus, men fik samme Modtagelse som Postmester Kehlet, og det nyttede heller ikke, at M\u00f8rck gav Ordre til Byens Borgerv\u00e6bning om at v\u00e6re sig behj\u00e6lpelig. Dietz og hans Familie udslyngede Trusler om v\u00e6bnet Modstand, og baade de fire Politibetjente og Borgerv\u00e6bningen vilde ikke vove Pelsen ved et Angreb, saa meget mindre, som den Sv\u00e6rm af Publikum, der havde samlet sig under Episoden, tydeligt tog Degnens Parti, og Medlidenheden med ham var vel ogsaa blevet styrket ved, at hans ubeboede Degnebolig i Vrensted var br\u00e6ndt Natten til 25. Maj med alt Indbo og uden at v\u00e6re assureret. Begivenheden d. 22. Aug. endte med, at M\u00f8rck og hans Betjente maatte tr\u00e6kke sig tilbage, og de m\u00f8dte Medlemmer af Borgerv\u00e6bningen kom for en Del i Slagsmaal med andre af Borgerne.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Saa havde Dietz Ro et Par Dage; men \u00d8vrigheden: S\u00e6by rekvirerede saa milit\u00e6r Hj\u00e6lp fra Aalborg, og Aug. kom L\u00f8jtnant Mantzius med en Underofficer og Menige til S\u00e6by for at sikre sig Degnens Person. Diety havde imidlertid h\u00f8rt Rygtet om Tilkaldelse af Militaret og havde faaet en Laas og en Skodde til sin D\u00f8r, og han tilkaldte gennem sin S\u00f8n Frederik og andre af Familien Fiskerne i S\u00e6by og andre af sine Tilh\u00e6ngere til Hj\u00e6lp. og fik samlet Sten som Vaaben mod Soldaterne. Naar L\u00f8jtnant Mantzius ikke lod aabne Ild mod den balstyrige Folkem\u00e6ngde, var Grunden den, at han var bange for, at hans Bemyndigelse til at bortf\u00f8re Dietz fra S\u00e6by ikke gik saa vidt; han lod henad Aften sin Styrke gaa i Kvarter i K\u00f8bmand Aabels Gaard paa Adelgade og sendte en Stafet til Landgreve Vilhelm af Hessen, der var General i Aalborg, for at faa n\u00e6rmere Forholdsordre.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Under Bataljen havde Dietz staaet i sit Vindue og betragtet dens Forl\u00f8b, og fra et andet Vindue talte hans nu ganske forstyrrede Hustru til Folkem\u00e6ngden. Dietz’ Garde trak sig som Vagtmandskab til Ro for Natten i Schioldanns Lade, og Dietz trakterede sine Tilh\u00e6ngere med Sm\u00f8rrebr\u00f8d og Br\u00e6ndevin, navnlig med det sidste.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Der var hele Natten \u00bbFolkefest\u00ab, om man saa maa sige, i S\u00e6by; der gik Musik gennem Gaderne, og udenfor Dietz’ Arrest sad Toldbetjent Wilsen og spillede Violin, medens Ungdommen dansede paa Schioldanns Toft. Men efter den s\u00f8de Kl\u00f8e kom den sure Svie.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Landgreve Vilhelm sendte straks Stafet fra Aalborg til Kong Frederik d. 6., der \u00f8jeblikkeligt stillede to Kavalleriregimenter til Disposition; men forinden denne Besked indl\u00f8b, havde Landgreven truffet anden Foranstaltning, idet han havde sendt Kaptajn Stricker til S\u00e6by med 200 Mand af 2. jyske Infanteriregiment, og de ankom til Byen 28. August.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Dietz havde imidlertid s\u00f8gt at rejse Befolkningen i Vrensted, Fladstrand og Bangsbostrand, vel s\u00e6rlig Fiskerne, for at komme ham til Hj\u00e6lp, men det lykkedes ikke forinden Soldaterne besatte S\u00e6by, og Dietz vidste da ikke bedre Raad end at skjule sig i Maren Tu Spisekammer, hvor han blev fundet om Aftenen i L\u00e6nker Natten over paa Gaden sammen med fler Foruden Dietz blev en M\u00e6ngde andre arresteret og der. iblandt hans Datter Agathes Forlovede Thomas Chr. Ma. thiasen fra S\u00e6by, og de blev forel\u00f8big anbragt i K\u00f8bmand Aabels Gaard; Mathiasen, der havde forkl\u00e6dt sig som Kvinde, blev dog f\u00f8rst fundet 3. Sept. skjult i en Lade. Ialt blev der arresteret 51 Personer, hvoraf dog nogle l\u00f8slodes efter f\u00f8rste Forh\u00f8r; men Dietz og de mest virksomme af hans Tilh\u00e6ngere blev 18. Sept. f\u00f8rt til Aalborg, hvor de indsattes i Arresten i Hovedvagten paa Nytorv, og Forh\u00f8r afholdtes i K\u00f8bmand N. C. Raschs Gaard ved \u00d8steraa. Den 2. og 12. Sept. nedsattes en kgl. Kommission til at unders\u00f8ge og d\u00f8mme i Sagen fra S\u00e6by saavel som i Dietz’ tidligere Sager, og til Kommissarier blev udn\u00e6vnt tidligere Amtmand i Bergen Herman Gerhard Treschow, By- og Herredsfoged Hans Jakob J\u00f8rgensen i Frederikshavn og Major Thomas Frederik Westenholz i Frederikshavn, og 27. Juli 1819 afsagde de Dom.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Regimentskirurg Poul M\u00f8rch Wandall i Aalborg havde indstillet til Kommissionen, at Dietz skulde have frisk Luft og Motion samt god Forplejning med 2 Snapse Br\u00e6ndevin og et par Piber Tobak daglig, men han var ikke tilfreds med den Behandling, han fik, og klagede 27. April 1819 til Kongen i h\u00f8jstemte Vendinger og bad om, at han og de andre arresterede blev sat i Frihed, men han fik intet Svar og heller ikke paa et B Prinsesse Frederikke, saa han mist\u00e6nkte Kommissio for at have tilbageholdt baade Breve og Svar. Vedkommissionsdommen blev Dietz d\u00f8mt til at have Haand og \u00c6re og Boelslod samt sit Degneembede forbrudt samt tilpligtet at betale Sagens Omkostninger, hans Hustru og Datteren Agathe Marie d\u00f8mtes til at hens\u00e6ttes 1 Viborg Tugthus 1 Aar, Sonnen Frederik sammesteds i 8 Maaneder, Svigers\u00f8nnerne Jens N\u00f8rhalne og Th. Chr. Mathiasen til F\u00e6stningsarbejde i Jern i henholdsvis 2 og 6 Aar, og 8 andre fik ligeledes F\u00e6stningsarbejde, 16 fik F\u00e6ngsel paa Vand og Br\u00f8d, 1 simpelt F\u00e6ngsel og 15 slap med Boder, medens kun 2 frikendtes.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Kommissionsdommen gik saa til H\u00f8jesteret, der f\u00f8rst 2. April 1821 afsagde Dom, men betydelig mildere. Dietz skulde b\u00f8de sine 3 Mark, d. v. s. miste sin \u00c6re, og desuden b\u00f8de 43 Lod S\u00f8lv (= 86 Kr. i vor Tids Penge) samt hens\u00e6ttes i Viborg Tugthus i 3 Aar og have sit Embede forbrudt; hans Hustru frikendtes, Th. Chr. Mathiasen og to andre fik F\u00e6stningsarbejde i Kbh. 1 Aar, Jens N\u00f8rhalne Vand og Br\u00f8d i 6 X 5 Dage. Agathe Marie i 2 X 5 Dage og Frederik i 5 Dage; 2 af de andre kom i Viborg Tugthus i 8 Maaneder, 16 af dem fik F\u00e6ngsel paa Vand og Br\u00f8d i 6 X 5 Dage, 1 fik F\u00e6ngsel paa s\u00e6dvanlig Fangekost i 20 Dage, og Resten frikendtes.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n \u00bbVi har vel reyset, Herre!\u00ab kunde Dietz Medk\u00e6mpere i S\u00e6by sige med Holbergs Sganarel.<\/p>\r\n I Vrensted by fik man i 1807 en meget omtalt degn ved navn Martin Dietz. Efter mange m\u00e6rkelige omskiftelser \u2013 herunder direkte slagsm\u00e5l og processer \u2013 endte han i Christianshavns tugthus med en dom p\u00e5 tre \u00e5r. Den meget sp\u00e6ndende beretning om Martin Dietz kan findes\u00a0 under \u201cVrensted Historier\u201d p\u00e5 denne hjemmeside, eller man kan p\u00e5 biblioteket l\u00e5ne bogen \u201cVrensted Sogn\u201d\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 af\u00a0<\/b>\u00a0C. Klitgaard.<\/b><\/p>\r\n Dietz kom dog ikke til at afsone sin Straf i Viborg Tugthus, men i Christianshavns Tugthus, og da han om Sommeren 1824 slap fri, rejste han tilbage til Vendsyssel og fortsatte sin Prokurator-Virksomhed. I 1826 opholdt han sig i Jerslev Herred, maaske i Vrensted, men 1827 fik han Sk\u00f8de paa Gaarden Kovstrup af Hk. 4 Tdr. 5 Skp. i Cerum. L\u00e6nge fik han dog ikke Ro her, thi 1828 blev han mist\u00e6nkt for at have givet en falsk Kvittering paa en Panteobligation paa 400 Ebdir. Solv, og 10. Okt. kom Politifuldm\u00e6gtig Johs. Kahlen og Herredsfoged Henrik Flindt fra Frederikshavn samt Ferredsfoged Joh. Alh. Spark fra Ejaring til Koustrup for at bem\u00e6gtige sig Dietz`Person og hans papirer. Her kom det til Haandgem\u00e6ng mellem \u00d8vrigheden og Dietz og hans Familie, og Stole og Borde v\u00e6ltede, og da \u00d8vrighedspersonerne havde faaet tilkaldt Hj\u00e6lp, blev Dietz fort som Arrestant til Frederikshavn og n\u00e6ste Dag til Arresten i Hj\u00f8ring, Da Krigsraad Sp\u00e2rek selv var indblandet i Sporgsmaalet, fik han Byfoged Selgen Poulsen i Hjoring beskikket til S\u00e6ttedommer i Sagen, men dens Udfald kendes ikke. Det vides dog, at han et Par Aar efter endnu sad som Arrestant, men nu i Frederikshavn, 1833 blev hans Gaard Kovstrup solgt efter Amtets Foranstaltning, og Kongens Foged maatte s\u00e6tte Familien Diets ud, og den flyttede saa til Thomas Jensen i Vrensted, hvor den boede 1834, og Diets flyttede vist samme Aar til K\u00f8benhavn, hvor han 1834 s\u00f8gte om at blive Inspekt\u00f8r ved Tugt, Rasp og Forbedringshuset! Hans \u00f8konomiske kaar var sikkert usle, men han opnaaede at faa en Underst\u00f8ttelse paa 200 Rbdl. aarlig af Frederik d. 6.s Chatolkasse. Til Trods herfor tryglede han stadig Kongen om yderligere Gratialer og sendte ham mange Gratulationsdigte, saa han tilsidst fik Paal\u00e6g om at oph\u00f8re med sine Ans\u00f8gninger, da han ellers vilde miste sin Underst\u00f8ttelse”). 1834 begyndte han Udgivelsen af sin Levnedsbeskrivelse, men den blev vist stoppet af Regeringen, der n\u00e6ppe \u00f8nskede at faa S\u00e6by-Aff\u00e6ren offentlig belyst i Dietz’ Affattelse. Han begyndte ogsaa 1838 med Udgivelsen af et Ugeblad > Aftenunderholdninger af hvilket der udkom to Serier paa ialt 47 Numre. Dietz d\u00f8de i Armod i Lille Strandstr\u00e6de Nr. 75 i K\u00f8benhavn 16. Aug. 1843 begr. paa Assistens Kirkegaard d. 20. Aug. og efterlod sig kun nogle gamle Sengekl\u00e6der og noget Tr\u00e6skrammel uden V\u00e6rdi. Hans Hustru var som foran n\u00e6vnt allerede d\u00f8d 1836, og ved sin D\u00f8d havde han en Husholderske.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n Dietz og Hustru havde eftern\u00e6vnte B\u00f8rn:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 1. Inger Kirstine Marie Dietz, f. Aalborg 1794, d. lille.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 2. Inger Marie Dietz, f. Randers 1795, d. Frhvn. 18757), gift f\u00f8r 1818 med Jens Larsen N\u00f8rhalne, der med Hustruen var hos Dietz paa Kovstrup 1828 og skulde have haft Gaarden. Var 1837 sindssyg.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 3. A gathe Marie Dietz, f. Randers 1798, d. Jelstrup 1834, var 1818 forlovet med Thomas Christian Mathiasen i S\u00e6by, men blev gift med Mads S\u00f8rensen i Jelstrup. 3 B\u00f8rn.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 4. Frederica Catomine Dietz, f. Randers 1799, opholdt sig 1818 og 1874 i K\u00f8benhavn, antagelig ugift.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 5. Mette Marie Dietz, f. Randers 1800, d. lille. 6. Johan Frederik Dietz, f. Randers 1802, d. 18…, var Husmand og Murer i Fristrup i B\u00f8rglum S. og senere (1837) paa L\u00f8th i B\u00f8rglum S. Gift i B\u00f8rglum 1825 med Ane Christensdatter. Fra dem nedstammer en stor og anset Eftersl\u00e6gt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 7. Mette Marie Dietz, f. Randers 1804, d. N\u00f8rresundby 1880. gift med G\u00e6stgiver Jens Jensen Dig. mand, f. Norresundby 1808, d. Aalborg 1883; bl. Bornene Kobmand. Kancelliraad Jens Andreas Digmann.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 8. Hansine Christence Dietz, f. Randers 1806, d. Vrensted 1814.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n 9. Salomon Thielsen Dietz, f. Vrensted 1811, d. 1812.<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien om degnen Martin Dietz der blev ansat i Vrensted og Thise Sogne, og blev en af landets mest omtalte degne Kilde: Bogen Vrensted Sogn af C. Klitgaard fra 1955 Martin Dietz, der 1807 blev Degn her, havde en ret bev\u00e6get Fortid, inden han kom til Vrensted, og hans Virke her medf\u00f8rte, at han … L\u00e6s videre “Martin Dietz – en af landets mest omtalte degne, var ansat i Vrensted og Thise Sogne”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-6278","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6278","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6278"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6278\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27859,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6278\/revisions\/27859"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6278"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6278"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6278"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Da L\u00f8jtnanten kom til Byen om Eftermiddagen, gik han med 3 af sine M\u00e6nd hen til Dietz’ Arrest, men D\u00f8ren var laaset, og Mantzius gik derfor bort med sin Styrke for efter en Times Forl\u00f8b at vende ene tilbage til Schioldanns Hus. Her var der imidlertid blevet samlet en M\u00e6ngde Mennesker, og nu kom L\u00f8jtnanten ind til Degnen uden Hindring og kom til at tale med ham i Enrum i et Kvarters Tid.
Schioldann med flere spurgte L\u00f8jtnanten, om ikke deres Kaution for Degnens Tilstedeblivelse kunde v\u00e6re nok til at hindre, at han blev f\u00f8rt til Hj\u00f8ring Arrest, og Mantzius svarede, at de kunde bringe ham et saadant Kautionsbevis inden en Times Forl\u00f8b. Kautionen blev ogsaa udf\u00e6rdiget; men da den ikke blev afleveret inden Tidsfristens Udl\u00f8b, lod Mantzius hele sin Styrke tage Opstilling ved Schioldanns Hus, uden for hvilket Ejeren og Agathe Dietz lidt efter traadte frem, og Agathe raabte til Garver Myhrman: Lad mig nu se, at De holder med Fader og ikke er bange for de rode Karle (o: Soldaterne). Andre af M\u00e6ngden, bl. a. Palle Morek, raabte til Soldaterne om at skyde, for hvis de gjorde det, skulle ingen af dem slippe levende bort, og saa begyndte M\u00e4ng. den at bombardere L\u00f8jtnanten og hans Folk med Sten, af bride en ramte Byfogedfuldm\u00e6gtig M\u00f8rck, og Mantus blev trangt saa st\u00e6rkt af M\u00e6ngden, at han maatte v\u00e6rge sig med sin Sabel. Folkeskaren hentede ogsaa Byens Spr\u00f8jte, som der dog ikke blev Brug for, da Soldaterne, mod hvem den efter Guldsmed Thranes Udsagn skulle anvendes, ikke sk\u00f8d, og deres Gev\u00e6rer derfor ikke kunde skades af Vand.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/90CB08C2-726E-495A-A787-AB5465E55676-1500x561.jpeg\")
<\/a><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/E3C4AC68-D571-4C4A-812B-81CD0728B9D9.jpeg\")
<\/a><\/p>\r\n