{"id":531,"date":"2019-09-27T19:02:20","date_gmt":"2019-09-27T19:02:20","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=531"},"modified":"2022-11-28T20:46:36","modified_gmt":"2022-11-28T19:46:36","slug":"fie-riis-forfatter-og-sangskriver","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=531","title":{"rendered":"Fie Riis og familie, forfatter og sangskriver"},"content":{"rendered":"
<\/header>\n
\n
\"\"<\/strong>
P\u00e5 billedet mangler yngste s\u00f8n Jesper de \u00f8vrige far Erik, mor Fie, Svend, Else og handicappede Kristian<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Fie<\/span>\u00a0Riis Eriksen var datter af den tidligere Vrensted k\u00f8bmand Riis og hustru Johanne Riis.\u00a0Fie<\/span>\u00a0var en dygtig sangskriver, digtede indimellem og fik udgivet bogen Helene, om en S\u00f8nderjysk piges opv\u00e6kst p\u00e5 en fattigg\u00e5rd. Her er \u00a0sm\u00e5 digte, som jeg tror er rettet bl.a. p\u00e5 hendes handicappede s\u00f8n Kristian som havde en sygdom, hvor benene ikke voksede i forhold til overkroppen. Kristian gennemgik flere operationer bl.a i England, men intet hjalp. Han var fantastisk til at spille p\u00e5 klaver. Selvl\u00e6rt.\u00a0<\/em><\/strong><\/h3>\n<\/div>\n

<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Hvorfor jeg skrev fort\u00e6llingen om Helene<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har kun gjort, hvad jeg var skyldig at g\u00f8re skriver Helenes pennef\u00f8rer, fru Fie Riis, Vrensted. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> NY TID har bedt fru Fie Riis i Vrensted, der har nedskrevet beretningen om Helene Christoffersens s\u00f8nderjyske barndom, at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor hun skrev Helenes historie, der nu foreligger i bogform paa FREMADs forlag. Fru Fie Riis’ svar vil overbevise enhver l\u00e6ser om, at det har v\u00e6ret en hjertesag for henne netop at g\u00f8re andre bekendt med, hvad Helene havde at berette.<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a>
\nFort\u00e6llingen om \u00bbHelene har vakt r\u00f8re landet over, – meget mere, end jeg er glad for. Jeg skrev ikke fort\u00e6llingen, som blev mig fortalt af Helene, for at g\u00f8re nogen fortr\u00e6d. Jeg skrev den af ganske andre grunde, som jeg gerne vil fort\u00e6lle NY TIDS l\u00e6sere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Helenes piger havde tid<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a><\/a> Fort\u00e6llingen begyndte ikke for mit vedkommende, dengang Helene havde fortalt mig den og vist mig det, hun selv havde skrevet ned. Jeg ved nu, at motivet til at skrive den begyndte at spire et helt \u00e5r i forvejen. – Jeg har et vanf\u00f8rt barn, som ikke kan g\u00e5.Da vi flyttede til det hus, vi nu bor i. begyndte Helenes to sm\u00e5 piger at lege og k\u00f8re ture med min dreng. Jeg har selv to st\u00f8rre b\u00f8rn, de havde meget sj\u00e6ldent tid til at tage sig af deres lille bror; der var s\u00e5 meget andet at g\u00f8re for dem, s\u00e5 meget at opleve, men Helenes piger havde tid. Ingen andre har v\u00e6ret s\u00e5 s\u00f8de mod Kristian som de to. – Jeg kom til at kende dem bedre og bedre, og jeg kom til at holde af dem, som en mor altid vil g\u00f8re det, n\u00e5r nogen er gode ved hendes barn; men jeg l\u00e6rte ogs\u00e5 noget af de to, som fik mig til at t\u00e6nke nye tanker om mennesker. – Der skulle v\u00e6re juletr\u00e6sfest for skolen i forsamlingshuset, mine b\u00f8rn skulle med, og det blev naturligvis dr\u00f8ftet meget her i huset, ogs\u00e5 en dag, mens Helenes piger var her. – \u00bbI skal da ogs\u00e5 med?\u00ab blev der spurgt, og svaret faldt h\u00e5rdt og skarpt: >Nej! Vi skal ikke derud og g\u00f8res nar af!\u00ab — Jeg studsede, men tankerne blev ved at vende tilbage til svaret. Jeg m\u00e5tte finde l\u00f8sningen, og jeg fandt den hos deres mor, Helene. S\u00e5 bittert var hendes sind mod samfundet og saa mindrev\u00e6rdig f\u00f8lte hun sig, at det var smittet af p\u00e5 hendes sm\u00e5 piger med.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Skyggerne fra en trist barndom Helene fortalte mig om sin barndom. Jeg forstod da noget, som jeg ikke havde forst\u00e5et f\u00f8r: \u00bbDer er endnu alt for mange fordomme, som, hvis de blev ryddet af vejen, ville g\u00f8re mange mennesker lykkelige. – Alle vi, som
\nhar haft en lykkelig barndom med tryghed og k\u00e6rlighed, har ingen ret til at opkaste os til dommere over mennesker, som endnu sl\u00e5s med skyggerne fra en trist baundom\u00ab. Alt, hvad Helene havde fortalt mig, vakte pludselig all minder til live om hjertekval og forbitrelse ved l\u00e6ste beretninger i aviser og ugeblade. Beretninger om b\u00f8rn, som blev gjort fortr\u00e6d, ting, som ikke h\u00f8rer en fjern tid til, som Helenes fort\u00e6lling.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har aldrig kunnet frig\u00f8re mig for en f\u00f8lelse af medskyld, n\u00e5r jeg har l\u00e6st eller h\u00f8rt om ulykkelige b\u00f8rn. Jeg m\u00e5tte skrive Helenes fort\u00e6lling, fordi jeg ved: > Mennesker dykker ned i andres elendighed, for derefter at skynde sig i land p\u00e5 deres egen fredfyldte strandbred. Men lige s\u00e5vel som b\u00f8lgerne bliver ved at rulle, lige s\u00e5vel vil tankerne blive ved at kredse om det sete og h\u00f8rte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvorfor jeg skrev \u201dHelene\u201d st\u00e5r sammenfattet p\u00e5 et af de f\u00f8rste blade i bogen: <\/b>\u201dM\u00e5ske blive netop de tristeste menneskesk\u00e6bner dannet i en fast og sikker \u00e5nd for at bel\u00e6re andre\u201d.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har kun gjort, hvad jeg var skyldig at g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fie Riis.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n

\"\"\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Aner til\u00a0Kristian Riis<\/a><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Fies hjem, k\u00f8bmandsforretningen ved Kirkedammen i Vrensted<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
foto ca 1920 Johanne Riis og Fie m.fl.<\/figcaption><\/figure>\n