{"id":523,"date":"2018-08-05T18:52:01","date_gmt":"2018-08-05T18:52:01","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=523"},"modified":"2021-01-24T17:10:53","modified_gmt":"2021-01-24T16:10:53","slug":"else-aaris-fra-baadstedhede-i-vrensted-fortaeller-om-sit-liv-som-blind","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=523","title":{"rendered":"Else Aaris fra B\u00e5dstedhede i Vrensted fort\u00e6ller om sit liv som blind."},"content":{"rendered":"
\n

<\/h1>\n<\/header>\n
\n

Else Aaris Hansen der er fra en g\u00e5rd p\u00e5 B\u00e5dstedhede, Vrensted, blev som 6 \u00e5rig syg af meningitis og mistede synet. Hun fort\u00e6ller nedenfor om hvordan livet formede sig for den lille pige. En fort\u00e6lling om en fantastisk pige og kvinde med en st\u00e6rk karakter og hvordan man i en s\u00e5dan situation og med et s\u00e5 st\u00e6rkt handicap kan vende det til noget positivt og alligevel klare sig godt i livet.<\/strong><\/p>\n

\"image\"<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Anbringelsessted:Refsn\u00e6sskolen1951-1958<\/strong>
\nBlindeinstituttet1958 \u2013<\/strong>
\nRolle: Anbragt<\/strong>
\nNavn: Else Aaris Hansen<\/strong><\/p>\n

Jeg blev f\u00f8dt 11. juli 1943<\/strong><\/p>\n

Jeg er nummer tre af fire b\u00f8rn, to storebr\u00f8dre og en lilles\u00f8ster.<\/strong><\/p>\n

Mine for\u00e6lder havde et lille landbrug, som senere blev ombyttet med et lidt st\u00f8rre landbrug.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong><\/p>\n

Som 6 \u00e5rig fik jeg meningitis, efter nogen tid, f\u00f8rst p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus, blev jeg overflyttet til \u00c5rhus kommunehospital .<\/strong>Jeg husker ikke specielt meget fra den tid. Det jeg husker i dag er, at jeg var indlagt meget l\u00e6nge.<\/strong>Resultatet var at sygdommen \u00f8delagde mine synsnerver.F\u00f8rst blev jeg blind, derefter meget st\u00e6rkt svagsynet.<\/strong><\/p>\n

Jeg startede i en lille landsbyskole i den lille by hvor min familie havde hjemme, der gik jeg et \u00e5rstid, s\u00e5 klarede jeg det ikke l\u00e6ngere.<\/strong>
\nHvordan det kom i stand, husker jeg ikke, men det blev besluttet at jeg skulle over p\u00e5 Refn\u00e6sskolen, skolen for blinde b\u00f8rn i Kalundborg.<\/strong><\/p>\n

Det var noget af en rejse fra den lille by Vrensted i Vendsyssel og s\u00e5 helt over til Kalundborg.\u00a0<\/strong>Det var naturligvis trist at skulle forlade min familie, jeg var ogs\u00e5 ked af det,da mine for\u00e6ldre skulle sige farvel og forlod mig p\u00e5 Refn\u00e6s. Men jeg f\u00f8lte, jeg havde l\u00e6rt at v\u00e6re hjemme fra, i den lange tid jeg var indlagt p\u00e5 de to sygehuse.\u00a0<\/strong>Det var sv\u00e6rt for mig at g\u00e5 i landsbyskolen, hvor jeg pga. synet ikke kunne f\u00f8lge med. Alle var s\u00f8de og hj\u00e6lpsomme, men der fandtes ingen hj\u00e6lpemidler til mig.<\/strong><\/p>\n

Derimod f\u00f8lte jeg, det var sp\u00e6ndende at v\u00e6re sammen med ligestillede, at skulle l\u00e6re at l\u00e6se med fingrene. Punktskrift, et fantastisk system. Det er min overbevisning, at Refn\u00e6sskolen var en faglig god skole, jeg mener ogs\u00e5 i dag, at vi havde et personale, som havde forstand p\u00e5 at passe blinde b\u00f8rn. Som jeg husker det i dag, blev vi ikke sk\u00e5net for noget pga. blindheden.\u00a0<\/strong>Det var nok sm\u00e5t med omsorgen, vi var jo mange med meget forskellige behov.\u00a0<\/strong>Vi havde alle de normale fag i skolen, ogs\u00e5 gymnastik, sv\u00f8mning husgerning, sl\u00f8jd m.m.\u00a0<\/strong>Jeg mener nok der var noget personale, som var temmelig strikse, uden jeg husker klart noget bestemt. Der skulle v\u00e6re disciplin, lektierne skulle passes, spisetider sengetider var helt faste.\u00a0<\/strong>Fritiden brugte vi ogs\u00e5 meget normalt, vi l\u00f8b p\u00e5 rullesk\u00f8jter, sjippede, hoppede i mand, legede med dukker m.m.<\/strong><\/p>\n

Alts\u00e5 jeg startede p\u00e5 Refn\u00e6s sommeren 1951 blev konfirmeret der 1958, hvor mine for\u00e6lder kom derover og var med til festen, som blev afholdt p\u00e5 Refn\u00e6s.\u00a0<\/strong>Sommeren 1958 startede jeg s\u00e5 p\u00e5 blindeinstituttet p\u00e5 Kastelsvej i K\u00f8benhavn. Det var nok en brat overgang, men jeg husker det ikke rigtigt. Jeg fulgte jo min gamle klasse fra Refn\u00e6s, s\u00e5 jeg var jo i gode h\u00e6nder.\u00a0<\/strong>Set i bakspejlet forst\u00e5r jeg slet ikke hvordan det kan lade sig g\u00f8re, at et barn kan n\u00f8jes med at v\u00e6re hjemme i familiens sk\u00f8d tre gange om \u00e5ret.<\/strong><\/p>\n

Jeg mener at ret hurtigt efter at jeg forlod skolen blev adgangen til at komme hjem udvidet til flere gange \u00e5rligt.\u00a0<\/strong>Jeg havde to \u00e5rs skolegang i K\u00f8benhavn, derefter var jeg 6 m\u00e5neder p\u00e5 husholdningsskole i Kolding, alene blind pige sammen med 47 seende piger.<\/strong><\/p>\n

Derefter gik jeg p\u00e5 telefonskolen p\u00e5 blinde instituttet i K\u00f8benhavn. Hvor jeg fik en uddannelse som telefonist.\u00a0<\/strong>Da en Autoforhandler fra Frederikshavn m\u00f8dte op p\u00e5 blindeinstituttet og tilb\u00f8d en blind arbejde fik jeg tilbuddet. Jeg var jo i grunden Vendelbo. Det var jo arbejde vi gerne ville have. Jeg var ikke s\u00e6rlig stolt ved situationen, men jeg kunne naturligvis ikke f\u00e5 mig til at sige nej. Jeg kom jo s\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6rmere mit hjem.\u00a0<\/strong>Som blind pige p\u00e5 18 \u00e5r startede jeg p\u00e5 eget v\u00e6relse i Frederikshavn og som Telefonist i et Automobilfirma. Som jeg husker det i dag, var det en meget brat overgang, i perioder f\u00f8lte jeg mig ensom. Pigerne p\u00e5 kontoret var meget flinke til at hj\u00e6lpe mig til rette.\u00a0<\/strong>Jeg startede i Frederikshavn januar 1962 da jeg havde kedet mig l\u00e6nge nok s\u00f8gte jeg min f\u00f8rste f\u00f8rerhund, som jeg modtog februar 1963. Det bevirkede s\u00e5, at jeg kunne foretage mig noget p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/strong><\/p>\n

Juni 1963 fik jeg en k\u00e6reste, en mekaniker fra v\u00e6rkstedet, han har siden uddannet sig til skolel\u00e6rer. Vi blev gift 1966. S\u00e5 var jeg ikke s\u00e5 ensom l\u00e6ngere.\u00a0<\/strong>Jeg fyldte 70 \u00e5r i \u00e5r, havde en dejlig fest. Min mand havde i den anledning indrykket et stykke i avisen, som kan fort\u00e6lle om det videre forl\u00f8b.<\/strong><\/p>\n

De venligste hilsner<\/strong><\/p>\n

Else Aaris Hansen<\/strong><\/p>\n

Tlf.98 42 44 18 email: \u00a0else.aaris@privat.tdcadsl.dk<\/strong><\/p>\n

70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag<\/strong><\/p>\n

Else Aaris Hansen fylder torsdag 11\/7-2013, 70 \u00e5r<\/strong><\/p>\n

Else er f\u00f8dt i Vrensted, som 6 \u00e5rig fik Else meningitis, der medf\u00f8rte, at hun blev blind. Da Else var 10 \u00e5r gl. blev hun tvangsanbragt p\u00e5 blindeskolen Refsn\u00e6s i Kalundborg og kom senere p\u00e5 blindeinstituttet i K\u00f8benhavn, hvor hun fik en uddannelse som telefonist. Else blev ansat i et autofirma i Frederikshavn, hvor hun m\u00f8dte sin kommende mand. De blev gift 1966 og fik 2 b\u00f8rn. Else passede hjem og b\u00f8rn som enhver anden husmoder, lavede mad, gjorde rent, vaskede t\u00f8j, passede b\u00f8rn osv. Else har hele livet k\u00e6mpet for at alle handikappede skal behandles p\u00e5 lige fod med alle andre.<\/strong><\/p>\n

Hun har undervist blinde b\u00f8rn og voksne i punktskrift, undervist i aftenskolen i flere forskellige fag, bl.a. i h\u00e5ndarbejde, hun har holdt adskillige foredrag i skoler, i kirker, og i div. andre foreninger, hun har undervist bl.a. chauf\u00f8rer og nye ledsagere, hun har v\u00e6ret omsorgskonsulent i hele Vendsyssel, hvor hun har l\u00e6rt nye blinde at klare sig selv i hjemmet og i samfundet.<\/strong><\/p>\n

Else var i 13 \u00e5r formand for Dansk blindesamfund i Vendsyssel, Else har v\u00e6ret medlem af den sociale ankestyrelse i K\u00f8benhavn, hun rejste derover et par gange hver m\u00e5ned, her var hun medlem i 8 \u00e5r, det er den l\u00e6ngste periode, man kan v\u00e6re der.<\/strong><\/p>\n

1988 blev Else statsansat blindekonsulent for hele det gamle Nordjyllands amt, her var hun i ca. 10 \u00e5r. Else har v\u00e6ret foregangsmand for oprettelsen af Det r\u00e5dgivende handikapudvalg i Frederikshavn, og gennem sit arbejde her, har hun bl.a. v\u00e6ret med til at pr\u00e6ge udformningen af byens g\u00e5gade, her var hun medlem i 25 \u00e5r. Hun har oprettet flere forskellige lydaviser, startet tandemklubben i Frederikshavn, hun har ledet en hyggeklub for blinde i nogle \u00e5r, hun har v\u00e6ret og er medlem af adskillige udvalg i Frederikshavn kommune, bl.a. ledsagerordningen, handikapr\u00e5det, koordinationsudvalget, det lokale besk\u00e6ftigelsesudvalg for Fre-derikshavn og L\u00e6s\u00f8. Til at komme rundt i byen har Else haft stor hj\u00e6lp af sine efterh\u00e5nden 6 f\u00f8rerhunde.<\/strong><\/p>\n

Hun har modtaget en h\u00e6derspris, der hedder \u201dOmtanken\u201d, prisen gives til et firma eller en forretning, der har gjort en ekstraordin\u00e6r indsats for at bedre forholdene for handicappede. I priskommiteen sidder bl.a. borgmesteren, formanden for handelstandsforeningen, arbejdsgiverforeningen m.fl<\/strong><\/p>\n

Man skulle ikke tro. at der var tid til nogen fritidsinteresser, men det er der, Else bruger sin computer rigtig meget hver dag, har deltaget i adskillige kurser, bl.a. i Hobro og Fredericia, g\u00e5et p\u00e5 aftenskole, bl.a. til l\u00e6derarbejde, keramik, smykkefremstilling, sv\u00f8mning, l\u00e6ser mange b\u00f8ger p\u00e5 punktskrift, l\u00e6ser mange lydb\u00f8ger, g\u00e5r meget i teater, Else har rejst meget b\u00e5de i Europa og USA.<\/strong><\/p>\n

Else har v\u00e6ret medlem af Odd-Fellow logen \u201dGry\u201d i mange \u00e5r. Else har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 tid til at passe sine dejlige b\u00f8rneb\u00f8rn og ellers hygge sig med sin familie.<\/strong><\/p>\n

Det er ikke mange mennesker, der har et s\u00e5 h\u00e6sbl\u00e6sende begivenhedsrigt liv som Else, p\u00e5 trods af sit manglende syn, eller m\u00e5ske p\u00e5 grund af samme, m\u00e5ske har hun sagt : \u201d Jeg skal vise Dem at jeg kan.\u201d<\/strong><\/p>\n<\/div>\n