{"id":503,"date":"2019-09-27T18:05:14","date_gmt":"2019-09-27T18:05:14","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=503"},"modified":"2021-11-18T17:38:27","modified_gmt":"2021-11-18T16:38:27","slug":"helene-en-fortaelling-om-et-barn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=503","title":{"rendered":"Helene, En fort\u00e6lling om et barn p\u00e5 Fattigg\u00e5rd"},"content":{"rendered":"
<\/header><\/a>Hvorfor jeg skrev fort\u00e6llingen om Helene – (fort\u00e6llingen forts\u00e6tter\u00a0 l\u00e6ngere nede)<\/b><\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nJeg har kun gjort, hvad jeg var skyldig at g\u00f8re skriver Helenes pennef\u00f8rer, fru Fie Riis, Vrensted.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\n\"\"\r\n\r\n<\/a> NY TID har bedt fru Fie Riis i Vrensted, der har nedskrevet beretningen om Helene Christoffersens s\u00f8nderjyske barndom, at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor hun skrev Helenes historie, der nu foreligger i bogform paa FREMADs forlag. Fru Fie Riis’ svar vil overbevise enhver l\u00e6ser om, at det har v\u00e6ret en hjertesag for hende netop at g\u00f8re andre bekendt med, hvad Helene havde at berette.<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span>\r\n\r\n<\/a> \r\nFort\u00e6llingen om \u00bbHelene har vakt r\u00f8re landet over, – meget mere, end jeg er glad for. Jeg skrev ikke fort\u00e6llingen, som blev mig fortalt af Helene, for at g\u00f8re nogen fortr\u00e6d. Jeg skrev den af ganske andre grunde, som jeg gerne vil fort\u00e6lle NY TIDS l\u00e6sere.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nHelenes piger havde tid<\/b><\/span><\/span><\/span>\r\n\r\n<\/a><\/a> Fort\u00e6llingen begyndte ikke for mit vedkommende, dengang Helene havde fortalt mig den og vist mig det, hun selv havde skrevet ned. Jeg ved nu, at motivet til at skrive den begyndte at spire et helt aar i forvejen. – Jeg har et vanf\u00f8rt barn, som ikke kan gaa. Da vi flyttede til det hus, vi nu bor i, begyndte Helenes to smaa piger at lege og k\u00f8re ture med min dreng. Jeg har selv to st\u00f8rre b\u00f8rn, de havde meget sj\u00e6ldent tid til at tage sig af deres lille bror; der var s\u00e5 meget andet at g\u00f8re for dem, s\u00e5 meget at opleve, men Helenes piger havde tid. Ingen andre har v\u00e6ret saa s\u00f8de mod Kristian som de to. – Jeg kom til at kende dem bedre og bedre, og jeg kom til at holde af dem, som en mor altid vil g\u00f8re det, n\u00e5r nogen er gode ved hendes barn; men jeg l\u00e6rte ogs\u00e5 noget af de to, som fik mig til at t\u00e6nke nye tanker om mennesker. – Der skulle v\u00e6re juletr\u00e6sfest for skolen i forsamlingshuset, mine b\u00f8rn skulle med, og det blev naturligvis dr\u00f8ftet meget her i huset, ogs\u00e5 en dag, mens Helenes piger var her. – \u00bbI skal da ogs\u00e5 med?\u00ab blev der spurgt, og svaret faldt h\u00e5rdt og skarpt: >Nej! Vi skal ikke derud og g\u00f8res nar af!\u00ab — Jeg studsede, men tankerne blev ved at vende tilbage til svaret. Jeg m\u00e5tte finde l\u00f8sningen, og jeg fandt den hos deres mor, Helene. S\u00e5 bittert var hendes sind mod samfundet og saa mindrev\u00e6rdig f\u00f8lte hun sig, at det var smittet af paa hendes smaa piger med.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\n<\/a> Skyggerne fra en trist barndom Helene fortalte mig om sin barndom. Jeg forstod da noget, som jeg ikke havde forstaaet f\u00f8r: \u00bbDer er endnu alt for mange fordomme, som, hvis de blev ryddet af vejen, ville g\u00f8re mange mennesker lykkelige. – Alle vi, som\r\nhar haft en lykkelig barndom med tryghed og k\u00e6rlighed, har ingen ret til at opkaste os til dommere over mennesker, som endnu sl\u00e5s med skyggerne fra en trist baundom\u00ab. Alt, hvad Helene havde fortalt mig, vakte pludselig all minder til live om hjertekval og forbitrelse ved l\u00e6ste beretninger i aviser og ugeblade. Beretninger om b\u00f8rn, som blev gjort fortr\u00e6d, ting, som ikke h\u00f8rer en fjern tid til, som Helenes fort\u00e6lling.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nJeg har aldrig kunnet frig\u00f8re mig for en f\u00f8lelse af medskyld, n\u00e5r jeg har l\u00e6st eller h\u00f8rt om ulykkelige b\u00f8rn. Jeg m\u00e5tte skrive Helenes fort\u00e6lling, fordi jeg ved: > Mennesker dykker ned i andres elendighed, for derefter at skynde sig i land p\u00e5 deres egen fredfyldte strandbred. Men lige s\u00e5vel som b\u00f8lgerne bliver ved at rulle, lige s\u00e5vel vil tankerne blive ved at kredse om det sete og h\u00f8rte.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nHvorfor jeg skrev \u201dHelene\u201d st\u00e5r sammenfattet p\u00e5 et af de f\u00f8rste blade i bogen: <\/b>\u201dM\u00e5ske blive netop de tristeste menneskesk\u00e6bner dannet i en fast og sikker h\u00e5nd for at bel\u00e6re andre\u201d.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nJeg har kun gjort, hvad jeg var skyldig at g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span>\r\n\r\nFie Riis.<\/b><\/span><\/span><\/span>\r\n

Her fort\u00e6ller Helene \u00a0– kopier link s\u00e5 du kan h\u00f8re Helene fort\u00e6lle sin historie<\/h2>\r\n

https:\/\/emea01.safelinks.protection.outlook.com\/?url=https%3A%2F%2Fwww.danskkulturarv.dk%2Fdr%2Fbilledbogen-historien-om-helene%2F&data=04%7C01%7C%7Ca362b669063247f96a1f08d9aab01bcf%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C637728495620895244%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000&sdata=IREmodAvqtILVJctLWY%2FFA8cOQIw%2FDWSSkUjq9hZypY%3D&reserved=0p<\/span><\/span><\/span><\/h2>\r\n

Her kommer fort\u00e6llingen<\/strong><\/h2>\r\n
\r\n\r\n\"\"\r\n\r\nHelene blev f\u00f8dt den 16.04.1911 i Asserballe p\u00e5 Als og d\u00f8de i Vrensted i 1983, 72 \u00e5r. Hun efterlod mand og 7 b\u00f8rn.<\/strong>\r\n\r\n\u00a0Det var en fort\u00e6lling som gav megen medieomtale i den danske dagspresse. Den kendte radiov\u00e6rt Karl Bjarnhof aflagde Vrensted et bes\u00f8g med radiovognen, hvor Helene indtalte novellen p\u00e5 st\u00e5lb\u00e5nd. Det blev til fire udsendelse p\u00e5 hver en halv time.<\/strong>\r\n\r\nFortalt af Helene og nedskrevet af Fie Riis (Fie Riis er omtalt i en separat historie)<\/strong>\r\n\r\nUdgivet af Forlaget Fremad i 1954.<\/strong>\r\n\r\nHistorien gav anledning til at der blev lovgivet om en ny Sociallov i Danmark.<\/strong>\r\n

Helene Christoffersen var en s\u00f8nderjysk pige, der blev f\u00f8dt af en enlig mor, bortadopteret og senere sendt p\u00e5 fattigg\u00e5rd som 7 \u00e5rig, og derefter senere p\u00e5 landet, som barn hos d\u00e5rlige plejefor\u00e6ldre, som udnyttede hende arbejdsm\u00e6ssigt. <\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

Helene blev som voksen gift og stiftede familie i Vrensted, hvor hun blev gift med Harry Christoffersen og fik en stor b\u00f8rneflok.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n\r\n\r\n

\"\"
Helene og Harrys 6 \u00e6ldste b\u00f8rn st\u00e5ende foran det lille hus ved B\u00e5dstedhedevej og Pr\u00e6steg\u00e5rden. Her navne p\u00e5 Helenes 10 b\u00f8rn, Fanny, Richardt, Lindhart, Eva, Evald, Sigrid, Ketty, Robert, Yrsa og Birgit f\u00f8d i denne r\u00e6kkef\u00f8lge. Mor Helene st\u00e5r selv i midten af billedet. Det er Fanny som st\u00e5r med dukken.<\/figcaption><\/figure>\r\n

Harry Christoffersen der stammede fra B\u00f8rglum, havde f\u00e5et plads p\u00e5 en g\u00e5rd i S\u00f8nderjylland og det var der han traf Helene, der tjente p\u00e5 en nabog\u00e5rd.<\/strong><\/p>\r\n

De havde d\u00e5rlige boligforhold, hvor de oprindelig boede. Ved bogens udgivelse og salg blev der indsamlet en sum penge, s\u00e5ledes at der kunne opf\u00f8res et nyt hus til familien, p\u00e5 deres egen grund.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

\"\"<\/p>\r\n\r\n\r\n

\"\"
Helene og Harry kan fejre guldbryllup i 1979<\/figcaption><\/figure>\r\n\r\n
\"\"
Her Helene og Harry med alle b\u00f8rnene ved guldbryllupsfesten i 1979
f.v. Sigrid, Lindhardt, Fanny, Robert, Birgit, Richard og Yrsa<\/figcaption><\/figure>\r\n\r\n<\/div>\r\n
\r\n

\"\"<\/p>\r\n\r\n\r\n

\"\"
Helene og Harry i stuen i deres nye hus<\/figcaption><\/figure>\r\n\r\n
\"\"
1979<\/figcaption><\/figure>\r\n

Fortalt af Helene<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

i den danske radio<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

den 24. januar 1954<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

nedskrevet af Fie Riis<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

Helene<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

en fort\u00e6lling om et barn <\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

I<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

Jeg blev f\u00f8dt p\u00e5 en fattigg\u00e5rd et sted i S\u00f8nderjylland den 16.4.1911. Min mor var tjenestepige der og stammede fra Berlin. Min far var tysk marineofficer og havde hjemme i Bremerhafen. – Mor og far havde l\u00e6rt hinanden at kende, mens far endnu var marinesoldat. Hvorfor de ikke blev gift, da mor ventede mig, ved jeg ikke; man har sagt mig, at det var, fordi far ville have sin uddannelse helt f\u00e6rdig; men m\u00e5ske har mor ikke v\u00e6ret ,,fin” nok. – Mor beholdt mig hos sig i 14 dage, s\u00e5 fik hun mig anbragt hos nogle flinke folk, som passede mig godt. Der var jeg i 2 \u00e5r, og i den tid havde mor plads i huset ved siden af, s\u00e5 hun daglig kunne se til mig.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\nMor og far havde nogle gode venner, et \u00e6gtepar, som de kom meget hos. Han var officer og var meget velhavende. P\u00e5 den tid, da jeg blev f\u00f8dt, havde de ingen b\u00f8rn, og da det ikke s\u00e5 ud til, at de nogensinde skulle f\u00e5 nogen, begyndte de at tale med mor om at f\u00e5 lov til at adoptere mig. Mor ville i begyndelsen overhovedet ikke h\u00f8re tale derom, hun ville til Tyskland og have mig med; men da de stadig blev ved at foreholde hende, at hun aldrig ville kunne give mig alt det, som de var i stand til, hvor gode de ville v\u00e6re imod mig o. s. v., gav hun tilsidst efter, men forlangte at f\u00e5 oprettet et \u201epapir\u201c, hvori der stod, at i tilf\u00e6lde af, at de blev kede af mig eller selv fik b\u00f8rn, skulle hun have mig tilbage. Min plejefar fik papirerne \u2013 og br\u00e6ndte dem omg\u00e5ende. S\u00e5 lykkelige var de for mig dengang og liges\u00e5 hensynsl\u00f8se, som de ogs\u00e5 siden skulle vise sig at v\u00e6re –Min rigtige mor forsvandt alts\u00e5 ud af min tilv\u00e6relse, da jeg var 2 \u00e5r gammel, og tilbage var mine elskede plejefor\u00e6ldre, min mor og far, som de altid vil vedblive at v\u00e6re det for mig, trods alt hvad de har gjort imod mig. – Min rigtige far var en af de f\u00f8rste, som faldt i verdenskrigen; hans skib blev torpederet.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMin allerf\u00f8rste erindring stammer fra krigs\u00e5ret 1915. den dag, jeg blev 4 \u00e5r. Jeg kan endnu, n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, huske f\u00f8dselsdagsgaven, jeg fik af mor og far, en dejlig stor dukkestue. Jeg var i min fineste kjole, og jeg havde sl\u00f8jfer i fletningerne. – Hvor jeg dog elskede mine plejefor\u00e6ldre. De gav mig alt, hvad jeg gerne ville have. De lod mig g\u00e5 i fint t\u00f8j og havde kys og klap til mig dagen lang. –Men Tyskland var i krig. og far m\u00e5tte med. En dag – ogs\u00e5 mens jeg var 4 \u00e5r – kom der bud, at min plejemor og jeg skulle komme og bes\u00f8ge ham i Danzig: det var sj\u00e6ldent at han kunne f\u00e5 s\u00e5 lang en orlov, at han kunne komme hjem til os i Kiel, hvor vi nu boede. Det hele var s\u00e5 nyt og sp\u00e6ndende, og gensynet med far, var altid en gl\u00e6de. Jeg l\u00f8b om p\u00e5 gaden og legede med b\u00f8rnene uden for huset, hvor vi boede, for mor og far ville naturligvis gerne v\u00e6re sammen alene. M\u00e5ske har jeg v\u00e6ret for k\u00e5d, midt under legen faldt jeg og br\u00e6kkede min h\u00f8re arm. Jeg husker endnu l\u00e6gen i den hvide kittel, som stod ved min seng, og jeg husker mor og fars forkalkede ansigter. – En anden gang var vi i Hamburg hos far. Der bes\u00f8gte vi min plejefars bror, som var gift med en adelig hollandsk dame.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet store hus, de boede i, l\u00e5 helt ud i vandet, og jeg kan endnu h\u00f8re de blide skvulp mod muren, n\u00e5r jeg om natten l\u00e5 i min seng. Alt var s\u00e5 stille og fredfyldt, og jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 tryg og lykkelig, som en lille 4 \u00e5rs pige kan g\u00f8re det, n\u00e5r hun m\u00e6t og veltilpas er puttet til ro og har bedt sin aftenb\u00f8n.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJa, jeg havde det godt hos mine nye for\u00e6ldre. De over\u00f8ste mig med gaver, leget\u00f8j havde jeg i massevis, og jeg havde den yndigste lille himmelseng at sove i – – For s\u00e5 vidt var alt s\u00e5re godt. Jeg kunne sikkert i dag have siddet i et solidt \u00e6gteskab, hvis ikke min plejemor til st\u00f8rste undren b\u00e5de for hende selv, og alle andre, var blevet gravid. Jeg har vist ikke fortalt, at mor var missionsk”. Hun tilh\u00f8rte en eller anden sekt, og under krigen blev hun mere og mere grebet af det. Hun blev tilsidst s\u00e5 oversp\u00e6ndt, at det gr\u00e6nsede til hysteri. – En aften, da jeg allerede havde sovet et par timer, kom hun ind i sovev\u00e6relset, rev min dyne bort og kastede mig ud p\u00e5 gulvet. Og s\u00e5 begyndte hun at sl\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 mig. Hun slog og slog, til hun ikke orkede mere. Alle de andre prygl, jeg har f\u00e5et i min barndom, om end de var langt v\u00e6rre, har vist aldrig helt form\u00e5et at fjerne mindet om denne aften, hvor jorden f\u00f8rste gang skred bort under mig i stum vantro og vild skr\u00e6k. – Bagefter fortr\u00f8d hun bitterligt, men snart efter gentog det sig og atter igen, indtil min plejefar en aften kom til og s\u00e5 det. Da rev han hende bort, og jeg tror endda, han slog hende. Men jeg var allerede da begyndt at blive et nerv\u00f8st barn, med spiren til den angst, som aldrig siden har forladt mig. Jeg blev 5 \u00e1r, og den dag fik jeg et yndigt lille klaver, som jeg kunne spille rigtigt p\u00e5 og jeg fik et k\u00e6mpestort p\u00e5ske\u00e6g med alt muligt godt i.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nS\u00e5 kom Inger den lille s\u00f8ster, vi havde talt s\u00e5 meget om, og der var fryd og gl\u00e6de hos mor og far. Men fra den dag blev jeg sat udenfor. Jeg b\u00e5de s\u00e5 og f\u00f8lte det og jeg led under det. Hvor ofte \u00f8nskede jeg mig ikke tilbage til den tid, da jeg var mors og fars egen pige, og jeg forstod alligevel slet ingenting.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOm min rigtige mor p\u00e5 denne tid pr\u00f8vede at f\u00e5 mig tilbage, ved jeg ikke.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nTiden gik. Selve krigen husker jeg ikke, kun dette, at vi begynde at sulte. Efterh\u00e5nden blev vores daglige kost k\u00e5lrabi, varieret i det uendelige. Nogle gik gennem k\u00f8dhakkemaskinen, andre blev kogt til stuvning, og atter andre til en mos, som vi fik smurt p\u00e5 br\u00f8det. Mange gange har jeg, n\u00e5r jeg fik s\u00e5dan en en mellemmad, sat den fra mig et eller andet sted og er l\u00f8bet min vej. Tusind gange hellere ville jeg sulte end f\u00f8le denne \u00e6kle kvalme, som evindelig k\u00e5lrabispisen giver. –<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMin s\u00f8ndagsskole passede jeg meget omhyggeligt, og jeg gik der b\u00e5de formiddag og eftermiddag. Jeg husker ikke, om jeg var glad for at g\u00e5 der eller ked af det.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOg s\u00e5 kom revolutionen i al sin r\u00e6dsel. Alt var blod og brand. Ude i Kielerkanalen I\u00e5 der store krigsskibe og sk\u00f8d ind over byen. Store stykker af murene, l\u00f8se mursten og glassk\u00e5r fra hundredevis af knuste ruder raslede ned over gaderne. Jeg blev l\u00e5st inde, s\u00e5 jeg ikke kunne komme ud, for det var livsfarligt at f\u00e6rdes ude. Min plejemor turde ikke blive i Kiel og rejste den lange vej med Inger og mig til hendes hjem, en lille landsby, som ligger i S\u00f8nderjylland. Jeg havde v\u00e6ret med deroppe flere gange p\u00e5 ferie om sommeren, og det forekom mig at v\u00e6re et paradis p\u00e5 jorden. Den gamle bedstefar var skomager, og hvor det morede mig at sidde til bords og spise af lerfadene med tr\u00e6ske, som det var skik og brug der i huset. N\u00e5r vi fil kaffe, fik vi altid et stykke kandis til, og hver aften, n\u00e5r jeg skulle i seng, fik jeg et puttet i munden og l\u00e5 s\u00e5 velbehageligt og suttede p\u00e5 det, til jeg faldt i s\u00f8vn. – De havde der i hjemmet en gammel tjenestepige, som var over 70. Hun havde v\u00e6ret hos dem i umindelig lange tider og h\u00f8rte fuldst\u00e6ndig til der.. Jeg har glemt hendes navn, men hun havde en s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for mig. Det h\u00f8rer med til mine f\u00e5 lyse barndomsminder, n\u00e5r jeg gik med hende i h\u00e5nden ud til h\u00f8ns, \u00e6nder og g\u00e6s.<\/span> Nev\u00f8s som jeg var, blev jeg naturligvis d\u00f8dsens r\u00e6d for den store gase, som strakte hals og skr\u00e6ppede op efter mig. Grisen \u201dAnders\u201d, dens navn husker jeg, blev jeg fine venner med og gav den \u00e6de. <\/span>Og jeg l\u00f8b om i den den store dejlige have og legede. Sorgl\u00f8s og ubekymret fra morgen til aften.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi tog tilbage til Kiel for fars skyld. Mor og Inger tog af sted til ham, og jeg blev anbragt hos fars gamle for\u00e6ldre. – Det var p\u00e5 den tid n\u00e6sten umuligt at f\u00e5 m\u00e6lk. Folk stod i k\u00f8 fra kl. 2-3 om natten, mange gange til ud p\u00e5 aftenen. En dag kom bedstemor hjem og fortalte, at der var blevet tr\u00e5dt en gammel kone ihjel under en tumult ved uddelingsstedet. Det gjorde et dybt indtryk p\u00e5 mig, og jeg m\u00e5tte vide alle de taljer. – N\u00e6ste nat gik bedstemor kl. 3 for at hente m\u00e6lk. Da jeg v\u00e5gnede, var alle d\u00f8re l\u00e5st, og jeg var alene. Jeg ventede og ventede, men bedstemor lod sig ikke se. Da blev jeg ude af mig selv af r\u00e6dsel for, at det skulle v\u00e6re g\u00e5et hende som den anden gamle kone. Jeg gr\u00e6d og jamrede. Sulten nagede mig, men der var intet at spise. Og midt under det hele begyndte de at skyde. F\u00f8rst faldt en rude ind og s\u00e5 atter en. Da bedstemor endelig ud p\u00e5 aftenen kom hjem i god behold, l\u00e5 jeg r\u00e6dselsslagen i sengen og gr\u00e6d.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg begyndte at g\u00e5 i skole; men aldrig har et barn vist v\u00e6ret mere ked af det, end jeg var. Jeg gr\u00e6d, n\u00e5r jeg skulle af sted, og jeg gr\u00e6d, n\u00e5r jeg kom derhen. Til at begynde med stak jeg af hjem, s\u00e5 tit jeg kunne, men l\u00e6reren vidste et probat middel for slige griller. Jeg blev stillet op midt p\u00e5 gulvet og m\u00e5tte str\u00e6kke h\u00e6nderne i vejret med fingerspidserne opad. S\u00e5 tog han sin lineal, og med den skarpe kant vendt mod mig slog han igen og igen. Det skulle nok betage mig lysten til at v\u00e6re ulydig. Jeg turde fra den dag af ikke mere skulke; men hvor jeg dog hadede min skole og min l\u00e6rer.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMin plejemor blev gravid igen. – Atter gentog det samme sig, som f\u00f8r Inger skulle komme. Jeg kunne nu direkte m\u00e6rke, at jeg var u\u00f8nsket i hjemmet. Jeg blev ensom og gik mine egne veje.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen lille nye blev f\u00f8dt og kom til at hedde Angelica. Atter var gl\u00e6den stor, men nu var der absolut heller ikke mere plads til den lille fremmede fugl. – Jeg var da 7 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMan begyndte at tale om, at jeg snart skulle p\u00e5 ferie. Jeg skulle til S\u00f8nderjylland og bes\u00f8ge nogle rare gamle mennesker, som ville v\u00e6re s\u00e5 s\u00f8de imod mig. Om det ikke var sp\u00e6ndende? Og om jeg ikke gl\u00e6dede mig? Jo, det gjorde jeg naturligvis, men med barnets fine instinkt anede jeg dog, at noget and truede mig. Jeg ville helst blive hjemme hos far og mor, som jeg trods alt elskede inderligt, og som jeg dengang ikke anede kun var mine plejefor\u00e6ldre; for det var aldrig blevet mig fortalt.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nEn str\u00e5lende sensommermorgen, den 11. september, – den dag st\u00e5r br\u00e6ndt ind i min hukommelse som ingen anden dato, -v\u00e6kkede min mor mig og sagde, at nu skulle vi ud at rejse. Jeg blev vasket og kl\u00e6dt p\u00e5. Det undrede mig, at jeg fik en af mine \u00e6ldste kjoler p\u00e5, jeg havde s\u00e5 mange andre p\u00e6ne kjoler, og til s\u00e5dan en lang tur. Min mor sagde, at man blev s\u00e5 snavset af rejsen, mit p\u00e6neste t\u00f8j skulle gemmes, til jeg kom til bestemmelsesstedet. Og mor kom med en af mine gamle dukker, som jeg ganske vist holdt meget af, men den var dog b\u00e5de slidt og grim. Jo, netop den ville da synes, at jeg var uretf\u00e6rdig imod den, hvis jeg lod den blive hjemme til fordel for den fine nye. Jeg fandt det hele underligt, men den dejlige sejltur fra Kiel til S\u00f8nderborg fik mig til at glemme det igen, s\u00e5 nyt og sp\u00e6ndende var det hele, og mor og far var s\u00f8de og gode imod mig ligesom i gamle dage.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi gik fra borde, og far sig om. Der kom en gammel mand hen til os og sagde, at han var sogner\u00e5dsformand et eller andet navn. Om det var pigen, den lille der, s\u00e5 nikkede han hen imod mig. Jo, det var det da. Jeg nejede p\u00e6nt og sagde goddag. Han smilede og beholdt min h\u00e5nd i sin. Og s\u00e5, – jeg ville ikke tro mine egne \u00f8jne, der gik far og mor, de vendte ryggen til mig. De s\u00e5 sig ikke tilbage en eneste gang. De lod som om de overhovedet ikke kendte mig. Jeg r\u00e5bte: Mor og far. Jeg gr\u00e6d, jeg ville l\u00f8be efter dem, men han holdt fast p\u00e5 mig. Jeg skreg, jeg tiggede, og jeg bad, intet hjalp: og de to derhenne, min mor og far, blev bare ved at g\u00e5. Hele min verden sank i grus p\u00e5 de f\u00e5 minutter. Intet forstod jeg, intet havde jeg at holde mig til. Kun denne fremmede mand, som vel nok havde ondt af mig, men som sikkert havde fl\u00e5t fortalt s\u00e5 meget ufordelagtigt om mig, at medlidenheden ikke helt tog overh\u00e5nd. – Jeg vil ikke bort fra mor og far!” -..\u00c5h, mor og far! hulkede jeg. Han str\u00f8g mig lidt over h\u00e5ret. ,,Du skal ikke gr\u00e6de, min bitte pige. De er jo slet ikke din mor og far.” Hvorn\u00e5r har et barn vel f\u00e5et sandheden at vide p\u00e5 en mere brutal m\u00e5de. Alt blev m\u00f8rke, alt blev ondt og h\u00e5rdt. Det var var ikke min mor og far. Hvem var jeg da? Hvem var de? Tusinde tanker hvirvlede rundt og rundt i mit 7 \u00e5rs hoved. Hvad skulle der ske? Hvorhen? Hvad s\u00e5? – Siden har jeg t\u00e6nkt og t\u00e6nkt p\u00e5 denne dag. Hvad var mine plejefor\u00e6ldre for nogle mennesker. Kan mennesker virkelig v\u00e6re s\u00e5 onde? Gives der levende kroppe uden sj\u00e6le og uden hjerter? Hvilken gud var det, min plejemor ofrede det halve af sin tid p\u00e5! Ikke Kristus, ham kan det umuligt have v\u00e6ret. Men hvem da? Har voksne virke lig lov til at handle s\u00e5dan mod et uskyldigt barn? Og hvad er meningen med at l\u00e6sse s\u00e5 meget ondt p\u00e5 sm\u00e5 skuldre? Var der blot een, som kunne give mig forklaringen. For der m\u00e5 vel v\u00e6re en mening med det. Eller er det virkelig muligt, at Gud kommer til at overse en lille pige imellem alle de hundredtusinder, han skal passe p\u00e5. Jeg har forbandet disse to mennesker. Jeg har \u00f8nsket alt ondt over dem. Og dog s\u00e5 underligt er mennesket, at jeg i ubevogtede \u00f8jeblikke elskede dem og stadig elsker dem, fordi de blev min f\u00f8rste mor og far.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen rare sogner\u00e5dsformand havde alligevel et godt hjerte, selvom det m\u00e5ske kan synes at have v\u00e6ret gemt s\u00e5 langt bort, at han ikke uden besv\u00e6r fandt frem til det. Han ville gerne v\u00e6re god imod mig og tog mig med hen at drikke kaffe. Sk\u00f8nt gr\u00e5den truede med at sende hver bid i den forkerte hals, var jeg dog sulten og glad ved at f\u00e5 noget at spise. – Vi tog hjem til hans g\u00e5rd, og alle var s\u00e5 venlige, at jeg for en stund kunne glemme min sorg. Han viste mig rundt overalt, jeg s\u00e5 markerne og dyrene. Det blev aften, jeg fik blade at kigge i, og f\u00f8r jeg skulle i seng, blev jeg anbragt ved en stor portion r\u00f8dgr\u00f8d med fl\u00f8de.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDa jeg l\u00e5 i sengen, kom l\u00e6ngselen efter mor og far igen og med den den store undren og vantro ved det, der var sket. Jeg hulkede. Jeg bad til Gud, jeg tiggede om hj\u00e6lp. Jeg var s\u00e5 lille,s\u00e5 ensom og forladt i den store seng, som et menneske kan blive. – Og dog! Gudskelov vidste jeg intet om, hvad den n\u00e6ste dag skulle bringe, eller hvordan fremtiden ville forme sig.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n

II<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n\r\nDa jeg kom op n\u00e6ste morgen, skinnede solen lige s\u00e5 klart som dagen f\u00f8r. Jeg var m\u00e5ske lidt bedre tilpas efter nattes\u00f8vnen. Jeg fik noget at spise, og den gamle mand fortalte mig, at om lidt ville han f\u00f8lge mig hen til det nye sted, hvor jeg skulle v\u00e6re. Jeg s\u00e5 forskr\u00e6kket p\u00e5 ham: ,,Skal jeg ikke blive her? –<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nNej, svarede han. Din mor og far har f\u00e5et et andet sted til dig at v\u00e6re. Det kan vi jo ikke s\u00e5dan s\u00e6tte os op imod.” Gr\u00e5den sad mig igen i halsen. ,,Er det de rare mennesker, mor og far talte om? Jeg troede, det var jer.” – Ja, ja. De er skam rare, kan du tro!” Men stemmen var lidt undvigende. Han tog mig ved h\u00e5nden som dagen f\u00f8r, og vi gik ud i den dejlige sensommermorgen, hen ad marker og veje, til vi kom til en g\u00e5rd. – Her er det! sagde han. Kan du nu v\u00e6re en stor pige og ikke gr\u00e6de, s\u00e5 vil de nok v\u00e6re gode ved dig. – Vi gik ind over g\u00e5rdspladsen, igennem bryggerset, ind i k\u00f8kkenet. En h\u00f8j mager kone kom os i m\u00f8de. Sogner\u00e5dsformanden hilste p\u00e5 hende, og de talte sagte sammen. Jeg stod forskr\u00e6mt ved siden af. Jeg kunne med det samme ikke lide denne kvinde med det h\u00e5rde ansigt. – Og s\u00e5 blev der sagt farvel. Atter str\u00f8g han mig over h\u00e5ret – og gik. Hun stod et \u00f8jeblik og kiggede op og ned ad mig, s\u00e5 fik hun \u00f8je p\u00e5 min dukke. ,,N\u00e5, du er s\u00e5dan et pattebarn, der leger med dukker,” sagde hun s\u00e5. Ja, det f\u00e5r du nu ikke tid eller lov til her. Giv mig den.” Og f\u00f8r jeg fik tid til at protestere, havde hun grebet dukken og kastet den i komfuret. S\u00e5 pegede hun p\u00e5 d\u00f8ren. Du kan g\u00e5 ud og hilse p\u00e5 de andre. Og forresten, hvis du ikke ved det, s\u00e5 er det her fattigg\u00e5rden. Du er blevet sat i pleje her, og du har at lystre, ellen f\u00e5r du t\u00e6rsk. Forst\u00e5r du! Skrub s\u00e5 af.” – Jeg var tilbage igen, der hvor jeg blev f\u00f8dt, men denne gang uden en mor til at<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nv\u00e6rne om mig.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg gik ud for at hilse p\u00e5 alt det nye. Jeg gik afsted p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5. Jeg turde ikke andet. Der kom en h\u00f8j mand g\u00e5ende hen over g\u00e5rdspladsen lige imod mig. Ved siden af ham gik en pige p\u00e5 11-12 \u00e5r. De standsede, og jeg standsede. N\u00e5, er du der! sagde han s\u00e5, og han tilf\u00f8jede venligt: Goddag og velkommen. Det der er Karla, vores datter.” Han vendte sig om mod kohuset og kaldte: Lise! Kom herud. Her er den nye pige. Du kan snakke lidt med hende og vise hende rundt. S\u00e5 gik han videre, og Karla fulgte bagefter, men hun vendte sig flere gange og kiggede nysgerrigt efter mig.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg s\u00e5 sp\u00e6ndt p\u00e5 d\u00f8ren, hvorfra Lise skulle komme. Hvem var hun.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMon det var en legekammerat til mig? – Jeg glemte helt at sige noget for at se p\u00e5 hende. Hun kunne vel v\u00e6re et par \u00e5r \u00e6ldre end jeg. Stor og kraftig var hun, og beskidt, -ja, hvor var hun dog beskidt. Hun stirrede p\u00e5 mig. ,,Hvad hedder du?” sagde hun. – ,,Helene,” stammede jeg. – .,N\u00e5! Jeg bliver aldrig kaldt andet end ,,Dukkelise” her af dem der.” Hun nikkede op mod huset. ,,Han sagde jo, jeg skulle snakke med dig, men jeg m\u00e5 hellere g\u00f8re mig f\u00e6rdig herinde f\u00f8rst, eller bliver han bare tosset.”<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi gik rundt og s\u00e5 p\u00e5 det hele. Hun sagde ikke s\u00e6rlig meget, men af og til brugte hun ord s\u00e5 grimme, at jeg studsede. Der sad to gamle m\u00e6nd bag ved laden. ,,De er ogs\u00e5 i pleje her,” forklarede Lise. Men dem er der ikke meget ved.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nFik du mange bank, der hvor du var f\u00f8r?” spurgte hun pludselig, mens vi stod og s\u00e5 p\u00e5 h\u00f8nsene. Nej! – Jo, jeg havde da f\u00e5et en del, n\u00e5r mor blev gal.” — ,,N\u00e5! Ja, for her sl\u00e5r de os sku hele tiden, hvis vi ikke g\u00f8r det hele, som de vil have det.”-.Ogs\u00e5 Karla, datteren. Det er en fandens m\u00e6r,” tilf\u00f8jede hun med eftertryk. Jeg stirrede halvt beundrende p\u00e5 hende. Nej, hvor hun dog kunne lyve. S\u00e5dan noget passede da ikke.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nL\u00e6nkehunden Rolf blev jeg ogs\u00e5 pr\u00e6senteret for. Den skulle blive min allerbedste ven i det halve \u00e5r, jeg var p\u00e5 fattigg\u00e5rden.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nHen p\u00e5 eftermiddagen skulle fattigg\u00e5rdsbestyreren op p\u00e5 loftet efter en s\u00e6k korn. Han spurgte mig, om jeg ville med. Det ville jeg gerne, jeg syntes allerede godt om ham, han var s\u00e5 rar imod mig. Jeg stod og kiggede ud gennem en luge. Der l\u00f8b nogle sm\u00e5grise og legede i solen. S\u00e5dan nogle havde jeg aldrig set f\u00f8r. Det morede mig at se dem tumle rundt og sl\u00e5s. Jeg kom til at le h\u00f8jt. Han vendte sig om og s\u00e5 anerkendende p\u00e5 mig. \u201eN\u00e5, du er nok glad, fordi du er kommet hertil,” nikkede han, men ved hans ord stod hele g\u00e5rsdagens h\u00e6ndelser atter lyslevende for mig. Jeg begyndte at hulke: ,,Nej, nej! Jeg vil s\u00e5 gerne hjem til min mor og far.” – Han satte s\u00e6kken fra sig og kom langsomt over imod mig.<\/span>\r\nF\u00f8r jeg vidste et ord af det, havde han l\u00f8ftet armen og<\/span> givet mig s\u00e5 voldsom en lussing, at jeg faldt om p\u00e5 gulvet. ,,N\u00e5, s\u00e5 du er n\u00e6svis, din horeunge, og hyler, n\u00e5r jeg taler til dig! Men det skal vi ikke have noget af her.” S\u00e5 gik han. – Jeg rejste mig op. Jeg turde ikke gr\u00e6de, min kind var br\u00e6ndende hed efter slaget, og hele min lille barnesj\u00e6l bl\u00f8dte. – Dukkelise havde alligevel ikke l\u00f8jet.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nN\u00e6ste dag skulle Lise og jeg i skole. Kl. 6 blev vi v\u00e6kket. S\u00f8vndrukne fik vi t\u00f8jet p\u00e5 og gik ind i k\u00f8kkenet for at f\u00e5 vores davre. Der blev sat en portion gr\u00f8d hen til hver af os: og selv om den smagte \u00e6kelt, var vi dog sultne og spiste med god appetit. Lise fortalte mig senere, at gr\u00f8den til fattiglemmerne blev lavet af det mel der stod i svinehuset til grisene.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi havde en times gang til skole. Var jeg end nok s\u00e5 ked af at g\u00e5 i skole i Kiel, gl\u00e6dede jeg mig dog til at f\u00e5 begyndt her, alting var bedre end at v\u00e6re hjemme hos mine nye plejefor\u00e6ldre. – Det var en landsbyskole som alle andre steder. Der blev kigget p\u00e5 mig og hvisket i krogene, men jeg m\u00e6rkede straks, at Lise var vant til at holde sig for sig selv. Jeg skulle snart opdage, at det at v\u00e6re fattiglem var det samme som at v\u00e6re en paria blandt andre mennesker. Jeg satte mig hos Lise. Der var en snakken og pludren, som imidlertid brat forstummede, da l\u00e6reren kom ind. Han fik straks \u00f8je p\u00e5 mig og kom ned til vores bord og hilste p\u00e5 mig-Velkommen. – hvad hedder du, min lille ven?\u201c spurgte han. –<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nHelene Hansen, sagde jeg som jeg plejede, n\u00e5r voksne spurgte om mit navn. – Nej!” smilede han. Kan s\u00e5dan en stor pige ikke huske, hvad hun hedder. Dit navn er da Helene Hoppe.” – Der blev stor munterhed blandt de andre b\u00f8rn. Det var for morsomt. F\u00f8rst vidste hun ikke, hvad hun hed, og s\u00e5 havde hun oven i k\u00f8bet et komisk navn. <\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVar verden da helt g\u00e5et af lave? Hvor tit havde mine for\u00e6ldre ikke under krigen indprentet mig, at jeg hed Helene Hansen. Ikke engang et s\u00f8lle ligegyldigt navn kunne de unde mig at beholde. Det havde de taget fra mig sammen med mit hjem, mine kl\u00e6der og mit leget\u00f8j. Der skulle ikke v\u00e6re noget som helst, der mindede om, at de havde kendt mig. Vi skulle ikke hjem f\u00f8r ud p\u00e5 eftermiddagen, derfor havde vi mellemmader med. Jeg skulle snart l\u00e6re at holde h\u00e5nden sk\u00e6rmende hen over madderne. 6 tykke rugbr\u00f8dsskiver med skrabet fedt, det var, hvad man undte to sm\u00e5 piger, der var l\u00e6kker sultne som alle andre b\u00f8rn. Men trods alt var de bedre end intet, og selv om duften af spegep\u00f8lse og rullep\u00f8lse fra de andres pakker I\u00e5 lokkende i luften, gled hver bid ned. Jeg skulle komme til at holde af skoledagene trods de andre b\u00f8rns drillerier. Vores l\u00e6rer var et hjertevarmt menneske, som gav mig mange opmuntringer og venlige ond. Samfundets skumpel skud, som alle andre h\u00e5nede og foragtede, havde i ham en trofast ven. Og han passede p\u00e5, at ingen gjorde os fortr\u00e6d i skolen.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg begyndte at v\u00e6nne mig til mit nye liv uden k\u00e6rlighed, uden venlighed, med alle de h\u00e5rde ord og slagene. Karlas undskabsfuldheder og drillerier, Dukkelises lunefuldhed og grimme ord. Hun var blevet et i bund og grund slet pigebarn, og det var ikke gode ting, hun l\u00e6rte mig. Da jeg havde v\u00e6ret der i otte dage, gik vi hjem fra skole en ganske dejlig eftermiddag. Himlen var h\u00f8j og klar bl\u00e5, det var blevet rigtig spindelv\u00e6vs sommer. Bromb\u00e6rrene var modne, og der var nok af dem langs hegnet ved vejkanten. Endnu havde jeg dog ikke f\u00e5et l\u00e6rt, at det andre b\u00f8rn g\u00f8r i al uskyldighed, absolut ikke var tilladt for mig. – Jeg standsede op sammen med mine skolekammerater og spiste bromb\u00e6r af hjertens lyst, men Lise og Karla gik forbi og fortsatte til fattigg\u00e5rden. – Man spurgte om, hvor jeg blev af, og pigerne var ikke sene til at fort\u00e6lle det. – Let om hjertet og m\u00e6t af bromb\u00e6rrene smuttede jeg ind over g\u00e5rdspladsen. Fattigg\u00e5rdsbestyreren stod i d\u00f8ren til br\u00e6ndehuset. Kom lige herhen Helene, r\u00e5bte han. Jeg gik derhen, og nu s\u00e5 jeg, at han havde en k\u00f8repisk i h\u00e5nden. Slagene susede ned over mig, f\u00f8r jeg fik t\u00e6nkt mig om, alt imens han r\u00e5bte sk\u00e6ldsord til mig. Jeg flygtede over til mit kammer, men han fulgte med, og han blev ved at sl\u00e5 og sl\u00e5. Udmattet faldt jeg om i min seng. – Var det virkelig s\u00e5 slemt, at et 7 1\/2 \u00e5rs pigebarn havde smagt p\u00e5 b\u00e6r ved alfarvej? Nej, naturligvis ikke. Dit barn og mit barn g\u00f8r det, men ikke fattiglemmets, for det var samfundets udskud, selv om de kun var 7 1\/2 \u00e5r. Han var et udyr, den mand ond i bund og grund. Han skulle nok vide at fjerne selv den mindste smule gl\u00e6de fra mit sind. Jeg hadede b\u00e5de ham og hans kone, deres fork\u00e6lede datter og hele fattigg\u00e5rden. Men jeg lod bromb\u00e6rrene v\u00e6re for eftertiden.<\/span>\r\nVi fik lov til at arbejde for vores usle f\u00f8de. Vi hjalp med k\u00f8erne, med roerne, og hvad der ellers forefaldt. Det hele havde m\u00e5ske ikke v\u00e6ret s\u00e5 slemt endda, hvis vi blot havde f\u00e5et en ordentlig kost. Men svinemelsgr\u00f8d og tykt rugbr\u00f8d er just ikke appetitv\u00e6kkende. Dukkelise havde f\u00e5et sig l\u00e6rt at stj\u00e6le. Hun ville ogs\u00e5 gerne l\u00e6re mig det, men piskeslagene sved i mig endnu blot ved tanken, jeg turde ikke. Hun stjal alt spiseligt, hun kunne komme i n\u00e6rheden af, og hun blev um\u00e5delig fiks til det efterh\u00e5nden. N\u00e5r der blev slagtet, kunne hun altid se sit snit til at f\u00e5 fat i et stykke fl\u00e6sk eller k\u00f8d, som blev gemt dybt i sengehalmen. S\u00e5 sad vi p\u00e5 sengekanten om aftenen og tog for os af retterne. Selv om r\u00e5t k\u00f8d ikke just smager godt, var det trods alt en afveksling, og n\u00e5r man er tilstr\u00e6kkelig sulten, kan alting glide ned. I det hele taget kan jeg kun mindes nogle ganske f\u00e5 dage med ordentlig mad til os, det var blandt andet den dag, hvor alle skoleb\u00f8rnene <\/span> hjalp til med at tage vore kartofler op. Det gik s\u00e5dan til. Karla skulle sp\u00f8rge skolel\u00e6reren, om b\u00f8rnene m\u00e5tte f\u00e5 en fridag for hj\u00e6lpe til i kartoflerne. Det var skik og brug dengang, og l\u00e6reren sagde da ogs\u00e5: ja, men han stillede een betingelse. Lise og jeg skulle spise sammen med de andre b\u00f8rn ved alle m\u00e5ltiderne og have samme mad. Det kan du hilse og sige. Sker det ikke, er der ingen, der f\u00e5r fri. – Lidt sluk\u00f8ret gik Karla hjem med den besked, og det blev, som l\u00e6reren havde sagt Jeg t\u00e6nker fattigg\u00e5rdsbestyreren ikke turde andet af hensyn til deres omd\u00f8mme.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDe to gamle m\u00e6nd p\u00e5 fattigg\u00e5rden blev syge og d\u00f8de den vinter, s\u00e5 var der kun Lise og mig tilbage, men en vi fik det ikke bedre af den grund.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nEn aften, det var vel knap en m\u00e5ned f\u00f8r jul, blev jeg kaldt op ved 11 tiden. Jeg blev sagt til om at komme op i k\u00f8kkenet. Forbavset s\u00e5 jeg mig om. Der var h\u00e6ngt tykke t\u00e6pper for alle vinduer, d\u00f8rene blev forsvarligt l\u00e5sede, og der var kun svagt oplyst. Jeg fik at vide, at nu skulle der k\u00e6rnes sm\u00f8r, og jeg kunne vove at fort\u00e6lle det til noget menneske, heller ikke til Lise, for hun kunne ikke holde k\u00e6ft, ellers skulle jeg f\u00e5 lov at smage pisken. Jeg har siden som voksen f\u00e5et at vide at sm\u00f8rret ulovligt blev solgt. Der sad jeg s\u00e5 p\u00e5 k\u00f8kkengulvet p\u00e5 mine kn\u00e6 og k\u00e6rnede til langt ud p\u00e5 natten. Af og til kunne jeg ikke k\u00e6mpe imod s\u00f8vnen og tr\u00e6theden, jeg blundede ind, men en velrettet lussing skulle nok f\u00e5 mig ud af den vildfarelse. Dette gentog sig aften efter aften til helt ind under jul. Jeg gik som i en d\u00f8s om dagen, jeg skulle nok vide at tie stille. Jeg var bange for manden og konen, at de kunne have f\u00e5et mig til alt. Anderledes var det med Lise, hun var allerede blevet s\u00e5 h\u00e5rdf\u00f8r, at hun tildels var ligeglad.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOg det blev jul. T\u00e6nk engang, hvad det ord betyder for et baarn. Jeg mindedes julen hjemme hos mor og far og alle julegaverne. Jeg fantaserede i den grad om det, at jeg tilsidst ventede mig alt muligt og fandt intet umuligt. Juleaften fik vi den samme mad som fattigg\u00e5rdsbestyrerens, og naturligvis var det dejligt. Vi hjalp til at vaske op og rydde op og det gik st\u00e6rkt, for nu kom jo det allermest sp\u00e6ndende. \u00c5h ja – Hvert h\u00e5b og al vor gl\u00e6de slukkedes som et lys, der bliver pustet ud da konen sagde til os, at nu kunne vi godt g\u00e5 i seng, og s\u00e5 gik de andre ind i den p\u00e6ne stue og lukkede d\u00f8ren godt efter os. Der stod vi s\u00e5 og s\u00e5 p\u00e5 hinanden. Jeg tror ikke vi gr\u00e6d. Det var vi for l\u00e6ngst v\u00e6nnet af med. Men vore sm\u00e5 barnehjerter b\u00f8nfaldt om barmhjertighed, om forst\u00e5else og k\u00e6rlighed. Aldrig har en lukket d\u00f8r, hverken f\u00f8r eller siden, adskilt mig s\u00e5 meget fra et lykkeland som den aften. Lise og jeg listede os ned i vor fattige kolde kammer med de usle halmsenge, mens julestjernen str\u00e5lede og skinnede ind gennem vinduet til os og videre ud over tusindvis af glade b\u00f8rn. Lykkelige b\u00f8rn der havde en mor eller far at tage i h\u00e5nden og smile til.<\/span>\r\nFattig\u00e5rdsbestyrerens kone havde en s\u00f8ster, som boede t\u00e6t ved skolen. Vi gik i skole sammen med to af hendes sm\u00e5 piger. Disse to piger var s\u00f8de imod os, og det h\u00e6ndte mange gange, at vi betroede os til dem om den behandling, vi fik.- En dag kom de og sagde, at Lise og jeg skulle med dem hjem og spise til middag, men Karla skulle ikke med, hvad der undrede os meget. Vi fik sikkert ganske almindelig mad, men for os var det et festm\u00e5ltid. Konen spurgte os ud. Hun var s\u00e5 rar og venlig og da hun lovede os ikke at snakke om, hvad vi fortalte, lettede helt vore hjerter for hende. – Jeg vidste nok, det var slemt, men s\u00e5 slemt havde jeg dog ikke troet, det var, sagde hun…Men hvad kan vi andre dog g\u00f8re!” tilf\u00f8jede hun<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nsukkende. – Karla var naturligvis ikke sen til at fort\u00e6lle om vores udflugt. N\u00e6ste dag, tidligt s\u00f8ndag morgen, kaldte bestyrerens kone p\u00e5 os og ville have at vide, hvor vi havde v\u00e6ret dagen f\u00f8r. Jeg blev d\u00f8dens angst: jeg var knap nok v\u00e5gen.Min hjerne n\u00e6gtede at adlyde mig, alt k\u00f8rte rundt, jeg kunne intet huske.- Men du, Dukkelise! Du kan vel huske det. – Nej, Lise rystede p\u00e5 hovedet og bed t\u00e6nderne sammen, hun huskede heller ikke noget. S\u00e5 slog hun Lise med sin knyttede h\u00e5nd midt i ansigtet. Lise tav. Det blev min tur. Jeg var for angst til at sige noget ! N\u00e5 N\u00e5 Ja Ja! Men t\u00e6nk jer nu lidt om, mens jeg henter en k\u00e6p. Den, som siger mig sandheden skal slippe for kl\u00f8. Mens hun var borte, kom jeg til mig selv, og villigt indr\u00f8mmede jeg alt, da han kom tilbage. Jeg slap ganske m\u00e6rkv\u00e6rdigt for kl\u00f8ene, som hun havde lovet mig det – men Lise! Jeg gemte ansigtet for ikke at se p\u00e5 det. Det var s\u00e5 umenneskeligt de prygl hun fik, at jeg var rystet i mit inderste. Lise kunne ikke r\u00f8re sig i flere dage efter, og hun var gul og bl\u00e5 over hele kroppen, men da hun igen var kommet til kr\u00e6fterne, skal jeg love for, hun bel\u00e6rte mig om, hvad det vil sige at sladre – Vi fortalte om det til s\u00f8sterens piger, og vi blev ikke indbudt siden da, vi havde sikkert heller ikke vovet at g\u00e5 derhen.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nP\u00e5 fattigg\u00e5rden boede tillige konen gamle moder. Jeg har ikke omtalt hende f\u00f8r, fordi vi aldrig s\u00e5 hende. Hun havde ligget til sengs i over 8 \u00e5r. Man sagde, at konen var ond ved hende, men som sagt, det m\u00e6rkede vi ikke meget til. Det kom imidlertid en anden s\u00f8ster, der var sygeplejerske i K\u00f8benhavn for \u00f8re. Resolut sagde hun sin stilling op og tog hjem for at pleje moderen. I 5 \u00e5r , indtil denne d\u00f8de, var hun p\u00e5 g\u00e5rden. Det kom til at betyde en hel del for Lise og mig, fordi hun altid var venlig mod os, og de m\u00e5ske beherskede sig lidt, netop for hendes skyld. I hvert fald blev hun en solstr\u00e5le i min fattige tilv\u00e6relse da jeg blev syg.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet faldt i med h\u00e5rd frost efter jul. Jeg gik i sorte hjemmestrikkede str\u00f8mper og tr\u00e6skost\u00f8vler, der var for sm\u00e5 til mig. Jeg fik frost i t\u00e6erne, det blev v\u00e6rre og v\u00e6rre. Jeg kunne n\u00e6sten ikke sl\u00e6be mig til eller fra skole. Men jeg turde ikke sige noget til bestyrerens kone. En dag gik der hul p\u00e5 alle frostbl\u00e6rerne, og nu sad det hele i en bl\u00f8dende masse. Jeg kunne ikke blive ved med at f\u00e5 str\u00f8mperne p\u00e5. En morgen kunne jeg hverken st\u00e5 eller g\u00e5. Lise gik ind og kaldte p\u00e5 konen, som \u00e6rgerligt kom farende for at se, hvor slemt det var. Det var nok ikke noget at skabe sig for. Hun b\u00f8d mig tage str\u00f8mperne af. Jeg pr\u00f8vede, men det gjorde s\u00e5 ondt, at jeg kom til at gr\u00e6de. \u00d8jeblikkelig var h\u00e5nden parat til en lussing og hun tog i begge mine str\u00f8mper og rev til. Smerterne var s\u00e5 voldsomme, at jeg skreg, s\u00e5 det kunne h\u00f8res over hele g\u00e5rden, og s\u00e5 besvimede jeg. Men der var \u00e9n, som havde h\u00f8rt mine skrig og kom mig til unds\u00e6tning. Det var sygeplejersken. Bleg af vrede stod hun i vort usle kammer og s\u00e5 p\u00e5 mine f\u00f8dder. Hun sagde ikke noget, mens jeg h\u00f8rte det, men hun bar mig over i sin mors stue og badede min f\u00f8dder.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet kom til at koste mig et sygeleje p\u00e5 3 m\u00e5neder, og var det slemt at at v\u00e6re rask p\u00e5 fattigg\u00e5rden, var det hundrede gange v\u00e6rrer at v\u00e6re syg. Jeg havde intet at underholde mig med ud, over mine skoleb\u00f8ger. Men ogs\u00e5 de blev taget fra mig, for som konen sagde en dag: S\u00e5 bliver hun vel ked af at ligge der og dovne. Jeg var \u00f8delagt p\u00e5 sj\u00e6l og legeme. Jeg fr\u00f8s, jeg sultede mange gange, og jeg var angst for alt og alle. Jeg kunne slet ikke komme til kr\u00e6fter igen. Havde jeg ikke haft plejersken til at lindre mine smerter, ved jeg ikke, hvordan ja skulle have holdt det ud. Og dog forst\u00e5r jeg ikke, at hun ikke gjorde mere for os to sm\u00e5 piger, end hun gjorde, men vi var jo udskud, som man ikke beh\u00f8vede at bekymre sig mere<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nend h\u00f8jst n\u00f8dvendigt. Og jeg forst\u00e5r heller ikke, at min formynder er sogner\u00e5dsformanden, som af og til kom for at inspicere, kunne lukke \u00f8jnene s\u00e5 meget, at han kun s\u00e5, hvad han \u00f8nskede at se. Men s\u00e5dan var det vel skik og brug dengang.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDukkelise skulle give mig mad. M\u00e5ske var hun \u00e6rgerlig over, at jeg kunne ligge stille, eller hun var en slet natur helt igennem, jeg ved det ikke. Hun fandt p\u00e5 at r\u00f8re m\u00e6lken ud i mos gr\u00f8d til den blev til en halvkold v\u00e6lling, som jeg umuligt kunne f\u00e5 ned – Jeg fik det samme kvantum mellemmadder som n\u00e5r jeg gik i skole, men Lise sagde, at kunne jeg ikke spise gr\u00f8den, skulle jeg heller ingen mellemmadder have, og s\u00e5 spiste hun dem. Mange dage sultede jeg, men der var ingen som ynkede mig og jeg beklagede mig aldrig, det var jeg for l\u00e6ngst v\u00e6nnet af med – . Jeg var jo ogs\u00e5 en stor pige p\u00e5 snart 8 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n

\r\nIII<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n \r\n\r\nDet blev for\u00e5r. Tr\u00e6erne begyndte at gr\u00f8nnes, solen skinnede, fuglene sang og der blev travlt p\u00e5 fattigg\u00e5rden. – Jeg var<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nomsider blevet rask og kunne begynde at passe min skole og mit arbejde igen. Jeg var blevet bleg og mager, og det var som om jeg ikke kunne komme til kr\u00e6fter. Jeg havde mistet lysten til alting og gik sl\u00f8v og ligegyldig omkring. Selv de daglige sk\u00e6nd tr\u00e6ngte ikke rigtig ind til mig En dag, mens vi gik og arbejdede i haven, kom der en fremmed mand hen til os. Han hilste og snakkede til mig selv om han ikke var ligefrem venlig, f\u00f8lte jeg tillid til ham og svarede flinkt. H\u00f8r sagde han s\u00e5, kunne du ikke t\u00e6nke dig at f\u00e5 en ny mor og far.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDukkelise og jeg stirrede m\u00e5l\u00f8st p\u00e5 ham. En ny mor og far! Det var som selve himlen \u00e5bnede sig for mig. Komme bort fra fattig\u00e5rden, ikke at skulle blive her for bestandig. Bort fra disse onde mennesker Han s\u00e5 afventende p\u00e5 mig, men ihukommende min f\u00f8rste dag her, turde jeg knap nok sige ja. Han lod imidlertid til at v\u00e6re tilfreds og gik sin vej<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen aften s\u00e5 jeg Lise gr\u00e6de af fortvivlelse. Jeg skulle ud til friheden, mens hun skulle blive alene tilbage. Vi var trods hele hendes h\u00e5rde og slette v\u00e6sen blevet gode venner. Vi havde m\u00e5ttet holde sammen for tit til, at det ikke skulle knytte et fast b\u00e5nd imellem os. Den aften var det mig, der tr\u00f8stede hende.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg f\u00f8lte mig s\u00e5 stor og rig ved al hendes elendighed. At det blev mig og ikke Lise, der kom til at flytte, skyldtes m\u00e5ske den omst\u00e6ndighed, at hun var kommet fra ganske us\u00e6dvanligt d\u00e5rlige forhold. Hendes mor var ugift og havde, blev der fortalt, s\u00e5 mange ,<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nu\u00e6gte” b\u00f8rn, at hun knap nok vidste tal p\u00e5 dem. Vores fattigg\u00e5rd fik sin part af dem, og deriblandt alts\u00e5 ogs\u00e5 Lise. Lise var en k\u00f8n og kraftig pige, meget bedre skikket til at arbejde end jeg, men hendes herkomst har som sagt nok gjort folk bange for at tage hende, der kunne jo tr\u00e6ffe at v\u00e6re for mange nedarvede tilb\u00f8jeligheder.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet blev afgjort, at jeg skulle flytte. Mange n\u00e6tter derefter l\u00e5<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\njeg og fantaserede om alt det nye; mange gange blev jeg grebet af angst for, at det m\u00e5ske alligevel ikke blev til noget. Og gr\u00e6d jeg mine modige t\u00e5rer. Alt andet var bedre end at blive her. – Der blev sagt til mig, at jeg skulle afsted sk\u00e6rtorsdag. Dagen oprandt med \u00f8sende regnvejr. Det styrtede ned fra himlen s\u00e5 g\u00e5rdspladsen blev en til hel s\u00f8. Timerne sneglede sig afsted, men ingen viste sig. Dog endnu ventede jeg sp\u00e6ndt, men da det blev sengetid brast mit sidste h\u00e5b. S\u00e5 blev det ikke til noget alligevel! Tavs og uendelig skuffet l\u00e5 jeg og og h\u00f8rte p\u00e5 regnens trommen og Lises snak. Hun var i godt hum\u00f8r, fordi jeg ikke var kommet afsted. Der var <\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nselvf\u00f8lgelig heller ingen ordentlige mennesker, der ville have s\u00e5dant et par horeunger som os. Og hun var vel nok glad for, jeg skulle blive, for det var nu rart, at have en at snakke med. Karla var jo en vigtig t\u00f8s, der ikke ville have noget med hende at g\u00f8re. Jeg skulle s\u00e5m\u00e6nd heller ikke v\u00e6re s\u00e5 ked af, at jeg ikke kom derhen, for en af karlene havde fortalt, at de havde en unge som ikke var rigtig klog. Og man kunne jo aldrig vide, hvad s\u00e5dan en kunne finde p\u00e5. Og Lise vidste at fort\u00e6lle om andre, det heller ikke var rigtig kloge”.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nHendes fantasi har sikkert spillet hende et puds, for hende beretninger var s\u00e5 r\u00e6dselsv\u00e6kkende, at jeg helt glemte min skuffelse, for at lytte, og hun opn\u00e5ede at f\u00e5 mig gjort helt lettet ved tanken om, hvad jeg kunne v\u00e6re blevet udsat for.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nLangfredag formiddag rullede der en jumbe ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. Min nye far kom for at hente mig. Regnvejret havde forhindret ham i at komme dagen f\u00f8r. Mine f\u00e5 ejendele var snart pakket sammen. – Fattig og angst kom jeg dertil, en meget lille pige p\u00e5 7 \u00e5r. Lige s\u00e5 fattig, men uendelig lykkelig og glad rejste jeg derfra. Bitre erfaringer havde mangedoblet det halve \u00e5r og gjort mig til en meget stor pige p\u00e5 8 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg tog afsked. Det kneb at sige farvel til Dukkelise. Hun var lille og forladt, som hun stod der og vinkede efter os et lille stykke tid; s\u00e5 vendte hun sig og gik langsomt tilbage til sin gr\u00e5 og triste tilv\u00e6relse. Vi skulle siden m\u00f8des igen som voksne piger. Vi fik plads ikke ret langt fra hinanden. Hun var blevet p\u00e5 fattigg\u00e5rden, til hun var 14 \u00e5r, s\u00e5 kom hun ud at tjene. Hendes liv var vel fra f\u00f8dselen d\u00f8mt til at blive en tragedie. Eller blev den det kun, fordi en ond sk\u00e6bne sendte hende p\u00e5 en fattigg\u00e5rd? En digter har sagt, at fattigfolks<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nb\u00f8rn er som prikkede med n\u00e5le fra f\u00f8dselen. B\u00f8rn fra en fattigg\u00e5rd er mere end det, de er som ridsede med gl\u00f8dende jern -Lise fik plads p\u00e5 en g\u00e5rd, og s\u00f8nnen der, blev forelsket i hende og hun i ham. Han ville giftes med hende, men hvordan skulle en p\u00e6n familie nogensinde kunne optage hende som svigerdatter. Lise kunne hytte sig selv og det barn, som blev f\u00f8lgerne af hendes k\u00e6rlighed til g\u00e5rdmandss\u00f8nnen. Jeg s\u00e5 selv Lises barn, den yndigste unge man kan t\u00e6nke sig. Og Lise elskede sin lille pige, men alle de byrder, hun i \u00e5renes l\u00f8b havde f\u00e5et l\u00e6sset p\u00e5 sine skuldre, blev for tunge, selv for en Lise. En morgen var hun borte, og man fandt hendes lig i br\u00f8nden.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi k\u00f8rte afsted i jumben. Der blev ikke sagt ret meget. Jeg var sp\u00e6ndt p\u00e5 min nye tilv\u00e6relse, og jeg var vel ogs\u00e5 efterh\u00e5nden blevet v\u00e6nnet af med, at voksne talte til mig, uden netop at s\u00e6tte mig i arbejde eller sk\u00e6nde p\u00e5 mig. Derfor tav jeg og lod tankerne g\u00e5 deres egne veje. Det var alligevel underligt, at han der overfor mig, nu skulle v\u00e6re min far. Hvordan mon han var? Ville han ogs\u00e5 sl\u00e5 mig? Og hvordan mon min nye mor var? Blot hun ville v\u00e6re bare en lille bitte smule god imod mig, s\u00e5dan som mor derhjemme i Kiel. Jeg hungrede efter forst\u00e5else og k\u00e6rlighed. Ville de give mig det? Jeg vidste det ikke. Jeg h\u00e5bede det blot meget vaklende, for livet havde allerede givet mig bitre erfaringer. – Vi havde vel k\u00f8rt en times tid, da vi s\u00e5 en ung pige st\u00e5 ved vejkanten. Hun vinkede til os, og min plejefar gjorde holdt. Jeg s\u00e5 nu, at hun holdt et barn p\u00e5 armen. Men hvilket barn. Han spj\u00e6ttede med arme og ben, og han r\u00e5bte og skreg. Jeg t\u00e6nkte i et nu: ..Mon det er drengen, som Lise talte om!” Og jeg havde knap t\u00e6nkt tanken til ende, f\u00f8r min nye plejefar sagde: Det er vores lille dreng. Han er syg, men l\u00e6gen har sagt, at han bliver rask en sk\u00f8nne dag.” Jeg stivnede. ,,\u00c5h Gud! S\u00e5 havde Lise dog haft ret.” Gerne var jeg l\u00f8bet min vej, hvis fattigg\u00e5rden ikke havde st\u00e5et m\u00f8rk og truende bag mig. – – Drengen, som hed Niels, var et par \u00e5r yngre end jeg. Jeg v\u00e6nnede mig hurtigt til ham, og jeg kom til at holde meget af ham, som \u00e5rene gik. Han blev virkelig rask, men d\u00f8de til for\u00e6ldrenes store sorg, straks efter sin 18 \u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDer f\u00f8rte en lang vej fra landevejen ned til g\u00e5rden. Det var en g\u00e5rd p\u00e5 50 tdr. land frugtbar jord, og mine plejefor\u00e6ldre var velhavende. S\u00e5ledes havde g\u00e5rden 20 malkek\u00f8er, ungkreaturer, ca. 100 svin og 4 heste. Jeg blev pr\u00e6senteret for min nye mor. Hun var af udseende som g\u00e5rdmandskoner var flest p\u00e5 den tid. M\u00e5ske var hun blevet bitter over, at hendes eneste barn havde f\u00e5et s\u00e5 h\u00e5rd en sk\u00e6bne. Jeg tror det. Jeg skulle l\u00e6re hende at kende som en meget streng og h\u00e5rdhjertet kvinde. Bedstefor\u00e6ldre fik jeg i tilgift, de boede p\u00e5 aft\u00e6gt ved g\u00e5rden og var et par rare mennesker. Der var desuden 2 karle og 2 piger, det var den ene af pigerne, som havde st\u00e5et og ventet p\u00e5 os med Niels – Til dette hjem kom jeg, da jeg var 8 \u00e5r, og blev der, til jeg var 16. Otte uendeligt lange \u00e5r, for jeg skulle snart opdage, at selv om jeg var flyttet fra fattigg\u00e5rden, blev dens skygge stadig ved at n\u00e5 mig. Jeg var fattigg\u00e5rdspigen Helene, og som s\u00e5dan blev jeg behandlet. Det eneste, jeg fik med mig fra dette hjem, som jeg er glad for, er det, at jeg fik l\u00e6rt at arbejde, selv om jeg derved ofte gr\u00e6d mine modige t\u00e5rer, n\u00e5r de andre b\u00f8rn rundt om l\u00f8b og legede. Det fik jeg aldrig tid eller lov til.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg gled ind i min nye tilv\u00e6relse. Det, som jeg tr\u00e6ngte allermest til, fandt jeg ikke. K\u00e6rlighed blev mig aldrig forundt i min barndom, men jeg fik lov til at gr\u00e6de igen, og det hjalp mig gennem mange bitre stunder. Selv om man slog mig, var der dog ingen, som truede mig til at lukke gr\u00e5den inde.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOm sommeren var det i begyndelsen mit arbejde at passe k\u00f8erne fra allertidligste gry, til solen gik ned. Om vinteren hjalp til b\u00e5de ude og og fritiden blev brugt til at strikke i. Jeg tror ikke, min plejemor br\u00f8d sig om mig. Jeg m\u00e6rkede ofte, at jeg irriterede hende. Mangen eftermiddag n\u00e5r jeg sad med strikket\u00f8jet, og der var stille i stuen, kunne hun pludselig rejse sig i heftig vrede og bede mig skrubbe af udenfor. Hun kunne ikke t\u00e5le at h\u00f8re mig tr\u00e6kke vejret st\u00f8jende, som jeg gjorde det. Jeg kunne sidde og pr\u00f8ve p\u00e5 at holde p\u00e5 mit vejr i timevis, stille som en mus, bare for at fl lov til at v\u00e6re inde i varmen.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOg jeg kom i en ny skole. Min nye l\u00e6rer var flink og havde som min gamle l\u00e6rer kun godhed tilovers for mig. Mange gange, n\u00e5r jeg havde v\u00e6ret tidlig oppe for at genne k\u00f8erne ud lod han mig passe mig selv, n\u00e5r jeg var s\u00f8vnig i timerne. Og ved al hans venlighed blev jeg interesseret i mit skole arbejde og blev en af de dygtigste i klassen.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nS\u00e5 kom genforeningen, og derved opstod der en alvorlig krise for mig. Jeg havde jo v\u00e6ret i Tyskland i 5 \u00e5r og havde derved tysk statsborgerskab. Min plejefar gjorde et stort arbejde for at beholde mig: der blev en skriven frem og tilbage mellem sogner\u00e5d og ministerium. Det blev dage fulde af sp\u00e6nding. Skulle jeg f\u00e5 lov at blive i Danmark eller skulle jeg tilbage til Tyskland? Endelig forl\u00e5 resultatet, stor blev gl\u00e6den. Jeg kunne blive i Danmark. Jeg f\u00f8lte s\u00e5 dybt et had til alt tysk dengang, et had, som aldrig nogensinde har forladt mig. Min rare skolel\u00e6rer derimod blev flyttet til Tyskland, og dermed var mine gode skoler forbi.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nSelve genforeningen blev en stor oplevelse. Kongen og dronningen kom p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Als. Der blev holdt en storsl\u00e5et genforeningsfest p\u00e5 H\u00f8gebjerg. Der slog vi skoleb\u00f8rn kreds om kongens vogn, vi jublede, og vi sang. Alt var h\u00f8jtid og gl\u00e6de. Min plejebror blev 7 \u00e5r og skulle som s\u00e5dan til at g\u00e5 i skole. Men med hans tilstand var det naturligvis en umulighed. Mine plejefor\u00e6ldre fik da en l\u00e6gefrue til at tage sig af ham. Hun havde v\u00e6ret l\u00e6rerinde f\u00f8r sit \u00e6gteskab og interesserede sig for Niels. Det er mit arbejde at f\u00f8lge ham derned hver dag. Vi havde en times vej at g\u00e5, og selve undervisningen varede en time. Det blev en oplevelse for mig, og jeg gl\u00e6dede mig til turen hver dag. Desuden havde jeg jo ogs\u00e5 fri, s\u00e5 l\u00e6nge det stod p\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi fik en ny l\u00e6rer p\u00e5 skolen. Sp\u00e6ndt ventede jeg ham, og s\u00f8rgelig skuffet blev jeg. Denne mand er den af min barndoms plage\u00e5nder, jeg husker mest tydeligt, fordi det blev ham, der l\u00e6rte mig betydningen af ordet horeunge”. Det ord, som jeg havde h\u00f8rt s\u00e5 tit p\u00e5 fattigg\u00e5rden, men aldrig rigtig forst\u00e5et meningen af. Han var et af disse mennesker, som anser sig for udpeget til at revse al umoral og fare h\u00e5rdt frem mod de stakkels syndere, for at vise dem ind p\u00e5 den slagne vej. Min mor var jo ikke til stede og kunne ikke f\u00e5 gavn af hans formaninger og h\u00e5rde ord. Men resultatet af hendes udskejelser var der, og derfor blev det mig, der kom til at tage imod slagene. Jeg kom til at hade religionstimerne, som intet andet. Han kunne bryde af midt i en fort\u00e6lling og bede om at h\u00f8re de 10 bud. Og hver gang gentog det samme sig. Og du Helene! Du kan sige mig det 1. og det 6. Med trods i blikket og med t\u00e5rer i hjertet fremstammede jeg: \u201eDu skal \u00e6re din moder og fader!” og ..Du m\u00e5 ikke bedrive hor”. – Rigtigt, Helene! Og ved du, hvad det vil sige at bedrive hor?” Og han udpenslede emnet for os stadig med blikket rettet mod mit blussende ansigt, mens alle b\u00f8rnene i klassen fniste h\u00f8jlydt. Jeg blev ligeglad med skolen. Jeg havde aldrig v\u00e6ret noget lys til regning, nu var det, som om tallene t\u00e5rnede sig op til uanede h\u00f8jder, blev til onde skabninger, der lo ad mig: \u201eDu m\u00e5 ikke bedrive hor” hviskede de…Du er ingenting, du bliver aldrig til noget, fordi du er en horeunge. Han ville ikke hj\u00e6lpe mig n\u00e5r jeg ikke forstod regnestykkerne. Ofte fik jeg lov at sidde alene med et bestemt regnestykke, som jeg ikke forstod, i uger, ja ved en enkelt lejlighed i 2 m\u00e5neder. Ingen hjalp mig til det ganske enkle facit. Jeg blev flyttet ned fra min plads ved det \u00f8verste af pigernes borde til det bagerste. Der sad jeg s\u00e5 og led ved denne uforst\u00e5ende mands opf\u00f8rsel.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen sommer, jeg var blevet 9 \u00e5r, var jeg en middagsstund p\u00e5 vej ud til k\u00f8erne, efter at jeg havde v\u00e6ret hjemme og spise. Der var lang vej derud, derfor sk\u00f8d jeg genvej over markerne. Jeg l\u00f8b vel og t\u00e6nkte p\u00e5 ingenting, da jeg pludselig h\u00f8rte en stemme r\u00e5be mit navn. Jeg standsede og kiggede mig om. Der stod en mand og en kvinde oppe p\u00e5 landevejen og sammen med dem to sm\u00e5 piger. De vinkede til mig, da de s\u00e5, at jeg havde opdaget dem. Jeg t\u00e6nkte, at de nok ville sp\u00f8rge om vej et eller andet sted hen. Derfor \u00e6ndrede jeg kurs og l\u00f8b over imod dem. Da var det, som mit hjerte stod stille. Jeg standsede igen. Var det – – Var det ikke mor og far?” Hele min gamle l\u00e6ngsel kom igen s\u00e5 voldsomt som aldrig f\u00f8r. Jeg kom til at gr\u00e6de… Ah nej! Det kunne ikke passe.” Jeg t\u00f8rrede mine \u00f8jne, for at disse fremmede mennesker ikke skulle se, at jeg havde gr\u00e6dt, og fortsatte over mod dem, da de atter vinkede. Og pludselig l\u00e5 jeg i en bl\u00f8d og tryg favn. Jeg blev kysset, jeg blev krammet, og varme t\u00e5rer blandede sig med hinanden. Det var min mor og far.- S\u00e5 stor du dog er blevet!” sagde min far og holdt mig ud fra sig. Kan du kende dine sm\u00e5 s\u00f8stre igen?” Jeg kiggede p\u00e5 dem. De lo til mig: Du skal med os hjem, Helene!” – Ja!” sagde far. Det er jo netop derfor, vi er kommet. Vi vil have dig med hjem igen. Vi kan alligevel ikke undv\u00e6re dig.” -Jeg lod k\u00f8erne passe sig selv. Med mor og far i h\u00e5nden gik vi hjem. Det hele ville snart v\u00e6re overst\u00e5et, s\u00e5 jeg kunne rejse med dem. – Jeg fik lov at have fri den dag, og vi snakkede og sludrede. Jeg var s\u00e5 lykkelig, at jeg m\u00e5tte v\u00e6re t\u00e6t op ad dem hele tiden. – S\u00f8ster Helene, S\u00f8ster Helene skal med os hjem!” blev de sm\u00e5 piger ved at gentage. Jeg lo om kap med solen den dag, og jeg gr\u00e6d, som kun et d\u00f8dsens fortvivlet barn kan g\u00f8re det, om aftenen, da de skulle af sted. — Min plejefar havde sagt bestemt nej. Jeg skulle blive, hvor jeg var. – De gav mig deres adresse, f\u00f8r de rejste, de boede nu i S\u00f8nderborg, og de tog det l\u00f8fte af mig, at kom jeg nogensinde i n\u00f8d, skulle jeg komme til dem. – Jeg har aldrig benyttet mig af det, efter at jeg er blevet voksen. Jeg har indset, hvor forkert de bar sig ad overfor mig ved at styrte mig ned fra h\u00e5bets og gl\u00e6dens lyseste tinder til fortvivlelsens dybeste m\u00f8rke, kan h\u00e6nde kun for at dulme deres egen sorte samvittighed. Skulle jeg da vedblive at v\u00e6re en kastebold for de voksne. En ting, som man ikke tog det s\u00e5 n\u00f8je med. Et barn, som man ikke ville forst\u00e5 ogs\u00e5 havde hjerte og f\u00f8lelser. Det tog mig lang tid at komme over dette nye chok, og jeg blev endnu mere nerv\u00f8s. – Men hvor havde jeg dog varet lykkelig ved deres bes\u00f8g.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMan l\u00e6ssede mere og mere arbejde over p\u00e5 mig. Snart blev jeg ene om at pumpe alt det vand op, der skulle bruges til husholdningen og til dyrene. Jeg fik ordre til at pumpe tusind slag, det plejede at passe til en dags forbrug; men der var ingen, som t\u00e6nkte p\u00e5, at tusind pumpeslag af en voksen h\u00e5nd ikke er det samme som tusind af en barneh\u00e5nd. Da jeg den f\u00f8rste dag var f\u00e6rdig og forpustet stod og hev efter vejret, kom min plejefar hen til mig. Jeg synes, der ser ud til at v\u00e6re mindre end s\u00e6dvanligt,” sagde han…Du har vel sl\u00e5et de tusind slag?” Jeg nikkede bejaende. Nu lyver du vel ikke? Ellers skal du f\u00e5 med mig at bestille. N\u00e5, men vi f\u00e5r se.” -Lidt forskr\u00e6kket gav jeg mig til at hj\u00e6lpe med at b\u00e6re vand ind, men jeg havde jo gjort, som jeg skulle, min samvittighed var ren. – Vandet slog ikke til. Alts\u00e5 havde jeg alligevel l\u00f8jet. Min plejefar blev rasende. Jeg fik den v\u00e6rste omgang kl\u00f8, jeg endnu havde f\u00e5et der p\u00e5 g\u00e5rden. Din lille l\u00f8gnhals!” sagde han imellem slagene. Men det er vel takken, fordi du har det godt. Jeg skal l\u00e6re dig at sige sandheden. Og sker der mere noget af den slags, kan du komme tilbage til fattigg\u00e5rden lige s\u00e5 nemt,<\/span> som du kom hertil. Jeg var rystet. Hvorfor ville man dog aldrig tro mig? Hvordan skulle jeg s\u00e5 b\u00e6re mig ad for at kunne beg\u00e5 mig?<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen sommer kom jeg op kl. 5. Mit f\u00f8rste arbejde var at pudse alt husets fodt\u00f8j. Lange geledder af tr\u00e6sko, ridest\u00f8vler, sko og tr\u00e6skost\u00f8vler gled blankpudsede ud af mine h\u00e6nder. Og Gud n\u00e5de mig, hvis de ikke skinnede om kap med husets spejle, s\u00e5 skulle pigerne nok f\u00e5 mig p\u00e5 andre tanker. Varm og sulten sad jeg derefter ved min davre, kunne jeg n\u00e5 det, skulle jeg helst hj\u00e6lpe med opvasken og have gulvene fejet, f\u00f8r jeg gik i skole. Min skoletid var om sommeren fra 7 til 12, og det var vel ikke set, om jeg af og til sad og k\u00e6mpede med s\u00f8vnen. Det blev ogs\u00e5 mit arbejde at passe g\u00e5rdens fjerkr\u00e6, og det kunne godt tage lang tid med alle de mange h\u00f8ns, kyllinger, \u00e6llinger og kalkunkyllinger, der var. Sidstn\u00e6vnte er jo noget sart kr\u00e6. Og jeg sled derfor bravt med at holde liv i dem, ganske simpelt fordi jeg ikke turde tage det, der fulgte med, hvis de d\u00f8de. N\u00e5r jeg skulle i skole, kom jeg med i marken og hjalp til der til kl. 11. S\u00e5 gik det i l\u00f8b hjem for at vaske mejerispandene, hvoraf vi havde 11 \u2013 15 stykker. Pigerne var f\u00e6stet til at skulle have middagss\u00f8vn, derfor m\u00e5tte jeg ordne opvasken efter middagsmaden. Jeg beh\u00f8vede i al fald ingen middagss\u00f8vn. Bagefter gik turen igen til h\u00f8ns og kyllinger og derefter i marken eller afsted med Niels. Med aftensmaden var min arbejdsdag ikke forbi. Atter m\u00e5tte jeg tage mig af fjerkr\u00e6et og s\u00f8rge for, at det kom i hus til natten. Det blev atter vinter, men derved blev min tilv\u00e6relse ikke bedre, selv om jeg nu f\u00f8rst kom op ved 5 1\/2 tiden. Skoletiden blev l\u00e6ngere. Vi gik da fra 8 \u2013 til 12 og igen fra 1 \u2013 4 . At passe fjerkr\u00e6et vedblev at v\u00e6re min bestilling og og ogs\u00e5 vandpumpningen. Mange dage stod jeg derude, mens sneen f\u00f8g og frosten bed. –N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, kan jeg slet ikke forst\u00e5, at jeg kunne holde til s\u00e5 meget arbejde. I dag byder man vist ikke noget barn det, man dengang b\u00f8d mig. Der blev ikke taget p\u00e5 mig med fl\u00f8jlshandsker, og jeg gjorde mit bedste blot for at v\u00e6re dem tilpas. Men aldrig nogensinde fik jeg et anerkendende ord eller ros. Det var s\u00e5 ligetil, at jeg skulle g\u00f8re gavn for f\u00f8den; det burde jeg selv kunne forst\u00e5. Kunne jeg ikke det, m\u00e5tte en omgang kl\u00f8 g\u00f8re mig det begribeligt, det var intet andet middel. Eller jeg fik at vide, at hvis jeg ikke var ordentlig, kunne jeg komme tilbage til fattigg\u00e5rden eller m\u00e5ske blive sendt til Tyskland. Det var det v\u00e6rste. Angsten derfor pinte mig i alle de 8 \u00e5r i mit nye hjem. Aldrig har jeg s\u00e5 st\u00e6rkt f\u00f8lt savnet af k\u00e6rlighed som denne vinter. Jeg blev over nerv\u00f8s og begyndte tilsidst at \u00f8nske, at jeg kunne d\u00f8. S\u00e5 st\u00e6rk og s\u00f8d blev denne tanke for mig, at jeg tilsidst besluttede at tage livet af mig. Jeg var da 10 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n

IV<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\n

\r\nDa jeg havde v\u00e6ret i mit nye hjem i 3 \u2013 4 \u00e5r, fik vi en fodermester, vi havde stadig to karle og skulle s\u00e5 kun v\u00e6re een pige. Fodermesteren var f\u00e6stet til at malke 15k\u00f8er, de som var derover skulle jeg malke Af de karle og piger, vi havde i min tid p\u00e5 g\u00e5rden, var der kun e\u00e9n som var god imod mig. Han hed Jacob og var 18 \u00e5r da han kom dertil. Det havde v\u00e6ret ganske forf\u00e6rdeligt v\u00e5dt, s\u00e5 roerne n\u00e6sten sv\u00f8mmede i marken. Vi kunne ikke komme ud og hente dem hjem allesammen, men m\u00e5tte k\u00f8re dem sammen derude, og vi n\u00f8jedes s\u00e5 med at hente dem hjem, vi skulle bruge. Det faldt tidligt i med ind frost og kulde det \u00e5r. En dag da himmel og jord stod i et med sne, blev Jakob beordret ud efter et l\u00e6s roer. Pigen ville ikke med og skulle heller ikke, hun var 28 \u00e5r, og s\u00e5dan en voksen pige, kunne man ikke byde at ud i det vejr. Det blev mig som skulle med Jakob. Min plejemor og plejefar sad og hyggede sig ved kakkelovnen, da vi k\u00f8rte af sted. Jeg skulle blive ude i marken, mens Jakob k\u00f8rte det f\u00f8rste l\u00e6s hjem. Da han kom tilbage og fik vognen l\u00e6sset fuld , sagde han til mig om at f\u00f8lge med hjem, men jeg turde ikke n\u00e5r min plejefar havde sendt mig afsted. Jakob blev vred. Der bliver ikke k\u00f8rt flere roer hjem idag hvis du skal hj\u00e6lpe til. Dette her er ikke at vejr at lade et barn v\u00e6re ude i. Vil han har flere l\u00e6s, kan han selv f\u00f8lge med, eller pigen kan g\u00f8re det. Du skal ikke v\u00e6re bange, tilf\u00f8jede han. Jeg skal nok ordne den sag. Kom s\u00e5. Og s\u00e5 k\u00f8rte vi hjem. Jakob gik ind til min plejefar, og det kan nok v\u00e6re, der blev et opg\u00f8r mellem de to. Min plejefar blev rasende over, at Jacob vovede at trodse hans vilje, og enden p\u00e5 det hele blev, at karlen blev jaget p\u00e5 porten. Den samme vinter fr\u00f8s vores petroliumsmotor, som vi havde f\u00e5et, og vi m\u00e5tte igen ty til at pumpe vand op ved h\u00e5ndkraft ved pumpen ude i g\u00e5rden, men vi havde kun to karle nu til at passe det hele, derfor blev det min plejemor og mig, som kom til at g\u00f8re det. Mange gange fr\u00f8s h\u00e6nderne fast til pumpestangen og tungt var det at sl\u00e6be alle de mange mejerispandefulde vand ind i huset og ud til dyrene. Det kunne vare en time eller halvanden. En m\u00e5neds tid m\u00e5tte jeg, n\u00e5r jeg kom hjem fra skole kl. 4, ud at hente vand. <\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\nI sommeren 1923 kom l\u00e6ngselen efter mine f\u00f8rste pleje for\u00e6ldre pludselig over mig igen, og min triste tilv\u00e6relse med alt sliddet og sl\u00e6bet, uden een eneste time til leg som alle andre b\u00f8rn, blev mig ganske uudholdelig. Havde min mor og far ikke ogs\u00e5 sagr, at hvis jegondt at hvis ogs\u00e5 sagt, at hvis jeg kom i n\u00f8d, skulle jeg blot komme til dem. Jeg besluttede at l\u00f8be hjemmefra. Jeg ville rejse til S\u00f8nderborg for at finde dem. Vor tjenestepige var egentlig rar nok imod mig, og jeg havde en vis fortrolighed til hende En sen aftentime betroede jeg hende mine planer, og hun lovede h\u00f8jt og helligt ikke at sige det til nogen. N\u00e6ste dag, da jeg som vanligt skulle ud med k\u00f8erne, puttede jeg mine f\u00e5 spareskillinger i lommen, og da jeg havde f\u00e5et lukket indhegningen efter den sidste ko, l\u00f8b jeg alt, hvad remmer og t\u00f8j kunne holde afsted til stationen. Men vores pige holdt ikke ord. Hun fortalte en af karlene om mit forehavende, og han lod det g\u00e5 videre til min plejefar. Netop som toget var i sigte, kom denne cyklende p\u00e5 stationen. Mit hjerte stod helt stille af angst. og uden et ord fulgte jeg med ham. S\u00e5 uendelig lille og bange traskede jeg tilbage til g\u00e5rden igen. Hvorfor jeg ikke fik prygl ved jeg ikke. Jeg har senere g\u00e6ttet mig til, at mine plejefor \u00e6ldre, som n\u00f8d megen agtelse i sognet, og som h\u00f8jst af alt satte deres gode ry og omd\u00f8mme, var bange for skandale. Jeg fik det godt efter min flugt, et stykke tid i alt fald, men s\u00e5 var det hele atter i den gamle g\u00e6nge. – Ud p\u00e5 efter\u00e5r pr\u00f8vede jeg igen at l\u00f8be bort, men historien gentog sig: jeg blev hentet til bage. Ogs\u00e5 denne gang fik jeg det godt bagefter.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nS\u00e5 skete der noget, som jeg siden mindes med r\u00e6dsel og afsky. -Mine plejefor\u00e6ldre tog en dag p\u00e5 bes\u00f8g et eller andet sted, som de s\u00e5 ofte gjorde. Vi var alene hjemme, og karlene og pigen fandt lejligheden gunstig til at holde lidt fri. De satte sig inde i stuen, og da min plejefars cigarkasse netop stod fremme, forsynede de sig deraf. N\u00e6ste dag opdagede min plejefar imidlertid, at der var g\u00e5et svind i cigarerne, og streng som han var, skulle der findes ud af, hvordan det var sket. Han spurgte pigen ud, men hun vidste ingenting. Han spurgte karlene, heller ikke de vidste noget, og han spurgte mig Som sandt var, fortalte jeg, at jeg havde set karlene tage af cigarerne.. Min plejefar blev vred og kaldte dem ind. Jeg m\u00e5tte gentage min forklaring, men hvor forundret og forskr\u00e6kket blev jeg ikke, da de alle som en med forargede miner sagde, at magen til l\u00f8gn havde de aldrig h\u00f8rt. Jeg var dog den fr\u00e6kkeste og mest l\u00f8gnagtige t\u00f8s, der kunne t\u00e6nkes, at jeg ville pr\u00f8ve p\u00e5 at tyvte dem. Min plejefar blev hvidgl\u00f8dende af raseri. Uden et ord gik han ud og hentede k\u00f8repisken. Og af dens snertende slag blev jeg, i de andres p\u00e5syn, grundigt bel\u00e6rt om, at et barn, der er kommet fra en fattigg\u00e5rd, aldrig vil blive troet p\u00e5, n\u00e5r hendes ord bliver vejet op mod andres. Syg om hjertet over karlenes ondskab, over min plejefars h\u00e5rde hjerte og min egen ynkv\u00e6rdighed, besluttede jeg at g\u00f8re en ende p\u00e5 det hele, s\u00e5 snart lejlighed gaves.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen kom en dejlig sommerdag, da jeg fulgte Niels til l\u00e6gefruen. Da han var blevet f\u00e6rdig med sin skoletime, tog jeg ham med ned til havet og forklarede ham, at jeg ville bade og at han skulle blive p\u00e6nt siddende p\u00e5 badebroen og vente p\u00e5 mig, Jeg sprang i l\u00e6ngst ude. Jeg kunne ikke bunde. Jeg lod mig viljel\u00f8st glide ud ad, da jeg h\u00f8rte Niels gr\u00e6de h\u00f8jt og voldsomt p\u00e5 broen, og det forekom mig pludselig, at det var ham, jeg svigtede. Jeg begyndte at k\u00e6mpe mig ind mod land, og det lykkedes mig ogs\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. <\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nJeg fik som jeg allerede har fortalt, aldrig lov til at lege som andre eller med andres b\u00f8rn. Det h\u00e6ndte, jeg blev bedt til b\u00f8rneselskab, men da s\u00e5 jeg havde f\u00e5et et og bestemt nej et par gange, turde jeg ikke sp\u00f8rge om lov mere. Heller ikke skolens udflugter deltog jeg i. Det gjorde m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget, blot jeg ikke s\u00e5 mine skolekammerater tage af sted., men det skete engang, jeg gik til skoletime med Niels, at jeg m\u00f8dte hele flokken, netop som de drog afsted, Jeg kom til at gr\u00e6de s\u00e5 bitterligt, at selv l\u00e6reren fik ondt af mig.–Da jeg n\u00e6ste dag kom i skole, havde de alle som en k\u00f8bt lidt slik og chokolade til mig. Hvor blev jeg lykkelig, men jeg turde slet ikke fort\u00e6lle det hjemme, for det vidste jeg, mine plejefor\u00e6ldre ikke ville synes om. Jeg skyndte mig at f\u00e5 det hele spist, f\u00f8r jeg kom hjem.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDen sommer, da jeg pr\u00f8vede p\u00e5 at drukne mig, skulle skolen til Odense. Som s\u00e6dvanlig m\u00e5tte jeg ikke komme med. Jeg tror egentlig, at folk i sognet var blevet klar over, hvor lidt hensyn der blev taget til mig i mit hjem. Nok er det derfor, at sognefogeden en aften indb\u00f8d mine for\u00e6ldre til en kop kaffe sammen med andre af sognets beboere. Jeg har siden h\u00f8rt, at han den aften havde forholdt dem det forkerte i, at jeg aldrig m\u00e5tte v\u00e6re sammen med andre b\u00f8rn. Der blev sagt, at der faldt h\u00e5rde ord til mine plejefor\u00e6ldre, og at der blev bedt for mig: men netop det var mere end nok for mine plejefor\u00e6ldre til at sige, et endnu mere fast og bestemt nej. De kunne sandelig nok passe deres egne sager.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDa vi kom i skole igen efter udflugten, blev jeg i f\u00f8rste time kaldt op til katederet, og l\u00e6rerinden, som vi nu havde f\u00e5et, overrakte mig en fin taske. Indeni l\u00e5 et lille hvidt kort, hvorp\u00e5 der stod: Fra dine skolekammerater”. Den havde de k\u00f8bt alle sammen i f\u00e6llesskab til mig. Jeg blev r\u00f8rt til t\u00e5rer over deres gode tanker, men samtidig angst for at komme hjem med tasken. Den kunne jeg jo ikke spise, som jeg havde gjort det med chokoladen. – N\u00e5r jeg gik til og fra skole, skulle jeg forbi vores gamle daglejers hus. Jeg fik tit en sludder med konen Den dag stod hun udenfor, og jeg viste hende glad tasken. Hun beundrede den naturligvis, men spurgte samtidig forsigtigt, om jeg nu ikke var bange for at vise den frem hjemme. Jeg blev pludselig trodsig og fast bestemt p\u00e5, at tasken ville jeg beholde, skyndte jeg mig hjem for at f\u00e5 det overst\u00e5et hurtigst muligt. – Jeg m\u00f8dte plejemor lige inden for d\u00f8ren og holdt modigt tasken frem mod hende. Se, hvad jeg har f\u00e5et!” sagde jeg. Jeg m\u00e5tte omg\u00e5ende forklare hende alt, og<\/span> at hun blev vred, var der ingen tvivl om. Jeg fik en lussing s\u00e5 jeg faldt, s\u00e5 lang jeg var; men jeg fik lov til at beholde den, og det var det vigtigste.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nI sommeren 1924 fandt min plejemor pludselig p\u00e5, at jeg skulle have en lille k\u00e6de til at b\u00e6re om halsen. Den skulle laves af en gammel urk\u00e6de, hun havde haft liggende i \u00e5revis. Hvorfor hun fandt p\u00e5 det, ved jeg ikke, m\u00e5ske var hun alligevel kommet til at holde lidt af mig. Hun vidste ganske n\u00f8jagtig, hvor hun havde gemt k\u00e6den – men den var der ikke. Der blev ledt h\u00f8jt, og der blev ledt lavt. Intet sted var den at finde. Hvem kan da have taget den andre end netop jeg. Jeg kom i forh\u00f8r. Jeg blev truet, og jeg blev talt godt med. Intet hjalp. Jeg n\u00e6gtede og n\u00e6gtede, hvorfor skulle jeg tilst\u00e5 noget, jeg ikke havde gjort. <\/span>Men ingen ville tro mig. Jeg var det n\u00e6rmeste ved at blive sendt v\u00e6k, jeg nogensinde havde v\u00e6ret. Jeg n\u00e6gtede stadig. Men ordet tyv var h\u00e6ftet uigenkaldeligt p\u00e5 mig. Jeg f\u00f8lte det hver eneste dag, og jeg blev mere og mere fortvivlet. Tilsidst kunne jeg ikke holde det ud l\u00e6ngere. Jeg greb den store br\u00f8dkniv i spisekammeret og l\u00f8b ned i frugt haven. Bag ved et gammelt \u00e6bletr\u00e6 pr\u00f8vede jeg p\u00e5 at sk\u00e6re halsen over. Tre gange skar jeg, men pludselig blev jeg d\u00f8dsens angst for det, jeg var i f\u00e6rd med at g\u00f8re, for blodet, der klistrede mine fingre sammen, for smerterne og for selve d\u00f8den. Jeg smed kniven fra mig og l\u00f8b ind. Bestyrtede s\u00e5 mine plejefor\u00e6ldre mig komme l\u00f8bende ind i stuen med blodet drivende ned ad halsen. – Det hjalp dog alligevel s\u00e5 meget, at ingen mere omtalte k\u00e6den. M\u00e5ske har en stemme et eller andet sted fra hvisket til dem, at det var ondt at drive et v\u00e6rgel\u00f8st barn ud i s\u00e5 dyb en fortvivlelse. M\u00e5ske har de blot t\u00e6nkt p\u00e5 hvad folk ville sige.- -Mange, mange \u00e5r senere skulle tyveriet blive opklaret. Det viste sig, at det var en tjenestepige, som havde tjent p\u00e5 g\u00e5rden \u00e5ret f\u00f8r, der havde taget k\u00e6den. Min plejefar fortalte mig det selv, men han har aldrig bedt mig om tilgivelse for den uret, som dengang blev beg\u00e5et imod mig.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet n\u00e6rmede sig den tid, jeg skulle konfirmeres. Jeg kom til at g\u00e5 til pr\u00e6st, og det blev lykkelige timer, jeg tilbragte i pr\u00e6steg\u00e5rden -Pr\u00e6sten var et af de fineste og bedste mennesker, jeg nogensinde har truffet. Han blev for\u00f8vrigt min formynder efter konfirmationen, det havde den gamle sogner\u00e5dsformand jo v\u00e6ret hidtil. Han hjalp mig siden gennem mange vanskeligheder. Jeg skylder ham uendelig megen tak for de lyse timer, han bragte ind i mit liv, og for den lillebitte smule oprejsning for min ulykkelige barndom, han pr\u00f8vede p\u00e5 at give mig p\u00e5 konfirmationsdagen. Det skal jeg om lidt<\/span> fort\u00e6lle om.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDet var en stor dag, da mine plejefor\u00e6ldre tog mig med til S\u00f8nderborg for at k\u00f8be konfirmationsudstyr. Jeg ville n\u00e6ppe tro mine egne \u00f8jne ved det, der blev k\u00f8bt ind; det var kram, det bedste var ikke for godt, men jeg skulle jo ogs\u00e5 vises offentlig frem. Jeg ville forf\u00e6rdelig gerne have haft en af de yndige hvide silkekjoler, men min plejemor syntes ikke om den slags tyndt pjat; jeg fik en solid hvid ulden kjole. Jeg fik en meget fin gr\u00e5 frakke og en str\u00e5hat. Mine konfirmationssko var mig en kilde til bestandig uro. Fine var de, af det blankeste lak, man kunne t\u00e6nke sig, men praktisk som min plejemor var, fik jeg s\u00e5 stort et nummer, at jeg kunne gro i dem. Jeg er aldrig vokset til dem. Det var nummer 39, og jeg bruger stadig nummer 36. Men med rigeligt vat i n\u00e6serne og lidt god vilje fik jeg dem da til at f\u00f8lge med, og de s\u00e5 fornemme ud under den hvide kjole. Vi fik vore pladser p\u00e5 kirkegulvet at vide nogle dage f\u00f8r, og til almindelig undren, ikke mindst for mig selv, skulle jeg st\u00e5 \u00f8verst. At det vakte forargelse rundt om i hjem mene t\u00f8r antydes, men det anf\u00e6gtede ikke pr\u00e6sten, det havde han sikkert v\u00e6ret belavet p\u00e5. – Den store dag oprandt. Vi blev stillet op i skolens have med mig i spidsen. R\u00e6kken satte sig i bev\u00e6gelse, og s\u00e5 stod jeg der, den ringeste af dem alle \u00f8verst p\u00e5 kirkegulvet og f\u00f8lte en stille fryd gennemvarme mig. Mange bitre stunder var for et \u00f8jeblik udl\u00f8st i en jublende stor gl\u00e6de.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDer blev ikke holdt nogen stor fest for mig, men det gjorde heller ingenting. Det, der var sket i kirken, var nok. Min plejemors bror og hans kone kom p\u00e5 bes\u00f8g. De havde endog en lille gave til mig, en hvid perlekrans. Den og et brev fra de mennesker, min mor havde tjent hos, da jeg var i pleje i huset ved siden af, var mine eneste gaver. Inden i brevet l\u00e5 et billede af min rigtige mor, den kvinde, som jeg s\u00e5 ofte havde h\u00f8rt omtale, men aldrig set. Fra den dag begyndte en s\u00e6r uro at vokse i mig efter at se hende. M\u00e5ske h\u00e5bede jeg hos hende at finde noget af det, jeg s\u00e5 h\u00e5rdt havde savnet.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVi fik en ny fodermester p\u00e5 g\u00e5rden. Et svinsk karlfolk, som hjems\u00f8gte pigekamrene fra en side af. Han havde ikke v\u00e6ret p\u00e5 g\u00e5rden ret l\u00e6nge, f\u00f8r han begyndte at g\u00f8re tiln\u00e6rmelser til mig p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at jeg v\u00e6mmedes ved det, med et 14 \u00e5rs pigebarns hele modvilje mod voksne m\u00e6nds beg\u00e6r, fordi hun endnu ikke kender noget til den slags. Han syntes \u00e5benbart, det var morsomt, og m\u00e5ske \u00e6ggede det ham. Han blev mere og mere n\u00e6rg\u00e5ende, s\u00e5 jeg tilsidst var d\u00f8dsens angst for ham. En aften, da jeg var ude at malke, bad han mig hente et eller andet i laden. Jeg adl\u00f8d, som jeg var vant til. Da jeg stod i den m\u00f8rke lade, m\u00e6rkede jeg pludselig, at han var fulgt efter mig. F\u00f8r jeg vidste et ord af det, havde han brutalt grebet mig og valtet mig omkuld p\u00e5 nogle s\u00e6kke. Jeg skreg, jeg k\u00e6mpede som et vildt dyr, da han pr\u00f8vede p\u00e5 at voldtage mig. Jeg bed og kradsede ham, s\u00e5 blodet l\u00f8b ham ned ad ansigtet, og jeg slap fra ham ind til min plejefar. Rystende af angst og v\u00e6mmelse ved det, jeg havde oplevet, stod jeg der og fortalte ham, hvad der var sket. -Og han, min strenge plejefar, lo ad mig. I stedet for at hj\u00e6lpe mig pr\u00f8vede han p\u00e5 at le og sp\u00f8ge det hen. Og<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\ni stedet for at give karlen en velfortjent omgang fik de sig begge to en billig latter over det passerede. – I tre dage og n\u00e6tter gr\u00e6d jeg. Jeg kunne ikke komme over det chok, denne oplevelse havde givet mig, og hver gang fodermesteren og min plejefar var sammen, drillede de mig og gjorde nar ad mig. Da inds\u00e5 jeg, at livet ikke var v\u00e6rd at leve. Hvordan jeg end bar mig ad, gjorde jeg det forkerte. N\u00e5r jeg s\u00f8gte at v\u00e6re \u00e6rlig. blev jeg aldrig troet; pr\u00f8vede jeg at undg\u00e5 det, som min mor havde indladt sig p\u00e5, blev jeg h\u00e5net og drillet. Der var ingen mening med mit liv. Jeg kunne ikke b\u00e6re det l\u00e6gere. En aften tog jeg et reb og gik ud for at g\u00f8re en ende p\u00e5 det hele. Men jeg var alligevel for svag, eller havde sk\u00e6bnen m\u00e5ske trods alt noget godt i behold til mig? Jeg kom til mig selv, da rebet strammede sig om min hals, og opgav mit forehavende.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nFodermesteren blev p\u00e5 g\u00e5rden i et par \u00e5r, men jeg kunne aldrig vide mig i sikkerhed for ham. Da jeg var 16 \u00e5r, havde jeg kun eet \u00f8nske, at komme bort fra ham og fra g\u00e5rden, og jeg forlangte at komme ud at tjene,. Jeg fik lov, og sk\u00e6bnen magede det s\u00e5ledes, at jeg kom p\u00e5 den samme g\u00e5rd, hvortil jeg blev bragt for s\u00e5 mange \u00e5r siden, den dag, da hjertesorg, angst og fortvivlelse blev mine trofaste f\u00f8lgesvende, og k\u00e6rlighed, tryghed og forst\u00e5else blev jaget bort fra min vej.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nOm jeg blev h\u00e5rd og trodsig af mine barne\u00e5r? Nej! Jeg tror det egentlig ikke. Men jeg blev bitter, og den slags er ikke let at f\u00e5 ud af sindet. Fattigg\u00e5rden og bitterheden vil vel altid kaste en skygge over min vej. Bitterheden mod mine f\u00f8rste plejefor \u00e6ldre, som hensynsl\u00f8st kastede mig ud i alt det onde, er den v\u00e6rste. Arrene p\u00e5 min hals efter br\u00f8dkniven vil vedblive at holde den i live. – Mor, som jeg siden har ops\u00f8gt, og som har pr\u00f8vet p\u00e5 af alle kr\u00e6fter at g\u00f8re lidt af det godt, hun for s\u00e5 mange \u00e5r siden blev skyld i, holder jeg meget af. Men jeg kan aldrig lade v\u00e6re at bebrejde hende, hvad hun gjorde mod mig dengang. Hun skulle have beholdt mig trods alt. M\u00e5ske vil mange tro, at det, jeg har fortalt, er usandhed fra ende til anden. Jeg vil sv\u00e6rge p\u00e5 ved alt, hvad der er mig k\u00e6rt og helligt, at hvert ord er sandt. Mine barn\u00e5r st\u00e5r som br\u00e6ndt ind i min erindring. M\u00e5tte de blot t\u00e6nde en lille gl\u00f8d i andre hjerter, s\u00e5 har jeg m\u00e5ske alligevel ikke gennemlevet det hele forg\u00e6ves. Og m\u00e5tte min beretning blive en manende advarsel til alle unge piger om ikke at sende deres b\u00f8rn ud i det uvisse, og m\u00e5tte den blot fort\u00e6lle alle, at for et barn er k\u00e6rlighed og forst\u00e5else lige s\u00e5 n\u00f8dvendig som den luft, det ind\u00e5nder. M\u00e5ske bliver netop de mest triste menneskesk\u00e6bner dannet i en fast og sikker h\u00e5nd for at bel\u00e6re andre.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\n \r\n\r\nDer var forskellige opfattelser omkring historien i dagbladene og heraf kommer s\u00e5 nedenn\u00e6vnte l\u00e6serbrev:<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\n\r\nL\u00e6serbrevsindl\u00e6g af l\u00e6ge P.M. S\u00f8rensen, Vrensted<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n

den 01.02.1954<\/span><\/span><\/strong><\/p>\r\nEfter Helene \u2013 ugen<\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nHr. Redakt\u00f8r Undertegnede Abonnent p\u00e5 Vendsyssel Tidende \u00f8nsker hermed overfor den ansvarshavende Redakt\u00f8r af Bladet at udtrykke min skarpeste misbilligelse af Bladets ensidige Behandling af HELENE-Sagen<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nI den forl\u00f8bne Uge har jeg haft Lejlighed til at se, hvad mange borgerlige Blade har skrevet derom, f. Eks. Aalborg Amtstidende, Aarhus Stiftstidende, Nationaltidende, B.T. og Information.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVendsyssel Tidende lagde sig straks ved Radioudsendelsen fast p\u00e5 det Standpunkt, at dette her var politisk og mindre vederh\u00e6ftigt og satte en politisk Medarbejder til at anmelde den rystende Barndoms skildring. I de f\u00f8lgende Dage bragte De h\u00e5rdhjertet kun hvad der talte for Deres Standpunkts Rigtighed, og undlod systematisk at holde Deres L\u00e6sere underrettet om de kendsgerninger, der gik Vendsyssel Tidende imod. S\u00e5danne kendsgerninger m\u00e5tte man s\u00f8ge i de f\u00f8r n\u00e6vnte Blade samt naturligvis i Ny Tid. F\u00f8rst Fredag den 29 Januar (efter 5 Dage), da De vel formodentlig har erkendt, at de var gaaet for vidt, bragte De et delvist Referat af et intevju\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/strong>med Helenes Plejefar, der st\u00f8ttede Helenes Udsagn.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMan sidder tilbage med en bitter Smag i Munden. Behandler De bladets \u00f8rige Stof – hvor vi menige L\u00e6sere ikke har dem Mulighed for Kontrol, som jeg har haft her paa samme ensidige Maade? Tanken giver bange Anelser, n\u00e5r man bet\u00e6nker at Vendsyssel Tidende er eneste daglige Avis i langt Hoved parten af Vendsyssels Hjem. Maaske er det netop fordi De kynisk har gjort Dem dette klart, at De har vovet Deres enest\u00e5ende ensidige Behandling af Helene-Sagen.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nEller er det paa Grund af aargammel Samvittighed? De ved ligesaa vel som jeg at en Dag for nogle Aar siden stod en af vor kommunes h\u00f8jt ansete Venstrem\u00e6nd paa Deres Kontor og lagde en Menneskeskrildring som han syntes egnede sig til Offentligg\u00f8else i\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/strong>Vendsyssel Tidende, og han bad Dem optage den i den foreliggende Form. De erkl\u00e6rede, at De ikke kunde optage den i den foreliggende Form og Udstr\u00e6kning. Jamen den var jo afleveret af en stor Personlighed, oven i k\u00f8bet en Partif\u00e6lle.. Med hvilken Ret er De nu forarget over at den er offentliggjort i Radio og paa anden Maade, som De ikke synes om? Ene af alle Landets Bladredakt\u00f8rer har De haft Chacen for at forel\u00e6gge den i en Form, der var \u201dgodkendt.\u201d Det var nemlig den oprindelige Historie om Helene.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nPaa Forsiden af Deres Blad st\u00e5r hver Dag – Stiftet af Vendsyssel sindede Landboere – Udgivet Aktieselskab<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nDer staar en Tankestreg imellem, Den antyder aabenbart den uendelige Afstand mellem de frisindede Landboere og Aktieselskabet.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nMed Tak for Optagelsen sender jeg \u00d8nsket om Bod og Bedring for Deres Blad<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nP. M. S\u00f8rensen, L\u00e6ge,<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVrensted.<\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nI vor ledende Artikel findes Kommentarer til ovenst\u00e5ende <\/span><\/span><\/span><\/strong>\r\n\r\nVendsyssel Tidende blev kritiseret for \u00a0deres flere indl\u00e6g i debatten, ikke mindst al l\u00e6ge P.M. S\u00f8rensen, Vrensted jvf. ovenfor.<\/strong>\r\n\r\nI en leder gav Vendsyssel Tidende svar p\u00e5 tiltale og gemytterne faldt til ro.<\/strong>\r\n\r\nDet gav bl.a. anledning til at der blev lovgivet omkring en ny Sociallov i Danmark \u00a0.<\/strong>\r\n\r\n\"\" \"\"\r\n\r\n\"\"\r\n\r\n\"\"\r\n\r\noktober 2019-jens otto madsen\r\n\r\n<\/div>\r\n

\"\"<\/figure>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor jeg skrev fort\u00e6llingen om Helene – (fort\u00e6llingen forts\u00e6tter\u00a0 l\u00e6ngere nede) Jeg har kun gjort, hvad jeg var skyldig at g\u00f8re skriver Helenes pennef\u00f8rer, fru Fie Riis, Vrensted. NY TID har bedt fru Fie Riis i Vrensted, der har nedskrevet beretningen om Helene Christoffersens s\u00f8nderjyske barndom, at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor hun skrev Helenes historie, … L\u00e6s videre “Helene, En fort\u00e6lling om et barn p\u00e5 Fattigg\u00e5rd”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,6],"tags":[],"class_list":["post-503","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-levnedsbeskrivelser","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/503","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=503"}],"version-history":[{"count":37,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/503\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":34515,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/503\/revisions\/34515"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=503"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=503"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=503"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}