<\/p>\n
Denne fort\u00e6lling kommer fra:<\/em><\/p>\n Optegnelser som g\u00e5rdejer Valdemar Aagaard, “Sigensgaard” pr. Nr. Saltum (1880 – 1970. Valdemar Senius Aagaard “Sigen” F\u00e5rupvej 75, Saltum )\u00a0 har lavet. <\/em><\/p>\n Han skrev dem ned og var leverand\u00f8r til det Kongelige Bibliotek hvor de opbevares for eftertiden. <\/em><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Om forfatteren Thomas Olesen, L\u00f8kken<\/strong><\/p>\n Nu vil jeg skrive om vor gode ven Thomas Olesen, L\u00f8kken, for jeg har jo kendt ham i mange \u00e5r, da han i \u00e5ret omkring 1900 k\u00f8bte Kancellig\u00e5rden i Blokhus. Thomas var st\u00e6rkt handikappet, da han som barn blev skadet p\u00e5 det ene ben, og kunne kun g\u00e5 ved stok. Rugbjerg Hede, der l\u00e5 op mod landevejen, det er s\u00e5 l\u00e6nge siden som i cyklernes barndom, Desang\u00e5ende kom han i skomagerl\u00e6re og blev skomager og begyndte for sig selv i et hus og Thomas slog sig p\u00e5 cyklemekanismen, og han fors\u00f8gte sig som fabrikant og reparater, men han opgav det til fordel for acetylgas og han fik ogs\u00e5 en del installationer, men heller ikke det ville g\u00e5, men nu br\u00f8d Thomas op og flyttede til Vr\u00e5 og fik v\u00e6rksted, og hvor han skrev “Bonden Niels Hald” og \u201dNiels Hald Hustru\u201d \u00a0m.fl., det var under f\u00f8rste verdenskrig, og han reparerede cykler og k\u00f8rte taxi, og det var p\u00e5 disse tider, at han samlede en del af af stoffet til b\u00f8gerne. Han k\u00f8rte meget for Ejendomshandler, dem vi kaldte spekulanter, det var folk som levede st\u00e6rkt, og de sluttede som regel deres forretninger p\u00e5 et hotel, og hvad dermed fulgte, med stor spisning og fyldte glas.<\/p>\n I 1919 flyttede Thomas Olsen til L\u00f8kken med familie, der bestod af konen Marie. De var meget fattige, men Thomas var god til at skaffe sig kredit, han k\u00f8rte fremdeles taxi, og derimellem skrev han “Bonden Niels Hald” og “Niels Halds Hustru”, s\u00e5 vidt jeg ved, med disse b\u00f8ger, fik han sit gennembrud, og han gik lysere tider i m\u00f8de, mens de boede i L\u00f8kken blev Thomas og Marie skilt, jeg kan og vil selvf\u00f8lgelig ikke opgive nogen grund, men s\u00e5 vidt jeg ved, var det i 1929, at Thomas k\u00f8bte Kancellig\u00e5rden i Blokhus, han blev den tilbudt med Overrets sagf\u00f8rer. Rendbech, \u00c5lborg som mellemmand. Prisen var latterlig lille 10,000 Kr. kontant eller 12,000 uden udbetaling. Thomas valgte det sidste, men nu gav hans b\u00f8ger penge og han fik det store hus repareret, og fik bevilling til at have badeg\u00e6ster og til bev\u00e6rtning, og f\u00e5r \u00e5r efter blev han gift med en islandspige, som var ham til stor hj\u00e6lp. Men efter f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b, forlod hun ham og tog hjem til Island. Efter at Thomas var kommet til Blokhus, blev han inviteret til Overretsf. Rendbechs sommergilde p\u00e5 Vestruplund, hvor vi traf hinanden, og det gamle bekendtskab blev efterh\u00e5nden til venskab. Vi blev inviteret til Kancellig\u00e5rden til gilde, og der traf vi sammen med mange forskellige mennesker, der var b\u00e5de svenskere og nordm\u00e6nd, kunstnere og digtere, og overalt tronede Thomas, som den gode og glade v\u00e6rt, til hvem lykken tilsmilede.<\/p>\n Ja, jeg m\u00e5 vel heller fors\u00e6tte med Thomas, d.25\/6 1952 fyldte han 75 \u00e5r, og f\u00f8rst p\u00e5 sommeren udn\u00e6vnte Overretsf. Rendbech f\u00f8lgende Komite til at forest\u00e0 en fest for Thomas. Komiteen kom til best\u00e5 af f\u00f8lgende: Overretsf. Rendbech, Forfatteren Hans Povlsen, Rep. Assist. Falberg, Sangeren Thune Stepensen, Maleren Carlo Vognesen, Maskinm. E.Rasmussen, og Gdr. Vald. Agaard. Det f\u00f8rste m\u00f8de blev holdt i Hasseris i Overr Rendbechs villa, og det bestemtes, at de som \u00f8nskede at deltage kunne henvende sig til en af komiteens medlemmer. Og s\u00e5 vidt jeg husker, var det 18 Kr. pr. par, nu fulgte en forrygende tid med tegning og m\u00f8der, og i dag s\u00e5 mange \u00e5r efter kan jeg slet ikke g\u00f8re rede for enkelthederne, men jeg husker, at Thomas gjorde krav p\u00e5 at f\u00f8lge med i hvad der foregik, men resultatet blev, at der var 250 til den store fest p\u00e5 Bellevy i Blokhus, der var svenskere og der var nordm\u00e6nd, Forlagsdirekt\u00f8rer og Forfatterforeningens formand Voel, og mange flere af dem i toppen, foruden en masse journalister. Min kone havde redakt\u00f8r og forfatter Larsen-Ledet \u00c5rhus til bords, jeg havde Frk. Karen S\u00f8rensen til bords, hun blev senere Thomases kone.<\/p>\n Om formiddagen var der stor Rykind p\u00e5 kancellig\u00e5rden, og Thomas var v\u00e6rt. Vi spiste dejlig sm\u00f8rrebr\u00f8d og drak \u00f8l og kaffe, men hen mod aften begyndte det store rykind, og kl. 8 blev d\u00f8rene lukket, og festen tog sin begyndelse, og derefter at Thomas havde budt velkommen, kunne Talerne begynde, d.v.s. O.R. sagf. var en slags ordstyrer, dem der \u00f8nskede at sige noget henvendte sig til ham pr. billet med navns n\u00e6vnelse, der var udn\u00e6vnt enkelte officielle Talere deriblandt mig (stakkels) mand, jeg skulle tale og bringe egnens tak til Thomas, – men det var mig en stor tr\u00f8st og tilfredsstillelse, at bladene skrev omtrent samstemmende, og s\u00e5 talte Valdemar \u00c5g\u00e5rd Saltum, der p\u00e5 i j\u00e6vne ord bragte Thomas Olesen en Tak for hvad han var for egnen, og jeg sluttede min tale med at sige, – Jo, Thomas vi forst\u00e5r dig, og du forst\u00e5r os, Du Klittens og Folkets og Danmarks gode s\u00f8n, du skal have Tak, og vi var to glade mennesker, min kone og mig, da vi h\u00f8rte Bifaldet br\u00f8d ud, og da jeg gik fra talerstolen og hen til min stol, rakte de af vore venner og bekendte, som jeg passerede, h\u00e5nden ud og sagde tillykke.<\/p>\n F\u00e5 \u00e5r efter fik Thomas en hjertelammelse og kom p\u00e5 hospitalet, og overl\u00e6gen sendte ham hjem med den besked, at han kun havde halv kraft, kort tid efter sygehusopholdet blev han gift med Frk. Karen S\u00f8rensen som var Husbestyrerinde hos ham, men dette \u00e6gteskab blev en skuffelse for ham, det var jo kone nr.3.<\/p>\n 1957 d\u00f8de Thomas Olesen, og om formiddagen p\u00e5 hans begravelsesdag ringede Amtsr\u00e5dsmedlem Lars Enevoldsen Hune til mig om at jeg skulle s\u00e6tte mig i vej for at f\u00e5 en komite dannet til at arbejde for at f\u00e5 rejst et minde for Th. Olesen, og da vi kom til begravelse traf jeg O.R. sagf. Rendbech, og han gik ind for tanken, og da Mindeh\u00f8jtidligheden var forbi ned p\u00e5 Kancellig\u00e5rden nedsatte Rendbech et udvalg, der kom til at best\u00e5 af Lars Enevoldsen som formand, Oversf. Rendbech, Overl\u00e6rer Jensen, Vraa, en fra L\u00f8kken, to fra Pandrup, Valdemar \u00c5g\u00e5rd, Saltum, tilstede var ogs\u00e5 billedhuggeren Bowin Frederikshavn, han gav os nogle oplysninger ang\u00e5ende priser, og vi talte om 4000 Kr., ja s\u00e5 kunne vi f\u00e5 s\u00e5 og s\u00e5 meget, men da vi sluttede tegningen havde vi 6000 Kr., og nu synes vi, at der st\u00e5r en god buste af Thomas Olesen ved vejen til indk\u00f8rslen til Blokhus.<\/p>\n Da vi ikke havde Thomas Olesen mere, var vi mange som f\u00f8lte, at vor egn var blevet en god og betydelig mand fattigere, det var jo s\u00e5ledes, at n\u00e5r vi var samlet, holdt han altid en smuk tale, han havde let ved at finde ord, og han var en klog mand, og hans tanker sp\u00e6ndte vidt, og vi h\u00f8rte gerne p\u00e5 ham, han talte om sindet og sindelaget.<\/p>\n <\/p>\n Om \u00c6gteskab.<\/strong><\/p>\n Giftef\u00e6rdige b\u00f8rn, det var ikke uds\u00e6dvanlig at for\u00e6ldre med giftef\u00e6rdige b\u00f8rn holdt gilder og selskaber for deres voksne b\u00f8rn, og det kan vel ikke n\u00e6gtes, at der tit og ofte var en bagtanke med det, der blev s\u00e5 vidt muligt s\u00f8rget for passende bekendtskaber, da hvis fra et andet sogn, satte for\u00e6ldrene en unders\u00f8gelse i gang, f\u00f8rst om Karlens eller Pigens s\u00e5danne fandtes indenfor r\u00e6kkevidden, men skulle det ske, at en Karl eller Pige fik en Ven hemmelighed, det bet\u00f8d en hel del, om hun eller han havde v\u00e6ret p\u00e5 H\u00f8jskole, dette gav Valdel og duelighed, derefter om hjemmets \u00f8konomiske forhold, men det foregik i dybeste fortrolighed og anseelse. Det h\u00f8rte absolut ikke til gode tone, at en Karl overnattede hos en Pige, det var med et mild udtryk, en stor skam b\u00e5de for Karlen og Pigen, da hvis det blev opdaget.<\/p>\n F\u00f8r-forlovelse.<\/strong><\/p>\n Det var almindeligt, at de unge s\u00f8gte at hemmeligholde deres f\u00f8lelser over for andre l\u00e6ngst muligt, men n\u00e5r det kom der til, at en Karl fulgte en Pige hjem fra Bal, s\u00e5 var det omtrent sl\u00e5et fast, at de var k\u00e6rester, da iblandt de unge, det var jo skik at n\u00e5r de unge gik fra m\u00f8de eller Bal, gik Pigerne arm i arm, og Karlene bagefter, ved s\u00e5danne lejligheder morede Karlene sig med at springe frem og bryde k\u00e6den, d.v.s. at s\u00e5 fik karlene en pige under hver arm, og det var nok ikke helt tilf\u00e6ldigt, hvor de br\u00f8d ind. Udtrykket “forelsket” brugtes meget sj\u00e6ldent, det hed k\u00e6rester eller k\u00e6restepar, det kunne nok ske, at der var lidt oplagt drillerier, men det var godartet, men ude p\u00e5 de lidt st\u00f8rre g\u00e5rde, hvor der var flere Karle og Piger, blev det ikke t\u00e5lt, at der kom fremmede Karle p\u00e5 bes\u00f8g hos g\u00e5rdens Piger. Det kunne n\u00e6ppe t\u00e6nkes at k\u00e6restepar gik til dans blot for at danse med hinanden, men alligevel holdt de sammen, p\u00e5 den m\u00e5de at de sad sammen. – Jeg kender kun eet tilf\u00e6lde hvor for\u00e6ldre har tvunget de unge til at gifte sig med hinanden, og Pigen svor, at hun aldrig vil dele seng med den hun fik til mand, og man sagde hun holdt ord.<\/p>\n Frieri.<\/strong><\/p>\n Det var skik, at de unge spurgte for\u00e6ldrene, f\u00f8r de ringforlovede sig, det kan vist ikke t\u00e6nkes, at den unge mand spurgte Pigens for\u00e6ldre, for han havde jo pigens Jaord, – Jeg har h\u00f8rt tale om, at en ung forsagt mand lod sig forh\u00f8re ved en mellemmand, og det var i det tilf\u00e6lde en kvinde, en n\u00e6r ven af Huset, det var en stor tillidssag, som sikkert ikke betalt- med rede penge, de to par for\u00e6ldre m\u00f8dtes ikke for at dr\u00f8fte arv og Udstyr f\u00f8r forlovelse var kommet i stand.<\/p>\n N\u00e6rmere herom under Brylluppet bestemmes.<\/p>\n Forlovelse.<\/strong><\/p>\n N\u00e5r et ungt par tog ringe p\u00e5, sagde man, at de var forlovet, havde de ikke ringe p\u00e5, sagde man, at de var k\u00e6rester. Der var ingen regler for hvor l\u00e6nge f\u00f8r Brylluppet man burde forlove sig, det afhang i mange tilf\u00e6lde af, at f\u00e5 et hjem, – for g\u00e5rdsmandsb\u00f8rn, for der var jo flere ting som skulle tages i betragtning, der var ejendommens st\u00f8rrelse og \u00a0udbetaling bl.a. jordens beskaffenhed, bes\u00e6tning, redskaber, avl, bygninger, m.m. Fik de s\u00e5 opspurgt et hjem, som nogenlunde svarede til det man havde t\u00e6nkt sig, gik for\u00e6ldrene sammen, og fik talt om hvor meget de i forening kunne give i medgift, og n\u00e5r dette var klaret, k\u00f8rte man hen og pr\u00f8vede at handle, men det skete n\u00e6sten altid, at man s\u00e5 p\u00e5 flere ejendomme, f\u00f8r man bestemte sig, men n\u00e5r s\u00e5 handelen var i orden og overtagelsesdagen bestemtes, d.v.s. der skulle jo f\u00f8rst bud til Pr\u00e6sten og bestilles Lysning, og forlovelsen var, som den skulle v\u00e6re, Brudens og Brudgommens for\u00e6ldre. – Jeg har h\u00f8rt, at i gamle dage, n\u00e5r Lysning var bestilt, m\u00e5tte de unge g\u00e5 i \u00e6gteseng, der skulle jo lyses 3 gange i Kirken, og det h\u00f8rte til i gode tone, at de unge m\u00f8dte i Kirken iverfald ved f\u00f8rste lysning. Jeg ved med sikkerhed, at brugen af forlovelsesringe eksisterede 1875, men det var ikke almindeligt, at ringene var glatte, og indeni var graveret k\u00e6restens navn, \u00e5rstal selvf\u00f8lgelig meget forkortet. Ringene blev betalt af den unge mand, og de blev brugt til daglig. Jeg ved et bestemt tilf\u00e6lde hvor ringene blev taget p\u00e5 i enrum. Ved fester om aftenen var for\u00e6ldrene tilstede og selvf\u00f8lgelig de hjemmeg\u00e5ende b\u00f8rn. I disse tider var det ikke skik at sende kort ud, og de nyforlovede tog ikke ud til sl\u00e6gt og venner p\u00e5 visit uden de var indbudt.\u00a0 Der blev ikke givet gaver til en forlovelse, det var ikke skik, at de forlovede flyttede sammen efter forlovelsen. Pigen blev ikke sendt p\u00e5 H\u00f8jskole, hun blev hjemme og v\u00e6vede og syede udstyr. Det h\u00f8rte ikke til god tone, at den ene tog til Leg eller dans, n\u00e5r forloveden ikke var med, de forlovede kunne m\u00f8des s\u00e5 tit som tid og lejlighed gaves, og den unge forlovede Pige, blev s\u00e5 vidt muligt stillet lige med forlovedens s\u00f8ster da tilsyneladende, og var der gilde i den unges mands hjem, hjalp forloveden til med forberedelsen ligesom hun ogs\u00e5 deltog i opvartningen, man brugte almindeligvis gifte folk til at st\u00e5 faddere ved barned\u00e5b. Det almindelige syn p\u00e5 en h\u00e6vet forlovelse var, “det var g\u00e5et forbi”, men de passede vist heller ikke sammen, eller man sagde forloveden var r\u00f8get, og s\u00e5 var den ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n K\u00e6restegaver.<\/strong><\/p>\n Det var ikke almindeligt med k\u00e6restegaver.<\/p>\n Udstyr.<\/strong><\/p>\n Pigens udstyr skulle helst best\u00e5 af to sengs sengekl\u00e6der, hjemmev\u00e6vet, d.v.s. to dyner, to V\u00e5er (underdyner), 2 l\u00e6ndepuder, 4 lagener, 4 pudebetr\u00e6k, 2 hovedpuder, 6 h\u00e5ndkl\u00e6der, 4 viskestykker og et b\u00e6rekl\u00e6de. Det her n\u00e6vnte skulle helst v\u00e6re nye ting, og s\u00e5 fulgte der ofte brugte ting med, det kan vel n\u00e6ppe betegnes som arvegods, ang\u00e5ende de brugte ting, kan jeg bem\u00e6rke, hvis de unge havde k\u00f8bt g\u00e5rd, og der var tjenestefolk, var der jo brugt for meget, og det var ved s\u00e5danne lejligheder, at for\u00e6ldrene dukkede ned i kisten og skabsskuffer, og fandt, om der var noget som de kunne undv\u00e6re, til de unge, som der jo altid var. Lagener og Pudebetr\u00e6k var forsynet med broderede navne og h\u00e6klede mellemv\u00e6rk, der blev syet et s\u00e6t lagener og pudebetr\u00e6k beregnet s\u00e6rlig til brudesengen samt en fin nytr\u00f8je med broderede fl\u00e6ser, alle broderinger var med hvid garn og broderet med Pigenavnet, disse fine ting blev lagt til side, og kom f\u00f8rst frem igen til barselssengen, Pigen syede selv sin brudes\u00e6rke, men ikke brudekjole, i mange tilf\u00e6lde begyndte man at<\/p>\n <\/p>\n S\u00e6rlig Medvirkende.<\/strong><\/p>\n Den kone som forestod madlavningen, kaldte man Kogekone, og man kan sige, hun havde det delvis som et erhverv. Den kogekone vi havde var gift med en Skomager, kogekonen havde ikke anden uddannelse, at hun var dygtig til madlavning, hun blev betalt delvis med madvarer, og konerne gav drikkepenge som regel 1-2 Kr., n\u00e5r de var ude i k\u00f8kkenet, dels for at sige “tak for mad”, og dels af nysgerrighed. Kogekonens medhj\u00e6lpere i K\u00f8kkenet, hun havde en til at g\u00e5 sig til h\u00e5nde i K\u00f8kkenet, og som regel to i Bryggerset, der skulle b\u00e6res vand, hentes t\u00f8rv og br\u00e6ndsel, og der skulle fyres under Gruekedelen hvori suppen var og blev kogt, og for \u00f8vrigt skulle der bruges meget varmt vand. Det var Brudens Far, der betalte dem. Skaffere, det var ikke skik, at nogen blev indbudt til at lede festligheden, men n\u00e5r g\u00e6sterne kom, blev der sagt til to unge belevne m\u00e6nd, om de ville s\u00f8rge for at f\u00e5 g\u00e6sterne til bords, og de fik besked p\u00e5 hvor den n\u00e6rmeste familie skulle sidde, og Pr\u00e6st og Degneparret havde deres plads, disse skulle sidde lige over for Brudeparret, det blev betragtet som et erhver at hj\u00e6lpe til.<\/p>\n Opvartere.<\/strong><\/p>\n Der blev inveteret Piger og Koner til at hj\u00e6lpe til at d\u00e6kke bord og varte op, at sk\u00e6nke drikkevarer og proppe op, blev bes\u00f8rget af de to f\u00f8rn\u00e6vnte m\u00e6nd.<\/p>\n Forridere<\/strong>.<\/p>\n Der blev indbudt Karle til at ride foran 4-6 stykker, og de kaldtes Ryttere, disse red p\u00e6nt side om side til kirken, men s\u00e5 n\u00e5r Vielsen var forbi, og Brudeparret var p\u00e5 vej af Kirken, sprang Rytterne p\u00e5 deres heste, og s\u00e5 blev der kap ridning til Bryllupsg\u00e5rden, det gjaldt om at komme f\u00f8rst, og s\u00e5 tilbage igen for at modtage Brudeparret. Musikken stemte op, n\u00e5r den f\u00f8rste Rytter kom, og s\u00e5 var der musik til hele f\u00f8lget der var samlet i Bryllupsg\u00e5rden, det var et smukt syn, at se alle de gammeldags Stadsvogne, de var vasket og pudset, og hestene var omhyggeligt striglet og friseret, Selet\u00f8jet var blankpudset de havde brede l\u00e6dersskagler, v\u00e6vet t\u00f8mme, og en del havde S\u00f8lvpleteret Selet\u00f8j, og brudepiger og brudef\u00f8rer, glansl\u00e6ders mankepuder. Brudef\u00f8reren var som regel en af for\u00e6ldrene, men det kunne ske, at en arvetante fik \u00e6ren at f\u00f8re bruden. der var som regel 6 brudepiger, tre fra hver side, og s\u00e5 var det skik, at Rytterne og Brudepigerne fulgtes ad op at ofre, og det var skik at Degnen gik med en liste over hvem der skulle f\u00f8lges ad til offers, disse fulgtes ad ind i Kirken hvorefter de s\u00e5 gik hver til sin side.<\/p>\n Kuske.<\/strong><\/p>\n Der blev ikke indbudt kuske til at k\u00f8re, manden eller en s\u00f8n k\u00f8rte selv sine heste (selvf\u00f8lgelig), man indb\u00f8d ikke Karle eller m\u00e6nd til at virke som staldkarl, der var jo tit en tjenestekarl p\u00e5 g\u00e5rden, og der var jo tit en husmand som havde haft daglejerarbejde p\u00e5 stedet, han blev tilsagt, disse sp\u00e6ndte fra og for, og havde opsyn med hestene som stod bunden i laden. N\u00e5r g\u00e6sterne kom fra kirke, blev de modtaget med et glas vin og sm\u00e5kager, manden der havde opsyn med hestene fik drikke penge af g\u00e6sterne n\u00e5r der skulle sp\u00e6ndes for.<\/p>\n Spillem\u00e6nd.<\/strong><\/p>\n det var ikke skik, at g\u00e6sterne gav bidrag til gildet i form af madvarer, da i vor bekendtskabskreds.<\/p>\n Gildemad.<\/strong><\/p>\n Der blev brygget \u00f8l til gildet, og det blev brygget lige efter f\u00f8rste lysning, og det blev lagret i anker, der blev ikke brygget \u00f8l med Honningtils\u00e6tning, m\u00e6ngden af malt skulle jo st\u00e5 i forhold til den m\u00e6ngde \u00f8l, der skulle brygges, og det bestemtes af husmoderen. Der blev slagtet f\u00f8r brylluppet. Om vinteren kunne man begyndte 8 dage f\u00f8r dagen, men om sommeren udsatte man slagtningen s\u00e5 l\u00e6nge som muligt af hensyn til at holde varerne friske. Kogekonen deltog ikke i selve slagtningen, men blev siden kaldt til stede, for at udpege hvad de forskellige dele af dyrene skulle bruges til. Kogekonen kom 3 dage f\u00f8r festen og begyndte bagningen. Det var sm\u00e5kager, sukkerbr\u00f8dskage og s\u00f8sterkage. Kogekonen havde en medhj\u00e6lper i k\u00f8kkenet, man klarede sig med s\u00e6dvanlige kogesteder, d.v.s. man tog gruekedelen til hj\u00e6lp, der var ikke sm\u00f8rrebr\u00f8dsgilde dagen f\u00f8r brylluppet, og der blev ikke serveret sm\u00f8rrebr\u00f8d til bryllup.<\/p>\n Gildehuset.<\/strong><\/p>\n Det var husmoderen der ledede arbejdet. V\u00e6ggene blev ikke bekl\u00e6dt med lagener, men naboerne kom og hjalp til med at b\u00e6re skabe og kister ud af Storstuen, disse blev sat i vognskuret. Storstuen blev jo brugt til Spisesal. N\u00e5r stuen var ryddet blev der kalket, og der blev h\u00e6ftet papir p\u00e5 hvor folk skulle sidde for at de ikke skulle f\u00e5 kalk p\u00e5 ryggen af deres fine kl\u00e6der. I disse tider var der ikke skik og brug at leje et telt eller forsamlingshus til bryllup, man bad ikke flere sammen end man kunne huse i hjemmet. Det var altid n\u00f8dvendigt at l\u00e5ne borde og b\u00e6nke og stole, men disse ting l\u00e5nte man af naboerne. Opvartepigerne kom med knive, gafler og skeer og kopper, man l\u00e5nte dybe og flade tallerkner samt suppeterriner af naboer, glas sm\u00e5 og store l\u00e5nte man vist ved k\u00f8bmanden.<\/p>\n Redning af brudeseng.<\/strong><\/p>\n det var ikke skik, at fremmede folk (kvinder) kom og redte Brudesengen, og det var ikke skik, at brudesengen blev fremvist. Det var ikke skik, at der rejstes Buer og \u00c6resport p\u00e5 Brudetogets vej til Kirke, og der blev heller ikke str\u00f8et blomster og<\/p>\n Pyntning af Kirken.<\/strong><\/p>\n Det var ikke almindeligt, at Kirken blev pyntet til et Bryllup, det var ren undtagelsesvis, at Der blev pyntet ved et Bryllup d.12 Nov. 1907, det var Degnen som havde pyntet kn\u00e6faldet<\/p>\n Efter Spisningen.<\/strong><\/p>\n Det var ikke skik, at naboerne gik en tur hjem efter spisningen, Brudefolkene skiftede ikke t\u00f8j, og det gjorde de unge piger joller ikke. Der blev m\u00e5ske budt en enkelt cigar, ellers var man henvist til tobakskassen. Der blev ikke leget ved Bryllup, der blev ikke til det beskrevne Bryllup sendt breve eller telegrammer.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Bryllupsgaver.<\/strong><\/p>\n Der blev ikke givet madvarer til Bryllup hos g\u00e5rdm\u00e6nd, der blev givet gaver til Brudeparret, g\u00e6sterne medbragte selv Brudegaverne. Det kendes ikke, at man gav en s\u00e6rlig pengegave til Bruden, brudegaverne bestod af nye ting s\u00e5som Kaffekande, Sukkersk\u00e5le, Fl\u00f8dekande, Knive, Gafler, Tallerkner, Te og Spisestel, Kagefad, Sk\u00e5ler, Duge og m.m. Jeg tror ikke det var skik, at familien gav arvegodset fra sig, f\u00f8r i en sen alder. Det var ikke s\u00e5 meget med at g\u00e5 sammen om gaver, som det er bleven senere. Gaverne blev stillet frem til beskuelse. Det var ikke skik, at familien gav foder, korn eller husdyr i Bryllupsgave. Det kendes ikke, at Brudeparret k\u00f8rte rundt for at f\u00e5 gaver, men det kendes, at de unge kunne f\u00e5 en vogn eller l\u00e5ne en hest hjemmefra, de unge skulle helst hj\u00e6lpes i gang.<\/p>\n Mad til gamle og syge.<\/strong><\/p>\n Det har v\u00e6ret kendt, at der blev b\u00e5ren mad ud til de gamle og syge og fattige i nabosognet. Maden bestod af Suppen, Steg og Budding, og den blev bragt ud.<\/p>\n Aftensmad.<\/strong><\/p>\n Det var ikke skik, at der blev spist aftens- eller natmad, men der blev serveret kaffe og Kage inden g\u00e6sterne tog hjem, og det skete i holdvis, der blev d\u00e6kket kaffebord i Dagligstuen, hvor der var langbord og b\u00e6nk, her drak man s\u00e5 kaffe. Der var altid nogle som gerne ville tidlig hjem, og Kaffedrikningen fortsatte s\u00e5 til de sidste g\u00e6ster var taget af g\u00e5rde.<\/p>\n Underholdning og Dans<\/strong>.<\/p>\n Der blev danset til det omtalte bryllup. dans eller ikke Dans, – det afhang af folks indstilling og pladsforholdene. Der var ikke inviteret unge til at komme og deltage i dansen. Dansen foregik i storstuen, som var bleven ryddet for borde. Musikken var to Violiner elle en Fl\u00f8jte og en Violin. Dansen blev indledt med Brudevalsen, derefter dansede man familievalsen. Det var skik, at brudens sl\u00f8r fik adskillige fl\u00e6nger i l\u00f8bet af natten, men det blev da ikke s\u00f8nderrevet, det bet\u00f8d lykke. det kendes ikke, at bruden skulle skifte dragt eller hovedtaj hen p\u00e5 natten. Jeg kender ikke skikke eller lege, hvori Brudeparret deltog. Man dansede Hamborre, Vals, Hopsa, Mazurka, Toppede-h\u00f8ne, Svejtret, Firkantet Sl\u00f8jf, sekstur, kontra og det h\u00f8rte sig til, at man gav Bruden en dans, man bad en tage dansen.<\/p>\n <\/p>\n Kobberbryllup, og 25 \u00e5r – Selvbryllup.<\/strong><\/p>\n I det nye hjem.<\/strong><\/p>\n Det var ikke skik, at de nygifte holdt gilde med naboerne, var der nogle som havde givet gaver, blev de budt til kaffe. det var skik, at naboerne bad de nygifte f\u00f8rst.<\/p>\n S\u00f8lvbryllup.<\/strong><\/p>\n Det f\u00f8rste S\u00f8lvbryllup, jeg har overv\u00e6ret var mine for\u00e6ldres i 1903. der var ingen \u00c6resport, og heller ingen Skjold, – jeg husker der var ryddet ud i storstuen, og vi havde kogekone, og der var ukendte gamle venner, og den n\u00e6rmeste familie med, samt Degnen der holdt tale. der var ingen af de \u00f8vrige g\u00e6ster der holdt tale, og Pr\u00e6sten var ikke med. Der blev givet gaver, men det var ikke det store sus, men det var vist ikke almindeligt, at folk holdt S\u00f8lvbryllup i \u00e6ldre tider.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Markeder.<\/strong><\/p>\n Optegnelsen fra Valdemar Ag\u00e5rd “Sigensg\u00e5rd” pr. N. Saltum.<\/strong><\/p>\n Optegnelsen kan n\u00e6rmest f\u00f8res tilbage til tiden omkring \u00e5rhundredeskiftet, og g\u00e6lder hovedsagelig for L\u00f8kken og Thise Markeder, og et enkelt strejftog til Br\u00f8nderslev. L\u00f8kken Marked afholdtes en af de f\u00f8rste dage i oktober, og var en almindelig fri eftermiddag. Middagsmaden var spist, og vi hyrdedrenge samledes s\u00e5 p\u00e5 et i forvejen aftalt sted, hvorefter for oplandet omkring L\u00f8kken. K\u00f8er og heste blev sat p\u00e5 stald, og hyrdedrengen fik fri s\u00e5 snart vi drog i flok og f\u00f8lge til marked, vort f\u00f8rste m\u00e5l var karrusellen, den var pragtfuld, beh\u00e6ngt med glimmer og t\u00f8j i str\u00e5lende farver, p\u00e5 karrusellen var der anbragt heste med formet ridet\u00f8j, og der var plads med magelige s\u00e6der, en karruseltur kostede 5 \u00f8re for b\u00f8rn, og 10 \u00f8re for voksne.<\/p>\n Ved siden af karrusellen var der opstillet en pumpelignende opstander, p\u00e5 enden af pumpestangen var anbragt en tr\u00e6kugle, hvori der sad en ring. Der stod nu en mand og trak i pumpestangen og holdt kuglen i bev\u00e6gelse. P\u00e5 karrusellen var der anbragt nogle opst\u00e5ende jernr\u00f8r, og de modigste tog fat med den ene h\u00e5nd om stangen, og pr\u00f8vede at tage ringen med den anden h\u00e5nd, kunne man fange ringen, gav det en gratis tur.<\/p>\n Fra karrusellen gik turen till g\u00f8glet, men da vi ikke havde penge til at se selve forestillingerne, n\u00f8jedes vi med at se billederne og udr\u00e5beren, der var jo K\u00e6mpedamer og Negeren. Negeren kendte vi, han blev med mellemrum pr\u00e6senteret uden for teltet, og s\u00e5 var der engang under pr\u00e6stationen, at en af hans bekendte sendte ham en r\u00e5dden p\u00e6re lige midt i Negerfj\u00e6set, det vakte jo stor jubel, s\u00e6rlig da Negeren (pr\u00f8jser Jens Peter) ikke var s\u00e6rlig popul\u00e6r til hverdag.<\/p>\n <\/p>\n Markeds bal<\/strong><\/p>\n Ungdommen fra oplandet gik til markeds bal, og dansen begyndte ved 8 tiden, – jeg husker fra et markeds bal, det holdtes p\u00e5 afholds-hjemmet, hvor der var en karl som optr\u00e5dte som ballets L\u00f8ve, og havde tilsyneladende meget store tanker om sig selv, men just som han svang sig i dansen, kom der pludselig en hvid klud til syne p\u00e5 hans bagdel, men efterh\u00e5nden som dansen blev mere voldsom, blev den hvide klud til en del af skjorten, der flagrede vildt bag om ham, det var jo en af de \u00f8vrige balg\u00e6ster der havde set sit snit, til at lade en skarp kniv l\u00f8be op ad buksernes bagdel, en meget lempelig og stilf\u00e6rdig m\u00e5de, at sende L\u00f8ven ud af balsalen p\u00e5.<\/p>\n Bev\u00e6rtning.<\/strong><\/p>\n Man kunne ikke k\u00f8be madvarer i markedsteltene, kun drikkevarer, bajerske \u00f8l og sodavand, kaffe med br\u00f8d og sm\u00e5 sorte (kaffe med cognac eller br\u00e6ndevin), prisen p\u00e5 en lille kaffe med spiritus 15 \u00f8re, kaffe med br\u00f8d 20 \u00f8re, dobbeltbr\u00f8d (to kager) 25\u00f8re, en bajer kostede s\u00e5 vidt jeg husker 17 \u00f8re. Det var meget almindeligt, at folk tog mellemmad (sk\u00e5ret br\u00f8d) med til marked, n\u00e5r man var k\u00f8rende til marked, de unge spiste ved vognen, manden fandt bekendte, de slog sig s\u00e5 ned i et telt, og k\u00f8bte \u00f8l og snaps til br\u00f8det, der var ikke s\u00e6rlige telte, hvor folk kunne spise deres mad, de var velkommen i alle teltene, der blev ikke foretaget salg af drikkevarer i det frie.<\/p>\n <\/p>\n Handel med Husdyr.<\/strong><\/p>\n Heste og k\u00f8ret\u00f8jer havde plads for sig, og kreaturer og f\u00e5r havde en plads for sig, disse pladser blev anvist af Sognefogeden, ved de sm\u00e5 markeder, p\u00e5 de store markeder blev de anvist af Politiet. Det var de store prangere der kom langvejs fra, de havde deres faste tr\u00e6kkere med, det var til at f\u00f8re de k\u00f8bte dyr bort, – jeg ved ikke hvor prangerne kom fra, men de var lette at kende, de var i tynde flagrende frakker, og talte en fremme dialekt. Vi kaldte dem Hobroprangerne.<\/p>\n Jeg husker en historie, som er mig fortalt, det var fra et grisemarked, at en k\u00f8ber absolut ville have en stamtavle med de k\u00f8bte grise,- og s\u00e6lgeren sagde, – det skal du f\u00e5, for stamtavlen er fin. Hobroeren er stedfader til grisens moder.<\/p>\n Det her omtalte L\u00f8kken marked, var n\u00e6rmest et lille marked, og der handledes mest mand og mand imellem, og en gammel mand har fortalt mig:- at man tog det ikke s\u00e5 n\u00f8je, med hvad man lovede, dyrene blev som regel solgt redelige, dog kunne det ske, at der fulgte en lille bem\u00e6rkning med, f.eks. en mand solgte en blind hest, han lovede hesten fri for syn og usynlige fejl. Voldgift kendtes ikke og folk gik n\u00f8dig til domstolene, man tog sig selv til rette, for n\u00e5r \u00e9n var bleven snydt, og de to m\u00e6nd m\u00f8dtes p\u00e5 n\u00e6ste marked, og de fik hilst p\u00e5 hinanden, kunne den bedragne sige: – Herregud bette mand, du fik vist for lidt for den lungesyge ko som du solgte mig, og s\u00e5 faldt der stokkesalg p\u00e5 synderens ryg, s\u00e5ledes fortalte de gamle det.<\/p>\n Folk tog til marked for at more sig, eller ogs\u00e5 som det hed sig, at f\u00e5 en glad dag, der var fine stoute g\u00e5rdm\u00e6nd fra egnen heromkring, som altid s\u00f8gte sammen i et bestemt telt, det f\u00f8rste var at fort\u00e6re den medbragte madpakke, derefter stod det p\u00e5 “sm\u00e5 sorte” resten af dagen, vandet lod de g\u00e5 hvor de sad, og det er bleven sagt, at hverken v\u00e6rten eller de \u00f8vrige g\u00e6ster tog sig der ad.<\/p>\n J.C. Christensen har engang sagt, at n\u00e5r en mand solgte en ko i Guds navn, kunne man v\u00e6re sikker p\u00e5, at den var trepattet.<\/p>\n Der var tre Markeder, som folk fra B\u00f8rglum sogn tog til: L\u00f8kken, Thise og det store Br\u00f8nderslev marked, der afholdtes f\u00f8rst i september. Jeg husker mit f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 Br\u00f8nderslev marked, det var midt i halvfemserne, og det som gjorde stor indtryk p\u00e5 mig, det var to m\u00e6nd med en talemaskine, den var af skinnende metal, antagelig messing, den stod p\u00e5 et stillads, og deromkring var der sat b\u00e6nke i en rundkreds, s\u00e5 b\u00e6nkene var beregnet til lytterne at st\u00e5 p\u00e5, fra talemaskinen, var der s\u00e5 vidt jeg husker to gummislanger med en pragtlignende klap til at s\u00e6tte mod \u00f8rene, der var plads til 4-6 p\u00e5 tiden. Der var stor s\u00f8gning, endsk\u00f8nt det kostede 50 \u00f8re for at h\u00f8re, de to m\u00e6nd og talemaskinen, var hele tiden omgivet af store undrende skarer. Der var ogs\u00e5 kraftpr\u00f8ver, hvor man slog en omgang, og der var telt hvor man kastede med ringe i en tallerken, hvis ringen blev i tallerkenen, kunne man vinde et v\u00e6kkeur. Og s\u00e5 var der s\u00e5 mange andre sm\u00e5 gevinster, der bestod af ringe brystn\u00e5le og andet. v\u00e6rdil\u00f8st kriskram. Man fik udleveret 10ringe til hver spiller og disse ringe skulle han s\u00e5 ramme en pig med, inde i teltet, piggen der lignede et 4 tm.s\u00f8m, og stod lodret fastgjort til et br\u00e6t, og s\u00e5 skulle ringene kastes s\u00e5ledes, at de blev h\u00e6ngende p\u00e5 piggen.<\/p>\n Markedsg\u00e6ster.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Det var skik og brug, at der var fridag i g\u00e5rdene, n\u00e5r morgen og formiddagsarbejdet var gjort, og dyrene havde f\u00e5et et stort foder i krybben, s\u00e5 tog man til marked, d.v.s. en g\u00e5rdmandskone med agtelse for sig selv tog ikke til marked, det som voldte mest besv\u00e6r var aftenmalkning, der kom husm\u00e6ndskonerne til hjalp. disse ville nok for betaling, malke p\u00e5 en af de store g\u00e5rde, det var daglejeres koner.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Salg af kage og slik.<\/strong><\/p>\n Det kendes, at der var Kagekoner, der gik og solgte kage fra kurv, det var r\u00f8de hjerter, kringler og j\u00f8dekager og honningkager, der solgtes ogs\u00e5 kager og slik fra de sm\u00e5 telte.<\/p>\n Thise Marked.<\/strong><\/p>\n I \u00e6ldre tid var Thise marked landsdelens st\u00f8rste, n\u00e6st efter det store Hjallerup hestemarked, i \u00e6ldre tider varede Thise marked i 3 dage, og der handledes med alt, t\u00f8j, kl\u00e6der, fine halst\u00f8rkl\u00e6der, t\u00e6pper og hatte. Disse varer kom Manufakturhandlerne med fra n\u00e6rliggende Br\u00f8nderslev, og s\u00e5 var der nogen som kom med t\u00f8jrep\u00e6le, k\u00f8ller plejler, svingeltr\u00e6er, hammelstokke, stokke og malkestole, andre kom med selet\u00f8j h\u00e6ngt op p\u00e5 stativer, og der var pottemagere, der solgte fade og krukker, og s\u00e5 var der rokkedrejere, som solgte spinderokke og v\u00e6ve, der stod ogs\u00e5 en smed og solgte legler til t\u00f8jr, og store til kobindsler, og der var hamre, knibt\u00e6nger mejsler og m.a., et andet sted kunne man k\u00f8be klipfisk og t\u00f8rre flynder, et andet sted kunne man k\u00f8be saltkar, vaskekar og baljer, – man havde fortalt mig, at folk som kom langvejs fra, overnattede i teltene eller i laden p\u00e5 de omliggende g\u00e5rde, – p\u00e5 g\u00e5rden kunne de k\u00f8be mad, og p\u00e5 markedet kunne der k\u00f8bes varme vafler og pandekager. Markedsg\u00e6sterne tog hjem omkring ved solnedgang, og hjemk\u00f8rslen kunne v\u00e6re b\u00e5de vild og farlig, ofte en slags kapk\u00f8rsel, da det kunne h\u00e6nde, at kuskene var let p\u00e5virket “i middelsv\u00e6r grad”.<\/p>\n P\u00e5 de sm\u00e5 markeder var det sognefogden der holdt orden, og p\u00e5 de store markeder var det politiet, det var kun sj\u00e6ldent, man s\u00e5 slagsm\u00e5l p\u00e5 markeder, det var almindeligt, at de som ikke kom til marked fik markedsgave, derimod har jeg aldrig h\u00f8rt at b\u00f8rn har k\u00f8bt markedsgave til deres l\u00e6rer.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Denne fort\u00e6lling kommer fra: Optegnelser som g\u00e5rdejer Valdemar Aagaard, “Sigensgaard” pr. Nr. Saltum (1880 – 1970. Valdemar Senius Aagaard “Sigen” F\u00e5rupvej 75, Saltum )\u00a0 har lavet. Han skrev dem ned og var leverand\u00f8r til det Kongelige Bibliotek hvor de opbevares for eftertiden. Om forfatteren Thomas Olesen, L\u00f8kken Nu vil jeg skrive om … L\u00e6s videre “Historier fra omr\u00e5det og kommunerne omkring Saltum”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-48564","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48564","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=48564"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48564\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48565,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48564\/revisions\/48565"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=48564"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=48564"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=48564"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}