{"id":48542,"date":"2026-03-15T10:42:46","date_gmt":"2026-03-15T09:42:46","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=48542"},"modified":"2026-03-15T11:37:05","modified_gmt":"2026-03-15T10:37:05","slug":"spredte-erindringer-fra-i-n-g-s-t-r-u-p-s-oe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=48542","title":{"rendered":"Spredte erindringer fra I N G S T R U P\u00a0\u00a0 S \u00d8"},"content":{"rendered":"

<\/h3>\n

Spredte erindringer<\/strong><\/h3>\n

fra<\/strong><\/h3>\n

I N G S T R U P\u00a0\u00a0 S \u00d8<\/strong><\/h3>\n

 <\/p>\n

Mellem Ingstrup og Vrensted<\/strong><\/p>\n

i Vendsyssel<\/strong><\/p>\n

En fort\u00e6lling fra 1986 af Hans J\u00e6gerum<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hermed en skildring af et stykke s\u00e6rpr\u00e6get natur, som var et helt eldorado for alle arter af sv\u00f8mme- og vadefugle, en lille idyllisk plet for j\u00e6gere og naturelskere.<\/p>\n

Vi kommer til at skrue tiden en 40-50 \u00e5r tilbage for p\u00e5 den m\u00e5de at drage de ting frem, der var med til at give Ingstrup s\u00f8 dens ry for sin rige fauna.<\/p>\n

S\u00f8en var beliggende i den \u00f8stlige ende af Ingstrup Sogn med de store \u00e5bne str\u00e6kninger og med udsigt til ikke mindre end syv kirker: L\u00f8kken, B\u00f8rglum, Vrensted, Thise, Alstrup, Hjermitslev samt Ingstrup.<\/p>\n

I efter\u00e5rs- og vinter-m\u00e5nederne n\u00e5ede den med oversv\u00f8mmede arealer til Vrenstedvej i nord og til Hjermitslev-Br\u00f8nderslevvejen i syd, i vest helt op til Ingstrup station. S\u00f8ens st\u00f8rrelse kunne s\u00e5ledes variere fra ca. loo tdl. i sommerm\u00e5nederne til ca. 500 tdl. i efter\u00e5rs- og vinterm\u00e5nederne. Det kan illustreres ved, at 34 forskellige lodsejere havde 156 tdl. eng eller v\u00e5domr\u00e5der, hvor der kunne drives jagt p\u00e5 de mange forskellige vade- og sv\u00f8mmefugle, der slog sig ned her p\u00e5 tr\u00e6k.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Selve s\u00f8en havde ved udt\u00f8rringen 470 tdl. og med i afvandingen var 910 tdl. En af de landinspekt\u00f8rer, som var med i projektet, skrev i 1953 f\u00f8lgende linier:<\/p>\n

“Det kan ved dette indgreb i naturen ikke undg\u00e5es, at man kommer til at tr\u00e6e nogle o ver t\u00e6erne, som m\u00e5ske ved overvejelser var n\u00e5et til et andet resultat, f.eks. om s\u00f8en overhovedet burde have v\u00e6ret afvandet. Vi har f\u00e5et mange bebrejdelser, fordi vi har v\u00e6ret med til at \u00f8del\u00e6gge et stykke s\u00e5 s\u00e6rpr\u00e6get natur\u201d –<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig vil man altid mindes for\u00e5rstiden, hvor man skulle se efter hele tiden for ikke at trade p\u00e5 en fuglerede eller havne i et mudderhul. Ogs\u00e5 sommeren med de mange fiskearter og efter\u00e5rstiden, hvor de store st\u00e6reflokke pludselig kunne g\u00f8re luften helt sort. Vild\u00e6nderne havde is\u00e6r deres tr\u00e6krute her i de sene efter\u00e5rsm\u00e5neder. P\u00e5 enkelte dage med ruskregn og bl\u00e6st kom de som en stadig str\u00f8m mod syd, altid var der liv her.<\/p>\n

Vi vil nu g\u00f8re en vandring ved s\u00f8en \u00e5ret rundt og begynde med Januar:<\/p>\n

Januar skulle man tro var en stille tid i s\u00f8en, men det var ikke tilf\u00e6ldet. Det var m\u00e5ske endda den tid, hvor de st\u00f8rste dramatiske begivenheder fandt sted. Som de fleste nok er bekendt med, var der fra gammel tid visse stridigheder mellen Ingstrup og Vrensted-boerne om retten til jagt, fiskeri, h\u00f8 og r\u00f8rtag. Vrenstedboerne mente, at der var et stykke ingenmandsland derude. Men det ebbede senere og mere ud, og der var i hvert fald ingen diskussion om, hvor skellet skulle v\u00e6re ved udt\u00f8rringen. Vi skylder i hvert fald dem fra Vrensted en tak, fordi de altid blev ved at kalde s\u00f8en for Ingstrup s\u00f8.<\/p>\n

Far var i sine unge dage udsat for megen chikane, og m\u00e5ske havde det noget med Jagten at g\u00f8re. Han ville jo p\u00e5 det tidspunkt, omkring 1900-1920, helst v\u00e6re ene om jagten fra Nyb\u00e6k til Hjermitslev skel. Han kunne berette om, hvorledes de “Vrensted-vrenikker gik over Kellergr\u00f8ften, som skelgr\u00f8ften kaldtes, for at stj\u00e6le h\u00f8 i de nederste enge, og han var flere gange efter dem helt op til ejendommene i Vrensted. Det gik s\u00e5 vidt, at de f\u00f8r h\u00f8sl\u00e5ningen i engene gik op og satte store jernstumper i det gr\u00e6s, som skulle sl\u00e5s. I den tid, som jeg kan huske tilbage, var det mest under bjergningen af r\u00f8rtag, at der kunne opst\u00e5 sk\u00e6rmydsler. Det var mest dem fra de mindre ejendomme p\u00e5 B\u00e5dstedhede, der var p\u00e5 spil.<\/p>\n

S\u00e5 godt som alle ejendome \u00a0i Gl. Ingstrup var p\u00e5 det tidspunkt t\u00e6kket med str\u00e5, og st\u00f8rsteparten af det var r\u00f8rtag fra s\u00f8en. De lodder, som gik ud mod selve s\u00f8en, havde parceller p\u00e5 1-2 tdl. ned r\u00f8rtag, som var et prima t\u00e6kkemateriale. Der fandtes i alt 14 lodder.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vi var altid parat til bjergningen s\u00e5 snart isen kunne b\u00e6re, men kunne nok v\u00e6re sikre p\u00e5, at disse hersens “s\u00f8r\u00f8vere” var i gang. Flere gange skete, n\u00e5r vi kom derned, at der gik et hold fra Vrensted i den parcel, vi skulle i gang med. Men s\u00e5 flyttede de over i den n\u00e6ste, og enkelte gange blev de gennet helt op i Vrensted K\u00e6r. Der var s\u00e6rlig \u00e9n, der fulgte dem til d\u00f8rs, og alt dette satte genytteme i kog. Det gik s\u00e5 vidt, at de omtalte “tagr\u00f8vere” br\u00e6ndte de tagdynger af, som stod helt oppe i engene. Der var megen avisskriveri om disse togter og det blev det nok ikke mindre sp\u00e6ndende af.<\/p>\n

Bjergningen af r\u00f8rtaget foregik p\u00e5 denne m\u00e5de, at s\u00e5 snart isen var helt sikker, s\u00e5 derud med en styrke p\u00e5 2-3 mand fra hvert sted. Man brugte et gammelt le-blad sat p\u00e5 en b\u00f8rlignende ramme, som s\u00e5 blev skubbet frem over isen, til der var en passende m\u00e6ngde. Det blev bundet sammen, for derefter af den yngre generation p\u00e5 kalk at blive transporteret op til den \u00f8verste iskant. Det stod s\u00e5 der til l\u00e6ngere hen p\u00e5 for\u00e5ret, eller n\u00e5r lejligheden b\u00f8d sig til hjeemk\u00f8rsel.<\/p>\n

Om vinteren var der altid livlig trafik af sk\u00f8jtel\u00f8bere. Der kunne let v\u00e6re 25-30 drenge fra begge sider. Mon ikke det var her<\/p>\n

de f\u00f8rste spirer blev lagt til de senere tumulter? I reglen kunne vi sp\u00e6nde sk\u00f8jtene p\u00e5 lige \u00f8st fordet for stationen og sk\u00f8jte fra Vrenstedvejen til Br\u00f8nderslevvejen.<\/p>\n

Her om vinteren var det stille med fugle. Men s\u00e5 snart s\u00f8en var belagt med is, viste der sig ogs\u00e5 en firbenet r\u00f8ver, nemlig Mikkel, som kom for at rydde op i de mange vingeskudte fugle fra Jagttiden.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 kommer vi til for\u00e5rstiden, hvor det enorme fugleliv igen vendte tilbage. De mange sv\u00f8mme- og vadefugle fik travlt med at forberede yngles\u00e6sonen og finde rede tladser.<\/p>\n

N\u00e5r vi drenge tidligt om morgenen gik gennem det dugv\u00e5de gr\u00e6s p\u00e5 vej ned i k\u00e6rene for at se til dyrene, blev vi fulgt af de ynglende viber, der med deres luftakrobatik fors\u00f8gte at lede enhver opm\u00e6rksomhed hen p\u00e5 sig selv for p\u00e5 den m\u00e5de at fors\u00f8ge beskyttelse af \u00e6g og unger. Der var en luftakrobat til, der i yngletiden tiltrak sig opm\u00e6rksomhed, nemlig horseg\u00f8gen, der med sine lange luftdueller og n\u00f8d den s\u00e6rlige brusende lyd, som fremkom ved nedad flyvning fik \u00e9n til at t\u00e6nke p\u00e5, hvor mange gange samme fugl har f\u00e5et et haglgev\u00e6r til at fortone sig i den bl\u00e5 luft.<\/p>\n

F\u00f8rst i april ankom storken, s\u00e5 var det ligesom spiren var lagt til et \u00e5r med nye oplevelser og impulser. De spankulerede rundt i engene i stort tal og s\u00f8gte efter deres yndlingsf\u00f8de fr\u00f8er. Fr\u00f8en var ogs\u00e5 med til at s\u00e6tte humle p\u00e5 mosekonens bryg, for det var s\u00e6rlig i de f\u00f8rste stille forsommer aftener, man kunne h\u00f8re fr\u00f8ers kv\u00e6kken blandet med de mange forskellige fuglestemer, som hvis de var optaget p\u00e5 b\u00e5nd godt kunne minde om en serenade. Her var i sandhed noget for en naturelsker, som man helt kunne falde i staver over.<\/p>\n

Mosekonens bryg kunne iagttages som en fin, t\u00e6t t\u00e5ge, der l\u00e5 ganske lavt hen over engdragene, og der kunne opst\u00e5 mange forskellige silhuetter, n\u00e5r fantasien var med.<\/p>\n

En af de mest farvestr\u00e5lende oplevelser, som kunne iagttages p\u00e5 meget n\u00e6rt hold, var uden tvivl brushanernes \u00a0parringsdans. En otte-ti hanner fulgtes med stor opm\u00e6rksomhed af nogle enkelte h\u00f8ner, der p\u00e5 den m\u00e5de udvalgte sig den farverigeste som partner. Der var ikke to af hanerne, der var ens; parringsdansen foregik ved, at hanerne gik mod hinanden med de mangefarvede halsfjer udspilede. Brushanernes dans var s\u00e5 n\u00f8je og pr\u00e6cis, at det kunne minde om en turdans i folkedans.<\/p>\n

Den talrigest rugende fugl i s\u00f8en var h\u00e6ttem\u00e5gen. Den byggede rede ude i r\u00f8rtags-stubbene. Rederne l\u00e5 med f\u00e5 meters afstand og indeholdt i almindelighed 4 \u00e6g. M\u00e5ge\u00e6g var i krigs\u00e5rene meget efterspurgte af bagerne, s\u00e5 det var en god bibesk\u00e6ftigelse, da denne \u00e6g-indsamling godt kunne give en p\u00e6n lille dagl\u00f8n. J\u00e6gerne var ikke s\u00e6rlig glade ved m\u00e5gernes talst\u00e6rke optr\u00e6den, da m\u00e5gerne godt kunne forgribe sig p\u00e5 vildande-\u00e6llingerne. Midt i al det virvar og larm, der yderligere blev forst\u00e6rket, n\u00e5r m\u00e5gerne opdagede de tome reder, dukkede lige pludselig den lille viltre r\u00f8rsanger op. Jo, der skete hele tiden noget, n\u00e5r man gik derude og n\u00f8d det myldrende fugleliv.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Gr\u00e5anden var den andefugl, som optr\u00e5dte mest talst\u00e6rkt b\u00e5de i ruge- og jagt-tiden. Den valgte i reglen rede kom lad \u00a0langt oppe i engene. Vi havde selv et lille hegn derude i engene, hvor f\u00e5rene gr\u00e6ssede et areal p\u00e5 ca. 3 tdl. Der var tit en 4-5 reder med 10-12 \u00e6g i hver. Disse blev meget omhyggeligt pakket ned med dun, n\u00e5r anden forlod reden. Ogs\u00e5 den anden havde sin aflednings- man\u00f8vres kon man for n\u00e6r, tiltrak den sig ens opm\u00e6rksomhed, ofte ved at baske her ad jorden som om an den var vingeskudt. Dette var et lille udpluk af de mest almindeligt ynglende fugle. Navnes kan dog ogs\u00e5: krikand, blish\u00f8ns, blish\u00f8nsene, flere arter af bekkasiner og klyder, alle var de der.<\/p>\n

Gr\u00e5g\u00e5sen kom tit p\u00e5 en kort visit on for\u00e5ret. De slog sig ned p\u00e5 gr\u00e6smarkerne i store flokke; s\u00e6rlig p\u00e5 1-\u00e5rs gr\u00e6markerne, som til tider kunne skades s\u00e5 meget, at der m\u00e5tte bud med “kanonen”. Efter en 2-3 ugers tid ved s\u00f8en drog de l\u00e6ngere nordp\u00e5 for at yngle.<\/p>\n

Fiskeriet var i tidligere tider lagt ind under pr\u00e6steg\u00e5rden og havde engang stor betydning.<\/p>\n

Det meste af det fiskeri, der blev foretaget i de seneste \u00e5r i s\u00f8en, var af den yngre generation. De mest eftertragtede fisk boltrede sig derude i de mange gr\u00f8fter, i Kellergr\u00f8ften, Skelgr\u00f8ften og i Bakken var der mange af dem. Jeg husker engang, da storebror var hjemme p\u00e5 orlov. Han var v\u00e6k en times tid og kom hjem med syv store gedder. Gedderne blev for det meste fanget p\u00e5 lyster. Det var et 15-20 cm langt jern, p\u00e5monteret sm\u00e5 rundjern med modhagerern. Dette jern\u00a0 blev sat p\u00e5 et skaft, som var forsynet med en snor til at binde om h\u00e5ndleddet. N\u00e5r man s\u00e5 fik \u00f8je p\u00e5 fisken, der som regel stod i nogle klare vand-pytter, kastede man lysteren.<\/p>\n

Vi havde andel i den eneste b\u00e5d, som var her p\u00e5 denne side. Den var bygget af m\u00f8llebygger J. J\u00f8rgensen. L\u00e6rer Madsen, stationsforstander S\u00f8rensen og P. J\u00e6gerum var ejere.<\/p>\n

N\u00e5r man skulle i s\u00f8en, enten det var jagt eller fiskeri, det gjaldt, var det bedst at v\u00e6re to. En til at ro og \u00e9n helt foran i b\u00e5den til at holde udkik. Engang havde Poul denne udkiks plads; han smed lysteren mod gedden, den var s\u00e5 stor, at lysteren begyndte at svaje, men vi fik da “gutten” halet ombord. Det her er ikke nogen overdrivelse, som man kender det fra andre lystfiskere, n\u00e5r de fort\u00e6ller om st\u00f8rrelsen p\u00e5 fangsten. Der fandtes virkelig mange store gedder i s\u00f8en. Der var ogs\u00e5 skaller og aborrer. De optr\u00e5dte i stimer p\u00e5 tyve-fyrre stykker, og de blev mest fanget i ruser. Man stillede rusen op i vandl\u00f8bet, den havde et par “vinger” ved siderne. S\u00e5 gik to mand et godt stykke foran og lavede spektakel i vandet frem mod rusen og drev p\u00e5 den m\u00e5de fisken deri. Engang sprang Niels og Johannes ud i det mudrede vand for at f\u00e5 gang i fiskeriet. \u00c5len var der ogs\u00e5, men det var mere i perioder, n\u00e5r havren var skredet igennem, s\u00e5 kom de f\u00f8rste \u00e5l. De blev fanget med et almindeligt \u00e5lejern, som havde tre eller fire fladjern med modhager. S\u00e6rligt om vinteren var det at stange \u00e5l en god hobby. Der blev hugget et lille, rundt hul i isen, og gennem dette stangede man ud til siderne. Br\u00f8drene Larsen fra Neest var altid mellem de f\u00f8rste \u00c5lestangere. En ting var f\u00e6lles for alle fisk, der blev fanget: de havde en mudret smag. Ved at ligge i saltvand et d\u00f8gn kunne de dog anvendes til spisning. Det meste af det havnede dog som f\u00f8de for grisene.<\/p>\n

Det skal lige bem\u00e6rkes, at odderen ogs\u00e5 var her. Stationsforstander S\u00f8rensen sk\u00f8d en, og jeg har selv set et glimt af en. Spor fandt man ogs\u00e5 efter der, is\u00e6r om vinteren.<\/p>\n

Nu er vi s\u00e5 langt henne p\u00e5 for\u00e5ret, at dyrene er m\u00f8dt frem til en fre- delig sommer i en god gr\u00e6sning. Et antal p\u00e5 250 stk. kreaturer og en del heste holdt deres indtog her omkring 8. maj og blev her til om<\/p>\n

efter\u00e5ret, dog senest til 1. oktober. Det var s\u00e6rlig i de enge, hvor der gik dyr, at man fandt de ynglende fugle. De fleste af parcellerne var kun indhegnede af gr\u00f8fterne omkring dem. Det var ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at der gik et dyr “i bl\u00f8de i gr\u00f8fterne. V\u00e6rst var det, n\u00e5r det var en stor hest; s\u00e5 skulle der “bojes” til 12 st\u00e6rke m\u00e6nd for at tr\u00e6kke den op. Falck kunne jo ikke komme frem derude ret tit.<\/p>\n

    \n
  1. juli begyndte jagten p\u00e5 regnspurver. De optr\u00e5dte i flokke p\u00e5 10-12 stykker. En herlig fugl at drive jagt p\u00e5, meget sky og opm\u00e6rksom. Der var altid \u00e9n i flokken til at holde vagt, ligesom ved g\u00e6s. En af de m\u00e5der, man kunne bruge til at komme fuglene p\u00e5 Ingstrup s\u00f8 p\u00e5 skud, var at kravle til flokken. Hvis det lykkedes, kunne det give et godt resultat, for faldt der en fugl, kom hele flokken tilbage. En\u00e6 aldre j\u00e6ger sk\u00f8d engang en flok p\u00e5 12 stk. p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/li>\n<\/ol>\n

    H\u00f8sl\u00e5ning i engene begyndte f\u00f8rst i juli dengang, altid med et spand heste og en sl\u00e5maskine. Et h\u00e5rdt job b\u00e5de for heste og den mand, son skulle sidde p\u00e5 maskinen. I de yderste enge var der m\u00e6gtige tuer, som gjorde sl\u00e5ningen vanskelig, men det gik i reglen godt, for hestene havde den fordel frem for traktoren, at de stod stille s\u00e5 snart de kunne m\u00e6rke, der var lidt, der var unormalt. Sl\u00e5ningen foregik for det meste fra kl. 2 nat til daggry, for i den varme tid var her fyldt med fluer om dagen, s\u00e5 hverken dyr eller mennesker kunne holde ud at arbejde. Det var et friskt job for en kn\u00f8s p\u00e5 18-20 \u00e5r.<\/p>\n

      \n
    1. august, en dag der for j\u00e6gere var mere end b\u00e5de Hjallerup og Br\u00f8n- derslev markeder. En stor begivenhed for den lokale j\u00e6ger, men sande lig ogs\u00e5 for de mange, der fra alle egne af Vendsyssel, ja endda l\u00e6ngere her fra, st\u00f8dte op til andejagters begyndelse. Det var ikke al- tid, at h\u00f8et var bjerget til den tid, for det var nemlig s\u00e5dan, at hvis der kom en tordenskylle sidst i juli, s\u00e5 sank vandet ikke igen. Isar hvis h\u00f8et stod i stakke, kunne vi drenge godt finde p\u00e5 at bade mellem stakkene. J\u00e6gere n\u00f8d det ogs\u00e5, de brugte stakkene som skjul eller som frokostborde.<\/li>\n<\/ol>\n

      Der blev ikke megen s\u00f8vn den nat, jagten skulle begynde. Allerede kl. 1 gik vi ned for at indtage vore pladser langs skyttek\u00e6den. K\u00e6den be- stod af fra 50-100 j\u00e6gere, der stod placeret hele vejen omkring s\u00f8en. Vrensted havde \u00f8stre side, og vi havde s\u00e5 de tre andre sider til r\u00e5dig- hed. Her stod j\u00e6gerne placeret med 10-15 meters afstand. De f\u00f8rste skud faldt i reglen kl. 2-2.30, og n\u00e5r der f\u00f8rst var skudt et skud, kom der r\u00f8re i \u00a0andedammen, s\u00e5 var det med at f\u00f8lge trop. En sand kanonade var det, en enkelt and kunne f\u00e5 25-30 skud ned p\u00e5 vejen for til sidst at pakke samen ved nordvest hj\u00f8rne af s\u00f8en. Der stod k\u00e6mneren, det var lidt ligesom om hans hagl slog lidt h\u00e5rdere end vi andres. Mange \u00e6nder faldt der i1 hvert fald den f\u00f8rste morgen. Der var mange alt for d\u00e5rligt flyvende \u00e6llinger imellem, men der blev skudt p\u00e5 dem alle. 2-3, ja op til 10 \u00e6nder, det var ikke ualmindeligt, dengang var det jo bare om at f\u00e5 tasken pyntet. Dette er der heldigvis rettet op p\u00e5 senere.<\/p>\n

      N\u00e5r det op ad formiddagen var ved at v\u00e6re slut med jagten, samledes vi geme i sm\u00e5flokke for at dr\u00f8fte dagens begivenheder. Altid med nye og sp\u00e6ndende oplevelser og altid med den humor og lune, som kun en rigtig j\u00e6ger er i besiddelse af.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Der var et mylder af forskellige insekter, heriblandt ogs\u00e5 stikkende, i s\u00f8en. P\u00e5 de stille aftener kunne myggene fylde luften med sv\u00e6rme, selv om svalerne gjorde deres for at holde dem i skak. De kom somme- tider s\u00e5 n\u00e6r p\u00e5, at de kunne svirpe flittig brug af de gule “North State” re, men med deres hj\u00e6lp \u00a0gik det.<\/p>\n

      I tiden f\u00f8r 1938 blev der solgt adgangskort til s\u00f8en. To kroner for et dagkort, ti kroner for et \u00e5rskort. Jeg har selv udstedt en del af dem, da dette sorterede under \u00e9n af lodsejere, far og Ejnar skiftedes til det. I 1938 blev jagten overdraget til Ingstrup Jagtforening for en \u00e5rlig leje p\u00e5 100-150 kroner. Det var et stort plus, for foreningen \u00f8gede herved sit medlemstal enormt da jagten var forbeholdt foreningens medlemmer.<\/p>\n

      De to m\u00e6nd, som havde mest med det at g\u00f8re og som ligeledes var to meget respekterede m\u00e6nd, var dav\u00e6rende formand for jagtforeningen, J. Selimann og stationsforstander S\u00f8rensen. Enkelte \u00e5r var jagten begr\u00e6nset til nogle bestemte ugedage. F\u00f8rst p\u00e5 jagten blev der skudt en del \u00e6nder p\u00e5 tramp, men de fleste faldt p\u00e5 efter\u00e5rstr\u00e6kket, som var st\u00f8rst i f\u00f8rste halvdel af november.<\/p>\n

      Det var jo ikke s\u00e5 let s\u00e5dan at g\u00e5 og kontrollere, hvad hver enkelt fik ud af jagten, men et par j\u00e6gere gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rket hvad antal af skudte fugle ang\u00e5r. Udover de allerede n\u00e6vnte arter blev f\u00f8lgende skudt i spen: atlingand, spidsand, brunnakke, ske- taffel- og trold-and.<\/p>\n

      Endvidere skallesluger, spurver, viber, hjejler og ryler.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

       <\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

      Min sidste jagttur efter \u00e6nder i Ingstrup s\u00f8 var en af de f\u00f8rste dage med nattefrost. Den 30. november 1951. Jeg havde p\u00e5 dagen observeret store flokke af \u00e6nder ligggende p\u00e5 det isbelagte vand. Der var endnu v\u00e5ger, som blev holdt isfri af store flokke, flere hundrede i tal. Jeg n\u00e5ede f\u00f8rst der ned ved almindelig tr\u00e6ktid. En stor flok gr\u00e5\u00e6nder kom lige hen over mig, og der faldt to. Flokken slog lige et le sving og kom igen. Der faldt een mere, jeg kunne nu b\u00f8je mig efter tre dejlige \u00e6nder, dv\u00e6le lidt med hatten i h\u00e5nden og sige tak til for de mange oplevelser, som var hentet her for mange igennem de \u00e5r, hvor den var her.<\/p>\n

      Der skal lyde en tak til alle, som var med til at g\u00f8re det hele der nede s\u00e5 attraktivt og velset i j\u00e6gerkredse. Med mindet om en svunden tid vil jeg slutte denne afdeling med f\u00f8lgende vers, skrevet af en god ven ved rundingen af et skarpt hj\u00f8rne.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Nu blir det n\u00f8dvendigt tilbage at g\u00e5<\/p>\n

      i tiden og mindes de gl\u00e6der<\/p>\n

      fra s\u00f8en i Ingstrup-du ved hvor den l\u00e5,<\/p>\n

      Ja, det var et liv for en j\u00e6ger.<\/p>\n

      Et helt eldorado ned \u00e6nder og g\u00e6s,-<\/p>\n

      I dag er der bare lidt korn og lidt gr\u00e6s.<\/p>\n

      Hvor brunnakker, gr\u00e5and og krikand var\u00a0g\u00e6st,<\/p>\n

      g\u00e5r k\u00f8erne nu dumme og \u00e6der!<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

      Hvis Hans m\u00e5tte \u00f8nske, s\u00e5 lad det min ven:<\/p>\n

      “lad vandene opsluge jorden<\/p>\n

      I hvert fald s\u00e5 s\u00f8en ku opst\u00e5 igen,<\/p>\n

      med “fisk” og med kuling fra norden.<\/p>\n

      Med fisk under k\u00f8len-og st\u00f8vlen i vand<\/p>\n

      med bl\u00e5frosne fingre og “plask” fra en and<\/p>\n

      Ja tak, det var minder fra ungdommens land,<\/p>\n

      en sk\u00e5l for de herlige dage:<\/p>\n

       <\/p>\n

      UDT\u00d8RRINGEN\u00a0 AF\u00a0 S\u00d8EN\u00a0 OG\u00a0 TIDEN,\u00a0\u00a0 DER\u00a0 FULGTE:<\/strong><\/p>\n

       <\/p>\n

      “Hva n\u00f8t var e te\u201d \u201dJa hva n\u00f8t var e te\u201d . Ja, f\u00f8rst og fremmest er de gamle stridigheder, som var mellem de to sogne om ophavsretten til s\u00f8en skrinlagt for stedse. Det var nu nok ikke s\u00e5 alvorligt ment, som det s\u00e5 ud til, men der gik jo sport i den side af sagen.<\/strong><\/p>\n

      I 1953 skrives f\u00f8lgende af en af dem, som var med til projekteringen “Om en kort \u00e5rr\u00e6kke kan man muligvis med denne udt\u00f8rring f\u00f8je et nyt kapitel til s\u00f8ens historie”.<\/p>\n

      Bebyggelse og opf\u00f8relse af nye hjem i det store \u00e5bne omr\u00e5de blev aldrig aktuel. Det var p\u00e5 det tidspunkt ved at v\u00e6re slut med opf\u00f8relsen af de skaldte stats-husmandsbrug som var s\u00e5 aktuelle i 1940erne.<\/p>\n

      Som tiden har udviklet sig siden, er det i hvert fald godt, at det ikke blev til mere end snakken. Det har jo vist sig, at arealere derude let kan blive oversv\u00f8mmet, det har v\u00e6ret tilfaldet tre gange inden- for et \u00e5r. Selv medens \u00a0disse linjer skrives, st\u00e5r vandet langt op i k\u00e6rene.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      S\u00e5 godt som alle ejendomme her i Gl.Ingstrup havde parceller i s\u00f8engene. G\u00e5rden her havde halvdelen eller mere af jorden derude. For ejendommen her drejede det sig dengang on 84 tdl. Kun de 43 tdl kunne bruges til afgr\u00e6sning eller h\u00f8bjergning. Der var p\u00e5 det tidspunkt ingen anden mulighed for at anvende det store gr\u00e6 overskud, som man i dag g\u00f8r ved erensilering.<\/p>\n

      Selv om der i mange Ar havde v\u00e6ret dr\u00f8ftet flere muligheder for udt\u00f8rring af s\u00f8en, kom der f\u00f8rst rigtig gang i forhandlingerne vedr. selve projektet m.m., da der blev udarbejdet en plan af civil- ingeni\u00f8r Tage Poulsen og landinspekt\u00f8rerne Birk og Boe. Selve gravearbejdet blev p\u00e5begyndt den 27.februar 1950. Det blev ud- f\u00f8rt af Mogens Nielsen & S\u00f8n fra Halvrimmen. Det forl\u00f8b, trods de sumpede og vanskelige forhold \u00a0midt i s\u00f8en, planm\u00e6ssigt. Det resulterede i at selve udt\u00f8rringen og gravningen af den store landkanal, som vi ser den i dag, var afsluttet den 3o.naj 1952. Efter alt dette forestod et stort og til tider, for os at se, meget besv\u00e6rligt og n\u00e6sten umuligt arbejde med j\u00e6vning og andet. Det f\u00f8rste skridt var taget, nu skulle der javnes 25 klioneter gamle gr\u00f8fter, skel samt best\u00e5ende veje.<\/strong><\/p>\n

      \u00a0<\/strong>S\u00e5 fulgte en af de st\u00f8rste jordfordelingssager efter den tids m\u00e5lestok. Ombytning af 345 tdl. jord med 196 enkelte parcel ombytninger. Mange havde f\u00f8r ombytningen af jorden haft fra 4-7 parceller; de fik nu det hele samlet i et stykke. Der blev anlagt nye gr\u00f8fter og skel, oparbejdning af de gamle gr\u00f8fter blev foretaget med fr\u00e6sere og store engplove med store, brede f\u00e6lge s\u00e5 plovfuren blev trykket ned samtidig. I l\u00f8bet af et par \u00e5r var den st\u00f8rste del af arealerne taget under plov.<\/p>\n

      Megen god jord er indvundet, men som det ser ud i dag, er man ved at fristes til at tro, at der er indvundet for megen landbrugsjord. Som biotop var Ingstrup s\u00f8 enest\u00e5ende, den var en af Nordeuropas vigtigste rastepladser for fugle p\u00e5 vej til og fra deres ynglepladser i Nordskandinavien.<\/p>\n

      Som landmand og j\u00e6ger er det nok vanskeligt at give et fuldst\u00e6ndigt svar p\u00e5, om det hele var prisen v\u00e6rd.werd. I kroner og \u00f8rer, ja, men set ud fra en j\u00e6gers og naturelskers synspunkt: ABSOLUT\u00a0 \u00a0NEJ!<\/p>\n

      Kunne udt\u00f8rringen af Ingstrup s\u00f8s da have v\u00e6ret forhindret ?<\/p>\n

      Ja, hvis de kr\u00e6fter, som var i gang for at bevare s\u00f8en, havde v\u00e6ret lidt f\u00f8r ude med sn\u00f8ren. Det var s\u00e5 vidt, at en komission var oppe at bese forholdene og fandt det hele godt egnet som reservat, men da<\/p>\n

      var det for sent.<\/p>\n

      Det, som s\u00e5dan set piner mig mest nu, er den forbandede stilhed, som hersker herude. Ikke en lyd af fugle eller slag af fisk i vandet.<\/p>\n

      T\u00c6NK , \u00a0HVAD \u00a0VI \u00a0HAR \u00a0MISTET !<\/p>\n

      Gl. Ingstrup -1986<\/p>\n

      Hans J\u00e6gerum<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Spredte erindringer fra I N G S T R U P\u00a0\u00a0 S \u00d8   Mellem Ingstrup og Vrensted i Vendsyssel En fort\u00e6lling fra 1986 af Hans J\u00e6gerum Hermed en skildring af et stykke s\u00e6rpr\u00e6get natur, som var et helt eldorado for alle arter af sv\u00f8mme- og vadefugle, en lille idyllisk plet for j\u00e6gere og naturelskere. … L\u00e6s videre “Spredte erindringer fra I N G S T R U P\u00a0\u00a0 S \u00d8”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66,6],"tags":[],"class_list":["post-48542","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48542","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=48542"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48542\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48562,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48542\/revisions\/48562"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=48542"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=48542"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=48542"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}