![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Billede-102.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
I pressen h\u00f8rer man ofte om arrangerede \u00e6gteskaber i indvandrerkredse. Disse tvangs\u00e6gteskaber forekommer oftest blandt mennesker som kommer fra lande med en helt anden kultur, og med ingen eller n\u00e6sten ingen mulighed for hj\u00e6lp fra det offentlige. Her er de unge som \u00f8nsker at gifte sig, og som ingen uddannelse har, n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af for\u00e6ldres og familiens \u00f8konomiske hj\u00e6lp og st\u00f8tte. Det giver naturligvis familien god mulighed for at l\u00e6gge pres p\u00e5 de unge med hensyn til hvem de skal gifte sig med, og her er det vel den tilkommendes \u00f8konomiske baggrund der t\u00e6ller en hel del.
\nBlandt danskere er dette f\u00e6nomen i dag vel helt ukendt. Har de unge en uddannelse er der gode muligheder for i pengeinstitutter at l\u00e5ne til at bos\u00e6tte sig for og derved v\u00e6re helt uafh\u00e6ngig af st\u00f8tte fra familien, og skulle uheld og sygdom st\u00f8de til har vi jo et sociale system som tr\u00e6der til.
\nS\u00e5dan har det blot ikke altid v\u00e6ret. For blot ganske f\u00e5 generationer siden eksisterede disse muligheder ikke. De unge var ogs\u00e5 her i landet oftest afh\u00e6ngig af familiens st\u00f8tte hvilket gav for\u00e6ldre god mulighed for at ud\u00f8ve pression ved b\u00f8rnenes valg af \u00e6gtef\u00e6lle, ja ofte var \u00e6gteskabet aftalt mellem for\u00e6ldrene inden de unge fik planerne forelagt. Det er ikke ofte man i de skriftlige kilder f\u00e5r oplysninger om hvorledes dette blev arrangeret, men i en pakke med kopier af skifter og retssager som er blevet afleveret i Egnssamlingen i \u00e5r er der en retssag fra \u00c5lborg Bispearkiv som fort\u00e6ller en hel del derom.
\nVi skal langt tilbage i tiden til1698. Da bliver retssagen af Karen Mogensdatter i Vesterg\u00e5rd i Br\u00f8dslev anlagt mod Christen Christensen i Haug\u00e5rd, begge i Ingstrup sogn. De var i 1695 blevet trolovede, men siden den tid havde Christen ikke trods flere henvendelser villet gift sig med hende, hvilket hun nu \u00f8nskede ham d\u00f8mt til. Da sagen drejede sig om \u00e6gteskab skulle den f\u00f8res ved Tamperetten (1) som blev holdt i Conventhuset i Hellig \u00c5nds Kloster (\u00c5lborg Kloster). Som dommer i retten ses blandt andre biskop Jens Bircherod, kendt for sine dagb\u00f8ger der er blevet trykt og udgivet flere gange..
\nHele sagen forl\u00f8b over flere \u00e5r og sagsakterne fylder 19 sider, s\u00e5 af pladshensyn bliver det f\u00f8lgende kun et resume af sagen. Ligeledes er sproget for forst\u00e5elsens skyld \u00e6ndret til nutidens sprog. Sagen var f\u00f8rst blevet anlagt ved K\u00e6r Hvetbo Herreds ret og derfra overf\u00f8rt til Tamperetten.
\nVed det f\u00f8rste retsm\u00f8de som blev afholdt 14 december 1698 er det Jens M\u00f8rch, forpagte p\u00e5 Eskj\u00e6r, der p\u00e5 Karen Mogensdatters vegne er anklager. Han tiltaler Christen Christensen fordi han for ca. 3 \u00e5r siden blev trolovet med Karen Mogensdatter, men ikke siden, trods det han af sognepr\u00e6sten flere gange er blevet p\u00e5mindet derom og af denne n\u00e6gtet at komme til skrifte, har villet indg\u00e5 \u00e6gteskab med hende. Han kr\u00e6ves derfor d\u00f8mt til at fuldbyde \u00e6gteskabet ved Christelig Copulation (bryllup), eller efter loven at st\u00e5 til rette. Det skal her indskydes at p\u00e5 den tid var en trolovelse retsgyldig og trolovelsen blev indf\u00f8rt i kirkebogen.
\nTilstede i retten var ogs\u00e5 Otto Jacobsen, s\u00f8n af sognepr\u00e6sten i Ingstrup Jacob Ottesen. Han var m\u00f8dt som stedfortr\u00e6der for hans far og fremlagde et skriftlig vidnesbyrd fra fire m\u00e6nd Laurs Christensen i \u00d8ster Borup, Niels Pedersen i Kettrup, Laurs Christensen i Ingstrup og Jens Mogensen i Ingstrup (sidstn\u00e6vnte var broder til Karen Mogensd.) hvori de under ed bekr\u00e6ftede at de 5 april 1695 var tilstede i Vesterg\u00e5rd i Br\u00f8dslev og der h\u00f8rte og s\u00e5 at Christen Christensen af Haug\u00e5rd og Karen Mogensdatter i Vesterg\u00e5rd i Br\u00f8dslev blev trolovede, og vores k\u00e6re sognepr\u00e6st Jacob Ottesen efter ritualet gjorde de s\u00e6dvanlige sp\u00f8rgsm\u00e5l til dem som bruges ved trolovelser. Derefter rakte de hverandre deres h\u00e6nder og pr\u00e6sten \u00f8nskede og lyste over dem Herrens velsignelse. Derforuden h\u00f8rte vi samme tid at f\u00f8r pr\u00e6sten talte til de unge folk spurgte han f\u00e6stemandens fader nu afd\u00f8de Christen Nielsen i Haug\u00e5rd (2) s\u00e5vel som f\u00e6stem\u00f8ens moder Anne Jensdatter, enke efter Mogens Christensen i Br\u00f8dslev, om det var med deres samtykke at deres b\u00f8rn nu blev trolovede. Hertil svarede de at det var b\u00e5de med deres s\u00e5vel som p\u00e5r\u00f8rende og venners samtykke.
\nLigeledes fremlagde Otto Jacobsen et vidnesbyrd fra Laurs Christensen i Borup hvori denne beklagede at han af helbredshensyn ikke i dag kunne m\u00f8de i retten. Han oplyste i vidnesbyrdet at han om morgenen den dag trolovelsen skete fik bud fra \u201dnu salige min hustrus fader, Christen Nielsen i Haug\u00e5rd\u201d om han ville komme til Haug\u00e5rd, og da jeg kom spurgte han mig om jeg ville g\u00e5 med ham til Vesterg\u00e5rd da de nu i Pr\u00e6stens og andre godtfolks overv\u00e6relse ville g\u00f8re hvad der nu s\u00e5 l\u00e6nge mellem dem havde v\u00e6ret p\u00e5 tale. Hvortil jeg svarede \u201dSkal det nu v\u00e6re alvor\u201d. Hvortil faderen Christen Nielsen, moderen Maren Nielsdatter og s\u00f8nnen Christen Christensen svarede ja og gav mig h\u00e5nd derp\u00e5. Derp\u00e5 gik vi til Vesterg\u00e5rd hvor jeg s\u00e5 alt det som jeg tidligere har vidnet om. Endvidere vidner jeg at jeg nogle dage f\u00f8r den salige mand (Christen Nielsen) s\u00e5 hastelig og ulykkelig kom af dage var jeg i hans hus, og da spurgte jeg ham om hvorn\u00e5r de unge folk vil afslutte det de er begyndt p\u00e5 da jeg havde h\u00f8rt at pr\u00e6sten knurrer og er ej veltilfreds fordi det varer s\u00e5 l\u00e6nge med bryllup. Han svarede da ved sin gud og sj\u00e6l at det ikke skulle uds\u00e6ttes l\u00e6ngere. Jeg har ofte talt med Christen Christensen og har aldrig m\u00e6rket andet end han havde gode tanker indtil hans far var d\u00f8d og han skiftede mening.
\nYderligere fremlagde Otte Jacobsen et sognevidne hvori 23 sognem\u00e6nd i Ingstrup vidnede at Karen Mogensdatter fra sin barndom og til nu havde skikket sig \u00e6rlig, \u00e6rbar, og duelig som man b\u00f8r.
\nS\u00e5 var det indst\u00e6vnede Christen Christensens tur til at svare. Han havde et langt skriftlig indl\u00e6g som blev indledt med \u201dDe H\u00f8ygunstige fromme Herrer. Denne mig s\u00e5 ganske uskyldig p\u00e5f\u00f8rte sag ganske ydmygt at forklare s\u00e5ledes.\u201d For ca. 4 \u00e5r siden kom Hr. Jacob Ottesens karl til mig og sagde at Hr. Jacob havde befalet ham at sige til mig at jeg skulle komme hen til ham i Vesterg\u00e5rd. Jeg gik straks, som en fattig bondedreng i mine arbejdskl\u00e6der derhen. Da jeg kom sad pr\u00e6sten ved bordet hvor han blev siddende til jeg gik derfra. Han sagde jeg skulle love Karen Mogensdatter at \u00e6gte hende, hvilket jeg aldrig havde spurgt hende eller hendes familie om. Hun stod da ved stued\u00f8ren og jeg sad p\u00e5 en stol ved bordet. Jeg var meget forbavset og svarede intet dertil. S\u00e5 sagde pr\u00e6sten at jeg skulle give hende min h\u00e5nd, hvilket jeg gjorde og satte mig igen. Siden har jeg ikke talt med hende og ej heller har nogen fra hendes familie talt med mig om \u00e6gteskab f\u00f8r pr\u00e6sten sidste for\u00e5r talte til mig og ville at jeg skulle lade mig vie til hende, hvilket jeg ej kunne forst\u00e5. Ligeledes p\u00e5stod Christen at pr\u00e6sten ikke havde gjort nogen tilsp\u00f8rgelse eller holdt nogen trolovelsestale efter kirkeritualet. Pr\u00e6sten havde siddet ned ved bordet fra Christen kom til han gik, og ikke st\u00e5et op som man plejer ved trolovelser. Havde Christen vist at han skulle troloves var han selvf\u00f8lgelig heller ikke kommet i sit arbejdst\u00f8j.
\nSidst i sit indl\u00e6g kommer Christen dog med en indr\u00f8mmelse idet han siger at der var tale om en trogivelse da han gav Karen Mogensdatter sin h\u00e5nd. Denne trogivelse mener han dog er noget andet end trolovelse, idet en trogivelse kan oph\u00e6ves. Ligeledes oplyser han at denne trogivelse var han n\u00f8dt og tvungen til fordi Karen Mogensdatters bror Jens Mogensen i 1695 havde besovet hans s\u00f8ster Birgithe. Jens Mogensen havde, da det kom frem, n\u00e6gtet at gifte sig med hende med mindre Christen Christensen giftede sig med hans s\u00f8ster Karen. Christen beklagede derfor at han havde v\u00e6ret n\u00f8d og tvungen til et ja ord og trogivelse. Han h\u00e5ber derfor ydmygst at denne gejstlige \u00f8vrighed ikke ved nogen dom ville tvinge ham til bryllup med hende da han ingenlunde kan b\u00f8je og bev\u00e6ge sine tanker og hjerte til \u00e6gteskab med hende, og anmoder om en frikendelsesdom.
\nSagen blev derefter udsat til n\u00e6stkommende Tamperdag<\/p>\n
1 marts 1699 blev retten igen sat i \u00c5lborg. Her gentages det som tidligere er vidnet om af naboerne i Ingstrup der bekr\u00e6fter at trolovelsen har fundet sted s\u00e5dan som de selv blev trolovede og som det altid har v\u00e6ret s\u00e6dvane. Derefter har pr\u00e6sten Jacob Ottesen et indl\u00e6g der afviser Christen Christensens forklaring om at det ikke var en trolovelse men en trogivning, hvilket pr\u00e6sten mener er det samme. At Christen ikke selv havde bestilt trolovelsen hos pr\u00e6sten var meget almindeligt, idet det oftest var brudens eller brudgommens n\u00e6rmeste familie som gjorde det, og i dette tilf\u00e6lde var det brudens bror Jens Mogensen som havde gjort det. Han havde fortalt at de ingen f\u00e6stens\u00f8l ville g\u00f8re, men blot invitere familie og n\u00e6re venner. Desuden havde pr\u00e6sten talt med Christens far nogle dage f\u00f8r. Han havde fortalt ham at han havde gjort et mageskifte med Jens i Vesterg\u00e5rd s\u00e5ledes at Jens skulle gifte sig med hans datter Birgitte, og hans s\u00f8n Christen skulle tage Jenses s\u00f8ster Karen til sig. Der skulle ikke gives nogen medgift og hver skulle beholde sit bo ubesk\u00e5ret. Pr\u00e6sten gav dog Christen ret i at han havde siddet ned under trolovelsen, men det skyldtes som alle vidste at han et par dage f\u00f8r da han ville stige op i sin vogn var blevet sparket af hesten p\u00e5 det ene ben s\u00e5ledes at han knap kunne g\u00e5 eller st\u00e5, og han var derfor af familien blevet bedt om at sidde ned under trolovelsen. At Christen var blevet n\u00f8dt og truet til trolovelsen m\u00e5tte han selv forklare da han jo var gammel nok og havde fornuft og forstand.
\nSenere hen sagde han til Christens fader at det var imod loven at deres bryllup trak s\u00e5 l\u00e6nge ud. Faderen svarede da at om nogen tid skulle s\u00f8nnen f\u00e6ste g\u00e5rden og f\u00f8r kunne han ikke tage hende til sig. Med dette svar spidsede b\u00e5de faderen og s\u00f8nnen ham nu stedse af indtil faderen ved en hastig og ulykkelig d\u00f8d omkom. Da s\u00f8nnen s\u00e5 derefter havde f\u00e6stet g\u00e5rden var det f\u00f8rst han \u00e5benbarede sit falske hjertelag mod Karen og greb til denne udflugt. Siden er der g\u00e5et nogle \u00e5r og han er blevet mere forh\u00e6rdet og vil ikke efterkomme mine mange p\u00e5mindelser om at fuldbyrde sit l\u00f8fte med bryllup.
\nDerefter blev opl\u00e6st et indl\u00e6g fra Karen Mogensdatter. Hun beklagede at hun havde v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at st\u00e6vne hendes trolovede f\u00e6stemand for ikke at ville gift sig med hende. Da hun jo havde givet ham sit \u00e6gteskabsl\u00f8fte havde hun jo nu i mange \u00e5r forspildt sin lykke andre steder. Havde Christen og hans fader ikke ment det alvorligt skulle de ikke havde sagt de bedrageriske og sledske ord til hendes gamle mor, hendes broder og til hende. Hun ville nu kort fort\u00e6lle det som var sket. Hendes broder Jens Mogensen havde for nogle \u00e5r siden haft nogle k\u00e6rlighedstanker til en pige i byen. Da pigen var ung havde han aftalt med hendes for\u00e6ldre at de skulle vente til hun blev \u00e6ldre. S\u00e5 kom den gamle Christen i Haug\u00e5rd til Jens og min mor og sagde. Det du har i tanker med Laurs Pedersens datter er d\u00e5rligt, hun jo kun er et barn. Jeg skal give jer et bedre forslag. Vil i, siger han til min moder, give jeres samtykke s\u00e5 vil jeg g\u00f8re et mageskifte s\u00e5ledes at jeres s\u00f8n tager min datter Birgitte til sig, s\u00e5 skal jeg lade min s\u00f8n f\u00e6ste Haug\u00e5rd og tage eders datter Karen til sig. Dette forslag syntes min moder godt om og arbejdede \u00e5rlig og silde p\u00e5 at overtale sin s\u00f8n til at falde fra de planer han havde med Laurs Pedersens datter, og gifte sig med Christens datter i stedet. Christen Nielsen inviterede nu ofte min broder til g\u00e6st i sit hus og lod ham overnatte. Med f\u00e5 ord praktiserede han datteren i seng til ham og det stakkels unge menneske bliver snart af vellyst betaget, og efter kort tid bliver datteren gravid med ham. Min bror var dog s\u00e5 redelig at han, da han havde gjort hende skam, ogs\u00e5 ville g\u00f8re hende \u00e6re. S\u00e5 blev da den akkord gjort at enhver skulle tage sin f\u00e6stem\u00f8 uden medgift og hver beholde sit bo, hvilket min broder redelig efterkom. Jeg ser nu at dette forslag var gjort med underfundighed, idet de s\u00e5ledes kunne snige s\u00f8steren ind til min broder, og s\u00e5 at sige stryge mig om munden med en harefod (3). Herefter indlod Karen sagen for dommerne i h\u00e5bet om at de ved en retm\u00e6ssig dom ville afv\u00e6rge \u201dmig fattige faderl\u00f8se barn\u201d den foragt og van\u00e6re Christen Christensen arbejder p\u00e5 at tilf\u00f8je mig og d\u00f8mme ham til at opfylde sit \u00e6gteskabsl\u00f8fte. Sagen blev herefter igen udsat.<\/p>\n
I maj 1699 var retten igen sat p\u00e5 \u00c5lborg Kloster. Her var igen indst\u00e6vnet alle vidnerne som gentog deres forklaring og bekr\u00e6ftede at trolovelsen havde fundet sted. Pr\u00e6sten Jacob Ottesen var ogs\u00e5 tilstede og mente at Christen Christensen ogs\u00e5 skulle straffes fordi han havde p\u00e5st\u00e5et at pr\u00e6sten havde forrettet trolovelsen sk\u00f8desl\u00f8st. Derefter fremlagde han kirkebogen hvori han 5 april 1695 havde indf\u00f8rt trolovelsen.
\nChristen Christensen havde ogs\u00e5 et langt indl\u00e6g. Der fremkom dog ikke meget nyt. Han gentog at han aldrig havde lovet Karen \u00e6gteskab og sagde at han f\u00f8rst havde n\u00e6gtet at give Karen h\u00e5nden ved trolovelsen, men af pr\u00e6sten blev tvunget til at give hende h\u00e5nden..
\nHerefter blev begge parter spurgt om de havde mere at tilf\u00f8je. hvortil de svarede nej. Sagen blev derefter optaget til dom som l\u00f8d s\u00e5ledes forkortet. Da Karen Mogensdatter beviser med vidner at hun og Christen Christensen er lovlig trolovede, sognepr\u00e6sten vidnede det samme, og Christen Christensen ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de havde noget derimod at freml\u00e6gge som kunne g\u00f8re trolovelsen ugyldig, og tilmed selv i sit indl\u00e6g kan vedg\u00e5 at han i pr\u00e6stens n\u00e6rv\u00e6relse havde givet sit ja og samtykke til at \u00e6gte hende. Da b\u00f8r Christen Christensen denne sin trolovelse fuldbyrde og \u00e6gte Karen Mogensdatter inden en tid som sognepr\u00e6sten giver dem. Ligeledes b\u00f8r Christen Christensen betale pr\u00e6sten Hr. Jacob i Ingstrup sagens omkostninger med 4 rigsdaler.
\nNu havde Christen og Karen dom for at de skulle giftes. Der var dog nok ingen af dem som havde lyst til at efterkomme dommen. Da ingen af dem jo efter dommen kunne blive gift til anden side er det nok sandsynlig at der er kommer forhandling i stand mellem dem, og der er indg\u00e5et et forlig. P\u00e5 Christens foranledning blev retten igen sat i maj \u00e5r 1700 og sagens parter var alle tilstede. Christen havde ogs\u00e5 indkaldt to af hans br\u00f8dre som vidner. Br\u00f8drene vidnede med ed og oprakt finger at de havde set og h\u00f8rt at Christens fader Christen Nielsen med h\u00e5rde ord og trusler havde tvunget sin s\u00f8n Christen til at lade sig trolove med Karen. Ligeledes havde han truet ham med at \u201dhvis han ville have godt af ham\u201d (hermed menes sandsynligvis overtage f\u00e6stet af g\u00e5rden efter ham) skulle han v\u00e6re ham lydig.
\nKaren Mogensdatter blev derefter af retten spurgt om hun var vidende om at Christen var tvunget til at indg\u00e5 trolovelse med hende. Hun svarede at hun intet vidste derom, men at hun jo ikke kunne ben\u00e6gte at hendes broders \u00e6gteskab med hans s\u00f8ster var betinget af at Christen \u00e6gtede hende, og at hun siden trolovelsen ikke havde m\u00e6rket til nogen k\u00e6rligheds tegn fra ham. Hun ville gerne v\u00e6re ham kvit hvis han ville give hende en s\u00e5 anseelig sum penge som svarede til den hende tilf\u00f8jede skade og spot, samt lykkes forhindring med en anden \u00e6gtemand.
\nDer blev derefter afsagt f\u00f8lgende dom. Da det for retten er bevist at Christen Christensen mod sin vilje er blevet tvunget til at lade sig trolove med Karen Mogensdatter b\u00f8r denne trolovelse ikke holde, men hermed v\u00e6re opl\u00f8st. Dog b\u00f8r Christen Christensen efter hans eget tilbud til retten give Karen Mogensdatter for den hende tilf\u00f8jede skade og pengespild samt ophold (uds\u00e6ttelse) 100 rigsdaler at betale s\u00e5 snart dommen er forkyndt for ham.
\nDet var et betydeligt bel\u00f8b Karen Mogensdatter blev tilkendt og det m\u00e5 have t\u00e6ret h\u00e5rdt p\u00e5 Christen Christensens formue. I et skifte fra 1730 ses at en hest dengang blev vurderet til ca. 6 – 8 rigsdaler og en ko til ca. 4 – 5 rigsdaler. Karen var sikkert nu et godt parti, og det varede da heller ikke l\u00e6nge f\u00f8r hun blev trolovet igen, idet det i Ingstrup kirkebog kan l\u00e6ses at hun 5 maj 1702 blev trolovet med Anders Simonsen fra Vrensted. Ligeledes ses det at Christen Christensen i Hafg\u00e5rd 24 Januar 1703 blev trolovet med Dorthe Frandsdatter.<\/p>\n
<\/p>\n
(1) Tamperetten var en s\u00e6rlig ret som p\u00e5 4 \u00e5rlige tamperdage behandlede \u00e6gteskabssager. Den bestod af stiftamtmanden og nogle gejstlige medlemmer.
\n(2) Christen Nielsen if\u00f8lge kirkebogen blev begravet 25 maj 1697, 87 \u00e5r gammel. Der er ingen oplysninger om d\u00f8ds\u00e5rsagen.
\n(3) \u201dStryge mig om munden med en harefod\u201d er et gammelt udtryk som vel n\u00e6rmest betyder Holde mig hen med snak<\/p>\n
<\/p>\n
Marts 2026 – Hans J\u00f8rgen Poulsen<\/em><\/p>\n fhv. t\u00f8mrermester i Kaas<\/em><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I pressen h\u00f8rer man ofte om arrangerede \u00e6gteskaber i indvandrerkredse. Disse tvangs\u00e6gteskaber forekommer oftest blandt mennesker som kommer fra lande med en helt anden kultur, og med ingen eller n\u00e6sten ingen mulighed for hj\u00e6lp fra det offentlige. Her er de unge som \u00f8nsker at gifte sig, og som ingen uddannelse har, n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af … L\u00e6s videre “Et brudt \u00e6gteskabsl\u00f8fte og hvad det kunne f\u00f8re til.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-48501","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48501","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=48501"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48525,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48501\/revisions\/48525"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=48501"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=48501"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=48501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}