{"id":48442,"date":"2026-02-12T14:47:21","date_gmt":"2026-02-12T13:47:21","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=48442"},"modified":"2026-03-01T09:37:23","modified_gmt":"2026-03-01T08:37:23","slug":"lejtepigen-en-vrensted-historie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=48442","title":{"rendered":"Lejtepigen. – En Vrensted Historie"},"content":{"rendered":"

\u00a0 \u00a0 \u00a0 Historien er leveret Hans Poulsen, kaas<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Lejtepigen boede i en lille hytte p\u00e5 Vrensted k\u00e6r. Hun beskrives som en lille mager kvinde med stor hage, lang n\u00e6se og r\u00f8de \u00f8jne. Hun havde en hejsestok i h\u00e5nden, og s\u00e5 ejede hun en flok g\u00e6s og en sort kat. S\u00e5ledes sagde min meddeler en 76-\u00e5rig skomager, som bor i Vrensted, og er f\u00f8dt samme sted, – og han fortalte mig, at byskolenl\u00e6reren havde en k\u00e6rlod hvor Lejtepigens g\u00e6s ville v\u00e6re, og de \u00f8delagde hans korn, dette tog han meget fortrydeligt op. En dag bestemte han, nu skulle det v\u00e6re slut, og han var meget vred da han n\u00e5ede hen til huset hvor han traf Lejtepigen udenfor, og i sin hidsighed slog han l\u00f8s p\u00e5 hende med sin stok. Til skolemesterens store forf\u00e6rdelse opdagede han, at han stod og bankede p\u00e5 en rund t\u00f8rvestak.<\/p>\n

En gang var Lejtepigens g\u00e6s l\u00f8bet v\u00e6k, men hen p\u00e5 aftenen kom der en lille hund gennende med g\u00e6ssene. Det var selvf\u00f8lgelig Lejtepigen som havde omskabt sig (som det hed). En gang pr\u00e6sten var p\u00e5 jagt, sk\u00f8d han en hare, som l\u00f8b ind ad Lejtepigens h\u00f8nselem, men da pastoren kom ind og ville have haren, stod Lejtepigen og t\u00f8rrede blodet af sin ene fod, men der var ingen hare at finde.<\/p>\n

En j\u00e6gersmand ved navn Niels Henrik gik p\u00e5 jagt ude i k\u00e6rene, og han sk\u00f8d p\u00e5 en r\u00e6v, men r\u00e6ven sprang over k\u00e6ldergr\u00f8ften, hvor den sad og gloede p\u00e5 Niels Henrik. Hunden som han havde med, opgav forf\u00f8lgelsen, og kom hylende tilbage, og da Niels Henrik atter ville skyde, var b\u00f8ssen forhekset, og kunne ikke skyde, det var selvf\u00f8lgelig Lejtepigen han havde skudt p\u00e5. Hun havde ogs\u00e5 evne til at tr\u00e6kke fugle til huset, store fede fugle, som hun slagtede, ligesom hun kunne f\u00e5 folk til at fare vildt ude i k\u00e6rene. Engang kom hun ind p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor det var umuligt at f\u00e5 v\u00e6ven til at st\u00e5 lige, ligegyldigt hvad de gjorde, s\u00e5 hoppede og gyngede den, men efter at Lejtepigen havde f\u00e5et br\u00f8d og sul i posen, bad hun dem pr\u00f8ve varen, og nu stod den fast.<\/p>\n

Engang hun kom til Aasendrup (Vrensted sogn), var der stor opstandelse, pumpestangen til g\u00e5rdpumpen var bleven fjerner t\u00e1rsat, og var ingen steder at finde, men efter hun var blevet modtaget, bad hun dem se p\u00e5 bylden over d\u00f8ren mellem spisekammeret og k\u00f8kkenet, og der l\u00e5 pumpestangen. Lejtepigen sp\u00e5ede og helbredte de syge, hun lavede en salve af en ut som hun kaldte mesterod, med den salve kunne hun helbrede alt s\u00e5vel Fnat Son Helseskud.<\/p>\n

Met de Lejtepigen blev gammel og svag, fik hun ophold hos nogle bekendte eller sl\u00e6gtninge vester ude, og her endte hun sine dage, hun h\u00e6ngte sig i sin v\u00e6v.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Lejtepigen\u201d er en \u00e6ldre dansk betegnelse, som prim\u00e6rt blev brugt i landbosamfundet og i mindre byer i 1700- og 1800-tallet.<\/strong><\/p>\n

Betydning:<\/strong><\/p>\n

En lejtepige var typisk en ung, ugift kvinde, som arbejdede midlertidigt eller s\u00e6sonvist, ofte uden fast plads, men \u201clejet ind\u201d efter behov.<\/p>\n

Hun kunne fx arbejde som, tjenestepige p\u00e5 g\u00e5rde som hj\u00e6lp i husholdninger, som ekstra arbejdskraft ved h\u00f8st, slagtning eller andre travle perioder. Ordet kommer af \u201cat leje\u201d, alts\u00e5 at blive hyret for en periode.<\/p>\n

Social og historisk kontekst<\/strong><\/p>\n