<\/p>\n
Nedenst\u00e5ende erindringsskriv fra Morten Weise Olesen skal ses som en kort og uafsluttet \u201cpixiversion\u201d af hans mere omfattende erindringsskriverier. Et erindringsskriv der i omfang og indhold er blevet markant \u00e6ndret til at skulle blive til en bog eller rettere en familiekr\u00f8nike med den forel\u00f8bige arbejdstitel:<\/p>\n
\u201cWeise Olesen. En familiekr\u00f8nike fra Nordjylland gennem mere end 380 \u00e5r – fra f\u00e6steb\u00f8nder til stolte selvejerlandm\u00e6nd og byboere pr\u00e6get af sm\u00e5k\u00e5r, storhed, fald og genrejsning\u201d.<\/p>\n
Venlig hilsen
\nMorten Weise<\/p>\n
Erindringer om et godt og indholdsrigt liv <\/strong><\/p>\n \u2013 med bump p\u00e5 vejen.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Af sygehusdirekt\u00f8r Morten Weise Olesen<\/p>\n Forord<\/p>\n Af to omgange har jeg f\u00e5et en opfordring fra Jens Otto Madsen til at skrive om mit liv som et blandt flere bidrag til nogle bogudgivelser omhandlende historier fra Br\u00f8nderslev. Anledningen var, at Br\u00f8nderslev i 2021 kunne fejre sit 100-\u00e5rs K\u00f8bstadsjubil\u00e6um.\u00a0 F\u00f8rst i andet fors\u00f8g i marts 2023 takkede jeg ja.<\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt var jeg, efter flere \u00e5rs till\u00f8b, allerede i gang med mere omfattende skriverier om mit liv med dybe barndoms- og ungdomsr\u00f8dder i Br\u00f8nderslev. S\u00e5 \u201derindringstoget\u201d var allerede startet, havde forladt perronen og bev\u00e6get sig ud i forskellige retninger, sidespor og til tider ogs\u00e5 blinde spor uden dog at blive afsporet. Efter snart flere senior\u00e5r som pensioneret sygehusdirekt\u00f8r og et CPR-nr., der afsl\u00f8rer, at jeg i juli 2023 runder et skarpt hj\u00f8rne og bliver 70 \u00e5r, var det p\u00e5 tide, at skabe handling bag mine mange \u00f8nsker om at skrive mine erindringer.<\/p>\n Det nedenst\u00e5ende bidrag til Jens Otto Madsens bogudgivelse er s\u00e5ledes at betragte som en \u201dPixiversion\u201d af mine mere omfattende erindringsskriverier, som endnu ikke er f\u00e6rdigskrevet.<\/p>\n <\/p>\n Dette erindringsskriv er beretning om et p\u00e5 mange m\u00e5der us\u00e6dvanligt, sp\u00e6ndende og godt liv, der ogs\u00e5 har haft store bump p\u00e5 vejen, specielt i mine tidlige barndoms\u00e5r.<\/p>\n Det er historien om et liv, hvor mine f\u00f8rste leve\u00e5r var pr\u00e6get af store familiem\u00e6ssige tab\/tragedier med en mor, der blev alvorligt kr\u00e6ftsyg kort tid efter min f\u00f8dsel i 1953. Samtidig oplevede min familie den helt store \u00f8konomiske nedtur, hvor min far var tvunget til at s\u00e6lge Sejlstrup Hovedg\u00e5rd, og hvor familien med fem b\u00f8rn og en kr\u00e6ftsyg mor var t\u00e6t p\u00e5 at emmigrere til Kenya i Afrika i h\u00e5bet om at kunne \u201dstarte p\u00e5 en frisk\u201d.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 historien om, hvordan min familie, trods sygdom og \u00f8konomisk ruin, rejste sig igen ved en ufattelig viljestyrke og fighter\u00e5nd at genskabe trygge rammer for familien b\u00e5de \u00f8konomisk og socialt med base p\u00e5 Solvangsvej 36 A i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Det er desuden fort\u00e6llingen om en dreng, der trods nogle af barndommens tragedier som last og et middelm\u00e5digt folkeskoleforl\u00f8b, hvor nogle af l\u00e6rerne ikke kunne se den store fremtid for mig, alligevel form\u00e5ede at blive t\u00f8mrer, bygningskonstrukt\u00f8r, tre \u00e5rs arkitektstudie samt dobbeltkandidat fra Aarhus Universitet med topkarakterer.<\/p>\n Dertil en erhvervskarriere, der blandt andet sp\u00e6nder fra et job som fuldm\u00e6gtig i Arbejdsmarkedsn\u00e6vnets Sekretariat, planl\u00e6gningschef i ni \u00e5r p\u00e5 Skejby Sygehus, administrationschef p\u00e5 Randers Centralsygehus, ni \u00e5r som sygehusdirekt\u00f8r p\u00e5 Horsens og Br\u00e6dstrup Sygehus og som rosinen i p\u00f8lseenden mange \u00e5r som direkt\u00f8r for Det Nye Universitetshospital i Aarhus med ca. 10.000 ansatte og et anl\u00e6gsbudget p\u00e5 ca. 10 milliarder kroner.<\/p>\n <\/p>\n Det er mit \u00f8nske og h\u00e5b, at min fort\u00e6lling kan indgyde mod hos de mange unge, der har f\u00e5et en sk\u00e6v start p\u00e5 livet, og som for tidligt blev \u201dd\u00f8mt ude\u201d. Det er aldrig for sent!!<\/p>\n <\/p>\n Eller som min afd\u00f8de far, Jens Weise Olesen, skrev p\u00e5 side et i sin dagbog fra 1933, da han lige var startet som godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods:<\/p>\n \u201dMan kan hvad man vil, men slid skal der til\u201d<\/strong><\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u201dHvor der er en vilje, er der en vej\u201d.<\/strong><\/p>\n Eller som min mor, Herdis Weise Olesen, skrev i 1950\u2019erne, hvor hendes kr\u00e6ftsygdom var n\u00e5desl\u00f8s:<\/p>\n \u00a0\u201dGud give mig mod<\/u> og styrke til, at \u00e6ndre det, du kan \u00e6ndre, t\u00e5lmod<\/u> \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/strong>til at b\u00e6re det, der ikke kan \u00e6ndres, og visdom<\/u> til at skelne imellem\u00a0 \u00a0 \u00a0det\u201d<\/strong>.<\/p>\n I sandhed kloge livsanskuelser, som jeg gentagne gange i livet er vendt tilbage til, n\u00e5r livet b\u00f8d p\u00e5 store udfordringer.<\/p>\n Jeg \u00f8nsker jer alle god l\u00e6selyst og en st\u00e6rk tro p\u00e5 livet!<\/p>\n Indledning \u2013 till\u00f8b<\/strong><\/p>\n Som baggrund for mine skriverier har jeg, foruden egne erindringer, haft en r\u00e6kke kilder, dokumenter, billeder, for\u00e6ldrenes erindringer, samtaler etc. Dertil ikke mindst min hustru, Marian, der ogs\u00e5 er fra Br\u00f8nderslev, og som jeg har dannet par med i snart 54 \u00e5r og kendt i endnu l\u00e6ngere tid og derfor har v\u00e6sentlige f\u00e6lles erindringer med.<\/p>\n I denne sammenh\u00e6ng vil jeg ogs\u00e5 n\u00e6vne fem b\u00f8ger med historier fra Br\u00f8nderslev, som Jens Otto Madsen<\/u> har udgivet i 2021\/2022. Alle disse bidrag fra personer med tilknytning til Br\u00f8nderslev udg\u00f8r tilsammen et v\u00e6sentligt bidrag til Br\u00f8nderslevs historie.<\/p>\n Jeg vil ogs\u00e5 fremh\u00e6ve Poul Erik Andreasen<\/u> og de seniorer, der sammen med ham laver et fantastisk stykke arbejde med at holde \u201dhjulene i gang\u201d i Lokalhistorisk Arkiv for Br\u00f8nderslev. Poul Erik bidrager med utr\u00e6ttelig energi til at inspirere og holde interessen oppe p\u00e5 Facebookgruppen \u201dBr\u00f8nderslev. Fortiden i billeder og tekst<\/u>\u201d.<\/p>\n Gruppen har ca. 5.700 medlemmer, hvor stadig flere nuv\u00e6rende og tidligere bysb\u00f8rn kommer til. Dette ikke mindst fordi Poul Erik fodrer gruppen ved n\u00e6sten dagligt, at l\u00e6gge billeder ud med personskildringer, dokumenter samt forenings- og erhvervsprotokoller. At dette er til stor gl\u00e6de og inspiration fremg\u00e5r tydeligt at den l\u00f8bende kommentarlyst, som pr\u00e6ger gruppen.<\/p>\n Med udgangspunkt i al denne inspiration og bidrag til genopfriskning af minder er udfordringen s\u00e5, at finde ud af, hvilke episoder og faser i ens liv, man skal v\u00e6lge at prioritere?<\/p>\n Er der enkelte \u00e5r, steder eller begivenheder i ens liv, der efterh\u00e5nden som tiden g\u00e5r, vil vise sig at v\u00e6re det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres og indfange netop de begivenheder i livet, hvorom alt tidligere dr\u00f8mmeagtigt peger ind imod, og hvor alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning jeg selvf\u00f8lgelig ikke erkender f\u00f8r langt senere? Og er det muligt, at vurdere, hvilken radius der har v\u00e6ret omkring begivenhederne, som passerens spids har identificeret?<\/p>\n Svaret m\u00e5 v\u00e6re, ja, det er det, og jeg skal ikke have talt l\u00e6nge med et andet menneske, f\u00f8r man kan indkredse tid og sted for dette br\u00e6ndpunkt i vedkommendes liv. For efterh\u00e5nden som vi bliver \u00e6ldre, fort\u00e6ller vi ofte de sammen historier igen og igen m\u00e5ske i h\u00e5bet om, at jeg som erindringsskriver, mens jeg fort\u00e6ller, kommer til at skrive noget, der vil overraske mig selv, og m\u00e5ske derfor ogs\u00e5 vil v\u00e6re v\u00e6rd at l\u00e6se for andre.<\/p>\n Man kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, hvorfor overhovedet g\u00e5 i gang med at skrive sine erindringer \u2013 og for hvem? For at uds\u00e6tte d\u00f8den, for at vinde sin elskede tilbage, for at indfange og evigg\u00f8re \u00f8jeblikke, der ellers altid ville v\u00e6re g\u00e5et tabt og omvendt, m\u00e5ske for at slippe af med andre \u00f8jeblikke i h\u00e5bet om, at de ikke hjems\u00f8ger en i det uendelige?<\/p>\n Eller er det bare gl\u00e6den ved at skrive og genopfriske livets mest vidunderlige stunder, eller for at skrive sig ud af de st\u00f8rste modgange i livet? Forel\u00f8big m\u00e5 mit svar v\u00e6re, som Bob Dylan sang det i 1962: \u201dThe answer is blowin in the Wind\u201d. Sp\u00f8rgsm\u00e5lets besvarelse lader jeg forel\u00f8bigt ligge. M\u00e5ske bliver det i bakspejlets klare lys muligt at svare under skriverierne eller n\u00e5r de er f\u00e6rdige?<\/p>\n <\/p>\n Fra Jens Otto var der, bortset fra det tekniske format, frit valg p\u00e5 alle hylder, b\u00e5de hvad ang\u00e5r indhold og omfang. S\u00e5ledes fritstillet var det bare at gribe pennen\/tastaturet og g\u00e5 i gang med erindringsskriverierne.<\/p>\n For yderligere at genopfriske min hukommelse og hente inspiration, specielt fra mine barndoms- og ungdoms\u00e5r, har jeg v\u00e6ret p\u00e5 flere ture i Br\u00f8nderslev og bes\u00f8gt en r\u00e6kke steder, som har haft s\u00e6rlig betydning for mit liv. Disse ture langs \u201dMemory Lane\u201d og samtaler med g\u00e6ve Br\u00f8nderslevbeboere omfattende blandt andet: Kvarteret omkring Solvangsvej, Skolegades Skole, \u201dFriluftsbadet\u201d, Hedelunden, kirkeg\u00e5rden med familiegravstedet, Hotel Ph\u00f8nix, Dj\u00e6vlebakkerne, Markedspladsen, spejderhytten i S\u00f8ndergade, Br\u00f8nderslev centrum, Br\u00f8nderslevhallen, Smalbyg\u00e5rd, N\u00f8rre \u00c5, Grindsted Plantage og ikke mindst mit barndoms- og ungdomshjem p\u00e5 Solvangsvej 36 A osv, osv.<\/p>\n Med baggrund heri har jeg i dette erindringsskriv valgt, at s\u00e6tte s\u00e6rlig fokus p\u00e5 min barndom og ungdom i og omkring Br\u00f8nderslev fra min f\u00f8dsel i 1953 til \u201dteltp\u00e6lene\u201d definitivt blev rykket op i 1974, hvor jeg i Aarhus fortsatte mine videreg\u00e5ende uddannelser, stiftede familie, gjorde erhvervskarriere osv. Dog har jeg til trods for, at Aarhus i \u00e5rtier har v\u00e6ret min base, fastholdt forbindelseslinerne til Nordjylland og Br\u00f8nderslev blandt andet via vores sommerhus ved L\u00f8nstrup og svigerfor\u00e6ldrenes bop\u00e6l i Dannebrogsgade.<\/p>\n Familiehistorie og landmandsliv i Nordjylland \u2013 tilbage til r\u00f8dderne.<\/strong><\/p>\n Begge mine afd\u00f8de for\u00e6ldre har dybe f\u00e6lles familier\u00f8dder, der r\u00e6kker flere \u00e5rhundreder tilbage p\u00e5 landet i Nordjylland og i s\u00e6rdeleshed omr\u00e5derne omkring Sejlstrup, Smidstrup, Rakkeby, Hundelev, Jelstrup, Vennebjerg osv. N\u00e5r jeg skriver f\u00e6lles familier\u00f8dder, skal det forst\u00e5s bogstaveligt, idet min fars farfar og og min mors morfar var br\u00f8dre. En milep\u00e6l i min og deres f\u00e6lles familiehistorie med landmandsliv var gennemf\u00f8relsen af en r\u00e6kke Landbrugsreformer, der skyllede ind over Danmark i slutningen af 1700-tallet, og som p\u00e5 afg\u00f8rende vis \u00e6ndrede vilk\u00e5rene for b\u00e5de herreg\u00e5rde og f\u00e6steb\u00f8nder, herunder oph\u00e6velsen af Stavnsb\u00e5ndet, afskaffelse af hoveriet, udstykning af hovmarkerne omkring herreg\u00e5rdene osv. Alt sammen reformer, der med stor effekt satte gang i selvst\u00e6ndigg\u00f8relsen p\u00e5 landet, hvor f\u00e6steb\u00f8nder i stort antal ved opk\u00f8b af jorden p\u00e5 hovmarkerne blev selvst\u00e6ndige og selvejende landm\u00e6nd.<\/p>\n S\u00e5ledes ogs\u00e5 for min familie, hvor mine forf\u00e6dre i stort antal boede, levede og arbejdede i og omkring Sejlstrup Hovedg\u00e5rd. Sejlstrups historiske r\u00f8dder g\u00e5r helt tilbage til 1200-tallet, og den var i mange \u00e5r ejet af skiftevis den danske Krone og B\u00f8rglumbispen. I 1534 blev Sejlstrup Hovedg\u00e5rd nedbr\u00e6ndt af Skipper Clement og hans bondeh\u00e6r under \u201dGrevens Fejde\u201d, mens den tilh\u00f8rte B\u00f8rglumbispen Stygge Krumpen, som desuden havde en r\u00e6kke andre besiddelser, blandt andet Voerg\u00e5rd Slot. Efter branden, genopbygningen og Reformationen i 1536 overgik en r\u00e6kke af kirkens besiddelser til Kronen, herunder ogs\u00e5 Sejlstrup Hovedg\u00e5rd. I slutningen af 1600-tallet og frem har g\u00e5rden v\u00e6ret i privateje.<\/p>\n I slutningen af 1700-tallet fik Landboreformernes gennemf\u00f8relse stor betydning for Sejlstrup og min familie. P\u00e5 dette tidspunkt var min tip-tipoldefar Mads Olesen f\u00e6stebonde p\u00e5 Sejlstrup. Da den dav\u00e6rende ejer i 1798 fik kongelig tilladelse til i henhold til Landboreformerne at p\u00e5begynde udstykning af hovmarkerne, \u00e5bnede der sig helt nye muligheder for min familie. I 1801 opk\u00f8bte min tip-tipoldefar s\u00e5ledes et stort stykke af Sejlstrups hovmark og gik fra at v\u00e6re f\u00e6stebonde til at v\u00e6re selvejerbonde p\u00e5 g\u00e5rden Flaget. En dristig beslutning, der over de n\u00e6ste godt 200 \u00e5r bet\u00f8d, at min familie i den grad fik fodf\u00e6ste som selvejerb\u00f8nder p\u00e5 mange af g\u00e5rdene omkring Sejlstrup. Alle sammen betydelige g\u00e5rde i samtiden med hver ca. 100-200 t\u00f8nder land. Det var g\u00e5rde som Flaget, Krogtoft, Martineminde, Altoft, Hunderupg\u00e5rd, Stadeg\u00e5rd, Smedeg\u00e5rd, H\u00f8jlund, Haung\u00e5rd, Smidstrupg\u00e5rd og Tofteg\u00e5rd osv.<\/p>\n Kronen p\u00e5 v\u00e6rket kom ca. 250 \u00e5r senere, da min far k\u00f8bte Sejlstrup Hovedg\u00e5rd, hvor jeg blev f\u00f8dt den 19. juni 1953. Det skulle senere ogs\u00e5 vise sig at blive enden p\u00e5 en over 250-\u00e5rig udbredt familiem\u00e6ssig livsform som landm\u00e6nd i et relativt afgr\u00e6nset omr\u00e5de i Nordjylland. En livsform, hvor driftige landm\u00e6nd fra familien b\u00e5de var en del af og p\u00e5virkede udviklingen af lokalsamfundet i sognene omkring Hundelev. Det v\u00e6re sig som driftige landm\u00e6nd, sognefogeder, drivning af stude langs H\u00e6rvejen til det Nordtyske marked og retur igen med prangerpungen godt sn\u00f8ret sammen og fyldt med klingende skilling osv. Det var b\u00f8nder, der var vidne til og drivere af en omfattende og l\u00f8bende forandring af dansk landbrug fra f\u00e6steb\u00f8nder til stolte, selvbevidste og selvst\u00e6ndige landm\u00e6nd, der kr\u00e6vede stemmeret.<\/p>\n Udviklingen bet\u00f8d samtidig et opbrud i den tryghed som landsbyf\u00e6llesskabernes livsform bidrog til. De var ogs\u00e5 vidende til en udvikling af Andelsbev\u00e6gelsen p\u00e5 landet, mekaniseringen, konkurrencen fra Amerika, hvor overgangen fra sejlskibe til dampskibe medf\u00f8rte en h\u00e5rd konkurrence fra de store overs\u00f8iske kornproducenter osv.<\/p>\n De var vidende til den industrielle udvikling og mekanisering, der medf\u00f8rte en enorm afvandring fra land til by, hvor det blev stadig sv\u00e6rere at br\u00f8df\u00f8de de mange b\u00f8rn og landbrugsfamilier, der kun havde begr\u00e6nsede muligheder for selv at blive selvst\u00e6ndige landm\u00e6nd.<\/p>\n En udvikling, der mod slutningen af 1800-tallet medf\u00f8rte en betydelig affolkning fra landdistrikterne til byerne eller via emigration til specielt Amerika. Konkret bet\u00f8d det, at op mod 15-20% af lokalbefolkningen i dele af Nordjylland i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5rtier emigrerede til overs\u00f8iske lande. S\u00e5ledes ogs\u00e5 min egen familie, hvor flere med en enkeltbillet i lommen emigrerede til Amerika og New Zealand omkring \u00e5r 1900.<\/p>\n Nogle blev farmere \u201dderovre\u201d. Andre blev guldgravere og pelsj\u00e6gere i Alaska og deltog p\u00e5 amerikansk side i 1. Verdenskrig, hvor de var vidende til grusomme oplevelser ved fronten med d\u00f8d, leml\u00e6stelse, gasforgiftning osv. Alt sammen dokumenteret ved bevarede dagbogsoptegnelser og billeder.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre og deres baggrund<\/strong><\/p>\n Min far, Jens Weise Olesen<\/u>, er f\u00f8dt p\u00e5 Holteg\u00e5rd ved T\u00e5rs den 24. august 1904 og d\u00f8d i Br\u00f8nderslev den 22. november 1990. Han var den \u00e6ldste af tre br\u00f8dre og \u201df\u00f8dt\u201d til at forts\u00e6tte en \u00e5rhundrede lang tradition\/livsform i familien og blive selvst\u00e6ndig landmand. I lige linje p\u00e5 f\u00e6dresiden har man ejet og drevet landbrug p\u00e5 Holteg\u00e5rd, Martinsminde, Krogtoft, Flaget og Sejlstrup.<\/p>\n Sin barndom og ungdom tilbragte min far i trygge \u00f8konomiske og familiem\u00e6ssige rammer i og omkring Holteg\u00e5rd. Hans for\u00e6ldre var meget strikse med, at far, foruden opl\u00e6ring i landbrug, skulle passe sin skolegang og lektier, f\u00f8rst i den lokale folkeskole i T\u00e5rs og derefter fire \u00e5r p\u00e5 privatskole i Hj\u00f8rring. Min far har foruden detaljerede dagbogsskriverier i mange \u00e5r samt bevarelse af en stor billedsamling ogs\u00e5 skrevet sine sammenh\u00e6ngende erindringer om et landmandsliv d\u00e6kkende perioden 1904-1953, hvor jeg blev f\u00f8dt. Alle hans skriverier giver en st\u00e6rk personlig og familiem\u00e6ssig skildring af livet p\u00e5 landet gennem 50 \u00e5r, men udg\u00f8r foruden en sl\u00e6gtshistorie, ogs\u00e5 en interessant samtidshistorie.<\/p>\n Som ung mand p\u00e5 18 \u00e5r flyttede min far i 1923 hjemmefra for at starte som landv\u00e6senselev p\u00e5 den store g\u00e5rd Gammel Buurholt med ca. 380 t\u00f8nder land og en betydelig bes\u00e6tning og folkehold. I \u00e5rene derefter fortsatte han med b\u00e5de praktisk, ledelses- og uddannelsesm\u00e6ssig opl\u00e6ring i langbrug. Han var elev p\u00e5 Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus og blev senere ogs\u00e5 uddannet som kontrolassistent p\u00e5 Asmild Klosters Landbrugsskole.<\/p>\n I 1930 blev far forvalter p\u00e5 Gammel Buurholt. Allerede i 1931 dukkede den store mulighed op for far, da han s\u00f8gte og fik jobbet som godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods. Han arbejdede som godsforvalter her i fem \u00e5r.<\/p>\n Efter et mange\u00e5rigt l\u00e6rings-og uddannelsesforl\u00f8b inden for landbrug besluttede han som 33-\u00e5rig i 1936, at nu var tiden moden til at k\u00f8be sin egen g\u00e5rd. Ved k\u00f8bet af Vester Mellerup i n\u00e6rheden af Jerslev blev far propriet\u00e6r og \u201dherre i eget hus\u201d. G\u00e5rden var p\u00e5 164 t\u00f8nder land og havde til start en bes\u00e6tning p\u00e5 ca. 35 brogede malkek\u00f8er og et tilsvarende antal ungkreaturer, tre spand heste, svinehold osv. Folkeholdet bestod foruden min far af en forkarl, en fast daglejer, en gift fodermester, en husbestyrerinde og en ung pige. Frue i huset kom der f\u00f8rst syv \u00e5r senere, da min far giftede sig med min mor.<\/p>\n Fars tvillingebr\u00f8dre blev ogs\u00e5 selvst\u00e6ndige landm\u00e6nd. Harry k\u00f8bte en g\u00e5rd i 1935 ved Skibsby lige uden for Hj\u00f8rring. Martin overtog barndomshjemmet Holteg\u00e5rd ved faderens d\u00f8d i 1939.<\/p>\n Min mor, Herdis Toftegaard Pedersen<\/u>, er f\u00f8dt den 24. maj 1916 p\u00e5 Hvilsh\u00f8j Mejeri ved Jerslev og d\u00f8d i Br\u00f8nderslev den 12. april 1979. Hun var den yngste af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 fire, der alle er f\u00f8dt p\u00e5 mejeriet.<\/p>\n Min mormor Hanna stammer fra Rakkeby, hvor hendes for\u00e6ldre ejede g\u00e5rden Tofteg\u00e5rd. Hun var del af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 i alt syv b\u00f8rn, der alle er f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden. Mormors s\u00f8skende har haft en omtumlet barndom og ungdom pr\u00e6get af utryghed p\u00e5 grund af faderens lemf\u00e6ldige omgang med alkohol. Faderen d\u00f8de i 1900 og efterlod en misligholdt g\u00e5rd og en enkefrue uden \u00f8konomiske midler. B\u00f8rnene havde derfor ingen muligheder for at overtage g\u00e5rden eller udsigt til en arv, der kunne give dem et \u00f8konomisk rygst\u00f8d i deres videre liv.<\/p>\n Konsekvenserne blev, at de tre af min mormors yngre br\u00f8dre emigrerede til Amerika i 1904 og 1906 i en alder af 14, 16 og 18 \u00e5r. Deres videre liv i Amerika er detaljeret beskrevet via deres udf\u00f8rlige dagbogsoptegnelser og billeder. Alle tre startede tilv\u00e6relsen derovre med h\u00e5rdt arbejde i skovene efterfulgt af senere liv som farmere i staten Washington. En af br\u00f8drene flyttede til Alaska, hvor han i ni \u00e5r levede og arbejdede som guldgraver og pelsj\u00e6ger indtil han som 27-\u00e5rig i 1917 meldte sig til den amerikanske h\u00e6r under 1. Verdenskrig. Han blev i 1918 sendt med h\u00e6ren til slagmarkerne ved Argonneskovene, hvor han som skarpskytte tog del i de afg\u00f8rende og grufulde slag under Meuse-Argonneoffensiven, der startede den 26. september 1918 og sluttede den 11. november 1918. I offensiven deltog ca. 550.000 mand fra Amerika, Frankrig og Tyskland, og slaget var et af 1. Verdenskrigs mest blodige, hvor ca. 290.000 soldater mistede livet. Offensivens afslutning markerede samtidigt slutningen p\u00e5 1. Verdenskrig, hvor Tyskland kapitulerede. Han har i sine dagbogsoptegnelser givet en l\u00f8bende og meget detaljeret beskrivelse af det helvede, som pr\u00e6gede skyttegravskrigens afsluttende fase.<\/p>\n Min mormors to s\u00f8stre emigrerede til New Zealand i 1897 og k\u00e6mpede en h\u00e5rd kamp for at f\u00e5 fodf\u00e6ste her.<\/p>\n Mormor Hanna blev livet igennem i Danmark, hvor hun i 1903 som 22-\u00e5rig blev gift med mejeribestyrer Martin Pedersen. De skabte \u00f8konomisk og familiem\u00e6ssigt trygge rammer for min mor og hendes tre s\u00f8skendes opv\u00e6kst p\u00e5 Hvilsh\u00f8j mejeri.<\/p>\n Foruden den trygge opv\u00e6kst var min mor, Herdis, ogs\u00e5 pr\u00e6get af datidens normer for kvindeopdragelse. Det vil sige, at hun foruden skolegang skulle opdrages i klassiske kvindedyder med opl\u00e6ring i husf\u00f8relse og forberedelse til at v\u00e6re den gode hustru, der tager sig af mand, hjem og b\u00f8rn. Det bet\u00f8d, at hun i 1933 kom p\u00e5 Halvorsminde Efterskole syd for Hj\u00f8rring. Skolen var efter 1923 for b\u00e5de drenge og piger forst\u00e5et s\u00e5ledes, at drengene gik p\u00e5 skolen i vinterhalv\u00e5ret og havde klassiske fag inden for blandt andet sl\u00f8jd, gymnastik, regning, naturl\u00e6re osv. Pigerne gik p\u00e5 skolen i sommerhalv\u00e5ret med hovedv\u00e6gt p\u00e5 fag inden for \u201dhusgerning\u201d. Da min mor gik p\u00e5 skolen i 1933, havde man lige bygget et v\u00e6vehus, der gav mulighed for udvidet sykursus. Et supplerende kursus, der senere skulle f\u00e5 afg\u00f8rende betydning for min mors arbejdsm\u00e6ssige karriere.<\/p>\n Efter endt skolegang p\u00e5 Halvorsminde, var min mor hjemme igen p\u00e5 Hvilsh\u00f8j mejeri, hvor hun hjalp til. Her blev hun forelsket i broderen til sin bedste veninde fra Halvorsminde. Han hed Eskild K\u00fclerich og var s\u00f8n af pr\u00e6sten fra \u00d8ster Hornum. I 1935 startede Eskild p\u00e5 teologistudiet p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, og mor flyttede med. Allerede i 1936 flyttede hun hjem til Nordjylland, hvor hun i et \u00e5r var husholdningselev p\u00e5 den st\u00f8rre g\u00e5rd Korslund ved Hallund.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nedenst\u00e5ende erindringsskriv fra Morten Weise Olesen skal ses som en kort og uafsluttet \u201cpixiversion\u201d af hans mere omfattende erindringsskriverier. Et erindringsskriv der i omfang og indhold er blevet markant \u00e6ndret til at skulle blive til en bog eller rettere en familiekr\u00f8nike med den forel\u00f8bige arbejdstitel: \u201cWeise Olesen. En familiekr\u00f8nike fra Nordjylland gennem mere end … L\u00e6s videre “Erindringer om et godt og indholdsrigt liv \u2013 med bump p\u00e5 vejen.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-48027","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48027","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=48027"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48027\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48028,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/48027\/revisions\/48028"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=48027"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=48027"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=48027"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}