Umiddelbar livsgl\u00e6de er en naturlig sindstilstand hos b\u00f8rn men trods megen tale om udbredt surhed, d\u00e5rlige nerver og andre f\u00f8lger af tidens jag tr\u00e6ffes den heldigvis ogs\u00e5 hos voksne i alle aldersklasser. M\u00e5ske er det betegnende at disse voksne samtidig har bevaret noget af barnets p\u00e5 en gang f\u00f8lsomme og frejdige sind.<\/p>\n
Det er v\u00e6rdifuldt n\u00e5r man vel at m\u00e6rke forst\u00e5r at skelne mellem det \u00e6gte barnlige og det barnagtige. Det er blevet noget f en kliche at tale om \u201dalle raske drenge mellem 5 og 75 \u00e5r\u201d men udtrykket har dog en vis gyldighed. Kun kan det blive n\u00f8dvendigt at flytte aldersgr\u00e6nsen endnu nogle \u00e5r op. Man har bevis for det i Saltum.<\/p>\n
Beviset er den 81 \u00e5rige tandtekniker Th. Klitg\u00e5rd. Naturligvis kan alderen ikke helt skjules for n\u00e5r han kommer med det der i en politiraport ville kaldes j\u00e6vn frisk fart i en knaldr\u00f8d lav sportsbetonet sedan standser og hopper ud stadig i j\u00e6vn frisk fart ville man dog ansl\u00e5 ham til at v\u00e6re en mand der st\u00e6rkt n\u00e6rmede sig de 60. N\u00e5r man taler med ham vil man indr\u00f8mme at han faktisk er en frisk mand \u2013 i betragtning af de 60.<\/p>\n
Stak af til Amerika som 17 \u00e5rig.<\/strong><\/p>\n Men Klitg\u00e5rd har n\u00e6ppe i sit 81 \u00e5rige liv 20 \u00e5r som han vil have undv\u00e6ret. Han har taget en dag ad gangen nydt den og ved aften lagt den til sin alder og gl\u00e6det sig til den n\u00e6ste morgen at begynde p\u00e5 en ny dag.<\/p>\n Han m\u00f8der stadig livet med den samme nyfigenhed og eventyrlyst som fik ham til som 17 \u00e5rig at l\u00f8be af skr\u00e6dderl\u00e6re og stikke af til Amerika. Nu kan man nok af hans p\u00e5 engang drengede friskhed og robuste mandfolkev\u00e6sen se, at det var galt at s\u00e6tte ham i skr\u00e6dderl\u00e6re, men faderen var skr\u00e6dder i Tranum og skr\u00e6dder skulle drengen ogs\u00e5 v\u00e6re. Han var ogs\u00e5 n\u00e6r blevet det for f\u00f8rst tog faderen ham i l\u00e6re og dern\u00e6st blev han sendt til \u00c5lborg som forbundter hos en skr\u00e6ddermester der.<\/p>\n N\u00e5l og tr\u00e5d var dog ikke n\u00e6r nok til at give ham udl\u00f8sning for de unge upr\u00f8vede kr\u00e6fter. Der skulle mere til og det fandt han i atletklubben, hvor han ivrigt dyrkede b\u00e5de v\u00e6gtl\u00f8ftning brydning og gymnastik. Det var ogs\u00e5 der han traf den kammerat der gav ham rejsegriller i hovedet. Kammeraten var begejstret for Amerika \u00a0og de var enige om at udvandre. De kom ogs\u00e5 af sted begge to, men ikke sammen.<\/p>\n Nabo til indianer-reservat.<\/strong><\/p>\n I 1897 rejste Klitg\u00e5rd som 17 \u00e5rig til Amerika hvor han ops\u00f8gte en farbror der var farmer i South Dakota. Han var m\u00e5ske p\u00e5 sin vis lidt doven den farbror, men han forstod at tjene penge fort\u00e6ller Klitg\u00e5rd. Han havde sin farm lige op mod et indianer-reservat. Huset vat et tr\u00e6hus der tidligere havde v\u00e6ret brugt til skole og det havde den fordel at det kunne flyttes, n\u00e5r man efter et sindrigt system fik anbragt en vogn under hvert hj\u00f8rne og forbundet disse med nogle sv\u00e6re dragere.<\/p>\n Det var en fordel for den m\u00e5de han drev farm p\u00e5. Han dyrkede selv 160 acres land, men holdt omkring 230 kreaturer, hvoraf kun en snes var malkek\u00f8er og resten fedkv\u00e6g. Det var af hensyn til fedekv\u00e6get han gerne ville v\u00e6re nabo til indianerne og efterh\u00e5nden som reservatet blev gjort mindre og gr\u00e6nsen flyttet flyttede han med for han var gode venner med indianerne og havde lov til at lade kv\u00e6get gr\u00e6sse p\u00e5 deres arealer.<\/p>\n Og det kunne nok lade sig g\u00f8re i al fredsommelighed?<\/p>\n Ja det kunne. Disse indianere der hovedsagelig var af Sioux stammen var dejlige mennesker. Jeg bes\u00f8gte dem sammen med min f\u00e6tter. De var reserverede og f\u00e5m\u00e6lte og trak sig hurtigt tilbage. N\u00e6ste gang foreslog min f\u00e6tter at jeg skulle pr\u00f8ve at lave gymnastik for dem. De blev interesserede, men resultatet var alligevel det samme, lidt efter lidt forsvandt de.<\/p>\n Blandede blod med h\u00f8vdinges\u00f8n.<\/strong><\/p>\n Det gentog sig nogle gange og blandt de yngre indianere var der en ung mand fra en anden stamme. Hans far havde v\u00e6ret h\u00f8vdingmen var d\u00f8d og han var nu optaget i denne stamme. En dag gik vi en tur sammen p\u00e5 pr\u00e6rien. Han var f\u00e5m\u00e6lt som de andre, men pludselig standsede han tog en n\u00e5l frem stak sig i h\u00e5nden s\u00e5 blodet dryppede ned i st\u00f8vet. Derefter rakte han mig n\u00e5len og pegede p\u00e5 bloddr\u00e5berne. Jeg blev klar over at jeg skulle g\u00f8re det samme. Vi skulle blande blod.<\/p>\n Virkningen udeblev ikke. Da vi kom tilbage til lejren lagde han en arm om mine skuldre og pludselig stimlede indianerne sammen om os. For f\u00f8rste gang talte de engelsk til mig. Det blev indledningen til et trofast venskab, og ingen kan v\u00e6re mere trofaste eller vise st\u00f8rre sammenhold end indianerne.<\/p>\n Hvor l\u00e6nge blev de der?<\/p>\n Jeg blev p\u00e5 farmen et \u00e5rs tid. Da jeg fik et slemt tilf\u00e6lde af solstiksagde l\u00e6gen at jeg m\u00e5tte s\u00f8ge andet arbejde. S\u00e5 rejste jeg f\u00f8rst til en faster der var gift med en tandl\u00e6ge i Del Rapid. En tandl\u00e6ge i Amerika l\u00e6rer sit fag p\u00e5 fire \u00e5r som et h\u00e5ndv\u00e6rk og hvert \u00e5r afsluttes med en eksamen. N\u00e5, der fik jeg lyst til at l\u00e6re faget der alts\u00e5 omfatter det der her hjemme er tandl\u00e6ge arbejde og det der er tandteknikkerens arbejde. Der blev jeg i tre \u00e5r og var s\u00e5 igen p\u00e5 farmen en tid indtil jeg rejste hjem i 1902.<\/p>\n Ballade i Saloonen.<\/strong><\/p>\n Men venskabet med indianerne ?.<\/p>\n Jeg bes\u00f8gte dem af og til mens jeg boede i Del Rapid. Men jeg skal ikke fort\u00e6lle for meget om indianerne for folk tror ikke gerne p\u00e5 noget de ikke selv har erfaring for. Men de er trofaste ud over alle gr\u00e6nser. Mens jeg f\u00f8rst var p\u00e5 farmen skulle min f\u00e6tter og jeg en dag til byen med korn. Da vi havde l\u00e6sset af gik vi ind p\u00e5 en saloon og her m\u00f8dte vi en neger Joe Hyntemeyer, som jeg kendte da vi tidligere havde konkurreret med hinanden i atletik. Han var specialist i kuglest\u00f8dning. I en saloon var den ene side altid tom gulvplads og vi l\u00f8b og slog kraftspring og lignende. S\u00e5 pr\u00f8vede vi h\u00e5ndstand op ad v\u00e6ggen b\u00f8jede armene og h\u00e6vede os op igen. Det vil sige han gik lige p\u00e5 n\u00e6sen \u2013 og s\u00e5 kom jeg til at grine.<\/p>\n Det skulle jeg aldrig have gjort. Lidt senere sp\u00e6ndte min f\u00e6tter for mens jeg s\u00f8rgede for nogle indk\u00f8b, men da jeg var p\u00e5 vej tilbage slog han mig ned bagfra. Det fik indianerne at vide og hver aften rejste der p\u00e5 skift to mand til byen for at passe negeren op. Han skulle lide straf efter deres s\u00e6rlige regler og det bet\u00f8d i dette tilf\u00e6lde at han skulle have v\u00e6ret bundet til halen af en hest og p\u00e5 den m\u00e5de sl\u00e6bes ud af byen. Det h\u00f8rte jeg f\u00f8rst lang tid efter og jeg var lykkelig for at de ikke fandt ham. Men s\u00e5 gode og trofaste venner som indianerne finder man ikke i hele Europa.<\/p>\n I mellemtiden blev pigen jordemoder.<\/strong><\/p>\n Hvorfor rejste de i det hele taget tilbage til Danmark.<\/p>\n En dag ude p\u00e5 farmen var jeg kommet til at fort\u00e6lle min f\u00e6tter om en dansk jul. Jeg havde ikke l\u00e6ngtes f\u00f8r, men nu gjorde jeg pludselig og min f\u00e6tter fik lyst til at opleve en dansk jul. Da gik vi hjem og sagde det til hans far. Han sagde straks \u201drejs\u201d og jeg vil give jer en skilling til hj\u00e6lp hvis i vil love at komme tilbage med en dansk kone.<\/p>\n Lykkedes det s\u00e5 ? Ja for min f\u00e6tter, han fandt en pige i Danmark og rejste tilbage til farmen med hende.<\/p>\n Og de fandt ingen?<\/p>\n Jeg havde fundet en pige inden jeg rejste til Amerika. Nu var hun i mellemtiden blevet jordemoder og s\u00e5 ville hun ikke med til Amerika. Vi blev gift i 1902 og jeg arbejdede med mange forskellige ting inden jeg i 1921 fandt p\u00e5 at jeg ville til Amerikafor at blive f\u00e6rdig som tandtekniker og supplere op med det nye der var kommet til. S\u00e5 rejste jeg og tog vores \u00e6ldste datter p\u00e5 18 \u00e5r med. Jeg blev der i otte m\u00e5neder og rejste alene tilbage. Pigen? Ja hun giftede sig med en ung farmer hun traf derovre. Han var fra Tranum. Nu er hun gift med en entrepren\u00f8r \u2013 og han er her fra egnen. De var sidst hjemme til vores guldbryllup i 1952.<\/p>\n H\u00f8vdingens korte tale.<\/strong><\/p>\n Bes\u00f8gte de indianerne i anden omgang?<\/p>\n Ja og det er blandt andet derfor jeg t\u00f8r sige at de er trofaste. De m\u00e5bede da jeg pludselig dukkede op p\u00e5 en motorcykel. Den gamle h\u00f8vding sagde bare \u201dKlitg\u00e5rd\u201d. Pludselig satte de sig i en kreds og h\u00f8vdingen betydede mig, at jeg skulle s\u00e6tte mig ved siden af ham. En dreng kom med en stor majspibe som h\u00f8vdingen og jeg f\u00f8rst r\u00f8g p\u00e5 hvorefter den gik kredsen rundt. S\u00e5 rejste h\u00f8vdingen sig og holdt den korteste og m\u00e6rkeligste tale jeg nogensinde har h\u00f8rt. \u201dVores ven er kommet\u201d<\/strong> der l\u00f8d en mumlen rundt i kredsen \u201dHar han nogensinde sk\u00e6mmet vore piger\u201d ny mumlen \u201dHan er en af vor egne\u201d En ny mumlen afsluttede den korte tale hvis enkle sprog tydelig fort\u00e6ller hvad der er det v\u00e6rste man kunne kr\u00e6nke stammens \u00e6re ved.<\/p>\n Da jeg rejste hjem til Danmark fra Del Rapid havde indianerne skaffet sig at vide hvorn\u00e5r toget gik. Da jeg sad i toget fik jeg pludselig \u00f8je p\u00e5 en gruppe indianere der stod ved landevejen p\u00e5 den anden side af sporet. De ville hilse farvel p\u00e5 deres m\u00e5de og p\u00e5 vejen stod to af deres flotteste heste. Da toget satte sig i bev\u00e6gelse sprang to indianere p\u00e5 hestene og fulgte i strakt galop toget et langt stykke p\u00e5 vej. Det var et flot syn \u2013 og det var r\u00f8rende.<\/p>\n Elsker livet og fart.<\/strong><\/p>\n Klitg\u00e5rd kan fort\u00e6lle fordi han har oplevet meget, fordi han interesserer sig for mennesker omkring sig og for alt hvad mennesker besk\u00e6ftiger sig med. Han kan fort\u00e6lle sjove historierom de snesevis af biler han har haft fra tiden f\u00f8r han fik sit f\u00f8rste k\u00f8rekort og til i dag da han stadig elsker biler med temperament og fart i. Men hans interesse er alsidig fra have og drivhus til porcel\u00e6nsmaling som han begyndte p\u00e5 for f\u00e5 \u00e5r siden og nu behandler med virtuositet.<\/p>\n Hvordan bliver man gammel og bevarer et ungdommeligt hum\u00f8r ?<\/strong><\/p>\n Jeg har haft et godt helbred. Det kan man ikke g\u00f8re s\u00e5 meget til selv, selvom jeg har interesseret mig for at leve som man skal \u2013 sundt og godt. Men jeg har tit t\u00e6nk p\u00e5 at mange mennesker kunne have det anderledes hvis de selv ville. Der er s\u00e5 mange der er nedtrykte, \u00e6ngstelige, bekymrede og mange g\u00e5r tristespekulationer over hvorn\u00e5r og hvordan de skal d\u00f8. Man skal jo bare leve s\u00e5dan at man ogs\u00e5 t\u00f8r d\u00f8.<\/p>\n Hver dag er en gl\u00e6de.<\/strong><\/p>\n Hvordan g\u00f8r man s\u00e5 det?<\/p>\n Hvordan ??? Jamen \u2013 vi har da vores bibel og der er undervisning nok i den retning. Men vores kristendom er ofte gjort s\u00e5 forkludret. Man har gjort den til et \u00e5g , men det er jo en gl\u00e6de, at man kan rejse sig og takke for en ny dag.<\/p>\n Jeg fryder mig hver dag over livet og gl\u00e6den over livet, er det sidste jeg ville undv\u00e6re. Vi skal ikke g\u00e5 med hovedet nede ved det tredje knaphul i jakken. S\u00e5 er der jo heller ikke andre der f\u00e5r del i vor gl\u00e6de.<\/p>\n Vi er sat her for at leve, men ikke for at leve evigt her. Der kommer noget efter dette. Men her m\u00e5 vi gl\u00e6de os over livet og vi er sat her for at hj\u00e6lpe hinanden med det.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Vensyssel Tiende 29-11-1952<\/em><\/p>\n Torsdag den 4. December fejrer Tandtekniker Th. Klitgaard og Hustru. Jordemoder Margrethe Klitgaard, Nr. Saltum, Guldbryllup.<\/strong> Man vil knap tro det kan v\u00e6re rigtigt, at disse to ungdommelige Mennesker har v\u00e6ret gift \u00a0i 50 Aar. Begge staar de midt i Arbejdet, Klit- gaard har i Sommer indrettet en moderne Tandklinik i det nye Hus. som \u00c6gteparret er flyttet ind i, og Jordemoderen varetager stadig sin Gerning paa bedste Maade. For over 30 Aar siden kom \u00c6gteparret til Nr. Saltum. Klitgaard har to Gange gjort Turen til Amerika, hvor han har h\u00f8stet rige Erfaringer, og hans Fort\u00e6lleevne er velkendt. Fru Klitgaard har skaffet sig mange Venner ved sin Hj\u00e6lpsomhed over for sine Patienter.<\/p>\n \u00c6gteparret har tre B\u00f8rn, af hvilke \u00a0en Datter, som rejste til Amerika for 33 Aar siden, er kommet hjem i disse Dage for at fejre Festdagen og Julen sammen med sine For\u00e6ldre. en<\/p>\n Modtaget fra t\u00f8mrermester Hans Poulsen, Kaas VENDSYSSEL TIENDE 6-5-1962. Man t\u00f8r gl\u00e6de sig ved livet, n\u00e5r man ogs\u00e5 t\u00f8r se d\u00f8den. Den 81 \u00e5rige tandtekniker Thomas Klitg\u00e5rd i Saltum l\u00e6rte i en begivenhedsrig ungdomstid og en lykkelig manddomstid at gl\u00e6de sig ved livet som en gave. Umiddelbar livsgl\u00e6de er en naturlig sindstilstand hos b\u00f8rn men … L\u00e6s videre “Historien om den 81\u00e5rige tandtekniker, Rejsen til Amerika og indianerne”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47868","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47868","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47868"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47868\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47883,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47868\/revisions\/47883"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47868"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47868"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47868"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Billede3.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Billede4.png\")
\u00a0\u00a033<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"