<\/p>\n
Der har boet mennesker i omr\u00e5det omkring Frederikshavn siden stenalderen. Ved G\u00e6rum ligger en af Danmarks st\u00f8rste og smukkeste langdysser samt Vendsyssels eneste og en af Danmarks st\u00f8rste og smukkeste j\u00e6ttestuer. Ved Donb\u00e6k er der fundet en gravplads, der har v\u00e6re benyttet gennem hele jernalderen. Ved Lygten, B\u00e6kman og Donb\u00e6k er der fundet adskillige og stadig uforklarede k\u00e6ldre fra jernalderen.<\/p>\n
I H\u00f8rk\u00e6r mose er der fundet et stort depot- eller offerfund fra stenalderen med flot forarbejdede \u00f8kser, knive og dolke. Indenfor de seneste \u00e5r er der fundet et tragtb\u00e6ger ved fiskeri i Kattegat, og de mange fund af uforarbejdede flintestykker i Sverige kunne tyde p\u00e5 en tidlig eksport af flint fra minerne i Nordjylland til Bohuslen.<\/p>\n
Det er ikke til at sige, hvorn\u00e5r Fladstrand, som Frederikshavn hed f\u00f8r 1818, opstod. F\u00f8rste gang byen dukker op i kilderne er to \u00e5r f\u00f8r reformationen i 1536. Det er som s\u00e5 ofte siden, en klagesang fra byens skipperk\u00f8bm\u00e6nd, som f\u00f8ler at de ikke har de samme betingelser som k\u00f8bm\u00e6nd i K\u00f8bst\u00e6derne.<\/p>\n
Alt tyder p\u00e5, at vikingetidens og middelalderens vigtigste bysamfund l\u00e5 ved Elling \u00c5s udmunding i den naturhavn, hvor Elling\u00e5skibet blev udgravet i 1968. Her blev Elling kirke ogs\u00e5 opf\u00f8rt ganske t\u00e6t ved naturhavnen, og den gamle Gyldenstjerneg\u00e5rd Ellingg\u00e5rd. Materialevandringer, landh\u00e6vning og st\u00f8rre dybdegang p\u00e5 skibene har betydet, at omr\u00e5det ikke l\u00e6ngere kunne bruges. I 1466 oprettedes herreg\u00e5rden Lerb\u00e6k p\u00e5 det fine marskomr\u00e5de, som dannedes, hvor naturhavnen l\u00e5. Her gik adelens vigtigste indt\u00e6gtskilde \u00f8ksnene rundt og gr\u00e6ssede.<\/p>\n
Det var derfor vigtigt at finde en ny havn, der ikke var s\u00e5 s\u00e5rbar, og som kunne bruges af de stadigt st\u00f8rre skibe, som passerede forbi omr\u00e5det.<\/p>\n
Det vikingerne havde gjort til en lukrativ forretning, fortsatte, selvom vikingetiden oph\u00f8rte. Mare Baltikum, eller \u00d8sters\u00f8en, forblev en vigtig handelsvej mellem \u00f8st og vest. En handelsvej, som den danske konge fors\u00f8gte at holde for sig selv i konkurrence med f\u00f8rst Hansest\u00e6derne, dern\u00e6st de Nederlandske k\u00f8bm\u00e6nd, engl\u00e6nderne og ikke mindst Sverige.<\/p>\n
Omkring 1600 var handelen over byen blevet s\u00e5 betydningsfuld, s\u00e5 Chr. IV bad sin tolder i S\u00e6by om at interessere sig for, hvor mange varer der fl\u00f8d ud og ind. B\u00e5de de varer som adelen, p\u00e5 grund af deres privilegier frit kunne handle med, og ikke mindst smugleriet. En af kongens vigtigste indt\u00e6gtskilder var toldafgifter, som p\u00e5 denne m\u00e5de blev udeholdt fra kongens kasse, som skulle f\u00f8re Danmark og ikke mindst kongen ind p\u00e5 en f\u00f8rerposition, som Nordeuropas vigtigste protestantiske fyrstehus.<\/p>\n
Det lykkedes som bekendt ikke. I stedet blev Jylland besat fra 1627-29 af de katolske kejserlige tropper, som byggede den f\u00f8rste skanse ved Fladstrand. Op gennem 1600-tallet mistede kongen magten over hele kysten fra Blekinge over Halland og til Bohus len, og Fladstrand blev efterh\u00e5nden det vigtigste h\u00e6ngsel i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 tvillingerigerne Danmark og Norge til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n
De mange krige, og bes\u00e6ttelser af Danmark op gennem 1600 tallet bet\u00f8d en v\u00e6ldig udvikling for Fladstrand. Det lille fiskerleje voksede og kirken m\u00e5tte udvides flere gange. I 1669 var byens betydning vokset s\u00e5 meget, at det Kongelige Toldsted flyttedes fra S\u00e6by til Fladstrand, og samtidig indf\u00f8rtes der konsumptionstold, som i landets k\u00f8bst\u00e6der. Byens k\u00f8bmandsborgerskab blev dermed p\u00e5lagt yderligere forpligtigelser uden at f\u00e5 noget til geng\u00e6ld. F\u00f8rst i 1748 gjorde en enkelt k\u00f8bmand noget ved det. Han k\u00f8bte simpelthen hele byen med dens huse, jord og n\u00e6sten ogs\u00e5 dens indbyggere.<\/p>\n
Op til 1690 udvidedes S\u00f8ndre skanse til en egentlig f\u00e6stning. Et hornv\u00e6rk, med et Martellokrudtt\u00e5rn, som stadig er byens vartegn. Desuden bef\u00e6stedes den lille \u00f8 Deget, s\u00e5 byens havnered var beskyttet fra tre skanseanl\u00e6g. Desuden fik indbyggerne deres egen kirke, s\u00e5 de ikke l\u00e6ngere skulle g\u00e5 den lange vej til Flade kirke.<\/p>\n
Der var lagt op til noget stort, og det skete da den danske konge indledte et angreb fra Norge ind i Bohuslen, for at erobre den nye svenske storby G\u00f6teborg. Felttoget blev en katastrofe. Kongen havde glemt at soldaterne skulle have forsyninger under felttoget. Den svenske fl\u00e5de var blevet s\u00e5 st\u00e6rk at den kunne operere frit i Kattegat og fange de danske transportskibe. F\u00f8rst med organiseringen af den dansk norske fl\u00e5de med Tordenskjold i spidsen for en konvojtjeneste, lykkedes det at forsyne h\u00e6ren, s\u00e5 den i det mindste ikke led nederlag. Desuden havde Tordenskjold held til at erobre den gamle Danske f\u00e6stning i Marstrand, mens et dristigt fors\u00f8g p\u00e5 at angribe G\u00f6teborg slog fejl.<\/p>\n
Efter Store Nordiske krig gik udviklingen ikke l\u00e6ngere s\u00e5 hastigt for byen. Den manglede en egentlig havn, og indbyggerne begyndte at presse p\u00e5 for at f\u00e5 sat udviklingen i gang igen. Stadigt flere og st\u00f8rre skibe passerede byen, der l\u00e5 p\u00e5 den k\u00e6mpe havmotorvej, som forsynede England med br\u00f8dkorn. Den engelske industrialisering var g\u00e5et i gang, og engl\u00e6nderne kunne aftage alt det som Danskerne, Polakkerne, og Balterne kunne producere, og Frederikshavn l\u00e5 strategisk placeret ved det farligste sving p\u00e5 vejen til England.<\/p>\n
Efter 80 \u00e5rs fred rumlede krigstrommerne igen. Denne gang var det England og Frankrig der kom op og toppes om hvem der skulle bestemme i Europa, og hvem der havde ret til kolonier i den nye verden, som indianernes Amerika blev kaldt. Det gik ellers lige s\u00e5 godt. Danske k\u00f8bm\u00e6nd tjente penge hjem til landet ved at hente varer i kolonierne og s\u00e6lge dem til engl\u00e6nderne, tyskere og franskm\u00e6nd. Det kunne de ikke lide i England, og derfor besluttede kongen at han ville beskytte handelsskibene ved at lade dem sejle sammen med orlogsskibe. Dermed kastede engl\u00e6nderne os lige i armene p\u00e5 Napoleon.<\/p>\n
Englandskrigen fik store konsekvenser for Danmark og Fladstrand. Endnu engang var det en krig der pustede liv i byen. Allerede inden den engelske fl\u00e5de bortf\u00f8rte den danske fl\u00e5de og med verdens f\u00f8rste terrorbombardement af en hovedstads civilbefolkning, var der dog sket krigsm\u00e6ssige investeringer i Fladstrand. Den gamle kejserlige nordre skanse blev sat i stand, og byggeriet af den f\u00f8rste lille kanonb\u00e5dshavn blev vedtaget kort efter at krigen var g\u00e5et i gang. Investeringerne skulle forhindre en engelsk erobring af Vendsyssel for at beskytte sejladsen mellem kornkammeret i \u00d8steuropa og England.<\/p>\n
Kanonb\u00e5dene og ikke mindst kaperne, der var kongeligt autoriserede s\u00f8r\u00f8vere, generede den engelske handelsfl\u00e5de. Adskillige engelske handelsskibe blev opbragt, og prised\u00f8mt ved retten i enten Aalborg eller Fladstrand, som kom til at fungere som k\u00f8bstad under kanonb\u00e5dskrigen. Det st\u00f8rste problem for Fladstrand var, at havnen blev bygget syd for f\u00e6stningen, s\u00e5 engl\u00e6nderne kunne tilbageerobre en st\u00f8rre samling skibe p\u00e5 reden. Derfor opf\u00f8rtes endnu en skanse, nemlig S\u00f8nder skanse, og der blev placeret et udkig p\u00e5 Pikkerbakken.<\/p>\n
Der var et liv p\u00e5 og ved siden af v\u00e6rftet. Et liv, som kunne beskrives gennem enkelte personers beretninger. Der er historien om Arbejderidr\u00e6tsklubben, og de andre idr\u00e6tsforeninger som konkurrerede om medlemmerne, og om at v\u00e6re de bedste.<\/p>\n
Der er historierne om hvordan arbejderne boede, hvad de dr\u00f8mte om, og hvad de fik tiden til at g\u00e5 med n\u00e5r de ikke arbejdede.<\/p>\n
Der er historier om koner og b\u00f8rn, og om den h\u00e5rde kamp for det daglige br\u00f8d. Der er historien om hvor sv\u00e6rt det var overhovedet at f\u00e5 lov til at organisere sig, og hvilke omkostninger organiseringen havde for dem der stod i spidsen.<\/p>\n
Der er beretningerne fra direktionen og ingeni\u00f8rgangen. Historier om h\u00e5rde forhandlinger med rederne, medarbejderne og bestyrelsen. Der er historier om b\u00e5de den formelle og uformelle kommandovej.<\/p>\n
Der er historierne om de dygtige, om de dovne, de fordrukne eller uheldige medarbejdere. Der er \u00f8genavnene p\u00e5 s\u00e5vel h\u00f8j som lav, og historien bag dem.<\/p>\n
Vi har valgt at bringe alle beretninger under denne overskrift. Vel vidende, at den bestemt ikke yder fuld retf\u00e6rdighed overfor de mundtlige kilder.<\/p>\n
Naturligvis indg\u00e5r dele af beretningerne ogs\u00e5 i historien om v\u00e6rftet. Men s\u00e5 er det fordi de er fundet s\u00e5 v\u00e6sentlige for helheden, at de er blevet til en del af v\u00e6rftets historie.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der har boet mennesker i omr\u00e5det omkring Frederikshavn siden stenalderen. Ved G\u00e6rum ligger en af Danmarks st\u00f8rste og smukkeste langdysser samt Vendsyssels eneste og en af Danmarks st\u00f8rste og smukkeste j\u00e6ttestuer. Ved Donb\u00e6k er der fundet en gravplads, der har v\u00e6re benyttet gennem hele jernalderen. Ved Lygten, B\u00e6kman og Donb\u00e6k er der fundet adskillige … L\u00e6s videre “Frederikshavn – Havet, havnen og byen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47837","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47837"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47838,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47837\/revisions\/47838"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}