![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/thumbnail_IMG_0122-600x392.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Blyanten, der rejste!<\/strong><\/p>\n Af Carter Gr\u00f8ngaard, Aalborg, der i 1957-63 var l\u00e6rer ved skolen i Voers\u00e5. I 1963-72 virkede han som konsulent for specialundervisning i Hj\u00f8rring Amt og indtil 1986 som amtspsykolog i Nordjyllands Amt. Her fort\u00e6ller han om sprog-oplevelser i Vendsyssel.<\/em><\/p>\n Har v\u00e6ret udgivet i Vendsyssel-Gildet \u2013 skrift nr. 9 – 1993<\/em><\/p>\n vidste jeg ikke, f\u00f8r jeg for f\u00f8rste gang stod som l\u00e6rer i en 1. klasse i en ny og vel en af de f\u00f8rste centralskoler i Vendsyssel. Skole\u00e5ret var lige begyndt, og b\u00e5de b\u00f8rn og l\u00e6rere var fremmede for hinanden.<\/p>\n Pludselig s\u00e5 jeg en dreng ligge og rode p\u00e5 gulvet under sit bord, og da jeg spurgte ham, hvad han lavede, var svaret: >>Mi bl\u00f8nt \u00e6 r\u00e6sen o \u00e6 gwol\u00ab. Efter at have gentaget sp\u00f8rgsm\u00e5let, fordi jeg ikke havde opfattet det, og f\u00e5et samme svar, arbejdede min hjerne p\u00e5 h\u00f8jtryk. (Hvem var mest nerv\u00f8s, b\u00f8rnene eller den nye l\u00e6rer, er ikke godt at v de). Jeg kunne da nok regne ud, hvad ordene bet\u00f8d p\u00e5 almindeligt dansk. Men, t\u00e6nkte jeg, det lyder underligt, at en blyant rejser. Mon han m\u00e5ske mener noget helt andet? For hvis en blyant ligger p\u00e5 gulvet, m\u00e5tte den efter min till\u00e6rte sprogbrug, enten v\u00e6re trillet eller faldet derned.<\/p>\n Dette var indledningen til mange herlige sprogoplevelser i det vend- sysselske og ogs\u00e5 til en st\u00f8rre sproglig tolerance, der i denne sammenh\u00e6ng kan sammenfattes i, at det jo kan v\u00e6re lige meget, om en blyant rejser, triller eller falder p\u00e5 gulvet, bare man finder den igen.<\/p>\n Mange udtryk var helt ukendte for mig, men det var dejligt at h\u00f8re \u00e6gte uforfalsket dialekt.<\/p>\n Jeg mindes ogs\u00e5, at jeg var lidt bekymret for, om de nye centralskoler ville betyde en udvanding af dialekterne, ja m\u00e5ske enddog deres<\/p>\n undergang. Det kunne i hvert fald ikke undg\u00e5es, at de i skolen m\u00e5tte skubbes i baggrunden, n\u00e5r b\u00f8rnene foruden et alment dansk ogs\u00e5 skulle l\u00e6re engelsk, tysk og m\u00e5ske fransk.<\/p>\n Det m\u00e5 have v\u00e6ret en til tider sv\u00e6r overgang for b\u00f8rnene. De nye sprog gav dem virkelig meget arbejde. Ikke ret mange, om nogen, havde fjernsyn dengang, og radioen var, sammenlignet med i dag, et meget begr\u00e6nset tilbud, s\u00e5 de havde n\u00e6sten udelukkende h\u00f8rt deres hjemmesprog. T\u00e6nk, hvor meget et lille sprogomr\u00e5des b\u00f8rn m\u00e5 bruge af tid og flid for at kunne s\u00e6tte sig i stand til at kommunikere med udl\u00e6ndinge, og hvor megen tid store sprogomr\u00e5ders b\u00f8rn m\u00e5 have til andre g\u00f8rem\u00e5l!<\/p>\n Sv\u00e6rt er det dog stadig at forst\u00e5 landsm\u00e6nd, n\u00e5r de udfolder sig med deres hjemstavns \u00e6gte dialekt. Jeg kunne i hvert fald ikke forst\u00e5 ret mange af de eksempler, der skulle g\u00e6ttes p\u00e5, da Nordjyllands Radio i for\u00e5ret havde en udsendelsesr\u00e6kke sammen med de \u00f8vrige regionalradioer fra de forskellige dele af landet.<\/p>\n Vendelboerne pr\u00f8vede da ogs\u00e5, i al godmodighed, at drille mig med, at jeg stakkel jo ikke kunne forst\u00e5, endsige snakke det, som de syntes var det \u00e6dleste af alle sprog, Vendelbom\u00e5let.<\/p>\n S\u00e5ledes skulle jeg en dag, da jeg var i den lokale bankfilial, pr\u00f8ves af, efter at jeg havde f\u00e5et at vide, at >>Do f\u00e5stor jo intj ret m\u00f8j af det, wi snakker”. N\u00e5h, det syntes jeg nu nok, at jeg efterh\u00e5nden var blevet ret god til \u00bb>We Do da kaske, hwa ande-go-jas\u00ab< betyder?<\/p>\n Fra den lille latinpr\u00f8ve kunne jeg huske, at ante betyder f\u00f8r, og med min families dialekt i erindring, kunne jeg prompte svare: \u00bbDet betyder i forg\u00e5rs aften<\u00ab<,<\/p>\n De to bankfolk var, omend slet ikke sl\u00e5et ud i 1. omgang, s\u00e5 dog synligt imponerede af min hurtige parade. Men s\u00e5 spurgte den ene med et listigt smil om l\u00e6ben: \u00bbDo we m\u00e5ske ow hwa prensler er\u00ab? Det vidste jeg ikke at prensler for vendelboere er det samme som seler for os andre. Men med stillingen 1-1 forlod jeg dog lokalet med oprejst pande.<\/p>\n Jeg husker den f\u00f8rste gang, jeg blev stillet over for et dialektord, jeg aldrig havde h\u00f8rt f\u00f8r. Jeg var omkring 10 \u00e5r gammel. Min far sendte mig hen til nogle venner, hvis datter var syg og sengeliggende, og lige f\u00f8r jeg skulle til at g\u00e5 ud af d\u00f8ren med de bananer, jeg skulle give hende, r\u00e5bte han: \u00bbHusk nu at sige, at vi h\u00e5ber, hun snart kier sig\u00ab. Jeg spurgte ikke om, hvad det bet\u00f8d, for forklaringen var n\u00e6rliggende. Men det var f\u00f8rst flere \u00e5r senere, da jeg st\u00f8dte p\u00e5 det latinske ord guesco, der betyder at komme sig, og det tilsvarende franske gu\u00e9erir, at jeg kom til at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 h\u00e6ndelsen med det danske dialektord kier.<\/p>\n Dialekter er ikke till\u00e6rte. De er en del af identiteten. De er hjertesprog. En dialekt, et sprog, kan v\u00e6re meget enkel for en familie, der lever isoleret. Der er ikke behov for s\u00e5 mange s\u00e6tninger. Det t\u00e6nkte jeg p\u00e5 -fordi jeg tidligere havde bem\u00e6rket det – da jeg engang skulle unders\u00f8ge en lille fyrs intellektuelle form\u00e5en. Jeg stillede ham det enkle sp\u00f8rgsm\u00e5l, blandt mange andre: \u00bbHvad er en mor\u00ab?<\/p>\n >>T\u00f8fler\u00ab<, svarede han. Jeg skrev det ned og grundede bagefter noget over dette for mig m\u00e6rkelige svar, indtil det gik op for mig, at svaret var selvf\u00f8lgeligt: En mor, det er hende, der koger t\u00f8fler, kartofler. Det er jo en n\u00e6sten daglig n\u00f8dvendig forteelse, og hvis ikke mor kogte kartofler, hvordan skulle han s\u00e5 f\u00e5 sin middagsmad?<\/p>\n Som dreng oplevede jeg de store dialektforskelle mellem \u00d8st- og Vestdanmark, n\u00e6rmere betegnet mellem k\u00f8benhavnske dialekter og den dialekt, der taltes i Vestjylland der, hvor jeg voksede op.<\/p>\n N\u00e5r sommerens s\u00e6rtog med k\u00f8benhavnerb\u00f8rn en eftermiddag, som var im\u00f8deset med l\u00e6ngsel og forventning, ankom til vores station ved den vestjyske l\u00e6ngdebane, steg en lille flok blegn\u00e6bbede tynde piger og drenge ud. De havde papskilte i b\u00e5nd om halsen med eget navn og adresse p\u00e5 deres sommerferiev\u00e6rtsfolk. Vi, der var m\u00f8dt talst\u00e6rkt op for at beskue disse ukendte v\u00e6sener, der kom s\u00e5 langt v\u00e6k fra, var interesseret, afh\u00e6ngig af om ‘vi’ var pige eller dreng, i, om fordelingen var nogenlunde retf\u00e6rdig, i, hvordan de s\u00e5 ud var der mon nogle p\u00e6ne piger imellem eller drenge, der kunne formodes at kunne spille fodbold? Vi bem\u00e6rkede ogs\u00e5, at det var s\u00e5 som s\u00e5 med snakken.<\/p>\n Men det varede vist ikke l\u00e6nge, f\u00f8r sprogbarriererne var passeret, og selv vi sindige drenge m\u00e5tte give op over for de slagf\u00e6rdige rapmundede fra den k\u00f8benhavnske stenbro.<\/p>\n Ved feriens afslutning, n\u00e5r s\u00e6rtoget gik den modsatte vej, var der derfor s\u00e5vist ingen mangel p\u00e5 ord mellem de to parter, der begyndte med at v\u00e6re s\u00e5 sproglig fremmede over for hinanden.<\/p>\n Den sproglige tolerance er \u00f8get meget i de senere \u00e5r. Hvorfor, kan man g\u00e6tte p\u00e5. Uden tvivl har radio og fjernsyn, med mange forskellige menneskers snak, udsendelser fra alle egne af landet osv, haft deres store andel. Vi har f\u00e5et kendskab til s\u00e5 mange slags dansk, som vi kun sj\u00e6ldent kunne opleve dengang, da verden var s\u00e5 enkel, at der bare var to slags mennesker: De, der snakkede fint, dvs. sagde J\u00e6\/Jeg om sig selv, og s\u00e5 de andre, der snakkede bondsk, dvs. sagde A.<\/p>\n Det har ogs\u00e5 i h\u00f8j grad v\u00e6ret kunstnernes fortjeneste. De har kunnet komme med budskab eller m\u00e5ske blot underholdning p\u00e5 deres hjemstavns dialekt p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det har f\u00e6nget. I hvert fald er den sproglige opm\u00e6rksomhed og interesse tydelig.<\/p>\n De dage, da der var noget, der hed Rigsdansk\u00ab, dvs. politikernes opl\u00e6sning af deres manuskripter, som de var bogstaveret, og hvor – oftest det jyske m\u00e5l var tydelig, er forl\u00e6ngst blevet historie. Heldigvis, for det l\u00f8d ikke k\u00f8nt og slet ikke \u00e6gte. Men det var da prisv\u00e6rdigt, at politikerne gjorde sig umage for at blive forst\u00e5et!<\/p>\n Som f\u00f8dt i Vestjylland synes jeg, at nogle dialekter har v\u00e6ret meget foretrukne frem for andre. Is\u00e6r dem med melodi p\u00e5, fynsk og andre \u00f8-sprog. De er jo s\u00e5 milde, modsat vestjysk, som nok i grunden lyder lidt ‘knarvornt’.<\/p>\n En rangorden har der v\u00e6ret. Sj\u00e6llandsk og fynsk har f.eks. oftere v\u00e6ret skuespillersproget, n\u00e5r nogen skulle forestille at v\u00e6re fra bon- delandet, end andre dialekter.<\/p>\n Et eksempel p\u00e5 en ‘omvendt’ rangorden, som forekom pudsig, oplevede jeg, da min s\u00f8n i den f\u00f8rste vinter i Vendsyssel sad p\u00e5 sin sl\u00e6de, som blev trukket af hans barnepige. En \u00e6ldre kone standsede op og sagde venligt: \u00bbN\u00e5, do h\u00e5r nok f\u00e5t en fin ny kjilk, bette knejt\u00ab<, \u00bbDet er ingen kjilk, det er en sl\u00e6de\u00ab. svarede den urokkelige lille fyr. \u00bbHa, ha, ja fin folk fin sager\u00ab, sagde konen lidt spidst og havde selvf\u00f8lgelig ikke l\u00e6ngere lyst til at v\u00e6re venlig.<\/p>\n Ingen dansk dialekt er vel engelsk n\u00e6rmere end jysk. Der er mange eksempler p\u00e5 udtale af ord og vendinger, som er om end ikke enslydende, s\u00e5 i hvert fald t\u00e6t p\u00e5. Et eksempel, jeg stadig husker fra min skoletids l\u00e6reb\u00f8ger, er en overs\u00e6ttelse af \u00bbKong Kristian stod ved h\u00f8jen mast\u00ab til \u00bb>King Christian stood by the lofty mast\u00ab. De slagne fjenders r\u00e5b i 7. linie, 1. vers, er blevet til: \u00bbFly, fly, he, who can<<!<\/p>\n Blandt andre havde digteren Jeppe Aakj\u00e6r blik og sans for sl\u00e6gts- skabet mellem de to sprog. Vi kender vel is\u00e6r gendigtningen af \u00bbShould auld acquantance be forgot\u00ab af den skotske digter Robert Burns til \u00bb>Skuld gammel venskab rejn forgo\u00ab<. Der er dog her tale om en ‘overs\u00e6ttelse’ fra skotsk folkem\u00e5l. Den er blevet en evergreen, en stedsegr\u00f8n, der synges af alle danskere, n\u00e5r de f\u00f8ler en samklang, et f\u00e6llesskab og tager hinanden i h\u00e5nden i gl\u00e6de over at v\u00e6re sammen. Og det er netop noget v\u00e6sentligt ved at tale dialekt og ved interessen i at bevare dialekterne: En trang, en f\u00f8lelse i hjertet, hvadenten det er den ene eller anden dialekt, det drejer sig om. Man kan nemlig ikke tale dialekt med forstanden, for s\u00e5 bliver den et kunstsprog.<\/p>\n Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 Gruntdvigs ord, selv om de selvf\u00f8lgelig er for store at bruge lige i denne sammenh\u00e6ng: \u00bbModersm\u00e5l er det kraftens ord, som lever i folkemunde\u00ab.<\/p>\n Sproget er et af de vigtigste elementer i vor kultur. Vi skal sk\u00f8nne p\u00e5 det og v\u00e6rne om det.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Blyanten, der rejste! Af Carter Gr\u00f8ngaard, Aalborg, der i 1957-63 var l\u00e6rer ved skolen i Voers\u00e5. I 1963-72 virkede han som konsulent for specialundervisning i Hj\u00f8rring Amt og indtil 1986 som amtspsykolog i Nordjyllands Amt. Her fort\u00e6ller han om sprog-oplevelser i Vendsyssel. Har v\u00e6ret udgivet i Vendsyssel-Gildet \u2013 skrift nr. 9 – 1993 At … L\u00e6s videre “Blyanten, der rejste!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47676","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47676"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47676\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47682,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47676\/revisions\/47682"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}At en blyant kan rejse,<\/h6>\n