{"id":47441,"date":"2025-01-04T14:43:14","date_gmt":"2025-01-04T13:43:14","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47441"},"modified":"2025-01-04T14:44:23","modified_gmt":"2025-01-04T13:44:23","slug":"den-foerste-pizza-et-kulinarisk-drama-fra-starten-af-70erne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47441","title":{"rendered":"Den f\u00f8rste pizza! Et kulinarisk drama fra starten af 70’erne!"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n
Af Erik \u00d8stergaard Larsen:<\/strong><\/h6>\n<\/div>\n
\n
I FB-Gruppen om “Goe gamle To’es” (aka T\u00e5rs i Vendsyssel) skrev jeg for nylig et opslag om de tre bagere, som i 60erne og 70erne leverede br\u00f8d og kager til de sultne Taars-boerne. Jeg fandt ud af, at alle tre bagere nu er nedlagt. Ydermere erfarede jeg, at den “midterste” bager nu er omdannet til pizzeria!<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at dette sidste forekom mig som lidt af en sensation, al den stund at pizzaer var et ukendt f\u00e6nomen, da jeg tr\u00e5dte mine barnesko i byen. Faktisk skal vi helt frem til 1972, f\u00f8r mine j\u00e6vnaldrende og jeg for f\u00f8rste gang stiftede bekendtskab med en pizza! Der er ikke mange omr\u00e5der, hvor jeg kan prale med at v\u00e6re en pioneer, men pizza spisning er faktisk et af dem! Det handler denne historie om!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
I 1972 gik jeg i Taars skoles 2. real. Det var det klassetrin, hvor eleverne dengang kom p\u00e5 langtur langt borte hjemmefra. En rejse af som regel en uges varighed, og n\u00e6sten altid til Bornholm.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
Min klasse havde imidlertid en foretagsom ung l\u00e6rer ved navn Erik Fey, som ville det anderledes. Vore skolekammerater I 9’ende havde en tilsvarende ung l\u00e6rer, Erik Mortensen (senere MF’er). De to l\u00e6rere syntes, at det var for kedeligt bare at drage til Bornholm, ligesom alle andre. De satte sig derfor sammen og regnede p\u00e5 udgifter til bus, forplejning og campingovernatning, og fandt ud af, at vi kunne komme sydp\u00e5 i 10 dage for de same penge.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det fleste af studieturens dage var henlagt til \u00d8strig, men en dag hen mod turens afslutning, og hvor de medbragte rationer af d\u00e5seleverpostej, spegep\u00f8lse og skivesk\u00e5ret rugbr\u00f8d var begyndt at svinde, stod vi foran turens helt store h\u00f8jdepunkt: en dagstur ind i Italien til selveste Venedig!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi lod telte og habengut blive tilbage p\u00e5 campingpladsen I \u00d8strig, og k\u00f8rte s\u00e5 tidligt om morgenen afsted mod syd. Vi passerede gr\u00e6nsen og k\u00f8rte nu ind i Italien. Alt forekom os eksotisk og fremmedartet. \u00c9n bem\u00e6rkede, at der k\u00f8rte utroligt mange fiatter rundt p\u00e5 vejene. Der blev dyttet og k\u00f8rt vildt, forekom det os! Det var nok ikke tilr\u00e5deligt at bev\u00e6ge sig ud i trafikken! F\u00f8rst mange \u00e5r senere fandt jeg ud af, at Italien er et af de nemmeste lande at bev\u00e6ge sig rundt i trafikken i, forudsat at man tilpasser sig den sangvinske og livsglade italienske modus vivendum.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
P\u00e5 vej mod Venedig opfordrede Fey os via bussens h\u00f8jttaleranl\u00e6g til at afpr\u00f8ve en italiensk specialitet: et fladt stykke br\u00f8d bagt i ovnen, men ulig derhjemme havde man lagt p\u00e5l\u00e6gget p\u00e5 INDEN br\u00f8det blev bagt, s\u00e5ledes at dej og p\u00e5l\u00e6g blev bagt sammen. Det kaldte han en ‘pitsa’ og det smagte s\u00e6rdeles godt – if\u00f8lge Fey. Ingen havde h\u00f8rt om den slags mad f\u00f8r. Vi syntes alle, at det l\u00f8d meget m\u00e6rkeligt og fremmedartet, og at det ligefrem skulle smage godt, ans\u00e5 vi for usandsynligt! Sikkert bare endnu \u00e9t af Feys mange sk\u00f8re p\u00e5fund! Enhvert fjols vidste jo, at man f\u00f8rst bager br\u00f8det – og s\u00e5 f\u00f8rst l\u00e6gger p\u00e5l\u00e6gget p\u00e5! De fleste af os rystede p\u00e5 hovedet over denne galskab.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi ankom til Venedig og de store flok blev inddelt i grupper af seks. Vi m\u00e5tte h\u00f8jt og helligt love, at vi passede p\u00e5 hinanden. Var en eller anden s\u00e5 klodset at falde I kanalen, m\u00e5tte de andre hj\u00e6lpes ad med at f\u00e5 vedkommende op af vandet igen! Pigerne blev advaret om, at de varmblodede italienere godt kunne finde p\u00e5 at gramse p\u00e5 dem. Det skulle de endelig ikke stiltiende finde sig i, men r\u00e5be og sk\u00e6lde ud, og det m\u00e5tte gerne v\u00e6re p\u00e5 dansk, da det var vigtigt, at man som pige med sit kropssprog og p\u00e5 anden vis fik stoppet italieneren i hans forehavende, da de I modsat fald blot ville tage det som en invitation til at g\u00e5 endnu videre!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi drenge forstod hurtigt, at der desv\u00e6rre ingen risiko var for, at de smukke m\u00f8rkh\u00e5rede italienske kvinder ville gramse p\u00e5 os! Det var \u00e6rgerligt! Det kunne vi ellers godt t\u00e6nke os, men s\u00e5dan er verden s\u00e5 uretf\u00e6rdig!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi vandrede nu rundt i timevis og kiggede p\u00e5 Markuspladsen, og det leben som udfoldede sig d\u00e9r. Jeg knipsede et par billeder, bl.a. fra Rialto broen, men de blev desv\u00e6rre som alle andre fotos fra turen mislykkede og uskarpe!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Efterh\u00e5nden begyndte sulten af melde sig, specielt da vi kom forbi nogle restauranter, som l\u00e5 idyllisk ned til kanalerne, og hvorfra det duftede dejligt og appetitv\u00e6kkende. Jeg spurgte mine ledsagere, om de var friske p\u00e5 at afpr\u00f8ve den d\u00e9r m\u00e6rkelige specialitet, som Fey havde talt om i bussen, denne s\u00e5kaldte ‘pitsa’. Det var der ingen, der havde lyst til! Nej, de fem andre var ikke vilde med ideen, men jeg var sulten og blev st\u00e6digt ved med at argumentere s\u00e5 l\u00e6nge, at de andre i vores lille team til sidst gav sig! R\u00e5dslagningen endte med, at vi ville k\u00f8be en pizza sammen og dele i seks.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi gik s\u00e5 hen til f\u00f8rste den bedste tjener p\u00e5 et pizzaria og bestilte en pizza til deling. Jeg gav min bestilling p\u00e5 engelsk, s\u00e5 godt jeg kunne – mit engelsk var dengang langt fra s\u00e6rligt godt. Tjeneren, hvis kendskab til fremmedsprog var endnu ringere, svarede en hel masse vredt p\u00e5 italiensk, og gik resolut bort. En yngre mand, som sad med sin kone ved et af bordene, kaldte mig over til sig. Han var amerikaner og forklarede p\u00e6dagogisk, at det ans\u00e5s for IKKE OK at bestille en pizza til deling. Det var meningen, fortsatte han, at man skulle bestille \u00e9n hver!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg sagde tak til den flinke amerikaner, og gik tilbage til mit hold og forelagde dem situationen. Jeg foreslog, at vi bestilte en pizza hver, s\u00e5dan som amerikaneren havde sagt, men her slog mine overtalelsevner ikke til! De andre p\u00e5 holdet var g\u00e5et med til at spise en 1\/6 pizza hver, men en hel – det var for vildt! Vores lille spontane krisem\u00f8de endte med, at jeg s\u00e5 ville bestille en pizza til mig selv! De andre gik med til at vente, mens jeg udf\u00f8rte mit forehavende.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da tjeneren kom tilbage, lod jeg ham dette forst\u00e5. Han anviste mig en stol ved et bord, og signalerede nu med en beleven gestus, at jeg m\u00e5tte s\u00e6tte mig ned. De andre stillede sig i n\u00e6rheden og kiggede p\u00e5, mens der blev d\u00e6kket bord foran mig, og jeg fik overrakt et menu kort. Jeg kiggede menu kortet igennem, men forstod intetsomhelst. Alt stod p\u00e5 et sprog, som forekom mig at v\u00e6re en blanding af klauderv\u00e6lsk og volapyk. Kun prisen var forst\u00e5elig, anvist som den var i lira: et tal efterfulgt af mange nuller. Jeg pegede p\u00e5 noget tilf\u00e6ldigt, og h\u00e5bede, at det ville v\u00e6re noget rigtigt l\u00e6kkert!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Der gik nu noget tid. Mine skolekammerater trippede, men ventede t\u00e5lmodigt. Endelig kom min mad. Det viste sig, at jeg havde bestilt en pizza med ‘alt godt fra havet’ – sardiner og bl\u00e6ksprutter m.m. blandet mellem hinanden. Is\u00e6r sardinerne var noget beske og sure i det, men det m\u00e6ttede dejligt, og inden l\u00e6nge, havde jeg konsumeret hele pizzaen. Mine fem rejseledsagere stod i en rundkreds omkring mig, og betragtede mig med skeptiske miner, mens jeg spiste, som var jeg genstand for en videnskabelig unders\u00f8gelsel<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg var dog ikke helt m\u00e6t, og skaml\u00f8s som jeg var, spurgte jeg holdet, om de havde noget imod at vente, for jeg ville bestille \u00e9n mere. Det gik de overraskende nok med til! De fem andre m\u00e5 have v\u00e6ret verdens mest t\u00e5lmodige rejsef\u00e6ller! Jeg bestilte, men det skulle snart vise sig, at jeg havde v\u00e6ret lige lovlig overmodig.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
En ny pizza blev serveret. Jeg begyndte at spise, men denne gang gik jeg i st\u00e5 efter ca. 1\/3. Det var uh\u00f8rt! Som vendelbo f\u00e5r man ind med moderm\u00e6lken, at man ALTID spiser op, hvad der ligger p\u00e5 ens tallerken! Men min mave gik lissom i bagl\u00e5s, og der var intet at g\u00f8re: jeg kunne ikke f\u00e5 en bid mere ned!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg betalte, og vi gik derfra. Klokken var efterh\u00e5nden begyndt at blive mange, s\u00e5 vi styrede i retning af busholdepladsen i den anden ende af Venedig. Undervejs fik jeg det v\u00e6rre og v\u00e6rre. Sardinerne og de andre havdyr f\u00f8ltes levende i min mave, og jeg fornemmede deres trang til at s\u00f8ge tilbage til Adriaterhavet. Til sidst kunne jeg ikke l\u00e6ngere holde maden i mig, og jeg kastede op i en af sidekanalerne. Mine fem skolekammerater stod ved siden af, og priste sig lykkelige over, at de IKKE havde ladet sig overtale til at spise noget af det locale dj\u00e6velskab!<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg var noget groggy, da vi i samlet flok kom tilbage til bussen og m\u00f8dtes med de andre. Om nogen af de andre havde spist pizza kan jeg ikke huske, men det vil undre mig om de havde. Eventyrtrangen blandt vendelboer var dengang ikke s\u00e5 stor, og slet ikke hvad ang\u00e5r det kulinariske! Hvorn\u00e5r pizzaerne begyndte at komme til Danmark kan jeg ikke huske, men der gik trods alt nok ikke s\u00e5 mange \u00e5r, omend det f\u00f8rst var de store byer, som blev ‘erobret’. Det skulle ikke undre mig, om Taars var den sidste bastion som faldt! Hvilket \u00e5r et pizzeria etablerede sig I huset p\u00e5 byens hovedgade, som engang var den midterste bagers, skal jeg ikke kunne sige, men det var mange \u00e5r efter, at jeg I 1977 var flyttet fra byen!<\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Erik \u00d8stergaard Larsen: I FB-Gruppen om “Goe gamle To’es” (aka T\u00e5rs i Vendsyssel) skrev jeg for nylig et opslag om de tre bagere, som i 60erne og 70erne leverede br\u00f8d og kager til de sultne Taars-boerne. Jeg fandt ud af, at alle tre bagere nu er nedlagt. Ydermere erfarede jeg, at den “midterste” bager … L\u00e6s videre “Den f\u00f8rste pizza! Et kulinarisk drama fra starten af 70’erne!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47441","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47441","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47441"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47441\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47442,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47441\/revisions\/47442"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47441"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47441"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47441"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}