Min baggrund<\/strong><\/p>\n 1960’erne oplevede jeg mest som den sidste del af min barndom p\u00e5 B\u00e5dstedhede i Vrensted sogn. \u00a0Min d\u00e5bsattest fort\u00e6ller, at jeg er f\u00f8dt i 1948 i Ingstrup sogn, men jeg har ikke nogen erindringer fra sognet bortset fra dem, der stammer fra ferieophold hos et par bedstefor\u00e6ldre. P\u00e5 “heden” havde mine for\u00e6ldre Elly, f\u00f8dt Larsen, og Christian Christoffersen k\u00f8bt et lille husmandsbrug med fire tdr. land i 1951 efter et par \u00e5r som fodermesterpar p\u00e5 Toftegaard \u00f8st for Vrensted. Min lilles\u00f8ster, Lisbeth, er f\u00f8dt p\u00e5 B\u00e5dstedhede, og senere kom den yngste, Marianne.<\/p>\n <\/p>\n Min fars for\u00e6ldre, Martine og Frederik Christoffersen, kendte jeg ikke. Kun familiens erindringer om dem. De d\u00f8de inden jeg s\u00e5 dagens lys. Bedstefor\u00e6ldrene boede i et lille hus i Ingstrup, hvor Frederik var t\u00e6kkemand og arbejdsmand og skulle br\u00f8df\u00f8de en voksende b\u00f8rneflok.<\/p>\n Min mors for\u00e6ldre, Anna og Lars Peter Larsen, drev ved indgangen til 1960’erne et \u00e6ldre husmandssted p\u00e5 Br\u00f8dslev Hede med syv tdr. land ved Ingstrup. Det kunne de lige akkurat leve af De sidste tre \u00e5r af 1960’erne var jeg konstabel ved Flyvev\u00e5bnet med tjeneste ved Flyvestation Aalborg de to sidste \u00e5r. I 1960 begyndte jeg p\u00e5 Aalborg Studenterkursus, der havde aftenhold p\u00e5 gymnasieniveau. Efter best\u00e5et eksamen blev jeg \u00a0i 1971 optaget p\u00e5 statskundskabsstudiet ved Aarhus Universitet,men efter nogle \u00e5r droppede jeg studiet. Efter et par \u00e5r som arbejdsmand p\u00e5 fabrik i Aarhus blev jeg optaget p\u00e5 den\u00a0 fir\u00e5rige journalistuddannelse. Som journalist har jeg siden arbejdet p\u00e5 blandt andet Demokraten Weend og Aktuelt i Aarhus, og fra 1997 p\u00e5 Vendsyssel Tidende og Nordjyske Stiftstidende. Jeg har fra 1997 boet med min familie i Lendum.<\/p>\n Lidt om hjemegnen<\/strong><\/p>\n B\u00e5dstedhede er nok det omr\u00e5de i Vrensted sogn som sidst blev beboet i st\u00f8rre omfang. Der finde ingen sl\u00e6gtsg\u00e5rde i omr\u00e5det med en historie flere \u00e5rhundreder bag sig. De \u00e6ldste af de nuv\u00e6rende ejendomme er bygget i \u00e5rene 1873 til 1877 mens den n\u00e6ste b\u00f8lge af bebyggelser f\u00f8rst kom til i perioden 1900 til 1920. Den kendte sl\u00e6gtsforsker Carl Klitgaard n\u00e6vner da ogs\u00e5 kun omr\u00e5det \u00e9n gang i sin grundige gennemgang af sognets historie, i bogen Vrensted Sogn fra 1955. If\u00f8lge ham var der i 1845 seks huse p\u00e5 B\u00e5dstedhede, som han ben\u00e6vner omr\u00e5det. Carl Klitgaard antager at B\u00e5dstedhede rummer det omr\u00e5de, som i pr\u00e6steindberetning fra 1690 kaldes en liden hedebakke som sognem\u00e6nd i Vrensted p\u00e5 grund af sand flugtens \u00f8del\u00e6ggelser brugte til gravning af hedet\u00f8rv. Det er formentligt her, fra den sidste del, at det sammensatte navn er opst\u00e5et. Den f\u00f8rste del af navnet har ogs\u00e5 tilknytning til fortiden. B\u00e5dstedhede som omr\u00e5de, str\u00e6kker sig fra Vrensted langs den udt\u00f8rrede Ingstrup S\u00f8, og her l\u00e5 indtil en gang i 1600-tallet et kendt landingssted for varer, som k\u00f8bm\u00e6nd i Aalborg fik fragtet p\u00e5 pramme nordp\u00e5 ad vandveje helt til Ingstrup S\u00f8, der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var den n\u00e6st st\u00f8rste i Vendsyssel. Fra b\u00e5dstedet blev varerne k\u00f8rt p\u00e5 k\u00e6rrer til Vrensted by.\u00a0 Hjulsporene fra fortiden var h\u00f8je og dybe, at intet kunne gro der. I begyndelsen af 1950’erne blev Ingstrup S\u00f8 udt\u00f8rret, og da sogneskellet mellem Ingstrup og Vrensted gik midt gennem s\u00f8en, fik landm\u00e6nd p\u00e5 Vrensted siden efterf\u00f8lgende mulighed for at k\u00f8be nogle engarealer, hvor der tidligere havde v\u00e6ret s\u00f8bund. Midt p\u00e5 en nabomark, nogle hundrede meter neden for vores jord, har der i den sene middelalder ligget et voldsted kaldet Slottet. Et rigtigt slot har det nok aldrig v\u00e6ret. Vendsyssel Historiske Museum fritlagde i sommeren 2001 undergrunden for at s\u00f8ge\u00a0 efter fortidsminder, men fandt kun f\u00e5 rester herunder aftegninger af stolpehuller. If\u00f8lge Carl Klitgaards bog om Vrensted har der i 1600-tallet v\u00e6ret r\u00f8vere, som holdt til der, s\u00e5 der har v\u00e6ret bygninger inden for voldgravene.<\/p>\n I 1960erne blev navnet for min hjemegn stavet p\u00e5 flere m\u00e5der, men i 1976 slog kommunalbestyrelsen i dav\u00e6rende L\u00f8kken-Vr\u00e5 Kommune fast, at stavem\u00e5den er B\u00e5dstedhede.<\/p>\n Ny tid bryder frem p\u00e5 landet<\/strong><\/p>\n Indgangen til 1960’erne var p\u00e5 mange m\u00e5der en brydningstid mellem gamle og nye tider. Helt konkret var nye tider allerede p\u00e5 vej til at \u00e6ndre m\u00e5den at drive landbrug p\u00e5. Flere af vores naboer havde allerede skiftet heste uf med Massey Ferguson eller andre traktorer som tr\u00e6kkraft. Bil- og traktortrafikken p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej voksede langsomt, og flere p\u00e5 “heden fik ogs\u00e5 r\u00e5d til at k\u00f8be tv, k\u00f8leskab, fryseboks, vaskemaskine og andre nye ting, der \u00f8gede elforbruget. S\u00e5ledes berettede Vendsyssel Tidende i juli 1962 om at elforbruget i BOEFA- Br\u00f8nderslevs Opands Elektricitets Forsynings Andelsselskab p\u00e5 et \u00e5r var steget 18,7 procent blandt de til knyttede transformator-stationer. En af dem stod ved B\u00e5dstedhedevej midt mellem Vrensted by og sognegr\u00e6nsen til Thise.<\/p>\n Bilsalget i hele Danmark satte rekord med 33.490 nye personbiler i l\u00f8bet af de f\u00f8rste m\u00e5neder af 1960 en stigning p\u00e5 n\u00e6sten 10 procent sammenlignet med samme periode \u00e5ret f\u00f8r. Allerede i 1962 steg bilsalget til 47.573 personbiler fra januar til udgangen af maj, delvist p\u00e5 grund af indf\u00f8relse af oms’en -den almindelige oms\u00e6tningsafgift senere p\u00e5 \u00e5ret. Den store stigning i bilsalget var et tegn p\u00e5, at et stigende antal danskere begyndte at f\u00e5 del i den voksende velstand, og fremskridtet n\u00e5ede ogs\u00e5 ud i landsognene. Der var ogs\u00e5 omkring 1962, at sogner\u00e5det i Vrensted-Thise Kommune havde st\u00f8rre bevillinger til vejforbedringer i sognet p\u00e5 budgettet. Blandt andet var vejen mellem Vrensted og Ingstrup i mange \u00e5r en hullet grusvej. Den blev asfalteret. Vi fik ikke bil, mens jeg boede hjemme. Min far interesserede sig ikke for biler, men k\u00f8bte i stedet en Velo Solex knallert som transport-middel til arbejde. Min mor fik k\u00f8rekort og bil lang tid senere, da alle os b\u00f8rn var fl\u00f8jet fra reden, og hun ville ud p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n Den stigende brug af frysebokse og frysere i eget hjem gik ud over benyttelsen af de f\u00e6lles frysehuse, som borgere i Vrensted Sogn i f\u00e6llesskab havde f\u00e5et opf\u00f8rt for \u00e5r tilbage. I Vrensted overlevede et f\u00e6lles frysehus indtil 1970, hvor det blev annonceret til salg i Vendsyssel Tidende. Det blev nedlagt \u00e5ret efter, og da boet i andelsforeningen skulle g\u00f8res op, var der dog fortsat medlemmer, som var fortsat med at betal boksleje i huset.<\/p>\n Ned ad bakke gik det ogs\u00e5 for Vrensted F\u00e6lles vaskeri i l\u00f8bet af 1960’erne, og vaskehuset blev solgt for 6.000 kroner til handelsmand Simon Thomsen. Ejendommen var vurderet til 17.000 kr. Min mor stoppede ogs\u00e5 med at cykle til byen for at f\u00e5 vasket og damprullet t\u00f8j samt hente frosne k\u00f8dvarer. Hvorn\u00e5r husker jeg ikke. Begge f\u00e6lleshuse blev lavet om til beboelse.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 min mor, der s\u00f8rgede for at handle dagligvarer ind et par gange om ugen. S\u00e5 cyklede hun ind til byen til Brugsen, hvor indk\u00f8bene blev skrevet ind i en bog og afregnet en gang om m\u00e5neden. P\u00e5 et tidspunkt valgte hun at skifte til k\u00f8bmand Simonsen p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej i byen. Min far r\u00f8g cigarer, og dem k\u00f8bte han selv inde hos k\u00f8bmanden ved siden af Brugsen. Cigarstumperne fik en \u00e6ldre nabokone Petrea Vingaard, som vi b\u00f8rn gik over til med de surt lugtende tingester. Stumperne smuldrede hun og puttede i en pibe. St\u00e6rk tobak, men hun holdt af ryge pibe- og hun blev 82 \u00e5r.<\/p>\n I den periode var der fortsat \u00e6ldre landm\u00e6nd p\u00e5 B\u00e5dstedhede, som kun langsomt lod sig p\u00e5virk af de nye tider i forhold til landbrugsdrift. Familien Vingaard fra den n\u00e6rmeste nabog\u00e5rd havde et par \u201dtolle\u201d, st\u00e6rke arbejdsheste, som de var glade for at bruge i marken. Vi havde ikke selv hest i det lille husmandsbrug. Den ene af dem l\u00e5nte vi, n\u00e5r det kunne passes ind, og s\u00e5 hjalp vi dem p\u00e5 anden vis blandt andet med at bj\u00e6rge h\u00f8sten. Mange steder p\u00e5 B\u00e5dstedhede hjalp man hinanden p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n Midt i 1960erne blev selvk\u00f8rende mejet\u00e6rskere mere udbredte, og Vrensted Maskinstation ved Charles Jensen fik mere at lave p\u00e5 B\u00e5dstedhede med at h\u00f8ste korn. Langt de fleste g\u00e5rde var ikke store nok til at deres ejere selv ville investere i en mejet\u00e6rsker.\u00a0 Mejet\u00e6rskernes indtog gjorde h\u00f8starbejdet meget lettere og langt mindre tidskr\u00e6vende H\u00e5ndarbejdet med at s\u00e6tte neg op til t\u00f8rring p\u00e5 marken efter selvbindere, stikke neg op i lade p\u00e5 vogne til stakke og efterf\u00f8lgende putte neg i t\u00e6rskev\u00e6rket, b\u00e6re fyldte korns\u00e6kke op p\u00e5 kornloftet og l\u00e6gge pressede halmballer p\u00e5 plads i laden var slut. Jeg har selv pr\u00f8vet det hele p\u00e5 den gammeldags man\u00e9r efter skoletid, mens jeg gik i Realen, Mest hos Vingaards, som ikke var s\u00e5 hurtig til at mekanisere driften som mange andre p\u00e5 Heden. Men s\u00f8nnen, Gunnar, som var lidt \u00e6ldre and min mor, var stolt, da den f\u00f8rste traktor kom til nabog\u00e5rden, og han blev fast traktorf\u00f8rer.<\/p>\n Den stigende brug af motoriseret hestekraft f\u00f8rte ogs\u00e5 til, at de hestetrukne – evt. traktortrukne mm\u00e6lketure fra sognets landomr\u00e5der til mejerieti Vrensted, Lykkens Pr\u00f8ve, sluttede i sommeren 1968, og det skete efter at mejeriet p\u00e5 en ekstraordin\u00e6r generalforsamling havde besluttet at k\u00f8be to m\u00e6lketankvogne til at hente m\u00e6lk hos landm\u00e6ndene. I 1970 blev Lykkens Pr\u00f8ve lagt sammen med mejeriet i L\u00f8kken. Med mekaniseringen blev det ogs\u00e5 farligere for b\u00e5de dyr og mennesker at bev\u00e6ge sig p\u00e5 landet. B\u00e5de p\u00e5 markerne og landevejene. S\u00e5ledes mistede vi en kat, som havde gemt sig p\u00e5 en kornmark-troede vi- indtil den nogen tid efter dukkede op igen haltende. Den havde mistet det yderste af det ene bagben under hestearbejde. Vi fik ogs\u00e5 et chok i h\u00f8sten 1965, da vi l\u00e6ste p\u00e5 forsiden af Vendsyssel Tidende, at min bedstemors yngste bror, Aksel Christensen, aftenen i forvejen var blevet dr\u00e6bt under et mejet\u00e6rsker hjul p\u00e5 landevejen mellem L\u00f8kken og Vrensted. Han var sammen med f\u00f8reren af mejet\u00e6rskeren p\u00e5 vej hjem til maskinstationen i Thise efter dagens arbejde. Der var ingen vidner til den tragiske ulykke, men Aksel var tilsyneladende faldet ned fra mejet\u00e6rskeren og ned under hjulet, da han ville rette p\u00e5 en afviservinge, hvor lyset ikke virkede. F\u00f8reren m\u00e6rkede et ryk i den k\u00f8rende mejet\u00e6rsker, da det skete og stoppede.<\/p>\n Aksel boede i Alstrup ved Saltum med kone og fire b\u00f8rn, og vi bes\u00f8gte dem somme tider om sommeren, n\u00e5r der var godt vejr til at cykle turen. De kom ogs\u00e5 hos os en gang imellem.<\/p>\n I avisen l\u00e6ste jeg i de \u00e5r adskillige gange notitser om blandt andet traktorer, der v\u00e6ltede, fordi f\u00f8reren kom for t\u00e6t p\u00e5 en gr\u00f8ft. Nogle gange med tragisk udgang. Derfor kom der efterf\u00f8lgende \u00f8get fokus p\u00e5 sikkerhedsudstyr p\u00e5 traktorer og andre maskiner i landbruget.<\/p>\n Jeg havde selv et lille uheld med en traktor under min korte og til tider lidet glorv\u00e6rdige karriere som karl p\u00e5 landet p\u00e5 Vrensted \u00d8sterhede om sommeren og efter\u00e5ret 1966 umiddelbart efter afsluttet realeksamen.<\/p>\n Jeg var p\u00e5 det tidspunkt skoletr\u00e6t, men vidste ikke rigtig, hvad jeg ville v\u00e6re i mit voksenliv p\u00e5 arbejdsmarkedet. Under en markpl\u00f8jning kom jeg for t\u00e6t p\u00e5 en port og lidt i panik k\u00f8rte jeg\u00a0 ind i en ladeport. Traktoren gik heldigvis i st\u00e5, men porten var blevet trykket ind.<\/p>\n <\/p>\n Hjemmet p\u00e5 B\u00e5dstedhede<\/strong><\/p>\n Begyndelsen af 1960erne var ogs\u00e5 de \u00e5r, hvor mine for\u00e6ldre, Elly og Christian Christoffersen, fik \u00f8get \u00f8konomisk r\u00e5derum til forbedringer p\u00e5 ejendommen, som de havde k\u00f8bt i slutningen af 1951 for 20.700 kroner.<\/p>\n Den \u00e9n-l\u00e6ngede ejendom midt p\u00e5 B\u00e5dstedhede det med stuehus i den ene ende og kostald i og lade i den anden ende.<\/p>\n Ved k\u00f8bet bestod stuehusdelen af tre sm\u00e5 rum, en smal gang og et k\u00f8kken med tilh\u00f8rende spisekammer og et bryggers. Den p\u00e6ne stue var ikke opvarmet og blev n\u00e6sten aldrig brugt. Dagligstuen var i 1950erne opvarmet af en kakkelovn, hvor Madam Bl\u00e5 kunne st\u00e5, s\u00e5 kaffen kunne holde sig varm. Min opgave var at hente briketter og koks ind. Jeg kan huske, at maden i begyndelsen blev lavet p\u00e5 et gammeldags komfur, men ikke hvorn\u00e5r komfuret blev fjernet og erstattet af gaskomfur med tilh\u00f8rende flaskegas, som stod i et lille\u00a0 overd\u00e6kket tr\u00e6skur uden for k\u00f8kkenet. Til spisekammeret h\u00f8rte et lille k\u00e6lderrum med plads til et saltkar til k\u00f8d. P\u00e5 en af hylderne stod en kaged\u00e5se, hvorfra der p\u00e5 mystisk vis en gang imellem forsvandt sm\u00e5kager, som min mor havde bagt. Hun bagte ogs\u00e5 blandt andet sigtebr\u00f8d, kringle og boller og lavede kiksekage. I sovekammeret var der lige plads til, at der ogs\u00e5 kunne v\u00e6re to b\u00f8rnesenge.<\/p>\n Her sov jeg og min s\u00f8ster Lisbeth gennem det meste af 1950’erne. I bryggerset var der i de f\u00f8rste mange \u00e5r gruekedel og vandpumpe, hvorfra vi pumpede koldt vand fra en br\u00f8nd udenfor. Her hjalp jeg i nogle \u00e5r min far med at g\u00f8re gr\u00f8nk\u00e5l fra haven klar til juledagene. Vi begyndte allerede lillejuleaftensdag med at spise gr\u00f8nlangk\u00e5l med medisterp\u00f8lse hamburgerryg, r\u00f8dbeder og sennep. Den glaserede skinke sprang jeg over, fordi jeg syntes, den var \u00e6kel. Jeg var ikke s\u00e6rlig kr\u00e6sen, men der var ogs\u00e5 andet spiseligt, som jeg ikke kunne lide, herunder stegt lever. Stod middagsmaden p\u00e5 lever, s\u00e5 fik jeg r\u00f8de pelser. Et godt bytte. I kostalden var der plads til tre jerseyk\u00f8er samt et par kalve og fem-seks grise, der skulle fedes op og sendes til slagteriet. Min mor malkede k\u00f8erne om morgenen, og s\u00e5 blev der lidt m\u00e6lk tilovers til husholdningen, n\u00e5r m\u00e6lkekusken var k\u00f8rt til Lykkens Pr\u00f8ve. Han havde skummet m\u00e6lk, ogs\u00e5 kaldet fut m\u00e6lk, med tilbage, som grisene fik. Skummet m\u00e6lk smagte ikke godt modsat nutidens skummetm\u00e6lk. Jersey m\u00e6lken havde en h\u00f8j fedtprocent, men n\u00e5r fl\u00f8den blev fjernet med en ske, s\u00e5 var m\u00e6lken til at drikke. Efter min bedstefars d\u00f8d i 1963 havde vi en over gang en \u00e6ldre hest, som han havde brugt p\u00e5 husmandsbruget i Ingstrup. Men ikke s\u00e6rlig l\u00e6nge. Dyret fik hestekuller, og s\u00e5 kom der en dyrl\u00e6ge og sk\u00f8d den, og det d\u00f8de dyr blev fragtet v\u00e6k til destruktion. Senere i 1960’erne blev andre dyr sendt til slagtning, og de fire tdr. land jord blev solgt til Vingaard. Til ejendommen h\u00f8rte fortsat en stor have p\u00e5 1300 kvadratmeter. Den brugte mine for\u00e6ldre alle \u00e5rene til at dyrke forskellige slags gr\u00f8ntsager, jordb\u00e6r og ikke mindst kartofler.\u00a0 Havens afgr\u00f8der salg af ungdyr og grise samt hjemmeslagtning efter behov af en fedegris gav et godt grundlag til at forbedre \u00f8konomien for familien Christoffersen p\u00e5 trods af et udgangspunkt i sm\u00e5 k\u00e5r. Som jeg husker min tidligste barndom bestod dagens varme m\u00e5ltid dengang ofte af stegt fl\u00e6sk med kartofler og persillesovs. I mange \u00e5r kom Fiske-Lis om onsdagen k\u00f8rende gennem B\u00e5dstedhede med sin fiskebil. S\u00e5 kom der r\u00f8dsp\u00e6tter p\u00e5 bordet til aftensmaden. Der var stadig lidt liv i de friskfangede r\u00f8dsp\u00e6tter, min mor k\u00f8bte, og de l\u00e5 og svuppede i et fad i k\u00f8kkenvasken, inden hun skar hovederne v\u00e6k, tog indvoldene ud og fl\u00e5ede skindet af. En gang imellem fik vi frikadeller, om s\u00f8ndagen kom der ofte hakkeb\u00f8f p\u00e5 middag bordet. En gang om ugen kom bager Bedholm p\u00e5 B\u00e5dstedhede med sin hestetrukne bagervogn og s\u00e5 fik vi friskbagt rugbr\u00f8d og j\u00f8dekager til eftermiddagskaffe.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre var sparsommelige, og efterh\u00e5nden fik de i den sidste halvdel af 1950’erne og begyndelsen af 1960erne r\u00e5d til adskillige forbedringer af huset. Det var formentlig ikke blevet lavet om af tidligere ejere, siden det blev bygget i 1920.<\/p>\n P\u00e5 loftet over stuen indrettede far et v\u00e6relse til mig, da jeg var begyndt at g\u00e5 i skole. Tidligere havde loftsv\u00e6relset \u00a0v\u00e6ret et \u00e5bent kornloft, og jeg kan huske, at min far p\u00e5 et tidspunkt kom ned af loftstrappen med en d\u00f8d rotte p\u00e5 et fejeblad. Dengang kom der ogs\u00e5 en mand og lagde gift ud. Rotter s\u00e5 jeg heldigvis ikke noget til efter at jeg sov, l\u00e6ste, h\u00f8rte radio eller lavede lektier p\u00e5 loftet. Efterh\u00e5nden blev det ogs\u00e5 sv\u00e6rt for mus at komme ind, idet min far brugte en del tid p\u00e5 at renovere husets yderv\u00e6gge.\u00a0 Han havde i en periode arbejdet som murerarbejdsmand, men det job fik en ende, da min mor ikke br\u00f8d sig om, der blev drukket fyraftensbajere om fredagen. Men huller i brinken af en gr\u00f8ft i n\u00e6rheden af huset indikerede, at der formentlig stadig var nogle rotter dernede. Gr\u00f8ften s\u00e5 ud, som om den i \u00e5rtier var blevet brugt som afl\u00f8b for spildevand fra husholdningen.<\/p>\n Min far havde till\u00e6rt sig nogle f\u00e6rdigheder, som vi fik gavn af op gennem min barndom. B\u00e5de da fik indlagt oliefyr, og der kom radiatorer i hele stuehuset, da de to sm\u00e5 stuerum blev lagt sammen til en stor lys stue med nye vinduer, og k\u00f8kkenet blev moderniseret. Kostalden blev senere lavet om. F\u00f8rst en del til toilet og derefter to v\u00e6relser til Lisbeth og Marianne, som kom i 1962.<\/p>\n Pligter og fritid<\/strong><\/p>\n Husmandsstedet var for lille til at kunne b\u00e6re \u00f8konomien alene, og derfor arbejdede min far op gennem 1950’erne og 1960’erne som arbejdsmand. Som de fleste andre m\u00f8dre dengang arbejdede min mor hjemme med at passe hus og b\u00f8rn, lave mad ellers hj\u00e6lpe med i driften af husmandsbruget.\u00a0 I begyndelsen af 1960’erne var jeg gammel nok til at hj\u00e6lpe til med at hakke roer, plukke jordb\u00e6r og\u00a0 gr\u00f8ntsager og v\u00e6re med i h\u00f8sten af korn. Nogle gange f\u00f8ltes det som surt pligtarbejde efter skoletid, fordi jeg hellere ville spille fodbold med et par nabodrenge. Eller lege med en klassekammerat, der boede l\u00e6ngst ude p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej.<\/p>\n Lommepenge fik jeg ikke. Nok fordi der ikke var r\u00e5d. Derimod fik jeg p\u00e5 et tidspunkt lov til at k\u00f8be en hunkanin. Den fik bes\u00f8g af en hankanin, som en af mine kammerater havde, og s\u00e5 var grundlaget for en kaninproduktion lagt. Min far hjalp med at lave kaninbure og jeg fik n\u00f8dt\u00f8rftigt l\u00e6rt at sl\u00e5 gr\u00e6s med en le, s\u00e5 jeg selv kunne skaffe mad til mine dyr i sommerhalv\u00e5ret. Et par gange om efter\u00e5ret kom i tre-fire \u00e5r en vogn fra Bindslev Fjerkr\u00e6slagteri og hentede mellem fem og ti ungkaniner til slagtning.\u00a0 Indt\u00e6gten herfra beholdt jeg som lommepenge. De blev blandt andet brugt til at k\u00f8be et ur, b\u00f8ger og et par gode fodboldst\u00f8vler, og s\u00e5 blev der snoldet lidt sammen med andre drenge nogle gange efter fodboldtr\u00e6ningen p\u00e5 Vrensted Stadion. Vi cyklede hen til barber Romedahls kiosk, og snoldet var mest is og cola.\u00a0 En overgang var jeg ogs\u00e5 avisbud p\u00e5 B\u00e5dstedhede og s\u00e5 vidt jeg husker, havde jeg 16 aviser at dele ud efter skoletid. Dengang var det ret udbredt at have abonnement p\u00e5 Vendsyssel Tiden. Aviserne kom med Hj\u00f8rring Privatbane, og fik dem udleveret hver dag ved billetlugen i stationsbygningen i Vrensted. At v\u00e6re avisbud havde den fordel, at der tit var en ekstra avis i avisbunken, og s\u00e5 var jeg fri for at “sl\u00e5s” med de voksne om at komme f\u00f8rst til at l\u00e6se dagens nyheder. Det var mest sport og politik, der fangede min interesse, i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n <\/p>\n At spille fodbold og dr\u00f8mme om at blive ber\u00f8mt som Guld-Harald fra Frederikshavn var i begyndelsen af 1960erne min store fritidsinteresse ved siden af at l\u00e6se b\u00f8ger. De fleste drenge i min skoletid i Vrensted spillede fodbold, og med supplement fra \u00e5rgangen under os kunne vi altid stille et hold i Vrensted Idr\u00e6tsforening. S\u00e6rlig god var jeg ikke, men jeg fik en plads som h\u00f8jre halfback, som det hed dengang . Ved OL i 1960 i Rom, hvortil det danske fodboldlandshold havde kvalificeret sig, tog familien Christoffersen p\u00e5 B\u00e5dstedhede flere gange p\u00e5 familiebes\u00f8g hos minkfarmer Henry Jensen. Han var min onkel, og gift med Jensine, en \u00e6ldre s\u00f8ster til min far. Jeg ville gerne se holdets kampe p\u00e5 fjernsyn. Vi havde ingen TV-apparat derhjemme dengang.<\/p>\n De boede i den gamle del af Vrensted by kun et par kilometer fra os, s\u00e5 de var nemme at bes\u00f8ge selv om vi kun havde cykler som transportmiddel.\u00a0 En anden Henry med From til efternavn blev mit andet fodboldidol under OL for sit m\u00e5lmandsspil. Og det p\u00e5 trods af at min onkel under transmissionen fra en landskamp mod Sverige \u00e5ret inden OL havde kommenteret slagets gang med: “De ku lige s\u00e5 godt have h\u00e6ngt en s\u00e6k kartofler op foran m\u00e5let.\u00a0 Danmark tabte med 6-0 p\u00e5 hjemmebane. I Rom vandt det danske hold s\u00f8lv og her blev Henry From ber\u00f8mt for under semifinalen mod Ungarn at redde et straffespark efter at han havde placeret sit brugte tyggegummi p\u00e5 stolpen.<\/p>\n Vores f\u00f8rste tv-apparat<\/strong><\/p>\n F\u00f8rst i 1962 eller 1963 fik vi TV derhjemme. Mine for\u00e6ldre havde den sunde indstilling, at ogs\u00e5 st\u00f8rre investeringer skulle betales kontant, og der var forbedringer i hjemmet, som havde st\u00f8rre prioritet. Heldigvis havde en af mine legekammerater, Ole Nielsen, samme interesse som mig. For\u00e6ldrene, Laurine og Herluf Nielsen, havde TV, og vores m\u00f8dre byttede ugeblade hver uge. Jeg bragte adskillige l\u00f8rdage eftermiddage med at se Robin Hood, og hvad der ellers blev sendt i tv hos dem, f\u00f8r vi selv fik et s\u00e5dant apparat. Derhjemme foran tv-sk\u00e6rmen slugte jeg stort set al sport, der blev bragt, og jeg s\u00e5 blandt andet samtlige fodboldkampe, der blev transmitteret fra VM i England i 1966<\/p>\n Tv-apparatets indtog i dagligstuen \u00e6ndrede meget i dagligdagen, n\u00e5r pligtarbejde var overst\u00e5et. Der blev f\u00e6rre aftener med br\u00e6tspil som Kinaskak. Mange aftener var familien samlet for an tv-sk\u00e6rmen, og jeg vil altid huske min lilles\u00f8sters reaktion den 22. november 1963, da ny- hedsopl\u00e6seren afbr\u00f8d en film og fortalte, at USA’s pr\u00e6sident, John F. Kennedy, var blevet skudt i Dallas “Det har han sgu godt af udbr\u00f8d hun irriteret over afbrydelsen.<\/p>\n Skuddene i Dallas gjorde et stort indtryk p\u00e5 mig ligesom mange andre udenlandske dramaer i det virkelige liv i l\u00f8bet af 1960erne. For mig stod Kennedy dengang som den mest veltalende statsleder i den vestlige verden med \u00f8nsker om st\u00f8rre frihed, herunder for de undertrykte sorte amerikanere. Trangen til st\u00f8rre frihed og frig\u00f8relse var en del af en st\u00f8rre verdenstendens, b\u00e5de i de store politiske forhold med blandt andet dannelse af mange nye stater og p\u00e5 det mere personlige plan.<\/p>\n Min mor lagde ikke skjul p\u00e5 over for mig, hvor hun stod partipolitisk, og hun var ikke s\u00e6rlig begejstret, da jeg i forbindelse med folketingsvalget i realskolen fik til opgave at redigere for Venstres synspunkt, for det var hende, der skulle skaffe materialer hjem om partiet. T\u00e6nk hvis synspunkterne smittede af p\u00e5 mig. Det havde sikkert v\u00e6ret ut\u00e6nkeligt, at min far skaffede det materiale jeg skulle bruge. Han sad indtil kommusesammenl\u00e6gningen i 1970 i bestyrelsen for den lokale afdeling af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund.<\/p>\n Senere fandt jeg ud af, at han flere gange i 1960’erne var opstillet til sogner\u00e5det i Vrensted – Thise Kommune p\u00e5 en bred arbejderliste. Dog nogenlunde sikker p\u00e5 ikke at blive valgt ind. Op gennem 1960’erne blev det kun spidskandidaten fra Arbejderlisten, der blev valgt, og det var i flere perioder Vilhelm Andersen, som ogs\u00e5 boede p\u00e5 B\u00e5dstedhede. I \u00f8vrigt var der ikke nogen partipolitisk opstilling til sogner\u00e5det dengang. Kandidaterne fra Vrensted Sogn delte sig p\u00e5 en f\u00e6llesliste, husmandsliste og arbejderliste, og bag efter gik de i valgforbund for samlet at klare sig bedet muligt mod Thise, hvor alle stillede op p\u00e5 en f\u00e6llesliste. Det var sogneskel, der delte de politiske vande. Det var ligesom i fodbold, hvor Thise var arvefjenden.<\/p>\n Min interesse for historie og politik i en ret tidig alder blev stimuleret af enkelte af de mange b\u00f8ger jeg l\u00e6ste om vinteren, f\u00f8r fjernsynet kom ind i huset.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt kunne l\u00e6rer Madsen, som passede biblioteket i Vrensted, ikke finde flere b\u00f8rneb\u00f8ger til mig, og han begyndte at foresl\u00e5 b\u00f8ger som var for en lidt \u00e6ldre aldersgruppe. Herunder Onkel Toms Hytte skrevet af Harriet Beecher Stowe i 1852, som skabte en voldsom offentlig debet om slaveriet i det dav\u00e6rende USA. De var medvirkende til slaveriets oph\u00e6velse i de forenede stater.<\/p>\n Interessen blev ogs\u00e5 stimuleret kraftigt en sommerdag i 1961, hvor solen skinnede gennem et par sm\u00e5 loftsvinduer p\u00e5 det \u00e5bne loftsrum foran mit v\u00e6relse. Her fik jeg \u00f8je p\u00e5 en stor stak medlemsblade fra Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund (DAS) og begyndte at blade i dem. Inde i midten l\u00e5 et till\u00e6g om arbejderbev\u00e6gelsens historie forskellige steder i verden, og det var en helt anderledes og meget mere detaljeret fort\u00e6lling end den, vi skoleb\u00f8rn h\u00f8rte om i skolen. De linjer satte konkrete ord p\u00e5, hvad det var for et “socialismens sp\u00f8gelse, som i slutningen af 1800-tallet dukkede frem i Europa. Samtidig var jeg dog ikke mere optaget af den interesse end at jeg ogs\u00e5 l\u00e6ste en del kriminalromaner og cowboyb\u00f8ger. De sidste byttede\/l\u00e5nte jeg\u00a0 med en kammerat en overgang.<\/p>\n Rejser<\/strong><\/p>\n Mine for\u00e6ldre tog aldrig p\u00e5 ferierejser, mens jeg boede hjemme. Det var der formentlig ikke r\u00e5d til og i de f\u00f8rste mange \u00e5r var der ogs\u00e5 nok at lave med at vedligeholde og forbedre huset. De l\u00e6ngste rejser, vi foretog f\u00f8r 1963, var togrejser til Hj\u00f8rring til for eksempel dyrskue eller cirkus.\u00a0 Hj\u00f8rring Privatbaner havde en tog rute fra Hj\u00f8rring over L\u00f8kken til Aabybro, og den benyttede vi ogs\u00e5 til ture sydp\u00e5. Min far havde br\u00f8dre og s\u00f8stre, som boede omkring Saltum, Pandrup, K\u00e5s og Aabybro, og somme tider var vi b\u00f8rn med til familiefest.<\/p>\n Togstationen i Ingstrup l\u00e5 et tosset sted. Langt v\u00e6k fra byen hvor kun landm\u00e6nd kunne have gavn af banen. Det var lettere at cykle til Ingstrup over Vrensted, s\u00e5 det gjorde vi.<\/p>\n I efter\u00e5ret 1963 lukkede Hj\u00f8rring Privatbaner banen mellem Hj\u00f8rring og Aabybro, og som erstatning indsatte privatbanen en rutebil, som p\u00e5 nogle ture k\u00f8rte over Thise mod Aabybro og til Aalborg. Den \u00e6ndring fik jeg gavn af i slutningen af 1960erne, da jeg blev konstabelelev i Flyvev\u00e5benet.\u00a0 Rutebilen k\u00f8rte over B\u00e5dstedhede i nogle \u00e5r, men blev nedlagt igen p\u00e5 grund af for f\u00e5 passagerer.\u00a0 I slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne nedlagde Hj\u00f8rring Privatbaner flere landruter p\u00e5 grund af voksende underskud p\u00e5 rutebilk\u00f8rslen.<\/p>\n En af mine f\u00f8rste udlandsrejser var en tur til Norge med min klasse p\u00e5 realskolen. Jeg kan ikke huske, om den kom f\u00f8r eller efter en anden rejse til den svenske hovedstad Stockholm.\u00a0 Mere om sidstn\u00e6vnte senere.<\/p>\n 1963-tid med forandringer<\/strong><\/p>\n <\/p>\n 1963 blev p\u00e5 flere m\u00e5der et skels\u00e6ttende \u00e5r med b\u00e5de triste og gode begivenheder. Ogs\u00e5 p\u00e5 det personlige plan. Min bedstefar d\u00f8de i marts m\u00e5ned efter et langt og strengt sygeleje, og en m\u00e5ned efter blev jeg konfirmeret i Vrensted Kirke. Konfirmationsfesten blev holds hjemme p\u00e5 B\u00e5dstedhede hvor der var blevet bedre plads efter sammenl\u00e6gning af de to stuer. En kogekone havde travlt med at tilberede maden til 25-30 voksne g\u00e6ster. P\u00e5 et tidspunkt fik vi bes\u00f8g af pastor Otto Mikkelsen, som var meget optaget af ungdomsarbejde og gjorde en stor indsats for unge ved siden af sin pr\u00e6stegerning. Mere herom senere.<\/p>\n Mit udbytte af dagen blev 470 kroner, hvoraf de fleste blev brugt p\u00e5 at k\u00f8be en ny cykel, som jeg fik rigelig brug for i de kommende tre \u00e5r. For efter sommerferien begyndte jeg og fire andre klassekammerater at g\u00e5 i f\u00f8rste real p\u00e5 S\u00f8ndergade Skole i Br\u00f8nderslev. Vi var blandt den f\u00f8rste \u00e5rgang, der efter en skolereform gik i en tre\u00e5rig realskole. Resten af klassen fortsatte i en nyoprettet ottende klasse i Vrensted.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre var meget optaget af at jeg l\u00e6ste videre efter de syv \u00e5r i folkeskolen, fordi jeg havde evnerne til det. Boglig uddannelse havde hverken min mor eller far haft mulighed for at f\u00e5, selv om de gerne ville.<\/p>\n I begyndelsen cyklede jeg til Vrensted og tog med bus til Br\u00f8nderslev. Jeg br\u00f8d mig ikke om buschauff\u00f8ren, der til tider kunne virke lidt Ubehagelig. Han var ikke det, man i moderne sprog kalder servicemindet. Da han en dag i det tidlige efter\u00e5r k\u00f8rte fra busstoppestedet uden mig, selv om han tydeligt kunne se mig komme cyklende i sidste ejeblik, s\u00e5 havde jeg f\u00e5et nok “Ham vil jeg ikke k\u00f8re med mere.”<\/p>\n I en slags protest begyndte jeg n\u00e6ste dag med at cykle fra B\u00e5dstedhede til S\u00f8ndergade Skole over Thise og Manna en tur p\u00e5 13 kilometer hver vej. I resten af min tid p\u00e5 realskolen cyklede jeg hele vejen med undtagelse af de dage, hvor sneen v\u00e6ltede ned fra himlen, eller det regnede for meget. S\u00e5 stod jeg p\u00e5 en bus ved k\u00f8bmanden i Thise fem kilometer fra mit hjem.<\/p>\n Jeg kom hurtigt p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med flere j\u00e6vnaldrende fra de to landsbyer, som ogs\u00e5 cyklede det meste af \u00e5ret til S\u00f8ndergade Skole. De gik i en parallelklasse eller p\u00e5 et andet klassetrin. Det var nok ogs\u00e5 det, der gav mig motivation til at forts\u00e6tte med at cykle.<\/p>\n Vi delte interessen for fodbold og blev hurtigt meget optaget af den engelske musikb\u00f8lge med navne som som The Beatles, The Rolling Stones, The animals, Gerry and The Pacemakers og The Helle i spidsen, som fra 1963 og \u00e5rene derefter skyllede hen over den vestlige verden. S\u00e5 der var nok at snakke om, mens vi trampede i pedalerne. Vi havde ikke grammofon derhjemme. I stedet lyttede jeg til det nye P3, da J\u00f8rgen Mylius kom til den nye radiokanal med radioprogrammer som Efter Skoletid og s\u00e6rprogrammer om nye plader. N\u00e5r jeg skruede op for musikken, og min far var hjemme, s\u00e5 l\u00f8d det: “Sluk for det lort. Det er st\u00f8j – ikke musik.”<\/p>\n Tolerancen blev lidt st\u00f8rre, da jeg fik egen transistorradio, og “st\u00f8jen” kom ud af dagligstuen. I \u00f8vrigt delte jeg i h\u00f8j grad mine for\u00e6ldres negative holdninger til nogle af de tendenser, der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 den nye popul\u00e6re ungdomsmusik. Herunder hashrygning, eksperimenteren med bevidsthedsudvidende stoffer og fedtet langt h\u00e5r. Det var en verden langt v\u00e6k fra B\u00e5dstedhede, hvor dagligdagen fortsatte i n\u00e6sten samme skure med materielle forbedringer hen ad vejen. Det var i hvert fald s\u00e5dan, jeg opJevede tiden, indtil jeg i 1967 flyttede v\u00e6k. \u00c5rene 1963-66 i realskolen var dog ogs\u00e5 de \u00e5r hvor den nye musik satte sig spor p\u00e5 den danske musikscene. Pigtr\u00e5dsmusikken opstod og bredte sig til Br\u00f8nderslev. Beatles og de andre popul\u00e6re engelske bands skabte en b\u00f8lge af teenagere, ofte skolekammerater, som selv ville spille den slags musik. Ogs\u00e5 i Br\u00f8nderslev. S\u00e5 langt strakte min interesse ikke. Det var nok at lytte. Jeg havde godt nok tidligere f\u00e5et et par mindre musikinstrumenter i jule- eller f\u00f8dselsdagsgave, men jeg holdt ret hurtigt op med at \u00f8ve. Det l\u00f8d ikke godt.<\/p>\n Jeg sad i et par \u00e5r i realen ved siden af Ib Dalgaard-Nielsen, og han ville v\u00e6re musiker. Hans storebror Jens var allerede begyndt at \u00f8ve. Midt 1960’erne var han med i The Nameless, der hurtigt blev popul\u00e6re lokalt. F\u00f8rst til pigtr\u00e5dsbal p\u00e5 Hotel Ph\u00f8nix i Br\u00f8nderslev i 1964, og der fra bredte interessen for at h\u00f8re “pigtr\u00e5d sig hurtigt til nogle af l\u00f8rdagsballerne i omegnens forsamlingshuse. Herunder til Vrensted Idr\u00e6tsforening, der en enkelt gang i 1965 arrangerede pigtr\u00e5dsbal med The Nameless. Gruppen gik i opl\u00f8sning, da Ib`s storebror og en kammerat fortsatte i The Pretenders, som i 1968 vandt Danmarks mesterskabet i “pigtr\u00e5d”<\/p>\n Ib Dalgaard-Nielsen begyndte sin musikkarriere i en anden gruppe, mens Pretenders turnerede landet tyndt. Da The Pretenders en tid l\u00e5 stille p\u00e5 grund af milit\u00e6rtjeneste, kom Ib med i gruppen. Gruppens medlemmer spillede sammen i 20 \u00e5r, og efter en \u00e5relang pause optr\u00e6der de igen og til Gendannelsen skete i 2014 i forbind med 50-\u00e5rs jubil\u00e6et for pigtr\u00e5dsmusikkens indtog i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Nordisk konkurrence p\u00e5 viden<\/strong><\/p>\n Mens pigtr\u00e5dsmusikken sporadisk kom til Vrensted et sted midt i 1960’erne, s\u00e5 havde jeg ikke et indtryk af, at det fik stor betydning for ungdomslivet i sognet i \u00e5rtiet. Vrensted Ungdomsforening havde fortsat et godt tag i b\u00e5de unge og lidt \u00e6ldre borgere med b\u00e5de sp\u00e6ndende foredrag, l\u00f8rdagsbal og andre arrangementer. En af fordelene ved at blive konfirmeret var et \u00e5rs gratis medlemskab af VU alts\u00e5 Vrensted Ungdomsforening og ikke Venstres Ungdom, som i nogle andre byer holdt l\u00f8rdagsbal.<\/p>\n Den drivende kraft i Vrensted Ungdomsforening havde i en \u00e5rr\u00e6kke v\u00e6ret g\u00e5rdejer Niels \u00d8stergaard, der i 1962 blev medlem af sogner\u00e5det og senere af amtsr\u00e5det.<\/p>\n Nu havde andre taget over, og en af dem var pastor Otto Mikkelsen, som kom til Vrensted i 1953.\u00a0 I f\u00f8rste halvdel af 1960’erne var han formand for Hovedkredsen Vendsyssel under De Danske domsforeninger. I Vendsyssel var der omkring ungdomsforeninger, herunder den i Vrensted. Danske Ungdomsforeninger blev i 1965 en del af fusionen DDGU, hvor Otto Mikkelsen fortsatte som Vendsyssels formand i en \u00e5rr\u00e6kke.\u00a0 Pastor Mikkelsen var ogs\u00e5 aktiv i ungdomsarbejde i forbindelse med foreningen Norden, som i <\/strong>december 1964 udskrev en konkurrence for unge p\u00e5 viden om de nordiske lande.<\/p>\n Han fik overtalt to af mine klassekammerater fra Vrensted, Orla Jensen og Christian \u00d8stergaard samt undertegnede til at deltage i konkurrencen for juniorhold. Deltagelsen f\u00f8rte til, at vi vandt den danske del af konkurrencen, og vi kom til den nordiske finale i august 1965 i Stockholm med pastor Mikkelsen som rejseleder.<\/p>\n Vi havde forberedt os godt, troede vi. Vi kunne n\u00e6rmest de b\u00f8ger, som vi havde l\u00e6st om Danmark, Norge, Sverige og Finland, udenad. Men blandt de 13 sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi skulle svare p\u00e5 i finalen, var der flere, som kr\u00e6vede viden ud over den, vi havde tilegnet os i b\u00f8gerne. S\u00e5 h\u00e5bet om at vinde forsvandt. Vi fik en h\u00e6derlig Gardeplads blandt fem finalehold, men hertil skal tilf\u00f8jes, at den form for konkurrence blandt unge var ny i Danmark, mens den gennem l\u00e6ngere tid havde v\u00e6ret almindelig i Finland. Det finske hold vandt suver\u00e6nt, mens vi l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de andre finaledeltagere.<\/p>\n Opholdet i Stockholm varede en hel weekend, hvor vi brugte en del af l\u00f8rdagen p\u00e5 at g\u00e5 en tur i Stockholms gamle bydel, og efter finalen var blevet afviklet om s\u00f8ndagen, deltog finaledeltagerne i en middag p\u00e5 et hotel, hvor vi alle fik overrakt et litografi som minde. Med i den danske delegation var ogs\u00e5 et seniorhold best\u00e5ende af tre seminarieelever fra Thise Ungdomsforening. og de blev nummer fem i seniorklassen. Ogs\u00e5 her var finnerne suver\u00e6ne vindere. Bortset fra skuffelsen i finalen var turen en god oplevelse.<\/p>\n Flyvev\u00e5ben, bof\u00e6llesskab og fester<\/strong><\/p>\n Efter best\u00e5et realeksamen vidste jeg ikke hvad jeg ville v\u00e6re, blot at skoleb\u00f8gerne skulle have en l\u00e6nger pause. Efter det lille og mindre vellykkede ophold som landbrugsmedhj\u00e6lper faldt mit blik i efter\u00e5ret 1966 p\u00e5 en annonce i avisen, hvor Flyvev\u00e5bnet s\u00f8gte konstabler. Da jeg vidste, jeg var fuldt tjenestedygtig, t\u00e6nkte jeg, at jeg lige s\u00e5 godt kunne f\u00e5 den tvungne tjeneste overst\u00e5et og tjene nogle penge bagefter som konstabel. Derfor kom jeg i for\u00e5ret 1967 til Jonstruplejren ved V\u00e6rl\u00f8se som konstabelelev.\u00a0 Rekruttiden der ovre oplevede jeg ikke som special h\u00e5rd, selv om der var meget kadaverdisciplin med “k, trit og retning, men efterh\u00e5nden f\u00f8lte jeg mere, at opholdet i Jonstrup og en karriere i forsvaret var spild af tid. Godt at kontrakten kun var p\u00e5 tre \u00e5r og ikke seks \u00e5r, som en officer ved sessionen i V\u00e6rl\u00f8se havde anbefalet. Han mente, at evnerne var til at blive elektronkmekaniker og dermed til at f\u00e5 en faglig uddannelse Efter at\u00a0 v\u00e6rnepligten p\u00e5 14 m\u00e5neder var overst\u00e5et kom jeg til forsyningstjenesten ved Flyvestation Aalberg t\u00e6t p\u00e5 Vadum.<\/p>\n Fritiden der blev ofte\u00a0 i begyndelsen tilbragt i konstabelbaren, og her m\u00f8dte jeg en musikinteresseret elektronikmekaniker, som var flyttet i et bof\u00e6llesskab i Vadum. Her blev et v\u00e6relse ledigt, og jeg flyttede ind og havde der et par “fede” \u00e5r.\u00a0 Huset, vi boede i, l\u00e5 ved hovedgaden skr\u00e5t over for en k\u00f8bmandsforretning, og det var ret praktisk, at vi ikke skulle g\u00e5 ret langt, n\u00e5r der skulle hentes en kasse \u00f8l. Dengang var der 50 flasker i en kasse, og den var ret tung. Ejerne af huset havde et hotel p\u00e5 Bornholm, hvor de opholdt sig det meste af tiden. Der h\u00f8rte en stor have til omgivet af tr\u00e6er, vi var rimeligt uforstyrret, bortset fra at der ud til gaden l\u00e5 et busstoppested. I huset blev der adskillige gange holdt spontane fester. Den f\u00f8rn\u00e6vnte elektronikmekaniker boede i husets st\u00f8rste v\u00e6relse, hvor han havde flikket et stort musikanl\u00e6g med tilh\u00f8rende blinkende farvede lamper sammen, og s\u00e5 havde han masser af LP-plader med de nye navne p\u00e5 rockscenen, is\u00e6r den amerikanske. Bof\u00e6llesskabet blev kendt og nogle steder berygtet-for festerne , selv om der ikke skete det helt vilde. Vi var r\u00f8gfrie, bortset fra at et par af de andre r\u00f8g cigarretter. Vi holdt os til h\u00f8j musik, en solid m\u00e6ngde d\u00e5rlig r\u00f8dvin, men flere af byens unge piger fik forbud mod at bes\u00f8ge os. Det gjorde de allgevel. De andre, som kom i huset, var kammarater fra flyvestationen. Vi var lidt dovne med at leveret de tomme \u00f8lflasker. P\u00e5 et tidspunkt l\u00e5nte vi en varebil og k\u00f8rte 10 kasser med tomme flasker de 100 meter over til k\u00f8bmanden. Det gav n\u00e6ring til en vis forargelse.<\/p>\n Vi fik aldrig p\u00e5taler fra ejerne om at d\u00e6mpe ved festerne. Det var mere det, at vi glemte at sl\u00e5 gr\u00e6sset i haven, de kunne v\u00e6re efter. Vi n\u00f8d friheden i bof\u00e6llesskabet, men jeg tror ikke at nogen blev h\u00e6ngende for l\u00e6nge. De fandt en k\u00e6reste og flyttede, og jeg begyndte at l\u00e6se p\u00e5 studenterkursus i Aalborg, hvor jeg boede den sidste tid, inden jeg begyndte p\u00e5 statskundskabsstudiet i \u00c5rhus i september 1971. Her k\u00f8rte ungdomsopr\u00f8ret i et langt h\u00f8jere gear og i en meget politisk\u00a0 venstredrejet retning, men det er en helt anden historie, som ikke h\u00f8rer til i en beretning om dagligliv i 1960’erne. Dog skal jeg tilf\u00f8je, at jeg allerede under rusugen p\u00e5 universitetet blev vaccineret grundigt imod den form for propaganda, som yderligtg\u00e5ende studenter f\u00f8rte. De havde magten i studenterr\u00e5det.<\/p>\n P\u00e5 statskundskabsstudiet m\u00f8dte jeg bagefter nogle andre politisk aktive studerende med Svend Auken som den samlende person, og der f\u00f8lte jeg mig mere hjemme politisk.<\/p>\n Afslutning<\/strong><\/p>\n Interessen for at h\u00f8re beatmusik, herhjemme “pig- tr\u00e5d”, og bof\u00e6llesskabet i \u00e5rene 1969-70 i Vadum var nok den n\u00e6rmeste ber\u00f8ring, jeg fik med den ungdomskultur, der voksede frem i den vestlige verden i 1960erne.<\/p>\n Det var en del af tidens \u00e5nd, at de unge mange steder, ogs\u00e5 p\u00e5 landet, tilegnede sig en mere fri omgangsform og p\u00e5kl\u00e6dning. Det var dog fest efter afskeden med Flyvev\u00e5benet, at jeg fik lidt l\u00e6ngere h\u00e5r og sk\u00e6gget fik lov at gro. Ungdomsopr\u00f8ret begyndte i 1967 i Danmark, og var dengang mest et k\u00f8benhavnerf\u00e6nomen med provokationer, hippiehappenings, love-ins og dannelse af de f\u00f8rste storkollektiver<\/p>\n I 1968 lavede studenter et opr\u00f8r mod “professorv\u00e6ldet med delvise bes\u00e6ttelser af universiteterne i K\u00f8benhavn og Aarhus. Et lille pust fra ungdomsopr\u00f8rets kerneomr\u00e5de n\u00e5ede en stund til Vrensted. I efter\u00e5ret 1969 k\u00f8bte\u00a0 provo nummer 1, forfatteren Ole Gr\u00fcnbaum, et lille husmandabrug p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej hvor han opholdt sig noget af tiden. Han blev en kort tid brugt som opl\u00e6gsholder i forskellige foreninger i Vendsyssel, men s\u00e5 blev han efterlyset for udeblivelse fra tjeneste i Civilforsvaret. Politiet i Hj\u00f8rring bes\u00f8gte “lystg\u00e5rden” p\u00e5 B\u00e5dstedhede flere gange uden at tr\u00e6ffe den efterlyste.\u00a0 Der kom ikke flere sigtelser fra bes\u00f8gene, for en nabo passede hans geder, og de var if\u00f8lge et referat fra Vendsyssel Tidende i god foderm\u00e6ssig stand. Ole Gr\u00fcnbaum blev anholdt i slutnings af 1971 under et bes\u00f8g i K\u00f8benhavn. Sammenfattende for dagligdagen i 1960’erne oplevede jeg ikke \u00e5rtiet som specielt opr\u00f8rsk, mange unge ville ikke v\u00e6re som for\u00e6ldreggenerationen. De nye tider med \u00f8get velstand gav flere unge\u00a0 frihed til og mulighed for at g\u00e5 efter deres egne dr\u00f8mme for fremtiden. Jeg oplevede mine for\u00e6ldre som rimeligt tolerante i forhold til hvad jeg ville med tilv\u00e6relsen.<\/p>\n “Men s\u00f8rg for at f\u00e5 en uddannelse, s\u00e5 du ikke ender som arbejdsmand”, sagde min mor flere gange ved indgangen til mit voksenliv. Det gjorde jeg s\u00e5 trods et par sidespring til noget\u00a0 andet. At det s\u00e5 blev som journalist, var der ingen som havde forestillet sig dengang, Heller ikke jeg.<\/p>\n <\/p>\n Poul Christoffersen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Med tilladelse af forfatteren: Af Poul Christoffersen, journalist og opvokset p\u00e5 B\u00e5dstedhede, Vrensted Min baggrund 1960’erne oplevede jeg mest som den sidste del af min barndom p\u00e5 B\u00e5dstedhede i Vrensted sogn. \u00a0Min d\u00e5bsattest fort\u00e6ller, at jeg er f\u00f8dt i 1948 i Ingstrup sogn, men jeg har ikke nogen erindringer fra sognet bortset fra dem, der … L\u00e6s videre “Fra et husmandssted p\u00e5 B\u00e5dstedhede til bof\u00e6llesskab”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47142","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47142","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47142"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47142\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47168,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47142\/revisions\/47168"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47142"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47142"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47142"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4577.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4578-384x600.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4579.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4580.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4581.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4582.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4583-1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4584.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4585.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4586.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4587.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4588.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4589.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4590-351x600.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4591-600x369.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/thumbnail_IMG_4592-511x600.jpg\")
<\/p>\n