{"id":47108,"date":"2024-12-01T09:49:19","date_gmt":"2024-12-01T08:49:19","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47108"},"modified":"2024-12-01T09:49:56","modified_gmt":"2024-12-01T08:49:56","slug":"hunger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47108","title":{"rendered":"Hunger"},"content":{"rendered":"

Forfatter: THOMAS OLESEN L\u00d8KKEN<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Det var med Klas Bjerg og Bodil, der udkom i 1923, at Thomas Olesen L\u00f8kken fik sit gennembrud. Den skildrer b\u00f8ndernes h\u00e5rde kamp for f\u00f8den i en klitegn. Det f\u00f8lgende er en del af 7. kapitel, der har titlen Hunger.<\/p>\n

____________________________________________<\/p>\n

Klavs og Bodil s\u00e5 tit ud over Taarup klithuse, over det frygteligt hvide og d\u00f8de land. Den skarpe bl\u00e6st ville aldrig holde op. En dag, Bodil hade pintes over, hvordan det kunne g\u00e5 dem selv, kom hun til at t\u00e6nke p\u00e5 dem i Klithusene, at hun gr\u00e6dende spurgte: \u201dKlavs! hvordan har de det allesammen. Ved du det?”<\/p>\n

Klavs rystede p\u00e5 hovedet og sagde d\u00e6mpet: \u00bbHvad er der i vejen, mor. G\u00e5r det dig s\u00e5 n\u00e6r? Der er jo ingen af dem, som har noget. Det er n\u00f8dt til at v\u00e6re strengt.”<\/p>\n

Ja, ja, jeg ved det. Men der er s\u00e5 mange gamle iblandt dem. Hvordan klarer de sig, uden at nogen ser til dem.”<\/p>\n

Klavs stod lidt, det greb ham, at svaret var s\u00e5 vanskeligt. “Jeg kan ikke g\u00e5 derned, mor, det ved du; jeg er jo ikke af deres. De har skubbet mig ud, er det ikke nok?”<<\/p>\n

\u00bbDet er Provst Peter. Beh\u00f8ver du at t\u00e6nke p\u00e5 det?\u00ab sagde Bodil varmt. Klavs stod atter lidt, s\u00e5 sagde han fast: \u00bbMen n\u00e5r jeg kommer, og der er lukket for mig. Nej, Jens Vandet har ret. Lad hver klare sig selv…”<\/p>\n

En enkelt dag kom solen, og de fik t\u00f8et hul p\u00e5 rudens is. De stirrede alle ud over den hvide \u00f8rken: Kom der ingen? Gik ikke \u00e9n eller anden ad de lange stier \u00f8sterp\u00e5? Nej, stierne var d\u00f8de, begravede dybt under sneen, hvem turde g\u00e5 i kulden, selv ved dag. M\u00e5ske kunne vinden rejse sig og snefoget komme, voldsomt og uanet, s\u00e5 vej og sti blev et voldsomt \u00f8de.<\/p>\n

Men over middag kom der \u00e9n fra husene, de s\u00e5 ikke hvorfra. Det var en kvinde, hun sl\u00e6bte sig langsomt opover, hun sank i b\u00e6kken, hun faldt i de tilfogne lavninger, hun vadede i den dybe sne, mens sk\u00f8rterne sl\u00e6bte, hun h\u00e6ldede sig dybt mod bl\u00e6sten og d\u00e6kkede sit ansigt med et kl\u00e6de. Det tog lang tid, det s\u00e5 ud, som hun ingen kr\u00e6fter havde eller var altfor tr\u00e6t. Da hun kom op p\u00e5 Tophusbakken, s\u00e5 de, at det var Uhr Hanne.<\/p>\n

Klavs gik og \u00e5bnede d\u00f8ren, den var tung og bandt i is og sne. Hun vaklede ind, segende og st\u00f8ttende ved bordet, hendes h\u00e6nder var bl\u00e5 og hendes ansigt stivnet som den frosne klit. Hun var mager, s\u00e5 de n\u00e6ppe kunne kende hende, og hendes \u00f8jne br\u00e6ndte. Klavs kom helt til at ryste, det syge udtryk i \u00f8jnene forf\u00e6rdede ham. Bodil, der stod med ryggen mod bil\u00e6ggeren og endda fr\u00f8s, glemte kulden og gik heftig frem i stuen. Var det ikke vinterens onde \u00e5nd, der kom listende, kold som d\u00f8den, h\u00e6rget som et lig.<\/p>\n

Stuen isnede omkring hende. Bodil hjalp hende af noget t\u00f8j, og hun sank ned p\u00e5 b\u00e6nken. \u00bbNej! nej! hviskede Bodil, her er s\u00e5 koldt. Kom ind i sovekammeret.”<\/p>\n

Hun blev sat i armstolen t\u00e6t ved ovnen. Er du syg? spurgte Bodil og f\u00f8lte hendes h\u00e6nder. Alt det fra i sommer n\u00e5r hun str\u00f8g forbi og havde pyntet sig, for om hun skulle m\u00f8de et mandfolk, var sat til. Uhr Hanne s\u00e5 op. De stimlede sammen om hende. B\u00f8rnene s\u00e5 p\u00e5 hende med blanke \u00f8jne. Varmen greb hende, noget smeltede og l\u00f8snede sig, hun hulkede og sank sammen, de stod lidt, og Bodil spurgte igen: Hvad er der sket, Hanne? Fort\u00e6l det kun, m\u00e5ske vi kan hj\u00e6lpe.”<\/p>\n

Uhr Hanne fortalte, stedvis og med dybe gurglelyde, n\u00e5r en hulken ville frem: -Vinteren er s\u00e5 forf\u00e6rdelig. Kulden er s\u00e5 ond, s\u00e5 st\u00e6rk. Vi har ikke haft ild i flere dage. Nej, vi har ikke t\u00f8rv eller br\u00e6nde eller ris og lyng. \u00c5-de to \u00e6ldste tjener \u00f8sterp\u00e5, men s\u00e5 er der endda fem. Den mindste er syg, han er to \u00e5r. Koen er syg, der er ikke m\u00e6lk at pine af den.”<\/p>\n

F\u00e5r den noget at \u00e6de? spurgte Klavs.<\/p>\n

-Det g\u00f8r den vel ikke, s\u00e5dan. Alt er forbi, br\u00e6ndt, jeg ved ikke, hvor det er. Hun hulkede igen.<\/p>\n

F\u00e5r I noget selv?\u00ab spurgte Bodil st\u00e6rkt.<\/p>\n

Hanne sad lidt, hendes t\u00e6nder hakkede mod hverandre. B\u00f8rnene stirrede, og der blev stille. \u00bbNej, vi har intet f\u00e5et i to dage.<\/p>\n

“A” Bodil gik og kom tilbage med m\u00e6lk, som hun satte i ovnen. S\u00e5 hentede hun br\u00f8d, som hun skar. Det sprang for kniven, fordi det var frosset.<\/p>\n

M\u00e6lken blev varm. Uhr Hanne spiste, hun knaste gr\u00e5digt den frosne rugbr\u00f8dsring. M\u00e6lken drak hun med famlende iver, s\u00e5 hun spildte. Da hun blev varm, sprang to r\u00f8de pletter frem p\u00e5 hendes kinder. Pludselig standsede hun og s\u00e5 i angst p\u00e5 Bodil. Hun forstod hende og sagde mildt: “Spis kun, Hanne, spis. Du skal nok f\u00e5 noget med til b\u00f8rnene.”<\/p>\n

Nej \u00e5 – jeg m\u00e5 g\u00e5. Bitte Kren er sulten. Han er syg, og her sidder jeg. Hun rejste sig heftig.<\/p>\n

Bodil gr\u00e6d og tvang hende ned. Spis nu f\u00e6rdig, Hanne, s\u00e5 bliver du st\u00e6rk og kan g\u00e5. Du skal nok f\u00e5 noget med. Hun s\u00e5 p\u00e5 Klavs Ja ja sagde Klavs tr\u00f8stende. \u00bbVi har da lidt endnu. Da hun gik, fulgte Klavs med hende. De havde br\u00f8d, m\u00e6lk og et bundt af de t\u00f8rrede prikkeflynder med. Kartofler turde Klavs ikke tage, de ville fryse i kulden, s\u00e5 l\u00e6ssede han en stor s\u00e6k t\u00f8rv p\u00e5 Oles sl\u00e6de og trak den med. \u00c5 -som sneen var dyb, som de sank, sneen var l\u00f8s over lyngen, selv om den l\u00e5 tykt. Sl\u00e6den v\u00e6ltede p\u00e5 gang, det var langt ud p\u00e5 eftermiddagen, da de n\u00e5ede klithuset. Klavs studsede, da de tr\u00e5dte ind, b\u00f8rnene l\u00e5 i sengen. \u00bbJa, s\u00e5 holder de varmen bedre,\u00ab sagde Hanne. De har ligget der det meste siden jul<\/p>\n

Klavs s\u00e5 p\u00e5 hende, han begyndte at forst\u00e5. Har det v\u00e6ret galt s\u00e5 l\u00e6nge. Har I virkelig haft det s\u00e5dan ?<\/p>\n

Hanne hulkede pludselig og lod sig falde over mod Klavs, s\u00e5 han m\u00e5tte gribe hende. Hun hang viljel\u00f8st i hans arme, sk\u00e6lvende, hendes kr\u00e6fter var forbi. Vi er fattige, Klavs. De har glemt mig allesammen. Ingen husker mig mer.”<\/p>\n

Klavs l\u00f8ftede hende hen til en stol, hun vejede ingenting. Det f\u00f8ltes s\u00e5 underligt, Klavs blev hed ved, at hun klamrede sig til ham. Han sagde dampet, idet han gjorde sig fri: S\u00e5, s\u00e5, Hanne, nu har I til i dag. S\u00e5 bliver der vel et r\u00e5d.<\/p>\n

Hun greb pludselig omkring ham igen og klynkede: \u00bbDe har glemt mig, de har glemt mig, Klavs. Ingen husker mig mer.<\/p>\n

Han tvang hendes arme bort. T\u00e6nk p\u00e5 b\u00f8rnene, Hanne, de skal spise. Vi skal t\u00e6nde ild. lad os skynde os. Hanne klynkede igen, men rejste sig snart og kom sl\u00e6bende efter Klavs for at hj\u00e6lpe. Klavs forf\u00e6rdedes, alt var s\u00e5 fortvivlet, s\u00e5 ringe Der var fyldt med klude i de sk\u00e5rede vinduer. D\u00f8rene hang ut\u00e6tte i loftet var huller, hvor varmen suste op. Alt isnede af kulde, v\u00e6ggene var lodne af rim.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De fik t\u00e6ndt i ovnen, b\u00f8rnene tiggede, de kunne ikke vente, til m\u00e6lken blev varm. Den mindste l\u00e5 i feber, hed og tung her, hvor alt var som is. Da de spiste, m\u00e5tte Klavs vende sig bort, de huggede skinsygt bid for bid, de stirrede efter maden som fugleunger, som sultne dyr, de skreg og faldt pludselig sl\u00f8vt til ro, da de ikke m\u00e5tte f\u00e5 mere. Kun Bitte Kren sansede intet i feberd\u00f8sen, Hanne madede ham, han forstod ikke l\u00e6nger at spise, famlede kun lidt med de bl\u00e5 h\u00e6nder og faldt bagover p\u00e5 puden, da hun slap ham. Hanne var sunket ned foran sengen, hun rejste sig med besv\u00e6r og stirrede p\u00e5 Klavs, hendes \u00f8jne var ogs\u00e5 som et dyrs, syge og med dette ulidelige, som det gjorde ondt at se.<\/p>\n

Hanne lagde sig med kl\u00e6derne p\u00e5. Klavs gik ud og s\u00e5 til koen, den lille stald var fuld af sne. Koen stod ludende og rystende, den var ved at d\u00f8 af sult. Han fandt en skovl og t\u00e6tnede hullerne i muren med sne.<\/p>\n

Klavs blev, til det br\u00e6ndte godt i ovnen, og stuen begyndte at blive varm. Da han skulle g\u00e5, blev han urolig; hvad nu? Hvad skulle han sige. Hvad i morgen og hvad i dagene der kom? Hanne s\u00e5 det og kaldte: Klavs! kom herhen. Hun strakte sin h\u00e5nd ud.<\/p>\n

Klavs gik n\u00e6rmere. Kommer du igen, Klavs. Kommer du? \u00c5, hvad skal vi g\u00f8re, hviskede hun angst.<\/p>\n

Ja, jeg skal komme igen, sagde Klavs fast.<\/p>\n

Tak! tak! \u00c5 Klavs, farvel. Hun strakte atter h\u00e5nden ud. Klavs tog den, den, hun trak ham heftigt til sig, de gustne kinder fik farve, de syge \u00f8jne kaldte, de bad, de tryglede, du er god, du er varm, du st\u00e6rke mand.<\/p>\n

Klavs tog hendes h\u00e6nder og lagde dem ned. \u00bbDu er syg, Hanne. Du er syg af alt det, I har g\u00e5et igennem. I morgen kommer jeg igen.<<<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forfatter: THOMAS OLESEN L\u00d8KKEN \u00a0Det var med Klas Bjerg og Bodil, der udkom i 1923, at Thomas Olesen L\u00f8kken fik sit gennembrud. Den skildrer b\u00f8ndernes h\u00e5rde kamp for f\u00f8den i en klitegn. Det f\u00f8lgende er en del af 7. kapitel, der har titlen Hunger. ____________________________________________ Klavs og Bodil s\u00e5 tit ud over Taarup klithuse, over … L\u00e6s videre “Hunger”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47108","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47108","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47108"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47108\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47117,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47108\/revisions\/47117"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47108"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47108"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47108"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}