{"id":47102,"date":"2024-11-30T21:11:51","date_gmt":"2024-11-30T20:11:51","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47102"},"modified":"2024-12-01T07:06:59","modified_gmt":"2024-12-01T06:06:59","slug":"mordet-i-allerup-bakker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=47102","title":{"rendered":"Mordet i Allerup Bakker"},"content":{"rendered":"

Forfatter: L. LARSEN-LEDET<\/em><\/p>\n

Dette kapitel er fra det store erindringsv\u00e6rk \u201dMit Livs Karrusel, 2. bind, \u201dUng Journalist\u201d der udkom i 1947.<\/em><\/p>\n

Een af de st\u00f8rste journalistiske Aff\u00e6rer, jeg havde i min Hj\u00f8rring-tid, var Mordet i Allerup Bakker i \u00d8stvendsyssel. Det var Bette Laurids og den En\u00f8jede, der havde sl\u00e5et den Sk\u00e6vbenede ihjel. Og det var sket hos Boel Hanne, der sammen med Rytter Stine og Spring Thea holdt Hof i Allerup Bakker.<\/p>\n

Der laa en ejendommelig Tone over de Bakker. Her havde den Tyvebande holdt til, der f\u00e5 \u00c5rtier i Forvejen havde terroriseret Vendsyssel. Politiet stod magtesl\u00f8s overfor Banditterne, og Befolkningen rystede og b\u00e6vede. Efter Aars Lidelser greb den omsider til Fortvivlelsens Selvhj\u00e6lp, indfangede Forbryderne og slog dem ihjel. Hvorp\u00e5 en kongelig Kommission ankom og id\u00f8mte Rets h\u00e5ndh\u00e6verne, en R\u00e6kke ansete G\u00e5rdm\u00e6nd, \u00e5relange Tugthusstraffe …i Stedet for at tildele dem Fortjenstmedaljen i Guld, fordi de havde udrettet det, Politiet i sin Dumhed og sin Vanmagt havde fors\u00f8mt.<\/p>\n

Det var efter denne Begivenhed, Udtrykket \u00bbNorden for Lov og Ret havde f\u00e5et H\u00e6vd i Sproget. Og endnu l\u00e5 Allerup Bakker udenfor Retssamfundet Danmark. En Enklave, fyldt med Originaler, der levede deres eget Liv, som Regel p\u00e5 Tv\u00e6rs af alle de Regler og Skikke, der var godkendt andetsteds. Egnens Gaarde havde Jernskodder for Vinduerne. De vidste aldrig, hvad der skete, n\u00e5r Boel Hanne, Bakkernes ukronede Dronning, havde haft Bal i Haven. Mordet var sket Natten til L\u00f8rdag. Vi havde de f\u00f8rste sparsomme Meddelelser med i L\u00f8rdagsavisen. Da denne var g\u00e5et i Trykken, cyklede jeg til Allerup, og jeg kom hjem S\u00f8ndag Aften med et Stof, der fyldte adskillige Spalter i Vendsyssel Tidende og de Aviser, jeg i Aftenens og Nattens L\u00f8b forsynede med Breve og Telegrammer. Opflammet af min Reportage sendte Politiken en ung Journalist – dog adskilligt \u00e6ldre end jeg-derop. Han hed Mylius-Erichsen. Jeg har aldrig kunnet forst\u00e5 hans senere Ber\u00f8mmelse. I Allerup- aff\u00e6ren var det et meget spinkelt Talent, han \u00e5benbarede.<\/p>\n

Den f\u00f8rste, jeg ops\u00f8gte, var Bakkernes Justitsminister, Politibetjent Berthelsen fra Flauenskjold. Han holdt s\u00e5 god Orden p\u00e5 Bakke- folkene, som det var g\u00f8rligt, og han gjorde det ved den hurtigst mulige Retsforf\u00f8lgning: L\u00e6sterlige Kl\u00f8 lige ovenp\u00e5 Ugerningen. Alle i Bakkerne havde Respekt for de N\u00e6ver. De sad us\u00e6dvanlig godt p\u00e5 Skaftet.<\/p>\n

Umiddelbart f\u00f8r Mordet havde Morderne og den Myrdede v\u00e6ret i Flauenskjold for at f\u00e5 Boel Hannes fire Potters Dunk fyldt med Br\u00e6ndevin. De havde lavet lidt Postyr i Gaden, og Berthelsen var rykket ud. Det var ravende m\u00f8rkt, og han s\u00e5 ikke Urostifterne, lige s\u00e5 lidt som de s\u00e5 ham, men han langede en Lussing ud p\u00e5 M\u00e5 og F\u00e5. Den ramte den En\u00f8jede lige i Nakken, s\u00e5 hans Glas\u00f8je strittede flere Alen henad Vejen, og Gutten selv sank i Kn\u00e6, sukkende: Aah, Berthelsen! Han havde kendt Skr\u00e6p p\u00e5 Klangen. F\u00e5 timer senere bankede det p\u00e5 Berthelsens Vinduer. Hvad er det, spurgte Betjenten. Wi kommer kuns for aa mell – sagde en r\u00f8st – de wi haa slawwe dej Skj\u00f8wbjent ihjel. N\u00e5, vent s\u00e5, til jeg f\u00e5r et Par Bukser p\u00e5, svarede Betjenten. Han kom op og om ud, Morderne hjalp ham med at f\u00e5 Hesten sp\u00e6ndt for, og s\u00e5 jum- pede de alle tre afsted til S\u00e6by Arrest. Undervejs havde Berthelsen et \u00e6rinde, han skulde have bes\u00f8rget. Han lod Morderne blive siddende p\u00e5 Vognen, mens han i Ro og Mag snakkede med de Folk, hans \u00e6rinde gjaldt. Da han fortalte, at det var skinbarlige Mordere, han var ude med, rejste H\u00e5rene sig p\u00e5 Hovedet af hans V\u00e6rtsfolk. De er da vel l\u00e6nket? Eller har H\u00e5ndjern p\u00e5? Men er Du da ikke bange for, at de flygter? Nej, for det f\u00f8rste har jeg sk\u00e5ret Knapperne af deres Bukser. For det andet har jeg lovet, at de skal blive t\u00e6rsket flade, hvis de l\u00f8ber. Og for det tredie har jeg stillet dem Kaffe og Cigar i Udsigt, n\u00e5r vi kommer til S\u00e6by.<\/p>\n

Ja, saa hyggelige og fredelige Folk var de Mordere, og saa patriarkalsk var Forholdet dem og \u00d8vrigheden imellem.<\/p>\n

Fra Flauenskjold tog jeg til den En\u00f8jedes Hjem, et Husmandssted i Udkanten af Bakkerne. Uhyre fattigt var det og fyldt med B\u00f8rn, der alle s\u00e5 usunde ud, belastet med Udslet b\u00e5de her og der. For\u00e6ldrene skildrede i Mundene p\u00e5 hverandre, hvorledes J\u00f8rgen Christian om Natten havde v\u00e6kket dem ved at banke p\u00e5 Vinduet og fort\u00e6lle om Ugerningen. Jeg var interesseret i at f\u00e5 Morderens hidtidige L\u00f8bebane rekonstrueret. Men det var vanskeligt. For\u00e6ldrene slog nemlig syv hellige Kors for sig og erkl\u00e6rede, at de kun kendte uhyre lidt til ham. Ikke tale om, at de vilde omg\u00e5s s\u00e5dan noget Kras! (Kraas er et vendsysselsk Ord og betyder Pak). Hvorledes han var bleven en\u00f8jet? Jo, det var en Rival, der havde stukket en Jerntyv gennem hans ene \u00f8je, og da han ikke var kommen til L\u00e6ge, var M\u00f8g og Skidt bleven siddende i det. Men det var ogs\u00e5 bleven Rivalen en dyr Historie, lo Faderen. Hvor meget fik han da? Ja, han fik ingenting, for det var ikke bleven meldt, men han m\u00e5tte skam betale J\u00f8rgen Christian fire Bajere for den \u00d8jenhistorie. Faderen lo igen, l\u00e6nge og hjerteligt. Hvor gammel J\u00f8rgen Christian var? Ja, tho de we’ a intsj, sagde Faderen. Moderen, der var g\u00e5et et kort \u00e6rinde ud, blev hidkaldt og fik Sp\u00f8rgsm\u00e5let forelagt. Ja, tho de ka a intsj how, erkl\u00e6rede hun. Metoden var da omkring det Lav… Nej, det var det alligevel ikke… Men hun havde da hans D\u00e5bsattest. En Skuffe blev trukket ud, fyldt med Skudsm\u00e5lsb\u00f8ger og Attester. Men a ka intsj l\u00f8hs Skr\u00f8wt, sagde Konen, de ka Di wal siel, og saa lagde hun Dyngen foran mig. Jeg konstaterede, at J\u00f8rgen Christian var 22 \u00e5r, f\u00f8dt udenfor \u00c6gteskab og opdraget p\u00e5 Fattigg\u00e5rden… Ja, de ‘no’ selle Kraas, fejede Moderen til. Hvor meget jeg troede, han fik for dette her med den Sk\u00e6vbenede. Fem \u00e5r, g\u00e6ttede jeg-hvilket for Resten ogs\u00e5 slog til. Da er det heller ikke det mindste for meget, bedyrede Moderen med Eftertryk. Det var hende stadig magtp\u00e5liggende at f\u00e5 sl\u00e5et fast overfor den fremmede Mand, at hun ikke var som een af disse Syndere, men at han stod p\u00e5 Samfundets og Lovens Side i Kampen mod Anarkiet -og Kraasset-i Bakkerne.<\/p>\n

Fra dette Fattigmandshjem, der fyldte mig med den dybeste Med- ynk, sogte jeg Audiens hos Bakkefolkets tre Het\u00e6rer. De stod \u00e6rbare paa Rad med H\u00e6nderne foldede over Forkl\u00e6derne, med det hvide ud af \u00d8jnene og gr\u00e6d Snot i lange Baner, dybt forargede over, at Mennesker kunde synke s\u00e5 dybt og synde s\u00e5 forargeligt. Tre skinhellige M\u00e6re!<\/p>\n

S\u00e5 bes\u00f8gte jeg en R\u00e6kke af Omegnens almindelige Hjem for at h\u00f8re interessante Enkeltheder om Livet i Bakkerne og for at l\u00e6re Stedets offentlige Mening at kende.<\/p>\n

Jeg var dybt bev\u00e6get, da jeg trillede hjem, bev\u00e6get over de menne- skelige Tragedier, jeg var stillet Ansigt til Ansigt med. Men – det vilde v\u00e6re forkert at skjule det: Bev\u00e6gelsen var parret med Gl\u00e6de og Stolthed over det journalistiske Stof, jeg her havde gravet frem, s\u00e5 at sige med Eneret. Jeg burde m\u00e5ske skamme mig ved at sige Gl\u00e6de og Stolthed, men g\u00f8r det ikke og gjorde det navnlig ikke den Gang. S\u00e5 underligt sammensat kan Journalistens Sind v\u00e6re, at han fryder sig over at male et us\u00e6dvanligt Billede, selv om det er m\u00f8rkt og dystert- og samtidig rystes af den Elendighed, det er faldet i hans Lod at skildre. Er det r\u00e5t, det med Fryden? Lad os n\u00f8jes med at sige, at det er menneskeligt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forfatter: L. LARSEN-LEDET Dette kapitel er fra det store erindringsv\u00e6rk \u201dMit Livs Karrusel, 2. bind, \u201dUng Journalist\u201d der udkom i 1947. Een af de st\u00f8rste journalistiske Aff\u00e6rer, jeg havde i min Hj\u00f8rring-tid, var Mordet i Allerup Bakker i \u00d8stvendsyssel. Det var Bette Laurids og den En\u00f8jede, der havde sl\u00e5et den Sk\u00e6vbenede ihjel. Og det var … L\u00e6s videre “Mordet i Allerup Bakker”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-47102","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47102","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=47102"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47102\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47107,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/47102\/revisions\/47107"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=47102"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=47102"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=47102"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}