{"id":46984,"date":"2024-11-23T00:22:26","date_gmt":"2024-11-22T23:22:26","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46984"},"modified":"2025-02-18T05:58:43","modified_gmt":"2025-02-18T04:58:43","slug":"landboliv-1958-2000-estrid-og-povl-stevns-stenum","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46984","title":{"rendered":"Landboliv 1958-2000 – Estrid og Povl Stevns, Stenum"},"content":{"rendered":"
Dette uddrag er en appetitv\u00e6kker til at l\u00e6se hele bogen som kan k\u00f8bes p\u00e5 nettet eller l\u00e5nes p\u00e5 Biblioteket:<\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Omslagsbillede:<\/strong> Teglg\u00e5rden malet af Karen som 10-\u00e5rig – uddrag af maleriet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bogens indhold:<\/strong><\/p>\n

Introduktion<\/p>\n

Estrids baggrund<\/p>\n

Povls baggrund<\/p>\n

I lyst og n\u00f8d<\/p>\n

Kommentarer til sk\u00f8det ved k\u00f8b af g\u00e5rd<\/p>\n

Fra K\u00f8benhavn til langt ud p\u00e5 landet<\/p>\n

Breve del 1, 1958-1959<\/p>\n

Dyrkning af korn<\/p>\n

H\u00f8 og stribegr\u00e6sning<\/p>\n

Roedyrkning<\/p>\n

Hunde og katte p\u00e5 g\u00e5rden<\/p>\n

Handel i Stenum<\/p>\n

Breve del 2, 1960-1967<\/p>\n

Graviditeter, hjemmef\u00f8dsler og barnepleje<\/p>\n

Breve del 3, 1968-1970<\/p>\n

Estrid tilbage i sygeplejen i 1971<\/p>\n

Om at blive sygeplejerske af n\u00f8dvendighed<\/p>\n

Niels-Aage alvorligt p\u00e5k\u00f8rt 1971<\/p>\n

Breve del 4, 1971-1981<\/p>\n

Povls organisationsarbejde<\/p>\n

Estrid og Sevamandir i Indien<\/p>\n

Checkh\u00e6ftet<\/p>\n

Estrids interesse for h\u00e5ndarbejde<\/p>\n

Povls interesse for jagt og fiskeri<\/p>\n

De fortr\u00e6ngte<\/p>\n

Fra rimsmedens v\u00e6rksted<\/p>\n

Tilknytning til kirken<\/p>\n

Fest i huset<\/p>\n

Udvalgte billeder 1980-2000<\/p>\n

Rejser<\/p>\n

De sidste \u00e5r p\u00e5 landet<\/p>\n

Huset<\/p>\n

Estrid og Povls efterkommere<\/p>\n

Tak<\/p>\n

I alt 350 sider<\/p>\n

 <\/p>\n

Introduktion<\/strong><\/p>\n

Ved Karen Stevns, datter af Estrid og Povl Stevns<\/em><\/p>\n

Velkommen til fort\u00e6llingen om et levet landboliv p\u00e5 Stenum Vesterhede<\/strong> mellem L\u00f8kken og Br\u00f8nderslev i Nordjylland fra 1958 og frem til 2000.<\/p>\n

Den handler om mine for\u00e6ldre, Estrid og Povl, der k\u00f8bte en gammel g\u00e5rd med 40 t\u00f8nder land god jord i den periode, hvor der kun var f\u00e5 motoriserede maskiner i landbruget, og hvor der i husholdningen ikke var alle de moderne hj\u00e6lpemidler, vi har i dag. De var nygifte, da de tog over.<\/p>\n

Min far blev uddannet landmand og arbejdede i den anledning bl.a. hos en storbonde i Vrensted og p\u00e5 Vrejlev kloster. Far var fra nabobyen Vrensted, hvor han var s\u00f8n af pr\u00e6sten og pr\u00e6stekonen. Han var den eneste p\u00e5 sin \u00e5rgang i skolen, der fik realeksamen. Farfor\u00e6ldrene var h\u00f8jskoleforstanderpar i Kvissel i Vendsyssel, og morfor\u00e6ldrene drev en stor k\u00f8bmandsforretning i Ruds Vedby p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n

Min mor var uddannet sygeplejerske efter studentereksamen. I al sin skoletid gik hun kun i pigeskoler. Hun var fra Frederiksberg i K\u00f8benhavn og var datter af arkivaren i Det kongelige danske videnskabernes Selskab. Hendes farfar var oberst og hendes morfar var pr\u00e6st i Aalborg – og kvinderne husm\u00f8dre. S\u00e5 selv om mine for\u00e6ldre blev ejere af en mindre g\u00e5rd, der med tiden blev til et husmandssted, s\u00e5 havde de en del veluddannede i familien, og det kom ogs\u00e5 til at pr\u00e6ge deres liv i Stenum. De levede et sted mellem bondesamfundet og borgerskabet og satte pris p\u00e5 viden og kunnen, og de engagerede sig i forskellige faglige organisationer.<\/p>\n

Ud over at handle om mine for\u00e6ldre, viser fort\u00e6llingen ogs\u00e5, hvordan vilk\u00e5rene var p\u00e5 landet fra slutningen af 1950’erne, og hvordan de \u00e6ndrede sig over \u00e5rtierne. I den periode blev det muligt at opdyrke meget mere land per landmand p\u00e5 grund af de mange nye og st\u00f8rre maskiner. Mange karle og piger og andre medhj\u00e6lpere forsvandt fra landbruget. Det blev mindre rentabelt at have et lille landbrug, og mange tidligere hjemmearbejdende landbokvinder blev udearbejdende for at tjene penge til familien. Mange sm\u00e5landm\u00e6nd blev ogs\u00e5 deltidslandm\u00e6nd med m\u00e5ske et industri-arbejde ved siden af. Med tiden blev mange af de mindre landbrug helt nedlagt, og jorden blev k\u00f8bt op af nabog\u00e5rde, der blev st\u00f8rre og st\u00f8rre. Kvindernes position blev i den tid ogs\u00e5 \u00e6ndret som i resten af samfundet fra at v\u00e6re hjemmearbejdende medhj\u00e6lpende hustruer til at v\u00e6re selvst\u00e6ndige udearbejdende kvinder med egen \u00f8konomi.<\/p>\n

Far valgte at blive landmand, da han gerne ville have et frit erhverv, hvor han selv kunne bestemme. Han elskede sit job og havde orden i tingene. Der var b\u00e5de ryddeligt, og han holdt regnskab med det hele – ikke bare over \u00f8konomien, men han holdt ogs\u00e5 n\u00f8je orden p\u00e5 dyreholdet med fortl\u00f8bende registrering af antal og med foderplaner. Han holdt regnskab med s\u00e6dskifte, g\u00f8dningsplaner, s\u00e5- og h\u00f8sttider, pl\u00f8jetider, og han holdt regnskab med nedb\u00f8rsm\u00e6ngder og frostperioder. Far var interesseret og engageret i, hvad der r\u00f8rte sig i landbruget, og han var bl.a. med som underviser og i tillidsposter i landboforeningen og i slagteriet, hvilket for en del af engagementerne ogs\u00e5 gav en k\u00e6rkommen biindt\u00e6gt. Han fl\u00f8jtede n\u00e6sten altid, n\u00e5r han gik i stalden og passede dyrene. Hum\u00f8ret var ekstra h\u00f8jt, n\u00e5r det hele flaskede sig godt. Til geng\u00e6ld var det lidt trykket, n\u00e5r vejret over l\u00e6ngere tid ikke artede sig ordentligt, eller n\u00e5r \u00f8konomien var klemt. Det huede ham heller ikke, at der med \u00e5rene blev flere og flere ydre restriktioner og kontroller p\u00e5lagt landbruget.<\/p>\n

Mor blev aldrig rigtig glad for sit sygeplejerskeerhverv, s\u00e5 hun kastede sig ud i det med stor iver, da hun i stedet blev g\u00e5rdmandskone. Hun var flittig og ville gerne l\u00e6re det hele hurtigt, ogs\u00e5 selv om det var fysisk h\u00e5rdt. I starten var hun medhj\u00e6lpende hustru, men efter der var kommet flere b\u00f8rn, enedes mine for\u00e6ldre om, at far passede bedriften, mens mor passede b\u00f8rn, hus og have. Mor har altid sat barren h\u00f8jt med hensyn til kvalitet – med tendens til perfektionisme – og med hensyn til, hvor meget hun ville n\u00e5. Hun indrettede huset nydeligt med bl.a. egne syede gardiner og p\u00e6ne ting, holdt det rent og vedligeholdt det med j\u00e6vnlig tapetsering, maling og gulvlakering. Hun var den prim\u00e6re omsorgsperson for 5 b\u00f8rn, der f\u00f8rst kom ud af huset, da de startede i 1. klasse, og hun \u00f8nskede, de skulle v\u00e6re velopdragne og klare sig godt i skolen. Desuden holdt mor en stor k\u00f8kkenhave, en stor prydhave, g\u00e5rdspladsen og l\u00e6b\u00e6ltet. Hun bidrog til at holde den sparsomme \u00f8konomi i gang ved at udnytte g\u00e5rdens ressourcer s\u00e5 godt som muligt, ved at k\u00f8be ind p\u00e5 tilbud og ved at sy til sig selv og b\u00f8rnene. Hun gik ogs\u00e5 meget op i h\u00e5ndarbejde. P\u00e5 et tidspunkt blev hun n\u00f8dt til at tage job som sygeplejerske ved siden af p\u00e5 grund af en rigtig d\u00e5rlig \u00f8konomi i landbruget. Det var alt for meget til en person, og det er ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at hun i en \u00e5rr\u00e6kke var plaget af over-belastningssymptomer med udmattelse, hovedpine, migr\u00e6ne, vejr- tr\u00e6kningsbesv\u00e6r og h\u00f8jt blodtryk. Men hun ville ikke klage, og hun ville klare det selv – hun ville passe det, hun havde p\u00e5taget sig.<\/p>\n

Mor fik f\u00f8rtidspension som 56-\u00e5rig efter mange \u00e5rs kr\u00e6vende arbejde. Desuden d\u00f8jede hun meget med slidgigt i sine hofter og fik tidligt hofteproteser. Far gik p\u00e5 efterl\u00f8n som 60-\u00e5rig i 1993, da han p\u00e5 det tidspunkt fandt det mest hensigtsm\u00e6ssigt. Samfundet bad ogs\u00e5 folk om at g\u00e5 tidligt p\u00e5 pension, s\u00e5 de unge kunne komme til. Jorden blev forpagtet ud, men mine for\u00e6ldre blev boende p\u00e5 g\u00e5rden, indtil de i 2000 fik den solgt og derefter kontant kunne k\u00f8be et nybygget, svensk tr\u00e6hus i Serritslev nord for Br\u00f8nderslev. Efter mange \u00e5r blev de nu endelig fri for \u00f8konomiske problemer og kunne nyde det nye hus og anl\u00e6gge en flot have. Og der blev tid og mere overskud til ogs\u00e5 at dyrke egne interesser og komme ud at se lidt mere af verden.<\/p>\n

Teksterne i denne bog er samlet i f\u00f8rste halvdel af 2024. Far har i mange \u00e5r skrevet om sin barndom i Vrensted og om sine forf\u00e6dre, men i de senere \u00e5r har han ogs\u00e5 skrevet en del om sit eget og mors liv. Det har v\u00e6ret skrevet som en familiehistorie eller har v\u00e6ret brugt ved foredrag eller som taler til s\u00e6rlige lejligheder. Han har ogs\u00e5 i mange \u00e5r skrevet digte, hvoraf nogle er medtaget her. En del af hans skriverier er udkommet i “Vrenstedhistorier”, hvor han har v\u00e6ret en meget flittig bidragyder, i “Barn af Vendsyssel XII” samt i en privat udgivelse fra 2024 “Povl Stevns- mine skriv”.<\/p>\n

Mor har gennem \u00e5rene skrevet mange breve hjem til sine for\u00e6ldre og sin lillebror. De giver et fantastisk direkte billede af livet p\u00e5 landet med de gl\u00e6der og sorger, der var. Brevene er skrevet med en vis lethed, for der var ikke grund til, for\u00e6ldrene skulle vide, hvis tingene faktisk var for h\u00e5rde eller sv\u00e6re. Selv om brevene tyder p\u00e5 stor hjertelighed overfor for\u00e6ldrene, havde mor dog et noget anstrengt forhold til dem. Men det var en selvf\u00f8lgelighed, at mor og for\u00e6ldrene (is\u00e6r mormor) skrev sammen. Det er dog tydeligt at l\u00e6se, at der var rigtig meget at se til. Overskrifterne foran brevene har jeg sat p\u00e5 for at lette l\u00e6sbarheden. Jeg har efter overvejelse besluttet, at alle brevene skal med. Det betyder, at der er mange gentagne emner, men dels er der forskellige nuancer, og dels vidner de ogs\u00e5 om de gentagne opgaver i landbolivet for eksempel den meget besv\u00e6rlige roedyrkning, der ofte fyldte meget. Desuden er der mulighed for at kigge efter de emner, der s\u00e6rligt interesserer. Bl.a. kan man kigge lidt p\u00e5, hvordan der ses anderledes p\u00e5 b\u00f8rnepasningen dengang og nu. Har du ikke lyst til at l\u00e6se alle brevene p\u00e5 en gang, s\u00e5 kig efter overskrifterne og v\u00e6lg ud.<\/p>\n

Endelig har jeg i april 2024 interviewet mine for\u00e6ldre om emner, der ikke var med i fars tekster og mors breve, eller som kunne uddybes mere. Mine for\u00e6ldres liv har v\u00e6ret pr\u00e6get af arbejdsomhed og stor pligtf\u00f8lelse. Der har v\u00e6ret modgang, frustrationer og mange \u00e5r med \u00f8konomisk usikkerhed, men mest af alt har gl\u00e6den ved tilv\u00e6relsen og k\u00e6rligheden til hinanden pr\u00e6get deres liv. De har haft et f\u00e6lles st\u00e5sted i tilv\u00e6relsen, som har givet mening og fylde. I 2023 n\u00e5ede de sammen endnu en milep\u00e6l: krondiamantbryllup efter 65 \u00e5rs \u00e6gteskab.<\/p>\n

Min mor og far er nu i efter\u00e5ret 2024 hhv. 92 og 91 \u00e5r, men de er helt \u00e5ndsfriske og klarer sig ved hinandens hj\u00e6lp fortsat i deres tr\u00e6hus med egen have. De har v\u00e6ret med i hele processen og har godkendt det medtagne stof. Billederne i bogen er alle fra familiealbummene. Billedteksterne har jeg skrevet. Flere steder har jeg lavet sm\u00e5 baggrundsnotater.<\/p>\n

Til sidst i bogen er en oversigt og b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8m og oldeb\u00f8rn p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n

Rigtig god l\u00e6selyst!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Estrids baggrund<\/strong><\/p>\n

F\u00f8dt <\/strong>7. januar 1932 p\u00e5 Normasvej 32, Valby (senere under Frederiksberg)<\/p>\n

For\u00e6ldre:<\/strong> Asger Lomholt, f\u00f8dt 1901, gift 1926 med sin kusine Karen Johanne Lomholt, f\u00f8dt 1903. Asger Lomholt var s\u00f8n af en oberstl\u00f8jtnant og direkt\u00f8r for h\u00e6rens tekniske korps Niels Ebbesen Lomholt (f. 1864) og hustru Clara Lomholt. Han tog b\u00e5de matematisk og sproglig studentereksamen og blev cand.theol. som 26-\u00e5rig. Han blev arkivar i Det kongelige danske videnskabernes Selskab, hvor han var i over 50 \u00e5r.<\/p>\n

Karen Johanne Lomholt var datter af pr\u00e6steparret ved Budolfi kirke i \u00c5lborg Nikolaj og Jensine Laurine Lomholt og blev student fra \u00c5lborg, hvilket f\u00e5 piger gjorde p\u00e5 den tid. Hun var hjemmearbejdende husmor med en del interesser – bl.a. Porto Novo missionen, h\u00e5ndarbejde og historie.<\/p>\n

D\u00f8bt <\/strong>7. februar i Vartov kirke<\/p>\n

Konfirmeret<\/strong> 14. april i Vartov kirke<\/p>\n

S\u00f8skende<\/strong>: Storebror Andreas og lillebror Helge<\/p>\n

Skolegang<\/strong>:<\/p>\n

S\u00f8ndermarksskolen 1.-9. klasse<\/p>\n

Rystensten Gymnasium, sproglig student fra 1950.<\/p>\n

Pige i huset<\/strong><\/p>\n

Danmark: Svend og Louise Jungl\u00f8v, Valby. August 1950 – September 1951 London: Mrs. Trilling, Hampstead, 1 \u00e5r lige derefter.<\/p>\n

Sygeplejerskeuddannelsen<\/strong><\/p>\n

1952-56: Elev p\u00e5 K\u00f8benhavns Amts Sygehuse, Hellerup. Operation, skadestue, b\u00f8rneafdeling og m\u00e6lkek\u00f8kken.<\/p>\n

Jan.-feb. 56: Barselafdelingen p\u00e5 S\u00f8nderborg sygehus.<\/p>\n

Marts – aug. 56: Psykiatri p\u00e5 Augustenborg sygehus.<\/p>\n

Askov h\u00f8jskole<\/strong><\/p>\n

November 1956 – maj 1957<\/p>\n

Sygeplejerskeans\u00e6ttelser I<\/strong>:<\/p>\n

Maj – aug. 1957: Rudolf Bergs Hospitalet, hudsygdomme.<\/p>\n

Sept. 1957 – 15. juni 1958: Diakonissestiftelsen, mest kirurgisk enestue-gang.<\/p>\n

Viet<\/strong><\/p>\n

    \n
  1. juni 1958 i Vartov kirke af pastor Thorvald Balslev G\u00e5rdmandskone p\u00e5 Teglg\u00e5rden 1958-2000<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    Sygeplejerskeans\u00e6ttelser II<\/strong><\/p>\n

    1971-76: Br\u00f8nderslev sygehus<\/p>\n

    1981-82: Lundg\u00e5rden; Vr\u00e5 Plejehjem<\/p>\n

    1983-85: Plejehjemmet Kornumg\u00e5rd ved Br\u00f8nderslev 1985-87: Nattevagt i hjemmeplejen i Br\u00f8nderslev<\/p>\n

    Fritidsinteresser inden livet p\u00e5 Teglg\u00e5rden<\/strong><\/p>\n

    Estrid spillede klaver fra syv\u00e5rsalderen. Som ung spillede hun cello i 4 \u00e5r. Hun var ivrig KFUK spejder i Sct. Thomas sogn, blev patruljef\u00f8rer og opn\u00e5ede Riddersnoren. Som sygeplejeskeelev roede hun i Hellerup og Augustenborg roklubber. Hun var bl.a. med p\u00e5 en noget vovet tur fra Augustenborg til Fyn. Estrid har altid v\u00e6ret glad for sprog – engelsk, tysk og fransk. Hun syede allerede som helt ung sit eget t\u00f8j.<\/p>\n

    Povls baggrund<\/strong><\/p>\n

    F\u00f8dt<\/strong> 13. oktober 1933 i Vrensted pr\u00e6steg\u00e5rd<\/p>\n

    For\u00e6ldre<\/strong><\/p>\n

    Aage Stevns, f\u00f8dt 1903 som s\u00f8n af forstanderparret p\u00e5 Kvissel H\u00f8jskole i Vendsyssel Ole og Dorthea Stevns, gift med Inger Bendtsen (gift Stevns) f\u00f8dt 1907 som datter af k\u00f8bmand Povl Bendtsen og hustru Thyra Bendtsen (f. Helms) i Ruds Vedby p\u00e5 Sj\u00e6lland. Aage Stevns blev pr\u00e6st i Vrensted og Thise sogne fra 15. jan. 1930 samt provst for B\u00f8rglum og Hvetbo Herreder i 1948-52. Han d\u00f8de 26.10.52 af hjertesvigt som f\u00f8lge af gigtfeber som ung, kort tid efter Povl var fyldt 19 \u00e5r. Han var meget aktiv i modstandsbev\u00e6gelsen.<\/p>\n

    Inger Stevns var som ung p\u00e5 udlandsophold i Schweiz. Hun arbejdede hjemme og som pr\u00e6stekone. Som enke flyttede hun til en villa i Br\u00f8nderslev med de tre yngste b\u00f8rn. Hun fortsatte med at v\u00e6re tilknyttet pr\u00e6stekredsen og var endvidere ivrig indenfor lokalhistorie.<\/p>\n

    D\u00f8bt:<\/strong> 3. december 1933.<\/p>\n

    Konfirmeret: 4. april 1948<\/strong><\/p>\n

    S\u00f8skende: <\/strong>6 b\u00f8rn i alt, 3 store og 3 sm\u00e5: Musse, Hanne, Povl, Kirsten, Ole, Else<\/p>\n

    Skolegang<\/strong><\/p>\n

    Vrensted Byskole fra 1.4.1940. Landsbyskole med 1 l\u00e6rer til de store og en 1 l\u00e6rerinde til de sm\u00e5.<\/p>\n

    L\u00f8kken Realskole fra aug. 1944 – juni 1949 (Povl var den eneste fra \u00e5rgangen i Vrensted, der tog realeksamen)<\/p>\n

    Landbrugsuddannelse, v\u00e6rnepligt mm<\/strong><\/p>\n

     <\/p>\n

    Aug. – Sept. 1949\u00a0 Pr\u00f8vetid ved landbruget hos en morbror p\u00e5 Sydsj\u00e6lland.<\/p>\n

    F\u00f8rste nov. 49 1. nov. 52\u00a0 \u00a0Ansat hos g\u00e5rdejer Niels \u00d8stergaard, Vrensted<\/p>\n

    1952-53\u00a0 Vr\u00e5 H\u00f8jskole<\/p>\n

    April\u00a0 53 – 1. maj 1954\u00a0 Ansat p\u00e5 Vrejlev kloster, fra november 53 som 1. elev<\/p>\n

    Maj 54 til sept. 1955\u00a0 V\u00e6rnepligtig i Livgarden i 16 mdr.<\/p>\n

    Sept. til okt. 1955\u00a0 Ansat p\u00e5 Holmen, Vrensted<\/p>\n

    Novv. 55 til marts 1956\u00a0 Ladelund landbrugsskole<\/p>\n

    April til oktober 1956\u00a0 Demonstrationsbrug for kv\u00e6g i Odsherred<\/p>\n

    Askov h\u00f8jskole<\/strong><\/p>\n

    nov. 56-31. marts 57<\/p>\n

    USA<\/strong><\/p>\n

    10 m\u00e5neder som landbrugsmedhj\u00e6lper. 6 1\u20442 mdr. p\u00e5 malkefarm i Oregon og 3 1\u20442 mdr. p\u00e5 rosengartneri i Californien<\/p>\n

    G\u00e5rdejer<\/strong><\/p>\n

    K\u00f8bt Teglg\u00e5rden i Stenum – sk\u00f8det underskrevet 28. maj 1958<\/p>\n

    Viet<\/strong><\/p>\n

    Viet 28. juni 1958 i Vartov kirke ved pastor Thorvald Balslev<\/p>\n

    Fritidsinteresser inden livet p\u00e5 Teglg\u00e5rden<\/strong><\/p>\n

    Povl tog p\u00e5 jagt med sin far eller alene fra 16-\u00e5rsalderen. Han var lystfisker ogs\u00e5 inspireret af sin far. Som ung spillede han fodbold, var spejder og gik til dans. Han var med i husflidsskolen og ungdomsforeningen.<\/p>\n

    I lyst og n\u00f8d<\/strong><\/h3>\n

    skrevet af Povl<\/em><\/strong><\/p>\n

    Estrid og Povl m\u00f8des p\u00e5 Askov H\u00f8jskole Povl tager et \u00e5r til USA De k\u00f8ber g\u00e5rd og bliver gift<\/em><\/p>\n

    Ouverturen<\/strong><\/p>\n

    F\u00e5 km vest for Vejen ligger Askov h\u00f8jskole<\/strong>, der blev grundlagt i 1865 af l\u00e6rere fra R\u00f8dding H\u00f8jskole, der efter krigen i 1864 var kommet til at ligge syd for den dansk-tyske gr\u00e6nse ved Konge\u00e5en. Skolen blev i mange \u00e5r betragtet som landets f\u00f8rende folkeh\u00f8jskole ikke mindst p\u00e5 grund af dens udbud af kurser med 1, 2 eller 3 \u00e5rs varighed. Samtidig var h\u00f8jskolen gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke den eneste, der havde b\u00e5de piger og karle samtidig.<\/p>\n

    Den 3. november 1956 rykkede et nyt hold elever ind p\u00e5 skolen for at starte p\u00e5 det halv\u00e5rlige vinterkursus; – karle og piger mellem hinanden, som skik var. Efter indskrivningen p\u00e5 kontoret udleveredes n\u00f8gler til de anviste v\u00e6relser. For mit vedkommende gjaldt det et enmandsv\u00e6relse i Hvide Hus, som jeg straks tog i besiddelse og efter bedste evne indrettede med de f\u00e5 ejendele, jeg medbragte. Det var mit tredje kostskoleophold. F\u00f8rst var der Vr\u00e5 H\u00f8jskole vinteren 1952-53, dern\u00e6st Ladelund Landbrugsskole vinteren 1955-56 og nu Askov. Hvad ville vinteren bringe? Det var ikke nogen fast tradition, at vi i familien tog p\u00e5 h\u00f8jskole. Dog skal n\u00e6vnes, at min farmor og farfar havde v\u00e6ret elever p\u00e5 forskellige h\u00f8jskoler – bl.a. Askov og sammen i mange \u00e5r som forstanderpar havde drevet h\u00f8jskoler i Kvissel, St\u00f8vring og Voldby. I studietiden var far en m\u00e5neds tid elev p\u00e5 Askov, men af mine s\u00f8skende have kun Hanne v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jskole en sommer og Musse v\u00e6ret p\u00e5 husholdningsskole.<\/p>\n

    Blandt de elever<\/strong>, jeg traf p\u00e5 skolen i begyndelsen af opholdet, var en ung landmand, der netop var vendt hjem til Danmark efter et 18 m\u00e5neders studieophold i USA og nu stilede efter at kunne forts\u00e6tte med at studere til landbrugskandidat p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen efter Askov-opholdet. Han deltog p\u00e5 skolen i et kursus i matematik, som han ikke tidligere havde besk\u00e6ftiget sig med og kom desang\u00e5ende flere gange op til mig for at f\u00e5 hj\u00e6lp til opgaverne. Bekendtskabet medf\u00f8rte, at han tilb\u00f8d mig hj\u00e6lp til at f\u00e5 job p\u00e5 en malkefarm i Oregon, hvor han havde v\u00e6ret, hvis det var noget, jeg kunne t\u00e6nke mig. I bekr\u00e6ftende fald ville han fremskaffe mig et ans\u00e6ttelsesbrev og i \u00f8vrigt assistere mig med ans\u00f8gning om studierejse derover gennem Danmark-Amerika fonden. Jeg havde f\u00f8rst t\u00e6nkt p\u00e5 et kortere ophold i udlandet og fandt derfor ideen god nu, hvor jeg efterh\u00e5nden havde pr\u00f8vet forskelligt indenfor landbruget herhjemme som karl, elev samt et halvt \u00e5r som konsulent under Kv\u00e6gfors\u00f8gene, og da jeg endvidere havde v\u00e6ret p\u00e5 landbrugsskole samt afsluttet min milit\u00e6rtjeneste, fandt jeg tidspunktet passende og besluttede mig for at tage mod tilbuddet og tage af sted, hvorefter jeg fik sat det hele p\u00e5 skinner, s\u00e5 jeg kunne v\u00e6re klar til afrejse med Amerikab\u00e5den i april 1957.<\/p>\n

    Hvordan tiden p\u00e5 Askov skulle administreres,<\/strong> var for en stor del overladt til den enkelte at afg\u00f8re. Visse fag, herunder foredragene, var dog obligatoriske, men ellers lavede vi selv vores timeplaner. I spisestuen havde vi vore faste pladser, men hvad vi n\u00f8d udover hovedm\u00e5ltiderne, foregik p\u00e5 v\u00e6relserne eller i de sm\u00e5 tek\u00f8kkener, der fandtes rundt om i de forskellige huse p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n

    Den 26. januar 57<\/strong> fyldte en af eleverne, Inge Knudsen, 25 \u00e5r, og det skulle naturligvis fejres med te-selskab i Hvide Hus. Bandt de indbudte g\u00e6ster var foruden undertegnede en s\u00f8d og charmerende sygeplejerske fra Frederiksberg, som jeg i forvejen havde haft sv\u00e6rt ved at overse blandt tilh\u00f8rerne i foredragssalen, hvor vi jo alle havde m\u00f8depligt. Det blev vores sk\u00e6bne og medf\u00f8rte, at vi siden da travede lange ture sammen i Askov og n\u00e6rmeste omegne og efterh\u00e5nden fandt ud af, at vi hellere m\u00e5tte vedligeholde forbindelsen, mens jeg var i Staterne, for den plan skulle der ikke laves om p\u00e5.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Da for\u00e5ret kom<\/strong>, fulgte Estrid mig til b\u00e5den i K\u00f8benhavns Havn, hvor jeg gik ombord p\u00e5 den norske Amerikab\u00e5d “Bergensfjord” for at p\u00e5begynde den 10 d\u00f8gns lange rejse over Atlanten. Foran l\u00e5 nu et \u00e5rs frav\u00e6r med afsavn og ventede. Den 8. maj 57 anl\u00f8b vi New Yorks Havn, og for f\u00f8rste gang kunne jeg nu s\u00e6tte min fod p\u00e5 det amerikanske kontinent. Selv om turen derover foregik p\u00e5 turist- klasse, blev det en stor oplevelse for mig. Endnu i dag husker jeg m\u00f8det med spisesalen p\u00e5 b\u00e5den, hvor vi sad ved mindre, runde borde og var de samme spisehold p\u00e5 hele overfarten. Aldrig havde jeg dengang v\u00e6ret udsat for lignende anretninger, og s\u00e5 var det hele betalt i forvejen. I de<\/p>\n

    pladser, jeg havde haft, var jeg vant til almindelig bondekost med en overflod af stegt og kogt fl\u00e6sk, vandgr\u00f8d, s\u00f8dgr\u00f8d, k\u00e6rnem\u00e6lksv\u00e6lling, k\u00e5lsupper o…, og p\u00e5\u00a0skolerne var der ogs\u00e5 blevet sparet p\u00e5 budgettet. Men p\u00e5 b\u00e5den var der overflod, selv p\u00e5 billigste turistklasse til 180 dollar for en enkeltbillet.<\/p>\n

    Efter landgangen i New York var der nogle timers ophold til lidt sightseeing i byen, inden rejsen fortsattes med bus vestp\u00e5 gennem Staterne til Oregon. Opholdet blev brugt til en tur til Rockefeller Centret sammen med en soldaterkammerat, der ogs\u00e5 var med b\u00e5den. Udenfor centret blev vi kontaktet af en p\u00e6n, \u00e6ldre herre, der kunne se, vi var danske. Han fulgte os f\u00f8rst op p\u00e5 centrets 29. etage, hvorfra vi fra et vindue kunne tage et fotografi ned over centrets ber\u00f8mte sk\u00f8jtebane. Dern\u00e6st tog han os med til Standard Oils kontor, hvor han tilsyneladende havde en stor stilling at m\u00e5le efter den respekt, personalet viste ham. Han fortalte os om den store respekt, man her havde for de danske s\u00f8folk for deres indsats under krigen, og han overlod os til slut nogle kort over USA, s\u00e5 vi kunne orientere os under den videre f\u00e6rd vestp\u00e5.<\/p>\n

    Det blev en bustur p\u00e5 4 d\u00f8gn kun afbrudt af kortere ophold p\u00e5 busstationerne undervejs, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 lidt mad og f\u00e5r strakt lemmerne ud. Jeg n\u00e5de frem til farmen i Eugene en s\u00f8ndag formiddag, som de stod og skulle i kirke, og venlige, som de var, spurgte de mig, om jeg ikke ville med. Desv\u00e6rre m\u00e5tte jeg afsl\u00e5 tilbuddet, da jeg fandt, at jeg havde andre og vigtigere behov efter den lange og uafbrudte tur.<\/p>\n

    Det blev til godt et 1\u20442 \u00e5rs tid p\u00e5 malkefarmen “Cloverleaf”, inden jeg den 30. november igen forlod farmen med kurs mod Californien.<\/p>\n

    “Cloverleaf”<\/strong> var en malkefarm med ca. 300 malkek\u00f8er – set med en danskers \u00f8jne p\u00e5 den tid en ret stor bedrift. Den blev drevet af et \u00e6ldre \u00e6gtepar med hj\u00e6lp fra en datter og svigers\u00f8n, der for \u00f8vrigt ogs\u00e5 var dansker, nogle gifte medhj\u00e6lpere, i sommerm\u00e5nederne tillige et par studerende s\u00f8nner og sidst, men naturligvis ikke mindst os danskere, hvoraf der i forvejen var ansat to ved min ankomst.<\/p>\n

    I starten var jeg besk\u00e6ftiget ved arbejde i marken bl.a. med ensilering af betydelige gr\u00e6sarealer til den store bes\u00e6tning. Vores arbejdsdag begyndte kl. 03 om morgenen og var afsluttet ved 18-tiden afbrudt af nogle timers pause midt p\u00e5 dagen til indk\u00f8b, madlavning og middagss\u00f8vn.<\/p>\n

    Det var en udm\u00e6rket tid p\u00e5 “Cloverleaf” til trods for den lange arbejdstid. Jeg var ansat til at skulle have en fridag hver 3. uge – hvis det kunne lade sig g\u00f8re – men s\u00e5dan var det nu engang, hvilket dog medf\u00f8rte, at livet skulle leves p\u00e5 farmen og i dens n\u00e6rmeste omgivelser.<\/p>\n

    Dengang fandtes hverken internet eller sms<\/strong>, s\u00e5 forbindelsen til Danmark m\u00e5tte postv\u00e6senet hj\u00e6lpe os med. Allerede ved min ankomst til “Cloverleaf” var det f\u00f8rste brev n\u00e5et frem, og hurtigt efter fulgte flere. I den tid, jeg befandt mig i Staterne, indl\u00f8b der en del breve hjemmefra, men dog langt de fleste fra Estrid, der sendte mig brev ca. hver 4. dag. Mere trofast “penneven” har n\u00e6ppe nogen haft. Der var smil p\u00e5 l\u00e6ben, n\u00e5r min husmor, Mary, afleverede aerogrammet til mig med f\u00f8lgende bem\u00e6rkning: “Mail for you Povl!” (Selv afsendte jeg under min udenlandsf\u00e6rd i alt 200 breve).<\/p>\n

    november forlod jeg “Cloverleaf” for at tage ned til nogle andre danskere, der havde lejet sig ind hos en \u00e6ldre dame i Upland ca. 60 miles \u00f8st for Los Angeles. Ved afrejsen fra “Cloverleaf” fik jeg af min nu tidligere chef f\u00f8lgende ord med p\u00e5 vejen: F\u00e5r du problemer undervejs p\u00e5 din videre f\u00e6rd gennem Staterne, Povl, “just call me collect 1”. En bem\u00e6rkning, der varmede.<\/p>\n

    Turen til Upland<\/strong> foregik med bus. Jeg flyttede ind i lejligheden til Tom og Mogens, og alle tre havde vi f\u00e5et arbejde p\u00e5 et rosengartneri i Ontario hos Mr. Weeks. Det var et meget velanskrevet rosengartneri, der havde stor produktion og salg af planter til hele USA. Vi var ca. 90 ansatte, hvoraf hovedparten var af mexicansk afstamning. Flittige mennesker, der arbejdede for en beskeden l\u00f8n og godt vidste, at rubbede de ikke neglene, eller sn\u00f8d de med arbejdet, var det bare ud af vagten. Jeg faldt egentligt ganske godt til derude og fik af en for mig ukendt \u00e5rsag af Mr. Weeks flere gange en form for positiv s\u00e6rbehandling. Den 24. december bad jeg Mr. Weeks om at f\u00e5r fri et par timer f\u00f8r normalt, s\u00e5 jeg kunne n\u00e5 frem til bekendte i L.A. juleaften med andesteg, ris \u00e0 l\u00e0 mande og juletr\u00e6. Det gjorde Mr. Weeks s\u00e5 festligt stemt, at han gav hele styrke fri samtidig med mig og fortalte, at han engang under krigen af tyske krigsfanger, der arbejdede p\u00e5 gartneriet, var blevet bedt om et grantr\u00e6, de kunne pynte til juleaften. Det havde han dengang moret sig meget\u00a0over.<\/p>\n

    Arbejdsopgaverne i “hjemmet” i Upland delte vi mellem os, s\u00e5ledes at Mogens havde ansvaret for den f\u00e6lles bil, og Tom og jeg stod for indk\u00f8b, madlavning og husgerning i \u00f8vrigt en arbejdsfordeling, der for \u00f8vrigt fungerede ganske udm\u00e6rket.<\/p>\n

    Efterh\u00e5nden som for\u00e5ret n\u00e6rmede sig<\/strong>, rykkede hjemrejsedagen t\u00e6ttere p\u00e5. Tom skulle hjem til sin hollandske veninde, og jeg gl\u00e6dede mig til at se Estrid igen efter det lange frav\u00e6r. Sammen med 2 andre danskere, der ogs\u00e5 skulle til Danmark, fik vi til opgave at k\u00f8re en st\u00f8rre personbil til Coco Beach p\u00e5 Floridas \u00f8stkyst for et Drive-Away firma i L.A. Vi fik at vide, hvor mange dage, vi m\u00e5tte bruge til turen, hvilen rute, vi skulle f\u00f8lge, og at vi selv skulle betale for br\u00e6ndstof, vi brugte undervejs. Det var vilk\u00e5r, vi kunne acceptere, s\u00e5 vi slog til.<\/p>\n

    Ruten blev lagt s\u00e5ledes, at vi gennem \u00f8rkenen n\u00e5ede frem til Las Vegas, hvor vi naturligvis skulle have sat nogle dollars over styr, inden vi kunne forts\u00e6tte mod Grand Canyon, som vi ankom til i snevejr. Det var un\u00e6gtelig en klima\u00e6ndring, der kunne m\u00e6rkes af os, der kom direkte fra Sunny California med noget over 20 graders varme. Vi havde ikke tid til at vandre ned i bunden af den meget dybe kl\u00f8ft, men m\u00e5tte forts\u00e6tte turen mod El Paso p\u00e5 gr\u00e6nsen til Mexico som n\u00e6ste m\u00e5l. I El Paso forblev vi p\u00e5 den rigtig side af floden og dermed gr\u00e6nsen til Mexico og n\u00f8jedes derved med at kikke over broen til de fattige mexicanere p\u00e5 den anden side, inden vi igen fortsatte turen mod Houston i Texas; texanernes gamle hovedstad med den gamle regeringsbygning, som vi bes\u00f8gte, og hvor vi opdagede, at samtlige de toiletter, vi st\u00f8dte p\u00e5 i bygningen, var forsynet med skilte med f\u00f8lgende tekst: White only.<\/p>\n

    Den forel\u00f8bige endestation, Coco Beach, hvor bilen skulle afleveres, tog venligt imod os med et vidunderligt varmt og t\u00f8rt sommervejr. Om aftenen kunne vi s\u00e5ledes g\u00e5 ud og spise kun if\u00f8rt sommert\u00f8j og nyde det i fulde drag, inden vi den f\u00f8lgende dag skulle forts\u00e6tte turen i bus mod det koldere nord.<\/p>\n

    Turen gennem USA’s sydligste stater<\/strong> havde v\u00e6ret en sp\u00e6ndende oplevelse. Vi var 4 chauff\u00f8rer, der p\u00e5 turen tv\u00e6rs over p\u00e5 skift havde taget vores t\u00f8m bag rattet, og det var forl\u00f8bet godt og uden uheld og uoverensstemmelser af nogen art. Landskabet havde \u00e6ndret sig flere gange undervejs fra de frodige egne i Californien, gennem \u00f8rkener, gennem bjerge og ned gennem sydstaternes lavland ved New Orleans. Vi havde v\u00e6ret i flere kendte storbyer, vi havde brugt \u00f8jnene godt undervejs og udnyttet de muligheder, der var. Den knappe tid, der var afsat til turen, havde begr\u00e6nset vores muligheder. Foran l\u00e5 nu busturen nordp\u00e5 op gennem de \u00f8stvendte stater via Washington D.C. til New York, hvor vi den 19. marts skulle indskibes p\u00e5 Holland-Amerika Lines skib “Maasdam” for 11 d\u00f8gn senere at kunne g\u00e5 i land i Rotterdam.<\/p>\n

    I Washington var vi p\u00e5 guidet rundtur i byen og i New York bes\u00f8gte vi bl.a. Empire Stat Building og FN, hvor jeg for \u00f8vrigt traf en bekendt fra landbrugsskolen. Samme dags aften kl. 22 lagde vi fra kaj. Opholdet i USA var slut for denne gang.<\/p>\n

    P\u00e5 turen over Atlanten<\/strong> delte jeg kahyt med Tom. Vi havde f\u00e5et kahyt nr. 396 allerbagest over skruen, hvilket havde den for os landkrabber ret s\u00e5 uheldige virkning, at vi i s\u00f8gang kom meget h\u00f8jt op og meget langt ned, n\u00e5r skibet vuggede i s\u00f8en, og det var lige netop det, det gjorde de f\u00f8rste d\u00f8gn, hvor et kraftigt stormtryk bevirkede, at det tog 3 d\u00f8gn at tilbagel\u00e6gge en str\u00e6kning, der under normale forhold kunne klares p\u00e5 2. F\u00f8lgen heraf blev, at vi begge blev mere eller mindre s\u00f8syge og ude af stand til at n\u00e5 frem til spisestuen, hvorfor vi m\u00e5tte tage til takke med saltkiks og te bragt ned i kahytten.<\/p>\n

    De tre d\u00f8gns sejlads bevirkede, at jeg lovede mig slev, at skulle jeg nogensinde igen f\u00e5 mulighed for at krydse Atlanten, skulle det i hvert fald ikke foreg\u00e5 med b\u00e5d, uanset hvor god forplejningen end m\u00e5tte v\u00e6re undervejs.<\/p>\n

    Inden vi kunne anl\u00f8be Rotterdam, landsatte vi f\u00f8rst passagerer i Sydengland og dern\u00e6st i Les Havre ved Seinens udmunding. Turen derfra og nordp\u00e5 op gennem Kanalen foregik i et vidunderligt, smukt vejr, hvor vi fra d\u00e6kket af bl.a. havde den flotteste udsigt til kridtklinterne ved Dover.<\/p>\n

    N\u00e6ste stop: Rotterdam<\/strong>. Det tager lang tid at f\u00e5 en skude som “Maasdam” til kaj. S\u00e5dan f\u00f8ltes det i hvert fald den dag. Fra d\u00e6kket af s\u00e5s de mange mennesker, der sp\u00e6ndt ventende inde p\u00e5 kajen stod og spejdede efter bekendte ude p\u00e5 skibet. Ogs\u00e5 ombord var sp\u00e6ndingen stor. Estrid stod jo et eller andet sted derinde mellem alle de fremmede, men hvor? Og hvad s\u00e5? Vi havde kun kendt hinanden i kort tid, inden jeg rejste til USA. Ganske vist havde mange breve mellem os krydset Atlanten det forgangne \u00e5r, men her stod vi nu over for at skulle m\u00f8des igen – face to face- som amerikanerne siger, og det var jo noget andet. Hvordan ville det mon sp\u00e6nde af?<\/p>\n

    Naturligvis godt! Det var vi begge overbeviste om – s\u00e5dan inderst inde, alts\u00e5, for anderledes kunne det da ikke v\u00e6re.<\/p>\n

    Et helt \u00e5rs adskillelse var nu slut. Vi skulle nu ikke mere “n\u00f8jes” med at skrive til hinanden. Vi s\u00e5 begge frem til en f\u00e6lles fremtid, men vidste bare ikke hvor. Der var jo ikke et ledigt job, der stod og ventede os, der var ikke et hus eller en lejlighed, vi kunne flytte ind i. Gifte var vi heller ikke – endnu. Der var i det hele taget s\u00e5 mange ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 det tidspunkt, men vi var glade for hinanden. Vi var glade for igen at kunne v\u00e6re sammen, vi havde ungdommens mod og tro p\u00e5 fremtiden, og vi var enige om, at problemerne kun var til for at blive l\u00f8st. Nu \u00f8nskede vi blot at komme i gang – for os selv – s\u00e5 gensynsgl\u00e6den var stor.<\/p>\n

    Hjemturen fra Holland<\/strong> skulle foreg\u00e5 p\u00e5 en hollandsk coaster, hvis kaptajn var svoger til Tom. Estrid havde f\u00e5et sat det hele p\u00e5 skinner, og da afsejlingen fra Rotterdam f\u00f8rst skulle finde sted nogle dage senere, lejede vi en Ford Anglia og gav den herefter som turister i det sk\u00f8nne for\u00e5rsvejr med bes\u00f8g i bl.a. Haag, Amsterdam og ved det store d\u00e6mningsanl\u00e6g i det nordlige Holland.<\/p>\n

    Som skibets eneste passagerer gik vi ombord i Rotterdam for i f\u00f8rste omgang at sejle til Antwerpen, hvor vi tilbragte sk\u00e6rtorsdag og langfredag, inden vi atter stak n\u00e6sen i s\u00f8en med K\u00f8benhavn som n\u00e6ste m\u00e5l. Vi befandt os godt ombord sammen med den 8 mands store bes\u00e6tning. Vores opholdsrum var dels kaptajnens salon eller broen, n\u00e5r vi ikke sad ude p\u00e5 d\u00e6kket eller var til k\u00f8js. M\u00e5ltiderne indtog vi nedenunder i messen, der l\u00e5 t\u00e6t op ad k\u00f8kkenet og ikke var st\u00f8rre, end at vi m\u00e5tte spise i to hold. Maden var god, stemningen var god, og snakken gik godt p\u00e5 dansk, engelsk og for nogles vedkommende p\u00e5 hollandsk, men her m\u00e5tte Estrid og jeg melde pas.<\/p>\n

    Fra Antwerpen fortsattes mod K\u00f8benhavns Frihavn. Ruten gik gennem Kielerkanalen, hvor vi med n\u00f8d og n\u00e6ppe undgik kollision med sluseporten. Vi stod oppe p\u00e5 broen, da kaptajnen slog bak, uden at man reagerede p\u00e5 meldingen i maskinrummet, s\u00e5 skibet fortsatte ufortr\u00f8dent endnu en stund frem i retning af sluseporten, men s\u00e5 skete der ogs\u00e5 noget. Pludselig blev der bremset for fuld kraft, og til al held lykkedes det at f\u00e5 styr p\u00e5 skibet i allersidste \u00f8jeblik. Alle \u00e5ndede lettet op, og kaptajnen kunne igen slappe af, t\u00f8rre svenden af panden og igen hygge sig med os andre. Aldrig havde jeg f\u00f8r set en s\u00e5 stor og st\u00e6rk mand som kaptajnen blive v\u00e5d af sved p\u00e5 s\u00e5 kort tid. P\u00e5skedag 1958 lagde vi til kaj i K\u00f8benhavns Frihavn, hvor alt \u00e5ndede fred. Vi tog en bil til Normasvej og var atter hjemme – begge to!<\/p>\n

    Hvor skulle vi sl\u00e5 os ned?<\/strong> Ja, det var nu det mest br\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Allerf\u00f8rst skulle Estrid dog lige med hjem og pr\u00e6senteres for sin kommende svigermor og mine s\u00f8skende. Det var da helt klart for os det f\u00f8rste, der stod p\u00e5 programmet. Under opholdet l\u00e5nte vi mors bil, og den 16. april k\u00f8rte vi i str\u00e5lende sol til Hj\u00f8rring, hvor vi k\u00f8bte vores forlovelsesringe, inden vi fortsatte turen til Skagens Gren for at tage dem p\u00e5 alleryderst p\u00e5 spidsen, hvor vandene m\u00f8des. Ikke mindst dette har givet os et ganske s\u00e6rligt forhold til Skagen.<\/p>\n

    –<\/p>\n

    Vi m\u00e5tte nu have fundet ud af, hvilke muligheder vi havde for at komme i gang med vores eget landbrug, hvor det helst skulle v\u00e6re osv. osv. Til det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l – det med mulighederne – stillede mor sig heldigvis meget forst\u00e5ende og var villig til at st\u00f8tte os, og det var ikke alene dejligt, men vel n\u00e6rmest ogs\u00e5 en n\u00f8dvendighed, hvis vores dr\u00f8m p\u00e5 det tidspunkt i det hele taget skulle have en chance for at g\u00e5 i opfyldelse. Til det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l – hvor det skulle v\u00e6re – m\u00e5tte vi naturligvis selv tage stilling. Derfor blev der den f\u00f8lgende tid set p\u00e5 ejendomme i \u00f8st og i vest og fra Kvissel i nord til Ringk\u00f8bing i syd. 14 g\u00e5rdbes\u00f8g blev det til i alt. Estrid var med p\u00e5 de f\u00f8rste. De f\u00f8lgende ture tog jeg ledsaget af bekendte Vrensted-folk eller alene sammen med en m\u00e6gler. Det var ikke ligefrem nogen let opgave at l\u00f8se, men ret s\u00e5 sp\u00e6ndende var den. Efter et tip fra min tidligere husbond, Niels \u00d8stergaard, rettedes blikket dog efterh\u00e5nden mod en g\u00e5rd i Stenum. Ejendommen var endnu ikke averteret til salg, men kunne vi enes med ejeren, Adolf Vestergaard, om prisen, og hvad mindst lige s\u00e5 vigtigt var, at f\u00e5 hans kone, Dorthe, til at skrive under p\u00e5 handelen, ja, s\u00e5 var en overtagelse af g\u00e5rden alts\u00e5 en mulighed.<\/p>\n

    Stuehuset med tre skorstene, hvilket bet\u00f8d, der var tale om en g\u00e5rd<\/em><\/strong><\/p>\n

    \"\"<\/em><\/strong><\/p>\n

    Den 22. maj skrev jeg under<\/strong> p\u00e5 slutsedlen ude p\u00e5 g\u00e5rden. Der var sp\u00e6nding til det sidste, da vi frygtede, at Dorthe skulle jage en k\u00e6p i hjulet og handelen dermed g\u00e5 i vasken, men frygten viste sig at v\u00e6re ubegrundet, s\u00e5 vi fik underskrevet og aftalt at m\u00f8des med ejerens advokat til underskrift af sk\u00f8det den 28. maj i Br\u00f8nderslev. Dengang var der noget, der hed lidk\u00f8b, s\u00e5 da det formelle var overst\u00e5et, var m\u00e6gleren v\u00e6rt ved en frokost med \u00f8l og snaps p\u00e5 hotellet og sagf\u00f8reren v\u00e6rt ved en cognac til den efterf\u00f8lgende kop kaffe, som skik var dengang. Den oplevelse gik Estrid glip af.<\/p>\n

    I telefonen havde jeg pr\u00f8vet at forklare Estrid, hvilken ejendom det hele drejede sig om. Nu kunne jeg s\u00e5 ringe og fort\u00e6lle hende, at det blev den g\u00e5rd i Stenum, og at sk\u00f8det var underskrevet. Det var ikke s\u00e5 let for hende at huske g\u00e5rden i detaljer, da hun kun havde set den en enkelt gang, men hun mente nok, hun vidste, hvad det var for en, og s\u00e5 nu i sp\u00e6nding frem til at blive bondekone p\u00e5 Stenum Vesterhede. S\u00e5ledes faldt alt p\u00e5 plads som \u00f8nsket. Vi havde nu et sted, vi kunne flytte ind sammen, s\u00e5 nu var tiden inde til planl\u00e6gningen af brylluppet.<\/p>\n

    Prisen for hele herligheden p\u00e5 Stenum Vesterhede var 165.000,00 kr. Nogen sagde, da de h\u00f8rte om handlen: “Adolf fik nu godt solgt”. Det var godt, han og is\u00e6r Dorthe blev tilfredse, for ellers var der ikke blevet noget ud af det, og s\u00e5 var vi blevet utilfredse. Finansieringen klaredes derved, at jeg overtog et kreditforeningsl\u00e5n p\u00e5 32.000,00 kr. og m\u00e5tte s\u00e6tte mit navn p\u00e5 pantebreve p\u00e5 i alt 118.000,00 kr. Dertil kom endvidere, at jeg m\u00e5tte have \u00f8get bes\u00e6tningen, som ved k\u00f8bet kun bestod af 40 polte (red: sm\u00e5grise) og to arbejdsheste, s\u00e5 det f\u00f8ltes un\u00e6gtelig som en stor mundfuld at f\u00e5 ned, ikke mindst p\u00e5 baggrund af, at jeg aldrig tidligere havde skyldt noget bort.<\/p>\n

    Kort tid efter flyttede jeg ud p\u00e5 g\u00e5rden<\/strong>. Ejeren skulle lige have fundet et sted at flytte hen, s\u00e5 jeg m\u00e5tte i overgangsperioden n\u00f8jes med et v\u00e6relse oppe ved gangen. Imens kunne Estrid i sin fritid koncentrere sig om at finde udstyr samt f\u00e5 planlagt vores bryllup, som blev fastsat til den 28. juni i Vartov Kirke hos den aldrende pastor Balslev med efterf\u00f8lgende middag p\u00e5 Normasvej.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Dette uddrag er en appetitv\u00e6kker til at l\u00e6se hele bogen som kan k\u00f8bes p\u00e5 nettet eller l\u00e5nes p\u00e5 Biblioteket: Omslagsbillede: Teglg\u00e5rden malet af Karen som 10-\u00e5rig – uddrag af maleriet. Bogens indhold: Introduktion Estrids baggrund Povls baggrund I lyst og n\u00f8d Kommentarer til sk\u00f8det ved k\u00f8b af g\u00e5rd Fra K\u00f8benhavn til langt ud p\u00e5 landet … L\u00e6s videre “Landboliv 1958-2000 – Estrid og Povl Stevns, Stenum”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46984","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46984","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46984"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46984\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46994,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46984\/revisions\/46994"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46984"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46984"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46984"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}