{"id":46867,"date":"2024-11-08T14:15:17","date_gmt":"2024-11-08T13:15:17","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46867"},"modified":"2024-11-08T14:15:52","modified_gmt":"2024-11-08T13:15:52","slug":"svinedrengen-eventyr-af-hc-andersen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46867","title":{"rendered":"Svinedrengen – Eventyr af HC Andersen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/h2>\n
Eventyr af Hans Christian Andersen<\/div>\n
\n
Der var engang en fattig Prinds; han havde et Kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig paa, og gifte sig det vilde han.<\/div>\n
Nu var det jo rigtignok noget kj\u00e6kt af ham, at han turde sige til Keiserens Datter: “vil Du ha’ mig?” men det turde han nok, for hans Navn var vidt og bredt ber\u00f8mt, der vare hundrede Prindsesser, som vilde have sagt Tak til, men see om hun gjorde det.<\/div>\n
Nu skulle vi h\u00f8re:<\/div>\n
Paa Prindsens Faders Grav voxte der et Rosentr\u00e6, o saadant et deiligt Rosentr\u00e6; det bar kun hvert femte Aar Blomst, og det kun een eneste, men det var en Rose, der duftede saa s\u00f8dt, at man ved at lugte til den glemte alle sine Sorger og Bekymringer, og saa havde han en Nattergal, der kunde synge, som om alle deilige Melodier sad i dens lille Strube. Den Rose og den Nattergal skulde Prindsessen have; og derfor kom de begge to i store S\u00f8lv-Foderaler og bleve saa sendte til hende.<\/div>\n
Keiseren lod dem b\u00e6re foran sig ind i den store Sal, hvor Prindsessen gik og legede “komme Fremmede,” med sine Hofdamer; og da hun saae de store Foderaler med Presenterne i, klappede hun i H\u00e6nderne af Gl\u00e6de.<\/div>\n
“Bare det var en lille Missekat!” sagde hun, – men saa kom Rosentr\u00e6et frem med den deilige Rose.<\/div>\n
“Nei, hvor den er nydelig gjort!” sagde alle Hofdamerne.<\/div>\n
“Den er mere end nydelig!” sagde Keiseren, “den er p\u00e6n!”<\/div>\n
Men Prindsessen f\u00f8lte paa den og saa var hun f\u00e6rdig at gr\u00e6de.<\/div>\n
“Fy Papa!” sagde hun, “den er ikke kunstig, den er virkelig!”<\/div>\n
“Fy!” sagde alle Hoffolkene, “den er virkelig!”<\/div>\n
“Lad os nu f\u00f8rst see, hvad der er i det andet Foderal, f\u00f8r vi blive vrede!” meente Keiseren, og saa kom Nattergalen frem; den sang da saa deiligt, at man ligestrax ikke kunde sige noget ondt mod den.<\/div>\n
“Superbe! charmant!” sagde Hofdamerne, for de snakkede allesammen fransk, den ene v\u00e6rre, end den anden.<\/div>\n
“Hvor den Fugl minder mig om salig Keiserindens Spilledaase,” sagde en gammel Cavaleer; “ak ja! det er ganske den samme Tone, det samme Foredrag!”<\/div>\n
“Ja!” sagde Keiseren, og saa gr\u00e6d han, som et lille Barn.<\/div>\n
“Jeg skulde dog ikke troe, den er virkelig!” sagde Prindsessen.<\/div>\n
“Jo, det er en virkelig Fugl!” sagde de, som havde bragt den.<\/div>\n
“Ja lad saa den Fugl flyve,” sagde Prindsessen, og hun vilde paa ingen Maade tillade, at Prindsen kom.<\/div>\n
Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i Ansigtet med Bruunt og Sort, trykkede Kasketten ned om Hovedet og bankede paa.<\/div>\n
“God Dag, Keiser!” sagde han, “kunde jeg ikke komme i Tjeneste her paa Slottet.”<\/div>\n
“Jo nok!” sagde Keiseren, “jeg tr\u00e6nger til een, som kan passe Svinene! for dem har vi mange af!”<\/div>\n
Og saa blev Prindsen ansat, som keiserlig Svinedreng. Han fik et daarligt lille Kammer nede ved Svinestien og her maatte han blive; men hele Dagen sad han og arbeidede, og da det var Aften, havde han gjort en nydelig lille Gryde, rundt om paa den var der Bj\u00e6lder og saa snart Gryden kogte, saa ringede de saa deiligt og spillede den gamle Melodie:<\/div>\n
“Ach, Du lieber Augustin
\nAlles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!”<\/div>\n
men det Allerkunstigste var dog, at naar man holdt Fingeren ind i Dampen fra Gryden, saa kunde man strax lugte hvad Mad der blev lavet i hver Skorsteen, der var i Byen; see, det var rigtignok noget andet end den Rose.<\/div>\n
Nu kom Prindsessen spadserende med alle sine Hofdamer, og da hun h\u00f8rte Melodien blev hun staaende og saae saa forn\u00f8iet ud; for hun kunde ogsaa spille “Ach, Du lieber Augustin,” det var den eneste hun kunde, men den spillede hun med een Finger.<\/div>\n
“Det er jo den jeg kan!” sagde hun, “saa maa det v\u00e6re en dannet Svinedreng! h\u00f8r! gaae ned og sp\u00f8rg ham, hvad det Instrument koster!”<\/div>\n
Og saa maatte een af Hofdamerne l\u00f8be ind, men hun tog Klods-Skoe paa. –<\/div>\n
“Hvad vil Du have for den Gryde?” sagde Hofdamen.<\/div>\n
“Jeg vil have ti Kys af Prindsessen!” sagde Svinedrengen.<\/div>\n
“Gud bevar’ os!” sagde Hofdamen.<\/div>\n
“Ja, det kan ikke v\u00e6re mindre!” svarede Svinedrengen.<\/div>\n
“Han er jo uartig!” sagde Prindsessen, og saa gik hun, – men da hun havde gaaet et lille Stykke saa klang Bj\u00e6lderne saa deiligt:<\/div>\n
“Ach, Du lieber Augustin,
\nAlles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!”<\/div>\n
“H\u00f8r,” sagde Prindsessen, “sp\u00f8rg ham, om han vil have ti Kys af mine Hofdamer!”<\/div>\n
“Nei Tak!” sagde Svinedrengen, “ti Kys af Prindsessen, eller jeg beholder Gryden.”<\/div>\n
“Hvor det er noget kjedeligt noget!” sagde Prindsessen, “men saa maae I staae for mig, at Ingen faaer det at see!”<\/div>\n
Og Hofdamerne stillede sig op for hende, og saa bredte de deres Kjoler ud, og saa fik Svinedrengen de ti Kys og hun fik Gryden.<\/div>\n
Naa, der blev en Forn\u00f8ielse! hele Aftenen og hele Dagen maatte Gryden koge; der var ikke een Skorsteen i hele Byen, uden de vidste hvad der blev kogt der, baade hos Kammerherren og hos Skomageren. Hofdamerne dandsede og klappede i H\u00e6nderne.<\/div>\n
“Vi veed hvem der skal have s\u00f8d Suppe og Pandekage! vi veed hvem der skal have Gr\u00f8d og Karbonade! hvor det er interessant!”<\/div>\n
“Ja, men hold reen Mund, for jeg er Keiserens Datter!”<\/div>\n
“Gud bevar’ os!” sagde de Allesammen!<\/div>\n
Svinedrengen, det vil sige Prindsen, men de vidste jo ikke andet, end at han var en virkelig Svinedreng, lod ikke Dagen gaae hen uden at han bestilte noget, og saa gjorde han en Skralde, naar man svingede den rundt, klang alle de Valse og Hopsaer, man kjendte fra Verdens Skabelse.<\/div>\n
“Men det er superb!” sagde Prindsessen, i det hun gik forbi, “jeg har aldrig h\u00f8rt en deiligere Composition! h\u00f8r! gaae ind og sp\u00f8rg ham, hvad det Instrument koster: men jeg kysser ikke!”<\/div>\n
“Han vil have hundrede Kys af Prindsessen!” sagde Hofdamen, som havde v\u00e6ret inde at sp\u00f8rge.<\/div>\n
“Jeg troer han er gal!” sagde Prindsessen, og saa gik hun; men da hun havde gaaet et lille Stykke, saa blev hun staaende. “Man maa opmuntre Kunsten!” sagde hun, “jeg er Keiserens Datter! Siig ham, han skal faae ti Kys ligesom igaar, Resten kan han tage hos mine Hofdamer!”<\/div>\n
“Ja, men vi ville saa n\u00f8dig!” sagde Hofdamerne.<\/div>\n
“Det er Snak!” sagde Prindsessen, “og naar jeg kan kysse ham, saa kan I ogsaa! husk paa, jeg giver Eder Kost og L\u00f8n!” og saa maatte Hofdamen ind til ham igjen.<\/div>\n
“Hundrede Kys af Prindsessen,” sagde han, “eller hver beholder sit!”<\/div>\n
“Staae for!!!” sagde hun, og saa stillede alle Hofdamerne sig for og han kyssede da.<\/div>\n
“Hvad kan det dog v\u00e6re for et Opl\u00f8b dernede ved Svinestien!” sagde Keiseren, der var traadt ud paa Altanen; han gned sine \u00d8ine og satte Brillerne paa. “Det er jo Hofdamerne, der ere paa Spil! jeg maa nok ned til dem!” – og saa trak han sine T\u00f8fler op bag i, for det var Skoe, som han havde traadt ned.<\/div>\n
Hille den! hvor han skyndte sig!<\/div>\n
Saasnart han kom ned i Gaarden, gik han ganske sagte, og Hofdamerne havde saameget at gj\u00f8re med at t\u00e6lle Kyssene, for at det kunde gaae \u00e6rligt til, at de slet ikke m\u00e6rkede Keiseren. Han reiste sig paa T\u00e6erne.<\/div>\n
“Hvad for noget!” sagde han, da han saae de kyssedes, og saa slog han dem i Hovedet med sin T\u00f8ffel, lige i det Svinedrengen fik det sex og fiirsindstyvende Kys. “Heraus!” sagde Keiseren, for han var vred, og baade Prindsessen og Svinedrengen bleve satte uden for hans Keiserrige.<\/div>\n
Der stod hun nu og gr\u00e6d, Svinedrengen skj\u00e6ndte og Regnen skyllede ned.<\/div>\n
“Ak, jeg elendige Menneske!” sagde Prindsessen, “havde jeg dog taget den deilige Prinds! ak, hvor jeg er ulykkelig!”<\/div>\n
Og Svinedrengen gik bag ved et Tr\u00e6, t\u00f8rrede det Sorte og Brune af sit Ansigt, kastede de stygge Kl\u00e6der og traadte nu frem i sin Prindsedragt, saa deilig, at Prindsessen maatte neie ved det.<\/div>\n
“Jeg er kommet til at foragte Dig, Du!” sagde han. “Du vilde ikke have en \u00e6rlig Prinds! Du forstod Dig ikke paa Rosen og Nattergalen, men Svinedrengen kunde du kysse for et Spillev\u00e6rk! nu kan du have det saa godt!” –<\/div>\n
Og saa gik han ind i sit Kongerige og lukkede D\u00f8ren i for hende, saa kunde hun rigtignok synge:<\/div>\n
“Ach, Du lieber Augustin,
\nAlles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!”<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eventyr af Hans Christian Andersen Der var engang en fattig Prinds; han havde et Kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig paa, og gifte sig det vilde han. Nu var det jo rigtignok noget kj\u00e6kt af ham, at han turde sige til Keiserens Datter: “vil Du … L\u00e6s videre “Svinedrengen – Eventyr af HC Andersen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46867","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46867"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46869,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46867\/revisions\/46869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}