{"id":46831,"date":"2024-11-08T09:47:59","date_gmt":"2024-11-08T08:47:59","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46831"},"modified":"2024-11-08T09:47:59","modified_gmt":"2024-11-08T08:47:59","slug":"med-et-blev-alting-stille","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46831","title":{"rendered":"Med et blev alting stille"},"content":{"rendered":"

Med et blev alting stille<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Kilde: Information den 7. september 2018<\/em><\/p>\n

Jens Rosendal husker ikke, pr\u00e6cis hvordan det\u00a0skete. Med \u00e9t blev alting bare m\u00f8rkt og stille.\u00a0Og\u00a0da\u00a0lyset og lydene igen vendte tilbage, sad han i en gr\u00f8ftekant og kiggede forvirret ud gennem forruden p\u00e5 sin bil. Han var k\u00f8rt galt. For anden gang p\u00e5 kort tid havde han mistet bevidstheden bag rattet. Og selv om han p\u00e5 sin vis var\u00a0lettet over\u00a0at ingen, heller ikke denne gang, var kommet til skade, stod det samtidig klart for ham, at en\u00a0epoke nu m\u00e5tte v\u00e6re slut. Det er ikke mere end en m\u00e5ned siden, at han afleverede sit k\u00f8rekort og sagde farvel til et langt liv som bilist.<\/p>\n

\u00bbS\u00e5 s\u00e5dan er d\u00e9t,\u00ab siger han.<\/p>\n

Han sidder i sit lille lavloftede hus i Ballum i S\u00f8nderjylland og trommer let med fingrene i bordet.<\/p>\n

\u00bbMen det er da lidt h\u00e5rdt, for jeg havde jo helt glemt, hvor mange ting man egentlig bruger s\u00e5dan en bil til. Som nu for eksempel i morges, da jeg ville hente rundstykker til os,\u00ab siger han og peger p\u00e5 br\u00f8dkurven p\u00e5 bordet:\u00a0\u00bbHvad g\u00f8r man s\u00e5?\u00ab<\/p>\n

N\u00e5, ja s\u00e5\u00a0ringer man til sin gode ven, Svend, som bor nogle huse herfra, og beder ham om at tage\u00a0en pose h\u00e5ndv\u00e6rkere med oppe fra k\u00f8bmanden, og p\u00e5 den m\u00e5de g\u00e5r det jo alligevel. Det g\u00f8r det som regel. Ogs\u00e5 selv om det ikke altid g\u00e5r, pr\u00e6cis som man havde forestillet sig.<\/p>\n

Det er Jens Rosendals egen historie et levende\u00a0bevis p\u00e5.<\/p>\n

Egentlig skulle han have v\u00e6ret landmand som sin far.\u00a0Men Jens ville hellere v\u00e6re k\u00f8bmand. Og s\u00e5 endte han i stedet med at blive\u00a0l\u00e6rer og\u00a0tilbringe det meste af sit liv i h\u00f8jskoleverdenen, f\u00f8rst\u00a0som underviser og forstander, siden som h\u00f8jskolebladsredakt\u00f8r og\u00a0sangskriver.<\/p>\n

Jens Rosendal er et af den slags mennesker, de fleste kender\u00a0uden m\u00e5ske selv helt at vide det.\u00a0Den beskedne vendelbo l\u00f8ber ikke\u00a0med overskrifterne, men hans navn st\u00e5r alligevel diskret placeret hen over to salmer i Salmebogen og\u00a0tretten sange i H\u00f8jskolesangbogen, hvilket\u00a0g\u00f8r ham til den nulevende forfatter, som er bedst repr\u00e6senteret i sangenes bl\u00e5 bog.<\/p>\n

Navnlig \u00e9n af hans sange er med tiden blevet noget n\u00e6r folkeeje. Han skrev den p\u00e5 en halv time under en svimlende forelskelse i 1981, og sangens f\u00f8rste verselinjer klinger velkendt hos de fleste sangglade\u00a0danskere:<\/p>\n

Du kom med alt det der var dig
\nog spr\u00e6ngte hver en sp\u00e6rret vej
\nog hvilket for\u00e5r blev det!
\nDet \u00e5r, da alt blev st\u00e6rkt og klart
\nog vildt og fyldt med t\u00f8brudsfart
\nog alting r\u00e5bte: lev det!<\/p>\n

I dag er\u00a0\u00bbForelskelsessang\u00ab, som den egentlig hedder, oversat til 18 sprog, det er en af de mest \u00f8nskede sange i Giro 413 og en nyklassiker i den H\u00f8jskolesangbog, som netop nu er ved at blive revideret for 19. gang. Sangen synges regelm\u00e6ssigt til b\u00e5de\u00a0bryllupper og begravelser, konfirmationer og navngivningsfester, og nye generationer af unge bliver ved med at finde inspiration i det\u00a0universelle k\u00e6rlighedsbudskab, som sl\u00e5r fast, at \u00bblivet, det er livet v\u00e6rd\u00ab.<\/p>\n

Da Jens Rosendal\u00a0skrev sangen for knap 40 \u00e5r siden, havde han en specifik k\u00e6rlighed i tankerne. En umulig k\u00e6rlighed.\u00a0Ikke alene var der tale om en 30\u00a0\u00e5r yngre elev p\u00e5 den h\u00f8jskole, hvor han underviste. Der var ogs\u00e5 tale om en fyr. Jens Rosendal havde\u00a0brugt et halvt liv p\u00e5 at bilde sig selv og alle andre ind, at han hvilede lykkeligt i rollen som \u00e6gtemand og familiefar. Nu\u00a0br\u00f8d illusionen endeligt sammen.<\/p>\n

Med \u00bbDu kom med alt det\u00a0der var dig\u00ab stod han\u00a0for f\u00f8rste gang ved sin homoseksualitet,\u00a0br\u00f8d ud af sit \u00e6gteskab og fandt sammen med den unavngivne k\u00e6rlighed fra sangen. De to n\u00e5ede\u00a0at leve sammen i 20 \u00e5r,\u00a0inden Ulrik, som han hed,\u00a0pludselig faldt d\u00f8d om\u00a0i 2001. 39 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Alt det er jeg taget til Ballum i S\u00f8nderjylland for at tale meget mere med ham om.<\/p>\n

En ny virkelighed<\/p>\n

Jens Rosendal st\u00e5r allerede foran\u00a0sit str\u00e5t\u00e6kte hus og vinker, da jeg ankommer. If\u00f8rt stribet skjorte, cowboybukser og tennissko. Han bor i\u00a0et gammelt, hvidkalket\u00a0bondehus\u00a0fra 1700-tallet med dekorerede kakler p\u00e5 v\u00e6ggene og vinr\u00f8de tr\u00e6bj\u00e6lker under loftet. Han k\u00f8bte det som et sommerhus i 1968, men de seneste tyve \u00e5r har det v\u00e6ret hans faste bop\u00e6l.<\/p>\n

\u00bbNu skal du bare tage for dig,\u00ab siger han, da vi kommer indenfor.\u00a0Han har stillet det gule kaffestel frem\u00a0p\u00e5 bordet og h\u00e6ldt kaffe p\u00e5 kanden. Det har taget tid at d\u00e6kke op, for tingene g\u00e5r ikke s\u00e5 hurtigt, som de har gjort. Jens Rosendal er blevet 86 \u00e5r, og det kan m\u00e6rkes. Det v\u00e6rste er ikke besvimelsesanfaldene, knoglesk\u00f8rheden eller de\u00a0daglige bes\u00f8g af hjemmehj\u00e6lpen. Det v\u00e6rste er tempoet.<\/p>\n

\u00bbJeg er blevet s\u00e5 uendeligt langsom \u2013 til alt muligt,\u00ab siger han\u00a0og smiler lidt forlegent.<\/p>\n

\u00bbOg det kan man ikke s\u00e5dan helt forklare, for man plejede jo at blive f\u00e6rdig med sagerne i en fart.\u00ab<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jens Rosendal har skrevet sange i en menneskealder \u2013 lige siden han som 12-\u00e5rig forfattede\u00a0sit\u00a0allerf\u00f8rste v\u00e6rk: en ode til et nyt kuld grise p\u00e5 barndomsg\u00e5rden. Da faderen s\u00e5 hans rim, udbr\u00f8d han, at hvis han kunne skrive sange til grise, s\u00e5 kunne han vel ogs\u00e5 skrive en salme til sin lillebrors d\u00e5b \u2013 s\u00e5 det gjorde han.<\/p>\n

Siden har han if\u00f8lge egne beregninger skrevet over 1.000 sange. En del om f\u00e6drelandsk\u00e6rlighed og EU-modstand, en hel del om forelskelse og kristendom\u00a0og de senere \u00e5r ogs\u00e5 adskillige om\u00a0Vadehavet, som hver dag h\u00e6ver og s\u00e6nker sig med tidevandets kommen og g\u00e5en lige uden for hans vinduer. Sangene\u00a0har givet\u00a0ham tilnavnet \u2019Vadehavets digter\u2019 og en titel som \u2019\u00e6resborger\u2019 i T\u00f8nder Kommune, den f\u00f8rste nogensinde. Til hans 80-\u00e5rsf\u00f8dselsdag for\u00e6rede\u00a0borgmesteren ham tilmed en egetr\u00e6sb\u00e6nk med inskriptionen \u00bbJens Rosendals B\u00e6nk\u00ab \u2013 som tak for hans\u00a0mange sange.<\/p>\n

\u00bbMen nu tror jeg ikke, at jeg skal skrive flere,\u00ab siger han med et m\u00e5l af\u00a0ubarmhjertig selverkendelse: \u00bbFor jeg er ikke sikker p\u00e5, at de l\u00e6ngere har den intensitet, sange skal have. De er blevet lidt slappere i det.\u00ab<\/p>\n

S\u00e5dan ser realiteterne ud for Jens Rosendal anno 2018. En lang karriere som sangskriver synger p\u00e5 sidste vers. Men der er ingen bitterhed at spore i hans stadig knitrende blik. Nogle omst\u00e6ndigheder kan man bare ikke \u00e6ndre p\u00e5. Man m\u00e5 i stedet finde en m\u00e5de at leve med dem p\u00e5. En m\u00e5de at udholde dem p\u00e5. Det l\u00e6rte han fra en tidlig alder.<\/p>\n

Barndommens usynlige regler<\/p>\n

Jens Rosendal er f\u00f8dt i 1932 og opvokset p\u00e5 en g\u00e5rd i det \u00f8stlige Vendsyssel. Faderen\u00a0var landmand (\u00bbikke en fantastisk dygtig landmand, men en flittig landmand\u00ab), og moderen var hjemmeg\u00e5ende landbokone.<\/p>\n

Barndomshjemmet var st\u00e6rkt pr\u00e6get af faderens indremissionske tro. \u00bbFrom\u00ab er det ord, Jens Rosendal selv bruger om ham \u2013 med tilf\u00f8jelsen: \u00bbM\u00e5ske lidt for from. Og det kunne han som godt have sparet sig, for vi b\u00f8rn var s\u00e5dan set ordentlige nok.\u00ab<\/p>\n

Den religi\u00f8se fromhed viste sig is\u00e6r i en r\u00e6kke usynlige leveregler, som Jens og hans seks s\u00f8skende instinktivt l\u00e6rte at rette sig efter. Det var dyder som n\u00f8jsomhed og arbejdsomhed \u2013 og s\u00e5 var der en tredje:<\/p>\n

\u00bbMan skulle helst komme igennem en dag uden at have vakt opsigt. Tingene skulle helst foreg\u00e5\u00a0stilf\u00e6rdigt og roligt. Der skulle ikke v\u00e6re nogen skejen ud her og der.\u00ab<\/p>\n

Alligevel var Jens Rosendal ikke gammel, f\u00f8r han\u00a0opdagede en lille spr\u00e6kke i barndomshjemmets ellers s\u00e5 solide\u00a0fundament. Jens Rosendals mor var ud af en mere frisindet familie end faderen, og det medf\u00f8rte et indbygget konfliktpotentiale.<\/p>\n

\u00bbMin mor var glad for at danse. Det br\u00f8d min far sig ikke om.\u00a0Men i Thorsh\u00f8j blev der hver sommer afholdt et asfaltbal, og d\u00e9r tog min mor s\u00e5 alligevel hen\u00a0og dansede imod hans vilje. Det var f\u00f8rste gang, jeg opdagede, at der var nogle revner i mine for\u00e6ldres \u00e6gteskab. At de ikke delte helt samme normer.\u00ab<\/p>\n

S\u00e6rligt \u00e9n episode\u00a0\u00e5benbarede hans for\u00e6ldres forskelligheder for ham. Det var i forbindelse med en begravelse. Hans mor ville gerne k\u00f8be en ny frakke til lejligheden, fordi den gamle var slidt og tr\u00e6ngte til at blive skiftet ud, mente hun. Det mente hendes mand ikke.<\/p>\n

\u00bbMin mor var nok lidt forf\u00e6ngelig, og hun var under alle omst\u00e6ndigheder mere large i forhold til at bruge penge, end min far var. Han ville allerhelst bare have dem samlet sammen. S\u00e5 han sagde, at de ikke havde r\u00e5d \u2013 og s\u00e5 slog min mor bak. Jeg kan lige s\u00e5 tydeligt huske, hvordan hun stod d\u00e9r ved sit strygebr\u00e6t med ryggen mod stuen, hvor vi b\u00f8rn sad sammen med vores far. Og s\u00e5 pludselig stod hun og gr\u00e6d,\u00ab siger Jens Rosendal.<\/p>\n

Men det var ikke gr\u00e5den, der gjorde udslaget. Det var\u00a0den trussel, hun ledsagede t\u00e5rerne\u00a0med.<\/p>\n

\u00bbHun sagde, at hvis hun\u00a0ikke fik en ny frakke, s\u00e5 ville hun slet ikke tage med til begravelsen. \u2019S\u00e5 kan du tage af sted selv,\u2019 sagde hun \u2013 og det var den v\u00e6rste trussel, hun overhovedet kunne komme med: \u2019Du er ikke rigtig klog,\u2019 sagde min far, \u2019hvad vil folk ikke sige?\u2019\u00a0Og s\u00e5 endte det med, at han gav sig og k\u00f8rte til \u00d8stervr\u00e5 for at k\u00f8be en ny frakke.\u00ab<\/p>\n

Jens Rosendal smiler lidt for sig selv. Han kan godt lide historien, for den viser, at der\u00a0var en gr\u00e6nse for den ellers s\u00e5 principfaste faders dominans. At\u00a0der var m\u00e5der at smyge sig\u00a0uden om hans vilje p\u00e5.<\/p>\n

\u00bbMit forhold til min far var s\u00e5dan set godt nok,\u00ab siger han. \u00bbMen det var ikke noget \u00e5bent,\u00a0n\u00e6rt og varmt forhold. Det var mere s\u00e5dan et typisk faderforhold. Han var normgiveren, og jeg var ham, der levede op til normerne. P\u00e5 de fleste felter i hvert fald. Men s\u00e5 var der \u00e9t felt, hvor jeg ikke helt kunne v\u00e6re med.\u00ab<\/p>\n

Dr\u00f8mmefyren Jens Rosendal var omkring 11-12 \u00e5r gammel, da\u00a0han f\u00f8rste gang fik fornemmelsen af, at drenge var mere interessante end piger. Det var ikke en \u00e5benbaring, der ramte ham som et himmelsk lys. Det var\u00a0snarere en gradvis erkendelse, der kom krybende\u00a0i ly af natten.<\/p>\n

\u00bbDet\u00a0begyndte i dr\u00f8mme ved, at en stemme talte til mig. Og efterh\u00e5nden gik det op for mig, at det ikke var en pige, men en dreng, der talte. Jeg kunne ikke selv sige noget til ham,\u00a0men han kunne tale til mig, og hvis jeg tog ham i h\u00e5nden, ville han sige noget i retning af, at \u2019det er vel rigtignok dejligt\u2019.\u00ab<\/p>\n

Jens Rosendal smiler lidt ad sin egen uskyldighed.<\/p>\n

\u00bbDet var jo tydeligvis mine egne \u00f8nsker, han udtrykte.\u00ab<\/p>\n

Men dengang var der ikke noget at smile ad. For som ung, bibelkyndig vendelbo vidste Jens Rosendal udm\u00e6rket godt, at han var p\u00e5 vej ud ad et forkert og farligt spor.\u00a0Det stod jo lige d\u00e9r, sort p\u00e5 hvidt, i 3. Mosebog: \u00bbDu m\u00e5 ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.\u00ab<\/p>\n

I \u00f8vrigt beh\u00f8vede Jens Rosendal ikke Bibelen til at fort\u00e6lle sig, at han var \u00bbuden for alle streger\u00ab.<\/p>\n

\u00bbDet l\u00e5\u00a0bare i luften, at det var noget, man for alt i verden skulle holde sig fra. Og at hvis man gik ned ad den vej, s\u00e5 var man langt ude.\u00ab<\/p>\n

S\u00e5 Jens Rosendal fors\u00f8gte i stedet at g\u00e5\u00a0samme vej\u00a0som sine j\u00e6vnaldrende kammerater, der s\u00e5 sm\u00e5t var begyndt at tale om piger og f\u00e5 k\u00e6rester. Og faktisk var det ikke ren forstillelse.<\/p>\n

\u00bbFor jeg kunne godt se, at\u00a0en piges albue kunne v\u00e6re s\u00e5 p\u00e6n, s\u00e5 p\u00e6n at kigge p\u00e5. Men der var bare ikke den d\u00e9r nerve p\u00e5, som der var, n\u00e5r det var\u00a0drenge. Og mine forhold til piger strejfede aldrig noget seksuelt.\u00ab<\/p>\n

Den dorske bibliotekar<\/strong><\/p>\n

Udadtil spillede Jens Rosendal rollen som den fuldst\u00e6ndig\u00a0gennemsnitlige provinsdreng. Men i det skjulte begyndte han at udleve et andet og mere vovet ungdomsliv. Det foregik is\u00e6r om eftermiddagen p\u00e5 biblioteket i \u00d8stervr\u00e5. Det var det\u00a0perfekte m\u00f8dested for drenge, der havde det ligesom ham \u2013\u00a0eller som bare \u00f8nskede at \u00f8ve sig lidt p\u00e5 hinanden, inden de skulle ud med pigerne.\u00a0P\u00e5 biblioteket havde de ikke alene et \u00e5benlyst p\u00e5skud for at m\u00f8des. De havde som regel ogs\u00e5 en gabende tom l\u00e6sesal til r\u00e5dighed, der tilmed havde den fordel, at den blev bestyret af \u00bben meget dorsk bibliotekar\u00ab.<\/p>\n

\u00bbHan s\u00e5 ikke noget som helst,\u00ab griner Jens Rosendal.<\/p>\n

\u00bbMan skulle bare s\u00f8rge for at sidde ved siden af hinanden ved et af de runde borde. S\u00e5 kunne man b\u00e5de kysse og r\u00f8re ved hinanden, uden at nogen s\u00e5 det. Det var jo utroligt!\u00ab<\/p>\n

\u2013 Du var\u00a0ikke bange for at blive opdaget?<\/p>\n

\u00bbJo, det er da klart. Jeg ved faktisk ikke, om\u00a0der\u00a0var nogen, som fandt ud af, hvad der foregik. Det var der m\u00e5ske. Men s\u00e5 har de formentlig bare trukket sig. Folk \u00f8nskede jo ikke at komme i klemme.\u00ab<\/p>\n

\u00bbOg mine for\u00e6ldre \u2026\u00ab forts\u00e6tter han efter en lille pause: \u00bbJamen jeg tror slet ikke, de havde nogen fornemmelse for det. S\u00e5dan noget b\u00f8sseri. Det var fuldst\u00e6ndig lukket land for dem. Helt uden for alle kategorier. Det fandtes slet ikke i deres verden.\u00ab<\/p>\n

Jens Rosendal sender et blik ud ad stuens hvidsprossede vinduer. Et sted derude findes Gud.\u00a0I\u00a0den gr\u00e5tunge himmel, der spejler sig i Vadehavet;\u00a0i vindens usynlige tag i tr\u00e6kronerne; i kroppen, i hjertet, i hver eneste vejrtr\u00e6kning. Gud findes overalt. Hvis man tror. Og det g\u00f8r Jens Rosendal. N\u00e6rmest i trods. For med \u00e5rene er det blevet stadig mere tydeligt for ham, at barndommens forkvaklede udgave af kristendommen ikke er den eneste mulige. At det at tro ogs\u00e5 handler om\u00a0k\u00e6rlighed. Om barmhjertighed. Om\u00a0tilgivelse. Det vidste han ikke som dreng.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00bbJeg ville gerne have kunnet sige til mig selv dengang: \u2019Jens, din fornemmelse af Vorherre som Ham, der kan rumme og velsigne alt, er god nok!\u2019\u00a0Men det ville have v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig vanvittigt at udbasunere i de cirkler dengang. Ogs\u00e5 selv om det jo var rigtigt nok.\u00ab<\/p>\n

\u2013 Er der andet, du i\u00a0dag gerne ville have kunnet sige til dig selv som ung?<\/p>\n

\u00bbS\u00e5 skulle det v\u00e6re: \u2019Du kan godt lave revolution nu, men det f\u00e5r du ikke noget ud af. Du skal bare forts\u00e6tte, som du g\u00f8r, for det er den eneste m\u00e5de at komme igennem det p\u00e5. Og en dag vil du se, at det er ikke uoverkommeligt. At der ogs\u00e5 er et liv, der dur til dig\u2019.<\/p>\n

Hvor billigt kan jeg slippe?<\/p>\n

Sin magre skikkelse til trods\u00a0fylder Jens Rosendal hele stuen ud med en ukueligt optimistisk tilstedev\u00e6relse. \u00bbBadam, badam,\u00ab synger han, hver gang han rejser sig fra sin plads ved bordet\u00a0og g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet for at lave\u00a0mere kaffe.\u00a0\u00bbBadam, badam,\u00ab siger han, n\u00e5r han\u00a0s\u00e6tter kurs mod\u00a0bogreolen for at tr\u00e6kke\u00a0en litter\u00e6r reference ind i samtalen. \u00bbBadam, badam,\u00ab siger han. Gang p\u00e5 gang, uden at han tilsyneladende selv registrerer det. Ordene flyder bare naturligt med, hver gang der ikke er noget andet at sige.\u00a0Som en\u00a0musikalsk polyfilla, der fylder samtalens huller ud.<\/p>\n

Der er navnlig\u00a0\u00e9n periode i\u00a0Jens Rosendals liv, som er sv\u00e6r at tale om.\u00a0Det er den, der omhandler hans skilsmisse. \u00bbBadam, badam.\u00ab Men der er ingen vej udenom. Heller ikke selv om han helst\u00a0var fri.<\/p>\n

Jens Rosendal har tre b\u00f8rn, to s\u00f8nner og en datter. Og s\u00e5 har han en ekskone. Han m\u00f8dte hende, da han blev ansat som l\u00e6rer ved Br\u00f8ndby\u00f8ster Skole p\u00e5 den k\u00f8benhavnske Vestegn i 1954.<\/p>\n

\u00bbHun var ret bevidst om, hvad hun ville, og jeg var s\u00e5 tilstr\u00e6kkelig tilpasningsdygtig, at jeg sagde: \u2019Okay, s\u00e5 pr\u00f8ver vi det\u2019,\u00ab siger han.<\/p>\n

Han flytter lidt form\u00e5lsl\u00f8st rundt p\u00e5 sin kaffekop, inden han forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u00bbDet var jo tosset. Og hvis der var nogen, der p\u00e5 noget tidspunkt skulle v\u00e6re g\u00e5et i rette med mig, s\u00e5 var det dengang, hvor de skulle have sagt: \u2019Hvad er det dog du laver, Jens, du ved jo godt, hvem du selv er!\u2019\u00ab<\/p>\n

\u2013 Du var klar over, at du var ude p\u00e5 dybt vand?<\/p>\n

\u00bbJeg vidste, at det ville blive dyrt, uanset hvad jeg valgte. Hele min omgangskreds, b\u00e5de min mor og min far, var jo vilde efter, at jeg fik fat p\u00e5 en pige, s\u00e5 de kunne komme videre i deres familieplanl\u00e6gning. Det pres kunne jeg tydeligt m\u00e6rke. Det l\u00e5 i sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l og konstateringer som: \u2019Bliver du ved at komme alene?\u2019 Og s\u00e5 har jeg p\u00e5 et eller andet tidspunkt spurgt mig selv: \u2019Hvor billigt kan jeg slippe?\u2019\u00ab<\/p>\n

Alligevel var det ikke med den sorteste samvittighed, at Jens Rosendal i 1960\u00a0sagde ja til sin kommende hustru i Br\u00f8ndby \u00d8ster Kirke. For han holdt virkelig af hende. S\u00e5dan helt oprigtigt. Og s\u00e5 havde han samtidig \u00bben tilsneget tro p\u00e5\u00ab, at hvis nogen skulle kunne \u00bbredde\u00ab ham fra homoseksualiteten, s\u00e5 var det hende.<\/p>\n

\u00bbOg s\u00e5dan tror jeg, mange b\u00f8sser i min generation t\u00e6nkte. Jeg kender\u00a0flere, der har st\u00e5et med akkurat samme problem\u00a0i deres liv. Ulrik, som jeg m\u00f8dte senere, var en af dem, der var blevet drevet s\u00e5 langt ud af det d\u00e9r omverdenskrav, at han blev katolik og gik i c\u00f8libat. For s\u00e5 holdt folk jo op med at sp\u00f8rge til det med kone og b\u00f8rn. Og s\u00e5 var der pludselig mange ting, der kunne lade sig g\u00f8re. S\u00e5 var mist\u00e6nkeligg\u00f8relsen v\u00e6k.\u00ab<\/p>\n

Godt 20 \u00e5r n\u00e5ede han at v\u00e6re gift,\u00a0inden\u00a0Ulrik kom og \u00bbspr\u00e6ngte hver en vej\u00ab og tvang ham til at erkende, hvad han allerede godt vidste, men ikke havde turdet at tage konsekvensen af. Det gjorde han nu. Men i\u00a0en vis forstand sprang Jens Rosendal\u00a0aldrig ud, siger han selv. Han listede snarere ud. Og hvis han for alvor fortryder noget i sit liv, er det, at han ikke kunne g\u00f8re det uden at s\u00e5re nogle af de mennesker, han holder allermest af.<\/p>\n

\u00bbMen selv om jeg var en kryster, s\u00e5 ser jeg tilbage p\u00e5 mit \u00e6gteskab med en f\u00f8lelse af stor taknemmelighed. At vi n\u00e5ede s\u00e5 langt sammen. At vi fik tre dejlige b\u00f8rn. Og at vi efterf\u00f8lgende form\u00e5ede at komme op af de huller, vi havde siddet fast i,\u00ab siger han.<\/p>\n

S\u00e5 godt skulle det v\u00e6re!<\/p>\n

Igennem alle \u00e5rene har Jens Rosendal bevaret\u00a0sit kristne udgangspunkt. Selv i \u00bbDu kom med alt det\u00a0der var dig\u00ab rykker Vorherre\u00a0ind i\u00a0sangens\u00a0to sidste vers som en glad\u00a0festarrang\u00f8r, der kysser \u00bbhver benovet g\u00e6st i k\u00e6rlighedens sale\u00ab. Da sangbogsudvalget bag H\u00f8jskolesangbogen besluttede at optage sangen i 1985 var det ellers med reservationer over for netop de\u00a0to sidste religi\u00f8se vers, som man mente \u00bbforekom p\u00e5klistrede\u00ab. Men for \u00e9n gangs skyld kom\u00a0svaret kontant og uden omsv\u00f8b fra den ellers s\u00e5 ydmyge og omg\u00e6ngelige sangskriver:<\/p>\n

\u00bbK\u00e6re Sangbogsudvalg! Den sang har fem vers,\u00ab skrev han \u2013 og derved blev det.<\/p>\n

Men hvorfor har Jens Rosendal holdt s\u00e5 st\u00e6digt fast i sin tro, n\u00e5r det samtidig var den kristne dogmatik, der\u00a0forhindrede ham i at st\u00e5 ved sig selv?<\/p>\n

\u00bbFor mig er kristendommen en forst\u00e5elseshorisont,\u00ab forklarer han\u00a0\u2013\u00a0og hvis man kigger sig om\u00a0i stuen i Ballum, forst\u00e5r man, hvad han mener:\u00a0Fra toppen af en gammel dragkiste\u00a0b\u00f8jer en englefigur \u00e6rb\u00f8digt nakken, fra v\u00e6ggen over bordet h\u00e6nger\u00a0den lidende Jesus og dingler i en halsk\u00e6de, og fra en bogreol i hj\u00f8rnet vender Bibelen ryggen til. De kristne symboler er vokset ind i hverdagen og omgiver ham med en form sj\u00e6lelig tryghed. For s\u00e5dan kan troen\u00a0ogs\u00e5\u00a0v\u00e6re.<\/p>\n

\u00bbDer findes forkvaklede udl\u00e6gninger af alle religioner, men for mig handler kristendommen f\u00f8rst og fremmest om at kunne sige som min f\u00e6tter \u00c5ge \u2013\u00a0der\u00a0bogstaveligt talt var en sjov f\u00e6tter. Da han d\u00f8de, fik han skrevet p\u00e5 sin gravsten: \u2019S\u00e5 godt skulle det v\u00e6re\u2019. Det kan jeg kun tilslutte mig. S\u00e5dan har livet ogs\u00e5 formet sig for mig \u2013 bedre end jeg har haft grund til at tro og h\u00e5be.\u00ab<\/p>\n

 <\/p>\n

Den folkelige sangs forvalter<\/strong><\/p>\n

K\u00e6rligheden til Ulrik blev ikke bare et personligt, men ogs\u00e5 et digterisk vendepunkt for Jens Rosendal. Op til\u00a0da havde\u00a0han is\u00e6r markeret sig som politisk aktivist og ivrig modstander af det dav\u00e6rende EF. Til eksempel skrev han i 1979 sangen \u00bbEngang var frihed ordet\u00ab\u00a0\u2013\u00a0der ogs\u00e5 findes\u00a0i H\u00f8jskolesangbogen \u2013 med linjerne:\u00a0\u00bbNu beder jeg om gr\u00e6nser,\/ for folket, som er mit,\/ et land til at bef\u00e6ste\/ det vi t\u00f8r kalde frit.\u00ab<\/p>\n

Med \u00bbDu kom med alt det\u00a0der var dig\u00ab blev der pludselig \u00e5bnet op for en mere s\u00e5rbar og f\u00f8lelsesbetonet side af forfatterskabet, som ogs\u00e5 banede vejen for hans senere gennembrud som moderne fortolker og forvalter af den folkelige sang.<\/p>\n

Oprindelig var det dog slet ikke Jens Rosendals plan, at sangen skulle bruges til at \u2019springe ud\u2019 med. Et enkelt sted i teksten havde han skrevet \u00bbn\u00e6ve\u00ab i stedet for \u00bbh\u00e5nd\u00ab, men ellers bar sangen ikke pr\u00e6g af at v\u00e6re skrevet til en fyr. Det\u00a0var f\u00f8rst, da en journalist fra Jyllands-Posten under et interview i forbindelse med hans 50-\u00e5rsf\u00f8dselsdag i 1982\u00a0spurgte ham, om ikke han kunne l\u00f8fte lidt af sl\u00f8ret for, hvem pigen i sangen var, at han\u00a0pludselig h\u00f8rte\u00a0sig selv svare: \u00bbNej, det kan jeg ikke. For det er ikke en pige, det er en fyr.\u00ab<\/p>\n

Artiklen kom til at v\u00e6kke stor\u00a0opsigt i de milj\u00f8er, Jens Rosendal selv f\u00e6rdedes i. Ikke mindst i kirkelige kredse blev der snakket meget.<\/p>\n

\u00bbJeg var selvf\u00f8lgelig ikke bekendt med alt, hvad der blev sagt, men jeg kunne s\u00f8rme godt fornemme, at snakken gik,\u00ab siger han.<\/p>\n

Men s\u00e5dan m\u00e5tte det nu engang v\u00e6re. For Jens Rosendal kunne ikke l\u00e6ngere holde ud at leve med sin hemmelighed \u2013 eller rettere:<\/p>\n

\u00bbJeg kunne m\u00e5ske godt leve med min hemmelighed, men jeg kunne ikke d\u00f8 med den.\u00ab<\/p>\n

Prisen for k\u00e6rlighed<\/strong><\/p>\n

Tyve \u00e5r fik Jens og Ulrik\u00a0sammen, inden det i 2001\u00a0pludselig var slut. Uden varsel faldt Ulrik en dag om med et hjertestop.<\/p>\n

\u00bbJeg var i K\u00f8benhavn for at holde foredrag, da jeg blev ringet op med beskeden om, at han var d\u00f8d,\u00ab fort\u00e6ller Jens Rosendal.<\/p>\n

\u00bbL\u00e6gen sagde, at det var sket p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r man slukker for en kontakt. Han havde \u00e5benbart en fejl p\u00e5 hjertet, som altid havde v\u00e6ret der.\u00ab<\/p>\n

Ulriks d\u00f8d efterlod Jens Rosendal i dyb sorg, og endnu engang blev det poesien, som\u00a0hjalp ham med at s\u00e6tte ord p\u00e5 det, der var for sv\u00e6rt at tale om.\u00a0Senere samme \u00e5r skrev han \u00bbK\u00e6rlighedssang ved et tab\u00ab \u2013 eller \u00bbSom solskin over mark og hav\u00ab, som sangen ogs\u00e5 hedder \u2013 der g\u00f8r status over\u00a0deres tid sammen:<\/p>\n

\u00bbDet f\u00f8lgeskab blev lykke her
\nhver dag var livet livet v\u00e6rd
\nog uden vej tilbage,
\nmen prisen er s\u00e5 k\u00e6mpestor
\nfor k\u00e6rlighed p\u00e5 denne jord
\ndog aldrig skal jeg klage.\u00ab<\/p>\n

I H\u00f8jskolesangbogen f\u00f8lger \u00bbSom solskin over mark og hav\u00ab lige efter\u00a0\u00bbDu kom med alt det der var dig\u00ab og slutter dermed en cirkel\u00a0i\u00a0Jens Rosendals personlige liv. Siden har han udbygget sin litter\u00e6re hyldest til den homoseksuelle k\u00e6rlighed med tre nye salmer. De er\u00a0skrevet i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af\u00a0den nye k\u00f8nsneutrale vielseslov, som g\u00f8r det muligt for\u00a0m\u00e6nd at blive gift med m\u00e6nd og for kvinder at blive gift med kvinder. I salmen \u00bbI dag er det gl\u00e6den der fylder det hele\u00ab hedder det blandt andet:<\/p>\n

\u00bbOg det som du skjulte og det som du kn\u00e6gted
\nt\u00f8r du komme n\u00e6r
\nfor det du forr\u00e5dte og det du forn\u00e6gted
\ner k\u00e6rlighed v\u00e6rd.\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet er s\u00e5 m\u00e6rkeligt,\u00ab siger Jens Rosendal og kigger eftert\u00e6nksomt frem for sig.<\/p>\n

\u00bbI min tid har der v\u00e6ret\u00a0to store kirkepolitiske begivenheder, som\u00a0fuldst\u00e6ndig har sl\u00e5et kolb\u00f8tter hen over hovedet p\u00e5 mig. Den\u00a0ene var, da kvinder langt om l\u00e6nge fik lov til at blive ordineret. Og den anden var, da homovielser blev tilladt. Nu er der blevet rettet op p\u00e5 tingene, s\u00e5 vi n\u00e6sten kan v\u00e6re det bekendt,\u00ab siger han og tilf\u00f8jer med en blanding af beskedenhed og stolthed:<\/p>\n

\u00bbOg jeg\u00a0havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at s\u00e6tte m\u00e6rker p\u00e5 de ting. Det er alligevel lidt flot.\u00ab<\/p>\n

\u2013 S\u00e5 den unge Jens fra Vendsyssel kom alligevel til at\u00a0v\u00e6kke lidt opsigt?<\/p>\n

\u00bbJa, han kom s\u00e5 alligevel til at flytte en hel masse. S\u00e5dan i forst\u00e5elsesrammerne. Det gjorde han godt nok.\u00ab<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med et blev alting stille   Kilde: Information den 7. september 2018 Jens Rosendal husker ikke, pr\u00e6cis hvordan det\u00a0skete. Med \u00e9t blev alting bare m\u00f8rkt og stille.\u00a0Og\u00a0da\u00a0lyset og lydene igen vendte tilbage, sad han i en gr\u00f8ftekant og kiggede forvirret ud gennem forruden p\u00e5 sin bil. Han var k\u00f8rt galt. For anden gang p\u00e5 kort … L\u00e6s videre “Med et blev alting stille”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46831","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46831","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46831"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46831\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46835,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46831\/revisions\/46835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46831"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46831"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46831"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}