![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Billede2-600x129.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Historien om landmanden Niels Hjorth\u00a0der gjorde vand til lys<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Billede3.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Billede4.png\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Niels Hjorth hans b\u00e6nk.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Niels Hjorth f. 1869, d. 1960<\/p>\n
<\/p>\n
Skrevet af Poul Krabbe 2005<\/p>\n
Hvad har en skrummel b\u00e6nk, lavet af en landmand og smed for 80 \u00e5r siden, med Bindslev Gl. Elv\u00e6rk at g\u00f8re? Tilsyneladende intet<\/strong>.<\/p>\n For den l\u00e5 mellem s\u00e5 mange andre gamle sager i maskinhuset p\u00e5 g\u00e5rden Skrubbeltrang, lige udenfor Bindslev. G\u00e5rden blev solgt, b\u00e6nken halet ud af maskinhuset – hvad skulle den gamle ejer med den? Et \u00f8jebliks tvivl, s\u00e5 fik den alligevel lov til at komme med flyttel\u00e6sset.<\/p>\n Niels Hjorth havde selv lavet den, kort f\u00f8r han solgte Skrubbeltrang.<\/strong><\/p>\n Han var blevet enkemand og skulle nu klare bedriften selv, desuden var kr\u00e6fterne ikke, hvad de havde v\u00e6ret. Nej, s\u00e5 hellere afh\u00e6nde, og s\u00e5 se om han kunne f\u00e5 en ordentlig aft\u00e6gtsordning med den nye ejer. Og hvad, manden var jo gammel, s\u00e5 man kunne godt v\u00e6re i det flinke hj\u00f8rne og tilbyde ham en rimelig kontrakt. Det kunne vel tilmed hentes ind p\u00e5 g\u00e5rdens pris. Papirerne blev underskrevet. \u00d8konomien i den sag blev nu ikke helt, som efterf\u00f8lgeren havde regnet med. Niels Hjorth blev meget gammel, over halvfems, blev boende p\u00e5 g\u00e5rden, og spiste ikke som en fugl. B\u00e6nken fik han god brug for. Den stod lige op mod stuehuset, og der sad han i over tyve somre og kiggede p\u00e5 livet her ude p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. Her kunne han se, n\u00e5r hestene kom rumlende ind med den stive arbejdsvogn efter sig. Jernringene larmede hen over brol\u00e6gningen, og alligevel spidsede g\u00e5rdhunden ikke \u00f8rer, n\u00e5r den h\u00f8rte vogntoget n\u00e6rme sig. Den kendte deres egne heste p\u00e5 travet. Den l\u00e5 p\u00e5 en kolde trappesten, hvor den kunne holde gigten ved lige, og hvorfra den kunne overskue, hvad der m\u00e5tte v\u00e6re verdenen. N\u00e5r posten kom og lagde avisen ind p\u00e5 bryggersbordet, blev den liggende. Kun en gang havde den rejst sig, da brevb\u00e6reren skr\u00e6vede over den for at komme ud, og det var den ene gang for meget. For posten, siger sig.<\/p>\n Den nye pige havde hentet en taburet for at kunne sidde ude i solskinnet og b\u00e6lge \u00e6rter. Niels Hjorth drillede med hendes k\u00e6reste; det havde hun h\u00f8rt p\u00e5 f\u00f8r, men s\u00e5 gik noget af den formiddag da! De skidtvigtige hanekyllinger rodede op i st\u00f8vet. Modsat h\u00f8nsene, m\u00e5tte de selv s\u00f8rge for det meste af f\u00f8den, en \u00f8rentvist de kunne overraske, eller en af de sl\u00f8ve sensommerfluer. Kokkene spilede nakkefjerene op for at provokere, hvad der nu sj\u00e6ldent kom noget ud af, ikke en gang en lade-som-om sl\u00e5skamp. Der stod for lidt p\u00e5 spil. Nu var det ved at v\u00e6re sidste s\u00e6son, de store g\u00e5rde havde bygget store stuehuse, som de ikke havde brug for, karlene blev alligevel boende oven p\u00e5 hestestalden. De fleste af dem rejste til storbyerne og pigerne fulgte med. Det blevet sj\u00e6ldent syn at se folk p\u00e5 markerne; kun maskinerne. Naboerne havde ikke tid l\u00e6ngere, ingen heste rimmede over til dem p\u00e5 den anden side af b\u00e6kken. Husdyrene blev indskr\u00e6nket til to arter: Kv\u00e6g og svin, medmindre man da talte hunden og det katskidt med.<\/p>\n Niels Hjort n\u00e5ede at f\u00e5 de sidste oplevelser med, men s\u00e5 var man ogs\u00e5 kommet til sidste akt.<\/p>\n Hvis du vil h\u00f8re mere om det, m\u00e5 du ops\u00f8ge en af de gamle p\u00e5 Plejehjemmet Smedeg\u00e5rden, eller endnu engang l\u00e6se for dine b\u00f8rneb\u00f8rn om Emil fra L\u00f8nneberg.<\/p>\n Det var sv\u00e6rt for ham ikke at blande sig i g\u00e5rdens drift. N\u00e5r ejeren var taget i byen, gik han efter karlenes stemmer, indtil han fandt dem. Selv efter tyve \u00e5r som aft\u00e6gtsmand stod der endnu s\u00e5 meget respekt tilbage for ham, at karlene standsede arbejdet og h\u00f8rte efter. Han blev aldrig tr\u00e6t af at foreholde dem, at de skulle holde orden p\u00e5 g\u00e5rden, ogs\u00e5 under den nye ejer. De skulle g\u00f8re det, akkurat som karlene gjorde i hans tid. Endda selvom det ikke blev p\u00e5sk\u00f8nnet, ja selvom de fandt, at det tog for lang tid med al den orden. Da han var mand p\u00e5 g\u00e5rden, brugte han lang tid p\u00e5 at l\u00e6re en ny karl at skovl og kost til at muge med, skulle renses efter brugen. Og derefter skulle de stilles ude i laden, halvanden meter fra d\u00f8ren ind til stalden. Ikke en meter, og ikke to meter, men halvanden meter.<\/p>\n En ny karl syntes det var noget pjat at g\u00f8re en mogskovl ren efter brugen, den ville alligevel komme til at se s\u00e5dan ud n\u00e6ste formiddag, men efter nogle uger opdagede de noget: N\u00e5r Hjorth havde l\u00e6rt dem at en ko skulle malkes, s\u00e5dan som han ville have det, og ikke kun indtil man blev \u00f8m i h\u00e5ndleddene, eller n\u00e5r han havde herset l\u00e6nge med dem, for at de skulle l\u00e6gge selet\u00f8jet rigtigt p\u00e5 hestene, ja s\u00e5 gik det op for dem, at de k\u00f8er, de havde ansvaret for, ikke fik yverbet\u00e6ndelse, n\u00e5r de blev malket helt ud, og der ikke stod en sjat m\u00e6lk tilbage i det varme yver, n\u00e5r de var f\u00e6rdige. Og at den hest, hvor selet\u00f8jet var lagt rigtigt p\u00e5, ikke gjorde sig utilbens, som n\u00e5r det var hastv\u00e6rk, der afgjorde om hestene skulle f\u00e5 gnavs\u00e5r af de sn\u00e6rende remme, og derfor ikke kunne l\u00e6gge hele tr\u00e6kkraften i arbejdet. Endnu engang opfordrede han dem til at tage den holdning med sig, n\u00e5r en dag en familie eller et brug, blev deres ansvar.<\/p>\n En kendt dansker tog det motto til sig “RETTIDIG OMHU”. Det kunne have v\u00e6ret Niels Hjorths motto, men i Bindslev brugte man ikke den slags, og dog passede ingen ord og inden mand bedre sammen. I 1920 blev der brug for det l\u00f8sen og den mand. Elektriciteten var nogle \u00e5r tidligere blevet indf\u00f8rt i Danmark ved et el-v\u00e6rk p\u00e5 Fyn. Det var nu g\u00e5et op for folkene i Bindslev, hvor afg\u00f8rende det var for det lokale samfund, at de nye tider ogs\u00e5 kom hertil. T\u00e6llepr\u00e5sene tr\u00e6ngte til en afl\u00f8ser, for slet ikke at tale om de forj\u00e6ttelser, der l\u00e5 i at elektriciteten kunne omskabe noget af det h\u00e5rde legemlige slid, som var vilk\u00e5rene, ikke mindst i landbruget.<\/p>\n Bindslevboerne besluttede sig for at bygge et el-v\u00e6rk, koste hvad det ville.<\/strong><\/p>\n Efter nogle forg\u00e6ves, men kostbare fors\u00f8g med andre energikilder til at drive et s\u00e5dant v\u00e6rk, var man p\u00e5 grund af 1. Verdenskrigs mangler p\u00e5 importerede varer, n\u00f8dt til at fors\u00f8ge sig med vandkraften. Man havde jo \u00e5en. Man ville bygge et maskinhus hen over en slyngning af \u00e5en, hvor det var muligt at d\u00e6mme op for vandet, og dermed udnytte den energi, der ligger i faldende vand.<\/p>\n Endelig kunne man se opfyldelse af flere \u00e5rs fors\u00f8g med at indf\u00f8re en ny tids teknologi, endelig kunne man se en mulighed for at f\u00e5 noget for de mange penge, som private og sogner\u00e5d havde skudt i projektet.<\/p>\n Men lige netop p\u00e5 det tidspunkt indtraf katastrofen, ja to endda. Man skulle nemlig grave et rum ud nedenunder huset, s\u00e5ledes at man kunne anbringe en turbine, som s\u00e5 skulle skabe vandpresset om til roterende bev\u00e6gelser for at danne elektriciteten. Dette kr\u00e6vede, at man lavede en d\u00e6mning foran huset, s\u00e5 man kunne arbejde t\u00f8rskoet.<\/p>\n Og her gik det galt.<\/p>\n Man havde engageret en ingeni\u00f8r fra S\u00f8nderjylland til at lave d\u00e6mningen. Hans plan viste sig ikke at du. Man ansatte derefter en erfaren entrepren\u00f8r til at forest\u00e5 arbejdet. Ham lykkedes det at bygge en d\u00e6mning, men netop mens man var ved at grave ud i l\u00e6 af hans projekt, br\u00f8d d\u00e6mningen sammen.<\/p>\n Ingen af de to, ingeni\u00f8ren eller entrepren\u00f8ren, ville fors\u00f8ge sig igen. Der var ingen, der ikke deltog i h\u00e5bl\u00f8sheden – undtagen en: Niels Hjorth. Han indkaldte sogner\u00e5d og andelshavere og tilb\u00f8d at g\u00f8re det, som begivenhederne havde vist, var en umulighed: At d\u00e6mme vandet op, indtil arbejdet med bygningen var gjort f\u00e6rdig. Han satte andelshaverne med hj\u00e6lpere st\u00e6vne en dag fra morgenstunden. I dagene forinden havde han ops\u00f8gt nogle bundgarnsfiskere og af dem l\u00e5nt en rambuk. Desuden havde han fremskaffet en stor stabel p\u00e6le. Han havde p\u00e5budt andelshaverne at medtage et stort antal s\u00e6kke. Til brug for arbejdet ude p\u00e5 vandet havde han lejet en fladbundet pram.<\/p>\n P\u00e5 selve dagen var han g\u00e5et ned til el-v\u00e6rket, s\u00e5 snart det var lyst nok til at arbejde. Med hj\u00e6lp af to af sine karle havde han m\u00e5lt vandstanden, havde sp\u00e6ndt tre reb over \u00e5en, der hvor d\u00e6mningen skulle ligge. Tre alen mellem tovene – ikke mere -ikke mindre. P\u00e5 hvert af tovene havde han bundet tjavser der, hvor p\u00e6lene skulle hamres ned.<\/p>\n Da folkene var ankommet, instruerede han dem i, hvor de skulle grave leret, der skulle i s\u00e6kkene, hvor meget de skulle fyldes op, og hvordan der skulle bindes for s\u00e6kkene: Med r\u00e5b\u00e5ndsknob, og ikke med noget som helst andet! Han havde tilmed sat en gammel mand til at kontrollere knuderne, inden de blev rakt ud til hj\u00e6lperne, der skulle anbringe s\u00e6kkene efter hans anvisninger. Rettidig omhu!<\/p>\n Inden p\u00e6lene blev banket ned, havde han kasseret en del af dem, fordi der var en knast eller flere i spidsen. Der var ekstra at tage af. Hen p\u00e5 formiddagen var man n\u00e5et s\u00e5 langt, at nu kunne han fjerne det f\u00f8rste reb, for s\u00e5 at g\u00e5 videre til det n\u00e6ste. Han gav en mand besked p\u00e5 at hale det ind. Det gjorde han, men smed s\u00e5 rebet p\u00e5 jorden. Niels Hjorth blev vred og r\u00e5bte, at det skulle l\u00e6gges sammen. Han fik et tv\u00e6rt svar, og rebet blev liggende. Tid var der ikke overskud af, og alligevel standsede han arbejdet, b\u00e5de p\u00e5 vandet og ved skr\u00e6nterne. Der skulle ikke arbejdes mere, f\u00f8r det reb var lagt sammen! Resten af formiddagen skovlede og bar man s\u00e5 i en trykket og tavs stemning.<\/p>\n Det blev middag og folkene spiste de medbragte klemmer.<\/p>\n Der blev murren, da Niels Hjorth ville, at de skulle forts\u00e6tte uden pause. Nogle satte sig demonstrativt, og begyndte at snakke indbyrdes i trods mod lederen. Niels Hjorth blev hurtigt klar over, hvad vej dette kunne g\u00e5. Han sprang fra prammen ud i \u00e5en, hvor vandet n\u00e5ede ham over livet, fik rakt en s\u00e6k ned fra prammen og vaklede s\u00e5 hen til p\u00e6lene. Han m\u00e5tte have armene helt under vand for at l\u00e6gge s\u00e6kken rigtigt. Gentog s\u00e5 handlingen. Folk blev flove og bad ham om at kravle op i b\u00e5den igen. De hev ham op, og han stod s\u00e5 i v\u00e5dt t\u00f8j, hvid i hovedet af raseri eller kulde, men fortsatte med at give ordre.<\/p>\n Jeg tror at de fleste, der har pr\u00f8vet h\u00e5rdt legemligt arbejde, kender den situation: Arbejdet er kedeligt og anstrengende; det er umuligt at se egen fordel ved dets udf\u00f8relse. Men s\u00e5 kan det pludselig ske, at der kommer en rytme over arbejdet, ja at det bliver n\u00e6sten som musik. Nu dirigerer man selv v\u00e6rket, tr\u00e6theden forsvinder, og selv er man vokset ind i opgaven. Det er dejligt at blive brugt, og der er en mening med det hele. Nu var 100 mand, en leder, p\u00e6le og s\u00e6kke blevet til et. F\u00f8r solen gik ned, stod d\u00e6mningen der – solid, tillidsv\u00e6kkende, en halv meter over vandet opstr\u00f8ms, nedstr\u00f8ms en mur hvor vandet kun var blevet til et par dyndede pytter. Bindslevboerne samlede deres redskaber sammen, gned tr\u00e6skoene i gr\u00e6sset, gik s\u00e5 hver af dem hen og gav Niels Hjorth h\u00e5nden, inden de fandt hjemvejen.<\/strong><\/p>\n Niels Hjorth havde gjort, hvad ingen anden havde kunnet. Han havde reddet sognet fra at miste s\u00e5 meget at der ikke engang blev til fattighj\u00e6lpen. De rige blandt andelshaverne havde han hjulpet til ikke at miste en formue. De fattige til ikke at miste alt. Hans st\u00f8rste bedrift var dog, hvad han l\u00e6rte folk i Bindslev: At n\u00e5r viljen er der, og modet kommer til, s\u00e5 kan vi selv d\u00e6mme op for h\u00e5bl\u00f8sheden.<\/strong><\/p>\n Hj\u00f8rring har sin hellige Birgitta, Aalborg Skipper Clement, Thisted I. P. Jacobsen, Hirtshals J\u00f8rgen Fibiger, Skagen har Kr\u00f8yer, Frederikshavn Tordenskjold.<\/strong><\/p>\n I Bindslev har vi Niels Hjorth. Skammeligt om vi ikke ville kendes ved ham.<\/strong><\/p>\n Poul Krabbe <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien om landmanden Niels Hjorth\u00a0der gjorde vand til lys Niels Hjorth hans b\u00e6nk.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Niels Hjorth f. 1869, d. 1960 HAN GJORDE VAND TIL LYS Skrevet af Poul Krabbe 2005 Hvad har en skrummel b\u00e6nk, lavet af en landmand og smed for 80 \u00e5r siden, med Bindslev Gl. Elv\u00e6rk at g\u00f8re? Tilsyneladende intet. … L\u00e6s videre “landmanden Niels Hjorth der gjorde vand til lys”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46781","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46781","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46781"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46781\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46786,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46781\/revisions\/46786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46781"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46781"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46781"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nNede i hj\u00f8rnet, hvor slibestenen stod, var en skrukh\u00f8ne kommet ud i lyset med et nyt kuld kyllinger. Kom der en silhuet til syne over g\u00e5rdspladsen eller katten n\u00e6rmede sig, klukkede hun ophidset, og lidt efter sad flokken gemt under hendes vinger. Dueh\u00f8gen er farlig, og katte skal man aldrig stole helt p\u00e5. Herude p\u00e5 den plads, hvor han hentede den gamle mands oplevelser, som regel de samme som i g\u00e5r og i forg\u00e5rs og dagen f\u00f8r, kunne han f\u00f8lge med i en film over et langt liv som bonde. Dyr der blev sp\u00e6ndt for, slagtet, hentet, parret, vandet eller vist frem. Samme forestilling, der var g\u00e5et over en g\u00e5rdsplads i tusinde \u00e5r, samme rollehavere, samme tilskuere og samme kulisser.<\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\nBindslev
\nFebruar 2005<\/p>\n