{"id":46731,"date":"2024-11-01T00:08:20","date_gmt":"2024-10-31T23:08:20","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46731"},"modified":"2024-11-01T00:08:20","modified_gmt":"2024-10-31T23:08:20","slug":"en-taars-historie-om-en-koebmand-og-hans-4-soenner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46731","title":{"rendered":"En Taars historie om en k\u00f8bmand og hans 4 s\u00f8nner"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Kilde: Erik \u00d8stergaard Larsen<\/span><\/strong><\/a><\/span><\/span><\/pre>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\u00a0<\/span><\/span><\/div>\n
. \u00b7\u00a0<\/span><\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Som det vil v\u00e6re mange af l\u00e6serne\u00a0 bekendt, eksisterede der i f\u00f8rste halvdel af forrige \u00e5rhundrede en lille vendsysselsk togbane: H\u00f8rby-Hj\u00f8rring, dog kun i fire \u00e5rtier, fra 1913 til 1953. P\u00e5 sin rute gennem det herlige midt- vendsysselske landskab passerede banen bl.a. min k\u00e6re f\u00f8deby, Taars. Foruden passagerer var det vistnok mest grus og lignende r\u00e5materialer, som banen fragtede. Ogs\u00e5 andet gods af forskellig art medbragtes, s\u00e5gar i enkelte tilf\u00e6lde levende dyr. S\u00e5ledes blev der i 1949 (eller circa deromkring) med togbanen fragtet en hund, dog uden modtagerens vidende. Det er en sp\u00f8js lille historie, der siger en del om vendsysselsk mentalitet, og som jeg vil berette i det f\u00f8lgende.<\/div>\n<\/div>\n
\n
I 1930’erne levede der i Vendsyssel en k\u00f8bmand ved navn Thomas Peter Larsen. Han havde fire s\u00f8nner, som han sammen med sin hustru Asta opdrog i den indremissionske tro. Det sagdes om k\u00f8bmand Larsen, at han havde held dermed, idet alle fire s\u00f8nner voksede op og blev gode og skikkelige samfundsborgere. Men, som Hans Scherfig nok ville have sagt det: det var de m\u00e5ske ogs\u00e5 blevet uden den h\u00e5ndfaste strenge opdragelse, som drengene under opv\u00e6ksten m\u00e5tte d\u00f8je!<\/div>\n
\"\"<\/span><\/strong><\/a><\/span><\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
Br\u00f8drene Johannes og Ejnar, mens de endnu boede hjemme hos for\u00e6ldrene. Ejnar er if\u00f8rt matrost\u00f8j, men det skulle blive den hvide mejeriuniform, han som voksen kom til at b\u00e6re<\/em><\/div>\n
.<\/div>\n
\"\"<\/div>\n
Johannes med hund under dennes kortvarige men lykkelige tid som bagerihund i Taars.<\/em><\/div>\n<\/div>\n
.<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
Den yngste af br\u00f8drene, Ejnar, var glad for dyr, og han spurgte en dag sin far, om ikke nok han m\u00e5tte f\u00e5 en hund. Dertil var svaret imidlertid et kort og klart NEJ! .. Og s\u00e5 blev der ikke talt mere om det! Som tiden gik overvejede Ejnar, om han skulle fors\u00f8ge sig med en fornyet foresp\u00f8rgsel, men vurderede at chancen for et for ham mere succesfuldt resultat var minimal. Tv\u00e6rtimod ville det sikkert afstedkomme en lussing, thi havde man f\u00e5et nej \u00e9n gang, var det en d\u00e5rlig id\u00e9 at sp\u00f8rge igen om det samme!<\/div>\n<\/div>\n
\n
I lighed med sine br\u00f8dre, flyttede Ejnar som 14-\u00e5rig hjemmefra. Faderen havde skaffet ham en l\u00e6replads p\u00e5 et mejeri. Dermed var det p\u00e5 dette tidlige tidspunkt I Ejnars liv besluttet, at det skulle blive hans levevej at v\u00e6re mejerist. Ejnar var godt tilfreds hermed, men det havde s\u00e5m\u00e6nd nok ikke gjort den store forskel, hvis han havde ment noget andet.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Som en del af sin l\u00e6retid tournerede Ejnar i de kommende \u00e5r rundt mellem forskellige mejerier i Nordjylland. Ejnar var en vennes\u00e6l og udadvendt dreng og ung mand, som skaffede sig venner, hvorend han kom frem, men den evige skiften til nye steder fik den store dreng\/unge mand til ogs\u00e5 ofte at f\u00f8le sig lidt ensom.<\/div>\n<\/div>\n
\n
En dag, kort tid efter at Ejnar var flyttet til mejeriet I Sk\u00e6ve, var han s\u00e5 heldig at f\u00e5 en ny bekendt d\u00e9r, som godt forstod at Ejnar kunne f\u00f8le sig ensom. Denne nye bekendte mente ovenik\u00f8bet, at han kunne hj\u00e6lpe Ejnar. Hans sch\u00e4fert\u00e6ve havde nemlig netop f\u00e5et et kuld hvalpe, s\u00e5 han spurgte Ejnar, om han kunne t\u00e6nke sig at f\u00e5 \u00e9n af dem, endda ganske gratis. Ejnar var nu en voksen mand i begyndelsen af tyverne; han beh\u00f8vede ikke l\u00e6ngere at sp\u00f8rge far om lov til det ene eller det andet – s\u00e5 efter kort bet\u00e6nkningstid svarede han JA TAK! Vendelboer har som bekendt til alle tider haft vanskeligt ved at sige nej tak til ting, som er gratis!<\/div>\n<\/div>\n
\n
M\u00e5ske Ejnar alligevel burde have t\u00e6nkt lidt l\u00e6ngere over det gode tilbud, for det var mere af k\u00e6rlighed end klogskab, at han tog imod hundehvalpen. At have hund skulle nemlig snart vise sig uforeneligt med mejeristerhvervet. Hans beskedne hyre som mejerielev led anske vist ikke den store overlast, eftersom ‘vapsen’ levede fint af madrester og madaffald, bl.a. osterester, gammel ymer og tykm\u00e6lk.<\/div>\n<\/div>\n
\n
En anden og alvorligere ting var, at mejeribestyreren p\u00e5 Sk\u00e6ve mejeri, s\u00e5 snart han erfarede om hundens eksistens, begyndte at p\u00e5tale overfor sin elev om uhensigtsm\u00e6ssigheden i dennes dyrehold. Mester gentog flere gange, at Ejnar m\u00e5tte skaffe sig af med kr\u00e6et, men sk\u00f8nt Ejnar pr\u00f8vede ih\u00e6rdigt – p\u00e5stod han I hvert fald – at afs\u00e6tte den dejlige hund til anden side, ‘var der ingen, der ville tage imod den’. Tiden gik med talrige advarsler og Ejnars vedholdende undskyldninger og bortforklaringer, men en dag omkring 1950 gjorde mester Ejnar klart, at han indenfor en uge m\u00e5tte skaffe sig af hunden – eller finde anden besk\u00e6ftigelse! Det var sidste advarsel, og Ejnar forstod nok, at denne gang var det alvor!<\/div>\n<\/div>\n
\n
Ejnar overvejede at f\u00e5 en bekendt, som var j\u00e6ger, til at skyde sit elskede dyr. Men efter at have aftalt det med j\u00e6geren, aflyste han det straks igen, for han kunne simpelthed ikke n\u00e6nne det, da det kom til stykket. Der m\u00e5tte v\u00e6re en anden udvej! Pludselig slog en id\u00e9 ned i ham: i Taars boede hans to \u00e5r \u00e6ldre bror, Johannes – der i mods\u00e6tning til Ejnar boede i eget hus! Og broren var mindst liges\u00e5 glad for dyr, som Ejnar var. Heller ikke dette arrangement skulle imidlertid senere vise sig at v\u00e6re den smarteste l\u00f8sning, Ejnar kunne udt\u00e6nke.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Johannes var nemlig bager og r\u00e5dede foruden bageri ogs\u00e5 over et konditori med fl\u00f8deskumskager, samt selve bagerforretningen. Ejnar burde jo vide, at ikke mindst en bager derfor havde nogle v\u00e6sentlige hygiejne hensyn at tage. Desuden havde Johannes og hans kone netop f\u00e5et endnu et sp\u00e6dbarn, nr. 3 I r\u00e6kken. Et dyr at passe oveni alt det andet var ikke netop, hvad Johannes gik og sukkede efter. Alligevel var Ejnar s\u00e5 begejstret over sin egen id\u00e9, og han t\u00e6nkte, at han i det mindste kunne vinde lidt tid ved at sende hunden til Johannes, og m\u00e5ske i mellemtiden finde en bedre permanent l\u00f8sning.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Han besluttede sig for at sende hunden med toget. S\u00e5 fik hans bror heller ikke muligheden for at afsl\u00e5, hvilken Ejnar frygtede han ville g\u00f8re, hvis han selv troppede op med dyren. Han bandt en snor p\u00e5 hunden og gik de 10 km ned til n\u00e6rmeste station fra Sk\u00e6ve, foretog sig det forn\u00f8dne med hensyn til fragtbrev mv., betalte for fragten og sendte en b\u00f8n til de h\u00f8jere magter om et lykkeligt udkomme af aff\u00e6ren.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Ejnar havde naturligvis til hensigt at ringe til sin bror og give besked, s\u00e5ledes at broren kunne v\u00e6re forberedt p\u00e5 hundens ankomst. Ejnar vidste dog ikke lige, hvordan han skulle bel\u00e6gge sine ord. P\u00e5 den lange vandretur tilbage til mejeriet havde Ejnar intet andet at foretage sig end at gruble over, hvad han skulle sige til broren I telefonen, men n\u00e5ede alligevel resultatl\u00f8s tilbage til Sk\u00e6ve.<\/div>\n<\/div>\n
\n
N\u00e6ste morgen fik Johannes et uventet telefonopkald fra stationsforstanderen p\u00e5 Taars Station. Der stod en hund og ventede p\u00e5 ham! Det kan ikke passe, protesterede Johannes, der havde h\u00e6nderne fulde med at bage br\u00f8d. Fragtbrevet sagde imidlertid “Til Bager Larsen, Taars” – der var ikke noget at tage fejl af, s\u00e5 Johannes m\u00e5tte en tur ned p\u00e5 stationen. Han fik forevist fragtbrevet og m\u00e5tte konstatere, at den for ham ukendte ‘pakke’ ganske rigtigt var stilet til ham.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Han blev s\u00e5ledes noget forbl\u00f8ffet over pludseligt at v\u00e6re hundeejer, men hunden viste sig heldigvis at v\u00e6re s\u00f8d og fik nu en god tid I Taars med al det gamle wienerbr\u00f8d, den kunne \u00e6de. Men nu var det alts\u00e5 storebror, som sad med ‘sorteper’ og m\u00e5tte lide den tort, det var f\u00e5 advarsler – i hans tilf\u00e6lde fra levnedsmiddeltilsynet, som var endnu mindre t\u00e5lmodig end Ejnars mester havde v\u00e6ret. Efter to \u00e5r m\u00e5tte Johannes med stort ubehag tage fat om n\u00e6ldens rod og f\u00e5 hunden aflivet.<\/div>\n
.<\/div>\n<\/div>\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
Hverken Ejnars b\u00f8rn eller jeg fandt billeder fra Ejnars mejerigerning, desv\u00e6rre. Som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret er her et foto fra et fynsk mejeri fra samme tid, dvs. ca 1950, hvor Ejnar allerede var godt i gang med sin mejerikarriere. Heller ikke p\u00e5 dette fynske mejeri fandtes det opportunt at have en hund rendende rundt!\u00a0\"\ud83d\udc36\"<\/span><\/em><\/div>\n<\/div>\n
.<\/div>\n
\n
\n
\n
Mens hunden blev fork\u00e6let med et par gode leve\u00e5r i Taars, havde Ejnar haft travlt med p\u00e5 anden vis at bortdrive sin ensomhed. Til et missionsk sangst\u00e6vne nede i Jylland et sted traf han en s\u00f8d pige fra Varde, Erna. I l\u00f8bet af ikke stort mere end et \u00e5rs tid var de gift og flyttet sammen i Ejnars lille lejlighed ovenp\u00e5 mejeriet, og havde tilmed f\u00e5et en lille s\u00f8n, Kurt.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Johannes bar ikke nag til lillebroren over, at denne havde ‘prakket’ ham en hund p\u00e5, og de to br\u00f8dre bevarede et k\u00e6rligt og tillidsfuldt forhold livet igennem, ogs\u00e5 selv om Ejnar endte med at bruge st\u00f8rstedelen af sit arbejdsliv langt fra hjemegnen, som specialist i fremstilling af sm\u00f8r p\u00e5 diverse mejerier I det sydlige Jylland. En hund fik dog ingen af br\u00f8drene nogensinde igen!<\/div>\n<\/div>\n
\n
Info om Hj\u00f8rring-H\u00f8rby banen:<\/div>\n
https:\/\/danskejernbaner.dk\/vis.bane.php?BANE_ID=83<\/a><\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kilde: Erik \u00d8stergaard Larsen \u00a0 . \u00b7\u00a0 Som det vil v\u00e6re mange af l\u00e6serne\u00a0 bekendt, eksisterede der i f\u00f8rste halvdel af forrige \u00e5rhundrede en lille vendsysselsk togbane: H\u00f8rby-Hj\u00f8rring, dog kun i fire \u00e5rtier, fra 1913 til 1953. P\u00e5 sin rute gennem det herlige midt- vendsysselske landskab passerede banen bl.a. min k\u00e6re f\u00f8deby, Taars. Foruden passagerer … L\u00e6s videre “En Taars historie om en k\u00f8bmand og hans 4 s\u00f8nner”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46731","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46731","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46731"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46731\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46740,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46731\/revisions\/46740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46731"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46731"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46731"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}