![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede1-2.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
P.M. S\u00f8rensen f.1918 d.2000<\/em><\/p>\n F\u00f8dt 1918 Sdr. Saltum. Student 1936 Sor\u00f8. Cand. med. 1944 K\u00f8benhavn. Embedsl\u00e6geeksamen 1960. Hospitalsuddannet p\u00e5 Aarhus Kommunehospital Marselisborg 1944-47. Praksis i Vrensted 1947-85. Vikariater i Sverige 1986-89. Formand for skolen\u00e6vnet Br\u00f8nderslev Gymnasium 1973-78. I studietiden kollegier\u00e5dsformand og formand for medicinske studenterr\u00e5d. Haft tillidshverv i Den alm. danske L\u00e6geforening, medl. best. Hj\u00f8rring amts L\u00e6gekredsforening. Formand for sygekasseudvalget, medl. Jyske centraludvalgs forhandlingsudvalg, best. Jysk med Sel. skab, praksisrepr\u00e6sentanten i Nordjyllands amts voldgiftsret. Medl. af Den alm. danske L\u00e6geforenings etiske r\u00e5d 1975, formand 1979-80. Tildelt mindelegat for brygger I.C. Jakobsen 1968 \u00c6resmedlem af Nordjyllands l\u00e6gekredsforening 1986.<\/p>\n Vrensted l\u00e6gen P.M. S\u00f8rensen, fort\u00e6ller om sin sl\u00e6gt, barndom og ophold p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi. Han var borte fra Vendsyssel, under uddannelse i 14 \u00e5r, inden han i 1947 vender tilbage og neds\u00e6tter sig som praktiserende l\u00e6ge i Vrensted.<\/strong><\/p>\n Historien er fra 1991 i Barn af Vendsyssel.<\/em><\/strong><\/p>\n <\/p>\n Noget om en s\u00f8lvske.<\/strong><\/p>\n Jeg sidder her med en gammel s\u00f8lvske, der altid har v\u00e6ret i min mors sl\u00e6gts eje, og som jeg har f\u00e5et p\u00e5lagt at passe p\u00e5. P\u00e5 skebladets bagside er der graveret en bladkrans, og i dens midte er skrevet:<\/strong><\/p>\n LNSB<\/p>\n DIDB<\/p>\n 1635<\/p>\n Det er helt sikkert en bryllupsske, hvor \u00f8verste linje angiver brudgommens navn. F.eks. Lars Niels S\u00f8n og sognet B\u00f8rglum. Nederste linje brudens navn. F.eks. Dorthea lens Datter og sognet B\u00f8rglum.<\/p>\n Vi ved, den stammer fra Stenbjergg\u00e5rd, der dengang h\u00f8rte til B\u00f8rglum sogn, og ved gifterm\u00e5l er den kommet rundt p\u00e5 g\u00e5rdene her p\u00e5 egnen og i Hvetbo herred og befandt sig, da min mormor var en ung livslysten pige, i hendes hjem: Lykkeg\u00e5rd, Vester Hjermitslev.<\/p>\n Min oldefar Christian Frandsen f. 1834 og oldemor Kirsten Madsdatter ans\u00e5s for at v\u00e6re dygtige folk med orden i tingene. Derfor havde de allerede tidligt bestemt hvem af pigerne, der skulle have forskellige arvestykker. S\u00e5ledes skulle Maren min mormor, og s\u00f8steren Stine, have to lysestager af yngre dato.<\/p>\n Og pga. samme ordenssans og sparsommelighed sagde for\u00e6ldrene nej, da Maren bad om penge til et par nye sko til et forst\u00e5ende bal.<\/p>\n S\u00e5 skete noget frygteligt en formiddag. Da oldefar kom hjem til middag, havde Maren solgt sin s\u00f8lvske for 10 kr. til en omvandrende handelsmand, og nu skulle hun ud og k\u00f8be sko.<\/p>\n Oldefar satte alle hensyn til side og helmede ikke, f\u00f8r han havde sporet handelsmanden og fik handlen gjort tilbage.<\/p>\n Nu var han jo ikke rigtig rolig ved, at Maren atter havde ansvaret for skeen, og derfor overtalte han den, efter hans bed\u00f8mmelse, mere stabile Stine til at tilbyde sine to p\u00e6ne lysestager i bytte for s\u00f8lvskeen. S\u00e5 faldt der ro over den sag.<\/p>\n Maren blev med eller uden nye dansesko gift med min morfar, Peder Madsen Poulsen, \u00d8strup, hvis g\u00e5rd s\u00e5 langt registrering r\u00e6kker, har tilh\u00f8rt samme sl\u00e6gt. Her blev min mor, Ane Marie Povlsen, f\u00f8dt 7. feb.1891.<\/p>\n Stine blev gift med Jens Peter M\u00f8ller fra \u00d8strup, og de fik S\u00f8ndergaard i Vrensted, som er n\u00e6rmeste nabo til pr\u00e6steg\u00e5rden. Jens Peter M\u00f8ller blev sognefoged, men d\u00f8de tidligt. Enken, Stine M\u00f8ller, blev en hel institution i Vrensted, myndig, afholdt og en h\u00f8jt skattet nabo for 3-4 pr\u00e6stefamilier.<\/p>\n Da Gitte og jeg som purunge i 1947 kom til Vrensted og startede l\u00e6gepraksis, efter at jeg havde v\u00e6ret borte fra Nordjylland i 14 \u00e5r og Gitter var indf\u00f8dt \u00c5rhusianer, var Stine M\u00f8ller en stor st\u00f8tte i tilpasningsprocessen. Jeg var l\u00e6ge for hende.<\/p>\n Og nu kommer s\u00e5 slutningen p\u00e5 skeens historie: Engang, da Stine M\u00f8ller var langt oppe i firserne og havde overlevet et sv\u00e6rt sygdomstilf\u00e6lde, blev jeg kaldt til g\u00e5rden. Alle b\u00f8rnene var til stede. Stine sagde: Jeg har en gammel ske her. Vi er enige om, at nu skal den tilbage til, hvor den h\u00f8rer hjemme. Pas godt p\u00e5 den. Jeres \u00e6ldste datter skal have den efter dig, for hun er opkaldt efter din mor, Ane Marie, og det var jo mig, der v\u00e5gede ved din mor, da hun d\u00f8de fra i tre sm\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Noget om min far og hans sl\u00e6gt<\/strong><\/p>\n Se evt. ogs\u00e5 Thyger Rugholm, En vendelbosl\u00e6gt 1949. ajourf\u00f8rt af Danske Sl\u00e6gter, Aalborg. 1986.<\/p>\n Farfar: S\u00f8ren Jensen S\u00f8rensen f. Hune Brog\u00e5rd 1865. d\u00f8d 13-12-1930 G\u00e5rdejer i Pandrup og sogner\u00e5dsformand i Jetsmark. Farmor: Ane Kirstine Larsen f. 1860 i Tvilstedg\u00e5rd, Pandrup blev 91 \u00e5r. Far: Lars Pedersen Brog\u00e5rd f. Hune Brog\u00e5rd 27-2-1887, d\u00f8d 8-7-1973. G\u00e5rdejer Sdr. Saltum og sogner\u00e5dsformand<\/p>\n Redakt\u00f8r C N\u00f8rrelykke, Vendsyssel Tidende, havde en periode et afsnit i avisen, han kaldte S\u00f8ndagsbrevet 12-9-1971 handlede det om selve det at skrive breve: Det er sagt, at det er en kunstart i forfald. Og det vil han modbevise ved bl.a. at citeret fra et brev, han har f\u00e5et fra min far:<\/p>\n Forleden modtog jeg et brev fra en 81-\u00e5rig forhenv\u00e6rende bonde formet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at hvert ord var et brudstykke af et livsm\u00f8nster omhandlende beskriverens menneskelige baggrund og en svunden tids menneskelige og sociale vilk\u00e5r. Brevets strengt personlige form g\u00f8r, at jeg her kun skal gengive et enkelt afsnit.<\/p>\n Jo, jeg fulgte med mor og far i marken den f\u00f8rste h\u00f8stdag. Far h\u00f8stede og mor bandt op, og det var is\u00e6r rugen, som blev h\u00f8stet med stor omhyggelighed og \u00e6rb\u00f8dighed. Den skulle jo give br\u00f8d til hele familien i et helt \u00e5r. Jeg har selv t\u00e6rsket rug med plejl p\u00e5 et lergulv. Vi havde altid skiftetr\u00e6sko. At komme ind i loen direkte fra kostalden var strengt forbudt. Tr\u00e6skoene var jo snavsede, og rugen skulle jo blive til br\u00f8d<\/p>\n Mon ikke nok jeg har fortalt dig, at min far var fra en stor g\u00e5rd ude bag klitterne. De s\u00e5ede hvert efter\u00e5r 10 tdr. land med rug, og s\u00e5 d\u00f8jede de endda med at br\u00f8df\u00f8de sig selv. Far, som var den \u00e6ldste, fortalte, at da den sidste af hans s\u00f8skende blev f\u00f8dt, det var den 11. kom en bror ud i kohuset, hvor en anden bror gik og gr\u00e6d. Hvad gr\u00e6der du for, spurgte han, og han svarede: Jeg synes, vi bliver s\u00e5 mange. Det var br\u00f8det, han t\u00e6nkte p\u00e5, for til tider var der 15-16 mennesker p\u00e5 g\u00e5rden, som skulle m\u00e6ttes. Derfor var det heller ikke s\u00e5 s\u00e6rt at min bedstemor sommetider kunne virke s\u00f8rgmodig. Meget andet skulle jo g\u00f8res. Der skulle stoppes, lappes og strikkes, og der var ogs\u00e5 udearbejde at klare. Men n\u00e5r bedstefar m\u00e6rkede, at bedstemor var i d\u00e5rligt hum\u00f8r, gik han hen til hende, og tog hende om livet og sagde: Lillemor, vi skulle vel ikke k\u00f8re en tur i byen. Og hendes svar var altid: Jo far, det vil v\u00e6re sk\u00f8nt. Og s\u00e5 k\u00f8rte bedstefar dem altid et sted hen, hvor de havde det mere sm\u00e5t end hjemme hos dem selv, og dette var nok til at bedstemor blev glad igen.<\/p>\n Den beskrevne g\u00e5rd er mine oldefor\u00e6ldres, Hune Brog\u00e5rd, som kendt af de ca. 300.000 \u00e5rlige g\u00e6ster i F\u00e5rup Sommerland. Stuehuset ligger smukt restaureret lige ved indk\u00f8rslen, hvor man betaler billet.<\/p>\n Farfar og farmor k\u00f8bte g\u00e5rd i Pandrup, og hans rige evner fik han st\u00e6rkt brug for i offentlige hverv. S\u00e5ledes var han i 24 \u00e5r uafbrudt, sogner\u00e5dsformand 1907 til 1930 i Jetsmark kommune. Ved et sogner\u00e5dsm\u00f8de blev han smittet med en st\u00e6rk fork\u00f8lelse, som udviklede sig til lungebet\u00e6ndelse og en uge efter var den stoute mand d\u00f8d. Det var f\u00f8r sulfa og penicillin blev opfundet. Ved begravelsen kunne den store Jetsmark kirke knap rumme det store f\u00f8lge, der ogs\u00e5 talte Amtmand Wullf i galla.<\/p>\n Det er interessant at l\u00e6se nekrologerne 15-12-1930 i de borgerlige aviser: Aalborgs Amtstidende, Aalborg Stiftstidende op Vendsyssel Tidende. Vendsyssel Tidende skrev s\u00e5ledes til slut: Efter at have v\u00e6ret medlem af Jetsmark Sogner\u00e5d nogle \u00e5r, valgtes han fra nyt\u00e5r 1907 som formand denne gerning har han med stor dygtighed varetaget siden, alts\u00e5 24 \u00e5r. Det er en bestilling, der i en stor kommune kr\u00e6ver meget af sin mand og da s\u00e6rligt i de senere \u00e5r, men S\u00f8ren Jensen S\u00f8rensen har vist at han har kunnet bestride den. Selv om der var delte meninger om en ting, var han ikke den der straks for op, nej han tog roligt og besindigt p\u00e5 sagen og s\u00f8gte p\u00e5 en stilf\u00e6rdig m\u00e5de at f\u00e5 et godt resultat ud af forhandlingerne.\u00a0Han havde folks agtelse og tillid, og budskabet om hans d\u00f8d vil v\u00e6kke beklagelse over hele sognet. Ved de seneste sogner\u00e5dsvalg er han hver gang opstillet som nr. 1 og valgt med det st\u00f8rste antal stemmer.<\/p>\n Det er med s\u00e6rlig gl\u00e6de, at jeg kan citere nekrologen af 17.12.1930 Nordjyllands Socialdemokraten i Aalborg: Afd\u00f8de var en dygtig kommunal mand. Den 1. april 1921 oplevede S\u00f8ren Jensen S\u00f8rensen, at det kom to socialdemokratiske medlemmer i Jetsmark Sogner\u00e5d, og siden har vort parti v\u00e6ret repr\u00e6senteret. Vi som har haft samarbejde med afd\u00f8de, vil gerne sige, at han var en fordragelig og behagelig mand at have samarbejde med. Han har aldrig set os over hovedet, men tog lige hensyn til vor mening som til hans egne partif\u00e6llers.<\/p>\n En episode fra hjemmefronten<\/strong><\/p>\n I forbindelse med farfars offentlige g\u00f8rem\u00e5l. Hj\u00f8rring-L\u00f8kken-Aabybro jernbane blev \u00e5bnet i 1913. Som repr\u00e6sentantskabsmedlem skulle han deltage i en festmiddag i Hj\u00f8rring, hvor ogs\u00e5 Hans Majest\u00e6t kongen sad med til bords.<\/p>\n Hvad nu med p\u00e5kl\u00e6dningen? For farfar var der ingen tvivl, han ville m\u00f8de med sit p\u00e6ne sorte kravebryst. Men drengene, min far og farbror Kristian, havde p\u00e5 det tidspunkt set andet end Pandrup og sagde, at det h\u00f8rer sig til med hvidt stivet kravebryst. Og da farfar ikke ville anskaffe sig det, gik de hen i Fransk Vask og Strygning og bjergede s\u00e5dan en sag og under lidt protest fik de det anbragt p\u00e5 festdeltageren f\u00f8r afrejsen til Hj\u00f8rring.<\/p>\n Da farfar kom hjem sagde han: Det var godt nok s\u00e5dan de andre s\u00e5 ud, men aldrig nogensinde mere skal i f\u00e5 mig i s\u00e5dan noget tr\u00e6ls t\u00f8j.<\/p>\n Far og socialloven<\/strong><\/p>\n Far stod sin far meget n\u00e6r. Far kom p\u00e5 B\u00e6lum H\u00f8jskole og Pr\u00e6limin\u00e6r kursus. Forstander Villumsen, tror jeg nok han hed, st\u00f8ttede far meget i hans \u00f8nske om at blive rigtig cand.jur, og ikke dansk jurist, og hjalp far med at skrive et brev hjem til farfar, om han kunne regne med at f\u00e5 10.000 kr. hjemmefra, for det ville et universitets studium koste.<\/p>\n Farfar svarede tilbage, at han nok kunne f\u00e5 10.000 kr., hvis han ville l\u00e6se til pr\u00e6st, men ville han v\u00e6re sagf\u00f8rer, kunne han kun f\u00e5 5.000 kr for: Jeg vil n\u00f8dig, du skal blive en k\u00e6ltring.<\/p>\n S\u00e5 m\u00e5tte far vende tilbage til landbruget, men hans trang til at fordybe sig i b\u00f8gerne og specielt tr\u00e6nge til bunds i sociallove holdt sig hele hans lange liv ud.<\/p>\n Da han selv blev sogner\u00e5dsformand i Saltum-Hune kommune 1933, udkom Steinckes socialreformlov samme \u00e5r. Mange love blev samlede og forenklet i et eneste stort lovkompleks. Far, som var \u00e6resmedlem af partiet Venstre, fors\u00f8mte ingen lejlighed til at fort\u00e6lle os b\u00f8rn, at socialdemokraten Steinkes sociallov var retf\u00e6rdig og god. Han l\u00e6ste lovstof ved middagshvil og til langt ud p\u00e5 natten og havde vi ikke haft vores nye stedmoder og min storebror S\u00f8ren, var landbruget vist g\u00e5et i fisk i mit hjem i Sdr. Saltum.<\/p>\n Mor.<\/strong><\/p>\n Mor og far blev gift 4-11-1913. De havde k\u00f8bt Vr\u00e5-G\u00e5rd i Hundelev, der var en god g\u00e5rd, som gav godt udbytte, men den havde meget besv\u00e6rlig vejforbindelse til omverdenen.<\/p>\n Min storebror S\u00f8ren blev f\u00f8dt der i 1915. I 1918 solgte de op k\u00f8bte Vesterg\u00e5rd i Sdr. Saltum, hvor jeg blev f\u00f8dt i 1918 og min s\u00f8ster Maren 1921.<\/p>\n Vesterg\u00e5rd var ved overtagelsen st\u00e6rkt pr\u00e6get af at ejendomshandlere havde haft den under behandling. Det blev landbrugsm\u00e6ssigt en barsk start, men det lykkedes at f\u00e5 driften ordentligt i gang.<\/p>\n V\u00e6rre var, at mor blev syg af tuberkulose og slet ikke blev rask efter Marens f\u00f8dsel. Mor d\u00f8de 29. januar 1923.<\/p>\n Efter forg\u00e6ves sanatorieophold blev mor plejet hjemme i havestuen, men far blev ved at bevare h\u00e5bet og tilkaldte ogs\u00e5 l\u00e6ge fra Aalborg, Kuren dengang var jo frisk luft og fed kost. Tuberkelbacillerne skulle indkapsles i fedt. Mor, der lige som far, var af en h\u00f8j slank familie, blev rund, som man ser det p\u00e5 det eneste fotografi, der eksisterer af den samlede familie. Det er karakteristisk, at Maren sidder p\u00e5 fars sk\u00f8d, ikke p\u00e5 mors. Vi m\u00e5tte ikke blive smittet, og bortset fra en kalkskygge i min lunge som tegn p\u00e5 en ophelet proces slap vi alle tre fri af sygdommen.<\/p>\n Men endnu husker jeg lyden af sygeplejerskens knirkende sko, endnu husker jeg, hvordan jeg kunne st\u00e5 i dagligstuen ved d\u00f8ren ind til den sydvendte havestue, og mor opfattede det og spurgte: Er det dig Peder, Ja, Kom bare. Og s\u00e5 listede jeg ind til mor. Her har du en sukkerknald, men s\u00e5 skal du ogs\u00e5 g\u00e5, sagde hun med et vemodigt smil. Jeg husker, da mor skulle begraves. Hun l\u00e5 i kiste inde i stuen. S\u00f8ren p\u00e5 7 \u00e5r gik med foldede h\u00e6nder rundt om kisten rundt igen: men der var ikke noget at g\u00f8re. Jeg p\u00e5 4 \u00e5r og Maren p\u00e5 1 1\/2 \u00e5r forstod nok ikke, hvilken katastrofe, det var.<\/p>\n Igennem mit voksne liv har jeg s\u00f8gt oplysninger om, hvordan mor egentlig var. Som l\u00e6ge p\u00e5 hendes hjemegn har jeg truffet mange mennesker, som har kendt hende fra mange forskellige synsvinkler, som medlem af familien, som ungdomsveninde, som h\u00f8jskolekammerat, som bondekone, og som madmor overfor tjenestefolk, og der st\u00e5r for mig et mere tydeligere billede. Hun sang meget til sit arbejde, hun var altid tilfreds, livlig og udadvendt, god mod sine tjenestefolk. Og s\u00e5 var hun den man sendte bud efter, hvis det var rav i den et eller andet sted. Hun kun f\u00e5 folk forliget.<\/p>\n Efter mors d\u00f8d fulgte nogle meget sv\u00e6re \u00e5r. Far l\u00e6rte os at bede vort fadervor, og det blev der rigeligt brug for. Efter nogle \u00e5r med skiftende husbestyrerinder blev far i 1927 gift igen, det var i Budolfi Kirke<\/p>\n Ny mor<\/strong><\/p>\n Far blev gift med Kristine Klitgaard f. 20-3-1893, som en tid havde v\u00e6ret husbestyrerinde hos os. Hun var af en gammel Hasseris g\u00e5rdmands sl\u00e6gt m\u00f8llerdatter fra Gammel Hasseris m\u00f8lle. Hun tog den store opgave p\u00e5 sig. Det var godt hun kom. Navnlig nu som modne mennesker, er vi taknemmelige for det, og for at vi i 1928, 1930, 1931 og 1935 fik fire g\u00e6ve s\u00f8skende, hvoraf den \u00e6ldste Klitgaard sammen med sin Rise f\u00f8rte vores barndomshjem videre p\u00e5 bedste vis.<\/p>\n Kristine var flittig og dygtig til al husgerning og l\u00e6rte os mange gode ting, gode skikke, som kom os til nytte sidenhen, og var f\u00f8rst og sidst far en uundv\u00e6rlig st\u00f8tte, hvilket ikke mindst blev n\u00f8dvendigt, da han fra 1919 kom i Saltum-Hune sogner\u00e5d, hvis formand han var i 9 \u00e5r,<\/p>\n Utallige er de kopper kaffe, Kristine serverede for utallige mennesker i\u00a0de \u00e5r.<\/p>\n Stuen hjemme var jo ogs\u00e5 kommunekontor. Her var typisk langbord med fast b\u00e6nk. Far sad ved k\u00f8kkenenden, hvor ogs\u00e5 telefonen var. Folkeregister og pengeskab var der ogs\u00e5 plads til,<\/p>\n Klienterne, hvis man kan kalde dem det, kunne v\u00e6re mange slags, og hvis Steinckes sociallov ikke slog til s\u00e5- ja her kan jeg bedst citere, hvad Kristine sagde til Vendsyssel Tidende ved fars 70-\u00e5rs f\u00f8dselsdag: Ja, min mand havde i hvert fald sv\u00e6rt ved at sige nej, og n\u00e5r han var med til det, s\u00e5 skete det ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at han kom ud i k\u00f8kkenet til mig og sagde at jeg var n\u00f8d til at give denne eller hin en rullep\u00f8lse med hjem, og selv om vi havde slagtet godt, kunne det un\u00e6gteligt godt medf\u00f8re svind i beholdningen.<\/p>\n Klienterne kunne ogs\u00e5 v\u00e6re l\u00e6rere, der s\u00f8gte stilling. Jeg husker, da embedet som 1. l\u00e6rer i Sdr. Saltum skulle bes\u00e6ttes. Det var 76 ans\u00f8gere, i en tid, var det n\u00e6sten hver aften en ans\u00f8ger, der bankede p\u00e5 d\u00f8ren Selv sad jeg engang og genneml\u00e6ste alle ans\u00f8gningerne. Nogle havde meget h\u00f8je eksamener. Det gav stof til eftertanke.<\/p>\n B\u00f8rnenes hverdag<\/strong><\/p>\n Til at passe p\u00e5 os, da vi var sm\u00e5, havde vi en stor sanktbernhardshund, som vi var helt fortrolige med. Den vogtede os nidk\u00e6rt.<\/p>\n En morgen stillede politiet i g\u00e5rden. I nattens l\u00f8b var nogle f\u00e5r i dalene Sydest for Saltum Teglv\u00e6rk blevet mishandlede eller blevet drevet ud i t\u00f8rvegravene, man mist\u00e6nkte nu vor hund. Vi havde selv en jordparcel der til t\u00f8rve\u00e6ltning og til f\u00e5r p\u00e5 gr\u00e6s Hunden fik br\u00e6kpulver og afsl\u00f8rede uldtotter i opkastet. En foxterrier havde lokket den p\u00e5 afveje eller omvendt. Men det var ingen vej udenom. Den blev skudt.<\/p>\n Som nabob\u00f8rnene kom vi tidligt til at g\u00f8re nytte, Maren blev i flere \u00e5r en uundv\u00e6rlig barnepige. S\u00f8ren havde et stort ansvar som \u00e6ldst og blev hele livet den, vi andre s\u00f8skende spurgte til r\u00e5ds.<\/p>\n Jeg var h\u00f8ver dreng som mine j\u00e6vnaldrende. Arbejdsdagene var lange som vore tjenestefolks.<\/p>\n G\u00e5rdens hovedkraft var vindm\u00f8llen, og den skulle udnyttes hvis det bl\u00e6ste. En stor sag var at f\u00e5 t\u00e6rsket \u00e5rets h\u00f8st. Jeg husker s\u00e5dan en februar dag.<\/p>\n Jeg var inviterer til en klassekammerats f\u00f8dselsdag. S\u00e5 blev det bl\u00e6se- vejr og vi skulle t\u00e6rske, og jeg skulle hj\u00e6lpe til. Min plads var oppe i ladegulvet, hvor jeg skulle hj\u00e6lpe med at tage halm fra og stoppe det ind bagved. Der, h\u00f8jt oppe under pandepladerne begravet i halm, som karlen stangede op, og som ikke altid blev fjernet hurtigt nok tilbragte jeg s\u00e5 den eftermiddag, hvor de andre drak chokolade og legede. Det var en lang dag.<\/p>\n Nu mange \u00e5r efter er jeg kommet til at t\u00e6nke p\u00e5, om far i virkeligheden ville beskytte mig mod smitte, idet der nogle \u00e5r tidligere havde v\u00e6ret tuberkulose tilf\u00e6lde i p\u00e5g\u00e6ldende hjem.<\/p>\n Men sk\u00f8nne minder er nu i flertal. Det at t\u00e6rske kunne ogs\u00e5 v\u00e6re forn\u00f8jeligt.<\/p>\n En dag var vore to karle ved at t\u00e6rske rug med plejl. Jeg kom ud til dem, var vel ca. 8 \u00e5r og s\u00e5 sagde den ene til den anden: Den spirrevip kunne nok h\u00e6nges op p\u00e5 v\u00e6ggen i bare et rugstr\u00e5, Nej da, sagde den anden. Vil du v\u00e6dde spurgte den f\u00f8rste. Og det gjorde de s\u00e5. Jeg skulle l\u00e6gge mig ned p\u00e5 logulvet og tage str\u00f8mperne af. S\u00e5 tog forkarlen et godt langt rugstr\u00e5. Mine to store t\u00e6er l\u00e5 t\u00e6t ved siden af hinanden, og s\u00e5 f\u00f8rte han rugstr\u00e5et i gentagne S-tals ture rundt om storet\u00e6erne, f\u00e6stnede enden, tog mig i f\u00f8dderne med hovedet nedad, og h\u00e6ngte mig op p\u00e5 et stort spiger p\u00e5 lade v\u00e6ggen. Han vandt!<\/p>\n Endnu et sk\u00f8nt minde. Jeg sidder her med et fotografi fra ca. 1928 set udenfor Sdr. Saltum forsamlingshus, som ligger p\u00e5 et hj\u00f8rne af jorden til Vesterg\u00e5rd. Dansel\u00e6rer Ad. Christensens danseskoleelever hvo ca. 40 store og sm\u00e5 b\u00f8rn, ogs\u00e5 S\u00f8ren, Maren og jeg er p\u00e5.<\/p>\n Jeg glemmer aldrig den f\u00f8rste undervisningsdag. Det var om vinteren Jeg ville ikke med og gemte mig. Stor opstandelse. Endelig fandt de mit skjulested, nedenfor bakken dybt inde i naboen, S\u00f8ren Vesterg\u00e5rd, roekule, hvis stivfrosne v\u00e6gge dannede et solidt skjold, en god bolig for dem der ville skjule sig. Jeg blev hentet op i forsamlingshuset, og endnu husker jeg, at den noget \u00e6ldre Klara Kusk venligt tog sig af mig, tusind tak skal Klara have. At danse vals er stadig en af mine store gl\u00e6der nu som ivrig seniordanser.<\/p>\n Skole<\/strong><\/p>\n Vi gik i Sdr. Saltum skole hos to gode l\u00e6rere. August Villadsen og Jens Poulsen. Der var to klassev\u00e6relser; de store gik i skole to dage om ugen i sommeren og fire dage i vinteren og de sm\u00e5 omvendt. Det var en god skole<\/p>\n Hjemmed\u00e5b<\/strong><\/p>\n En dag, det var 21. maj 1928, blev l\u00e6rer Poulsen midt i vores skoletid kaldt op til mit hjem. Min \u00e6ldste lillebror var lige blevet f\u00f8dt 16. maj. nogen tid f\u00f8r beregnet, vejede kun 4 pund, og man sk\u00f8nnede at der var fare p\u00e5 f\u00e6rde, han skulle hjemmed\u00f8bes. Der klarede l\u00e6rer Poulsen hjemme i sovev\u00e6relser. I farten kunne de ikke bestemme sig for et navn og diplomatisk foreslog l\u00e6reren, at han kunne f\u00e5 mors pigenavn, Klitgaard, som mellemnavn, og han blev d\u00f8bt Klitgaard S\u00f8rensen. Om han skulle leve, kunne han altid i kirken f\u00e5 et fornavn. Til gl\u00e6de for os alle levede Klitgaard og overtog senere vort f\u00f8dehjem, men Klitgaard forblev hans eneste fornavn.<\/p>\n L\u00e6reren \u00e6ndrer b\u00f8rns livsforl\u00f8b.<\/strong><\/p>\n En dag kom l\u00e6rer Poulsen op p\u00e5 g\u00e5rden og sagde til far og Kristine, at de skulle tage mig ud af skolen. Jeg kom p\u00e5 Aabybro Realskole. De tre \u00e5r jeg gik der fra 1930, til jeg i 1933 tog mellemskoleeksamen, var en m\u00e6rkelig og vanskelig overgangstid. Det var der flere grunde til. Der var krisetider, der ikke mindst ramte landbruget. Hjemme var brug for alle hj\u00e6lpende h\u00e6nder. Jeg husker en sommer, vi byggede ny kostald. Vi havde ude i laden midlertidige svinestier med nogle s\u00f8er, der skulle fare. Jeg sad og skulle passe to s\u00f8er, der var ved at f\u00e5 grise. Men jeg skulle ogs\u00e5 l\u00e6se til eksamen i geografi, som jeg skulle h\u00f8res i om eftermiddagen i Aabybro. Fra aktiviteten som f\u00f8dselshj\u00e6lper kom blodpletter i geografibogen. Jeg blev afl\u00f8st og cyklede via Tofteg\u00e5rden ved Vildmosen til eksamen og tilbage til s\u00f8erne igen.<\/p>\n Det f\u00f8ltes naturligt og ligetil. Alligevel f\u00f8lte jeg ofte d\u00e5rlig samvittighed overfor mine to s\u00f8skende, n\u00e5r jeg sad og l\u00e6ste, fordi de altid skulle bestille s\u00e5 meget ved g\u00e5rdens daglige drift sammen med Kristine. Far var tit til m\u00f8de eller sad p\u00e5 kontor.<\/p>\n Men hvad det var virkelig tungt at b\u00e6re, var prisudviklingen p\u00e5 svin. Jeg husker juledag, posten havde v\u00e6ret der. Der var ogs\u00e5 en afregning fra slagteriet p\u00e5 tre fedesvin. Ingen af dem havde kostet 30 kr. Der var fundet nogle sygdomstegn. Far sad alene inde i havestuen og gr\u00e6d. Bare jeg kunne have tr\u00f8stet ham.<\/p>\n Hvad nu efter mellemskoleeksamen? Der var jo 30 km til b\u00e5de Hj\u00f8rring og Aalborg, hvor der var gymnasium.<\/p>\n S\u00f8ge Sor\u00f8 Akademi<\/strong><\/p>\n Tidligt p\u00e5 for\u00e5ret fik vi et godt r\u00e5d af en nabos\u00f8n, S\u00f8ren Gammelgaard (Jacobsen), som var stud polit. og boede p\u00e5 Regensen. Det er ham, der senere blev Danmarks f\u00f8rste overvismand og rektor p\u00e5 Aarhus Handel h\u00f8jskole. I skal pr\u00f8ve at f\u00e5 drengen ind p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi..<\/p>\n Og det blev m\u00e5let. P\u00e5 den skole meldte sig i 1933 3 gange s\u00e5 mange ans\u00f8gere, som de kunne tage, og vi, der \u00f8nskede os i sprogligt gymnasium, skulle have best\u00e5et latinpr\u00f8ven forinden. I Aabybro havde vi ikke latin p\u00e5 timeplan Skolebestyrer Okkels tog s\u00e5 ved p\u00e5sketid et lille privat hold i sit hjem om aftenen indtil juni, s\u00e5 jeg i den periode k\u00f8rte to gange dagligt med toget Saltum-Aabybro t t\/r,<\/p>\n Optagelsespr\u00f8ven i Sor\u00f8 var en torsdag fra kl. 8.00 morgen, hvor jeg onsdag eftermiddag var til sidste eksamen i Aabybro. L\u00e6rerne i Aabybro var flinke til at tage mig op i det f\u00f8rste hold op ret hurtigt derefter udf\u00e6rdige mit eksamensbevis, som blev forsynet med frisk r\u00f8dt lakstempel. Med det drog jeg videre til Aalborg, hvor jeg skulle m\u00f8de far p\u00e5 Odd Fellow, hvor han var med Saltum teglv\u00e6rksfolk p\u00e5 den \u00e5rlige udflugt.<\/p>\n Far havde bestilt natsovevogn, og velinstalleret i vores kup\u00e9 satte jeg mig ved den lille bordklap ved vinduet og terpede Mikkelsens gr\u00f8nne latinbog.<\/p>\n Da vi om morgenen ankom til Sor\u00f8 Akademi, blev ans\u00f8gerne delt op i grupper p\u00e5 fire-fem stykker i hvert klassev\u00e6relse, og i dages l\u00f8b kom s\u00e5 vores kommende l\u00e6rere og eksaminerede os i deres fag.<\/p>\n Da dommen faldt sidst p\u00e5 eftermiddagen, skete det p\u00e5 den m\u00e5de at rektor R\u00e5schou-Nielsen stod op p\u00e5 b\u00e6nken p\u00e5 Stengangen op l\u00e6ste navnene op p\u00e5 dem, der slap ind. Der blev gr\u00e6dt meget rundt omkring.<\/p>\n Jeg var heldig. Vi skulle komme ind p\u00e5 rektors kontor og afhente de papirer, vi havde med. Stor var min forbavselse over, at min konvolut fra Aabybro Realskole slet ikke var \u00e5bnet. Gennem den u\u00e5bnede konvolut m\u00e6rkede man endnu duften af laksejl fra i g\u00e5r eftermiddags.<\/p>\n Af de optagne elever fik halvdelen i l\u00f8bet af sommerferien alumneplads p\u00e5 akademiet, resten m\u00e5tte bo ude i byen. Ogs\u00e5 der var jeg heldig og kom til at blive en rigtig soraner fra starten.<\/p>\n Jeg var lige fyldt 15 \u00e5r, og der skulle nu g\u00e5 13 1\/2 \u00e5r borte fra Nordjylland, hvor jeg boede 3. \u00e5r p\u00e5 Sor\u00f8, 4 \u00e5r i Aarhus. 3 1\/2 \u00e5r i K\u00f8benhavn og atter 3 \u00e5r i Aarhus.<\/p>\n Soranerliv<\/strong><\/p>\n N\u00e5r nu artikelserien hedder Barn af Vendsyssel, synes jeg, det er rigtigt at fort\u00e6lle om, hvordan det f\u00f8les for barnet totalt at skifte milj\u00f8, bo p\u00e5 en kostskole 300 km fra sit hjem med mulighed for at komme hjem 4 gange pr. \u00e5r, bo p\u00e5 femmandskamre, hvor vi sad omkring er rundt bord med skabe til t\u00f8j og b\u00f8ger langs de to sidev\u00e6gge, i krogen en br\u00e6ndekakkelovn, vinduet vendte ud til Fraterg\u00e5rden og Fraterbr\u00f8nden med den store Sor\u00f8 Kirke parallelt med hovedbygningen, hvor alumnat l\u00e5 \u00f8verst oppe med v\u00e6relser til 64 drenge i alt. Korsgangen havde for hver ende en sovesal til 32 drenge. Sengene stod t\u00e6t, inspektionshavende l\u00e6rers sovev\u00e6relse gik som en niche ind i sovesalen, en l\u00e6rer til hver sovesal.<\/p>\n Midt p\u00e5 korsgangen var vinduet s\u00e5vel ud til Fraterg\u00e5rden mod nord som ud mod akademihaven og Sor\u00f8 s\u00f8 og skovene mod syd.<\/p>\n N\u00e5r jeg kom hertil fra Vesterg\u00e5rd i Saltum, hvor vi fra haven kunne se ud over Vildmosen til Aalborg op fra g\u00e5rden mod vest kunne se Hanstholm Fyr og mod nord Rubjerg Fyr, f\u00f8lte jeg mig lukket inde. En lille tr\u00f8st var det, at et sted p\u00e5 den anden side af s\u00f8en var en lysning i skoven og der kunne man om aftenen p\u00e5 jernbanen K\u00f8benhavn Kors\u00f8r se den oplyste nat ekspres k\u00f8re hjem til Jylland. Det var m\u00e5ske en fattig tr\u00f8st men det smagte da altid lidt af kontakt med Vendsyssel,<\/p>\n Aksel Dahlerup, den senere generaldirekt\u00f8r for Statsradiofonien som p\u00e5 det tidspunkt k\u00f8rte en serie, der hed H\u00f8rebilleder fra daglivet, var en dag p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi for direkte optagelser og interviews. Som eksempel p\u00e5 kamrene valgte han vort nr.11, fordi han syntes, der var repr\u00e6sentativt, Kammeduksen, elev i 1.g, som jeg, var fra Svendborg, jeg var fra Vendsyssel. En i realklassen var fra Leningrad, \u00e9n i 4. mellem var fra F\u00e6r\u00f8erne og s\u00e5 var der en K\u00f8benhavner. Desv\u00e6rre fik vi ikke tid til at underrette vore hjem om at nu gik vi i luften, men nogle p\u00e5 min hjemegn h\u00f8rte udsendelsen. Dahlerup var meget grundig og elskelig. Det var jo en stor begivenhed for en 15-an dreng i 1933.<\/p>\n Sprogskifte.<\/strong><\/p>\n I min egen klasse var ingen fra Jylland. Selv om eleverne var fra alle aldersgrupper, fra adelige og nedefter, var der ingen sociale klasseskel, for vi gik i uniform. Men der var meget mobning, dr\u00f8jt, som vi sagde. De, der som havde boet der i mellemskolen, ca. halvdelen regnede ikke de nye for ret meget. De benyttede enhver lejlighed til at drille, og for l\u00e6seren m\u00e5 jeg jo erkende, at det jeg blev drillet med, var mit sprog Vendelbotonefaldet afsl\u00f8redes ved hvert ord. Det eneste sted, det var til nytte, var i engelskundervisningen, hvor lektor Juul Mortensen (psykiateren Ebbe Linnemanns far) benyttede mig som eksempel p\u00e5 korrekt udtale af det engelske w. Han var en st\u00f8tte for mig.<\/p>\n Marcus<\/strong><\/p>\n Helt enest\u00e5ende var lektor Marcus Pedersen, gift med rektors datter Elisabeth. Han havde selv v\u00e6ret hele sprogskolen igennem, idet hans hjemby var en g\u00e5rd i Hvorup. (se Barn af Vendsyssel IV K Axel Nielsen s. 16).<\/p>\n Marcus var en h\u00f8jt estimeret l\u00e6rer og var danskl\u00e6rer, og endnu f\u00e5r jeg hvert \u00e5r til jul et to siders t\u00e6t skrevet kort fra ham. i 1990 dog skrevet af fruen Lisbeth. Han er nu 97 \u00e5r og sengeliggende. Marcus har i mine l\u00e6ge \u00e5r i Vrensted hjulpet mig med at f\u00e5 en halv snes unge vendelboer ind p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi. En enkelt af disse har endog inviteret Gitte og mig til sin disputats, en anden underviser p\u00e5 Odense Universitet.<\/p>\n N\u00e5r jeg fik mine danske stile tilbage, var de fulde af hans r\u00f8de rettelser. Stavningen og tegns\u00e6tningen var der aldrig noget galt med, men sprogbrugen, hvor jeg oversatte vendelboordene\u00a0direkte til rigsdansk mange, mange fejl, fordi man ofte slet ikke brugte den vending p\u00e5 dansk. Marcus boede med sin familie i Klosterporten, der forbinder Sor\u00f8 by og akademi terr\u00e6net. B\u00f8rnene Aage og Else havde m\u00e5ske sommetider nogle sn\u00e6vre udfoldelsesmuligheder. I hvert fald husker jeg en morgen, hvor Marcus Pedersen stod ved klassens vinduer der vender ud mod s\u00f8en, sukkede og sagde,<\/p>\n Jeg siger s\u00e5 til Lisbeth n\u00e5r b\u00f8rnene er utidige, var vi dog, som i mit hjem, havde en stald at slippe dem l\u00f8s i. N\u00e5, efterh\u00e5nden aftog drilleriet. P\u00e5 sportspladsen var det ikke noget i vejen, hverken ved cricket tennis eller roning. Sor\u00f8-to\u2019er uden styrmand \u2013 vandt dengang europamesterskab, og hele byen var illuminerer da de to kom hjem fra Budapest og blev modtaget p\u00e5 r\u00e5dhuset. Vi m\u00e5tte ro i gymnastiktimerne og havde adgang til almindelige rob\u00e5de i ture p\u00e5 to timer.<\/p>\n Jeg blev skolens h\u00e5ndbold og fodboldm\u00e5lmand i kampene mellem de forskellige kostskoler.<\/p>\n I 2. og 3. g. skulle vi bo p\u00e5 gymnasiet, hvor der var to mands kamre. Det var en af de store dage i mit soranerliv, da en af de gamle Ole Fog Poulsen fra min klasse spurgte mig, om jeg ville bo sammen med ham n\u00e6ste \u00e5r. Det gjorde vi s\u00e5 de to sidste \u00e5r. Jeg fyldte 18 \u00e5r under min studentereksamen. Det var en stor dag.<\/p>\n Rektor boede i den h\u00f8je gule bygning, der dannede Fraterg\u00e5rdens vestende, gymnasiet vendte ud til rektorboligens g\u00e5rdsplads<\/p>\n Om morgenen, da jeg lukkede d\u00f8ren op ud til g\u00e5rden, kom rektor ud p\u00e5 sin hovedtrappe og r\u00e5bte over til mig: Tillykke Peder. Tak Rektor. svarede jeg og bukkede dybt. Siger du ikke tak i lige m\u00e5de. Rektor anede ingenting om min 18\u00e5rs f\u00f8dselsdag, men t\u00e6nkte p\u00e5, at der i dag var Sor\u00f8 Akademis 350-\u00e5rs f\u00f8dselsdag, og der skulle v\u00e6re fest. Kong Christian X. dronning Alexandrine og de nygifte, kronprins Frederik og den svenske kronprinsesse Ingrid, kommer. Vi i \u00e6ldste klasse dannede spalier under bes\u00f8get i rektorboligen. Ved den store officielle handling i festsalen stod to af klassekammeraterne \u00e6resvagt. Erik Bruus de Neergaard (Aalborg dommeren) og en anden og lige s\u00e5 h\u00f8j og flot elev, fik hver et s\u00f8lvcigaretetui med kongens monogram i guld, da rektor var i K\u00f8benhavn for at takke for kommand\u00f8rkorset. Professor Ville Andersen var den uforglemmelige festtaler.<\/p>\n De uvurderlige \u00e5r p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi var ispr\u00e6ngt gode ferier i Saltum. Jeg glemmer aldrig en juleaften, hvor en af mine sm\u00e5 s\u00f8skende var lidt syg. Hun sad p\u00e5 mit kn\u00e6 ved juletr\u00e6et. Pludselig sagde hun: Nu hj\u00e6lper det p\u00e5 mig! S\u00e5 f\u00f8lte jeg mig rigtig velkommen hjem.<\/p>\n Et sted jeg ogs\u00e5 altid f\u00f8lte mig velkommen hjem var blandt mine j\u00e6vnaldrende, mest af alt ved ungdomsforeningens \u00e5rlige juletr\u00e6 i Sdr. Saltum forsamlingshus. Venner og veninder fra den tid v\u00e6kker stadig gode minder.<\/p>\n I 1956 fik jeg et brev fra Hans S\u00f8lvh\u00f8j, dengang chef for Statsradiofonien foredrags afdeling. Han bad mig holde et radioforedrag med titlen \u201d\u00d8del\u00e6gger vi vort helbred allerede som unge\u201d? Ja tak var mit svar. Niels \u00d8stergaard var dengang formand for Vrensted Ungdomsforening og havde oprindeligt givet mig den opgave lokalt.<\/p>\n Uden censur fik jeg s\u00e5 lov til at tale i radioen i de tilm\u00e5lte 23 min. i den bedste sendetid. Pga. lytterstorme blev det genudsendt. Mod slutningen af foredraget havde jeg pr\u00f8vet at give gode r\u00e5d til de unge i deres forhold til det andet k\u00f8n, og sluttede: jeg kunne \u00f8nske, at der i dansesale og hvor unge m\u00f8des var en tavle p\u00e5 v\u00e6ggen med samme tekst som i den sal,\u00a0hvor jeg har danset og moret mig i min ungdoms v\u00e5r:<\/p>\n Altid renhed i din tanke<\/p>\n Altid lys i stort og sm\u00e5t<\/p>\n altid f\u00f8le hjertet banke<\/p>\n altid g\u00f8re andre godt.<\/p>\n (Chr. Jensen Andreasen)<\/p>\n Men tilbage til min uddannelse<\/p>\n Fremtiden<\/strong><\/p>\n Med en god nysproglig studentereksamen, der dengang omfattede rigeligt med matematik og fysik, kunne jeg tage fat p\u00e5 n\u00e6sten hvad som helst og valgte det medicinske studium i Aarhus. Jeg synes ogs\u00e5, jeg havde et gammelt udest\u00e5ende med Kochs syrefaste stav, tuberkelbacillen, men den blev drevet p\u00e5 stort tilbagetog, inden jeg blev f\u00e6rdig som l\u00e6ge januar 1944.<\/p>\n De i skolen erhvervede f\u00e6rdigheder i fremmede sprog kunne jeg. Lige s\u00e5 vel som Gitte, der dengang l\u00e6ste medicin, og som jeg traf i Aarhus, udnytte ved at tage privatelever i engelsk og tysk for 2 kr. i timen. Hvordan gik det mit eget sprog? Siden at Gitte, der er fra H\u00f8jbjerg ved Aarhus, i den f\u00f8rste tid p\u00e5 Aarhus Universitet opfattede mig som sj\u00e6ll\u00e6nder, for jeg talte ligesom hendes f\u00e6tre fra Lille Frederikssund imellem Sor\u00f8 og Slagelse. Men jeg har stadig samme opfattelse af det rene vendelbom\u00e5l, som formanden for dansk sprogn\u00e6vn gav udtryk for for nylig i en formiddags udsendelse i radioen. Vi havde lige h\u00f8rt en dj\u00e6rv h\u00e5ndv\u00e6rkerkone fra Sdr. Harritslev p\u00e5 sit modersm\u00e5l frems\u00e6tte et musik\u00f8nske og ogs\u00e5 fort\u00e6lle forn\u00f8jeligt om sin mand, som var gammel og arbejdsivrig. Sprogforskeren sagde: Den kone talte et meget smukt dansk.<\/p>\n Selv kan jeg ikke bruge det, s\u00e5 det lyder \u00e6gte. Specielt ikke hvis det drejer sig om det fagomr\u00e5de, jeg har forstand p\u00e5.<\/p>\n Barnet af Vendsyssel var borte under uddannelse i 14 \u00e5r. Det var et tilf\u00e6lde, at vi kom til Vendsyssel, men vi blev vel modtaget og har nu boet i Vrensted siden 1947. Gitte og jeg er blevet slidt p\u00e5, men p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at vi er trykke ved ogs\u00e5 at tilbringe vort otium her. Om oplevelser i l\u00e6gepraksis og arbejder i l\u00e6georganisationerne og om fjerne udenlandsrejser kunne fort\u00e6lles meget, men dette her skal jo ikke v\u00e6re mine memoirer i g\u00e6ngs forstand, men fort\u00e6lling om en vendelbos oplevelser fra tidlig barndom til begyndelsen af hans egentlige livsv\u00e6rk. Jeg er taknemmelig for, at man har bedt mig give denne skildring, som jeg har opfattet skulle belyse, hvor meget mit hjem og min hjemegn og skolegang har betyder for mig<\/p>\n I min l\u00e6gegerning blandt Vendelboere har jeg s\u00f8gt at kvittere. St\u00e6rkt st\u00f8ttet af min trofaste Gitte, som altid har bedt mig blive i Vrensted, s\u00e5 vore b\u00f8rn har en rod.<\/p>\n Vi to gl\u00e6der os over at sporene \u00e5benbart ikke har virket skr\u00e6mmende idet fire af vore fem b\u00f8rn arbejder i sundhedssektoren<\/p>\n Annemarie Schierup som fysioterapeut i L\u00f8gst\u00f8r. Kirsten Schierup Freund som praktiserende l\u00e6ge i Gandrup. J\u00f8rgen Schierup som praktiserende l\u00e6ge i Vrensted. Grethe Schierup Larsen som histolaborant p\u00e5 Aalborg Sygehus. Og s\u00e5 har vi Elsebeth, som i hvert fald ikke ville v\u00e6re l\u00e6ge, men alligevel v\u00e6re noget med mennesker, og hun og Henning har i hvert fald selv tre glade b\u00f8rn og er en glad familie.<\/p>\n P.M. S\u00f8rensen f.1918 d.2000 F\u00f8dt 1918 Sdr. Saltum. Student 1936 Sor\u00f8. Cand. med. 1944 K\u00f8benhavn. Embedsl\u00e6geeksamen 1960. Hospitalsuddannet p\u00e5 Aarhus Kommunehospital Marselisborg 1944-47. Praksis i Vrensted 1947-85. Vikariater i Sverige 1986-89. Formand for skolen\u00e6vnet Br\u00f8nderslev Gymnasium 1973-78. I studietiden kollegier\u00e5dsformand og formand for medicinske studenterr\u00e5d. Haft tillidshverv i Den alm. danske L\u00e6geforening, medl. best. Hj\u00f8rring … L\u00e6s videre “L\u00e6ge Peder M. S\u00f8rensen, Vrensted \u2013 Mit liv”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46045","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46045","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46045"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46045\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46178,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46045\/revisions\/46178"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46045"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46045"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46045"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede2.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede3-1.jpg\")
<\/p>\n
\nHan kunne den til sidst s\u00e5 godt, at han flere gange blev ringet op fra Hj\u00f8rring og spurgt , hvordan fortolker du den paragraf?<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede4.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede5.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede6.jpg\")
<\/p>\n
\nDet var nok s\u00e5danne tanker, der gjorde, at han fik mig til at r\u00f8dme af skam. Vi havde f\u00e5et et stilemne: Fortal om dit v\u00e6relse. Da vi fik dem tilbage, begyndte han timen med at l\u00e6se min stil op fra ende til anden Jeg beskrev bl.a. udsigten hjemmefra, der vekslede med \u00e5rstiden, hvordan kreaturene om for\u00e5ret blev blev drevet eller k\u00f8rt ud til sommergr\u00e6sning i engene, hvor man k\u00f8rte ud og gravede t\u00f8rv lavede t\u00f8rv i Vildmosen og arbejdede med at t\u00f8rre t\u00f8rvene og f\u00e5 dem K\u00f8rt hjem. Synet af de store l\u00e6s med duftende eng h\u00f8 etc., Marcus dr\u00f8mte helt sikkert hjem til sit eget k\u00e6re hjem, som l\u00e5 p\u00e5 den anden side af Vildmosen, og som han aldrig glemte at rose. Hvorfor r\u00f8dmede eleven? fordi jeg aldrig p\u00e5 det tidspunkt havde haft mit eget v\u00e6relse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede7-276x600.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Billede9.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"