{"id":46038,"date":"2024-09-20T20:35:43","date_gmt":"2024-09-20T18:35:43","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46038"},"modified":"2025-02-18T06:02:13","modified_gmt":"2025-02-18T05:02:13","slug":"en-god-soendagsfortaelling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46038","title":{"rendered":"En god s\u00f8ndagsfort\u00e6lling"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
<\/div>\n
Uddrag af Murer Eigil`s fort\u00e6lling – Eigil Jensen, tidligere Taars.<\/em><\/strong><\/span><\/span><\/div>\n

Mine f\u00f8rste \u00e5r om bl.a. krigen, barndomsvenner, s\u00f8ndagsskole, b\u00f8rnehave, “Det store bang”,<\/strong><\/span><\/span><\/h4>\n
\"\"\"Kan<\/div>\n
M\u00e6 si\u00b4el<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Sporadiske erindringer fra krigstiden.<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Jeg husker selvsagt ikke s\u00e5 meget fra dengang, men det var en kold tid i de f\u00f8rste \u00e5r, og ikke bare p\u00e5 grund af nogle meget kolde vintre, men ogs\u00e5 p\u00e5 grund af, at Hitler var begyndt at terrorisere Verden, hvilket jo f\u00f8rte til 2. verdenskrig.<\/span><\/div>\n
Min f\u00f8deby T\u00e5rs var ogs\u00e5 besat af tyskerne, og de blev bl.a. privat indkvarteret, og det blev de bare uden at nogen blev spurgt, om de ville ha\u00b4dem.<\/span><\/div>\n
I mit hjem \u2013 det husker jeg ikke selv, men jeg blev det senere fortalt \u2013 var der en soldat indkvarteret, der hed Helmuth, hvilket ogs\u00e5 er det eneste, jeg ved, idet mine for\u00e6ldre fortalte meget lidt om den tid.<\/span><\/div>\n
Jo, jeg fik dog ogs\u00e5 fortalt, at han var \u00f8striger og var blevet tvunget med i krigen.<\/span><\/div>\n
Min far hadede tyskerne, og n\u00e6gtede i mange, mange \u00e5r at omg\u00e5s noget eller nogen der var tysk, hvilket han dog fik et lidt anderledes syn p\u00e5 ca. 30 \u00e5r efter krigen, men det vil jeg nok komme tilbage til senere.<\/span><\/div>\n
Jeg kan selv \u2013 vel i sagens natur \u2013 kun huske brudstykker og enkelte episoder fra krigen, som bl.a. at vores genbos s\u00f8n Erik. havde en sch\u00e6ferhund, som han selvf\u00f8lgelig var meget glad for.<\/span><\/div>\n
En dag, hvor vi sad p\u00e5 k\u00f8bmand Iversens trappe, kom der en jeep k\u00f8rende med tyske officerer, og uheldigvis (eller m\u00e5ske fordi den heller ikke ku\u00b4 li\u00b4 tyskere) l\u00f8b den ud foran bilen og blev s\u00e5 k\u00f8rt ihjel, hvorefter de godt nok standsede, men det var kun fordi, den l\u00e5 i vejen for dem, s\u00e5 chauff\u00f8ren \u2013 en menig \u2013 blev beordret ud, hvorefter han bare kylede den ind til siden, hvorp\u00e5 de fortsatte, alt imens Erik ikke gr\u00e6d for lidt.<\/span><\/div>\n
Men det kunne herrefolket selvf\u00f8lgelig ikke ta\u00b4 sig af, hvilket s\u00e5 heller ikke gjorde nogen venligere stemt over for tyskerne.<\/span><\/div>\n
Jeg husker ogs\u00e5, at der i slagterens stald var opstaldet et par meget, meget store heste \u2013 i hvert fald i forhold til Post-Alberts Elis og mig, der p\u00e5 det tidspunkt vel var 5 \u2013 6 \u00e5r.<\/span><\/div>\n
De blev passet af et par soldater, og da vi \u00e5benbart havde v\u00e6ret nysgerrige og var kommet ind i stalden, s\u00e5 gjorde det her par soldater os forst\u00e5elige, at de var sultne og ligeledes, om ikke vi kunne l\u00f8be ned til bageren efter et rugbr\u00f8d, hvilket vi s\u00e5 gjorde.<\/span><\/div>\n
Da vi kom tilbage, blev vi sat op p\u00e5 hver sin af de der K\u00c6MPE heste, der nu – s\u00e5 vidt jeg husker – var lige s\u00e5 rolige som et par gyngeheste uden gyngestativ.<\/span><\/div>\n
Da vi sad deroppe, s\u00e5 skar soldaterne en ordentlig \u201dhumpel\u201d rugbr\u00f8d til b\u00e5de sig selv og hver af os, og s\u00e5 sad vi der p\u00e5 ryggen af hestene og spiste, mens vi delte p\u00e6nt med hestene.<\/span><\/div>\n
Af det mere dystre, husker jeg, at der var et par af de tyske soldater i T\u00e5rs, som blev s\u00e5 tr\u00e6tte af krigen og hvad deraf fulgte, at de sagde \u201dfarvel\u201d for egen h\u00e5nd.<\/span><\/div>\n
Den dag krigen sluttede husker jeg meget tydeligt.<\/span><\/div>\n
Far og mor var hos en af naboerne til kaffe, og min store s\u00f8ster Ruth og jeg sad inde i stuen – jeg p\u00e5 mors symaskinekasse ved siden af kaminen.<\/span><\/div>\n
Radioen spillede, men pludselig blev der afbrudt, og s\u00e5 l\u00f8d det bekendte: \u201dDum, dum, dum, dum \u2013 dum, dum, dum, dum. \u2013 I dette \u00f8jeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. — Her er London.\u00a0…\u00a0<\/strong><\/span>o.s.v. og s\u00e5 varede det kun meget kort tid f\u00f8r vores mor og far var hjemme, og der blev t\u00e6ndt lys i vinduerne overalt, og folk str\u00f8mmede ud p\u00e5 gaden.<\/span><\/div>\n
De f\u00f8rste venner\u00a0<\/strong><\/span>jeg havde var Ivan og Bjarne.<\/span><\/div>\n
Ivan<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
var s\u00f8n af af Sinne og skr\u00e6ddermester Ejnar Beermann, der havde skr\u00e6dderv\u00e6rksted i den vestre ende af T\u00e5rs by.<\/span><\/div>\n
Skr\u00e6dder Beermann var en lille mand med et medf\u00f8dt handicap, og Sinne var heller ikke helt rask, s\u00e5 da de blev klar over, at de \u201dventede sig\u201d \u2013 dette har jeg ladet mig fort\u00e6lle \u2013 s\u00e5 syntes de, at det var frygteligt, for det mente de ikke, der kunne komme noget godt ud af, men det gjorde der, og det var s\u00e5 Ivan.<\/span><\/div>\n
Ivan blev p\u00e5 ingen m\u00e5de fork\u00e6let, selv om han forblev enebarn, men stolte af ham, det blev de, og jeg kan her lige kort fort\u00e6lle om hvorfor.<\/span><\/div>\n
Ivan blev den bedste fodboldspiller T\u00e5rs Idr\u00e6tsforening p\u00e5 det tidspunkt havde fostret.<\/span><\/div>\n
Han blev hentet til Frederikshavn, der spillede i landets bedste r\u00e6kke. Det var efter, at Harald Nielsen var blevet professionel i Italien.<\/span><\/div>\n
I en kamp i Idr\u00e6tsparken i K\u00f8benhavn mod Br\u00f8nsh\u00f8j, scorede Ivan bl. a. to m\u00e5l, selv om han spillede over for Willy Kragh, der p\u00e5 det tidspunkt var Stopper \u2013 som det hed dengang – p\u00e5 landsholdet<\/span><\/div>\n
De vandt 2 \u2013 1, men rykkede desv\u00e6rre ned alligevel, da andre resultater ogs\u00e5 skulle passe, hvilket de s\u00e5 desv\u00e6rre ikke gjorde.<\/span><\/div>\n
Kampen blev i \u00f8vrigt refereret i radioen af Gunnar Nu Hansen, og dagen efter kunne man l\u00e6se flg. p\u00e5 Ekstra Bladets forside:\u00a0KULEGRAV DANMARK, FIND FLERE SOM IVAN.<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Vores mange f\u00e6lles fodboldoplevelser kommer jeg tilbage til senere.<\/span><\/div>\n
Vi kom som b\u00f8rn meget hos hinanden, ogs\u00e5 nok fordi, at min far og \u201ddej bette skr\u00e6\u00b4er\u201d (den lille skr\u00e6dder), som han blev kaldt i daglig tale, var sammen i bestyrelsen for T\u00e5rs Fjerkr\u00e6klub, og de gik begge to meget op i at avle pr\u00e6mieh\u00f8ns, hvilket s\u00e5 ogs\u00e5 ind imellem kunne give lidt gnidninger, hvis den enes h\u00f8ne \/ kok blev bed\u00f8mt til en h\u00f8jere pr\u00e6mie end den andens h\u00f8ne eller kok.<\/span><\/div>\n
Det var en skrap konkurrence, var det, for man kunne vinde en pokal, og jo flere pokaler i skabet, jo mere var der at prale med, for ikke at tale om VANDREPOKALEN, den fineste, som den, der vandt den, fik sit navn graveret ind i, og s\u00e5 vidt jeg husker, s\u00e5 var den efter 5 gange \u201dgravering\u201d erhvervet som ejendom.<\/span><\/div>\n
Og hvorn\u00e5r var det s\u00e5 lige, det var? \u2013 Jo, jo, det var skam p\u00e5 den \u00e5rlige Fjerkr\u00e6udstilling p\u00e5 T\u00e5rs Hotel, og det var for os b\u00f8rn ikke bare en Fjerkr\u00e6udstilling, nej, det var et af \u00e5rets h\u00f8jdepunkter, for der var ogs\u00e5 farvespil, som blev passer af Post-Albert, og her kunne man for en ti\u00f8re vinde, hvis man var heldig, en hel krone, og hvis man var rigtig heldig to kroner.<\/span><\/div>\n
Der var ogs\u00e5 lige noget andet, som jeg husker mere end temmelig tydeligt fra de der fjerkr\u00e6udstillinger, og det var LUGTEN i hotellets lille sal. \u2013 Bem\u00e6rk, at jeg ikke sagde DUFTEN, for det \u201dduftede\u201d ved gud ikke af violer:<\/span><\/div>\n
Da jeg var helt lille, da var jeg vild med at ride p\u00e5 alting, og det gik is\u00e6r ud over spisestuestolene, og de kunne vist ikke rigtig holde til det rytteri.<\/span><\/div>\n
\"\"<\/span><\/span><\/div>\n
Denne er ikke min gyngehest, men en fra B\u00f8rglum Kloster\u00b4s leget\u00f8jsmus\u00e6um<\/span><\/div>\n
S\u00e5 gav min mor og far mig en rigtig\u00a0gyngehest<\/strong><\/span>\u00a0i julegave, og jeg kan svagt huske den. Det var en rigtig stor og flot en af slagsen, og den var flottere end nogen karruselhest i Tivoli, men \u2013 men \u2013 men, den blev en stor skuffelse for min mor og far, for de havde s\u00e5dan gl\u00e6det sig til at gi\u00b4 mig den — og s\u00e5 var jeg alts\u00e5 bare bange for den.<\/span><\/div>\n
Det endte med, at de solgte den til Skr\u00e6dder Beermann, og s\u00e5 kom den til at st\u00e5 p\u00e5 Ivans kammer, og forst\u00e5 det, hvem der kan, for s\u00e5 var jeg nok den, der red mest p\u00e5 den !!!!<\/span><\/div>\n
Bjarne<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
ogs\u00e5 kaldet \u201dBjarne St\u00f8ber\u201d, og det var selvf\u00f8lgelig fordi, at hans far var St\u00f8ber \u2013 alts\u00e5 Cementst\u00f8ber \u2013 og han havde Cementst\u00f8beriet i T\u00e5rs.<\/span><\/div>\n
Bjarnes mor hed Erna og hans far hed Thomas, men blev kaldt Thammes eller Thommes St\u00f8ber.<\/span><\/div>\n
Bjarne var enebarn som lille, og det troede alle vist nok, inklusive ham selv, at han skulle blive ved med at v\u00e6re, men en dag, hvor vi skulle af sted til fodboldkamp, s\u00e5 kom Bjarne hen til mig og sagde:\u201dA h\u00e5\u00b4r f\u00e5\u00b4t en bettes\u00f8ster!\u201d. Da var vi elleve \u00e5r.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men \u201dbettes\u00f8ster\u201d blev d\u00f8bt Grete, og hun bor i dag p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/span><\/div>\n
Hun kunne vist ikke rigtig li\u00b4 mig, da hun var helt lille, for hver gang jeg bare n\u00e6rmede mig \u201dow\u00b4er \u00e6\u00b4ej \u00e5 by\u00b4j\u201d, s\u00e5 begyndte hun at \u201dwr\u00e6\u00b4el\u201d, og det betyder alts\u00e5 at gr\u00e6de h\u00f8jt, og en dag, jeg kom derop, s\u00e5 sagde mor Erna p\u00e5 sin meget stille facon: \u201dWi w\u00e6\u00b4st godt, at do war p\u00e5 wej, for for lidt si\u00b4en, da bej\u00f8nt Grete \u00e5 wr\u00e6\u00b4el\u201d.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men s\u00e5 vidste de da i det mindste, at der var liv i t\u00f8sen.<\/span><\/div>\n
Oppe ved Bjarne \u2013 OPPE ved, det hed det selvf\u00f8lgelig, fordi han boede \u00f8verst i byen, li\u00b4som det hed NEDE ved Ivan, hvilket man s\u00e5 kan g\u00e6tte sig til hvorfor, og begge dele var selvf\u00f8lgelig fordi, mit hjem vat MIDT i byen.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men oppe ved Bjarne, der l\u00e6rte jeg noget, som jeg i hvert fald ikke kunne l\u00e6re derhjemme, og det var at spille \u201dWhist med trumf\u201d \u2013 hjemme kunne det h\u00f8jest blive til et spil \u00c6SEL, for det andet var li\u00b4som ikke en del af min opdragelse og ikke s\u00e5 velset, s\u00e5 det, at jeg l\u00e6rte det, det fortalte jeg vist nok ikke derhjemme!!<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men det med kortspil, og hvad det ogs\u00e5 kunne f\u00f8re til af en senere forn\u00f8jelig oplevelse, det kommer jeg tilbage til i et senere afsnit.<\/span><\/div>\n
Mens vi boede hos Bedste.<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Til fodbold i H\u00f8rmested<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Som f\u00f8r fortalt, s\u00e5 boede vi hos Bedste i sm\u00e5 tre \u00e5r efter krigen, mens far byggede nyt hus p\u00e5 S\u00f8ndergade.<\/span><\/div>\n
Mens vi boede der, stiftede jeg for f\u00f8rste gang som ca. 8-\u00e5rig\u2013 s\u00e5 vidt jeg husker \u2013 bekendtskab med noget der hed Fodbold, hvilket s\u00e5 senere skulle blive noget, der kom til at fylde meget af min tid.<\/span><\/div>\n
Men min f\u00f8rste oplevelse, f\u00f8rte ogs\u00e5 til min f\u00f8rste \u2013 og eneste \u2013 r\u00f8vfuld af min far.<\/span><\/div>\n
M\u00e6rkelig nok husker jeg det ikke selv, s\u00e5 far slog sikkert ikke s\u00e5 h\u00e5rdt.<\/span><\/div>\n
Historien er den:<\/span><\/div>\n
T\u00e5rs havde et hold, der vist nok spillede i B-r\u00e6kken, hvad s\u00e5 det bet\u00f8d, men de var i hvert fald inviteret til idr\u00e6tsuge i H\u00f8rmested.<\/span><\/div>\n
N\u00e5r de skulle k\u00f8re til s\u00e5dan en kamp dengang lige efter anden verdenskrig, s\u00e5 foregik det p\u00e5 ladet af en lastbil med presenning over, og \u201dstolene\u201d, det var b\u00e6nke man l\u00e5nte p\u00e5 hotellet, og de var ikke hverken skruet, s\u00f8mmet eller bundet fast, og sikkerhedsseler det var alts\u00e5 noget der l\u00e5 langt ude i fremtiden, og hvis der var nogen lovkrav til sikkerhed i det hele taget, s\u00e5 var de i hvert fald ikke n\u00e5et til \u201dSk\u00f8t-Hans\u00b4es\u201d lastbil \u2013 det hed eller blev vognmanden kaldt,<\/span><\/div>\n
Lastbilen blev til daglig brugt til grisetransport til slagteriet, og de havde jo alligevel ikke s\u00e5 lang tid igen, s\u00e5 det—<\/span><\/div>\n
Det var jo som sagt lige efter krigen, og nogen af lastbilerne k\u00f8rte stadig med generator \u2013 en generator var en slags kakkelovn, der sad p\u00e5 siden af lastbilen, og hvori man fyrede med tr\u00e6, s\u00e5 det var vel ogs\u00e5 begr\u00e6nset, hvor h\u00f8jt s\u00e5dan et apparat kunne f\u00e5 bilen op i fart.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men tilbage til turen til H\u00f8rmested.<\/span><\/div>\n
Afgang foregik altid fra hotellet. Det var mest praktisk, for der skulle b\u00e6nkene jo alligevel hentes.<\/span><\/div>\n
Da de skulle til at k\u00f8re, s\u00e5 stod Bjarne \u2013 for han var \u201dmedskyldig\u201d – og jeg sikkert og kiggede l\u00e6ngselsfuldt efter en udflugt i s\u00e5dan en stor bil, s\u00e5 en eller anden har sikkert spurgt, om ikke vi ville med, og det, har vi da helt sikkert syntes, var en god ide, og helt uden tanke for, at prisen kunne v\u00e6re en r\u00f8vfuld, n\u00e5r vi kom hjem, for vi havde da i hvert fald ikke t\u00e6nk os at sp\u00f8rge om lov. \u2013 Om det s\u00e5 var fordi, vi kendte svaret p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 vi ikke ville risikere at g\u00e5 glip af s\u00e5dan et godt tilbud, det er da muligt, s\u00e5 det endte med, at vi blev hevet op p\u00e5 ladet.<\/span><\/div>\n
Hvordan det gik, det kan jeg godt nok ikke huske, men jeg husker temmelig tydeligt, at da vi kravlede ned af lastbilen efter hjemkomsten s\u00e5dan ved halvellevetiden en mandag aften, da var noget af det f\u00f8rste, jeg fik \u00f8je p\u00e5, min far.<\/span><\/div>\n
Vi boede jo ved Bedste, og det var kun et par huse fra hotellet, s\u00e5 far han stod og vippede ude p\u00e5 fortovskanten, og han s\u00e5 ikke ud til ligefrem \u201dat st\u00e5 og vente med bolched\u00e5sen\u201d, hvilket jeg, efter selv at have f\u00e5et b\u00f8rn, rigtig godt kan forst\u00e5, for er der noget, man er urolig for, s\u00e5 er det sine b\u00f8rn, og han havde absolut ingen anelse om, hvor jeg var blevet af.<\/span><\/div>\n
DET husker jeg, men r\u00f8vfuld \u2013 nej!<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men senere fik jeg, og dermed til dels ogs\u00e5 min far, en masse oplevelser p\u00e5 grund af fodbolden.<\/span><\/div>\n
S\u00f8ndagsskolen<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Hver s\u00f8ndag formiddag, s\u00e5 var der s\u00f8ndagsskole i missionshuset, og da vores for\u00e6ldre \u2013 i hvert fald vores mor \u2013 var troende, s\u00e5 skulle vi alts\u00e5 g\u00e5 i s\u00f8ndagsskole, s\u00e5 vi kunne forblive artige og gudfrygtige b\u00f8rn, og det tog vi da nu heller ikke skade af, men om det omvendte er tilf\u00e6lde, det m\u00e5 andre nok hellere kloge sig p\u00e5.<\/span><\/div>\n
Vi gik der nu vist ikke i s\u00e5 mange \u00e5r, for s\u00e5 kom fodbolden og andet til, og fodboldkampene, det var ogs\u00e5 \u2013 heldigvis \u2013 s\u00f8ndag formiddag.<\/span><\/div>\n
N\u00e5r det var heldigvis, s\u00e5 er det fordi, som jeg husker det, som at det der s\u00f8ndagsskole-v\u00e6sen var noget ret kedeligt noget.<\/span><\/div>\n
S\u00f8ndagsskolel\u00e6rerne var \u00e6ldre, gudfrygtige m\u00e6nd. Der var Daniel \u2013 statelig og streng, den meget milde Jakob og Emanuel, som jeg husker som noget forvirret.<\/span><\/div>\n
De var alle eller havde v\u00e6ret husm\u00e6nd med mindre ejendomme, hvoraf Emanuels dog var af de lidt st\u00f8rre, der l\u00e5 lige i udkanten af T\u00e5rs, og p\u00e5 hvis marker der i dag ligger bydelen \u201dDamly\u201d, der er opkaldt efter g\u00e5rden.<\/span><\/div>\n
Og s\u00e5 var der ogs\u00e5 en \u00e6ldre h\u00f8jskolefr\u00f8ken med glat tilbagestr\u00f8get h\u00e5r med knold i nakken, som boede n\u00e6ste lige over for missionshuset, og det var en skrap madamme, men hun blev faktisk min stores\u00f8sters og min redning fra at komme der alt for tit. Vores lilles\u00f8ster var ikke gammel nok endnu, s\u00e5 vidt jeg husker, s\u00e5 hun gik ram forbi, hvad det ang\u00e5r.<\/span><\/div>\n
Der skete nemlig det til en juletr\u00e6safslutning i s\u00f8ndagsskolen, at h\u00f8jskolefr\u00f8kenen greb mig og temmelig h\u00e5ndfast satte mig op p\u00e5 sine kn\u00e6 \u2013 hvor der ved gud ogs\u00e5 var god plads.<\/span><\/div>\n
Man var sikkert ved at berette om julens gudelige lyksaligheder, som jeg sikkert nok havde syntes var ret kedelig, hvorfor jeg foretog mig noget andet s\u00e5 som at l\u00f8be rundt om juletr\u00e6et og m\u00e5ske \u201dsynge\u201d lidt h\u00f8jt eller larme lidt med en Spareb\u00f8sse-negermand af st\u00f8bejern, hvis arm kunne smide en m\u00f8nt ind i munden p\u00e5 den, hvis man trykkede den i nakken.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men det blev i hvert fald for meget for \u201dSudan-Mutter, – s\u00e5dan blev hun kaldt, fordi hun ogs\u00e5 var med i noget, der hed Sudan-missionen, – s\u00e5 det satte hun da lige en stopper for.<\/span><\/div>\n
Men DET skulle hun aldrig ha\u00b4 gjort, for min far kunne ikke fordrage hende, og hun skulle i hvert fald ikke bruge sine talenter p\u00e5 at opdrage hans s\u00f8n, s\u00e5 det blev et ret kort ophold p\u00e5 de gudfrygtige kn\u00e6.<\/span><\/div>\n
Jeg og min store s\u00f8ster Ruth, vi fik da ogs\u00e5 gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at samv\u00e6r med hende ikke var det, vi s\u00e5 allermest frem, og det resulterede s\u00e5 i, at hvis det var Sudan-Mutter, der havde s\u00f8ndagsskolen, s\u00e5 beh\u00f8vede vi ikke at g\u00e5 derned.<\/span><\/div>\n
N\u00e5r det var \u201dderned\u201d, s\u00e5 var det fordi missionshuset l\u00e5 NEDE i byen, for \u00f8vrigt lige over for Ivan\u00b4s hjem, hvilket dog aldrig kom til at have den store indflydelse p\u00e5 hans liv.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men resultatet blev, at vi om s\u00f8ndagen stillede os ved den nederste bager, hvorfra vi kunne se til missionshuset og lure, hvem der nu var s\u00f8ndagsskolel\u00e6rer den dag, og hvis det var hende, der gik over vejen, s\u00e5 var vi dem, der var skredet.<\/span><\/div>\n
N\u00e5r vi s\u00e5 kom hjem, s\u00e5 sagde far bare: \u201dN\u00e5, det er hejje i da\u201d!<\/span><\/div>\n
Det kan i dag godt undre mig, at vores far aldrig studsede over, at det var hende S\u00c5 TIT!!!<\/span><\/div>\n
FR\u00d8KEN TROELSEN\u00b4S B\u00d8RNEHAVE.<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Det var ikke alle fr\u00f8kener, vi pj\u00e6kkede fra, og det gjorde vi ikke fra frk. Troelsen.<\/span><\/div>\n
Hvis der er nogen, der tror, at der ikke var b\u00f8rnehaver dengang, s\u00e5 kan de godt tro om, for jeg gik i hvert fald i b\u00f8rnehave \u2013 i hvert fald en slags b\u00f8rnehave \u2013 og det var endda under krigen.<\/span><\/div>\n
Jeg husker ikke s\u00e5 meget, men dog at frk. Troelsen, der muligvis havde en uddannelse og muligvis ikke, var rigtig god til at lege med os og holde os besk\u00e6ftiget p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi i hvert fald ikke var kede af at komme\u00a0der<\/strong><\/span>\u00a0\u2013 tv\u00e6rt imod.<\/span><\/div>\n
Hvorfor vi gik i b\u00f8rnehave, det husker jeg ikke, men jeg husker, hvor den var.<\/span><\/div>\n
Den var oven p\u00e5 Stationsvej 3 i et lille bitte lokale, men dengang gik man ikke s\u00e5 meget op i, hvor mange m2 der skulle v\u00e6re til hver, bare vi havde det godt, og det havde vi.<\/span><\/div>\n
Om vi ogs\u00e5 s\u00e5 sm\u00e5t fik lidt skolel\u00e6rdom, det husker jeg ikke konkret, men det foresv\u00e6ver mig noget om, at vi vist nok blev sat lidt ind i \u201dOle Bole\u00b4s\u201d mysterier. Det er i hvert fald den f\u00f8rste bog, jeg kan huske.<\/span><\/div>\n
P\u00e5 Stationsvej, der i dag hedder Postholdervej, der ligger huset stadig, og jeg har haft forn\u00f8jelsen af at komme der ofte, da jeg senere blev h\u00e5ndv\u00e6rker, idet det senere blev udgangspunkt for en VVS \u2013 installat\u00f8r, som jeg arbejdede en del sammen med.<\/span><\/div>\n
FDF<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
P\u00e5 et tidspunkt kort efter krigen blev jeg spejder, eller hvad det nu hedder at v\u00e6re FDF-er, for de Gr\u00f8nne Spejdere, De bl\u00e5 Spejdere, De gule Spejdere o.s.v. de sagde i hvert fald, at FDF-er ikke var RIGTIGE spejdere, men det var vist ogs\u00e5 f\u00f8r, at der var noget, der hed FP<\/strong><\/span>F-er???<\/span><\/div>\n
FDF st\u00e5r jo for Frivilligt\u00a0Drenge<\/strong><\/span>\u00a0Forbund, og FP<\/strong><\/span>F var jo s\u00e5 — men da jeg var FDF-er, da var vi nu ikke s\u00e5 bevidste om \u201dden lille forskel\u201d, — s\u00e5 \u201dpigespejdere\u201d, det var noget vi f\u00f8rst blev nogle \u00e5r senere.<\/span><\/div>\n
Hvorfor jeg blev FDF-er, det ved jeg faktisk ikke, men 1946 \u2013 47 kom der en ny l\u00e6rer til T\u00e5rs \u2013 l\u00e6rer Trinskj\u00e6r \u2013 og han var ivrig FDF-er s\u00e5 jeg tror det var p\u00e5 grund af ham.<\/span><\/div>\n
Jeg husker helt tydeligt, den dag han ankom, for han skulle starte med at bo i en lille, bitte lejlighed hos jordemoder fru Ottesen, og det var kun et par huse fra Bedste.<\/span><\/div>\n
Da han steg ud af bilen \u2013 jo, jo, han ankom skam i bil, og det var skam noget dengang \u2013 da s\u00e5 jeg en lidt \u00e6refrygtindgydende mand i plusfore bukser og vest og med alpehue med tip.<\/span><\/div>\n
Det var en fin mand, og s\u00e5 var han l\u00e6rer, og s\u00e5 var det jo \u00e9n, man sagde DE til dengang li\u00b4som til l\u00e6ge og pr\u00e6st, jow, jow.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men A. E. Trinsk\u00e6r var nu ikke s\u00e5 slem som l\u00e6rer, s\u00e5 vidt jeg ved, for jeg havde eller fik ham aldrig som l\u00e6rer.<\/span><\/div>\n
Dengang var der endnu ikke bygget store skoler, s\u00e5 i T\u00e5rs Sogn, som det hed, der var der 9 sm\u00e5 skoler nemlig Terpet, Tranget, Skiveren, Morild, Gr\u00e6sdal, S\u00e6sing, Houstrup, T\u00e5rs Nordre og endelig T\u00e5rs Byskole, og den sidste kommer jeg tilbage til.<\/span><\/div>\n
Trinsk\u00e6r flyttede hurtigt ud i Nordre Skole for at bestride sin gerning der, og DET var alts\u00e5 langt ude dengang, syntes vi \u2013 nok ca.1 km nord for T\u00e5rs og deraf selvf\u00f8lgelig Nordre Skole.<\/span><\/div>\n
Den l\u00e5 \u2013 og ligger der for \u00f8vrigt endnu, dog bare som beboelse – i en dejlig natur med en stor have og lidt skov nord for og eng med en lille b\u00e6k syd for ind mod byen.<\/span><\/div>\n
B\u00e6kken kunne vi b\u00e5de bade og fiske i, og den blev aldrig kaldt andet end \u201dFl\u00f8\u00b4s B\u00e6k\u201d efter N. P. Fl\u00f8, – det var den tidligere l\u00e6rer i Nordre, og som for \u00f8vrigt ogs\u00e5 var sogner\u00e5dsformand i en periode i nittenhundredeogtrediverne.<\/span><\/div>\n
Nordre skole blev s\u00e5 ogs\u00e5 \u201dhovedkvarter\u201d for FDF med Trinsk\u00e6r som \u201dden store h\u00e6rf\u00f8rer\u201d, og der begyndte jeg som POG \u2013 det hed de yngste \u2013 derefter Pilt og s\u00e5 til slut V\u00e6bner, men det sidste n\u00e5ede jeg vist ikke, for der kom der ogs\u00e5 noget med fodbold imellem, og man kan jo ikke tjene to herrer, s\u00e5 det —.<\/span><\/div>\n
Men jeg oplevede da noget i min FDF-tid.<\/span><\/div>\n
Vi var engang p\u00e5 spejderlejr en hel uge i Rubjerg Lejren ved Nr. Lyngby, og en aften hvor vi havde for\u00e6ldrebes\u00f8g, og vi bl. a. sad og bagte snobr\u00f8d p\u00e5 b\u00e5l, kom der en politibil susende ind i lejren, og s\u00e5 blev det pludselig mere sp\u00e6ndende, end s\u00e5dan nogle \u201dbarske\u201d 10 \u2013 11-\u00e5rige FDF-er li\u00b4som br\u00f8d sig om, for de her \u201dPolitier\u201d de spurgte, om vi havde set nogle skumle personer her omkring, for der var flygtet s\u00e5dan nogen tidligere p\u00e5 dagen fra Kragskovhede-lejren, og man havde f\u00e5et at vide, at de var set her omkring.<\/span><\/div>\n
Mens vores for\u00e6ldre,\u00a0s\u00e5dan nogen bangebukse<\/strong><\/span>, de skyndte sig at k\u00f8re hjem, s\u00e5 bad \u201dpolitierne\u201d os, om ikke vi lige kunne hj\u00e6lpe med at fange de her forbrydere, og det sagde vores ledere straks ja til.<\/span><\/div>\n
Hvordan de der \u201dpolitier\u201d de kunne h\u00f8re det \u201dja\u201d for vores af r\u00e6dsel klaprende t\u00e6nder og kn\u00e6, det m\u00e5 st\u00e5 hen i det uvisse, men vi m\u00e5tte alts\u00e5 p\u00e5 forbryderjagt – og vi SNUPPEDE dem.<\/span><\/div>\n
Det har nu altid undret mig siden, at forbryderne viste sig at v\u00e6re to af vores egne spejderledere, for vi havde alts\u00e5 slet ikke haft nogen anelse om, at de havde siddet i \u201dspj\u00e6ldet\u201d!!! \u2013 Men de blev tilsyneladende ben\u00e5det, for n\u00e6ste dag var de alts\u00e5 vores ledere igen.<\/span><\/div>\n
Men det var jo ogs\u00e5 f\u00f8r, man begyndte at g\u00e5 op i straffeattest og s\u00e5dan noget andet papirnusseri!!!<\/span><\/div>\n
En anden gang var vi til tropsm\u00f8de ude i \u201dhovedkvarteret\u201d i Nordre Skole, og bedst som vi sad der i skolestuen, som ogs\u00e5 var vores trops-lokale, s\u00e5 gentog seancen sig, for pludselig gik d\u00f8ren op, og s\u00e5 kom der een stormende ind, at vi skulle skynde os at komme ud at hj\u00e6lpe, for man havde fanget en forbryder, men han var sluppet v\u00e6k.<\/span><\/div>\n
Og der var da ikke noget, vi hellere ville, for der var b\u00e6lgravende m\u00f8rkt uden for<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
(klapre \u2013 klapre \u2013 kla – – t\u00e6nder og kn\u00e6)!!!<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
S\u00e5 m\u00e5tte vi p\u00e5 jagt ude i skoven sammen med vores to tropsf\u00f8rere.<\/span><\/div>\n
De var br\u00f8dre, og jeg kan huske, at den ene hed Ejvind, og de gik forrest \u2013 s\u00e5 var vi li\u00b4som lidt mere trygge.<\/span><\/div>\n
Nu var der alts\u00e5 lige det \u2013 viste det sig \u2013 at de to ikke var informeret om, hvad det hele gik ud p\u00e5, bortset fra at ham forbryderen skulle fanges med alle til r\u00e5dighed st\u00e5ende midler, s\u00e5 de bev\u00e6bnede sig med hver sin hegnsp\u00e6l for alle tilf\u00e6ldes skyld.<\/span><\/div>\n
Pludselig r\u00e5bte de :\u201dVi har ham, vi har ham\u201d, og da vi n\u00e5ede frem, gjorde han slet ingen modstand, for da \u201dforbryderen\u201d var kommet l\u00f8bende imod br\u00f8drene, s\u00e5 gav de ham en af hegnsp\u00e6len.<\/span><\/div>\n
Han var simpelt hen g\u00e5et ud som et lys.<\/span><\/div>\n
S\u00e5 bar vi ham modigt ind i skolestuen, og vogtede p\u00e5 hver lille bev\u00e6gelse, for s\u00e5dan en frygtelig karl, han skulle sandelig holdes fast indtil politiet kom.<\/span><\/div>\n
Der var bare lige det, at da vi kom til at kigge rigtigt p\u00e5 ham, s\u00e5 kunne vi pludselig se, at ham der l\u00e5 der, stadig halvt bevidstl\u00f8s p\u00e5 grund af br\u00f8drenes formidable \u201dhegnsp\u00e6lsekvilibrisme\u201d, ham kendte vi da godt, for det var da bare Knud Erik Toft Jensen, der ogs\u00e5 ellers var en af vores spejderledere.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, – han overlevede da, men f\u00f8lte vist ikke den store lyst eller trang til senere at blive udsat for forbryderjagt af FDF-er med et hegnsp\u00e6lsvingende br\u00f8drepar i spidsen.<\/span><\/div>\n
Vi FDF-er havde flere opgaver, og bl. a. denne, at g\u00e5 ud med et specielt lyk\u00f8nskningskort til f\u00f8dselarer.<\/span><\/div>\n
Det var til for\u00e6ldre eller andre, der havde skrevet sig p\u00e5 som en slags sponsorer \u2013 jeg er godt nok ikke sikker p\u00e5, om sponsorater i det hele taget var opfundet endnu.<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men det fungerede p\u00e5 den m\u00e5de, at en af os FDF-er gik ud til f\u00f8dselaren og \u00f8nskede til lykke, hvorefter man s\u00e5 fik en FEMMER med tilbage til st\u00f8tte for FDF.<\/span><\/div>\n
Gad for resten vide, om jeg har v\u00e6ret med til at opfinde sponsor-begrebet?? – Den lader vi lige st\u00e5!!<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men en af mine opgaver, det var at lyk\u00f8nske fru Knudsen, Agdrup, og det var ikke s\u00e5 ringe.<\/span><\/div>\n
Agdrup er en ret stor g\u00e5rd, der ligger ca. 2 km. nord for T\u00e5rs, s\u00e5 her gik eller cyklede jeg ud hvert \u00e5r d. 4. marts i min fine spejderuniform, og n\u00e5r jeg havde afleveret min hilsen med honn\u00f8r og f\u00e5et \u201dfemmeren\u201d, s\u00e5 blev jeg inviteret p\u00e5 kage og sodavand, s\u00e5 vidt jeg husker, og s\u00e5 blev jeg selv \u00f8nsket til lykke, – og hvorfor s\u00e5 det? \u2013 Jo, d. 4. marts er nemlig ogs\u00e5 min f\u00f8dselsdag, og det var s\u00e5 ogs\u00e5 grunden til, at det altid var mig, der skulle til Agdrup.<\/span><\/div>\n
Senere kom jeg for \u00f8vrigt en del til Agdrup, idet jeg kom til at g\u00e5 p\u00e5 Privat Real i Hj\u00f8rring sammen med en af drengene derfra, nemlig Johannes.<\/span><\/div>\n
Desuden var jeg i min l\u00e6retid som murer med til at bygge til en kostald p\u00e5 Agdrup. – – – – og den st\u00e5r der s\u00f8r\u00b4me endnu!<\/span><\/div>\n
Fastelavn<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Nu jeg er ved det der med \u201dsponsorer\u201d og uniformer, s\u00e5 m\u00e5 jeg da lige ha\u00b4 fastelavnsmandag med, og hvad deraf fulgte, for der var en person, der var sikker \u201dsponsor\u201d, n\u00e5r vi stillede i vores \u201dfastelavns-uniformer\u201d med larm fra rasleb\u00f8sser og meget h\u00f8je barnesangstemmer:<\/span><\/div>\n
\u201dFastelavn er mit navn —o,s,v.\u201d \u2013 og s\u00e5 med nogen v\u00e6rre masker. \u2013 Det var nemlig ikke ulovligt at maskere sig den gang, men det var jo da ogs\u00e5 lovligt \u201dr\u00f8veri\u201d, vi var ude p\u00e5.<\/span><\/div>\n
Jeg husker, at maskerne dengang, de var godt nok ikke af plastik, men af papmache, og n\u00e5r man s\u00e5 kom lidt op af dagen, s\u00e5 v\u00e5r de p\u00e5 grund af sin \u00e5nde, ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning omkring munden, og havde man ikke set skr\u00e6kindjagende ud f\u00f8r, s\u00e5 kom man i hvert fald til det.<\/span><\/div>\n
Og det der pap med pap-lim, det smagte, s\u00e5 man s\u00e5\u00b4nt set var glad for, at der kun var fastelavn en gang om \u00e5ret<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men tilbage til det med den sikre sponsor.<\/span><\/div>\n
Lige over for min Bedste, der boede i et lille bitte hus et meget \u00e6ldre \u00e6gtepar \u2013 de var da i hvert fald nok over fyrre m\u00e5ske halvtreds.<\/span><\/div>\n
Han hed Johannes Neve \u2013 var malermester, men allermest kendt for at skrive dilletant- stykker, som blev spillet i hvert fald i T\u00e5rs Forsamlingshus.<\/span><\/div>\n
S\u00e5 var han for \u00f8vrigt ogs\u00e5 kendt for sin \u201dknold i nakken\u201d. Det var en enorm fedtknude p\u00e5 st\u00f8rrelse med en citron, der var groet ud oven p\u00e5 hans hoved, og den havde han i den tid, jeg kan huske.<\/span><\/div>\n
Det mest kendte af hans dilletant-stykker \u2013 hvor langt det s\u00e5 var kendt omkring \u2013 det var \u201dT\u00e5rs Rakkere\u201d, og det kom til at h\u00e6nge temmelig meget ved \u201dd\u00e6\u00b4em fr\u00e5 To\u00b4es\u201d: \u201dN\u00e5, do er nok jej \u00e5 di To\u00b4es Rakkere\u201d! Hvad det egentlig bet\u00f8d \u2013 eller betyder, for det bli\u00b4r da af og til brugt endnu \u2013 det ved jeg faktisk ikke, men de der \u201dRakkere\u201d var da vist godt nok ikke nogen, der var helt p\u00e6ne \u201di kanten\u201d ——- s\u00e5 de var selvf\u00f8lgelig nok fra T\u00e5rs p\u00e5 Lolland eller Falster!!!!!<\/span><\/div>\n
Men den interessanteste af \u00e6gteparret Neve, det var nu konen.<\/span><\/div>\n
Hun hed sandsynligvis Mette, men blev aldrig kaldt andet end M\u00e6\u00b4t Neve, og selv om hun ikke var st\u00f8rre end den ber\u00f8mte \u201dtobak for en skilling\u201d, s\u00e5 var de decibel, der kom fra hende til geng\u00e6ld anselige. \u2013 Hun var nok det, man i dag kalder \u201den skrap tsj\u00e6lling\u201d ( k\u00e6lling ), og s\u00e5 alligevel, for hun havde i hvert fald et bl\u00f8dt punkt, og det kom vi b\u00f8rn til gode hvert \u00e5r fastelavns mandag, for hun \u201dsponsorerede\u201d os rundh\u00e5ndet hvert \u00e5r.<\/span><\/div>\n
Det var en selvf\u00f8lge, at vi b\u00f8rn skulle kl\u00e6des ud og s\u00e5 ud at \u201drasle\u201d, og det var lige s\u00e5 stor en selvf\u00f8lge, at et af de f\u00f8rste \u2013 om ikke\u00a0det<\/em><\/u><\/span>\u00a0f\u00f8rste \u2013 sted, det var ovre ved M\u00e6\u00b4t Neve, for der faldt der en\u00a0hel 25-\u00f8re<\/strong><\/span>\u00a0af, og det var mange penge dengang. og det normale, det var \u00e9n og to-\u00f8rer og i bedste fald en 5-\u00f8re.<\/span><\/div>\n
Vi var et par stykker, (jeg n\u00e6vner ingen navne, men den anden blev senere kriminalkommiss\u00e6r i Fredericia, og hed Elis) vi mente, at vi godt kunne lave lidt \u201dreprise\u201d p\u00e5 den seance, s\u00e5 vi gjorde os klar til at \u201dh\u00e6ve vores sangerr\u00f8st\u201d igen, – ringede p\u00e5, og ud kom vores \u201dsponsor\u201d, men hun var ikke s\u00e5 glemsom, som vi nok havde h\u00e5bet, for straks hun s\u00e5 os, s\u00e5 l\u00f8d det : \u201dI har f\u00e5et, – kom igen til n\u00e6ste \u00e5r\u201d! \u2013 Og det gjorde vi s\u00e5.<\/span><\/div>\n
Det store bang!<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
(T\u00e5rs i krig efter krigen)<\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
Den dag eller de f\u00f8lgende dage efter 4. maj, hvor krigen sluttede, der dukkede der pludselig en hel masse frihedsk\u00e6mpere op med frihedsk\u00e6mpernes armbind.<\/span><\/div>\n
Der var mange, der deltog mere eller mindre i frihedskampen, og mens krigen stod p\u00e5, gik de selvf\u00f8lgelig ikke og \u201dreklamerede\u201d med, at de deltog i frihedskampen, for s\u00e5 var de omg\u00e5ende blevet sendt i koncentrationslejr \u2013 eller det, der var v\u00e6rre.<\/span><\/div>\n
Man kan m\u00e5ske tvivle lidt p\u00e5, om der virkelig havde v\u00e6ret s\u00e5 mange frihedsk\u00e6mpere, men for de, der var det, var det med livet som indsats.<\/span><\/div>\n
F\u00f8lgende episode, som fandt sted en s\u00f8ndag morgen ved 9-tiden, blev sikkert udf\u00f8rt af disse, men det blev dog \u2013 s\u00e5 vidt jeg ved \u2013 aldrig opklaret, og man fors\u00f8gte sandsynligvis heller ikke s\u00e6rlig helhjertet.<\/span><\/div>\n
Det var i 1946.<\/span><\/div>\n
Vi boede hos Bedste, og vi sad og drak morgenkaffe, da der l\u00f8d et \u00f8res\u00f8nderrivende brag s\u00e5 vinduerne klirrede og huset rystede.<\/span><\/div>\n
Det var en spr\u00e6ngblyant (s\u00e5dan blev den \/ det kaldt), der var blevet placeret i en flagstang i en have p\u00e5 S\u00f8ndergade lige over for dav\u00e6rende l\u00e6gebolig, hvor l\u00e6gen p\u00e5 det tidspunkt var S\u00f8ren Larsen.<\/span><\/div>\n
I villaen, i hvis flagstang spr\u00e6ngblyanten var blevet placeret, boede der en i byen kendt borger, men han havde handlet sin vare med tyskerne, og man mente, at det var \u00e5rsagen, hvilket det sandsynligvis ogs\u00e5 var.<\/span><\/div>\n
Der var, s\u00e5 vidt jeg husker, ikke nogen, der kom til skade, men samtlige vinduer i villaen og i l\u00e6geboligen blev bl\u00e6st ud hver og \u00e9n.<\/span><\/div>\n
Vi andre fik bare susen for \u00f8rerne, – og s\u00e5 VAR det jo en sp\u00e6ndende oplevelse, n\u00e5r man ikke var mere end 8, og egentlig nok ikke helt forstod \u00e5rsagen.<\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uddrag af Murer Eigil`s fort\u00e6lling – Eigil Jensen, tidligere Taars. Mine f\u00f8rste \u00e5r om bl.a. krigen, barndomsvenner, s\u00f8ndagsskole, b\u00f8rnehave, “Det store bang”, M\u00e6 si\u00b4el Sporadiske erindringer fra krigstiden. Jeg husker selvsagt ikke s\u00e5 meget fra dengang, men det var en kold tid i de f\u00f8rste \u00e5r, og ikke bare p\u00e5 grund af nogle meget kolde … L\u00e6s videre “En god s\u00f8ndagsfort\u00e6lling”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46038","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46038","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46038"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46038\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47446,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46038\/revisions\/47446"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46038"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46038"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46038"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}