{"id":46016,"date":"2024-09-20T19:25:08","date_gmt":"2024-09-20T17:25:08","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46016"},"modified":"2024-09-20T19:25:08","modified_gmt":"2024-09-20T17:25:08","slug":"flugten-til-nebraska","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=46016","title":{"rendered":"Flugten til Nebraska"},"content":{"rendered":"
Fort\u00e6llinger fra Vendsyssel<\/span><\/div>\n
Historien om min tipoldefar Jens Chr. Jensen Fjeldgaard<\/span><\/h5>\n

Flugten til Nebraska<\/strong><\/span><\/span><\/h4>\n
skrevet af:\u00a0<\/strong><\/span>S\u00f8ren Christian Bentzen.<\/span><\/div>\n
DETTE ER KUN ET UDKAST OG EN DEL AF HISTORIEN – Der kommer meget mere om min tipoldefar, Christian Fjeldgaard, der blev s\u00e5 grundig forelsket i husmandskonen Ellen Kirstine Christensdatter, og sammen med hende flugtede til USA.<\/span><\/div>\n
Nebraska 1869 – 1874<\/span><\/div>\n
Peder Christians og Christianes afrejse til Amerika<\/span><\/div>\n
Som vi tidligere har h\u00f8rt, skrev Ellen Kirstine til Christen kort efter ankomsten til Amerika, men hun m\u00e5 ogs\u00e5 have skrevet hjem til sine store b\u00f8rn, for i l\u00f8bet af sommeren 1870 g\u00f8r Peder Christian og Christiane sig klar til at rejse over Atlanten.<\/span><\/div>\n
Den 17. august 1870 har ogs\u00e5 de forladt \u00d8sterled for altid. Om det var deres eget \u00f8nske at komme derover eller om Ellen Kirstine havde insisteret p\u00e5 at f\u00e5 sine \u00e6ldste b\u00f8rn til USA, kan man kun gisne om.<\/span><\/div>\n
Via Hamborg ankom de til Liverpool, hvorfra de fortsatte videre med den nybyggede damper \u201dItaly\u201d, og n\u00e5ede efter 3 ugers sejlads endelig New York den 7. september – Den lille Jens Martinus derimod blev hjemme hos sin far, og Ellen Kirstine gens\u00e5 aldrig sin lille s\u00f8n.<\/span><\/div>\n
Det menes, at Ellen Kirstine og Jens Christian hurtigt efter ankomsten slog sig ned i n\u00e6rheden Fremont i Dodge county i det \u00f8stlige Nebraska, og at Peder Christian og Christiane m\u00f8dtes med dem der.<\/span><\/div>\n
Midt p\u00e5 sommeren 1871 skriver Peder Christen et brev hjem til sin far i \u00d8sterled – Han havde hele vinteren v\u00e6ret hos sin mor og Jens Christian og passet Jens Christians kreaturer og heste – og havde slidt i skoven med at k\u00f8re br\u00e6nde hjem til hele to \u00e5r. Sarkastisk omtaler han Jens Christian som \u201dden gode Christian Fjeldgaard\u201d. Uden at have f\u00e5et l\u00f8n og skuffet over at v\u00e6re blevet d\u00e5rligt behandlet, fik han derfor plads for sommeren hos Jens Andersen i Fremont.<\/span><\/div>\n
Jens Andersen kom fra Lilleskoven i Thorup i Dronninglund sogn og var sammen med sin kone, Ane og deres datter Johanne kommet til USA i 1863 som mormoner. Ellen Kirstine kendte dem h\u00f8jst sandsynligt fra tiden i Thorup. Det siges, at de havde v\u00e6ret i Utah f\u00f8rst, inden de kom til Nebraska, men det er noget uvist, om det er sandt. Under alle omst\u00e6ndigheder slog de sig ned i Fremont i slutningen af 1860\u2019erne og var blandt som nogle af de f\u00f8rste indbyggere med til at opbygge byen.<\/span><\/div>\n
Ellen Kirstine f\u00f8der et barn i Fremont<\/span><\/div>\n
Hos Jens Andersen sidder den nu 18-\u00e5rige, Peder Christian en julidag 1871 og skriver med stor eftert\u00e6nksomhed og modenhed til sin fader. Ellen Kirstine havde villet, at han skulle skrive, men ikke, at han skulle fort\u00e6lle, hvad der var h\u00e6ndt for hende i for\u00e5ret.<\/span><\/div>\n
Hun havde nemlig f\u00f8dt et barn og Jens Christian Jensen Fjeldgaard var faderen. Dette lille barn, som var en pige, blev f\u00f8dt sk\u00e6rtorsdag aften – den 6. April 1871 – og fik navnet Mary.<\/span><\/div>\n
Peder Christians brev er p\u00e5 alle m\u00e5der r\u00f8rende og gribende i beretningen om de kummerlige forhold, hans mor nu levede under. Han fort\u00e6ller, at han vil g\u00f8re meget for at f\u00e5 hende v\u00e6k fra al elendigheden, s\u00e5 hun kunne blive et menneske igen. Brevet fortjener at blive gengivet i sin fulde l\u00e6ngde. Han skriver:<\/span><\/div>\n
Kj\u00e6re Fader Fremont, d. 2. Juli 1871<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Da det nu er saa lang Tid siden, jeg modtog Brev fra Eder, vil jeg idag tilsende Eder et par Linier. Det f\u00f8rste Gode, jeg har at tilmelde Eder er, at jeg har Helsen, og det kan jeg aldrig helt takke den gode Gud for her i et fremmed Land og saa vanskelig et Klima.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Hvorfor jeg i saa lang tid ikke har sendt Eder nogen Brev er, fordi jeg har v\u00e6ret ved den gode Christian Fjeldgaard og Moder. Jeg har v\u00e6ret der hele Vinteren og i Foraaret til den 15. Juni. I Vinter gik jeg og passede hans Kreaturer og k\u00f8rte i Skoven og hentede Br\u00e6nde til 2 Aar, og naar det var streng Vejr, saa bar jeg Vand op til baade Heste og Kreaturer, og han var saa doven, at han ikke kunde komme ud og see til dem, men hans Bestilling var for det meste at spaa, men jeg tror ikke, det betaler sig godt for ham.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Fra 15. Marts til Maidag kunde jeg have faaet L\u00f8n andre Steder, men jeg fik ikke en eneste Cent, men han syntes, det kunde godt betale sig for mig at arbeide for F\u00f8den. Saa accorderede jeg med ham om at br\u00e6kke 30 acre og plante med Majskorn.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Det var min Bestr\u00e6belse hele Tiden at hj\u00e6lpe dem til at komme op efter og blive anselige Folk hertillands, men da jeg m\u00e6rkede, at min Bestr\u00e6belse var forg\u00e6ves, saa besluttede jeg at bryde af.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Saa kom jeg til Jens Andersen den 15. Juni, og jeg skal have 65 Dollars til den 15. November, men der kan jo ikke blive meget mere end til Kl\u00e6der, fordi jeg har ingen. Jeg skal hilse fra Jens Andersen og hans Kone. De har det meget godt. De har 4 Heste og 7 F\u00e6kreaturer, og det er lige t\u00e6t ved Byen og Banestationen.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Sidst jeg talte med Moder var det hendes Begj\u00e6ring, at jeg skulde skrive til Eder, men det var ikke hendes Mening, at jeg skulde skrive, at hun har bekommet sig en lille Pige. Det skete Skj\u00e6rtorsdag Aften, og hendes Barselseng var i en Jordhytte, som var n\u00e6ppe saa god som en Kartoffelhytte, og det var et strengt Veir i disse Dage med Snestorm. Jeg troede ikke i Danmark, at Moder havde v\u00e6ret kommet i en saadan Barselseng, og hun maa nu selv bekjende, at hun havde det for godt i Danmark.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Hendes Stilling er nu saa simpel, at jeg ikke vil beskrive den, og hun vil heller ikke kunde blive ved at udholde i denne Stilling. Men hun tror jo, at de 500 Rigsdaler, som hun siger, at I har lovet hende, kan faaes af Eder, men dertil har hun jo ikke opf\u00f8rt sig til, at de med Ret kan komme hende til Gode, naar I ikke vil af Naade give hende dem. Dersom I, kj\u00e6re Fader, vil give hende de 500 Rigsdaler, da vil jeg hj\u00e6lpe hende ud af hendes Stilling – at faa hende til at blive til et Menneske igjen.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Der var en Mand velbekjendt men uben\u00e6vnt, som skrev til den s\u00f8de Christian om at faa hendes Fuldmagt, og saa ville han s\u00f8ge Proces mod Eder om de 500 Rigsdaler, men hun ville ikke give fuldmagt dertil. Den, som har dette velbekendte Navn, tror nok de kan gj\u00f8re, hvad de vil.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Jeg har i lang Tid ikke talt med Christiane, men hun tjener en Amerikaner imellem Waaho og Eisland – det er 16 Mil her fra Byen.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Nu I endelig hilse Lars Mikkelsen og Faster og lille Jens. I Agtelse, k\u00e6rlig Hilsen fra Eders hengivne S\u00f8n, Peter Christian<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Naar I adresserer til mig, kan I skrive:<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Peter Christian Christensen<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Fremont, Nebraska, Nordt Amerika<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Box 73<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Som man kan l\u00e6se i Peder Christians brev, tjente Christiane sommeren 1871 hos en amerikaner – stedet m\u00e5 have ligget p\u00e5 sydsiden af Platte River vest for Fremont – men hun kom sikkert hjem til sin mor inden vinteren, for februar 1872 skriver Peder Christian endnu engang hjem til sin far og fort\u00e6ller, at hun nu er hos Ellen Kirstine og Jens Christian.<\/span><\/div>\n
Han g\u00f8r sig ikke store tanker om sin stedfar og l\u00e6gger i brevet absolut ikke skjul p\u00e5, at han betragtede han som en bedrager. Peder Christian fort\u00e6ller ogs\u00e5, at han nu var kommet i skomagerl\u00e6rer hos en tysk skomager i byen og var meget tilfreds med de nye forhold. Han havde nu helt opgivet at f\u00e5 sin mor til at forlade Jens Christian.<\/span><\/div>\n
Kj\u00e6re Fader Fremont, d. 4\/2 1872<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Jeg takker Eder for Eders k\u00e6rkomne Breve, som jeg med gl\u00e6de modtog d. 30. Januar, og hvoraf jeg seer, at I har Helsen, og dette gode kan jeg gudskelov ogsaa tilmelde Eder igjen. I maa ikke fortryde paa, kj\u00e6re Fader, at jeg ikke har givet Eder nogen fuldst\u00e6ndig Underretning om min Stilling, fordi jeg ikke f\u00f8r nu for haft nogen rigtig Stilling her i Amerika, som har tilfredsstillet mig. Dels fordi mit Helbred har slaaet Feil, og dels fordi Hr. Christian har bedraget mig saa meget. Men nu er han vis paa, at han ikke bedrager mig mere.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
I skriver, kj\u00e6re Fader, at vi ikke har nogen B\u00f8rnehjerter for Eder, men det er rigtig nok ikke Tilf\u00e6lde hos mig. Thi jeg t\u00e6nker tit og ofte paa min saa langt frav\u00e6rende kj\u00e6re Fader, og jeg mener, jeg vil komme Hjem og se Eder og lille Broder endnu engang, hvis det er Guds Vilje.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Jeg kan tilmelde Eder, kj\u00e6re Fader, at det gaar mig godt i min L\u00e6re, og jeg har god Kost og Logi, og min Mester siger, at han er godt forn\u00f8iet med mig, og han gj\u00f8r sig ogsaa Flid for at l\u00e6re mig og giver mig undertiden Drikkepenge.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Ved hvad det Engelske Sprog angaaer, kan jeg forstaa og tale omtrent ligesaa godt som Dansk, og jeg kan ogsaa begynde at forstaa og tale lidt Tydsk, fordi min Mester og hans Kone og den ene Svend er Tydske. Og jeg kan snart sye et par St\u00f8vler paa egen Haand. Ved hvad Arbeidet angaaer, er det baade fint og grovt. Et par fine St\u00f8vler koster fra 10 til 18 Dollars og andre Arbeidsst\u00f8vler fra 4 til 9 Dollars.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Jeg kan lade Eder vide, at Christiane er ved Christian endnu, men ikke at de vil kunne forliges ret l\u00e6nge, fordi hendes Penge er vist snart (forbi), fordi Christian ikke vil bestille noget, og den lille S\u00f8ster kan jo ikke v\u00e6re bange. I skriver, at Christianes Brev ikke var noget nyt, som kunde interesserer Eder, og det jeg nok mene, fordi Christian vil nok bedrage, fordi han vil bedrage enhver, om han kan, og jeg kan ikke tro andet end, at han vil bedrage hende ogsaa.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
De 500 Rigsdaler, som I skriver om at komme os tilgode – det kan jeg ikke indse, at de kan komme os tilgode, men det er ogsaa lige meget, fordi jeg kan ved Guds Hj\u00e6lp ern\u00e6re mig alligevel. Men jeg vil ikke raade Eder hverken fra eller til, fordi hun vil vist ikke forlade hendes Christian, og jeg har pr\u00f8vet nok paa at faa hende fra ham.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Sluttelig v\u00e6re I hilset fra mig, Eders hengivne S\u00f8n. Peder C. Christensen<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Hils min lille Broder og Lars Mikkelsen og Familie fra mig.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Ellen Kirstine og Christens skilsmisse 1874<\/span><\/div>\n
\u00c6gteskabets endelige forlis…<\/span><\/div>\n
Christen indser nu endeligt, at \u00e6gteskabet ikke stod til at rede. Han havde l\u00e6nge v\u00e6ret hanrej – og om ikke konen nu ogs\u00e5 havde f\u00e5et et barn med den gode Christian Fjeldgaard !<\/span><\/div>\n
Hvis han indgik frivilligt forlig med Ellen Kirstine om betingelserne for skilsmisse m\u00e5tte han vel give hende de 500 rigsdaler, som hun p\u00e5stod at v\u00e6re blevet lovet. Hun mente bestemt ogs\u00e5 at v\u00e6re berettiget til dem, men fik dem jo ikke med da hun i al hast rejste.<\/span><\/div>\n
Brev fra Ellen Kirstine<\/span><\/div>\n
I julem\u00e5neden 1871 havde Christen modtaget et vredt brev fra hende med trusler med b\u00e5l og brand. Hun skrev:<\/span><\/div>\n
Fremont, Nebraska i Nord Amerika, den 13 Dec. 1871<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Christen Christensen !<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Da jeg nu ved med Bestemthed, at du har solgt Eiendommen og faaet Pengene derfor, men du hidindtil endnu har fors\u00f8mt at tilsende mig den Part, som vi kom overens om, skulde tilh\u00f8re mig, saa tager jeg nu denne Leilighed, herved at opfordre dig, at tilsende foruden Ophold de 500 Rigsdaler, som du lovede at udbetale mig som min part af Eiendommen. Du maa erindre, at du indgik paa disse Betingelser i Pastor Bjerrings Paah\u00f8r.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Du maa ogsaa huske paa, at der er andre M\u00e6nd – saadan som Niels Markussen og Hans Frederik Brygger, som ved det samme, og som kjender dine Forhold der, ligesom dig selv. Du maa ogsaa huske paa, at jeg ikke er saa langt borte, at jeg jo kan faa at vide dine Foretagender og Opf\u00f8rsel, og da, som du ved, at jeg har Retten paa min Side, saa haaber jeg, at du ikke vil udhale med at sende mig den lille Part af det, som jeg selv har arbejdet for saavel som dig, saa at jeg derved skal blive tvungen til at gj\u00f8re dig den Besv\u00e6r og Omkostning, at have det inddreven igjennem Rettens H\u00e6nder, hvilket jeg sikkert skal gj\u00f8re.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Derfor gaa straks til Lars Mikkelsen og faa Pengene, og send dem til mig, eller jeg skal s\u00f8rge for, at baade du og han skal komme til at gj\u00f8re Rede for, hvorfor at du har overleveret Pengene til ham foruden nogen Obligation eller Papirer af nogen slags. Jeg haaber, at du vil se din egen Fordel i at undgaa disse Ubehageligheder.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Husk paa dine egne Forhold til en vis Person i de senere Aar. Opfyld dit L\u00f8fte, giv mig det lidet, som jeg forlanger og med Ret tilkommer, og undgaa Omst\u00e6ndigheder.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Send det i en Draft til Jens Andersen, Fremont, Nebraska.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Ellen Kjerstine Christensen<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Truslerne prellede af p\u00e5 Christen. Han havde jo et rigtigt godt kort p\u00e5 h\u00e5nden – nemlig trumfkortet – fordi han if\u00f8lge loven havde mulighed for at f\u00e5 bevilget skilsmisse ved dom, hvis det kunne bevises, at Ellen Kirstine rejst fra ham uden lovlig grund og tilladelse. Og ikke var vendt tilbage til ham de sidste 3 \u00e5r.<\/span><\/div>\n
I juridiske vendinger kaldtes det desertio malitiosa – eller p\u00e5 dansk: skurkagtig r\u00f8mning. Dette var st\u00e6rke ord, men hvis det kunne godtg\u00f8res, at hun var uberettiget deserteret, ville Christen kunne kr\u00e6ve skilsmisse uden at skulle tage hensyn til de 500 rigsdaler fra deres f\u00e6lles bo, som Ellen Kirstine mente at kunne tilkomme – hun ville ganske enkelt fortabe retten til dem.<\/span><\/div>\n
Men der skulle som sagt v\u00e6ret g\u00e5et 3 \u00e5r inden, Christen kunne g\u00f8re sig nogen forh\u00e5bning om at f\u00e5 bevilliget skilsmisse.<\/span><\/div>\n
Da tiden var inde i efter\u00e5ret 1872, lod Christen det meste af vinteren g\u00e5, f\u00f8r han i marts 1873 tog til S\u00e6by med sit andragende til herredsfogden, kammerjunker Adam Molkte om at beg\u00e6re skilsmisse. Alle hans hidtidige fors\u00f8g p\u00e5 at redde forholdet havde v\u00e6ret forg\u00e6ves – nu m\u00e5tte domstolen tale.<\/span><\/div>\n
Ellen Kirstine st\u00e6vnes<\/span><\/div>\n
Inden retten kunne tr\u00e6de i til, m\u00e5tte man have gjort Ellen Kirstine opm\u00e6rksom p\u00e5 Christens beg\u00e6ring – dette kunne kun ske ved en st\u00e6vning.<\/span><\/div>\n
Den 10. marts 1873 udf\u00e6rdigedes derfor den n\u00f8dvendige st\u00e6vning, som Christens sagf\u00f8rer, prokurator Emil Kjelgaard, via Udenrigsministeriet og ambassaden i Washington sendte til den danske vicekonsul i Omaha i Nebraska, der skulle tage de 30 engelske mil til Fremont for at fors\u00f8ge at finde Ellen Kirstine, s\u00e5 st\u00e6vningen kunne blive forkyndt for hende personligt.<\/span><\/div>\n
Heri blev hun anmodet om at give m\u00f8de p\u00e5 r\u00e5dhuset i S\u00e6by den f\u00f8rste torsdag i august 1874 – Ellen Kirstine havde alts\u00e5 godt et \u00e5r til at komme hjem, hvis hun selv ville tale sin sag. Hun skulle give m\u00f8de for \u201dSagsgivelse og Sigtelse at modtage\u201d. Og \u201dDom at lide<\/em><\/span>\u201d, som der stod.<\/span><\/div>\n
St\u00e6vningen l\u00f8d:<\/span><\/div>\n
Adam Frederik Molkte, Kammerjunker, Byfoged og Byskriver i S\u00e6by Kj\u00f8bstad, Herredsfoged og Herredsskriver i Dronninglund Herred, Ridder af Dannebrogen<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Gj\u00f8r vitterligt, at, da Christen Christensen Larsen af \u00d8sterled i Dronninglund Sogn og Herred for mig har andraget, at han – paa Grund af, at hans Hustru\u00a0Ellen Kirstine Christensen<\/strong>\u00a0i October Maaned 1869 er deserteret fra ham og med Jens Christian Jensen Fjeldgaard er rejst til Amerika, hvor hun endnu skal leve sammen med n\u00e6vnte\u00a0Jens Christian Jensen Fjeldgaard,<\/strong>\u00a0og hvor hun natten f\u00f8r Skj\u00e6rtorsdag 1871 skal have f\u00f8dt et Barn, – attraaer det mellem dem bestaaende \u00c6gteskab oph\u00e6vet ved Dom, saa at han kan indgaa nyt lovligt \u00c6gteskab -, saa indst\u00e6vnes herved bemeldte Ellen Kirstine Christensen, som nu bor i Fremondt, Newbraska i Nordamerika, til at m\u00f8de i Dronninglund Herreds ordinaire Ret – som var hendes V\u00e6rneting, da hun forlod Landet – paa Raadhuset i S\u00e6by den f\u00f8rste ordinaire Retsdag, fortiden Torsdag, i August Maaned 1874 Kl. 10, for der og da Sigtelse og Saggivelse at modtage, Documenter at se irettelagte, edelig Vidnesbyrd saavel som Citantens egen Forklaring at paah\u00f8re, samt dom at lide, hvorved Citanten forventer det Parterne imellemv\u00e6rende \u00c6gteskab oph\u00e6vet og sig kjendt berettiget til uden Hinder at indgaa anden \u00e6gteskabelig Forbindelse, som Indst\u00e6vnte paalagt at udrede Sagens Omkostninger – alt efter n\u00e6rmere Deduktion og Paastand inden Retten.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Forel\u00e6ggelse og Lavdag er ophavet ved Forordning af 3. Juni 1796<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Til Bekr\u00e6ftelse under min Haand og mit Embedssegl. By- og Herredsfogedkontoret i S\u00e6by, den 10. Marts 1873<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
A. Molkte<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
St\u00e6vningen kommer retur<\/span><\/div>\n
Det lykkedes bare aldrig at finde Ellen Kirstine i Fremont – hun var sporl\u00f8st forsvundet – Ingen i Fremont by kunne give oplysninger om hendes opholdssted. St\u00e6vningsdokumentet s\u00e5ledes sendt retur hele vejen til S\u00e6by med en f\u00f8lgeskrivelse skrevet den 16. juni 1873 fra Udenrigsministeriet, som kunne meddele, at den danske charg\u00e9 d\u2019affaire i Washington havde modtaget underretning fra den danske vicekonsul i Omaha om, at hun ikke var at finde i Fremont og, at man ikke havde kunne erfare noget om hendes opholdssted. – S\u00e5 var man lige vidt.<\/span><\/div>\n
Den danske lovgivning gav nu Christen en anden mulighed. Man kunne beskikke Ellen Kirstine en forsvarer til i hendes frav\u00e6r at f\u00f8re hendes sag – Og bekendtg\u00f8re st\u00e6vningen via den trykke presse.<\/span><\/div>\n
Ny st\u00e6vning<\/span><\/div>\n
Christen besluttede derfor i samr\u00e5d med sagf\u00f8rer Kjelgaard og herredsfogden at st\u00e6vne Ellen Kirstine gennem de danske dagblade, s\u00e5 det retlige grundlag for en rettergang og domsafsigelse kunne v\u00e6re p\u00e5 plads, og torsdag den 10. juli 1873 kunne Bolleskovs beboere l\u00e6se f\u00f8lgende i bl.a. Aalborg Stiftstidende:<\/span><\/div>\n
St\u00e6vningen i Aalborg Stiftstidende<\/span><\/div>\n
Hvis man ikke vidste det i forvejen, s\u00e5 fik man det her at se sort p\u00e5 hvidt – Hvad Jens Christians familie og is\u00e6r Ane Margrethe m\u00e5tte f\u00f8le og t\u00e6nke er vist ikke sv\u00e6rt at forestille sig.<\/span><\/div>\n
P\u00e5 grund af omst\u00e6ndighederne havde man ikke set nogen grund til at forhale sagen yderligere – Ellen Kirstine kom nok ikke hjem alligevel – og man havde derfor fremrykket det f\u00f8rste retsm\u00f8de og berammet det til allerede i november samme \u00e5r, som man kunne l\u00e6se i st\u00e6vningen i avisen.<\/span><\/div>\n
Ellen Kirstine l\u00e6ste af gode grunde jo ikke st\u00e6vningen og p\u00e5 den berammede dag, torsdag den 6. november 1873 gik skilsmisseretssagen endelig i gang uden Ellen Kirstines medvirken. Som forsvarer havde amtmand Wedell-Wedellsborg i Hj\u00f8rring i hendes frav\u00e6r beskikket prokurator Andreas Buntzen L\u00f8gstrup i Frederikshavn til at forsvare hendes sag – st\u00e6vningen var derfor ogs\u00e5 blevet forkyndt for ham personligt p\u00e5 hans bop\u00e6l, som reglerne foreskrev.<\/span><\/div>\n
F\u00f8rste retsm\u00f8de den 6. november 1873<\/span><\/div>\n
Nu skulle slaget st\u00e5. P\u00e5 Dronninglund Herreds tinghus i S\u00e6by den f\u00f8rste ordin\u00e6re retsdag i november – 6. november 1873 – satte man hinanden st\u00e6vne f\u00f8rste gang for at f\u00e5 pr\u00f8vet sagen.<\/span><\/div>\n
Tilstede var prokurator L\u00f8gstrup som den frav\u00e6rende Ellen Kirstines beskikkede forsvarer. Christens sagf\u00f8rer Kjelgaard var blevet forhindret og havde sendt sin fuldm\u00e6gtig, Petersen i stedet for til f\u00f8re sagen. Og selvf\u00f8lgelig var Christen selv m\u00f8dt op.<\/span><\/div>\n
Under m\u00f8det blev der henvist til, at der efter m\u00f8det ville blive holdt s\u00e6rskilt tingvidnem\u00f8de, hvor man havde indkaldt nogle af Christens og Ellen Kirstines naboer som vidner til hj\u00e6lpe med at belyse sagen.<\/span><\/div>\n
Fuldm\u00e6gtig Petersen gjorde rede for sagens omfang ved af freml\u00e6gge alt, hvad der indtil dato var fremkommet og sket i sagen. Blandt dokumenterne, som blev fremlagt i retten, var brevene fra Peder Christian. Og det vrede brev fra Ellen Kirstine til Christen, hvor hun truede med retssag, hvis hun ikke fik sine penge.<\/span><\/div>\n
Christen blev derefter bedt om at redeg\u00f8re for hele forl\u00f8bet. Referatet af redeg\u00f8relsen blev f\u00f8rt til protokols:<\/span><\/div>\n
\u201dDen 6. November 1873 fremstod Sags\u00f8ger, Huusmand Christen Christensen Larsen af \u00d8sterledhuus, der forklarer, at han den 20. November 1852 blev gift med Ellen Kirstine Christensen, med hvem han derefter levede i stadigt \u00c6gteskab og avlede 3 B\u00f8rn, hvilke det yngste er 5 \u00bd Aar gammel. Under sit \u00c6gteskab havde Sags\u00f8ger gjentagne Gange Grund til at antage, at hans Hustru var ham utro, hvilket han bebrejdede hende, og gav dette Anledning til, at hans Kone 1869 forlangte at blive skilt fra ham. De m\u00f8dte f\u00f8rst til geistlig M\u00e6gling hos Sognepr\u00e6sten for Dronninglund Sogn, og derefter for Forligskommission\u00e6ren i Hjallerup Kro for at vedtage Vilkaarene for Skilsmissen, saafremt Kommissionsm\u00e6gling ikke f\u00f8rte til, at \u00c6gteskabet ikke blev fortsat.<\/span><\/div>\n
Sags\u00f8ger vilde imidlertid i M\u00f8det ved Forligelseskommissionen ikke give sit Samtykke til \u00c6gteskabets Oph\u00e6velse, idet han endnu i nogen tid vilde pr\u00f8ve, om hans Kone vilde v\u00e6re ham tro under Forts\u00e6ttelsen af deres \u00e6gteskabelige Samliv. Efter M\u00f8det for Forligskommissionen, hvilket fandt Sted Dagen f\u00f8r Hjallerup Marked, October 1869, fulgte hans Hustru ikke med Hjem til \u00d8sterledhuus. Og ved han ikke, hvor hun tog Ophold.<\/span><\/div>\n
Nogle Dage senere saa han, at hans Hustru var nede hos hans Nabo, Niels Marcussen, hvorfor han gjorde Fors\u00f8g paa at faa hende i Tale, men hun vilde ikke indlede sig med ham. Efter den Tid har han ikke set hende, hvorimod han rygtevis har erfaret, at hun den 9. eller 10. October 1869 reiste til Amerika med Jens Christian Jensen Fjeldgaard.<\/span><\/div>\n
Sags\u00f8ger har ogsaa senere fra Amerika faaet et Brev fra sin Kone, hvilke er fremlagt under Sagens Acter. Han fastholder paa det bestemteste, at hans Hustru uden hans Villie og vidende til den angivne Tid er rejst bort fra ham.<\/span><\/div>\n
Derefter blev Christen taget i forh\u00f8r af Ellen Kirstines forsvarer, prokurator L\u00f8gstrup.<\/span><\/div>\n
Han ville vide om den mand, som Ellen Kirstine var rejst til Amerika sammen med, var den samme, som hun havde st\u00e5et i utugtigt forhold. Christen kunne bekr\u00e6fte, at det var en og samme person – Jens Christian.<\/span><\/div>\n
Derefter blev Christen bedt om at redeg\u00f8re for, hvor Ellen Kirstine kunne havde f\u00e5et penge til rejsen fra. Hvortil Christen svarede, at han i al fald ikke havde give hende penge, men at han antog, at den mand – alts\u00e5 den gode Christian Fjeldgaard, som hun var rejst sammen med, havde betalt billetten.<\/span><\/div>\n
L\u00f8gstrup var ogs\u00e5 nysgerrig efter at vide, om Christen havde f\u00e5et breve fra Ellen Kirstine, hvortil Christen kunne fort\u00e6lle, at\u00a0\u201dhan havde haft 2 Breve fra sin Kone, siden hun kom til Amerika. Det f\u00f8rste Brev tilskrev hun ham kort efter hendes Ankomst til Nordamerika, men dette Brev, paa hvilket han svarede, at han ikke vilde brevm\u00e6gle med hende, har han ikke kunde finde. Hun omtalte der sin Reise, men ellers indeholdt det intet af Betydenhed. Det andet Brev, han havde modtaget, er det af sin tidligere om forklarende, der er vedlagt Sagens Akter.\u201d<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Videre kunne Christen fort\u00e6lle, at han til forskellige tider havde modtaget breve, dels fra sine 2 \u00e6ldste b\u00f8rn, der i 1870 afrejste til Nordamerika, dels fra en mand ved navn Jens Andersen, i hvilke breve Ellen Kirstine var blevet omtalt. Af brevene fra b\u00f8rnene var de 2 tidligere n\u00e6vnte fra Peder Christians breve hjem til Christen, som sagt ogs\u00e5 fremlagte i retten.<\/span><\/div>\n
Forh\u00f8ret sluttede med, at Christen kunne fort\u00e6lle, Ellen Kirstine ikke tog nogle af b\u00f8rnene med til Amerika, og at det yngste barn, Jens Martinus nu var sat i pleje hos fremmede.<\/span><\/div>\n
Hermed sluttede det f\u00f8rste retsm\u00f8de. N\u00e6ste m\u00f8de blev berammet til den 27. november 1873.<\/span><\/div>\n
Tingvidnem\u00f8det samme dag….<\/span><\/div>\n
For at f\u00e5 sandsynliggjort, om Christen havde ret i sine p\u00e5stande og om der var d\u00e6kning for skilsmissebevilling inden for lovens rammer om desertion malitiosa, havde Kjelgaard indvarslet til det n\u00e6vnte s\u00e6rskilte tingsvidneretsm\u00f8de samme dag – den 6. november 1873 -, hvor naboerne Niels Marcussen, Nicolai Winther, Niels Peter Lund (Sindahlsen) og Jens Christian Christensen i Meisig var indst\u00e6vnet.<\/span><\/div>\n
Vidnerne blev \u201dformanet til Sandhed under Eds Tilbud\u201d at svare p\u00e5 om de kendte sagens parter, og alle kunne bekr\u00e6fte, at de kendte Christen Christensen Larsen og hans bortdragne hustru, Ellen Kirstine.<\/span><\/div>\n
Kjelgaard, der jo ikke var m\u00f8dt personligt, men havde sendt sin fuldm\u00e6gtig Petersen, ville ogs\u00e5 vide, hvor lang tid de havde v\u00e6ret naboer til Christen. Niels Peter Lund kunne ikke n\u00f8jagtig huske, hvor lang tid de havde v\u00e6ret naboer, men det havde v\u00e6ret en del \u00e5r. De \u00f8vrige 3 kunne fort\u00e6lle, at de havde v\u00e6ret naboer til Christen siden 1863, alts\u00e5 ca. 10 \u00e5r. Og kunne endvidere fort\u00e6lle, at Christen al den tid havde opholdt sig i \u00d8sterled.<\/span><\/div>\n
Derefter blev de spurgt om, de var bekendt med, at Ellen Kirstine i oktober 1869 eller i al fald for over 3 \u00e5r siden var rejst fra Christen – og om det var sandt, at hun efter sigende skulle v\u00e6re rejst til Amerika med en tredjemand.<\/span><\/div>\n
Niels Marcussen kunne bekr\u00e6fte, at det var sandt. Jens Meisig huskede ikke helt dag og m\u00e5ned, men at det i al fald var for over 3 \u00e5r siden. Nicolai Winther og Niels Peter Lund huskede heller ikke n\u00f8jagtig tiden, men kunne begge fort\u00e6lle, at det var mere end 3 \u00e5r siden.<\/span><\/div>\n
Efterf\u00f8lgende blev vidnerne spurgt om, de kunne bevidne, at Ellen Kirstine ikke siden var vendt tilbage til \u00d8sterled, og om det var sandt, at hun efter rygtet stadig skulle opholde sig i Amerika. Det bekr\u00e6ftede de alle, var sandt.<\/span><\/div>\n
Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om Christen havde opf\u00f8rt sig s\u00e5dan over for Ellen Kirstine, at hun skulle have grund til at rejse fra ham, svarede Jens Meisig at han mangfoldige gange havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i \u00d8sterledhus, medens Ellen Kirstine var hjemme, men havde aldrig h\u00f8rt et ondt ord imellem dem. Det samme kunne Niels Peter Lund og Nicolai Winter fort\u00e6lle. Niels Marcussen svarede, at Christen efter hans overbevisning ikke havde givet Ellen Kirstine anledning til hendes r\u00f8mning.<\/span><\/div>\n
Til sidst blev vidnerne spurgt, om de kunne bekr\u00e6fte, at Christen b\u00e5de f\u00f8r men ogs\u00e5 efter, at Ellen Kirstine forlod ham, vedvarende havde levet anst\u00e6ndigt. Alle fire kunne fort\u00e6lle, at de ikke havde erfaret andet end, at han havde holdt sig \u00e6rlig og vel.<\/span><\/div>\n
Dermed sluttede tingvidnet.<\/span><\/div>\n
Nicolai Winters og l\u00e6rer Jens Peter Kappels cadeau til Christen<\/span><\/div>\n
De mundtlige vidneforklaringer under m\u00f8det var i og for sig tilstr\u00e6kkelige i sagen, men Christen havde alligevel form\u00e5et Nicolai Winther og l\u00e6rer Jens Peter Kappel i \u00d8sterled Skole til at udstede en skriftlig erkl\u00e6ring om, at han var et s\u00e6deligt menneske – denne attest blev fremlagt under det f\u00f8rste retsm\u00f8de:<\/span><\/div>\n
Attest<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
\u201dPaa Opfordring af Christen Christensen Larsen af \u00d8sterled skulle Undertegnede med Forn\u00f8ielse attestere, at Christen Christensen Larsen, hvis Hustru i \u00d8sterled i October 1869 forlod ham for med en anden Mand at reise til Amerika, har baade under sit Samliv med sin Hustru, som og specielt under dennes Frav\u00e6relse erhvervet sig almindelig Anerkjendelse for sin s\u00e6delige Vandel, hvilket vi herved med fuldkommen Overbevisning tvende attestere\u201d.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
\u00d8sterled, d. 2. October 1873 N. Winther J. P. Kappel, L\u00e6rer<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Retsm\u00f8de den 27. november 1873<\/span><\/div>\n
Tre uger efter det f\u00f8rste retsm\u00f8de var der igen m\u00f8de i retten i S\u00e6by. Denne gang blev ganske kort, idet Kjelgaard fremlagde vidneforklaringerne fra tingvidnem\u00f8det den 6. november og ud fra disse fremlagde han en skriftlig redeg\u00f8relse, hvor han fandt det tilstr\u00e6kkeligt godtgjort, at Christen var berettiget til skilsmisse, alene p\u00e5 grund af Ellen Kirstines uberettigede bevisliggjorte r\u00f8mning.<\/span><\/div>\n
Han fandt det ogs\u00e5 tilstr\u00e6kkeligt bevist, at Christen b\u00e5de f\u00f8r og efter sin hustrus r\u00f8mning havde nydt stor anerkendelse blandt folk for sin \u201ds\u00e6delige Vandel\u201d, og at han p\u00e5 ingen m\u00e5der kunne have givet Ellen Kirstine anledning til at forlade ham.<\/span><\/div>\n
Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om Ellen Kirstines utroskab p\u00e5pegende Kjelgaard, at det i og for sig var uden betydning, om det var bevist eller ej, fordi r\u00f8mningen alene var nok til, at hans klient kunne opn\u00e5 den kr\u00e6vede skilsmisse. – Bevis p\u00e5 \u201dhorbr\u00f8den<\/em><\/span>\u201d var formentlig derfor overfl\u00f8dig, mente Kjelgaard.<\/span><\/div>\n
Til slut nedlagde han p\u00e5stand om, at \u00e6gteskabet burde oph\u00e6ves, og at Christen blev kendt berettiget til uden hindring, at indg\u00e5 en anden \u00e6gteskabelig forbindelse. Og at Ellen Kirstine skulle p\u00e5l\u00e6gges \u201dat udrede Sagens Omkostninger – derunder 10 Rigsdaler 3 Mark 4 Skilling for St\u00e6vningens Indrykkelse i Aviserne – skadesl\u00f8s eller i al Fald noget tilstr\u00e6kkeligt.\u201d<\/span><\/div>\n
Herved blev m\u00f8det h\u00e6vet..<\/span><\/div>\n
L\u00f8gstrups forsvar af Ellen Kirstine – nyt tingvidnem\u00f8de<\/span><\/div>\n
Ellen Kirstines forsvarer, prokurator L\u00f8gstrup havde ikke mange kort at spille med. Sagens udfald var p\u00e5 mange m\u00e5der indlysende p\u00e5 forh\u00e5nd, men hvis han kunne finde bevis p\u00e5, at Christen p\u00e5 en eller anden m\u00e5de havde behandlet Ellen Kirstine d\u00e5rligt, havde han m\u00e5ske en chance for at vende sagen til hendes fordel. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om de manglende rejsepengene og det, at Jens Christian mentes at have betalt billetterne, havde i den grad sv\u00e6kket L\u00f8gstrups forsvar af Ellen Kirstine.<\/span><\/div>\n
Han bad derfor retten om et nyt tingvidnem\u00f8de. Foruden vidnerne fra f\u00f8rste tingvidnem\u00f8de blev ogs\u00e5 Niels Marcussens kone, Ane Marie Madsdatter indst\u00e6vnet til at give m\u00f8de den 29. januar 1874 i S\u00e6by. Det kunne jo v\u00e6re, at hun havde noget at fort\u00e6lle, og som Ellen Kirstine havde betroet hende kvinde og kvinde imellem. Ane Marie var h\u00f8jst sandsynligt en af de allersidste Ellen Kirstine havde talt med inden afrejsen.<\/span><\/div>\n
M\u00f8det blev i midlertidig udsat 14 dage dels fordi der var sket fejl ved indvarslingen af et par af vidnerne, dels fordi Ane Marie var s\u00e5 syg og svag, at hun ikke kunne tage turen til S\u00e6by.<\/span><\/div>\n
Da man samledes igen et par uger senere – den 12. februar – var Ane Marie heller ikke denne gang m\u00f8dt, men Niels Marcussen medbragte en erkl\u00e6ring fra 5 naboer og pastor Bang Bierring om, at hun var s\u00e5 svagelig, at det efter deres formening ville v\u00e6re\u00a0\u201dhende en Umulighed at komme tilstede som St\u00e6vnevidne paa S\u00e6by Raadhus, den 12. Februar d.A., – og da Niels Marcussen er en Mand i fattige Kaar, der ikke har haft Raad til at s\u00f8ge nogen videre L\u00e6gehj\u00e6lp for sin Hustru temmelig vist uhelbredelige Svaghed, og L\u00e6geattest saaledes vil v\u00e6re ham bekostelig, tage vi ikke i Bet\u00e6nkning paa Mandens Opfordring at medgive ham disse Linier.\u201d<\/em><\/span>\u00a0og Bang Bierring tilf\u00f8jede at\u00a0\u201d Niels Marcussens Kone er meget svagelig og vil efter mit Skj\u00f8n ikke ret vel kunne taale en Reise til S\u00e6by.\u201d<\/em><\/span>\u00a0( Note: Helt d\u00f8dssyg m\u00e5tte Ane Marie ikke have v\u00e6ret, for hun d\u00f8de f\u00f8rst 7 \u00e5r senere, den 11. november 1881 ! )<\/span><\/div>\n
Der kom intet nyt frem under m\u00f8det, og Niels Marcussen bem\u00e6rkede desuden, at hans kone, Ane Marie overfor ham havde erkl\u00e6ret, at hun aldrig har h\u00f8rt at\u00a0\u201dChristen Christensen har givet sit Minde til, at hans Kone rejste bort.\u201d<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Med dette forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at finde argumenter til forsvar for Ellen Kirstine bad L\u00f8gstrup tingvidnet sluttet.<\/span><\/div>\n
Retsm\u00f8de den 26. februar 1873<\/span><\/div>\n
P\u00e5 et retsm\u00f8de den 26. februar fremlagde L\u00f8gstrup nu skriftligt sin argumentation og sine p\u00e5stande.<\/span><\/div>\n
Han havde i\u00f8vrigt v\u00e6ret noget utilfreds med, at han ikke havde v\u00e6ret lovligt indvarslet til at p\u00e5h\u00f8re vidneforklaringerne under det f\u00f8rste tingvidnem\u00f8de den 6. november, men havde ellers samtykket til afviklingen m\u00f8det, hvorfor Kjelgaard t\u00f8rt havde bem\u00e6rket, at han i s\u00e5 fald burde have tyet til en afvisningsp\u00e5stand af selve m\u00f8det, hvis han ellers mente det alvorligt med den manglede indvarsling.<\/span><\/div>\n
Kjelgaard og L\u00f8gstrup havde benyttet flere lejligheder til at strides om dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, men ved et skriftligt indl\u00e6g op til m\u00f8det her den 26. februar havde L\u00f8gstrup endelig lagt l\u00e5g p\u00e5 ordkl\u00f8veriet ved at sl\u00e5 fast, at han egentlig ikke havde nogen indsigelse mod den manglende varsling –\u00a0\u201duden al hensyn til Citantens utidige snak\u201d<\/em><\/span>\u00a0som L\u00f8gstrup formulerede sig om Christen.<\/span><\/div>\n
Midt i alle formaliteterne dykkede dette pudsige lille billede af Christen op: Han kunne v\u00e6re lidt af et snakkehoved !<\/span><\/div>\n
N\u00e5, men tilbage til selve sagen. L\u00f8gstrup ridsede realiteterne op, som han s\u00e5 dem: Desertio malitiosa – ondsindet r\u00f8mning – kr\u00e6vede, at den \u201dflygtede\u201d alene og uberettiget skulle have oph\u00e6vet samlivet og forladt \u00e6gtef\u00e6llen. Christen havde jo selv tidligere forklaret, at de havde v\u00e6ret hos forligskommiss\u00e6ren, for at aftale vilk\u00e5rene for en skilsmisse, og L\u00f8gstrup p\u00e5pegede, at i og med at \u00e6gtef\u00e6llerne allerede var i skilsmisseforhandlinger, da Ellen Kirstine forlod landet, bevisliggjorde at Ellen Kirstine ikke kunne beskyldes for alene at have \u00e5rsag til samlivets forlis. Ved at have v\u00e6ret indstillet p\u00e5 skilsmisse havde Christen indirekte givet sin \u201dtilladelse\u201d til, at Ellen Kirstine var rejst. .<\/span><\/div>\n
Ogs\u00e5 det, at hun straks efter ankomsten til Amerika havde skrevet til Christen, men at han havde meddelt hende, at han ikke \u00f8nskede, at de brevm\u00e6glede, talte til Ellen Kirstines forsvar, mente L\u00f8gstrup.<\/span><\/div>\n
Han holdt derefter fast p\u00e5, at det egentlig var uenighed om udbetaling af de 500 rigsdaler, som Christen skulle havde lovet, som forhindrede, at de blev enige om skilsmissebetingelser under m\u00f8det hos forligskommissionen.<\/span><\/div>\n
Og protesterede derfor imod, at Ellen Kirstines r\u00f8mning kunne betragtes som ondsindet og uberettiget, og p\u00e5stod hende fortiden frifunden for tiltalen og ikke Ellen Kirstine, men derimod Christen p\u00e5lagt at betale sagens omkostninger.<\/span><\/div>\n
Med dette indl\u00e6g sluttede dette retsm\u00f8de.<\/span><\/div>\n
Retsm\u00f8de den 19. marts 1874 – Kjelgaards forsvar af Christen<\/span><\/div>\n
Man var nu n\u00e5et til midten af marts m\u00e5ned og tovtr\u00e6kkeriet mellem Kjelgaard og L\u00f8gstrup fortsatte.<\/span><\/div>\n
Med et skriftligt indl\u00e6g afviste Kjelgaard rigtigheden i, at Christen skulle have lovet Ellen Kirstine penge. Det var ganske usandt – og vedkom for\u00f8vrigt ikke den n\u00e6rv\u00e6rende sag.<\/span><\/div>\n
Det var heller ikke rigtigt, at det skulle v\u00e6re uenighed om Ellen Kirstines eventuelle andel i f\u00e6llesboet p\u00e5 500 rigsdaler, som forhindrede en aftale om skilsmissebetingelserne. Men at det derimod udelukkende var Christens \u00f8nske om mere tid til at fors\u00f8ge at rede \u00e6gteskabet, som var grunden:<\/span><\/div>\n
Min \u00e6rede Modparts Anbringende om, at Sags\u00f8ger har lovet Indst\u00e6vnte 500 Rigsdaler er urigtigt og vedkommer i al Fald ikke n\u00e6rv\u00e6rende Sag. Det er ogsaa urigtigt, at det var Udbetaling af 500 Rigsdaler eller noget andet Bel\u00f8b af Citanten som Indst\u00e6vntes Boeslod, der i sin tid hindrede Foreningen om Skilsmissevilkaarene. Grunden til at \u00c6gtefolkene hos Forligskommissionen ikke forenedes om Separationsvilkaarene, var tv\u00e6rtimod den, at Manden vilde, at Konen skulde leve med ham endnu i 14 Dage, for at det kunde fors\u00f8ges, om den \u00e6gteskabelige Lykke ikke vilde blive gjenoprettet if\u00f8lge Citantens Forklaring og den vedlagte Erkl\u00e6ring fra Forligsm\u00e6gler M\u00f8ldrup af 11. i dennes.<\/span><\/div>\n
Som dokumentation fremlagde Kjelgaard den n\u00e6vnte erkl\u00e6ring fra forligsm\u00e6gler Simon M\u00f8ldrup:<\/span><\/div>\n
Aar 1869, den 5te October, fremstod Husmand Christen Christensen Larsen, \u00d8sterledhus tilligemed sin Hustru for Forligskommissionen for at tr\u00e6ffe en Overenskomst om Skilsmisse. Manden vilde ingen Forlig indgaa den Dag, men vilde, at Konen skulde leve med ham endnu i 14 Dage, for at pr\u00f8ve om de ikke kunde vedblive at leve sammen. Dette vilde Konen ikke, og dermed aftraadte de.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Mariasminde, d. 11\/3 1874<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
S. M\u00f8ldrup, Forligsm\u00e6gler for Hj\u00f8rring Amts 7de Kreds<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Prokurator Kjelgaards indl\u00e6g sluttede med at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at Niels Marcussen havde erkl\u00e6ret, at han var overbevist om, at Christen aldrig nogen sinde havde tilladt Ellen Kirstines bortrejse. Og m\u00e5tte derfor tilbagevise L\u00f8gstrups ubef\u00f8jede information.<\/span><\/div>\n
Allersidst afviste Kjelgaard sin modparts p\u00e5stand om Ellen Kirstines frifindelse fortiden – og fandt i\u00f8vrigt formuleringen \u201dFrifindelse for Tiden\u201d v\u00e6rende af en ganske ukendt art frifindelse i dansk retspleje.<\/span><\/div>\n
Kjelgaard holdt fast ved sin p\u00e5stand om, at Christen var berettiget til skilsmissebevilling og Ellen Kirstine d\u00f8mt til at betale retssagens omkostninger. Alene udfra \u201ddesertio malitiosa\u201d – begrebet.<\/span><\/div>\n
S\u00e5dan sluttede dette m\u00f8de.<\/span><\/div>\n
Dom at lide….<\/span><\/div>\n
Torsdag, den 30. april 1874 m\u00f8dte retten endelig for at afslutte sagen, og der blev afsagt dom – ikke overraskende til Christens fordel. Der er nok ingen tvivl om, at Ellen Kirstine ogs\u00e5 \u00f8nskede skilsmisse, men i selve retssagen trak hun alligevel det korteste str\u00e5, alene fordi hun var rejst uden Christens samtykke og uden lovlig grund. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om de lovede 500 rigsdaler tillagde retten ingen betydning. Hun havde fortabt sin mulighed for at f\u00e5 dem. Christen gik sin skilsmisse med tilladelse til at gifte sig igen, og Ellen Kirstine blev derimod p\u00e5lagt at betale sagens omkostninger. Retten sluttede med, at man besluttede, at processens omkostninger blev oph\u00e6vet og sal\u00e6ret til Ellen Kirstines forsvarer betalt af det offentlig, da der nok ingen udsigt var til at man kunne f\u00e5 inddrevet udgifterne hos Ellen Kirstine. Alle pr\u00e6misserne holdt hele retssagen igennem og den endelige dom blev afsagt og indf\u00f8rt i domprotokollen :<\/span><\/div>\n
\u00c5r 1874, torsdag den 30. april blev inden Dronninglund Herreds ordin\u00e6re ret i sagen:<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Husmand Christen Christensen Larsen<\/em><\/strong><\/span><\/span><\/div>\n
contra<\/strong><\/em><\/span><\/span><\/div>\n
hans hustru Ellen Kirstine Christensen<\/strong><\/em><\/span><\/span><\/div>\n
afsagt s\u00e5dan Dom:<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Under n\u00e6rv\u00e6rende Sag har Citanten, Huusmand Christen Christensen Larsen af \u00d8sterledhuus i Dronninglund Sogn paastaaet det mellem ham og Indst\u00e6vnte hans Hustru, Ellen Kirstine Christensen den 20. November 1852 indgaaet \u00c6gteskab oph\u00e6vet saaledes, at Citanten kjendes berettiget til uden Hinder at indgaa en anden \u00e6gteskabelig Forbindelse, hvilken Paastand han har begrundet paa, at Indst\u00e6vnte i October Maaned 1869 uden hans Samtykke og uden lovlig Grund har forladt ham og begivet sig til Amerika. Tillige har Citanten paastaaet, Indst\u00e6vnte tilsigtet at udrede sagens Omkostninger, derunder 10 Rigsdaler 3 Skilling for St\u00e6vningens Indrykkelse i Aviserne – skadesl\u00f8st eller noget andet tilstr\u00e6kkeligt.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Indst\u00e6vnte har ikke givet M\u00f8de efter den under 7 Juli s.A. udtaget St\u00e6vning ved hvis Bekjendtg\u00f8relse, der er forholdt overeenstemmende med Forordning 1 Sep. 1838 paragraf 9, hvorimod den for hende beskikkede Sagf\u00f8rer, Prokurator L\u00f8gstrup har paastaaet Indst\u00e6vnte frifunden for Citantens tiltale og Citanten paalagt at udrede Sagens Omkostninger efter Reglerne for beneficerede Sager, hvorfor han har paastaaet tilkjendt Salaier.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Med sit M\u00f8de i Retten har Citanten under Eds Tilbud forklaret, at da hans Hustru som F\u00f8lge af, at han, der havde Grund til at antage, at hun var ham utro, bebreidede hende dette, i 1869 forlangte Skilsmisse, m\u00f8dte da til M\u00e6gling f\u00f8rst hos vedkommende Sognepr\u00e6st og derefter, i den Hensigt at vedtage Vilkaarene for Skilsmissen hos Forligscommissionen, ved hvilket sidste M\u00f8de han imidlertid ikke vilde give sit samtykke til \u00c6gteskabets Oph\u00e6velse, idet han endnu i 14 Dage vilde pr\u00f8ve, om den \u00e6gteskabelige Lykke kunde genoprettes.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Efter M\u00f8det fulgte hans Hustru ikke hjem med ham til \u00d8sterledhuus, og han erfarede ikke, hvor hun tog afsted. Nogle Dage efter saae han, at hun var hos hans Nabo, hvorfor han gjorde Fors\u00f8g paa at faa hende i Tale, men hun vilde ikke indlade sig med ham. Efter den tid har han ikke seet hende, hvorimod han rygteviis har erfaret, at hun den 9. eller 10. Octbr. 1869 er med en Trediemand reist til Amerika, hvorfra han har medtaget 2 Breve fra hende. Citanten, der ikke har forstrakt sin Hustru med Reisepenge, har paa det Bestemteste fastholdt, at hun uden hans Vidende og Villie til den angivne Tid er reist bort fra ham. Ved et paa foranledning af Citanten den 6. Nov. s.A .optaget Tingsvidne, under hvilket 4 af hans Naboer have aflagt edeligt Vidnesbyrd, er det godtgjort, at Indst\u00e6vnte for over 3 Aar siden har forladt Citanten og begivet sig bort fra Sognet, samt, at hun efter sigende er reist til Amerika med en ust\u00e6vnet Trediemand.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Derfor have samtlige Vidner bekr\u00e6ftet, at de intet have erfaret om, at Indst\u00e6vnte siden er vendt tilbage til sin Mand, at Citanten efter deres Overbevisning ikke har gjort sin Hustru Aarsag til hendes Desertion, og at de ikke have erfaret andet end, at Citanten ikke blot f\u00f8r, men ogsaa efterat Indst\u00e6vnte forlod ham, har levet og holdt sig \u00e6rlig og vel. Et af de n\u00e6vnte Vidner, Huusmand Niels Marcussen har tillige under et af Prokurator L\u00f8gstrup foranlediget Tingsvidne udsagt, at efter dets bedste Overbevisning har Citanten ingensinde givet sit Minde eller Samtykke til Indst\u00e6vntes Afreise.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Til Styrke for den nedlagte Paastand om Frifindelse har Prokurator L\u00f8gstrup gjort g\u00e6ldende, at der ikke fra Indst\u00e6vntes Side foreligger desertis malitiosa og n\u00e6rmere begrundet dette med at henvise deels til Citantens Forklaring om de M\u00e6lingsfors\u00f8g, der i sin Tid ere fortagne med Hensyn til den af Indst\u00e6vnte attraaede Skilsmisse dels til, at Citanten efter hans Hustrus Ankomst til Amerika har modtaget 2 Breve fra hende, og at det af eet af disse, som er fremlagt, skal fremgaa, at Citanten har lovet hende 500 Rigsdaler.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Men lige som disse Omst\u00e6ndigheder – selv afseet fra, at Citanten har ben\u00e6gtet at have lovet Indst\u00e6vnte 500 Mark – ikke skj\u00f8nnes i og for sig at kunne till\u00e6gges nogen afg\u00f8rende Betydning, saaledes maae der ved Citanten forber\u00f8rte Forklaring i Forbindelse med Vidnernes Udsagn ansees tilveiebragt, at efter Omst\u00e6ndighederne tilstr\u00e6kkelig Beviis for, at Indst\u00e6vnte uden skjellig Aarsag og uden Samtykke af hendes Mand har forladt denne for over 3 Aar siden. Da Citanten nu tillige med Vidneforklaringerne saa vel som ved en af tvende paalidelige M\u00e6nd udstedt Attest har godtgjort, at han siden Indst\u00e6vnte forlod ham, har f\u00f8rt en s\u00e6delig Vandel, vil hans Paastand om \u00c6gteskabets Oph\u00e6velse i medf\u00f8r af Lov 3-16-15-2 No.1 – v\u00e6re at tage til f\u00f8lge.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Processens Omkostninger findes efter Omst\u00e6ndighederen at burde oph\u00e6ves og vil det Indst\u00e6vntes beskikkende Sagf\u00f8rer, Prokurator L\u00f8gstrup, hvis Sagf\u00f8relse har v\u00e6ret forsvarlig, tilkommende Salair, der bestemmes til 10 Mark, v\u00e6re at udrede af det Offentlige.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Overtr\u00e6delse af Lovgivningen om det stemplede Papirs Brug har under Sagen ikke fundet Sted.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Thi kendes for Ret:<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Det imellem Citanten, Huusmand Christen Christensen Larsen af \u00d8sterledhuus, Dronninglund Sogn og Indst\u00e6vnte hans Hustru Ellen Kirstine Christensen indgangne \u00c6gteskab b\u00f8r v\u00e6re oph\u00e6vet, saaledes, at det ikke skal v\u00e6re Citanten til Hinder for Indg\u00e5else af andet \u00c6gteskab.<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Processens Omkostninger oph\u00e6ves<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
I Salair till\u00e6gges Prokurator L\u00f8gstrup 10 Rdl. af det Offentlige<\/em><\/span><\/span><\/div>\n
Christen var nu en fri mand og intet kunne nu forhindre ham i at finde sig en ny kone. I 1877 giftede han sig s\u00e5ledes med g\u00e5rdmandsenken Ane Margrethe Jensdatter p\u00e5 Lemb Mark i Hellevad sogn, og han og den nu efterh\u00e5nden 9-\u00e5rige Jens Martinus flyttede derefter ind p\u00e5 g\u00e5rden hos Ane Margrethe og hendes yngste s\u00f8n, Ingvardt.<\/span><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fort\u00e6llinger fra Vendsyssel Historien om min tipoldefar Jens Chr. Jensen Fjeldgaard Flugten til Nebraska skrevet af:\u00a0S\u00f8ren Christian Bentzen. DETTE ER KUN ET UDKAST OG EN DEL AF HISTORIEN – Der kommer meget mere om min tipoldefar, Christian Fjeldgaard, der blev s\u00e5 grundig forelsket i husmandskonen Ellen Kirstine Christensdatter, og sammen med hende flugtede til USA. … L\u00e6s videre “Flugten til Nebraska”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-46016","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46016","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46016"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46016\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46017,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46016\/revisions\/46017"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46016"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46016"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46016"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}