{"id":45689,"date":"2024-11-24T23:00:43","date_gmt":"2024-11-24T22:00:43","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45689"},"modified":"2024-12-11T06:58:44","modified_gmt":"2024-12-11T05:58:44","slug":"en-samling-historier-fra-jammerbugt-kommune","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45689","title":{"rendered":"En samling historier fra Jammerbugt Kommune"},"content":{"rendered":"

Historier\u00a0\u00a0fra Jammerbugt Kommune<\/strong><\/h3>\n

=========================================<\/p>\n

Mine bekendte i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/h3>\n

Fortalt af \u201dDen gamle isenkr\u00e6mmer fra Pandrup\u201d den 90\u00e5rige B\u00f8rge M\u00f8ller, <\/sub>forfatter til adskillige sp\u00e6ndende b\u00f8ger med fort\u00e6llinger fra Pandrup omr\u00e5det. Han er nu flyttet til en lejlighed i Det gamle Aalborg\u00a0Kloster.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fhv. isenkr\u00e6mmer B\u00f8rge M\u00f8ller<\/em><\/p>\n

Desv\u00e6rre; jeg var ikke medlem i Br\u00f8nderslev-klubben \u201dRotary\u201d, som kong Peder (direkt\u00f8r p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik Peder Johannes Nielsen) havde startet en god halv snes \u00e5r f\u00f8r vi v\u00e5gnede op til d\u00e5d i Pandrup, men Br\u00f8nderslev p\u00e5tog sig fadderskabet for vores klub, hvilket medf\u00f8rte at en r\u00e6kke Br\u00f8nderslev folk m\u00f8dte op i Pandrup til de ugentlige m\u00f8der i de f\u00f8rste m\u00e5neder, indtil vi havde l\u00e6rt hvordan man styrede s\u00e5dan en klub.<\/p>\n

Ligeledes tog vi j\u00e6vnligt til m\u00f8derne i Br\u00f8nderslev, n\u00e5r vi var forhindret i at passe vor m\u00f8depligt derhjemme. Men det var jo egentligt et lidt flygtigt bekendtskab vi fik skabt, som ikke s\u00e6tter mig i stand til at udtale mig om gutterne der. Jeg kan dog selvf\u00f8lgelig n\u00e6vne nogle af navnene som jeg is\u00e6r lagde m\u00e6rke til.<\/p>\n

Der var jo selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst og fremmest Peder, som netop det \u00e5r var pr\u00e6sident i Br\u00f8nderslev-klubben, og derfor p\u00e5tog sig at undervise os, men han havde kendt min far som unge. Jeg kunne t\u00e6nke mig at bedstefar som teglv\u00e6rksmand i Vraa, m\u00e5ske har haft en del at g\u00f8re med den gamle smed Nielsen. Peder havde jo sommerhus p\u00e5 Saltum strand, s\u00e5 han kom jo ofte i vores butik. Ikke mindst i efterkrigs\u00e5rene da han fik mulighed for at rejse til USA igen, og hvor det var st\u00e6rkt begr\u00e6nset hvad han kunne f\u00e5 af dollars til at rejse og leve for.<\/p>\n

Han havde fundet ud af at undg\u00e5 valutarestriktionerne, ved at fylde kufferterne op med kongelige porcel\u00e6nsfigurer, som han kunne s\u00e6lge for lige s\u00e5 mange dollars, som han havde k\u00f8bt dem for kroner herhjemme. Men det var vanskeligt at f\u00e5 figurer herhjemme; de skulle helst eksporteres i de f\u00f8rste mange \u00e5r efter krigen, s\u00e5 n\u00e5r Peder kom og k\u00f8bte, t\u00f8mte han gerne hele hylden. Han var for \u00f8vrigt en fantastisk g\u00e6stfri og rundh\u00e5ndet v\u00e6rt for vores bestyrelse, som han underviste hjemme i sine egne stuer, men mon ikke det var et kendetegn for hele familien. Rigmor der var direkt\u00f8r for beslagfabrikken, var enest\u00e5ende hj\u00e6lpsom. Vi var flere gange udsat for, at hun personligt en s\u00f8ndag formiddag, kunne tage p\u00e5 fabrikken og finde nogle beslag p\u00e5 lageret, som vi manglede, tage dem frem, pakke dem og sende dem med en rutebil, n\u00e5r vi havde en kunde der kunne st\u00e5 s\u00f8ndag morgen og manglede et beslag akut, enten det s\u00e5 var os eller fabrikken der var skyld i miseren.<\/p>\n

En anden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig Br\u00f8nderslev-mand vi meget ofte s\u00e5 i vores klub, var jeres h\u00f8je dommer, Johan Kardel, der absolut var h\u00f8jt respekteret for hans fremragende evner til at skabe forlig. Men det \u00e6ndrede jo ikke ved, at man absolut bem\u00e6rkede hans uimodst\u00e5elige trang til at sl\u00e6be alle nye dommerfuldm\u00e6gtiger rundt til alle de af byens forretningsfolk, der havde cigarer i skrivebordsskuffen, med udtrykkelige ordre til at tage imod hvad man blev budt, enten man r\u00f8g eller ej. Han kunne jo overtage cigaren, n\u00e5r de kom udenfor igen. Det har sikkert v\u00e6ret samme trang, der fik ham til at indfinde sig som gratulant ved alle byens forretningsjubil\u00e6er og runde f\u00f8dselsdage. Jeg kom for \u00f8vrigt skr\u00e6kkeligt galt afsted med hans s\u00f8n, der ogs\u00e5 var dommer, ovenik\u00f8bet h\u00f8jesteretsdommer. Han havde v\u00e6ret studiekammerat med en af mine gode gamle venner. Jeg havde aldrig truffet h\u00f8jesteretsdommeren, f\u00f8r jeg skulle v\u00e6re sammen med ham ved vennens begravelse. Da jeg hilste p\u00e5 ham, tillod jeg mig at n\u00e6vne hans navn. “Hvor kan De vide det er mig?” spurgte han. “Joh, jeg kendte Deres fader; s\u00e5 jeg kunne se, det m\u00e5tte v\u00e6re Dem!” – – “Gud!” udbr\u00f8d han til sin kone, “han siger sku, jeg er lige s\u00e5 grim som min far!!<\/p>\n

Der var jo da ogs\u00e5 min k\u00e6re kollega, isenkr\u00e6mmer Jens Stagsted, der som ung havde st\u00e5et i l\u00e6re hos min far i hans den gang nystartede butik i L\u00f8kken, Jens havde v\u00e6ret utroligt fork\u00e6let af sin mor, fortalte far. Hver eneste morgen telefonerede fru Stagsted til lille Jens for at h\u00f8re om han havde sovet godt. Han var en dygtig isenkr\u00e6mmer og havde is\u00e6r en dygtig kone, som helt selvst\u00e6ndigt drev deres afdeling med glas og porcel\u00e6n, som den gang var en af landets flotteste afdelinger. De elskede at rejse og var hvert \u00e5r p\u00e5 en god og sp\u00e6ndende rejse, hvert \u00e5r til et nyt land, og Stagsted holdt bagefter hvert \u00e5r et velforberedt foredrag i sin klub.<\/p>\n

I flere \u00e5r fik jeg bygget et godt venskab op til automobilhandler Krog Jensen. Vi sad begge i hver sin bestyrelse eller udvalg der meget ofte kr\u00e6vede os til K\u00f8benhavn, han i en automobilbranche og jeg i isenkr\u00e6mmerforeningens propagandaudvalg, hvor vi sad og arrangerede branchens kollektive reklamering sammen med et reklamebureau. Det resulterede i dannelse af en hel lille klub, der meget ofte m\u00f8dtes i K\u00f8benhavnerb\u00e5denes f\u00f8rste-klasse saloner til hyggesnak og porter og tatar, og hvor det bestandige samtaleemne blandt alle mine noget \u00e6ldre venner, der n\u00e6sten alle var bekymrede over hvordan deres s\u00f8nner og juniorchefer udviklede sig, eller m\u00e5ske, hvad bekymringerne oftest gik p\u00e5, netop ikke udviklede sig. Det var den gang en meget hyggelig m\u00e5de at rejse p\u00e5, som alts\u00e5 udviklede helt specielle venskaber, der kunne f\u00e5 lov at sidde i restauranten l\u00e6nge efter at andre g\u00e6ster var sendt til k\u00f8js.<\/p>\n

Bibliotekar Schardelmann, \u00f8rel\u00e6ge Leth, skoleinspekt\u00f8r Kl\u00f8ve, redakt\u00f8r Thorning Lund, elv\u00e6rks direkt\u00f8r Have og slagteridirekt\u00f8r Behrens var andre jeg m\u00f8dtes ofte med. Sparekassemanden Severinsen havde vist i forvejen kontakt til Saltum Sparekasse. Dyrl\u00e6ge Hauge var gift med en s\u00f8ster til min kollegaf\u00e6tters kone, konsulenten Tage Enevoldsen var fra Hune, bror til 2 af mine skolekammerater, og postmester Vorre fik jeg en del at g\u00f8re med.<\/p>\n

Ogs\u00e5 efter at vi var flyttet til Aalborg, kom jeg en del til Br\u00f8nderslev, som l\u00e6gdommer ved Boligretten, og p\u00e5 mine \u00e6ldre dage fik jeg genopfrisket venskabet med rektor Jesper Falsig, som jeg for mange \u00e5r siden kom lidt sammen med hos Aalborgs frihedshelt, Carlo Wognsen, da de begge to underviste p\u00e5 Aalborghus gymnasium.<\/p>\n

Men s\u00e5 f\u00e5r du heller ikke mere om de Br\u00f8nderslevfolk, du m\u00e5 undskylde jeg har taget din tid, for du kan jo ganske sikkert ikke noget som helst af det hele.<\/p>\n

Vi ses!<\/p>\n

B\u00f8rge<\/p>\n

Jens Otto Madsen forts\u00e6tter:<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rst vil jeg starte med at fort\u00e6lle, at alle de personer som B\u00f8rge M\u00f8ller har omtalt ovenfor og som han mener at jeg nok ikke kender noget til, kan jeg sige, at det ikke er korrekt, det som B\u00f8rge M\u00f8ller slutter.<\/p>\n

Jeg kender dog ikke personligt alle sammen. Men jeg har arbejdet i Br\u00f8nderslev siden 1962 og f\u00e5et et kendskab til mangt og meget, herunder mange personer med ledende stillinger i Br\u00f8nderslev. Krog Jensen solgte i 1954 en Ford Anglia til mine for\u00e6ldre og jeg var med nede at hente den hvor Krog Jensen overdrog n\u00f8glerne til min far<\/p>\n

De fleste personer omtalt af B\u00f8rge M\u00f8ller har v\u00e6ret med af Rotary i Br\u00f8nderslev og jeg ved hvem de er, og nogle har jeg haft kontakt til.<\/p>\n

Ved en tilf\u00e6ldighed kom jeg til en generalforsamling i Egnssamlingen i Saltum til at sidde ved siden af B\u00f8rge M\u00f8ller. Jeg vidste hvem han var, for efter sin pensionering var han ekspedient i Kaas T\u00f8mmerhandel i Byggecentret og der s\u00e5 jeg ham f\u00f8rste gang for mange \u00e5r siden ekspedere med et v\u00e6ldig godt hum\u00f8r, og fik at vide hvem han var.<\/p>\n

N\u00e5, B\u00f8rge kendte ikke mig, men vi kom da i snak under spisningen. B\u00f8rge er en \u00e6ldre herre. Han k\u00f8rer ikke selv bil mere, men havde taget bussen fra Aalborg til Saltum og som han sagde, \u201djeg h\u00e5ber p\u00e5, at der ogs\u00e5 er nogle fra Aalborg til stede, s\u00e5 jeg kan f\u00e5 k\u00f8relejlighed hjem\u201d.<\/p>\n

Da generalforsamlingen var slut skiltes vi. Efterf\u00f8lgende fik jeg at vide, at B\u00f8rge fik k\u00f8relejlighed til Aalborg med Egnssamlingens nyansatte leder. Vi m\u00e5 have udvekslet visitkort for der gik ikke l\u00e6nge inden B\u00f8rge kontaktede mig. Vi fik en invitation til at afl\u00e6gge B\u00f8rge M\u00f8ller et bes\u00f8g p\u00e5 Aalborg Kloster, hvilket vi gl\u00e6der os meget til.<\/p>\n

Juli 2023 -Jens Otto Madsen<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

===================================================<\/p>\n

Briketfabrikken i Kaas<\/strong><\/h1>\n

\"\"<\/p>\n

1) Om Briketfabrikken i Kaas<\/strong><\/p>\n

2) Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26 2)<\/strong><\/p>\n

3) Hvem var direkt\u00f8r Johannes J\u00f8rgensen ?<\/strong><\/p>\n

4) Foredrag om<\/strong>\u00a0Kaas Briketter A\/S<\/strong><\/pre>\n
Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26<\/strong><\/p>\n
INDLEDNING.<\/strong><\/p>\n
    \n
  1. \"\"<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n
    Af Henning og Jens Otto Madsen<\/strong><\/p>\n
    Da landh\u00e6vningen for 4-5000 \u00e5r siden for alvor begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende, efter at Stenalder\/Litorinahavet havde overskyllet store dele af det nuv\u00e6rende Vendsyssel t\u00f8rlagdes den gamle havbund gradvist. Det er p\u00e5 denne Stenalderflade, Vendsyssels 2 store h\u00f8jmoser Store Vildmose og Lundergaards Mose findes. Under t\u00f8rvemassen i Lundergaards Mose, vest for Kaas, har man fundet stubbene fra en skov af store egetr\u00e6er. Skoven m\u00e5 v\u00e6re g\u00e5et til grunde som f\u00f8lge af forsumpning et resultat af, at klimaet blev mere v\u00e5dt og fugtigt. Denne klima\u00e6ndring f\u00f8rte bl.a. det med sig, at sphagnumlaget, i den lavtliggende skovbund, hurtigt begyndte at vokse, og efterh\u00e5nden kvaltes tr\u00e6erne af denne mosedannelse.<\/p>\n
    Ved hj\u00e6lp af kulstof-14 metoden, har man kunnet bestemme denne forsumpning og den deraf f\u00f8lgende mosedannelse til at v\u00e6re indtr\u00e5dt midt i \u00e6ldre bronzealder ca. 1300 f.Kr.<\/p>\n
    T\u00f8rvemosearten, sphagnum, spiller en afg\u00f8rende rolle for dannelsen af Lundergaards Mose og h\u00f8jmoserne i det hele taget. Planten har den egenskab, at den “vokser p\u00e5 sig selv. Hvert \u00e5r vokser et nyt lag frem oven p\u00e5 det gamle, idet dette nye lag tilbageholder regnvandet. Den udvikling forts\u00e6tter \u00e5r efter \u00e5r, og til sidst kan man s\u00e5 f\u00e5 en “mospude”, der er flere meter tyk. Samtidig trykkes de nedre lag sammen, og de blev udelukket fra luftens ilt. Derved gennemg\u00e5r disse planterester kun en delvis formuldning – en s\u00e5kaldt fort\u00f8rvning der (blev med andre ord dannet t\u00f8rv.) En s\u00e5dan mose vil v\u00e6re h\u00f8jest p\u00e5 midten og lavest langs siderne derfor kaldes moser af denne type ogs\u00e5 for \u201dh\u00f8jmoser.”<\/p>\n
    I 1923 foretog Hedeselskabet en unders\u00f8gelse af Lundergaards Mose. Det var et led i en st\u00f8rre unders\u00f8gelse med det form\u00e5l, at kortl\u00e6gge og kategorisere samtlige landets moser. Moserne inddeltes i 4 kategorier:<\/p>\n
      \n
    1. Moser der ikke kunne eller burde bruges til fremstilling af t\u00f8rv.<\/li>\n
    2. Moser der kun havde interesse for fremstilling af t\u00f8rv til lokalt brug. III. Moser der kunne udnyttes til t\u00f8rvefremstilling i stor stil – industri-moser.<\/li>\n
    3. Moser hvor t\u00f8rvemassen var for let en kvalitet til, at det kunne betale sig at udnytte den.<\/li>\n<\/ol>\n
      Her opf\u00f8rtes Kaas Briketfabrik<\/h1>\n
      \"\"<\/p>\n
      ved Lundg\u00e5rd Mose nordvest for Moseby<\/strong>.<\/p>\n
      \"\"<\/p>\n
      Fabrikken var en kopi af en tysk brunkulsfabrik tilpasset t\u00f8rvebriketter. I 1920’erne var det Danmarks eneste briketfabrik.<\/p>\n
      Fabrikkens historie er forbundet til det 200 hektar store mose-indvindingsomr\u00e5de omkring anl\u00e6gget, hvorfra t\u00f8rvesmuldet blev bragt til produk-tionen via banespor gennem landskabet. I dag kan man ved hj\u00e6lp af gamle luftfotos analysere sig frem til et sammenh\u00e6ngende kulturlandskab med gr\u00f8fter, banespor og veje, der har sikret forsyningerne til og fra stedet, og arbejderbyerne Moseby og Kaas, der voksede frem omkring fabrikken<\/p>\n
      FABRIKKEN I LOKALSAMFUNDET.<\/strong><\/p>\n
      Briketfabrikken var s\u00e5 langt den st\u00f8rste arbejdsplads i Jetsmark Kommune. I h\u00f8js\u00e6sonen kunne besk\u00e6ftigelsen komme op over 200 ansatte f\u00f8rst og fremmest m\u00e6nd, men ogs\u00e5 en del kvinder og b\u00f8rn. Netop det besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige aspekt blev ret hurtigt et v\u00e6sentligt argument for virksomhedens fortsatte drift. I “Kaas-Udvalgets” begrundelse for virksomhedens videref\u00f8relse, p\u00e5pegedes det, at foruden at produktionen nu var l\u00f8st teknisk, og at staten derved havde en mulighed for at redde i hvert fald en del af sine penge ogs\u00e5 at, …at Opgivelsen af Virksomheden ville betyde en for Egnen en meget tyngende Arbejdsl\u00f8shed.” Ved Finanslovens 2. behandling, den 21. januar 1937, udtalte Handelsminister Kj\u00e6rbels…Det ville i Virkeligheden v\u00e6re en Katastrofe for Egnen deroppe, hvis vi gik hen og lukkede Fabrikken.”<\/p>\n
      En katastrofe der ikke blot ville indeb\u00e6re en ganske betydelig arbejdsl\u00f8shed for egnen, men ogs\u00e5 nogle uoverskuelige \u00f8konomiske- og sociale konsekvenser for den enkelte familie.<\/p>\n
      Brugsen, bageren, slagteren m.fl., alle var de afh\u00e6ngige af de l\u00f8nninger, fabrikkens arbejdere fik udbetalt og som senere blev omsat her. Det var i h\u00f8j grad samfundene Kaas’s og Mosebys eksistens, der stod p\u00e5 spil. At der i forvejen var en ikke ubetydelig arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 egnen i 30’erne, tyder alle vore kilder p\u00e5, men de pr\u00e6cise tal har det ikke v\u00e6ret muligt at opdrive.<\/p>\n
      HVORFOR ST\u00d8TTER STATEN EGENTLIG KAAS BRIKETFABRIK A\/S 30’ERNE IGENNEM?<\/strong><\/p>\n
      “Derfor kan for s\u00e5 vidt give dens Betragtning Medhold, at det var uheldigt, ja, et fejlgreb, om man vil, at Erhvervenes Laanefond i sin Tid laante Penge til Ingeni\u00f8r Nyboe der startede Virksomheden, men lad nu gaa med, at de gjorde det! Men saa gjorde man igen et fejltr\u00e6k, idet man vilde redde Pengene. Dengang drejede det sig om et Laan paa 400.000 Kr.. nu er vi oppe paa 1.5 Mill. Kr., som stort set skal afskrives alle sammen. Men naar man nu er kommet saa vidt, som man er, og det gaar fremad Aar for Aar i Retning af at skabe en bedre Drift og det vil igen sige en Produktionspris, der er mindre end den hidtidige og fremskaffe en Vare, som Folk synes bedre og bedre om, efter-haanden som de l\u00e6rer den at kende, og Situationen oven i K\u00f8bet er den, at Priserne paa udenlandsk Br\u00e6ndsel er stigende, ja, saa synes jeg ikke, at Tidspunktet nu er det rigtige til at opgive det hele, saa meget mindre som jeg tror, at Ministeren har Ret i, at der er en ikke ringe Sandsynlighed for, at Fabrikken i det Aar, der kommer, i hvert fald vil kunne klare sig med et overmaade ringe Tilskud og muligvis oven i K\u00f8bet vil give et Driftsoverskud, vel at m\u00e6rke, n\u00e5r man ser bort fra Forrentning og vel ogsaa fra en v\u00e6sentlig Del af den Afskrivning, som Driften helst skulde betale. Men altsaa, alt i alt mener jeg, at det vil v\u00e6re uklogt paa nuv\u00e6rende Tidspunkt at holde op.” – udtalte Forsgaard, konservativt Folketingsmedlen og udvalgsmedlem, i Kaas udvalget, i debatten vedr. 2. behandlingen af Finansloven, den 21. januar 1937.<\/p>\n
      Korsgaard h\u00e6fter sig her ved Statens \u00f8konomiske engagement, og er vel egentlig af den mening, at der kunne stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l ved de tidligere beslutninger om at yde virksomheden \u00f8konomisk bistand. F\u00f8rst og fremmest Nyboe-engagementet i 1927 dern\u00e6st igen efter eksplosionen i 1933.<\/p>\n
      Allerede i november 1934 fremkom “Kaas-Udvalget (hvori Kors- gaard var medlem) med f\u00f8lgende vurdering af virksomhedens \u00f8konomi Nogen vide l\u00f8nnende Virksomhed kan dette at fremstille T\u00f8rvebriketter ikke antages at blive.<\/p>\n
      At \u201dKaas-Udvalget\u201d alligevel indstiller til fortsat drift her i 1934. fremg\u00e5r af udvalgets konklusion til samme beretning:<\/p>\n
      “Under Hensyn til\u201d<\/h2>\n
        \n
      1. Underudvalget mener at turde udtale, at den fremstillede vare er engod Brugsvare, og at Problemet at fremstille T\u00f8rvebriketter for saa vidt er l\u00f8st teknisk tilfredsstillende.<\/li>\n
      2. At Staten kun har Mulighed for at redde i hvert fald en Del af sinePenge ved fortsat Drift.<\/li>\n
      3. At Opgivelse af Virksomheden vil betyde en for Egnen meget trykkendeArbejdsl\u00f8shed, mener Underudvalget, at Virksomheden maa for s\u00f8ges videref\u00f8rt, idet man efter de foreliggende udtalelser maa gaa ud fra, at Forts\u00e6ttelse af Driften ikke vil kr\u00e6ve yderligere aarlige Driftstilskud. Foruds\u00e6tningen var alts\u00e5 her for fortsat st\u00f8tte, at drifts- tilskuddene blev kraftig formindsket. Udvalget henviser yderligere til det tidligere argument, som var af afg\u00f8rende betydning ved virksomhedens start i 1932, at man kun ved fortsat drift ville kunne redde en del af den indskudte kapital. Dette, at undg\u00e5 at afskrive hele kapitalen, som v\u00e6rende tabt, var alts\u00e5 ogs\u00e5 her et v\u00e6sentligt argument for videref\u00f8relse af virksomheden.<\/li>\n<\/ol>\n
        Desuden fremg\u00e5r det, af udvalgets konklusion, at besk\u00e6ftigelsesproblematikken ogs\u00e5 begynder at spille en vis rolle.<\/p>\n
        Sp\u00f8rgsm\u00e5let om besk\u00e6ftigelsen bliver op gennem 30’erne i stigende grad argument for virksomhedens fortsatte drift. Hvilket bl.a. fremg\u00e5r af Handelsminister Kj\u00e6rbels (s) udtalelser under Finanslovsdebatten den 21. januar 1937 jvnf. spalte 2528 udtalte:<\/p>\n
        “Det ville i virkeligheden v\u00e6re en fuldst\u00e6ndig Katastrofe for Egnen deroppe, hvis vi gik hen og lukkede Fabrikken.”<\/p>\n
        Dette blev imidlertid im\u00f8deg\u00e5et af bl.a. Himmelstrup (v), – Venstre var st\u00e6rk kritisk over for statens engagement i Kaas, hvilket bl.a. medf\u00f8rte at venstre trak sin repr\u00e6sentant ud af “Kaas-Udvalget allerede i 1935, Himmelstrup fremf\u00f8rte det urimelige i at opretholde nogle f\u00e5 arbejdspladser p\u00e5 bekostning af muligheden for at f\u00e5 langt flere arbejdspladser i forbindelse med en for\u00f8get landbrugseksport. Himmelstrup forts\u00e6tter med p\u00e5standen on, at man via beskyttelsesforanstaltninger (importbegr\u00e6nsninger) monopoliserede fabrikkens produkter, hvilket bet\u00f8d h\u00f8jere priser for forbrugerne.” Som n\u00e6vnt tidligere, vedr. handelsaftalerne viser salgstal for tyske brunkulsbriketter og den tyske handelspolitik, at der i realiteten intet monopol var.<\/p>\n
        Prisdannelsen p\u00e5 t\u00f8rvebriketten var desuden sat i relation til brunkulsbriketten, s\u00e5ledes at man her tog hensyn til brunkuls- brikettens bedre brandv\u00e6rdi 10%<\/p>\n
        Dette bet\u00f8d, at n\u00e5r den tyske brunkulsbriket blev solgt til dumpingpriser, s\u00e5 blev t\u00f8rvebriketten til tider solgt langt under fremstillingsprisen T\u00f8rvebriketten var alts\u00e5 ikke et dyrere produkt for forbrugerne. Med hensyn importbegr\u00e6nsningerne fremg\u00e5r det af bilag nr.\/ at udbuddet af tyske brunkulsbriketter var rigeligt. Det var end ikke muligt at s\u00e6lge den importerede m\u00e6ngde af brunkulsbriketter, da salget i 1936 p\u00e5 det n\u00e6rmeste blev frigivet.<\/p>\n
        Skal men fors\u00f8ge at finde et svar p\u00e5, hvorfor staten fortsat 30’erne igennem st\u00f8ttede Kaas Briketter A\/S med forskellige tilskud, m\u00e5 svaret v\u00e6re, at det var fortidens synder, der bandt. Den store binding af kapital i virksomheden parret sammen med h\u00e5bet om, at dette skulle blive det sidste samt troen p\u00e5 \u00f8konomisk fremgang, fik staten til at forts\u00e6tte med konstante fors\u00f8g p\u00e5 at redde mest muligt af den allerede indskudte kapital. \u00d8konomien har s\u00e5ledes haft en afg\u00f8rende rolle for det statslige engagement, men op gennem 30’erne blev besk\u00e6ftigelsesproblematikken efterh\u00e5nden et mere v\u00e6sentligt argument, hvilket yderligere underbygges af direkt\u00f8r J\u00f8rgensen, der i et foredrag i Stokholm, den 13. februar 1939, sagde:<\/p>\n
        \u201dNaar vi i saa stor udstr\u00e6kning bruger Haandkraft, saaledes til Gr\u00f8ftning og L\u00e6sning, saa er Grunden ikke den, at vi har anset denne L\u00f8sning for den bedste. Den har dog sine fordele, idet der kan tages mere hensyn til forskellige forhold, naar Arbejdet udf\u00f8res med Haanden. Afg\u00f8rende har det dog hos os v\u00e6ret, at staten, som jo er Hovedaktion\u00e6r i Selskabet, har \u00f8nsket at besk\u00e6ftige saa mange Arbejdere som muligt.”<\/em><\/p>\n
        N\u00e5r det besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige hensyn fik s\u00e5 stor en betydning for den fortsatte driftsst\u00f8tte, var det vel ogs\u00e5 n\u00e6rmest et tidligt fors\u00f8g p\u00e5 “egnsudvikling”.<\/p>\n
        Foruden de ovenn\u00e6vnte grunde, har der i debatten og i de forskellige vurderinger v\u00e6ret andre argumenter for en opretholdelse af virksomheden.<\/p>\n
        Fra virksomhedens start har den national\u00f8konomiske betydning varet fremh\u00e6vet, dels som et led i en selvforsyningspolitik, og dels som en “pristrykker\u201d p\u00e5 de tyske brunkulsbriketter. En anden grund har ogs\u00e5 v\u00e6ret det synspunkt, at Kaas Briketfabrik var noget ganske s\u00e6rligt teknologisk set.<\/p>\n
        N\u00e5r debatten om virksomhedens opretholdelse til tider fik en s\u00e6rdeles skarp karakter, skyldtes det de forskellige vurderinger af de ovenn\u00e6vnte argumenter, men den bar ogs\u00e5 pr\u00e6g af forskellige ideologiske holdninger. Den liberale grundopfattelse, hvor statslig indblanding i erhvervslivet afvises, kom f\u00f8rst og fremmest til udtryk af repr\u00e6sentanter for partierne Venstre og Retstatspartiet.<\/p>\n
        Retstatsmanden Oluf Pedersen gav nok, under Finanslovs-debatten 21. januar 1937, udtryk for det, som mange af skeptikerne mente, da han sagde:<\/p>\n
        “Det var bedst om denne Fabrik, blev begravet i den T\u00f8rvejord, den var opst\u00e5et af.”<\/p>\n
        AFRUNDING.<\/strong><\/p>\n
        Med udbruddet af 2. verdenskrig \u00e6ndredes situationen radikalt for Kaas Briketter A\/S. Energiforsyningen blev knap, da muligheden for engelske kul og koks forsvandt. For Briketfabrikken i Kaas bet\u00f8d det, at alle afs\u00e6tnings-vanskeligheder oph\u00f8rte, og lagrene forsvandt fra og med den 1. september 1939.<\/p>\n
        Netop i 1939 var det statslige engagement st\u00f8rst<\/p>\n
        1.511.020 kr., med krigs\u00e5renes store indtjening, var dette engagement “svundet til 625.000 kr. i 1947, hvilke udelukkende var den statslige aktiepost. Denne aktiepost blev i 1947 solgt til kurs 125, s\u00e5ledes at Kaas Briketter fra dette tidspunkt fuldst\u00e6ndig overgik til privat eje.<\/p>\n
        Den nu privatejede briketfabrik fortsatte med briketproduktionen frem til 1966. P\u00e5 dette tidspunkt var Lundergaards Mose afgravet, og et stort landbrug, anlagt og startet af Kaas Briketter A\/S, som afl\u00f8ste t\u00f8rvearbejdet.<\/p>\n
        Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 briketter var desuden n\u00e6sten oph\u00f8rt, idet olien, som br\u00e6ndsel, havde overtaget st\u00f8rstedelen af br\u00e6ndselsmarkedet.<\/p>\n
        Lokale fort\u00e6llinger om arbejdet i Mosen og p\u00e5 Briketfabrikken:<\/strong><\/p>\n
        Margrethe Andersen, forhenv\u00e6rende “briketpakkerske”, fort\u00e6ller: <\/strong>“Jeg startede ude i mosen i 1925 med at rejse t\u00f8rv det vil sige til at begynde med vendte vi blot t\u00f8rvene med en hakke. Efter at t\u00f8rvene var rejst og var blevet tilstr\u00e6kkelig t\u00f8rre, blev de stablet i et dige, afstanden mellem digerne skulle v\u00e6re s\u00e5 stor, at der kunne k\u00f8re en lastbil imellem. De t\u00f8rv, der ikke blev solgt om sommeren, blev s\u00e5 stakket. Det at vende t\u00f8rv var kvindearbejde, og havde man mindre b\u00f8rn, s\u00e5 foregik b\u00f8rnepasningen ofte ude p\u00e5 legepladserne. Det var et h\u00e5rdt sl\u00e6b og vi fik 40 \u00f8re i timen, men senere kom vi p\u00e5 akkord for 1000 t\u00f8rv fik vi vist 10 \u00f8re. Man kunne godt m\u00e6rke, at det v\u00e6rkede i ryggen, n\u00e5r man s\u00e5dan havde g\u00e5et og bukket sig en hel lang dag, og bagefter skulle man s\u00e5 hjem og lave mad til sin mand og b\u00f8rn, vaske t\u00f8j, stoppe o.s.v. Vi kunne nok haft n\u00f8digt at holde l\u00f8rdage hjemme, men det var der jo ikke r\u00e5d til, der var jo ikke for mange penge at g\u00f8re med, og de penge vi fik ud af det, den havde vi nu nok tjent nogle gange.<\/p>\n
        N\u00e5r s\u00e5 t\u00f8rves\u00e6sonen var ovre, havde jeg arbejde i kartoflerne. L\u00f8nnen blev udbetalt i kartofler. De 9 r\u00e6kker gik til landmanden, den 10., den fik jeg selv. P\u00e5 den m\u00e5de havde vi kartofler hele vinteren.<\/p>\n
        Omkring midten af 30’erne fik jeg s\u00e5 arbejde inde p\u00e5 selve fabrikken. Til at begynde med, stablede jeg p\u00e5 lager, men senere kom jeg s\u00e5 til at lave de her “stuepakker”.<\/p>\n
        Det var nogle specielle pakninger med 18 eller 21 briketter i. Mit arbejde bestod s\u00e5 i at pakke briketterne ind og sn\u00f8re den til. S\u00e5 blev de enten stablet i banevogne eller p\u00e5 lager.<\/p>\n
        De var specielt lavet til byerne. N\u00e5r folk kom hjem fra arbejde, kunne de lige g\u00e5 den vej til k\u00f8bmanden og hente en pakke br\u00e6ndsel og tage med op i lejligheden.<\/p>\n
        Til at begynde med var vi 2 damer, som arbejdede i 10 timer – senere kom vi ned p\u00e5 8 timer. Vi arbejdede kun i en vagt, mens de andre p\u00e5 fabrikken arbejdede i 3 vagter. Vi fik vist 10 \u00f8re i timen i starten, men s\u00e5 kom vi senere over p\u00e5 akkord.<\/p>\n
        De fleste briketter blev stablet l\u00f8se. Fra presserummet gik render ud, hvorp\u00e5 briketterne blev skubbet frem. Renderne sluttede ved den \u00f8verste kant af godsbanevognen, og oppe i vognen stod s\u00e5 en kone og stablede briketterne. Der skulle s\u00e5dan et helt bestemt tav til, n\u00e5r man stablede direkte fra renden, og det var ikke let for en uvant at holde akkorden. Der var 3 hold damer med 21 p\u00e5 hver vagt.<\/p>\n
        Det var et h\u00e5rdt arbejde at st\u00e5 og pakke eller stable, men det v\u00e6rste var nu at vi n\u00e6rmest arbejdede ude, og det var jo hele \u00c5ret rundt. Til at begynde med stod vi nemlig kun under et halvtag. N\u00e5r det var godt vejr, var det ingen sag, men n\u00e5r det regnede og bl\u00e6ste og is\u00e6r om vinteren, var det en kold omgang.<\/p>\n
        Jeg kan huske om vinteren, n\u00e5r der var sne og frost. Det f\u00f8rste vi gjorde, n\u00e5r vi m\u00f8dte p\u00e5 arbejde, var at stille de kolde tr\u00e6sko p\u00e5 de varme briketter, og imens stod vi s\u00e5 p\u00e5 nogle andre briketter, som var lagt ud nede p\u00e5 gulvet, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 f\u00f8dderne varmet op.<\/p>\n
        Jeg havde arbejde hele \u00e5ret rundt, og det bet\u00f8d ikke s\u00e5 lidt. Min mand, som arbejdede ude i frase mosen, gik som regel arbejdsl\u00f8s hver vinter, s\u00e5 vi havde jo ikke s\u00e5 mange penge at rutte med. Mine 24 kr. om ugen og de 17-18 kr. han kunne f\u00e5 p\u00e5 fagforeningen, strakte jo ikke af langt, men der var jo ikke flere, og det gik jo alligevel.<\/p>\n
        Men det var h\u00e5rdt arbejde deroppe, og jeg synes i hvert fald, at de 24 kr., de var tjent til den gode side, men ellers var det en god arbejdsplads, n\u00e5r man lavede det man skulle, s\u00e5 var der ingen problemer.”<\/p>\n
        Lars Chr. Larsen, forhenv\u00e6rende traktorf\u00f8rer, fort\u00e6ller: <\/strong>Briketfabrikken var en arbejdsplads, der var rift om, dengang. “De gav en god l\u00f8n, og s\u00e5 var arbejdsvilk\u00e5rene rimelige. Der var i virkeligheden kun 2 muligheder for os arbejdsm\u00e6nd m.h.t. arbejde dengang, hvis man skulle g\u00f8re sig h\u00e5b om at f\u00e5 arbejde i Kaas eller omegn. Enten arbejdede man i landbruget eller ogs\u00e5 arbejdede man i mosen, og det vil f\u00f8rst og fremmest sige<\/p>\n
        \u201dBriketten”.<\/p>\n
        Arbejdsl\u00f8sheden var jo stor dengang, og det var sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejde, men da jeg kom ind p\u00e5 fabrikken, s\u00e5 gjaldt det virkelig om at holde fast. Man var jo bange for at miste sit arbejde, og der stod 50 mand uden for, som hellere end gerne ville ind og overtage det. Det drejede sig om ikke at v\u00e6re ud til bens med formanden, han var virkelig en mand, vi havde respekt for. Underst\u00f8ttelsen var jo ikke stor, jeg synes jeg kan huske, at jeg fik 17 kr. om ugen i underst\u00f8ttelse, dengang der f\u00f8rst i 30’erne, og blev man arbejdsl\u00f8s, s\u00e5 skulle man selv betale den f\u00f8rste uge. L\u00f8nnen derude var god, n\u00e5r man sammenligner med, hvad vi kunne f\u00e5, hvis vi arbejdede for landm\u00e6ndene.<\/p>\n
        Jeg tror nok, at jeg startede med 80 \u00f8re i timen i 1933, og det var store penge for mig. Det var jo nok for lidt vi fik alligevel, men det var tariffen. L\u00f8nnen blev jo aftalt med fagforeningen. Den skulle vi v\u00e6re medlem af for at f\u00e5 arbejde derude.”<\/p>\n
        Om arbejdstiden fort\u00e6ller Larsen:<\/p>\n
        “Det var forskelligt. Da jeg startede som traktorf\u00f8rer, k\u00f8rte vi i skift i 10 timer med 2 holds skift i h\u00f8js\u00e6sonen. Det var jo bare om at f\u00e5 lavet en masse snus, n\u00e5r vejret var til det, men f\u00f8rst og sidst p\u00e5 s\u00e6sonen, k\u00f8rte vi kun med 1 skift. Senere blev arbejdstiden sat ned til 8 timer, da vi gik helt over til fr\u00e6se-metoden..<\/p>\n
        Inde p\u00e5 fabrikken k\u00f8rte de i 3 holds skift fra kl. 6 til kl. 14 og fra kl. 14 til kl. 22 og fra kl. 22 til kl. 6.<\/p>\n
        Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at de havde fast arbejde \u00e5ret rundt. Arbejdet ude i mosen var meget s\u00e6sonbestemt, april til september, regnede vi med, men i s\u00e6sonen spillede vejret ogs\u00e5 ind. Regnede det, s\u00e5 kunne vi jo ikke k\u00f8re. Om for\u00e5ret og om efter\u00e5ret, var der s\u00e5 altid nogle gr\u00f8fter, der skulle renses eller graves, eller nogle spor der skulle flyttes. P\u00e5 den m\u00e5de trappede man s\u00e5 arbejdet ned on efter\u00e5ret og trappede det op igen om for\u00e5ret for derved at holde flest mulige i arbejde i s\u00e5 lang tid som muligt. Om vinteren m\u00e5tte vi s\u00e5 g\u00e5 arbejdsl\u00f8se i et stykke tid. Det var ikke lige nemt for alle at f\u00e5 det til at l\u00f8be rundt, men s\u00e5 blev man skrevet henne hos k\u00f8bmanden eller i Brugsen. Der vidste man jo, hvordan det hang sammen, og s\u00e5 kunne man til sommer, n\u00e5r der igen var arbejde og penge, komme ind og betale. Om sommeren, n\u00e5r der blev lagt t\u00f8rv ud p\u00e5 liggepladserne ved Udholm, gav det altid en del arbejde, n\u00e5r s\u00e5 t\u00f8rven skulle rejses. Det var kvinde- og b\u00f8rnearbejde, og mange steder var det n\u00f8dvendigt med de penge, der kunne skrabes hjem for at f\u00e5 det til at l\u00f8be rundt.”<\/p>\n
        \"\"Jens Miller, forhenv\u00e6rende formand for traktorf\u00f8rerne, fort\u00e6ller: <\/strong>“Dengang kunne man f\u00e5 3 slags margarine henne hos k\u00f8bmanden. Der var noget vi kaldte “margarine 33″, der kostede 33 \u00f8re, s\u00e5 var der margarine 35”, der kostede 35 \u00f8re, og s\u00e5 var der Otto M\u00f8nsteds margarine, der kostede 45 \u00f8re.<\/p>\n
        I Moseby k\u00f8bte alle “margarine 33”.<\/p>\n
        \u00a0<\/strong><\/p>\n
        Maskinerne som blev brugt i mosen<\/strong><\/p>\n
        Snusstakken<\/h2>\n