<\/p>\n
Af Hanne Svensmark<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/1-2.jpg\")
Jeg har boet og arbejdet p\u00e5 Br\u00f8nderslev-egnen siden 1993, og Vendsyssel blev hjemme for mig p\u00e5 et splitsekund. Min fort\u00e6lling om mine mange \u00e5r p\u00e5 den egn \u2013 de fleste sammenh\u00e6ngende \u00e5r i mit liv \u2013 er en fort\u00e6lling om at f\u00f8lge sit hjerte, b\u00e5de n\u00e5r livet har v\u00e6ret fyldt med gl\u00e6der, og n\u00e5r det har bragt sorg.<\/p>\n
Pr\u00e6st i Jerslev<\/strong><\/p>\n Her foran Jerslev Kirke ved min inds\u00e6ttelse som pr\u00e6st<\/p>\n En solbeskinnet lys for\u00e5rsdag i 1993 k\u00f8rte jeg igennem Jerslev og byen tog sig ud fra sin bedste side. Jeg havde netop pr\u00f8vepr\u00e6diket til embedet som sognepr\u00e6st i Jerslev, Mylund og Hellum, og jeg var ikke helt sikker p\u00e5 det var g\u00e5et godt.<\/p>\n Da menighedsr\u00e5dsformanden et par dage senere ringede og sagde: \u2019Vi har v\u00e6ret s\u00e5 letsindige, at vi har peget p\u00e5 dig\u2019, s\u00e5 vidste jeg bare, at jeg ville f\u00e5 det godt i Jerslev.<\/p>\n Pr\u00e6steg\u00e5rden i Jerslev<\/p>\n Omkring f\u00f8rste juni flyttede jeg ind i pr\u00e6steg\u00e5rden med min mand og mine tre s\u00f8nner. Vi kom fra 60 kvadratmeter i et lille usundt hus i Salling, s\u00e5 den store pr\u00e6steg\u00e5rd var v\u00e6ldig overv\u00e6ldende.<\/p>\n For mig var det meningsfyldthed fra dag et, jeg kom som en lidt usikker studerende der pga. af b\u00f8rnef\u00f8dsler, min mors sygdom og meget flytten omkring havde brugt alt for lang tid \u2013 i hvert fald efter min fars mening \u2013 p\u00e5 at blive f\u00e6rdiguddannet.<\/p>\n Men pludselig gav det hele bare mening, alle de sm\u00e5bekymringer jeg havde f\u00f8r min ordination om kjole og ritualer og ditten og datten forsvandt som dug for solen, for jeg tr\u00e5dte ind i en gerning, som bare var mig, sammen med en r\u00e6kke sk\u00f8nne mennesker, som gjorde det nemt at v\u00e6re deres pr\u00e6st.<\/p>\n Jeg f\u00f8lte mig som en blomst der endelig var sprunget ud.<\/p>\n Jeg blev kastet ud i begravelserne og havde tre den f\u00f8rste uge jeg var pr\u00e6st. Min yngste s\u00f8n blev indlagt i Hj\u00f8rring med lungebet\u00e6ndelse, samtidig med jeg startede, s\u00e5 jeg sad p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus og skrev min f\u00f8rste begravelsestale i h\u00e5nden en nat.<\/p>\n Men selv der var jeg i en dejlig ro, for jeg kunne m\u00e6rke at tingene gav mening.<\/p>\n Mit \u00e6gteskab holdt ikke til at jeg blev pr\u00e6st, s\u00e5 efter halvandet \u00e5r flyttede min dav\u00e6rende mand ud af pr\u00e6steg\u00e5rden.<\/p>\n Jeg bliver stadig r\u00f8rt, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 de tilkendegivelser, jeg fik dengang, en bakke \u00e6g p\u00e5 trappen, praktisk hj\u00e6lp, et par der mente at sofaen i deres udestue, havde de vist ikke brug for selv.<\/p>\n Drengene fik ogs\u00e5 ret hurtigt en slags reservebedstemor, som boede lige p\u00e5 den anden side af vejen og var en uvurderlig hj\u00e6lp for mig, mens de stadig var sm\u00e5.<\/p>\n N\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 de 14 \u00e5r jeg var sognepr\u00e6st i Jerslev, ser jeg tilbage p\u00e5 en tid med store personlige gl\u00e6der og sorger, og en tid hvor jeg levede med i mit sogn og mine sogneb\u00f8rns liv, og de levede med i mit.<\/p>\n Jeg ved, at det, at jeg ikke skjulte sorgerne i mit eget liv, gjorde at mange oplevede, jeg virkelig var deres pr\u00e6st ved at v\u00e6re et lige s\u00e5 s\u00e5rbart og fejlbarligt mennesker som alle andre.<\/p>\n N\u00e5r jeg var vred p\u00e5 mig selv over, at jeg ikke havde kunnet lade v\u00e6re med at knibe t\u00e5re p\u00e5 vej ud foran kiste, sagde folk til mig: Det viser jo bare at du er vores pr\u00e6st.<\/p>\n N\u00e5r jeg som mor til et fodboldbarn gennem flere \u00e5r tog vagter i markedsteltet til Jerslev Marked og ryddede op der fredag aften, syntes folk, at det da godt nok var friskt gjort af pr\u00e6sten. Det gav anledning til mange sjove snakke, n\u00e5r folk hjulpet p\u00e5 vej af alkohol og markedsstemning havde ting, de gerne ville tale med pr\u00e6sten om.<\/p>\n Mit livs k\u00e6rlighed<\/strong><\/p>\n Det kom til at s\u00e6tte et helt nyt fortegn for mit liv, at jeg i efter\u00e5ret 2001 m\u00f8dte Per, mit livs k\u00e6rlighed.<\/p>\n Han og jeg var begge – mere af pligt end lyst – taget til et m\u00f8de i Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, hvor vi skulle samarbejde om at opstille en Grundtvigsk Liste til valget.<\/p>\n Vi havde ikke s\u00e5 l\u00e6nge i forvejen f\u00e5et renoveret Jerslev Kirke med nye farver og et smukt orange solskinsloft, og da jeg havde farvet h\u00e5ret r\u00f8dt den gang, var Pers indgangsreplik til mig:<\/p>\n \u2019N\u00e5 du er hende med det orange loft, er det fordi det skulle st\u00e5 til h\u00e5ret?\u2019<\/p>\n Sammen med min organist, J\u00f8rn Andersen, havde vi gennem nogle \u00e5r udviklet en meget smuk tradition med ni l\u00e6sninger i december, som Per blev meget begejstret for.<\/p>\n Han henvendte sig til mig og tilb\u00f8d at finansiere en optagelse af vores Ni l\u00e6sninger, som skulle deles ud som cd\u2019er til hele pastoratet. For ham var vi et eksempel p\u00e5, hvad det lokale sognearbejde kan, n\u00e5r det er bedst.<\/p>\n Jeg drillede ham senere med, at det var et meget dyrt scoretrick.<\/p>\n For selv om jeg nok syntes, han var lidt for kvik i replikken ved f\u00f8rste \u00f8jekast, var han en ih\u00e6rdig og meget overbevisende bejler og i januar \u00e5ret efter blev vi k\u00e6rester.<\/p>\n <\/p>\n I maj m\u00e5ned 2002 blev vi gift en pinsel\u00f8rdag med h\u00f8j sol og den smukkeste bl\u00e5 himmel, telt i pr\u00e6steg\u00e5rdshaven, overv\u00e6ldende mange g\u00e6ster og det hele sluttede med fyrv\u00e6rkeri.<\/p>\n Desv\u00e6rre fik vi kun lov til at v\u00e6re gift i atten m\u00e5neder, Per blev alvorligt syg af depression \u00e5ret efter og i august m\u00e5ned 2003 tog han sit eget liv.<\/p>\n Det skabte naturligvis chok i hele lokalomr\u00e5det, og jeg oplevede endnu engang en fantastisk opbakning og vilje til at v\u00e6re der for mig.<\/p>\n Jeg fik det smukkeste brev fra et sognebarn, som skrev at hun havde spekuleret over hvem der nu var pr\u00e6st for mig, som ellers var til stede for alle andre. Og hun var kommet frem til, at nu var det sogneb\u00f8rnenes tur til at v\u00e6re pr\u00e6st for mig.<\/p>\n Per var et meget engageret og viljest\u00e6rkt menneske. Han fyldte et rum, n\u00e5r han tr\u00e5dte ind i det. Som par var vi gode sammen, der opstod en helt s\u00e6rlig energi i mellem os, og jeg har siden t\u00e6nkt, at tiden med ham gjorde mig til et mere modigt menneske, end jeg var i forvejen.<\/p>\n Jeg ved, det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for andre at forst\u00e5, fordi det endte s\u00e5 brat og s\u00e5 voldsomt, men jeg er fyldt af taknemmelighed over tiden med Per og ville ikke have v\u00e6ret ham foruden. Han er en del af mit fundament i livet nu.<\/p>\n Ang\u00e5ende de Ni l\u00e6sninger s\u00e5 indspillede vi CD\u2019en efter Pers d\u00f8d, og den blev husstandsomdelt som han havde bestemt. Jeg h\u00f8rer den stadig hvert \u00e5r op til jul.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Svensmark Samtalev\u00e6rksted <\/strong><\/p>\n Det skulle vise sig, at mit hjerte f\u00e5 \u00e5r efter jeg mistede Per, f\u00f8rte mig ind p\u00e5 en helt ny vej.<\/p>\n Allerede f\u00f8r jeg m\u00f8dte Per, var jeg begyndt at overveje, om jeg skulle tage en psykoterapeutisk efteruddannelse.<\/p>\n Jeg blev stadig oftere s\u00f8gt til sj\u00e6lesorg og havde et \u00f8nske om at udvikle mine evner og faglighed p\u00e5 det omr\u00e5de.<\/p>\n S\u00e5 da jeg var vendt tilbage til en lidt mere normal hverdag igen efter Pers d\u00f8d, startede jeg p\u00e5 en uddannelse som narrativ psykoterapeut i 2005.<\/p>\n Det kaldte p\u00e5 noget i mig, og en dag mens jeg k\u00f8rte mellem to gudstjenester i Hellum og Mylund, slog det ned i mig, som et lyn fra en klar himmel, at jeg m\u00e5tte forlade pr\u00e6steembedet og starte som psykoterapeut.<\/p>\n Det virkede som en helt h\u00e5bl\u00f8s tanke, som jeg i f\u00f8rste omgang pr\u00f8vede at sl\u00e5 hen. Men tanken var st\u00e6dig, det var en vej, som jeg var n\u00f8dt til at f\u00f8lge.<\/p>\n S\u00e5 efter 14 \u00e5r som pr\u00e6st i Jerslev forlod jeg i 2007 embedet for at blive selvst\u00e6ndig psykoterapeut og jeg lavede firmaet Svensmark Samtalev\u00e6rksted.<\/p>\n Det var alle ikke lige tilfredse med. En minikonfirmand stillede sig op overfor mig med armene i siden og sagde meget bestemt: \u2019Jeg synes, at n\u00e5r man har d\u00f8bt nogen, skal man ogs\u00e5 konfirmere dem.\u2019<\/p>\n Svensmark samtalev\u00e6rksted gik i begyndelsen ganske godt, jeg havde blandt andet samtaler, undervisning, et vikariat hos Kr\u00e6ftens bek\u00e6mpelse, undervisning af p\u00e5r\u00f8rende til mennesker i alkoholbehandling. Men s\u00e5 kom finanskrisen.<\/p>\n Endnu engang blev jeg reddet af, at jeg fik givet muligheden for at f\u00f8lge mit hjerte og p\u00e5 den m\u00e5de finde den vej jeg skulle f\u00f8lge.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Det gammelrosa hus<\/strong><\/p>\n Med til det at f\u00f8lge sit hjerte h\u00f8rer ogs\u00e5 at skabe sig gode fysiske rammer. Sk\u00f8nhed, ro og farver omkring sig er simpelthen godt for sj\u00e6len.<\/p>\n Jeg var s\u00e5 privilegeret at jeg kunne k\u00f8be en byggegrund og skabe mit eget sted.<\/p>\n Dr\u00f8mmen startede p\u00e5 et stykke kvadreret A4-papir, hvor jeg slog og flyttede streger. Ofte v\u00e5gnede jeg om natten med en ny ide og stod op for at rette til p\u00e5 papiret.<\/p>\n S\u00e5 fik byggefirmaets arkitekt mit udkast og omsatte det til det muliges kunst, men han slap ikke af med alle mine sk\u00e6ve vinkler, jeg holdt st\u00e6digt fast i nogle ting og udt\u00e6nkte selv l\u00f8sninger.<\/p>\n Den proces var fuld af gaver for mig, efter 14 \u00e5r i en pr\u00e6steg\u00e5rd var det mig meget magtp\u00e5liggende at blive herre i eget hus. Give mig lov til at m\u00e6rke efter, hvad der var rigtig og forkert, og kunne give det et s\u00e5 st\u00e6rkt fysisk udtryk som et hus er.<\/p>\n Min bygmester sagde p\u00e5 et tidspunkt: \u2019Jeg ved godt, hvorfor du ikke er blevet gift igen Hanne. Du er s\u00e5 st\u00e6dig, og ofte viser det sig du har ret.\u2019<\/p>\n I den tid jeg boede i det gammelrosa hus, er jeg ikke v\u00e5gnet \u00e9n eneste morgen uden at f\u00f8le taknemmelighed over, at dette var mine rammer.<\/p>\n Maleriet og farvegl\u00e6den<\/strong><\/p>\n Inspiration fra Mexico<\/p>\n Kemoengel<\/strong><\/p>\n At bygge hus var virkelig en kreativ proces, og netop det kreative og farvegl\u00e6den, har altid haft en s\u00e6rlig plads i mit hjerte, men gennem mange \u00e5r havde jeg sv\u00e6rt at f\u00e5 rigtig p\u00e5, plads hvad det bet\u00f8d for mig.<\/p>\n Jeg skulle f\u00f8rst g\u00f8re op med andres absolutte udsagn om hvad der var rigtig og fin kunst, og at det ikke n\u00f8dvendigvis er mig, der ikke har forst\u00e5et noget, n\u00e5r jeg ikke kunne se det store i et anerkendt v\u00e6rk, men m\u00e5ske forelskede mig i det lige ved siden af.<\/p>\n Kombinationen af gul og lilla har jeg altid v\u00e6ret ganske s\u00e6rlig vild med, men fik som ung at vide, at det kunne man da bare ikke s\u00e6tte sammen, s\u00e5 jeg skulle lige blive gammel og moden nok til at befri mig fra det der \u2019man\u2019, f\u00f8r jeg for alvor fik \u00f8jnene op for, hvad kunsten kan.<\/p>\n Denne nye indsigt befriede mig til at begynde at male for alvor det \u00e5r min yngste tog p\u00e5 efterskole og jeg blev alene i mit hus.<\/p>\n Jeg har mange motiver i mit repertoire, men det \u00e5r malede jeg is\u00e6r sorgen over min mand, jeg malede mange billeder og gr\u00e6d mange t\u00e5rer og gennem det fik jeg lov til at s\u00f8rge og hele.<\/p>\n Den erfaring var med til at f\u00f8re mig p\u00e5 sporet af meningen med at tage en kunstterapiuddannelse. For her arbejder man netop med at lade tingene komme til udtryk, uden vi f\u00f8rst har censureret dem med forstanden, og det giver s\u00e5 mange muligheder for at opdage, hvad der er det rigtige for en selv.<\/p>\n Kunstterapi og socialpsykiatri<\/strong><\/p>\n Samtidig med at jeg begyndte p\u00e5 uddannelsen som kunstterapeut var jeg s\u00e5 us\u00e6dvanlig heldig at f\u00e5 job i Center for Aktiv Livsstil ved Br\u00f8nderslev Kommune som netop kunstterapeut. Og p\u00e5 den m\u00e5de fik jeg lov til at l\u00e6re socialpsykiatrien at kende.<\/p>\n Det var en ren gave at f\u00e5 lov til at oms\u00e6tte alt det jeg l\u00e6rte i praksis l\u00f8bende og Aktiv Livsstil var et virkelig godt projekt, hvor is\u00e6r unge som faldt mellem alle mulige andre stole fik ro og st\u00f8tte og sparring til at finde lige netop deres vej.<\/p>\n Ideen bag Aktiv Livsstil faldt s\u00e5 godt i tr\u00e5d med mine v\u00e6rdier om at give mennesker mulighed for at finde deres egen vej gennem tingene, fremfor at servere lukkede og f\u00e6rdige l\u00f8sninger.<\/p>\n Desv\u00e6rre faldt projektet for kommunens sparekniv og blev lukket og jeg blev omplaceret til Det Bl\u00e5 Hus.<\/p>\n Arbejdet i psykiatrien var for mig rigtig meningsfyldt. Jeg har stor respekt for de mennesker, jeg m\u00f8dte som brugere af vores tilbud og deres evner til at skabe sig et liv p\u00e5 trods af alle de udfordringer, som var deres.<\/p>\n Det Bl\u00e5 Hus er et hus med s\u00e5 meget gensidig hj\u00e6lpsomhed, humor og plads til at v\u00e6re, at jeg er meget stolt af at have v\u00e6ret en del af dette f\u00e6llesskab.<\/p>\n Jeg husker med stor taknemmelighed h\u00e5ndsarbejdstimerne i huset \u2013 hvor jeg takket v\u00e6re stor t\u00e5lmodighed fra en brugers side, l\u00e6rte at h\u00e6kle og hvor vi havde rigtig mange gode samtaler om livets tilskikkelser.<\/p>\n En af de sjove ting er, at selv om jeg selv var meget optaget af at adskille det, at jeg var pr\u00e6st fra mig som psykoterapeut, blev jeg ret konsekvent kaldt Hanne Pr\u00e6st i Det Bl\u00e5 Hus.<\/p>\n Og her \u2013 ligesom i mit private samtalev\u00e6rksted \u2013 blev jeg flere gange ops\u00f8gt til samtaler, netop fordi jeg var begge dele. N\u00e5r jeg kigger tilbage p\u00e5 det, giver det s\u00e5 meget mening og er en r\u00f8d tr\u00e5d i mit liv, at jeg selvf\u00f8lgelig er alt det jeg b\u00e6rer med mig, og med til det h\u00f8rer at jeg er pr\u00e6st.<\/p>\n Men mit arbejde hvor jeg var ansat som kunstterapeut, blev lige s\u00e5 langsomt udhulet til at kunstterapien ikke var min hovedopgave, men noget jeg da godt m\u00e5tte lave, hvis jeg havde tid, for alt det andet som skulle klares.<\/p>\n Det var kommunens sparepolitik som til sidst drev mig til at kigge efter andre veje, da jeg til ikke fagligt kunne st\u00e5 ind for det som Det Bl\u00e5 Hus p\u00e5 det tidspunkt blev sparet ned til.<\/p>\n <\/p>\n At insistere p\u00e5 hver dags gl\u00e6de<\/strong><\/p>\n F\u00f8r vi kommer til n\u00e6ste kapitel i mit arbejdsliv, h\u00f8rer \u00e5ret 2013 med i min beretning. I den periode mens jeg arbejdede i psykiatrien, blev jeg ramt af brystkr\u00e6ft.<\/p>\n Heldigvis blev jeg radikalt opereret, det vil sige, at al kr\u00e6ften blev fjernet sammen med knuden, men alene det at blive konfronteret med tanken om, at nu er det m\u00e5ske slut, er selvf\u00f8lgelig meget voldsom.<\/p>\n Jeg skulle gennem et behandlingsforl\u00f8b med b\u00e5de kemo og str\u00e5ler og forud for det, havde jeg en underlig ide om, at det ville v\u00e6re en helt sort tid, som bagefter ikke kunne spores i kalenderen.<\/p>\n Heldigvis blev det til noget helt andet. Jeg tilskriver det selv en oplevelse, jeg havde p\u00e5 vej til Mors, i den periode jeg ventede p\u00e5 svar p\u00e5 min biopsi.<\/p>\n P\u00e5 vej gennem det smukkeste landskab til f\u00e6rgen ved Feggesund kunne jeg pludselig m\u00e6rke en solstr\u00e5le varme mig i nakken, og midt i min kaotiske sindstilstand, blev jeg bare ramt af den mest ub\u00e6ndige livsgl\u00e6de. D\u00e9r gav jeg mig selv et l\u00f8fte om at fokusere p\u00e5 livskvaliteten og p\u00e5 de kostbare \u00f8jeblikke, uanset hvad der skete.<\/p>\n Jeg skrev bloggen \u2019Troldheksens cancerdagbog\u2019, den handler om min kamp for at v\u00e6re s\u00e5 meget andet end en kr\u00e6ftpatient og alle de tanker som s\u00e5dan et forl\u00f8b skaber i en.<\/p>\n Det er en meget typisk m\u00e5de for mig at m\u00f8de mit livs udfordringer p\u00e5, at pr\u00f8ve at finde en m\u00e5de at reflektere og dele og finde meningen, ogs\u00e5 n\u00e5r det hele er sat p\u00e5 spidsen.<\/p>\n Den dag i dag kan jeg stoppe op og m\u00e6rke taknemmeligheden over, at der var flere \u00e5r til mig at leve i.<\/p>\n Om at vende tilbage til et udgangspunkt<\/strong><\/p>\n I \u00e5rene efter jeg stoppede som pr\u00e6st i Jerslev, havde jeg fra tid til andet vikarieret som pr\u00e6st ved forskellige gudstjenester, men altid med den f\u00f8lelse, at det havde v\u00e6ret rigtigt for mig at forlade pr\u00e6steembedet.<\/p>\n S\u00e5dan var det lige indtil juleaften 2015 hvor jeg vikarierede for en kollega og pludselig kunne m\u00e6rke en helt anden f\u00f8lelse p\u00e5 pr\u00e6dikestolen.<\/p>\n Jeg stod p\u00e5 pr\u00e6dikestolen og kiggede p\u00e5 kirkeg\u00e6ngerne, og kunne m\u00e6rke, at nu ville det give mening, at jeg blev sognepr\u00e6st igen.<\/p>\n Det kom til mig p\u00e5 samme m\u00e5de, som tanken om at lave mit eget samtalev\u00e6rksted under turen mellem Hellum og Mylund, og da tanken f\u00f8rst var sluppet ind i mit hoved, ville den ikke forlade mig igen.<\/p>\n P\u00e5 det tidspunkt var jeg i stigende grad opm\u00e6rksom p\u00e5 samfundets krav om kontrol, og at vi skal v\u00e6re perfekte, og jeg var og er optaget af at formidle, at vi er gode nok, pr\u00e6cis som dem vi er \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r vi fejler.<\/p>\n Det giver pr\u00e6steembedet med budskabet om Guds betingelsesl\u00f8se k\u00e6rlighed den smukkeste platform for at f\u00e5 sagt.<\/p>\n S\u00e5 denne hjertesag sammen med min tiltagende metaltr\u00e6thed over at v\u00e6re kommunalt ansat, fik mig til at rette blikket tilbage mod pr\u00e6stegerningen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st i Dronninglund<\/strong><\/p>\n Her fra mit kontor i Dronninglund<\/p>\n Da embedet som pr\u00e6st ved Dronninglund Kirke blev ledigt kort tid efter, s\u00f8gte og fik jeg det.<\/p>\n Det var lige s\u00e5 godt og meningsfyldt at blive pr\u00e6st igen, som det var f\u00f8rste gang. Det giver rigtig meget mening at flette mine erfaringer fra mine forskellige virker. Det jeg har l\u00e6rt og gjort i mellemtiden, er med til at g\u00f8re mig til den pr\u00e6st, jeg er i dag.<\/p>\n Jeg fik en overgang en s\u00e6rlig hjertesag i Dronninglund, da jeg fik til opgave at undervise de asylans\u00f8gere, som gerne ville d\u00f8bes, mens der var asylcenter i byen.<\/p>\n Det gav intense og l\u00e6rerige timer, sammen med mennesker som s\u00e5 kristendommen med helt nye \u00f8jne, og som p\u00e5 den m\u00e5de l\u00e6rte mig, som jo har kristendommen, som en naturlig del af min opv\u00e6kst og baggrund en masse nyt, med deres sp\u00f8rgsm\u00e5l om ting, som jeg aldrig har sk\u00e6nket en tanke.<\/p>\n Det var en opgave af den slags, som altid har betydet stor arbejdsgl\u00e6de for mig, nemlig n\u00e5r jeg ikke helt ved p\u00e5 forh\u00e5nd, hvordan i alverden jeg skal l\u00f8se det. Jeg elsker at blive udfordret til at bruge alle mine evner og mit \u00e5bne og nysgerrige blik p\u00e5 tingene for at f\u00e5 det til at lykkes.<\/p>\n Coronatiden kom til at betyde det samme for mig: Et krav om og en mulighed for at t\u00e6nke nyt og pr\u00f8ve at finde ud af hvordan det kan v\u00e6re muligt at v\u00e6re kirke for mennesker, som man ikke kan v\u00e6re n\u00e6r.<\/p>\n Af til bruges der det billede om pr\u00e6ster, at vi er hyrder, og det var netop den f\u00f8lelse jeg blev ramt af, jeg havde brug for at r\u00e6kke ud og vise folk, at der var nogen, som var der for dem, trods krav om afstand.<\/p>\n S\u00e5 dagen efter Danmark lukkede ned, fandt jeg ud af hvor mit kamera var p\u00e5 pc\u2019en, for at kunne fort\u00e6lle mine sogneb\u00f8rn, at kirken stadig var der og var til at n\u00e5.<\/p>\n Det udviklede sig til daglige eftertanker, sm\u00e5 videoer p\u00e5 kirkens Facebookside, som var et fors\u00f8g p\u00e5 hver dag, at give en smule n\u00e6rv\u00e6r og hj\u00e6lp til at m\u00f8de dagene.<\/p>\n Sognepr\u00e6stens coronaeftertanker startede fuldst\u00e6ndig uforberedt, men jeg l\u00e6rte undervejs at klippe, f\u00e5 et stativ, s\u00e5 jeg kunne optage med telefonen og det var en gave for mig, at v\u00e6re tvunget til hver dag, at fokusere p\u00e5, hvad der er det vigtigste lige nu.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Efterskrift<\/strong><\/p>\n \u00c5rene i Jerslev vil altid v\u00e6re en del af mig, og den jeg er i dag, fordi de rummer s\u00e5 stor del af mit liv og min rejse, til at blive den jeg er i dag.<\/p>\n Der er mange andre ting, det kunne have givet mening at berette om, mit politiske engagement, foreningsarbejde af forskellig slags, venskaber og familie. Alt har v\u00e6ret med til at forme mig.<\/p>\n Her har jeg pr\u00f8vet at dele tr\u00e5den i mit arbejdsliv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Hanne Svensmark Jeg har boet og arbejdet p\u00e5 Br\u00f8nderslev-egnen siden 1993, og Vendsyssel blev hjemme for mig p\u00e5 et splitsekund. Min fort\u00e6lling om mine mange \u00e5r p\u00e5 den egn \u2013 de fleste sammenh\u00e6ngende \u00e5r i mit liv \u2013 er en fort\u00e6lling om at f\u00f8lge sit hjerte, b\u00e5de n\u00e5r livet har v\u00e6ret fyldt med … L\u00e6s videre “Et liv med farver og engagement”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45501","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45501","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45501"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45515,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45501\/revisions\/45515"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45501"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45501"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede3-2-600x437.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede4-1-600x450.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede5-2.png\")
Min storebror sagde senere, at han aldrig havde h\u00f8rt mig v\u00e6re s\u00e5 sikker p\u00e5 noget, som da jeg ringede og fortalte jeg skulle giftes.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede6-1-600x450.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede7-2-600x450.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede8-1-600x485.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede9-2-600x524.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede10-1-600x512.jpg\")
Engel med jordforbindelse fra kunstetapiuddannelsen<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede11-2-600x450.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede12-1-600x450.jpg\")
<\/p>\n