{"id":45485,"date":"2024-07-03T23:08:42","date_gmt":"2024-07-03T21:08:42","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45485"},"modified":"2025-02-18T08:54:09","modified_gmt":"2025-02-18T07:54:09","slug":"den-syngende-fiskerkone-inger-lauritzen-fra-loenstrup","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45485","title":{"rendered":"Den syngende fiskerkone Inger Lauritzen fra L\u00f8nstrup"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Inger Lauritzen, L\u00f8nstrup<\/strong>,<\/strong><\/p>\n

Den syngende fiskerkone Inger Lauritzen fra L\u00f8nstrup synger om fiskere, redningsm\u00e6nd og andet godtfolk.<\/strong><\/p>\n

Hun d\u00f8de 92 \u00e5r gammel<\/strong> i 2019. <\/strong><\/p>\n

Inger Lauritzen havde en skarp hjerne (og en n\u00e6sten lige s\u00e5 skarp tunge) til det sidste. Hun var magel\u00f8st godt selskab med sin fort\u00e6llegl\u00e6de, sin humor, sine skarpe holdninger og sin enest\u00e5ende evne til ogs\u00e5 at lytte. Hun savnede Knud, men var aldrig ensom, for alle hendes tre b\u00f8rn bor i L\u00f8nstrup, og ogs\u00e5 gamle venner og fans kiggede j\u00e6vnligt indenfor<\/em><\/p>\n

Kilde: tv Nord og Nordjyske m.fl.<\/em><\/p>\n

Gennem mere end tre \u00e5rtier, var hun kendt i hele landet som \u201dDen syngende fiskerkone\u201d og gav et utal koncerter suppleret med fort\u00e6llinger.<\/p>\n

Hun blev kendt vidt og bredt for sine viser om livet som fiskerkone i L\u00f8nstrup.<\/p>\n

Sangene fungerede som en form for terapi for Inger Lauritzen hvis mand – Knud – var kystfisker i L\u00f8nstrup. For n\u00e5r han stod til s\u00f8s som enten fisker eller redningsmand, fandt bekymringerne vej til Inger Lauritzen og de andre fiskerkoners sind.<\/p>\n

Det var jo kystfiskeri, s\u00e5 det var ikke sp\u00f8gev\u00e6rk, fortalte Inger Lauritzen da hendes erindringer udkom i bogform.<\/p>\n

Vores m\u00e6nd gik ud fra \u00e5ben kyst og i \u00e5bne b\u00e5de, s\u00e5 det var bestemt ikke noget let job, fortalte hun videre.<\/p>\n

Vi skulle jo foretage os noget <\/strong><\/h5>\n

Inger Lauritzens sange fik hende ud at optr\u00e6de masser af steder i mere end tre \u00e5rtier. Sangene handlede om livet, naturen og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fiskerne og havet.<\/p>\n

P\u00e5 det personlige plan fungerede sangene som en redning, der fjernede Inger Lauritzens angst – eller flyttede fokus v\u00e6k fra angsten.<\/p>\n

Man skulle jo foretage sig noget, mens vi ventede p\u00e5 dem. Nogle af fiskerkonerne lavede en masse mad og nogle de bagte og nogle de strikkede. Jeg kommer fra et hjem, hvor det var almindeligt at sang og musik var en del af livet, s\u00e5 jeg satte mig til klaveret og spillede. S\u00e5 lavede jeg melodier og s\u00e5 kom teksten bagefter.<\/p>\n

Fire koncerter om ugen<\/strong><\/h6>\n

– Jeg var s\u00e5 angst og det kunne ikke blive anderledes. Knud var jo kystfisker og han var redningsmand – jeg vidste at det ikke kunne blive anderledes. Og s\u00e5 m\u00e5tte man finde en udvej, for jeg kunne ikke g\u00e5 der og jamre – det var jo h\u00e5bl\u00f8st.<\/p>\n

Da Inger Lauritzens sange blev kendt rundt om, kom tilbuddene om at hun kunne komme ud og optr\u00e6de ogs\u00e5. Da hun optr\u00e5dte allermest, havde hun op mod fire koncerter om ugen, men “det var rigeligt,” forklarede Inger Lauritzen tilbage i 2016 – uden at sige, at det var for meget.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Altid havde hun sin mand Knud med sig til koncerterne. Han var chauff\u00f8r for sin hustru, men ventede altid ude i bilen til koncerten var overst\u00e5et.<\/p>\n

– Jeg ved ikke, hvad han fik tiden til at g\u00e5 med, men han klagede aldrig. Det var ikke noget, vi brugte s\u00e5 meget.<\/p>\n

Inger Lauritzen efterlader sig sine tre b\u00f8rn samt b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Den syngende fiskerkone Inger Lauritzen fra L\u00f8nstrup<\/strong><\/p>\n

synger om fiskere, redningsm\u00e6nd og andet godtfolk. Hun har en enest\u00e5ende evne til at skildre det barske liv s\u00e5dan, at det v\u00e6kker nye tanker.<\/strong><\/em><\/p>\n

Sange og egnsfort\u00e6llinger om livet<\/strong><\/p>\n

Inger Lauritzen er ikke blot lun i sin humor, men ogs\u00e5 varm i sit v\u00e6sen. Hun har for l\u00e6ngst passeret de 70 \u00e5r, men er stadig rund og tryg og dejlig, n\u00e5r hun fort\u00e6ller p\u00e5 sit vendelbom\u00e5l og synger de i\u00f8refaldende sange, hun selv har skrevet b\u00e5de tekst og melodi til.<\/p>\n

De bliver k\u00e6det sammen af egnsfort\u00e6llinger, s\u00e5 ingen er i tvivl om, at hun er en god forvalter af fort\u00e6lletraditionen.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Angsten som drivkraft<\/strong><\/h6>\n

Som fiskerkone brugte hun ikke bare sangen til at komme igennem sin angst, n\u00e5r manden var p\u00e5 havet. Det var ud af angsten, hun skrev sine sange, der dog samtidig var fyldt med gl\u00e6de, for paradoksalt nok er det Vesterhav, der kan virke s\u00e5 voldsomt og skr\u00e6mmende, slet ikke til at undv\u00e6re. Det virker dragende p\u00e5 de fleste, is\u00e6r n\u00e5r det ligger og glitrer, s\u00e5dan som hun beskrev det i sangen “Glitrende hav”.<\/p>\n

\u00a0S<\/strong>ammenst\u00f8d mellem vilk\u00e5r og mennesker<\/strong><\/h6>\n

Inger Lauritzen formidler flotte fort\u00e6llinger om sammenst\u00f8d mellem vilk\u00e5r og mennesker. Om livsfylde, der st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til ligegyldighed, og om at have r\u00f8dder og sammenh\u00e6ng i sit liv. P\u00e5 en poetisk m\u00e5de og med m\u00e6rkbar ydmyghed for livet.<\/p>\n

Hun har optr\u00e5dt utallige steder i Vendsyssel og p\u00e5 lokalt og landsd\u00e6kkende TV. \u00a0Hun har udgivet musik i eget navn og sammen med andre landskendte. kunstnere.<\/p>\n

Men nu har hun trukket sig tilbage fra sine turneer, da det er anstrengende for en \u00e6ldre kone at rejse s\u00e5 meget rundt.<\/p>\n

“Tidsskrift for Redningsv\u00e6sen” (hvorfra denne artikel stammer med tilladelse fra Inger Lauritzen) har dog form\u00e5et at f\u00e5 hende til at fort\u00e6lle om sit liv i L\u00f8nstrup som fiskerkone gift med en redningsmand.<\/p>\n

Det er der kommet f\u00f8lgende fort\u00e6lling ud af:<\/strong><\/h2>\n

\u00a0<\/strong>Livet ved Vesterhavet blandt fiskere, redningsfolk og deres familier.<\/strong><\/h3>\n
Den 18. marts 1947 blev Knud og jeg gift i L\u00f8nstrup kirke!<\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Dagen f\u00f8r brylluppet var der snestorm, og Knud m\u00e5tte selv s\u00f8rge for opvarmning i kirken, s\u00e5dan var efterkrigstiden, men det blev en uforglemmelig dag.<\/p>\n

Knud var 28 \u00e5r og kystfisker og redningsmand. Den f\u00f8rste hyre fik han dagen efter konfirmationen, og s\u00e5 begyndte sliddet for ham, for kystb\u00e5dene havde ikke moderne udstyr, og b\u00e5den blev sat ud og taget op med ruller og ryggen og et ophalerspil med h\u00e5ndkraft.<\/p>\n

Jeg kom fra Vennebjerg, hvor voksede op p\u00e5 g\u00e5rden \u00d8. Dahl, hvor hverdagen b\u00f8d p\u00e5 h\u00e5rdt arbejde og f\u00e6llessang. Vi altid var 12 ved bordet.<\/p>\n

Vi sang, n\u00e5r vi var glade, og vi sang, n\u00e5r vi var kede af det, fortalte Inger Lauritzen tit.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter ungdomsskole og husholdningsskole, blev jeg kokkepige i mit hjem, og s\u00e5 m\u00f8dte jeg Knud, og det var godt. S\u00e5 begyndte hverdagen ude ved kysten, hvor havet kan og alt blev anderledes for mig.<\/p>\n

Om sommeren brugte vores fiskere hummertejner, ca. 100 stk. pr. mand, s\u00e5 havde vi fiske koner lidt ferie; men sidst i september begyndte torskefiskeriet, og s\u00e5 m\u00e5tte fiske konerne st\u00e5 i baghuset og “agne bakker”, som det hed. Vi satte bl\u00e5muslinger og orm p\u00e5 krogene, n\u00e5r det var havvejr. Hver fisker havde 6 truge bakker med 500 kroge p\u00e5 hver, s\u00e5 3000 kroge pr. mand var almindeligt. \u00c6ldre fiskere hjalp med at \u00e5bne de mange bl\u00e5muslinger, og alle havde lange dage. Dengang vore b\u00f8rn kom, m\u00e5tte vuggen med ud i baghuset; s\u00e5dan var den dagpleje!<\/p>\n

Da vi blev gift, sagde min svigermor. “Nu skal du til at l\u00e6re at vente, for havet r\u00e5der her”, og det erfarede jeg hurtigt.<\/p>\n

N\u00e5r vores m\u00e6nd var p\u00e5 havet, kunne vejret \u00e6ndre sig i l\u00f8bet af kort tid, og s\u00e5 kom angsten. Og da de i perioder fiskede ved Jyske Rev, der var flere timers sejlads herfra, var ventetiden h\u00e5rd. Der var ingen radio dengang, og de kunne v\u00e6re p\u00e5 havet op til 20 timer, og efter vor tids m\u00e5lestok, var det sm\u00e5 b\u00e5de, de brugte, og alle koner her blev rastl\u00f8se!<\/p>\n

Vores dreng sagde som 6-\u00e5rig: “Du er jo bange mor, for dine \u00f8jne er ikke rigtige”. B\u00f8rnene l\u00f8b ned til stranden hvert \u00f8jeblik for at se, om b\u00e5den var p\u00e5 vej hjem, og endelig landede de.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Som regel var fangsten god, men vores fiskere var ofte gennembl\u00f8dte og forfrosne, men hum\u00f8ret var udm\u00e6rket, og n\u00e5r den kogte torsk var spist, kunne alle slappe af, og Knud sov.<\/p>\n

Det sv\u00e6reste var, n\u00e5r de skulle ud med redningsb\u00e5den, for det var altid i kuling. Vi stod p\u00e5 havbakken og s\u00e5 dem sejle ud, men redningsb\u00e5den var n\u00e6sten d\u00e6kket af vand; det var en meget urolig sejlads. Vi knugede h\u00e6nderne og gik hjem og ventede.<\/p>\n

Det h\u00e6ndte, at mandskabet kom s\u00e5 hurtigt afsted, at de ikke fik st\u00f8vler og oliet\u00f8j p\u00e5; det var h\u00e5rdt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg spurgte Knud engang: “Hvad taler I om, n\u00e5r I har bjerget folk og sejler hjem?” Og han sagde: “Hvis selve redningsaktionen er g\u00e5et godt, s\u00e5 er der ikke mere at tale om”. Jeg synes, de kunne b\u00e6re meget, og de har haft brug for deres erfaring og mod i hver redningsaktion p\u00e5 Vesterhavet.<\/p>\n

N\u00e5r det stormede i vinterhalv\u00e5ret, skulle redningsfolkene p\u00e5 strandvagt, og det var lange ture. Vagten varede 6 timer, og her fra L\u00f8nstrup til Nr. Lyngby m\u00e5tte de g\u00e5 i klitterne, for havet stod op i bakkerne, s\u00e5 det var dr\u00f8jt at g\u00e5 i sandklitten flere kilometer, og altid i regn, storm eller snestorm eller m\u00f8rke. De var gr\u00e5 af sand og tr\u00e6thed, n\u00e5r de kom hjem, men tilfredse med at kunne tjene lidt, (og det var lidt) n\u00e5r de ikke kunne fiske.<\/p>\n

Jeg gik med Knud \u00e9n gang, s\u00e5 var jeg kureret, og jeg skrev nogle vers efter strabadserne; her er et:<\/p>\n

“De war b\u00e6lgm\u00f8rkt, \u00e0 r\u00e6nen blow w\u00e6er, en sm\u00e5l m\u00e5nskjan ha halsen for godt, men daj awten stu vi nok i l\u00e6er, we de answar der gnawwer s\u00e5 sm\u00e5t. For de mesker, der l\u00e5 wuw p\u00e5 hawwe, warre stuet \u00e5 kom wal i la’j.<\/em><\/p>\n

we dae’j t\u00e0’nk f\u00e6ek a skop ajjer trawwe, \u00e0 too’r sajjen \u00e0 want fr\u00e5 min pa’j.”<\/em><\/p>\n

Jeg har den allerst\u00f8rste respekt for de mange redningsm\u00e6nd, der gennem s\u00e5 mange \u00e5r har sat deres eget liv p\u00e5 spil gang p\u00e5 gang for at redde n\u00f8dstedte, og det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i dag.<\/p>\n

De gamle redningsprotokoller vidner om bedrifter; det er s\u00e5 overv\u00e6ldende l\u00e6sning, og mange tusind s\u00f8folk er bjerget! Her ved redningsstationen i L\u00f8nstrup er der bjerget 250 mennesker ind, fra mange lande. – Redningsstationen er bygget i 1852. – Ofte hentede de ogs\u00e5 deres kollegaer i hjemmet, n\u00e5r uvejret kom pludseligt.<\/p>\n

Da Knud og Jens var unge, var de ude for en dramatisk oplevelse, De havde begge hyre ved en skipper, der kunne finde p\u00e5 at tage chancer gang p\u00e5 gang. De l\u00e5 og fiskede p\u00e5 “Jyske Rev” (ca. 31\u20442 times sejlads ude), da stormen kom. Vandet v\u00e6ltede ind over b\u00e5den, s\u00e5 motoren satte ud, og de m\u00e5tte \u00f8se og pumpe med h\u00e5ndkraft, og det tog lang tid, inden de fik motoren i gang igen. Natten gik, inden de n\u00e5ede L\u00f8nstrup, – det var storm, – og da de n\u00e6rmede sig kysten, s\u00e5 de, at der var tre kurve hejst i signalmasten; s\u00e5 vidste de, at redningsb\u00e5den havde ventet p\u00e5 dem hele natten, men de kom vel i land, og redningsfolkene kunne komme hjem efter en h\u00e5rd nat!<\/p>\n

Knud skrev:<\/strong><\/p>\n

“Bagefter kommer der mange tanker, og vi fik sendt en b\u00f8n opad. Vores m\u00f8dre havde en lang nat, for ingen vidste noget om den anden! Far var i redningsb\u00e5den, og jeg var i fiskeb\u00e5den, og der var ingen telefon.<\/p>\n

Da b\u00e5den var sat op, kom Jens’s far og sagde til skipperen: “Det vil jeg sige dig, dit eget liv kan du g\u00f8re med, hvad du vil, men du har to unge m\u00e6nd med dig, t\u00e6nk p\u00e5 det”.<\/p>\n

Og det var bare \u00e9n af de gange, hvor det kneb.<\/p>\n

Jeg sad en aften sammen med en gammel erfaren redningsmand og s\u00e5 en smuk solnedgang. Til sidst dannede solen en gloende stribe p\u00e5 havet, og den gamle sagde: “Har du h\u00f8rt, at engang g\u00e5r alle forliste s\u00f8m\u00e6nd i land p\u00e5 s\u00e5dan en solstribe?”<\/p>\n

Det var stort at h\u00f8re, og det blev til sangen “Solstriben”:<\/p>\n

“Solstriben gl\u00f8der i havet,<\/em><\/p>\n

\u00a0netop n\u00e5r dagen ender.<\/em>\u00a0<\/em><\/p>\n

En str\u00e5lende fakkel der br\u00e6nder,<\/em><\/p>\n

p\u00e5 savnede s\u00f8folks grav.<\/em><\/p>\n

Sk\u00f8nhed og endel\u00f8s savn<\/em><\/p>\n

giver et hav bestandigt.<\/em><\/p>\n

\u00a0En verden af liv og d\u00f8d<\/em><\/p>\n

i stormvejr og solens gl\u00f8d.<\/em><\/p>\n

\u00a0Men det blev sagt s\u00e5 ofte,<\/em><\/p>\n

\u00a0at de forliste m\u00e6nd<\/em><\/p>\n

\u00a0engang p\u00e5 solens stribe<\/em><\/p>\n

\u00a0vandrer i land igen!”<\/em><\/p>\n

Knud Lauritzen fratr\u00e5dte som opsynsmand i 1987 efter 42 \u00e5rs tjeneste og efter ogs\u00e5 at have v\u00e6ret redningsmand i 42 \u00e5r, og han d\u00f8de i 2002, 83 \u00e5r gammel<\/p>\n

Inger Lauritsen, L\u00f8nstrup, september 2011<\/em><\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Inger Lauritzen, L\u00f8nstrup, Den syngende fiskerkone Inger Lauritzen fra L\u00f8nstrup synger om fiskere, redningsm\u00e6nd og andet godtfolk. Hun d\u00f8de 92 \u00e5r gammel i 2019. Inger Lauritzen havde en skarp hjerne (og en n\u00e6sten lige s\u00e5 skarp tunge) til det sidste. Hun var magel\u00f8st godt selskab med sin fort\u00e6llegl\u00e6de, sin humor, sine skarpe holdninger og sin … L\u00e6s videre “Den syngende fiskerkone Inger Lauritzen fra L\u00f8nstrup”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45485","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45485","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45485"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45485\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45493,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45485\/revisions\/45493"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45485"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45485"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45485"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}