Udover at v\u00e6re en af Danmarks mest bes\u00f8gte bade- og feriebyer er Blokhus kendetegnet ved flere bygninger og vartegn, som blandt andet vidner om tiden som gammelt fiskerleje.<\/p>\n
Hvorfor Blokhus?<\/strong><\/p>\n Navnet p\u00e5 feriebyen Blokhus stammer med st\u00f8rst sandsynlighed fra tiden omkring 1600- tallet.<\/p>\n Blokhus hed p\u00e5 den tid\u00a0Hune Hvarre.<\/p>\n Herfra dyrkede Hune-b\u00f8nderne lidt af jorden og supplerede med Fiskeri. Landbrugsprodukterne sejlede de i lette sejlb\u00e5de \u2013 kaldet sandskuder, til Norge, hvor de byttede deres varer med t\u00f8mmer.<\/p>\n P\u00e5 den\u00a0tid fandtes der ikke et eneste tr\u00e6 i Blokhus og omegn, og derfor var det meget eftertragtet at f\u00e5 fat i det norske t\u00f8mmer.<\/p>\n Da de havde brug for oplagring af varerne, der skulle til Norge, byggede de et par huse af t\u00f8mmerstammerne.<\/p>\n Disse opbevaringshuse blev\u00a0ogs\u00e5 kaldet Blokhuse og heraf fik Blokhus sit navn i\u00a0begyndelsen af 1600-tallet.<\/p>\n Redningsstation Blokhus<\/strong><\/p>\n P\u00e5 vejen ned til havet i\u00a0Blokhus<\/a>\u00a0m\u00f8der du en smuk r\u00f8dstensbygning med korngult, sirligt str\u00e5tag og en m\u00f8rkegr\u00f8n port p\u00e5malet to dannebrogsflag over kors.\u00a0Her ligger Rednings-station Blokhus. Eller i hvert fald en autentisk rekonstruktion af den gamle redningsstation, der, ligesom Blokhus S\u00f8m\u00e6rke, led en tragisk sk\u00e6bne for tyskernes h\u00e5nd i 1944.<\/p>\n <\/p>\n Redningsstationen og fiskeriet var et vigtigt hverv<\/strong><\/p>\n I tidernes l\u00f8b har Jammerbugtens farefulde farvand kr\u00e6vet mange ofre. De h\u00f8je b\u00f8lger og den st\u00e6rke vind kan lokke mangt en s\u00f8farer p\u00e5 afveje, og i midten af 1800-tallet var antallet af strandinger skyh\u00f8jt.<\/p>\n Derfor opf\u00f8rte man i 1852 en redningsstation i Blokhus,<\/p>\n <\/p>\n hvor 12 b\u00e5dm\u00e6nds og 4 reserver blev ansat til at redde skibbrudne.<\/p>\n I alt blev 118 skibbrudne reddet i land af redningsarbejderne, der utr\u00e6tteligt satte deres liv p\u00e5 spil.<\/p>\n Blokhus f\u00e5r sin stolthed tilbage<\/strong><\/p>\n Den tyske bes\u00e6ttelsesmagt fjernede den oprindelige redningsstation i 1944, da den l\u00e5 i skudlinjen for en af deres kanoner.<\/p>\n Et halvt \u00e5rhundrede efter, i 2009, blev redningsstationen rekonstrueret f\u00e5 hundrede meter fra den oprindelige placering, og Blokhus fik en vigtig del af sin identitet og historie tilbage.<\/p>\n Blokhuskanonen<\/strong><\/p>\n Blokhuskanonen har sin oprindelse helt tilbage i slutningen af 1700-tallets England.<\/p>\n I begyndelsen af 1800-tallet blev den fundet som vraggods p\u00e5 stranden i Blokhus. Det var tidspunktet for Englandskrigen, og den er formentlig blevet tabt af en af de mange britiske krigsskibe, der forliste i Jammerbugten.<\/p>\n I en periode blev kanonen brugt til at skyde velkomstsalutter af til skudehandlerskibene – dels for at byde dem velkommen, men ogs\u00e5 for at anvise retningen ind mod stranden.<\/p>\n For at undg\u00e5, at tyskerne skulle tage Blokhuskanonen med sig hjem, blev den gravet ned i klitterne, hvor den tilbragte mange \u00e5r.<\/p>\n I dag er Blokhuskanonen tilbage i byen som en vigtig del af Blokhus’ historiske identitet, og man kan om sommeren se og h\u00f8re den blive affyret p\u00e5 stranden ved solnedgang.<\/p>\n Om vinteren kan man beundre den flotte kanon i indgangspartiet i Blokhuset p\u00e5 Torvet.<\/p>\n P\u00e5 vej igennem Blokhus’ historie kommer man ogs\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 livet, som det s\u00e5 ud for 1700-tallets fiskeb\u00f8nder.<\/p>\n Navnet Blokhus<\/strong><\/p>\n stammer muligvis fra dengang da Inger Skeel, Voerg\u00e5rd, i 15- 1600-tallet havde boder og magasiner (blokhuse) til opbevaring af korn, sm\u00f8r og k\u00f8d, som hun eksporterede til Norge. Fra sidst i 1500-tallet menes Aalborg-borgere og herrem\u00e6nd at have haft boder ved kysten til brug ved fiskeri til saltning, ophold o. lign. Dette skulle egentlig v\u00e6re begyndelsen til det egentlige Blokhus, der i 1700-tallet blev en kendt skude handelsplads. Den friske vesterhavsluft tiltrak sommerg\u00e6ster allerede fra midten af 1800-tallet. Det var vist is\u00e6r i kolera\u00e5ret 1853, at sommerg\u00e6sterne begyndte at indfinde sig for at finde helbredelse og leve i naturens renhed. Forfatteren Me\u00efr Goldschmidts bes\u00f8g i Blokhus i 1865 gav anledning til, at Blokhus blev et badested. Han var nemlig den f\u00f8rste, der offentligt bekendtgjorde, at man kunne bade direkte i Vesterhavets b\u00f8lger. De f\u00f8rste turister i Blokhus var enten kunstnere eller velhavere. Her fandt de fred, natursk\u00f8nhed og ensomhed.<\/p>\n Citat fra en rejsebog, 1870:<\/p>\n \u201d Derfra kommer man ved en Afstikkeri Vest til Blokhusene, der ligger t\u00e6t ved Vesterhavet som en venlig Oase indenfor et udstrakt Ringhegn af Klitter. Her findes en god G\u00e6stgivergaard, K\u00f8bm\u00e6nd, Herredsfoged, Thingsted, Toldembedsm\u00e6nd, Strandingskommision\u00e6r, Branddirekt\u00f8r, M\u00f8lle, Redningsstation, mange Haandv\u00e6rkere, men fremfor alt en Badevogn og en dejlig sandbund for Badeg\u00e6ster, der i den senere Tid ret flittigt bes\u00f8ger dette livlige lille Sted.\u201d<\/em><\/p>\n Blokhus S\u00f8m\u00e6rke<\/strong><\/p>\n Et s\u00f8m\u00e6rke havde til form\u00e5l at forebygge strandinger og dermed \u00f8ge sikkerheden til s\u00f8s. Oprindeligt var Hune Kirke, der i gamle dage l\u00e5 helt frit og med udsyn til havet, fordi der ikke fandtes h\u00f8je klitter som i dag, Blokhus f\u00f8rste s\u00f8m\u00e6rke. Kirken kunne imidlertid ikke fort\u00e6lle de s\u00f8farende, hvor de befandt sig. S\u00e5 da man i 1880\u2019erne valgte at bygge 25 s\u00f8m\u00e6rker langs den jyske vestkyst, havde hvert s\u00f8m\u00e6rke sin egen facon, som ogs\u00e5 var indtegnet p\u00e5 s\u00f8kortet og fortalte skibets position. Samtidig kunne en erfaren s\u00f8mand regne afstanden ud til den forr\u00e6deriske kystlinie. Blokhus S\u00f8m\u00e6rke blev bygget i 1884 og ombygget i 1898, med ben af jern, da de oprindelige tr\u00e6ben, som var af l\u00e6rkestammer fik s\u00f8m\u00e6rket til at svaje i h\u00e5rdt vejr. I 1944 spr\u00e6ngte tyskerne s\u00f8m\u00e6rket og da man efter krigen genopbyggede Blokhus t\u00e6nkte man ikke p\u00e5 at genopf\u00f8re s\u00f8m\u00e6rket, idet dets funktion ikke l\u00e6ngere, i forhold til den nye navigationsteknik havde betydning. I 2006 blev Blokhus s\u00f8m\u00e6rke genopf\u00f8rt, dette p\u00e5 baggrund af et forslag fra Blokhus og omegns grundejerforening. S\u00f8m\u00e6rket er opf\u00f8rt efter de originale tegninger, dog med den \u00e6ndring, at jernbenene nu er af limtr\u00e6, der kan holde til enhver storm. Placeringen er dog \u00e6ndret, idet den oprindelige placering i mellemtiden er blevet bebygget med sommerhuse.<\/p>\n Kancelligaarden, Strandvejen 4<\/strong><\/p>\n Den nordre g\u00e5rd, blev opf\u00f8rt i 1772\u201375 og var oprindeligt en stor 5-l\u00e6nget skudehandelsg\u00e5rd. I dag er det kun denne hovedbygning samt \u201dHawet\u201d tilbage fra den store g\u00e5rd. Den 51 m. lange smukke bygning blev i 1844 indrettet til herrefoged-kontor, tingsted og toldkontrolstation og efterf\u00f8lgende fik den navnet Kancelligaarden. Symbolerne over hovedd\u00f8ren er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, idet det symboliserer: \u201d\u00d8vrighed \u2013 Flid og Fiskeri\u201d. Huset er privat ejet.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u201dHawet\u201d, Strandvejen 9<\/strong><\/p>\n \u201dHawet\u201d er bygget i 1777, og h\u00f8rte til \u201dDen nordre gaard\u201d, hvor Kancelligaarden var stuehus. Bygningen fungerede oprindeligt som maltg\u00f8reri, hvor man bearbejdede malt til \u00f8lbrygning. I 1844 blev huset indrettet til byens f\u00e6ngsel. Her anbragte man mindre farlige fanger. De fleste sad inde for maglende betaling af b\u00f8rnebidrag. En enkelt af fangerne havde 11 b\u00f8rn at betale til, og da man h\u00f8jest kunne sidde i f\u00e6ngsel i 5 d\u00f8gn, var det for ham og flere andre m\u00e6nd, en meget god m\u00e5de at f\u00e5 l\u00f8st problemet p\u00e5. Huset er i dag kalket hvidt og har str\u00e5tag, ligesom i 1777.<\/p>\n Til forskel fra \u201dde gamle dage\u201d fungerer \u201dHawet\u201d i dag som spise restaurant. Dog kan man den dag i dag stadig se jerntremmerne for det sidste lille vindue mod vejen, der vidner om bygningens historie<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Mindestenen for fiskere<\/strong><\/p>\n \u00a0 At Blokhus\u2019 redningsfolk og fiskere ofrede deres liv i kampen mod havet, kan i dag ses p\u00e5 den mindesten, som Blokhus Fiskeriforening – nu Blokhus Strand B\u00e5dlaug – rejste i begyndelse af 1956. Stenen blev oprindeligt placeret ved stranden, men pga. tilfygning blev den flyttet til Vesterhavsvej. Mindestenen gemmer p\u00e5 fem k\u00e6ntringskatastrofer, der foregik ud for stranden og som dengang ramte Blokhus h\u00e5rdt. Hvert \u00e5r den f\u00f8rste fredag i februar, l\u00e6gger B\u00e5dlauget en krans ved mindestenen til \u00e6re for de fiskere og redningsfolk, som mistede livet p\u00e5 det barske hav.<\/p>\n Bunker i Blokhus, H\u00f8kervej 4<\/strong><\/p>\n Under krigen opf\u00f8rte tyskerne 23 bunkers i Blokhus by. Flere af disse betonbukers kunne ikke fjernes efter krigen. I stedet blev de indlemmet i bybilledet og flere af dem eksisterer stadig, og kan ses, rundt omkring i byen, dog lettere camoufleret. I dag fremst\u00e5r denne bunker hvidmalet og med en tagkonstruktion, som camouflerer de buede kanter og det kan m\u00e5ske v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig, at bygningen her blev brugt som kanongarage under krigen. Men l\u00e6gger man m\u00e6rke til de tre meter tykke jernbetonmure (fornemmes bedst indend\u00f8re), kan man m\u00e5ske fornemme denne bunkers oprindelige funktion.<\/p>\n Niels Jensens Hus, St\u00f8vesvej 1<\/strong><\/p>\n (Huset er nu blevet fjernet til fordel for nyt dobbelthus)<\/strong><\/p>\n Dette hus har v\u00e6ret fiskeren og den ber\u00f8mte marinemaler Niels Jensen\u2019s hjem (1907 \u2013 2003). Han flyttede omkring konfirmationsalderen med sin familie til Blokhus. Han var f\u00f8dt ind i en fiskerfamilie og derfor var det ogs\u00e5 meget naturligt for ham, at han her skulle sl\u00e5 sig ned som rednings-mand og kystfisker. \u00c6gteskabet med Anna startede \u00f8konomisk h\u00e5rdt med tre isvintre i tr\u00e6k, hvilket fik hans hustru til at se mulighederne i hans kunstneriske evner. Niels Jensen har udtalt, at malerarbejdet i begyndelsen skete lidt i det skjulte, for den slags sysler var ikke rigtig noget for en fiskerkn\u00e6gt. Men heldigvis holdt han ved og inds\u00e5 ogs\u00e5, at selvom hans store passion var fiskeriet, s\u00e5 var det maleriet der siden 1938 gav familien br\u00f8d p\u00e5 bordet. Niels Jensen ans\u00e5 ikke sine malerier, der var inspireret af Vesterhavet, b\u00e5dene og klitterne, for noget s\u00e6rligt, men hans hustru Anna vidste, at han havde stort talent og opfordrede ogs\u00e5 til, at de mange billeder blev udstillet i K\u00f8benhavn. Efter denne tid begyndte det at g\u00e5 st\u00e6rkt for Niels Jensens kunstkarriere. I 1960 udstillede han p\u00e5 Den Frie, hvor et af hans havbilleder blev k\u00f8bt som s\u00f8lvbryllupsgave til Dronning Ingrid og Kong Frederik. Ogs\u00e5 atomfysikeren Niels Bohr k\u00f8bte et billede og straks herefter sendte Sverige, Tyskland og Holland bud efter ham. I Danmark blev kunstforeninger og kunstmuseer meget interesseret i at vise hans imponerende billeder. Det var Anna, der klarede paragrafferne, bragte billederne og hentede de f\u00e5, der ikke blev solgt. En stor milep\u00e6l var det for ham, da han i 1979 i en alder af 72 \u00e5r, blev udn\u00e6vnt som \u00e5rets kunstner i Skagen.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Strandingskroen – Futten \u2013 Bingen,<\/strong><\/p>\n Strandingskroen, med Futten i baggrunden, tv. Bingen. Strandingskroens g\u00e5rdsplads, set fra vest mod \u00f8st. F\u00f8rst i 70\u00e8rne br\u00e6ndte, taget p\u00e5 den str\u00e5t\u00e6kte, nord\u00f8stlige l\u00e6nge, som rummer ” Futten”. Det str\u00e5t\u00e6kte tag m\u00e5tte erstattes fra bunden, for at stedet kunne bevare sin egenart.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Blokhus var i midten af 1800-tallet en travl handelsby, hvor skuder fra is\u00e6r Norge og Sverige anl\u00f8b p\u00e5 den flade strand og hentede landbrugsvarer \u2013 korn og sm\u00f8r fortrinsvis. Disse bygninger, der i dag rummer restaurant Strandningskroen, restaurant\/v\u00e6rtshus Futten samt Bingen, var oprindeligt Blokhus st\u00f8rste skude-handelsg\u00e5rd, ogs\u00e5 kaldet den \u201dDen s\u00f8ndre g\u00e5rd\u201d. Hovedbygningen (Strandningskroen) er den yngste af g\u00e5rdens bygninger, opf\u00f8rt i herreg\u00e5rdsstil i 1844. Her fandtes i den \u00f8stlige del, en meget fin privatbolig og i den vestlige del k\u00f8bmands – og manufakturhandel samt kontor. Der var altid stor aktivitet p\u00e5 g\u00e5rden og mange \u201dudenbys\u201d kom og solgte landbrugsprodukter is\u00e6r sm\u00f8r, som var en meget stor eksportvare i skudehandels-tiden. Bygningen, hvor Strandingskroen har til huse, var oprindeligt Blokhus\u2019 st\u00f8rste skudehandelsg\u00e5rd, og udgjorde sammen med de tilst\u00f8dende bygninger et naturligt centrum i det historiske Blokhus. De oprindelige bygninger \u2013 de to l\u00e6nger, der i dag bl.a. huser Restaurant Futten \u2013 blev opf\u00f8rt i 1761, og menes at v\u00e6re nogle af Blokhus\u2019 \u00e6ldste bygninger. Strandingskroen opf\u00f8rtes i 1844 \u2013 i skudehandlens storhedstid -, og fungerede oprindeligt som stuehus, kontorbygning og manufaktur- og k\u00f8bmands-handel. Midt i bygningen var ogs\u00e5 dengang en stor spisestue, hvor man bespiste de tilrejsende handlende. Her har der v\u00e6ret h\u00f8jt hum\u00f8r og glade dage, for n\u00e5r de tilrejsende b\u00f8nder havde afsat deres varer, skulle det fejres beh\u00f8rigt \u2013 og med nyvunden m\u00f8nt p\u00e5 lommen er det nok ikke g\u00e5et stille for sig. N\u00e5r de store skuder anl\u00f8b stranden, blev spisestuen ogs\u00e5 omdannet til festlokale. S\u00f8 f\u00e6rden over Skagerrak og langs Jammerbugten var lang og farefuld, og mange skibe ligger i dag p\u00e5 bunden af den lumske bugt langs Jyllands nordvestkyst. N\u00e5r skuderne n\u00e5ede sikkert frem til anl\u00f8b i Blokhus, var der stadig en dags arbejde f\u00f8r de var sikkert i land \u2013 de store b\u00e5de skulle tr\u00e6kkes p\u00e5 land, og det foregik med h\u00e5ndkraft. Derfor var det dem vel undt, n\u00e5r fiskere og medhj\u00e6lpere omsider kunne tr\u00e6de ind i spisestuen og varme sig ved en kop opvarmet vin, punch eller br\u00e6ndevin. Disse \u201canl\u00f8bsfester\u201d varede ofte til den lyse morgen.\u00a0 Midt i bygningen var der en stor spisestue til bespisning af de mange bes\u00f8gende og 45 kuverter var ikke unormalt. Denne spisestue er stadig i dag en del af restaurant Strandingskroen. Den \u00f8stlige l\u00e6nge (Futten) opf\u00f8rt i 1761 betegnes sammen med Bingen, Den vestre l\u00e6nge, der ogs\u00e5 er opf\u00f8rt i dette \u00e5r, som to af Blokhus \u00e6ldste bygninger. Den \u00f8stlige l\u00e6nge fungerede som g\u00e5rdens stuehus til skudehandler-familierne. I dag rummer bygningen Blokhus\u2019 \u00e6ldste eksisterende v\u00e6rtshus. Den vestre l\u00e6nge (Bingen) rummede i skudehandelstiden havreloft. I underetagen opbevarede man br\u00e6ndevin, akvavit, sirup, petroleum, tran, fernis m.m. \u201dBingen\u201d var betegnelsen p\u00e5 det rum, hvor varerne blev bearbejdet og lagret inden udskibning. I denne bygning opbevarede man ogs\u00e5 fl\u00e6sk, huder og skind saltet i to store kar. Der var ogs\u00e5 et redskabsrum, h\u00f8nsehus og huggehus med br\u00e6nde og t\u00f8rv. I Bingen var der i mange \u00e5r kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, h\u00e5ndarbejde og lejlighedsvis arbejdende v\u00e6rksted. Denne store g\u00e5rd var centrum for stor aktivitet i Blokhus i form af skudehandel og k\u00f8bmandsg\u00e5rd, men i 1862 kom en ny n\u00e6ringslov, som gav mulighed for at alle kunne drive k\u00f8bmandshandel. Dermed var monopolet slut og de gyldne tider for skudehandlen var ved at rinde ud. Nu beh\u00f8vede man ikke l\u00e6ngere at drage til Blokhus for at handle. Da der ikke l\u00e6ngere var fremtid i at drive skudehandel blev \u201dDen s\u00f8ndre g\u00e5rd\u201d ombygget til Klitgaards Badehotel og videresolgt i 1917.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Fiskebondehjem fra 1785, Ribergaardsvej 7a<\/strong><\/p>\n Dette fiskebondehjem er et af Blokhus\u2019 \u00e6ldste huse og samtidig en autentisk model for, hvordan fiskeb\u00f8nderne levede i Blokhus omkring 1700-tallet. Fiskebondehuse var som regel altid eenl\u00e6ngede og placeret med gavlsiden mod vest for at kunne modst\u00e5 den h\u00e5rde vestenvind. I disse huse var der dyrestald og lade i den ene ende og k\u00f8kken samt opholds- og soverum i eet i den anden ende. Og inden man begyndte at opvarme og bygge skorstene p\u00e5 husene, \u201dflyttede\u201d beboerne oftest ud til dyrene for at holde varmen i vinterperioden. Husene var oftest forsynet med lerstampet gulv, og skulle det v\u00e6re rigtig flot var der norsk br\u00e6ddegulv i storstuen. For at spare p\u00e5 det dyre gulv, blev der ikke lagt gulv under slagb\u00e6nken og sengekasserne. Derimod lagde man lyngt\u00f8rv i to lag p\u00e5 ler gulvet med halm over. Dette var ikke bare en effektiv isoleringsform, men samtidig et perfekt sted for mus og andre sm\u00e5dyr. Husets forhenv\u00e6rende identitet er dog ikke til at tage fejl af. Fiskebondehuse var som regel enl\u00e6ngede bindingsv\u00e6rkshuse placeret med gavlsiden mod vest for at kunne modst\u00e5 den h\u00e5rde vestenvind. Dette fiskebonde-hjem har h\u00f8jst sandsynligt haft lade og dyrestald i den ene ende af l\u00e6ngen, mens den anden ende indeholdt k\u00f8kken samt opholds- og soverum. Huset er privat ejet.<\/p>\n Forfatteren Thomas Olesen L\u00f8kken<\/strong><\/p>\n Adresse: P\u00e5 nordsiden af Aalborgvej <\/strong><\/p>\n (i skovkanten mellem Hune og Blokhus).<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n I bybilledet af 30\u2019ernes Blokhus h\u00f8rer digteren og forfatteren Thomas Olesen L\u00f8kken (1877 \u2013 1955), hvis mest kendte romaner fra hans forfatterskab er b\u00f8gerne om Klavs Bjerg og Bodil. Thomas Olesen L\u00f8kken var en festlig fyr, som man ofte m\u00f8dte som midtpunkt i en klynge letp\u00e5kl\u00e6dte badeg\u00e6ster, selv if\u00f8rt m\u00f8rk habit og sort, bredskygget kunstnerhat.<\/p>\n I 1932 k\u00f8bte Thomas Olesen L\u00f8kken den tidligere Herredsfoged-bolig beliggende p\u00e5 strandvejen. Herredsfogedboligen i Blokhus, en historisk bygning, der blev op-f\u00f8rt i 1842.\u00a0Bygningen blev oprindeligt brugt som bolig for Herredsfogeden, der var en embedsmand, der havde ansvaret for at opretholde lov og orden i et herred<\/a>. Det var efter at Thomas Olesen L\u00f8kken havde lagt sin tidligere tilv\u00e6relse som bl.a. cykelsmed, elektriker og opfinder bag sig. Han ville han nu her drive ferie \u2013 og badepensionat om sommeren og skrive romaner, noveller og digte om vinteren. Kunstnervenner fra hele landet blev hans f\u00f8rste g\u00e6ster, og kunne de ikke betale for deres ophold, blev de enige om at afregne ved, at male billeder til pensionatet eller dekorere dets paneler og v\u00e6gge.<\/p>\n Lien i Pirupshvarre<\/strong><\/p>\n Naturomr\u00e5det for enden af Pirupshvarrevej<\/strong><\/p>\n Lien er en gammel smuk og imponerende kystskr\u00e6nt, som i dag kan ses flere steder langs Jammerbugten, bl.a. ved Svinkl\u00f8v og Slettestrand syd for Blokhus. Den var kystlinie for 4000 \u00e5r siden, da der skete en landh\u00e6vning og kystlinien herved rykkede langsomt 500 m. mod vest og dannede et fladt land, som blev kaldt en slette. Samtidig dannede havet en 21 km. lang bred strand, hvis ry som enest\u00e5ende badestrand har bredt sig langt ud over landets gr\u00e6nser. En hvarre er et lille stykke fladt land, som var ryddet for sand og hvor man kunne dyrke landbrugs-produkter.<\/p>\n Maleren Axel P. Jensen, 1885-1973, oftest omtalt som “Axel P”, erhvervede i 1915 et stykke jord p\u00e5 Lien i Pirupshvarre. Samme \u00e5r byggede han hus der, og boede\u00a0siden her hver sommer. I 1929 blev et atelier bygget til. Lien var hans udgangspunkt i den vendsysselske natur, som han f\u00f8lte sig st\u00e6rkt knyttet til og som han skildrede i utallige malerier.<\/p>\n I 1916 var Axel P blevet gift med Anne Katrine Rendb\u00e6k fra Vestrupgaard ved Saltum, og de kom til at f\u00f8lges ad gennem et langt liv indtil hun d\u00f8de i 1959.<\/p>\n Forfatteren Ole Wivel skildrer i sin bog om Axel P, “Maleren og han Motiv”, Lien s\u00e5ledes:<\/p>\n “G\u00e5r man p\u00e5 stranden, som her synes bredere end alle andre steder langs Jyllands vestkyst, ser man ind over dyrkede marker mod den h\u00f8je klint, som l\u00f8fter sig stejlt under Vendsyssels m\u00e6gtige himmel. Og der, h\u00f8jt oppe, ligger Liens to l\u00e6nger, stuehus og atelier, begge kalket i en sart, dirrende rosa farve, man ellers kun synes, man ser i syden. De lyser langt bort i deres festlige sk\u00f8nhed.”<\/em><\/p>\n Axel P havde i 1920’erne og 1930’erne flere udsmyknings-opgaver. Bl.a. i foyeren i Statsradiofonien ved Kgs. Nytorv, den nuv\u00e6rende Ny Scene p\u00e5 det Kgl. Teater. Men is\u00e6r arbejde han en del for det danske postv\u00e6sen. Han udsmykkede hovedpost-kontoret i \u00c5rhus, posthuset i Skive, malede generaldirekt\u00f8r Mondrup og i perioden 1924-30 tegnede han en r\u00e6kke danske frim\u00e6rker.<\/p>\n Generaldirekt\u00f8ren kendte han i \u00f8vrigt fra Pirupshvarre. Han havde sommerhuset Rylereden, et af de f\u00f8rste sommerhuse mellem Pirupshvarre og Saltum Strand. Ligesom Pirup, der i dag hedder Pirupshvarre (omr\u00e5det hvor kystskr\u00e6nten ses meget tydeligt) hed Blokhus f\u00f8r 1600-tallet Hune Hvarre. Herfra dyrkede Hune b\u00f8nder lidt af jorden og supplerede med Fiskeri. Landbrugsprodukterne sejlede man i lette sejlb\u00e5de \u2013 sandskuder, til Norge, hvor man byttede sine vare med t\u00f8mmer (P\u00e5 denne tid fandtes der ikke et eneste tr\u00e6 i Blokhus og omegn, derfor var det meget eftertragtet at f\u00e5 fat i det norske t\u00f8mmer). Da man havde brug for oplagring af varerne til Norge, byggede man et par huse af t\u00f8mmer-stammerne, ogs\u00e5 kaldet Blokhuse. I begyndelsen af 1600-tallet fik Blokhus heraf sit navn.<\/p>\n Vraget af \u201dDe tre Venner\u201d, 1882<\/strong><\/p>\n P\u00e5 stranden mellem sti 33 og Ovesensvej<\/strong><\/p>\n I sejlskibenes tid har Jammerbugten altid v\u00e6ret frygtet som et farligt farvand med st\u00e6rk str\u00f8m og lumske revler, hvilket ogs\u00e5 gav bugten sit navn. Blokhus strand har v\u00e6ret udsat for et utal af strandinger og i perioder har stranden v\u00e6ret overs\u00e5et med skibsvrag. I sandet p\u00e5 stranden nord for Pirupshvarre-b\u00e6kken skjuler der sig et vrag af den norske bark \u201dDe tre Venner\u201d. Af og til kommer vraget frem, n\u00e5r str\u00f8m og vindforhold tillader det. \u201dDe 3 Venner\/Trende Venner\u201d blev i 1807 kapret af briterne og 1809 atter frigivet. Skibet blev 1844 ombygget, 1854 for t\u00f8mret og 1862 repareret og var fra 1870 hjemmeh\u00f8rende i\u00a0Christiania<\/a>\u00a0og havde fra 1877 J. Petersen som skipper.<\/p>\n Skibet var p\u00e5 vej fra\u00a0Christiania<\/a>\u00a0til\u00a0Dieppe<\/a>\u00a0med\u00a0tr\u00e6last<\/a>, da det i h\u00e5rdt vejr 7. januar 1882 ved 15-tiden ind strandede (eller land-sattes) ved\u00a0Blokhus<\/a>\u00a0og huggede sig over 3. revle, hvorefter det med str\u00f8mmen drev nordover til Pirupshvarre. Der huggede den sig med kappede master ogs\u00e5 over revlen og satte sig p\u00e5 inderste revle. Fors\u00f8g p\u00e5 redning med\u00a0raketapparat<\/a>\u00a0og redningsb\u00e5d m\u00e5tte ved m\u00f8rkets frembrud afbrydes, men lidt efter kl. 20, da m\u00e5nen begyndte at lyse, satte redningsb\u00e5den atter fra land og reddede ved 22.30-tiden den 8 mand bes\u00e6tning i land. De havde fast-surret sig til en af masterne for ikke at blive skyllet overbord.<\/p>\n Redningsm\u00e6nd fra Blokhus redningsstation var rykket ud med redningsraketter, som kunne skyde en trosse ud til skibet for at fastg\u00f8re en redningsstol. Da det mislykkedes flere gange, m\u00e5tte man ro ud over den voldsomme br\u00e6nding med den tunge redningsb\u00e5d for at n\u00e5 skibet. To gange mislykkedes denne umenneskelige anstrengelse og med t\u00f8jet fastfrosset til kroppen roede man tilbage for at blive \u201dt\u00f8et op\u201d. Tredje gang lykkedes det endelig at n\u00e5 skibet og dermed redde de otte s\u00f8folk efter syv timer dramatisk, men vellykket redningsaktion.<\/p>\n Skipperen aflagde i aviserne sin hjerteligste tak for redningen.<\/p>\n <\/p>\n Jens otto Madsen – januar 2024<\/em><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kilde: VisitJammerbugt Udover at v\u00e6re en af Danmarks mest bes\u00f8gte bade- og feriebyer er Blokhus kendetegnet ved flere bygninger og vartegn, som blandt andet vidner om tiden som gammelt fiskerleje. Hvorfor Blokhus? Navnet p\u00e5 feriebyen Blokhus stammer med st\u00f8rst sandsynlighed fra tiden omkring 1600- tallet. Blokhus hed p\u00e5 den tid\u00a0Hune Hvarre. Herfra dyrkede Hune-b\u00f8nderne … L\u00e6s videre “Det historiske Blokhus”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[55],"tags":[],"class_list":["post-45460","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier-dk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45460","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45460"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45460\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45482,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45460\/revisions\/45482"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45460"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45460"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede9-1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede10.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede11-1-600x289.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede12.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede13-600x338.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede14-1-600x316.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede15-1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede16.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede17-1-600x339.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede18.png\")
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede19-1-600x373.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede20.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede21-1-600x424.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede23-1-600x374.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede24.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede25.png\")
<\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede27.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede28.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede29.png\")
<\/p>\n