Bop\u00e6l Aabybro<\/em><\/p>\n Henrik Busk Andersen<\/em><\/p>\n Dybt inde i mit hjerte er retf\u00e6rdigheden og k\u00e6rligheden til min elskende dog ogs\u00e5 en krop fyldt med kreativitet fra ord til emner<\/p>\n Jeg lever for min kreativitet og af min kreativitet.<\/p>\n Jeg er besat af ikke at g\u00e5 i andres fodspor, men tr\u00e6de mine egne. Kompromises, frygties, tabules til en vis gr\u00e6nse.<\/p>\n Jeg har solgt min kunst til de sm\u00e5 og de helt store i dette land og lidt uden for gr\u00e6nsen.<\/p>\n Kunst mener jeg opst\u00e5r, n\u00e5r det er mere end maling…<\/p>\n I en alder af 16 \u00e5r blev jeg ud\u00f8vende billedkunstner, og jeg var fascineret over, at maling pludseligt kunne skabe en krop og udtryk. Jeg har gennem mine livskriser brugt malingen til at bearbejde mit sind. Jeg har to typer malerier. De smukke og farverige; typisk af mennesker. Og s\u00e5 har jeg de fordybende hardcore malerier, der ikke sk\u00e5ner noget, og brutalt visualiserer, det emne jeg \u00f8nsker at belyse. Malet i sit eget naivistiske formsprog med symbolik som sproget.<\/p>\n Der er bl.a.:<\/p>\n “At Kroge sine B\u00f8rn” om Serritslev b\u00f8rnemishandlingssagen.<\/p>\n “Carina pigen der ikke ville d\u00f8”.<\/p>\n Mine kreative fodaftryk er til dato: malerier, udgivelse af b\u00f8ger samt skulpturer.<\/p>\n I livet er dem jeg l\u00e6rte mindst af, ogs\u00e5 dem jeg l\u00e6rte mest af..<\/strong><\/p>\n Jeg har solgt til Danske Bank, M\u00e6rsk, Nykredit, Blue Arena, Sydbank, Spar Nord samt en lang r\u00e6kke andre virksomheder og allervigtigst solgt til hr og fru her og der, i indland og lidt udland.<\/p>\n Udstillet i banker sygehuse gallerier m.v. Forhandles af gallerier i Danmark.<\/p>\n Har doneret til B\u00f8rns Vilk\u00e5r, Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse, Julem\u00e6rkehjem m.v. og stod bag fond til indsamling for Serritslev sagens b\u00f8rn.<\/p>\n Kunst kan s\u00e6tte ild til hele verden, et billede siger mere en tusinde af ord.<\/p>\n \u00c6rlighed er for mig, den vigtigste karakter i livet.<\/p>\n Mit kinesiske stjernetegn er<\/strong><\/p>\n GEDEN<\/strong><\/p>\n Geden elsker kunst og naturen og er god til at fork\u00e6le sig selv. Geder er kreative, kulturelle, har gode man\u00e9rer, g\u00e5r op i deres udseende og optr\u00e6der oftest velsoignerede i sikker t\u00f8jstil. Ren- hed af hjertet beskriver Gedens blide natur – altid beroligende og medf\u00f8lgende. Geden elsker opm\u00e6rksomhed og anerkendelse og bliver hurtigt p\u00e5virket af harmonien i sine omgivelser. Geden er kendt for at v\u00e6re en godmodig sj\u00e6l.<\/p>\n Bortset fra evnen til ofte at komme galt afsted er Geden\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 charmerende at v\u00e6re sammen med – omsorgsfuld, gavmild og inspirerende. Dette kreative tegn har det generelt bedst i deres egne tanker som andre mere line\u00e6rt t\u00e6nkende tegn kan have sv\u00e6rt ved at dechifrere og f\u00f8lge med i. Geder er fremragende i alle besk\u00e6ftigelser, hvor de kan udfolde sig mentalt, uden alt for mange bindinger. Geder er ikke udpr\u00e6get systematiske og ikke s\u00e6rligt materialistisk anlagte. De finder rigelig gl\u00e6de og rigdom i deres egen store indre verden. I k\u00e6rlighed er Geden dog ofte meget \u00f8dsel og overd\u00e6nger sin elskede med mange og flotte gaver.<\/p>\n I k\u00e6rlighed har Geden brug for at f\u00f8le sig elsket og v\u00e6rdsat. El- lers begynder de at spekulere over, hvad der kunne v\u00e6re galt med dem selv eller forholdet. Geder er p\u00e5 denne m\u00e5de meget kunstnerisk anlagte og f\u00f8ler sig dybest inde en smule usikre. Hvis de ikke modtager nok anerkendelse i deres parforhold, kan de s\u00f8ge ind i deres eget indre – store – univers. Geden kan som of- test f\u00e5 en del ud af at l\u00e6re at slappe af og lade andre tr\u00e6kke \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0l\u00e6sset engang imellem. N\u00e5r de kommer til erkendelsen af, at venner, partner og familie stadig er der, n\u00e5r de vender tilbage fra deres indre eskapader, vil livet for Geden blive ret nemt og sorgl\u00f8st.<\/p>\n K\u00e6mper mig i ateliet. Bruger farverne og l\u00e6rredet som plaster. S\u00e5r heler. Til sidst forst\u00e5r jeg, at dette er min medicin. Mit kald. Mit liv. Det siger alt. Det m\u00e5 v\u00e6re nok.<\/p>\n Mine hardcore malerier er mine aller st\u00e6rkeste f\u00f8lelser. Den skarpeste tunge. Den st\u00f8rste kniv. Mit levende liv. Mit bidrag til kunstens verden. Du m\u00e5 v\u00e6re smagsdommer p\u00e5, om kan ses, m\u00e6rkes eller respekteres. Du st\u00e5r suver\u00e6nt for at d\u00f8mme eller ford\u00f8mme.<\/p>\n V\u00e6rkerne er filmet p\u00e5 YouTube og symbolsk forklaret. Et skattekort er til for at blive brugt.<\/p>\n S\u00f8gende.<\/strong> Som en lille mus der savnede varme og meningen med tilv\u00e6relsen. Jeg husker alt – n\u00e6sten. Er ikke bange. Har pr\u00f8vet meget, og jeg fandt min kunstnerhylde i \u00e5r 2000. Det var det tidspunkt, hvor mit almindelige liv havde stemt mig ude, b\u00e5de famili\u00e6rt og \u00f8konomisk. Jeg var s\u00f8gende, som en lille mus, der \u00f8nskede at finde varmen og meningen med tilv\u00e6relsen. Det var s\u00e5 \u00e5benlyst, at destinationen blev med mine l\u00e6rreder. En skriftestol og pryglestok for alle de idioter, jeg havde m\u00f8dt p\u00e5 min vej.<\/p>\n Ja, det startede jo s\u00e5 smukt. En s\u00f8d barmhjertig dreng. der spillede fodbold med kammeraterne og sl\u00e5ssede alt mindre-v\u00e6rdet ud.<\/p>\n Legede med farver op i teenage\u00e5rene, og jeg fik skabt mit f\u00f8rste oliemaleri som 14-\u00e5rig. Det er helt vildt, n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 det nu, det var det vigtigste maleri. Det rummer starten og indgangen til den afh\u00e6ngighed, som det hvide l\u00e6rred har skabt i mig. Du kan ikke kalde dig kunstner som 14-\u00e5rig. Det var m\u00e5ske heller ikke de flotteste malerier verden havde set, men jeg kunne jo s\u00e5 meget andet. S\u00e5 jeg en film, der bare mindede mig om maling, var jeg som en junkie, der bare m\u00e5tte have mit malerfix. Mine teenage\u00e5r vekslede mellem maling, uddannelse og k\u00e6rlighed.<\/p>\n Jeg blev som 16-\u00e5rig allerede forlovet. Jeg havde set et forbillede i faderrollen Charles fra tv-serien: Det lille hus p\u00e5 pr\u00e6rien. Han var en en god mand, der passede p\u00e5 sin familie og arbejde. Han inspirerede mig, og jeg helligede mig til min forlovede, og s\u00e5 ikke andet end hende.<\/p>\n Vi blev gift 4 \u00e5r senere. Desv\u00e6rre blev brylluppet fucket op blot et \u00e5r senere. M\u00e6rkeligt at hun \u00f8nskede at gifte sig, samtidig med, at hun havde en fremmed mand. Det stoppede prompte, da jeg en nat i byen fangede musen i kaged\u00e5sen og t\u00e6nkte: hold da k\u00e6ft et liv. Har senere h\u00f8rt en lille fugl synge om, at hun allerede havde travlt p\u00e5 sin polterabend.<\/p>\n Jeg sprang derefter p\u00e5 nogle andre heste, hvor en af dem var livsfarlig at ride p\u00e5. Jeg m\u00e5tte flygte for mit liv (folk er jo ikke d\u00f8de endnu, s\u00e5 jeg n\u00e6vner ingen navne).<\/p>\n F\u00f8lte det var mit liv, min sk\u00e6bne, og de kort jeg var blevet spillet. Det var ikke mig der lavede lorten, men okay, jeg havde \u00e5benlyst, ikke kunnet give nok til dem. Mange \u00e5r senere sad jeg og lavede skulpturen “Fortiden”. En person der form\u00e5r at lukke d\u00f8ren til fortiden, vil v\u00e6re i stand til at forts\u00e6tte ind i fremtiden med energi. F\u00f8lte det var mit liv, min sk\u00e6bne, og de kort jeg var blevet spillet.<\/p>\n Mennesker bliver handicappede<\/strong> hvis de ikke forst\u00e5r at forlade fortiden.<\/p>\n F\u00f8lte jeg var blevet skudt, men jeg bl\u00f8dte ikke, s\u00e5 derfor, var der heller ikke noget af forbl\u00f8de af.<\/p>\n Jeg tror egentligt, at min evne til at komme videre med oprejst pande, har givet mig gejsten til at distancere mig lige netop fra de narhatte. Afsted mod nye m\u00e5l.<\/p>\n Jeg har altid haft en god \u00f8konomi, og jeg var god til mine jobs. I den sidste ans\u00e6ttelse var jeg s\u00e6lger for et stort firma, der bl.a. handlede med Weber, Gardena osv. Det endte dog i et sk\u00e6nderi med chefen, da han slikkede r\u00f8v p\u00e5 en af kunderne. Jeg tog min afsked uden at ryste p\u00e5 h\u00e5nden. Jeg havde 150.000 kr. opsparet p\u00e5 en etableringskonto, og jeg var verdens dygtigste mand. Desv\u00e6rre tog min gode ven sig hurtigt af pengene. Han stjal n\u00e6sten dem alle. S\u00e5 her jeg l\u00e6rte ogs\u00e5 ikke at stole p\u00e5 nogen og g\u00f8re tingene selv.<\/p>\n Jeg rejste rundt i verden og handlede med diverse brands p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i Rio De Janeiro, London, New York og Amsterdam. Jeg \u00e5bnede nogle butikker og fik et par b\u00f8rn. I en alder af 25 \u00e5r besluttede jeg mig for, at lave mine egne designs i st\u00e5l. Firmaet kaldet Dansk St\u00e5l Design havde 10 \u00e5r senere 1.000 kunder og 10 ansatte. Desv\u00e6rre r\u00f8g firmaet p\u00e5 r\u00f8ven, n\u00e6sten over night, da prisen p\u00e5 rustfrit st\u00e5l steg med 70 procent.<\/p>\n Firmaet var i frit fald, og det tog min familie med ned. Dette fald kostede mig 10 \u00e5r opslidende arbejde fra morgen til aften.<\/p>\n Jeg stod absolut helt og aldeles alene i min \u00f8konomiske ruin. Boede i en lille 2 v\u00e6relses lejlighed i Rosenlundsgade i Aalborg, ca. 1000 meter fra hvor jeg hentede min bistandsydelse. Sindssygt liv!<\/p>\n F\u00f8lte jeg var blevet skudt, men jeg bl\u00f8dte ikke, s\u00e5 derfor var der heller ikke noget af forbl\u00f8de af.<\/p>\n Som Monty Pyton uden arme, sagde jeg bare kom an. Og ja, det gjorde b\u00f8rnene s\u00e5, hver anden weekend og t\u00f8mmerm\u00e6ndene kom i de modsatte weekender. Nu var Busk Andersen p\u00e5 bunden og p\u00e5 r\u00f8ven.<\/p>\n Nogle slog sig af grin p\u00e5 l\u00e5ret og andre elskede mig. Jeg havde det sv\u00e6rt, og jeg sagde ofte til mig selv: hvad g\u00f8r vi. Altid i flertal. Hvad g\u00f8r vi. Hold k\u00e6ft hvor var jeg tr\u00e6t, tr\u00e6t, tr\u00e6t. Heldigvis kunne jeg sove.<\/p>\n Min gode ven Orla Mosevang hjalp mig med et l\u00e5n p\u00e5 250.000 kr, s\u00e5 jeg kunne komme ud af dragens kl\u00f8er. Jeg fik lov at afdrage, som jeg ville, s\u00e5 der blev k\u00f8bt l\u00e6rreder.<\/p>\n I en daglig orgasmisk rus v\u00e6ltede jeg rundt i lejligheden, fed musik, fedt liv. Nu skulle jeg vise verden, at der var skabt en ny kunstner.<\/p>\n “Hvad g\u00f8r vi. Altid i flertal. Hvad g\u00f8r vi. Hold k\u00e6ft hvor var jeg tr\u00e6t!”<\/p>\n “Mine hardcore v\u00e6rker er som talende b\u00f8ger p\u00e5 v\u00e6ggen med indhold og budskab skabt af malingen”<\/strong><\/p>\n Fra dengang til i dag er der allerede g\u00e5et 15 \u00e5r. I den tid har jeg form\u00e5et at leve af min kunst. F\u00e5 det solgt gennem mine eget galleri, samt i en r\u00e6kke gallerier i Danmark.<\/p>\n Hvad er der s\u00e5 i disse malerier, og hvad giver de folk og mig. Folk k\u00f8ber visualitet. De k\u00f8ber farve og gl\u00e6de. I dette sk\u00f8nlitter\u00e6re univers har jeg solgt n\u00e6sten alle mine visuelle evner.<\/p>\n Men det er ikke i disse v\u00e6rker, at jeg sviner dem, der har svinet mig, eller beskytter dem, der skal beskyttes. Nej, det er gennem mine hardcore v\u00e6rker.<\/p>\n Det er dem, der er blod og nosser i, men de er ogs\u00e5 distancerede i deres udtryk. Det er normalt ikke billeder, der taler til det smukke \u00f8je – men til Jesus p\u00e5 korset.<\/p>\n Jeg har gemt en del af mine hardcore v\u00e6rker, som jeg pr\u00f8vede at donere til Vendsyssels Museum i Hj\u00f8rring, men jeg h\u00f8rte aldrig fra dem. Jeg har ogs\u00e5 v\u00eda de hardcore malerier s\u00f8gt udstillinger p\u00e5 et h\u00f8jere niveau.<\/p>\n <\/p>\n \u201dAf dem jeg l\u00e6rte mindst af l\u00e6rte jeg mest af\u201d<\/strong>.<\/p>\n Til tider m\u00e6tter maleriet mig ikke, s\u00e5 bliver der skrevet citater. Flere tusinde citater, som jeg nu har udgivet i Citat slut 1 og 2 – og den kommende 3.Det citat d\u00e6kker over min vanvittige l\u00e6rer, der ofrede mig foran klassen, og smed mig ud af skolen i 7. klasse. Det d\u00e6kker over l\u00f8gnerne og alle maskeb\u00e6rene. Slagteren der sleb kniven i min nygifte kones skede. K\u00e6resterne der var \u00e5bne hoteller og JP fra Dansk St\u00e5l Design, der stjal, da jeg l\u00e5 livl\u00f8s hen. De venner der ikke var st\u00e6rkere end fristelserne, og lod deres nossere afrive p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. De pengegriske narhatte, der f\u00f8rst stoppede med at sutte, til patten var d\u00f8d. Det er dem, der fortjener dettes citats v\u00e6sen, og min stolthed over, at have skrevet og forfattet det.<\/p>\n Jeg m\u00e5 lige tilf\u00f8je, at jeg ikke har levet efter min fatters ord: man kan ikke stole p\u00e5 andre end sig selv.<\/em><\/p>\n Mine \u00f8jne er bl\u00e5, men hvor er det fedt at se mennesker blive til rotter, det har ogs\u00e5 sin charme.<\/p>\n Jeg har lavet skulpturen: Balancen.<\/strong><\/p>\n Om at man som menneske er ude af balance.<\/p>\n Det er helt naturligt at miste balancen, hvis man bare genfinder den igen. Frygt ikke faldet, men brug energien p\u00e5 at komme op igen.<\/p>\n \u2026\u2026ved ikke hvor min inspiration kommer fra<\/p>\n Det er \u00e5benlyst, at du ikke kan k\u00f8be mad for ord, medmindre du er forfatter. S\u00e5 ord er dine venner. Ord er s\u00e5 skarpe som knive, og ord kan give de mest \u00f8rer rungende \u00f8ret\u00e6ver, som en n\u00e6ve aldrig kommer i n\u00e6rheden af. Ord kan virkelig punktere narhattens fylde, eller den oppustede selvfede egokajs store maveskind. Sjovt at munden kan v\u00e6re s\u00e5dan et v\u00e5ben, og hvor er det synd, n\u00e5r nogen ikke har ordet, eller tager det uden at mestre det. Hvor er det smukt, n\u00e5r en af mine 4 b\u00f8rn siger far.<\/p>\n Yes, som hr. sk\u00e6g siger: ord er mine venner, lyt til dem. Tro p\u00e5 dem, hvis du t\u00f8r. Lev med dem. L\u00e6r at udvikle dem og bruge dem. Ord siger meget mere end ord.<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em>N\u00e5r ord ikke er nok, s\u00e5 kan man b\u00f8je dem i neon, st\u00e5l eller st\u00f8be dem i bronze. Det kalder jeg skulpturer. I kunstens verden kommer man til et sted, hvor man gerne vil udtrykke sig tredimensionalt. Det er nemt nok i lille skala.<\/p>\n Jeg troede, at jeg havde f\u00e5et lov til at for\u00e6re Skagens nye kryds- togskibshavn en bronzeskulptur p\u00e5 ca 2,5 x 1,5 meter. Skulpturen forestillede en havnefrue, der l\u00e5 og forgrenede sig s\u00e5 smukt – eller det gjorde hun i hvert fald p\u00e5 papiret. Hun blev vist i miniature og indtegnet p\u00e5 havnepladsen. Da hun blev bl\u00e6st op med stort sk\u00f8d og langt lys p\u00e5 brystvorterne, s\u00e5 faldt hun desv\u00e6rre for sheriffens dom. I ren irritation lavede jeg en noget mindre figur. Hende fik jeg lov til at placere midlertidigt foran turistkontoret og fylde hendes sm\u00e5 bronzelunger med frisk Skagens luft.<\/p>\n “Da jeg satte mig til computeren i aften, var det slet ikke for at skrive dette, men for at ans\u00f8ge om, at kunne donere endnu en skulptur, som kom til mig i nat.”<\/p>\n Det var der lige i det sekund, <\/strong>at teknologien m\u00f8dte naturens kr\u00e6fter og blev sendt til t\u00e6lling, med d\u00f8den til f\u00f8lge.<\/p>\n Det er absolut f\u00f8rste gang i mit liv, at jeg blev v\u00e6kket kl. 04 af Titanic, der bankede ind i isbjerget, og jeg t\u00e6nkte, hold da k\u00e6ft, det var der, at det skete… Det var der lige i det sekund, at teknologien m\u00f8dte naturens kr\u00e6fter, og blev sendt til t\u00e6lling, med d\u00f8den til f\u00f8lge. Det var der, at vi skulle have l\u00e6rt noget af vores ekstravagante pissen p\u00e5 naturen, og bruge mest muligt energi p\u00e5 ingenting.<\/p>\n Der burde vi have l\u00e6rt det, og ja, havde vi det, s\u00e5 var isbjerget ikke smeltet og regnet ned i hovedet p\u00e5 os nu, og v\u00e6kket mig med ideen til den skulptur, der s\u00e5 gjorde, at jeg skrev denne bog.<\/p>\n Denne skulptur er t\u00e6nkt som et stort vaffelb\u00e6ger. Konsumisen er spist, inklusive fl\u00f8deskum og syltet\u00f8j (symboler p\u00e5 ikke at kan f\u00e5 nok). Vaflens koniske form tragter vandet alts\u00e5 det fordampede isbjerg ned i vaflen igen, og bliver ledt ned i et bassin.<\/p>\n Hvor du som betragter af denne skulptur, ser dig selv som synder – den forbrugende synder. Genialt t\u00e6nkte jeg. Det m\u00e5 sgu da v\u00e6re et fedt bidrag til kunstens kunnen i denne tid.<\/p>\n Jeg sendte den f\u00f8rst til Holstebro, da de virkelig havde f\u00e5et vand, og m\u00e5ske kunne bruge denne bro til noget? men nej, kom det prompte tilbage. Holstebro kommune \u00f8nsker ikke at indg\u00e5 i dine tanker om denne skulptur.<\/p>\n Jeg fik min gode ven Michael Morell, kongen af den kubistiske streg, til at visualisere skulpturen og sendte p\u00e5 ny en ans\u00f8gning til Aalborg Kunstfond, som vendte tilbage med et lille h\u00e5b. Vi f\u00e5r at se….<\/p>\n <\/p>\n Jeg t\u00e6nker s\u00e5 ofte p\u00e5 Erik Clausens citat:<\/p>\n \u201dHvis dit liv var en film, gad du s\u00e5 selv at se den?\u201d<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Modvind kender jeg til, det er jo i den flyene letter, og jeg skal nok f\u00e5 mit papirfly derop<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong>Kunst i Slusen i Hvide Sande 2015, under temaet: frihed, var det ogs\u00e5 med en stor skulptur for \u00f8je, nemlig skulpturen: Fri Ytring.<\/strong><\/p>\n Der som skulptur skulle l\u00e6gge krop til folks ord p\u00e5 vejen – alts\u00e5 en offentlig skriftestol, hvor du kunne skriv fuck dig Busk, jeg elsker min Sonja, eller hvad du lige havde p\u00e5 hjertet denne dag.<\/p>\n Denne skulptur med en h\u00f8jde p\u00e5 ca. 3 meter st\u00e5r i skrivende stund p\u00e5 torvet i Hvide Sande (er blevet ofret til juletr\u00e6et) og jeg frygter hvert minut, at de ringer, og siger: hent den bunke skrot!<\/p>\n I denne verden er de store anerkendtes lort guld, og vi andre wannabes bare m\u00f8g. Denne modvind kender jeg til, og det er jo i den flyene letter, s\u00e5 jeg skal nok f\u00e5 mit papirfly derop.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Arbejde som dyr i et bur<\/strong>. St\u00e5 der og blive betragtet og dermed forstyrret i mit pungragende koncentrationsklimaks<\/p>\n Frihed er ordet overalt. Fri som fuglen. Fri til at g\u00f8re contra fanget uden at kunne g\u00f8re noget. Sjovt nok m\u00e5 v\u00e6rds\u00e6ttelsen af friheden v\u00e6re h\u00f8jest, n\u00e5r den er frataget.<\/p>\n Kunstprojektet i Hvide Sande, hvor danske og udenlandske skulle arbejde i en m\u00e5ned, for derefter at blive h\u00e6dret eller svinet i Man\u00f8vregangen (En sluse hvor kunsten udstilles, der indlemmer Vesterhavet ind mod Ringk\u00f8bing Fjord). Fedt sted. Hvert \u00e5r er denne Man\u00f8vregang kun \u00e5ben een gang for offentligheden, og det er ved denne kunstudstilling, de havde f\u00e5et selveste Andrew Lloyd Hughes til at \u00e5bne ballet.<\/p>\n Mine forventninger var h\u00f8je, da jeg tog afsted for at besigtige de allerede fremm\u00f8dte kunstneres arbejde p\u00e5 kajen. De var installeret i tyskerhavnen, hvor fiskere m.v. havde l\u00e5nt deres huse ud til dette kreative pust.<\/p>\n Jeg fik hjertebanken, da jeg s\u00e5 kunstnerne st\u00e5 i disse uhyggelige huse og male naturen, som de s\u00e5 den. Ud fra de temaer, som de havde valgt til deres bidrag, med inspiration fra deres indre baghave.<\/p>\n Jeg havde forhandlet mig ned til 7 dage fra en m\u00e5ned, og jeg t\u00e6nkte i bilen p\u00e5 vejen hjem: fuck noget pis, det kan jeg simpelthen ikke.<\/p>\n Arbejde som et dyr i et bur. St\u00e5 der og blive betragtet og dermed forstyrret i mit pungragende koncentrationsklimaks. S\u00e5dan har jeg det, n\u00e5r jeg er p\u00e5. Jeg er ikke afslappet.<\/p>\n og tag mig ikke h\u00e5rdt bagfra! For hvert maleri jeg skaber, er der en kamp og en linedans, hvor v\u00e6rket ikke skal falde ned eller skride. Hvordan kunne jeg have folk omkring mig i dette vildt ansp\u00e6ndte milj\u00f8. Jeg t\u00e6nkte, og jeg t\u00e6nkte.<\/p>\n Pludselig kom jeg k\u00f8rende forbi en campingvognforhandler og t\u00e6nkte, der er min redning! Der er mit bur eller min kampvogn til denne krig, som jeg har meldt mig til. Jeg var s\u00e5 lettet. Fandt hurtigt vognen p\u00e5 Gul & Gratis. Strippede den og lavede det fedeste atelier med lys og musik. Musik for mig er n\u00e6sten alt, n\u00e5r jeg er p\u00e5. Jeg er i trance. Toilet, lager til mine v\u00e6rker og kaffemaskinen. Jeg forsvinder fra denne verden af naturalisme ind i mit eget sumpmilj\u00f8. Om natten, et par dage inden jeg skulle afsted, eller vi for mine to yngste unger p\u00e5 et og tre og min elskede 15 \u00e5r yngre teblandende kommende kone og bedste ven, skulle ogs\u00e5 med. Den nat fik jeg synet af, at denne campingvogn simpelthen var blevet fjernet, da jeg ikke havde spurgt om lov.<\/p>\n For at bryde disse kollektive regler, m\u00e5tte jeg f\u00e5 den i kampform ved at ligne installationskunst. Det er let, n\u00e5r hovedet er fyldt med citater. S\u00e5 med citaterne: Nutella p\u00e5 bollerne er ok, og tag mig ikke h\u00e5rdt bagfra m.v., samt frihedskunst i sluserne malet p\u00e5 alle sider.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n M\u00e5ske er vi blevet for frie? <\/strong>N\u00e5r vi kan f\u00e5 opereret k\u00f8nnet.<\/p>\n Nu ville politiet ikke se det som en campingvogn, der skulle fjernes, men en af idioternes arbejdsrum, og dermed tillade det, det var meningen fra starten. Det lykkedes i stor stil, selvom der var kommet kommentarer om, hvor grim denne vogn var, p\u00e5 vognen, klarede jeg mig i gennem basecamp og helt op p\u00e5 temaets top. Jeg fortrak mig til min campingvogn og skabte mine hardcore v\u00e6rker.<\/p>\n N\u00e5r jeg f\u00e5r muligheden, for at blive set, g\u00e5r jeg den hardcore vej, hvor min mening er at p\u00e5virke og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. For jeg mente egentlig, at der blev malet rigeligt med skibe ved kysten eller drager p\u00e5 himmelen.<\/p>\n M\u00e5ske er vi blevet for frie, n\u00e5r vi kan f\u00e5 opereret k\u00f8nnet. Fikset alt. Fjernet det u\u00f8nskede barn, hvis ikke det er ok. Jeg mener, at friheden og dermed krav til at 14-\u00e5rige piger f\u00e5r opereret skaml\u00e6ber og bryster med mor i h\u00e5nden, er en dr\u00e6bende udvikling – ikke en frihedsoplevelse. Ej heller omstillingen fra mand til kvinde.<\/p>\n Jeg synes, at det er f\u00e6ngslende. Jeg tror langt hen af vejen, at det er meget sundt at forblive som skabt. En 60-\u00e5rig skal jo ikke ligne en konfirmand, med bryster der er blevet s\u00e5 store, deforme og kropsv\u00e6ltende. En blondine udtalte engang i tv, at hun m\u00e5tte have speciel madras for at kunne sove p\u00e5 maven. Er det frihed? Er det frihed at skulle se s\u00e5 perfekt uperfekt ud? Sygdom er ikke frisind. Hvad nu hvis elefanten vil laves om til fugl, g\u00f8r vi s\u00e5 ogs\u00e5 det?<\/p>\n Maleriet er en person, der absolut ikke er blevet fri, men lastet af sin brystoperation og k\u00f8nnet er skiftet. Det er en strangulerende og dr\u00e6bende udvikling.<\/p>\n Er du fri i dit parforhold?<\/strong><\/p>\n Parforholdet er jo det allervigtigste. Det er din base, din have, dit hjem, din opladningsstation. Det skal v\u00e6re givende, frugtbart, spr\u00f8dt og lystbetonet. Ikke bare til at knalde, men til at g\u00f8re ting sammen.<\/p>\n Lave mad, t\u00e6nke tanker, iv\u00e6rks\u00e6tte, l\u00f8fte, begrave, udvise, ind\u00e5nde, styrke. St\u00e5 sammen for hinandens skyld.<\/p>\n Det skal ikke v\u00e6re et f\u00e6ngsel. Det skal ikke v\u00e6re en magtbalance. Det skal ikke v\u00e6re en livsdr\u00e6ber. Det skal ikke v\u00e6re en klods om benet eller et busstoppested.<\/p>\n Jeg er indbegrebet af all inn. Jeg vil det hele, med min partner, ikke kun det halve. Det er b\u00f8rn, bryllup og t\u00f8rre br\u00e6k op. Jeg tror, det er den st\u00f8rste skat, du overhovedet kan finde p\u00e5 livets vej. Det er det pureste guld, at have den man elsker, ved sin side, og endnu st\u00f8rre, hvis det ogs\u00e5 er ens soul mate – for de er sv\u00e6re at finde. Jeg mener, at man skal lede s\u00e5 l\u00e6nge man beh\u00f8ver.<\/p>\n Men korn vokser ikke bare, det skal s\u00e5es og plejes for at det vokser og holdes fri for parasitter. \u00c6rligheden skal altid ske fra dag et. Alt der er bygget p\u00e5 l\u00f8gn, er l\u00f8gn.<\/p>\n Et maleri viser kvinden, der er hooked-up. Des mere hun kigger efter friheden, des mere kv\u00e6les hun i sin afsked. Han er besat. Hun er en del af ham. Han m\u00e5 dr\u00e6be hende, for ikke selv at d\u00f8 i dette liv.<\/p>\n En del af forholdet er beg\u00e6ret og i maleriet: Liderlighedes Uhyggelige Kr\u00e6fter<\/strong>, belyser jeg dette. For liderligheden og seksualiteten har en uhyggelig stor kraft. Folk voldtager og beg\u00e5r drab for denne ene udl\u00f8snings skyld. Det siger jo alt. S\u00e5 tag jer i agt.<\/p>\n Dette monster som helt ubevidst bliver p\u00e5virket og v\u00e6kket i sit \u00f8je, og derefter i sit sind, og gradvist bliver s\u00e5 opstemt, at han kun ser bundk\u00f8det i sit \u00f8je, og transformerer hans h\u00e6nder om til sm\u00e5 fugleunger, der skal have mad for ikke at d\u00f8. Alts\u00e5 en fuldbyrdet voldt\u00e6gt han ikke kan beherske, og overgiver sine behov til sine kr\u00e6fter, og fuldbyrder voldt\u00e6gten.<\/p>\n Disse latente personer g\u00e5r derude, s\u00e5 pas p\u00e5 med fri- stelsen. Det er der, at det g\u00e5r galt. S\u00e5 k\u00e6re sm\u00e5 piger og drenge t\u00e6nk t\u00e6kkeligt for jeres egen skyld. Den lille fugl kan v\u00e6re slangen i paradis.<\/p>\n I skrivende stund er jeg selv vidne til, at k\u00e6rlighed er ved at kv\u00e6le mine gode bekendte. K\u00e6rligheden n\u00e5r den ikke er geng\u00e6ldt, er helt katastrofal. Des mere man l\u00f8ber efter den, jo l\u00e6ngere v\u00e6k forsvinder den.<\/p>\n Man skal elske med hud og h\u00e5r, men det er forf\u00e6rdeligt, n\u00e5r forladelsen er en realitet. Alt det vi havde sammen, kan skylles ud i toilettet, og det nye br\u00e6ndende lys ses som flammer i den forladendes \u00f8jne.<\/p>\n Denne skildring om det slukkede beg\u00e6r, der efterlader manden, som det lille barn, der sutter p\u00e5 patten i fosterstilling, og hun i sin todelte personlighed. Alts\u00e5 det hun var, og det, hun er nu. Den forladende iskolde afskedstagende person, der ikke kan eller vil standses. Hun tager beg\u00e6rets med til en anden mand p\u00e5 sin vej. Denne personligheds\u00e6ndring kan v\u00e6re sv\u00e6r at forst\u00e5 og forklare.<\/p>\n Jeg pr\u00f8vede til en udstilling kaldet: Mademosele De Avantgarde at fremstille kvinden, som et dyr, der b\u00e5de kunne fremst\u00e5 med n\u00e6b og kl\u00f8er m.v. (Det fandt sted i Art Corner Randers)<\/p>\n Som forladt, skal man rejse sig op, t\u00f8rre t\u00e5rerne af sin kind og sind. Bede til gud om styrke, og se at sin krop med tiden vil s\u00f8ge balancen igen. Der vil v\u00e6re lys gennem denne lange m\u00f8rke tunnel. Ja, denne smerte over alt hvad man havde, er v\u00e6k, er \u00f8del\u00e6ggende. Hvorfor er man altid musen, der g\u00e5r i f\u00e6lden og ikke kan komme ud igen.<\/p>\n S\u00e5 k\u00e6re, tro p\u00e5 sk\u00e6bnen, og t\u00e6nk, det var en pr\u00f8velse. Vent blot p\u00e5, at der kommer k\u00e6rlighed til dig igen.<\/p>\n Tror m\u00e5ske, at de har lettere ved at s\u00e6tte ny madding p\u00e5 krogen<\/p>\n og fange en ny fisk. I min kuldsejling, fik jeg meget st\u00f8tte af at l\u00e6se en bog, jeg ikke lige husker titlen p\u00e5, men det var om alle mulige mennesker, der var i samme situation. Hvor h\u00e5bl\u00f8st alt s\u00e5 ud. Medicinen var egentlig den samme, om det var soldaten, der var taget til fange eller moderen der havde mistet sit barn. F\u00e6lles for dem, der kom igennem, var evnen til at arbejde sig v\u00e6k fra det – alts\u00e5 ikke dyrke det.<\/p>\n Jeg tror, ved at fjerne sit syn, at man ogs\u00e5 fjerner sin smerte, og v\u00e6lge at g\u00f8re noget, der er en mening i. Jeg tror p\u00e5 det selvhelbredende menneske. N\u00e5r man er ude af den m\u00f8rke tunnel, f\u00f8les og m\u00e6rkes lyset mere intenst og kraftigt.<\/p>\n Man skal ikke elske mindre og frygte at miste. Mange dyrker mere frygten end nyder gl\u00e6den. Jeg ser flere m\u00e6nd i blodp\u00f8len end kvinder.<\/p>\n Tror m\u00e5ske, at de har lettere ved, som f\u00f8r n\u00e6vnt, at s\u00e6tte madding p\u00e5 krogen og fange en ny fisk.<\/p>\n \u00a0<\/strong>S\u00e6d og \u00e6g er totalt ligeglade<\/strong> med hvordan rollerne spilles.<\/strong><\/p>\n \u00c6g skal blot befrugtes, og det er i m\u00f8det mellem mennesker, at seksualitet er p\u00e5 sit maks. Man er opslugt. Man er passioneret.<\/p>\n Slagelses kvindelige borgmester bad mig forklare dette v\u00e6rk. Det er en fort\u00e6lling om den lille fr\u00f8mand, der er p\u00e5 vej til at drukne i dette bundkar. Hans arm er meget svag, han er ogs\u00e5 kun en mand, fik jeg forklaret. Man f\u00e5r jo svar, n\u00e5r man sp\u00f8rger.<\/p>\n Skildrer tre b\u00f8rn, der kigger ud gennem tremmerne. Tremmerne er p\u00e6dagogens fingre i institutionen. For det er, hvad vi g\u00f8r. Vi inseminerer eller boller os til dem. Kvinden f\u00e5r selvf\u00f8lgelig kejsersnit – s\u00e5 bunden er i behold. Sutteflasken bliver givet fra dag et – brysterne skal ikke \u00f8del\u00e6gges til den slags. Tre m\u00e5neder efter kommer forl\u00f8sningen. Den store dag. Afleveringen til moderen – alts\u00e5 dagplejemoderen, der med sine regler og tremmer, lader vores sm\u00e5 b\u00f8rn vokse sig st\u00f8rre. Jeg spurgte: er vores b\u00f8rn frie?<\/p>\n P\u00e5 maleriet lader jeg et stykke hvid sne st\u00e5 uber\u00f8rt. Nej, for i dag skal vi v\u00e6re inde, selvom det sner.<\/p>\n I \u00f8vrigt har jeg lavet en lille figur i bronze kalder: Selve livet. Det siger det hele meget godt om de b\u00f8rn. Rig eller fattig. Stor eller lille. Hvid, sort eller pukkelrygget, s\u00e5 er det at skabe livet, livet. Jeg er selv ramt af figuren, da jeg i en alder af 48 \u00e5r v\u00e6lger at bringe mere liv til denne verden. Hvad er dette for en verden?<\/p>\n Har lige malet billedet Terror. Det siger vist alt selv. Har f\u00f8r malet dette tema at nogle mennesker, som f\u00f8ler sig f\u00f8dt til at bringe s\u00e5 meget skade med sig som muligt. Jeg malede: Satans S\u00f8n og Satans Datter. Det handler netop om mennesker hvis mission er, at sl\u00e5 s\u00e5 mange ihjel som muligt, og de dukker op hele tiden i diverse forkl\u00e6dninger.<\/p>\n Det skal jo v\u00e6re s\u00e5 bizart som muligt. Utroligt hvilket hjerte der m\u00e5tte sidde i s\u00e5danne mennesker, der laver det til deres livs klimaks at tage s\u00e5 meget liv fra andre mennesker, der virkelig \u00f8nsker det. Kan de da for helvede ikke bare n\u00f8jes med at tage deres eget liv.<\/p>\n S\u00f8rgeligt med alle de d\u00f8de og s\u00f8rgeligt hvilken planet jorden er ved at blive til. Frygten er frygten. Stj\u00e6ler det gode liv. Sker det igen, sker det her. Al den frygt er ogs\u00e5 dr\u00e6bende. Det er gennem k\u00e6rlighed, livet er skabt, og det skal ikke leves gennem d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse.<\/p>\n Jeg tror, der skal bygges bro mellem de forskellige folkeslag. Isolation og mure har sj\u00e6ldent skabt noget godt. Jeg har senest malet broer. Helt specifikt Storeb\u00e6ltsbroen. Det er et stort arbejde (sp\u00f8g til side) Det er at g\u00e5 i dybden og male bevidstheden omkring vores s\u00f8folk, sejlernation og dermed brobyggere. Broen som har gjort os frie. Nogle mennesker ydede meget, for at skabe dette komplekse v\u00e6rk. Det store b\u00e6lte.<\/p>\n N\u00e5r jeg f\u00e5r tilbudt en udstilling, er det altid custom made. Jeg skal v\u00e6re der. Snuse og m\u00e6rke og pludselig bliver nationens rod til brobissen. Jeg s\u00f8ger det ikke, det kommer til mig. Den anden dag i bilen snakkede vi om denne klode, der er ved at d\u00f8 og i n\u00e6ste sekund, s\u00e5 jeg en person med reb om halsen, st\u00e5ende p\u00e5 en kugle af is, der t\u00f8ede op, og dermed stille og roligt blev aflivet. Disse snakke bliver til syn, som bliver til malerier, og s\u00e5 skal det bare op p\u00e5 l\u00e6rredet, st\u00f8bes i bronze eller citeres.<\/p>\n Jeg har en ung kone p\u00e5 33 \u00e5r, og derfor bliver der skabt flere b\u00f8rn. S\u00e5 der er tre b\u00f8rn om at forholde sig til at have en gammel far. Men jeg er ogs\u00e5 en ung far, da jeg som 27-\u00e5rig blev far for f\u00f8rste gang.<\/p>\n Jeg tror det er min st\u00f8rste bedrift her. Det er min st\u00f8rste rolle at v\u00e6re en god far, derfor bliver jeg ogs\u00e5 gang p\u00e5 gang inspireret til at male, n\u00e5r disse k\u00e6re b\u00f8rn f\u00e5r deres fine \u00f8rer i maskinen.<\/p>\n Modvind kender jeg til, det er jo i den flyene letter, og jeg skal nok f\u00e5 mit papirfly derop.<\/p>\n Kunst i Slusen i Hvide Sande 2015, under temaet: frihed, var det ogs\u00e5 med en stor skulptur for \u00f8je, nemlig skulpturen: Fri Ytring.<\/p>\n Der som skulptur skulle l\u00e6gge krop til folks ord p\u00e5 vejen – alts\u00e5 en offentlig skriftestol, hvor du kunne skriv fuck dig Busk, jeg elsker min Sonja, eller hvad du lige havde p\u00e5 hjertet denne dag.<\/p>\n Denne skulptur med en h\u00f8jde p\u00e5 ca. 3 meter st\u00e5r i skrivende stund p\u00e5 torvet i Hvide Sande (er blevet ofret til juletr\u00e6et) og jeg frygter hvert minut, at de ringer, og siger: hent den bunke skrot!<\/p>\n I denne verden er de store anerkendtes lort guld, og vi andre wannabes bare m\u00f8g. Denne modvind kender jeg til, og det er jo i den flyene letter, s\u00e5 jeg skal nok f\u00e5 mit papirfly derop.<\/p>\n At kroge sine b\u00f8rn. Om Danmarks st\u00f8rste misr\u00f8gts sag af b\u00f8rn. Gennem denne sag kom ideen til at lave en ind- samling. Pressen skrev h\u00f8jt og flot om den, og mange st\u00f8ttede mig med ord og kun ord. S\u00e5 indsamlingen l\u00f8d kun p\u00e5 12.500 kr. Pinligt! N\u00e5r jeg selv lagde de 10.000 kr. deri.<\/p>\n I nogle \u00e5r st\u00f8ttede jeg B\u00f8rnefonden, indtil jeg fandt ud af at kun halvdelen af bel\u00f8bet n\u00e5ede frem. Resten var administration. S\u00e5 begyndte jeg at st\u00f8tte direkte bl.a. donerede jeg 20.000 kr. til Hobro Julem\u00e6rkehjem. Derudover donerede jeg et k\u00e6mpe maleri til Julem\u00e6rkehjemmet i Sk\u00e6lsk\u00f8r.<\/p>\n S\u00e5 jeg har virkelig de b\u00f8rn k\u00e6rt, og det g\u00f8r mig ondt, at se alt for mange svigt. I denne s\u00f8de juletid hvor snap- sene kan fremme talen og kontakten – desv\u00e6rre ogs\u00e5 missen, alts\u00e5 skilsmissen<\/p>\n Pr\u00e6cis som vi m\u00e6nd kigger p\u00e5 hul korte eller kavalergange <\/strong>Nogle af os t\u00e6nker ikke, f\u00f8r vi reagerer<\/p>\n Denne mand som er afbilledet, b\u00f8r have set det f\u00f8r, at han v\u00e6lger at bruge den store k\u00e6ft og ytre sig. Her er hans valg at forstumme og d\u00f8.<\/p>\n En kendis med hang til chili gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5 at hans kunstkriterie var, at v\u00e6rket minimum startede ved 100.000 kr. klassen, eller som han sagde: min kunstverden starter ved Leif Sylvester. Jamen hold da k\u00e6ft, det chili m\u00e5 da ogs\u00e5 havde bed\u00f8vet hjernecellerne.<\/p>\n Hvad har kunst med \u00f8konomi at g\u00f8re? Det er det laveste jeg har h\u00f8rt om kunsten contra den lille dreng der ved en fernisering ved Galleri Bo i Skagen fortalte mig: det var jo kun maling. Ja pr\u00e6cis, lige som dette bare er bl\u00e6k eller lige nu dioder p\u00e5 min sk\u00e6rm. Hvad er kunst, og hvad kan den sige – ligegyldigt om priss\u00e6tningen er h\u00f8j eller lav.<\/p>\n Min fatter politibetjenten sagde altid til mig: Henrik, husk den kloge tier. Jeg har ikke l\u00e6rt det og lukker alt ud. Er dum nok til det, og jeg h\u00e5ber, at jeg er klog nok til, ikke at sige eller g\u00f8re det, der bringer mine b\u00f8rn videre i en faderl\u00f8s livsf\u00f8relse.<\/p>\n Du skal ikke male mange appelsiner i turbanen, for helvedet kalder p\u00e5 dig. S\u00e5dan er det blevet, at forst\u00e5 det, er egentlig den st\u00f8rste mening med maleriet: Fri Ytring<\/p>\n Det at tyref\u00e6gteren ved, hvad der sker, n\u00e5r det r\u00f8de kl\u00e6de kommer op af lommen, s\u00e5 har han de dr\u00e6bende knive parat. Tyren ved det jo ikke, han reagerer bare p\u00e5 de instinkter, som den er f\u00f8dt med.<\/p>\n Pr\u00e6cis som vi m\u00e6nd kigger p\u00e5 hul korte kjoler eller kavalergange. Nogle af os t\u00e6nker ikke, vi reagerer.<\/p>\n Denne mand som er afbilledet, b\u00f8r have set det f\u00f8r. at han v\u00e6lger at bruge den store k\u00e6ft og ytre sig. Her er hans valg at forstumme og d\u00f8. For som ytrer, modstander eller kritiker af nogle systemer, sender det dig direkte i graven. Vil du v\u00e6re kendt for en aften, s\u00e5 ved du, hvilken tromme du skal sl\u00e5 p\u00e5 eller hvis billede, der skal drikke din urin.<\/p>\n Et \u00e6ldre maleri omkring dette er lige netop fatters ord: Den kloge tier. Det er bare ikke en tier, der er afbilledet. Det er en flok aber med mundkurv p\u00e5<\/p>\n Tag mundkurven af, s\u00e5 er de m\u00e5ske ikke aber l\u00e6ngere.<\/p>\n Her er det prydfuglen, der er til skue p\u00e5 sin pind. Oveni- k\u00f8bet p\u00e5 sin gr\u00f8nne pind. Der er tremmer for og bem\u00e6rk dette maleri er skabt inden flygtningestr\u00f8mmen. Vi er de rige, som har buret os inde for at sikre friheden. Jamen er det s\u00e5 ikke os, der er taget til fange? Ville vi ikke selv flygte mod blidere himmelstr\u00f8g, som alle dem, der f\u00e5r bomber serveret til morgenmad, ser deres b\u00f8rn d\u00f8 til middag og ikke ved, om de overlever en nat mere. Men hvad g\u00f8r vi? Jeg ved det ikke, jeg stillede bare sp\u00f8rgsm\u00e5let, da jeg ved indbydelsen, blev bevidst om, at det er 70 \u00e5r siden, at vi slap ud af tyskernes r\u00e6dsler, og derfor er temaet frihed.<\/p>\n Denne fugl sidder godt s\u00e5 l\u00e6nge, at den r\u00f8de truende h\u00e5nd ikke tager magten. Mange hvide i Afrika m\u00e5 til tider have haft ondt i maven. Havde den sorte skare r\u00f8rt for meget p\u00e5 sig, p\u00e5 deres vej ned i skibende til sukkerplantagen i dansk vest Indien, havde magten hurtigt vendt rundt. Vi er nok snart tilbage til jungleloven, hvor styrke afg\u00f8r magten som i abeburet. Dyr sl\u00e5s for at sikre gener, det g\u00f8r vi ikke, vi sl\u00e5s kun for at sikre rigdom.<\/p>\n Oph\u00e6ngningen maleriet:<\/strong> Er vores nation fri, skete p\u00e5 den anden side af slusegangen, hvor jeg var s\u00e5 heldig at en af st\u00e5lvejrene, der \u00e5bnede sluserne, gik perfekt hen over maleriet og blev en af tremmerne. I et lille vindue stillede jeg en af mine sm\u00e5 bronzefigure kaldet Udl\u00e6ngslen.<\/p>\n Udl\u00e6ngslen (bronzefigur) har altid en fod fremad. Han er p\u00e5 vej et andet sted i sit syn, i sit sind, v\u00e6k med sin krop, som har f\u00e5et fuglens vinger. Pr\u00e6cis s\u00e5dan fl\u00f8j jeg ud af Hvide Sande med to syge unger og et hoved, der var tomt for kreativitet. Jeg var malket og kom hjem for at sove en uge.<\/p>\n Er det muligt at g\u00e5 ud og finde k\u00e6rligheden, som vi alle dage har gjort. M\u00e5ske derfor, er vi f\u00f8dt til at g\u00e5, og vandre land og rige rundt.<\/p>\n Julen er hjerternes og b\u00f8rnenes tid, og mange f\u00e5r sk\u00e5ret deres fine lille maveskind op i en kold tid. Naboens gr\u00e6s er hvidere her til jul (Maleriet: Gaven fra far og mor)<\/strong><\/p>\n Omhandler det ensomme barn, der er forladt og ikke set af sine for\u00e6ldre. Hvordan kan man skubbe \u00e6gget ud af reden, det har jo ikke vinger endnu.<\/p>\n Er k\u00e6rligheden fri, blev der spurgt.<\/p>\n Er det muligt at g\u00e5 ud og finde k\u00e6rligheden, som vi alle dage har gjort. M\u00e5ske derfor, er vi f\u00f8dt til at g\u00e5, og vandre land og rige rundt. Er det der muligt, at f\u00e5 sin fangst med hjem.<\/p>\n Jeg stiller det vigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l af alle, kan man som menneske i et dette frie land v\u00e6lge sin k\u00e6rlighed? Nej, det kan du ikke. Loven er et strangulerende net om denne fiskemand, der har f\u00e5et sin havfrue i nettet. Nej, blev der sagt. Find en ny der kan importeres og g\u00e5 gennem tolden.<\/p>\n Fantastisk sp\u00f8rgsm\u00e5l og maleri. Jeg lever helt op til mine egne krav til god kunst. Er der noget bag v\u00e6rket. Bev\u00e6ger det. Siger det noget..<\/p>\n \u00a0<\/strong>Er vi tilbage i suttefasen<\/strong> eller er det fristelsen der skaber dette nosse tab.<\/p>\n Jeg har m\u00f8dt mangt og meget p\u00e5 min 48-\u00e5rige lange vej. Rent faktisk har mange af de m\u00e6nd ogs\u00e5 kaldet venner haft den sygdom at miste deres nosser.<\/p>\n Nosserne sidder mellem \u00f8rene og benene. De afg\u00f8r, om det er en mand eller k\u00e6lling (de fleste k\u00e6llinger jeg har m\u00f8dt p\u00e5 min vej har tap) Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker.<\/p>\n Er vi tilbage i suttefasen, eller er det fristelsen, der skaber dette nosse tab.<\/p>\n Men sandt er det, og nosseriven for mit vedkommende er l\u00f8gnere i egen r\u00e6kke. Tyvekn\u00e6gte. De utro smart asses. De holdningsl\u00f8se eller de ynkelige.<\/p>\n Livet er h\u00e5rdt, men derfor skal du jo lige netop, tage det som en mand.<\/p>\n En kvinde eller b\u00f8sse kan da heller ikke bruge t\u00e5rer til s\u00e5 meget andet end, at t\u00f8rre dem v\u00e6k.<\/p>\n Det er i krigen m\u00e6nd ses, og n\u00e5r han nu sendes afsted, s\u00e5 beh\u00f8ver du jo ikke at fodre missen med fremmed m\u00e6lk. Utroligt hvordan m\u00e6nd der har f\u00e5et for lidt sutteflaske, eller for meget da de blev gr\u00f8nne, lyder derefter.<\/p>\n Derfor kom Pelle nossel\u00f8s til mig, og bad om et selvportr\u00e6t. Pelle Erobren er en fantastisk film om en dreng, der skal blive til mand for at overleve. Hans mods\u00e6tning er pelle nossel\u00f8s.<\/p>\n Pelle p\u00e5 maleriet er stramt styret af sin kone eller k\u00e6reste. Styret direkte p\u00e5 nosserne. For det er ikke hans mere.<\/p>\n \u00c5h min elskede skat<\/strong> jeg vil alt med dig jeg f\u00f8lger dig i tykt og tyndt. Er altid i din h\u00e5nd og i dit blod i dit inderste putter med dig og dr\u00f8mmer med dig. St\u00e5r op med dig. S\u00f8rgeligt at du er min ensomhed<\/p>\n \u00a0<\/strong>Det at l\u00f8be som et lille barn<\/strong> p\u00e5 blomsterengen uden at frygte glassk\u00e5ret der hurtigt kan finde sammen med foden<\/p>\n Ah den k\u00e6rlighed, bedst som man lever livet uden, og egentligt ikke m\u00e6rker, at man mangler den.<\/p>\n M\u00e5ske ungerne eller kammeraterne erstatter den, ja, s\u00e5 steder man ind i den.<\/p>\n Man lader bare kroppen og sj\u00e6len flyve med. Ud over de lyser\u00f8de marker, hvor man i dette univers med eet m\u00e6rker, at livet foruden denne k\u00e6rlighed, har v\u00e6ret en stor fortr\u00e6ngning.<\/p>\n At opleve disse store oceaner af k\u00e6rlighed til et andet menneske str\u00f8mme afsted og blive geng\u00e6ldt. Det at m\u00e6rke disse k\u00e6rtegn. Som som ind i huden p\u00e5 den smukkeste og varmeste m\u00e5de. Med en t\u00e5re i \u00f8jet at bevidne, at man har levet livet alt for langt fra dette, hvad et andet menneske kan gore for en.<\/p>\n Alt denne energi, der kommer af m\u00f8det. Bevidstheden om al den energi en afsked vil tage.<\/p>\n Det at l\u00f8be som et lille barn p\u00e5 blomsterengen, uden at frygte glassk\u00e5ret, der hurtigt kan finde sammen med foden. Den voksne siger i mit hoved, frygt aldrig mere for tabet, end gl\u00e6den ved at have det.<\/p>\n N\u00e5r man samler en pind op, f\u00f8lger begge ender med. Liges\u00e5 g\u00e6lder det, med denne bog. Der en forside og en bagside. Forsidens maleri er egent- ligt t\u00e6nkt, som de sm\u00e5 skilsmisseb\u00f8rn, der bliver revet i fra begge sider. I mit indre, er der to sider: den visuelle og den indholdsrige. Disse sider, denne skizofreni, er pr\u00e6cis som dette maleri kaldet: God Ferie.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" f\u00f8dt 26\/06-67 og opvokset i Nordjylland Bop\u00e6l Aabybro Henrik Busk Andersen Dybt inde i mit hjerte er retf\u00e6rdigheden og k\u00e6rligheden til min elskende dog ogs\u00e5 en krop fyldt med kreativitet fra ord til emner -fra bly til maling. Jeg lever for min kreativitet og af min kreativitet. Jeg er besat af ikke at g\u00e5 … L\u00e6s videre “En fort\u00e6lling om livet og kunst m.m. – Henrik Busk Andersen Kunstner”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45455","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45455","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45455"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45455\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45820,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45455\/revisions\/45820"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede8.png\")
<\/p>\n-fra bly til maling.<\/h3>\n
Mit citat:<\/h5>\n
St\u00f8d p\u00e5 livets vej med et glassk\u00e5r i foden<\/strong><\/h5>\n
Citatet over dem alle skal st\u00e5 p\u00e5 min gravsten:<\/strong><\/h3>\n
N\u00e5r ord ikke er nok<\/strong><\/h3>\n
Nutella p\u00e5 bollerne er ok<\/strong><\/h3>\n
\u00a0<\/strong>K\u00e6re du, tro p\u00e5 sk\u00e6bnen<\/strong>. T\u00e6nk, det var en pr\u00f8velse.<\/strong><\/h3>\n
Jeg ser flere m\u00e6nd i blodp\u00f8len end kvinder.<\/strong><\/h3>\n
Maleriet: Er vores b\u00f8rn frie<\/strong><\/h3>\n
Isolation og mure har sj\u00e6ldent skabt noget godt<\/strong><\/h3>\n
Jeg lavede jeg maleriet: 9700<\/strong><\/h3>\n
Maleriet: Er nationen fri<\/strong><\/h3>\n
Er k\u00e6rligheden fri, blev der spurgt.<\/strong><\/h3>\n
\u00a0<\/strong>Mal<\/strong>eriet: en kold tid<\/strong><\/h3>\n
Det er synd for Pelle.<\/h3>\n
I mit indre er der to sider den visuelle og den indholdsrige<\/strong><\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Billede7-520x600.png\")
<\/p>\n