{"id":45412,"date":"2024-07-03T00:34:58","date_gmt":"2024-07-02T22:34:58","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45412"},"modified":"2025-02-18T08:44:01","modified_gmt":"2025-02-18T07:44:01","slug":"kaas-briketfabrik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45412","title":{"rendered":"Briketfabrikken i Kaas"},"content":{"rendered":"
Om Briketfabrikken i Kaas<\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

1)<\/strong><\/h5>\n
Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26<\/strong><\/h5>\n
2)<\/strong><\/h5>\n
Hvem var direkt\u00f8r Johannes J\u00f8rgensen ?<\/strong><\/h5>\n
3)<\/strong><\/h5>\n
Foredrag<\/h5>\n
Kaas Briketter A\/S<\/strong><\/h5>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

INDLEDNING.<\/strong><\/p>\n

Af Henning og Jens Otto Madsen<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"Da landh\u00e6vningen for 4-5000 \u00e5r siden for alvor begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende, efter at Stenalder\/Litorinahavet havde overskyllet store dele af det nuv\u00e6rende Vendsyssel t\u00f8rlagdes den gamle havbund gradvist. Det er p\u00e5 denne Stenalderflade, Vendsyssels 2 store h\u00f8jmoser Store Vildmose og Lundergaards Mose findes. Under t\u00f8rvemassen i Lundergaards Mose, vest for Kaas, har man fundet stubbene fra en skov af store egetr\u00e6er. Skoven m\u00e5 v\u00e6re g\u00e5et til grunde som f\u00f8lge af forsumpning et resultat af, at klimaet blev mere v\u00e5dt og fugtigt. Denne klima\u00e6ndring f\u00f8rte bl.a. det med sig, at sphagnumlaget, i den lavtliggende skovbund, hurtigt<\/p>\n

begyndte at vokse, og efterh\u00e5nden kvaltes tr\u00e6erne af denne mosedannelse.<\/p>\n

Ved hj\u00e6lp af kulstof-14 metoden, har man kunnet bestemme denne forsumpning og den deraf f\u00f8lgende mosedannelse til at v\u00e6re indtr\u00e5dt midt i \u00e6ldre bronzealder ca. 1300 f.Kr.<\/p>\n

T\u00f8rvemosearten, sphagnum, spiller en afg\u00f8rende rolle for dannelsen af Lundergaards Mose og h\u00f8jmoserne i det hele taget. Planten har den egenskab, at den “vokser p\u00e5 sig selv. Hvert \u00e5r vokser et nyt lag frem oven p\u00e5 det gamle, idet dette nye lag tilbageholder regnvandet. Den udvikling forts\u00e6tter \u00e5r efter \u00e5r, og til sidst kan man s\u00e5 f\u00e5 en “mospude”, der er flere meter tyk. Samtidig trykkes de nedre lag sammen, og de blev udelukket fra luftens ilt. Derved gennemg\u00e5r disse planterester kun en delvis formuldning – en s\u00e5kaldt fort\u00f8rvning der (blev med andre ord dannet t\u00f8rv.) En s\u00e5dan mose vil v\u00e6re h\u00f8jest p\u00e5 midten og lavest langs siderne derfor kaldes moser af denne type ogs\u00e5 for \u201dh\u00f8jmoser.”<\/p>\n

I 1923 foretog Hedeselskabet en unders\u00f8gelse af Lundergaards Mose. Det var et led i en st\u00f8rre unders\u00f8gelse med det form\u00e5l, at kortl\u00e6gge og kategorisere samtlige landets moser. Moserne inddeltes i 4 kategorier:<\/p>\n

    \n
  1. Moser der ikke kunne eller burde bruges til fremstilling af t\u00f8rv.<\/li>\n
  2. Moser der kun havde interesse for fremstilling af t\u00f8rv til lokalt brug. III. Moser der kunne udnyttes til t\u00f8rvefremstilling i stor stil – industri-moser.<\/li>\n
  3. Moser hvor t\u00f8rvemassen var for let en kvalitet til, at det kunne betale sig at udnytte den.<\/li>\n<\/ol>\n

    Her opf\u00f8rtes Kaas Briketfabrik<\/h1>\n

    \"\"<\/p>\n

    ved Lundg\u00e5rd Mose nordvest for Moseby<\/strong>.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Fabrikken var en kopi af en tysk brunkulsfabrik tilpasset t\u00f8rvebriketter. I 1920’erne var det Danmarks eneste briketfabrik.<\/p>\n

    Fabrikkens historie er forbundet til det 200 hektar store mose-indvindingsomr\u00e5de omkring anl\u00e6gget, hvorfra t\u00f8rvesmuldet blev bragt til produk-tionen via banespor gennem landskabet. I dag kan man ved hj\u00e6lp af gamle<\/p>\n

    luftfotos analysere sig frem til et sammenh\u00e6ngende<\/p>\n

    kulturlandskab med gr\u00f8fter, banespor og veje, der har sikret forsyningerne til og fra<\/p>\n

    stedet, og arbejderbyerne Moseby og Kaas, der voksede frem omkring fabrikken<\/p>\n

    FABRIKKEN I LOKALSAMFUNDET.<\/strong><\/p>\n

    Briketfabrikken var s\u00e5 langt den st\u00f8rste arbejdsplads i Jetsmark<\/p>\n

    Kommune. I h\u00f8js\u00e6sonen kunne besk\u00e6ftigelsen komme op over 200 ansatte f\u00f8rst og fremmest m\u00e6nd, men ogs\u00e5 en del kvinder og b\u00f8rn. Netop det besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige aspekt blev ret hurtigt et v\u00e6sentligt argument for virksomhedens fortsatte drift. I<\/p>\n

    “Kaas-Udvalgets” begrundelse for virksomhedens videref\u00f8relse, p\u00e5pegedes det, at foruden at produktionen nu var l\u00f8st teknisk, og at staten derved havde en mulighed for at redde i hvert fald en del af sine penge ogs\u00e5 at, …at Opgivelsen af Virksomheden ville betyde en for Egnen en meget tyngende Arbejdsl\u00f8shed.” Ved Finanslovens 2. behandling, den 21. januar 1937, udtalte Handelsminister Kj\u00e6rbels…Det ville i Virkeligheden v\u00e6re en Katastrofe for Egnen deroppe, hvis vi gik hen og lukkede Fabrikken.”<\/p>\n

    En katastrofe der ikke blot ville indeb\u00e6re en ganske betydelig arbejdsl\u00f8shed for egnen, men ogs\u00e5 nogle uoverskuelige \u00f8konomiske- og sociale konsekvenser for den enkelte familie.<\/p>\n

    Brugsen, bageren, slagteren m.fl., alle var de afh\u00e6ngige af de l\u00f8nninger, fabrikkens arbejdere fik udbetalt og som senere blev omsat her. Det var i h\u00f8j grad samfundene Kaas’s og Mosebys eksistens, der stod p\u00e5 spil. At der i forvejen var en ikke ubetydelig arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 egnen i 30’erne, tyder alle vore kilder p\u00e5, men de pr\u00e6cise tal har det ikke v\u00e6ret muligt at opdrive.<\/p>\n

    HVORFOR ST\u00d8TTER STATEN EGENTLIG KAAS BRIKETFABRIK A\/S 30’ERNE IGENNEM?<\/strong><\/p>\n

    “Derfor kan for s\u00e5 vidt give dens Betragtning Medhold, at det var uheldigt, ja, et fejlgreb, om man vil, at Erhvervenes Laanefond i sin Tid laante Penge til Ingeni\u00f8r Nyboe der startede Virksomheden, men lad nu gaa med, at de gjorde det! Men saa gjorde man igen et fejltr\u00e6k, idet man vilde redde Pengene. Dengang drejede det sig om et Laan paa 400.000 Kr.. nu er vi oppe paa 1.5 Mill. Kr., som stort set skal afskrives alle sammen. Men naar man nu er kommet saa vidt, som man er, og det gaar fremad Aar for Aar i Retning af at skabe en bedre Drift og det vil igen sige en Produktionspris, der er mindre end den hidtidige og fremskaffe en Vare, som Folk synes bedre og bedre om, efter-haanden som de l\u00e6rer den at kende, og Situationen oven i K\u00f8bet er den, at Priserne paa udenlandsk Br\u00e6ndsel er stigende, ja, saa synes jeg ikke, at Tidspunktet nu er det rigtige til at opgive det hele, saa meget mindre som jeg tror, at Ministeren har Ret i, at der er en ikke ringe Sandsynlighed for, at Fabrikken i det Aar, der kommer, i hvert fald vil kunne klare sig med et overmaade ringe Tilskud og muligvis oven i K\u00f8bet vil give et Driftsoverskud, vel at m\u00e6rke, n\u00e5r man ser bort fra Forrentning og vel ogsaa fra en v\u00e6sentlig Del af den Afskrivning, som Driften helst skulde betale. Men altsaa, alt i alt mener jeg, at det vil v\u00e6re uklogt paa nuv\u00e6rende Tidspunkt at holde op.” – udtalte Forsgaard, konservativt Folketingsmedlen og udvalgsmedlem, i Kaas udvalget, i debatten vedr. 2. behandlingen af Finansloven, den 21. januar 1937.<\/p>\n

    Korsgaard h\u00e6fter sig her ved Statens \u00f8konomiske engagement, og er vel egentlig af den mening, at der kunne stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l ved de tidligere beslutninger om at yde virksomheden \u00f8konomisk bistand. F\u00f8rst og fremmest Nyboe-engagementet i 1927 dern\u00e6st igen efter eksplosionen i 1933.<\/p>\n

    Allerede i november 1934 fremkom “Kaas-Udvalget (hvori Kors- gaard var medlem) med f\u00f8lgende vurdering af virksomhedens \u00f8konomi<\/p>\n

    “Nogen vide l\u00f8nnende Virksomhed kan dette at fremstille T\u00f8rvebriketter ikke antages at blive.<\/p>\n

    At \u201dKaas-Udvalget\u201d alligevel indstiller til fortsat drift her i 1934. fremg\u00e5r af udvalgets konklusion til samme beretning:<\/p>\n

    “Under Hensyn til\u201d<\/h2>\n
      \n
    1. Underudvalget mener at turde udtale, at den fremstillede vare er engod Brugsvare, og at Problemet at fremstille T\u00f8rvebriketter for saa vidt er l\u00f8st teknisk tilfredsstillende.<\/li>\n
    2. At Staten kun har Mulighed for at redde i hvert fald en Del af sinePenge ved fortsat Drift.<\/li>\n
    3. At Opgivelse af Virksomheden vil betyde en for Egnen meget trykkendeArbejdsl\u00f8shed, mener Underudvalget, at Virksomheden maa for s\u00f8ges videref\u00f8rt, idet man efter de foreliggende udtalelser maa gaa ud fra, at Forts\u00e6ttelse af Driften ikke vil kr\u00e6ve yderligere aarlige Driftstilskud. Foruds\u00e6tningen var alts\u00e5 her for fortsat st\u00f8tte, at drifts- tilskuddene blev kraftig formindsket. Udvalget henviser yderligere til det tidligere argument, som var af afg\u00f8rende betydning ved virksomhedens start i 1932, at man kun ved fortsat drift ville kunne redde en del af den indskudte kapital. Dette, at undg\u00e5 at afskrive hele kapitalen, som v\u00e6rende tabt, var alts\u00e5 ogs\u00e5 her et v\u00e6sentligt argument for videref\u00f8relse af virksomheden.<\/li>\n<\/ol>\n

      Desuden fremg\u00e5r det, af udvalgets konklusion, at besk\u00e6ftigelsesproblematikken ogs\u00e5 begynder at spille en vis rolle.<\/p>\n

      Sp\u00f8rgsm\u00e5let om besk\u00e6ftigelsen bliver op gennem 30’erne i stigende grad argument for virksomhedens fortsatte drift. Hvilket bl.a. fremg\u00e5r af Handelsminister Kj\u00e6rbels (s) udtalelser under Finanslovsdebatten den 21. januar 1937 jvnf. spalte 2528 udtalte:<\/p>\n

      “Det ville i virkeligheden v\u00e6re en fuldst\u00e6ndig Katastrofe for Egnen deroppe, hvis vi gik hen og lukkede Fabrikken.”<\/p>\n

      Dette blev imidlertid im\u00f8deg\u00e5et af bl.a. Himmelstrup (v), – Venstre var st\u00e6rk kritisk over for statens engagement i Kaas, hvilket bl.a. medf\u00f8rte at venstre trak sin repr\u00e6sentant ud af “Kaas-Udvalget allerede i 1935, Himmelstrup fremf\u00f8rte det urimelige i at opretholde nogle f\u00e5 arbejdspladser p\u00e5 bekostning af muligheden for at f\u00e5 langt flere arbejdspladser i forbindelse med en for\u00f8get landbrugseksport. Himmelstrup forts\u00e6tter med p\u00e5standen on, at man via beskyttelsesforanstaltninger (importbegr\u00e6nsninger) monopoliserede fabrikkens produkter, hvilket bet\u00f8d h\u00f8jere priser for forbrugerne.” Som n\u00e6vnt tidligere, vedr. handelsaftalerne viser salgstal for tyske brunkulsbriketter og den tyske handelspolitik, at der i realiteten intet monopol var.<\/p>\n

      Prisdannelsen p\u00e5 t\u00f8rvebriketten var desuden sat i relation til brunkulsbriketten, s\u00e5ledes at man her tog hensyn til brunkuls- brikettens bedre brandv\u00e6rdi 10%<\/p>\n

      Dette bet\u00f8d, at n\u00e5r den tyske brunkulsbriket blev solgt til dumpingpriser, s\u00e5 blev t\u00f8rvebriketten til tider solgt langt under fremstillingsprisen T\u00f8rvebriketten var alts\u00e5 ikke et dyrere produkt for forbrugerne. Med hensyn importbegr\u00e6nsningerne fremg\u00e5r det af bilag nr.\/ at udbuddet af tyske brunkulsbriketter var rigeligt. Det var end ikke muligt at s\u00e6lge den importerede m\u00e6ngde af brunkulsbriketter, da salget i 1936 p\u00e5 det n\u00e6rmeste blev frigivet.<\/p>\n

      Skal men fors\u00f8ge at finde et svar p\u00e5, hvorfor staten fortsat 30’erne igennem st\u00f8ttede Kaas Briketter A\/S med forskellige tilskud, m\u00e5 svaret v\u00e6re, at det var fortidens synder, der bandt. Den store binding af kapital i virksomheden parret sammen med h\u00e5bet om, at dette skulle blive det sidste samt troen p\u00e5 \u00f8konomisk fremgang, fik staten til at forts\u00e6tte med konstante fors\u00f8g p\u00e5 at redde mest muligt af den allerede indskudte kapital. \u00d8konomien har s\u00e5ledes haft en afg\u00f8rende rolle for det statslige engagement, men op gennem 30’erne blev besk\u00e6ftigelsesproblematikken efterh\u00e5nden et mere v\u00e6sentligt argument, hvilket yderligere underbygges af direkt\u00f8r J\u00f8rgensen, der i et foredrag i Stokholm, den 13. februar 1939, sagde:<\/p>\n

      \u201dNaar vi i saa stor udstr\u00e6kning bruger Haandkraft, saaledes til Gr\u00f8ftning og L\u00e6sning, saa er Grunden ikke den, at vi har anset denne L\u00f8sning for den bedste. Den har dog sine fordele, idet der kan tages mere hensyn til forskellige forhold, naar Arbejdet udf\u00f8res med Haanden. Afg\u00f8rende har det dog hos os v\u00e6ret, at staten, som jo er Hovedaktion\u00e6r i Selskabet, har \u00f8nsket at besk\u00e6ftige saa mange Arbejdere som muligt.”<\/em><\/p>\n

      N\u00e5r det besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige hensyn fik s\u00e5 stor en betydning for den fortsatte driftsst\u00f8tte, var det vel ogs\u00e5 n\u00e6rmest et tidligt fors\u00f8g p\u00e5 “egnsudvikling”.<\/p>\n

      Foruden de ovenn\u00e6vnte grunde, har der i debatten og i de forskellige vurderinger v\u00e6ret andre argumenter for en opretholdelse af virksomheden.<\/p>\n

      Fra virksomhedens start har den national\u00f8konomiske betydning varet fremh\u00e6vet, dels som et led i en selvforsyningspolitik, og dels som en “pristrykker\u201d p\u00e5 de tyske brunkulsbriketter. En anden grund har ogs\u00e5 v\u00e6ret det synspunkt, at Kaas Briketfabrik var noget ganske s\u00e6rligt teknologisk set.<\/p>\n

      N\u00e5r debatten om virksomhedens opretholdelse til tider fik en s\u00e6rdeles skarp karakter, skyldtes det de forskellige vurderinger af de ovenn\u00e6vnte argumenter, men den bar ogs\u00e5 pr\u00e6g af forskellige ideologiske holdninger. Den liberale grundopfattelse, hvor statslig indblanding i erhvervslivet afvises, kom f\u00f8rst og fremmest til udtryk af repr\u00e6sentanter for partierne Venstre og Retstatspartiet.<\/p>\n

      Retstatsmanden Oluf Pedersen gav nok, under Finanslovs-debatten 21. januar 1937, udtryk for det, som mange af skeptikerne mente, da han sagde:<\/p>\n

      “Det var bedst om denne Fabrik, blev begravet i den T\u00f8rvejord, den var opst\u00e5et af.”<\/p>\n

      AFRUNDING.<\/strong><\/p>\n

      Med udbruddet af 2. verdenskrig \u00e6ndredes situationen radikalt for Kaas Briketter A\/S. Energiforsyningen blev knap, da muligheden for engelske kul og koks forsvandt. For Briketfabrikken i Kaas bet\u00f8d det, at alle afs\u00e6tnings-vanskeligheder oph\u00f8rte, og lagrene forsvandt fra og med den 1. september 1939.<\/p>\n

      Netop i 1939 var det statslige engagement st\u00f8rst<\/p>\n

      1.511.020 kr., med krigs\u00e5renes store indtjening, var dette engagement “svundet til 625.000 kr. i 1947, hvilke udelukkende var den statslige aktiepost. Denne aktiepost blev i 1947 solgt til kurs 125, s\u00e5ledes at Kaas Briketter fra dette tidspunkt fuldst\u00e6ndig overgik til privat eje.<\/p>\n

      Den nu privatejede briketfabrik fortsatte med briketproduktionen frem til 1966. P\u00e5 dette tidspunkt var Lundergaards Mose afgravet, og et stort landbrug, anlagt og startet af Kaas Briketter A\/S, som afl\u00f8ste t\u00f8rvearbejdet.<\/p>\n

      Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 briketter var desuden n\u00e6sten oph\u00f8rt, idet olien, som br\u00e6ndsel, havde overtaget st\u00f8rstedelen af br\u00e6ndselsmarkedet.<\/p>\n

      Lokale fort\u00e6llinger om arbejdet i Mosen og p\u00e5 Briketfabrikken:<\/strong><\/p>\n

      Margrethe Andersen, forhenv\u00e6rende “briketpakkerske”, fort\u00e6ller: <\/strong>“Jeg startede ude i mosen i 1925 med at rejse t\u00f8rv det vil sige til at begynde med vendte vi blot t\u00f8rvene med en hakke. Efter at t\u00f8rvene var rejst og var blevet tilstr\u00e6kkelig t\u00f8rre, blev de stablet i et dige, afstanden mellem digerne skulle v\u00e6re s\u00e5 stor, at der kunne k\u00f8re en lastbil imellem. De t\u00f8rv, der ikke blev solgt om sommeren, blev s\u00e5 stakket. Det at vende t\u00f8rv var kvindearbejde, og havde man mindre b\u00f8rn, s\u00e5 foregik b\u00f8rnepasningen ofte ude p\u00e5 legepladserne. Det var et h\u00e5rdt sl\u00e6b og vi fik 40 \u00f8re i timen, men senere kom vi p\u00e5 akkord for 1000 t\u00f8rv fik vi vist 10 \u00f8re. Man kunne godt m\u00e6rke, at det v\u00e6rkede i ryggen, n\u00e5r man s\u00e5dan havde g\u00e5et og bukket sig en hel lang dag, og bagefter skulle man s\u00e5 hjem og lave mad til sin mand og b\u00f8rn, vaske t\u00f8j, stoppe o.s.v. Vi kunne nok haft n\u00f8digt at holde l\u00f8rdage hjemme, men det var der jo ikke r\u00e5d til, der var jo ikke for mange penge at g\u00f8re med, og de penge vi fik ud af det, den havde vi nu nok tjent nogle gange.<\/p>\n

      N\u00e5r s\u00e5 t\u00f8rves\u00e6sonen var ovre, havde jeg arbejde i kartoflerne. L\u00f8nnen blev udbetalt i kartofler. De 9 r\u00e6kker gik til landmanden, den 10., den fik jeg selv. P\u00e5 den m\u00e5de havde vi kartofler hele vinteren.<\/p>\n

      Omkring midten af 30’erne fik jeg s\u00e5 arbejde inde p\u00e5 selve fabrikken. Til at begynde med, stablede jeg p\u00e5 lager, men senere kom jeg s\u00e5 til at lave de her “stuepakker”.<\/p>\n

      Det var nogle specielle pakninger med 18 eller 21 briketter i. Mit arbejde bestod s\u00e5 i at pakke briketterne ind og sn\u00f8re den til. S\u00e5 blev de enten stablet i banevogne eller p\u00e5 lager.<\/p>\n

      De var specielt lavet til byerne. N\u00e5r folk kom hjem fra arbejde, kunne de lige g\u00e5 den vej til k\u00f8bmanden og hente en pakke br\u00e6ndsel og tage med op i lejligheden.<\/p>\n

      Til at begynde med var vi 2 damer, som arbejdede i 10 timer – senere kom vi ned p\u00e5 8 timer. Vi arbejdede kun i en vagt, mens<\/p>\n

      de andre p\u00e5 fabrikken arbejdede i 3 vagter. Vi fik vist 10 \u00f8re i timen i starten, men s\u00e5 kom vi senere over p\u00e5 akkord.<\/p>\n

      De fleste briketter blev stablet l\u00f8se. Fra presserummet gik render ud, hvorp\u00e5 briketterne blev skubbet frem. Renderne sluttede ved den \u00f8verste kant af godsbanevognen, og oppe i vognen stod s\u00e5 en kone og stablede briketterne. Der skulle s\u00e5dan et helt bestemt tav til, n\u00e5r man stablede direkte fra renden, og det var ikke let for en uvant at holde akkorden. Der var 3 hold damer med 21 p\u00e5 hver vagt.<\/p>\n

      Det var et h\u00e5rdt arbejde at st\u00e5 og pakke eller stable, men det v\u00e6rste var nu at vi n\u00e6rmest arbejdede ude, og det var jo hele \u00c5ret rundt. Til at begynde med stod vi nemlig kun under et halvtag. N\u00e5r det var godt vejr, var det ingen sag, men n\u00e5r det regnede og bl\u00e6ste og is\u00e6r om vinteren, var det en kold omgang.<\/p>\n

      Jeg kan huske om vinteren, n\u00e5r der var sne og frost. Det f\u00f8rste vi gjorde, n\u00e5r vi m\u00f8dte p\u00e5 arbejde, var at stille de kolde tr\u00e6sko p\u00e5 de varme briketter, og imens stod vi s\u00e5 p\u00e5 nogle andre briketter, som var lagt ud nede p\u00e5 gulvet, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 f\u00f8dderne varmet op.<\/p>\n

      Jeg havde arbejde hele \u00e5ret rundt, og det bet\u00f8d ikke s\u00e5 lidt. Min mand, som arbejdede ude i frase mosen, gik som regel arbejdsl\u00f8s hver vinter, s\u00e5 vi havde jo ikke s\u00e5 mange penge at rutte med. Mine 24 kr. om ugen og de 17-18 kr. han kunne f\u00e5 p\u00e5 fagforeningen, strakte jo ikke af langt, men der var jo ikke flere, og det gik jo alligevel.<\/p>\n

      Men det var h\u00e5rdt arbejde deroppe, og jeg synes i hvert fald, at de 24 kr., de var tjent til den gode side, men ellers var det en god arbejdsplads, n\u00e5r man lavede det man skulle, s\u00e5 var der ingen problemer.”<\/p>\n

      Lars Chr. Larsen, forhenv\u00e6rende traktorf\u00f8rer, fort\u00e6ller: <\/strong>Briketfabrikken var en arbejdsplads, der var rift om, dengang. “De gav en god l\u00f8n, og s\u00e5 var arbejdsvilk\u00e5rene rimelige. Der var i virkeligheden kun 2 muligheder for os arbejdsm\u00e6nd m.h.t. arbejde dengang, hvis man skulle g\u00f8re sig h\u00e5b om at f\u00e5 arbejde i Kaas eller omegn. Enten arbejdede man i landbruget eller ogs\u00e5 arbejdede man i mosen, og det vil f\u00f8rst og fremmest sige<\/p>\n

      \u201dBriketten”.<\/p>\n

      Arbejdsl\u00f8sheden var jo stor dengang, og det var sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejde, men da jeg kom ind p\u00e5 fabrikken, s\u00e5 gjaldt det virkelig om at holde fast. Man var jo bange for at miste sit arbejde, og der stod 50 mand uden for, som hellere end gerne ville ind og overtage det. Det drejede sig om ikke at v\u00e6re ud til bens med formanden, han var virkelig en mand, vi havde respekt for. Underst\u00f8ttelsen var jo ikke stor, jeg synes jeg kan huske, at jeg fik 17 kr. om ugen i underst\u00f8ttelse, dengang der f\u00f8rst i 30’erne, og blev man arbejdsl\u00f8s, s\u00e5 skulle man selv betale den f\u00f8rste uge. L\u00f8nnen derude var god, n\u00e5r man sammenligner med, hvad vi kunne f\u00e5, hvis vi arbejdede for landm\u00e6ndene.<\/p>\n

      Jeg tror nok, at jeg startede med 80 \u00f8re i timen i 1933, og det var store penge for mig. Det var jo nok for lidt vi fik alligevel, men det var tariffen. L\u00f8nnen blev jo aftalt med fagforeningen. Den skulle vi v\u00e6re medlem af for at f\u00e5 arbejde derude.”<\/p>\n

      Om arbejdstiden fort\u00e6ller Larsen:<\/p>\n

      “Det var forskelligt. Da jeg startede som traktorf\u00f8rer, k\u00f8rte vi i skift i 10 timer med 2 holds skift i h\u00f8js\u00e6sonen. Det var jo bare om at f\u00e5 lavet en masse snus, n\u00e5r vejret var til det, men f\u00f8rst og sidst p\u00e5 s\u00e6sonen, k\u00f8rte vi kun med 1 skift. Senere blev arbejdstiden sat ned til 8 timer, da vi gik helt over til fr\u00e6se-metoden..<\/p>\n

      Inde p\u00e5 fabrikken k\u00f8rte de i 3 holds skift fra kl. 6 til kl. 14 og fra kl. 14 til kl. 22 og fra kl. 22 til kl. 6.<\/p>\n

      Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at de havde fast arbejde \u00e5ret rundt. Arbejdet ude i mosen var meget s\u00e6sonbestemt, april til september, regnede vi med, men i s\u00e6sonen spillede vejret ogs\u00e5 ind. Regnede det, s\u00e5 kunne vi jo ikke k\u00f8re. Om for\u00e5ret og om efter\u00e5ret, var der s\u00e5 altid nogle gr\u00f8fter, der skulle renses eller graves, eller nogle spor der skulle flyttes. P\u00e5 den m\u00e5de trappede man s\u00e5 arbejdet ned on efter\u00e5ret og trappede det op igen om for\u00e5ret for derved at holde flest mulige i arbejde i s\u00e5 lang tid som muligt. Om vinteren m\u00e5tte vi s\u00e5 g\u00e5 arbejdsl\u00f8se i et stykke tid. Det var ikke lige nemt for alle at f\u00e5 det til at l\u00f8be rundt, men s\u00e5 blev man skrevet henne hos k\u00f8bmanden eller i Brugsen. Der vidste man jo, hvordan det hang sammen, og s\u00e5 kunne man til sommer, n\u00e5r der igen var arbejde og penge, komme ind og betale. Om sommeren, n\u00e5r der blev lagt t\u00f8rv ud p\u00e5 liggepladserne ved Udholm, gav det altid en del arbejde, n\u00e5r s\u00e5 t\u00f8rven skulle rejses. Det var kvinde- og b\u00f8rnearbejde, og mange steder var det n\u00f8dvendigt med de penge, der kunne skrabes hjem for at f\u00e5 det til at l\u00f8be rundt.”<\/p>\n

      Jens Miller, forhenv\u00e6rende formand for traktorf\u00f8rerne, fort\u00e6ller: <\/strong>“Dengang kunne man f\u00e5 3 slags margarine henne hos k\u00f8bmanden. Der var noget vi kaldte “margarine 33″, der kostede 33 \u00f8re, s\u00e5 var der margarine 35”, der kostede 35 \u00f8re, og s\u00e5 var der Otto M\u00f8nsteds margarine, der kostede 45 \u00f8re.<\/p>\n

      I Moseby k\u00f8bte alle “margarine 33”.<\/p>\n

      \u00a0<\/strong><\/p>\n

      Maskinerne som blev brugt i mosen<\/strong><\/h3>\n

      Snusstakken<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      F\u00f8rhen blev alt snuset (opfr\u00e6set t\u00f8rvemuld) fra “Snusstakken” l\u00e6sset med h\u00e5ndkraft, men vores driftsingeni\u00f8r, ingeni\u00f8r Andersen, konstruerede denne specielle l\u00e6ssemaskine, som l\u00e6ssede snuset ned i disse s\u00e5kaldte bunkervogne, som hver rummede 4 kubikmeter. De var lavet p\u00e5 denne m\u00e5de, at der var et sving i hver ende, og n\u00e5r man hev svinget op, \u00e5bnede begge sider sig, og vognen var t\u00f8mt p\u00e5 et \u00f8jeblik. N\u00e5r man k\u00f8rte ind i Bunkeren” som var et h\u00f8jtliggende hus, kunne man t\u00f8mme vognene p\u00e5 meget kort tid. I bunden af “Bunkeren” var der nogle lemme, som kunne \u00e5bnes, og under dem var der et transport-b\u00e5nd som f\u00f8rte materialet ind p\u00e5 fabrikken, hvor hver briket blev presset med 1,300 atm. tryk.<\/p>\n

      L\u00e6ssemaskinen blev drevet af elektricitet. Selve “Snusstakken” rummede ca. 60.000 kbm. t\u00f8rvesmuld. Manden, som ses i forgrunden er, Klitgaard Schr\u00f8der.<\/p>\n

      K\u00e6mpeploven<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Her er et billede af “Hedeselskabets” k\u00e6mpeplov.<\/p>\n

      Det var ikke alt, det opdyrkede jord ved “K\u00e5s Briketfabrik”, der blev pl\u00f8jet med denne plov. Det var nogle hektarer, m\u00e5ske som en slags fors\u00f8g. Men det var et imponerende syn at se, n\u00e5r den store muldfj\u00e6l forsvandt 1 m ned i jorden og vendte en fur, der var lige s\u00e5 bred som dyb. Manden p\u00e5 billedet er en fra “Hedeselskabet.<\/p>\n

      Benzinmangel<\/h2>\n

      Traktoren som her k\u00f8rer med en fr\u00e6ser, der har et omdrejningstal p\u00e5 1100 omdr.\/min. og fr\u00e6ser i en dybde p\u00e5 7 cm, har som alle de andre traktorer kort p\u00e5 gas. Foran traktorf\u00f8reren kan man se redaktionsventilen, med manometret ovenp\u00e5.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Billedet er fra 1945-46, hvor man igen kunne f\u00e5 benzin, men b\u00f8jlerne til gasflaskerne er ikke blevet afmonteret. Der var anbragt en gasflaske p\u00e5 hver side af benzintanken. Da den “Anden Verdenskrig” br\u00f8d ud, den 1. september 1939 havde “Briketfabrikken” 30 traktorer og 10 lokomotiver, som alle k\u00f8rte p\u00e5 benzin, som blev en stor mangelvare, s\u00e5 man gik over til at k\u00f8re p\u00e5 benzol, som udvindes af stenkultj\u00e6re, der ogs\u00e5 blev begr\u00e6nset.<\/p>\n

      Omkring dette tidspunkt er man ved at bore efter vand i Frederikshavn, men i stedet for vand kom der gas op af borehullet. Denne gas fik man fyldt p\u00e5 st\u00e5lflasker, der vejede omkring 30 kg pr. stk. Trykket i disse flasker var 200 atm. Det fik “Briketfabrikken” megen gl\u00e6de af, for nu kunne hele maskin- parken k\u00f8re p\u00e5 gas. Man havde 2-3 lastbiler, som i n\u00e6sten d\u00f8gndrift hentede fyldte gasflasker i Frederikshavn. En traktor med fr\u00e6ser kunne forbruge en flaske p\u00e5 ca. time. Man kunne ikke starte en kold motor op gassen, men man m\u00e5tte starte motoren p\u00e5 benzol, n\u00e5r s\u00e5 motoren var i gang lukkede man for benzolen, og det \u00f8jeblik den var ved at d\u00f8 ud, s\u00e5 lukkede man op for gassen. Hvis motoren var varm kunne man starte direkte p\u00e5 gas.<\/p>\n

      Samlebr\u00e6ttetet<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Disse her Fordson traktorer fra omkring 1936-1937<\/p>\n

      der her har p\u00e5monteret et samlebr\u00e6t, var konstrueret s\u00e5dan at 2. gear og bakgear gav traktoren samme hastighed. Med samlebr\u00e6ttet k\u00f8rte man ledigt halvdelen af tiden, da man skulle bakke ned for at tage den n\u00e6ste sk\u00e5r.<\/p>\n

      Samlebr\u00e6ttet var 2,60 m bredt, dobbelt s\u00e5 bred som fr\u00e6seren, som var 1,30 m bred. Logikken, at man k\u00f8rte p\u00e5 akkord og fik det samme pr. hektar. P\u00e5 et tidspunkt fik man 3 kr. pr. hektar + 70-80 \u00f8re i timen i dyrtidstill\u00e6g. P\u00e5 dette tidspunkt m\u00e5tte man helst ikke tage mere end 9 hektarer p\u00e5 10 timer, for ellers k\u00f8rte man for st\u00e6rkt. P\u00e5 hvert baghjul var der monteret en aluminiums-plade, s\u00e5 formanden kunne t\u00e6lle baghjulets omdrejningstal, som skulle v\u00e6re 37 omdr. pr. minut, hvor s\u00e5 motoren havde sin normale omdrejningstal, som var 1100 omdr. pr. min, og det var akkorden lavet efter. Men var man af en eller anden grund blevet forsinket, k\u00f8rt fast eller lignende, s\u00e5 kunne man indhente lidt af det fors\u00f8mte ved at give lidt mere gas, s\u00e5 baghjulet kom op p\u00e5 40-42 omdr. pr. minut. Formanden, Niels Bedholm, som var et rart menneske, s\u00e5 nok lidt igennem fingrene med det, da han gerne ville lave meget snus. Han forstod at udnytte vejret optimalt.<\/p>\n

      F\u00f8r 1944 havde man k\u00f8rt i 2-holds skift, men fra dette \u00e5r k\u00f8rte man i 1holds skift, men s\u00e5 k\u00f8rte man hver dag i 10 timer og om s\u00f8ndagen i 8 timers vagt. Den f\u00f8rste overtime gav et till\u00e6g p\u00e5 25%, den n\u00e6ste 33%, s\u00e5 gav de to n\u00e6ste 50% i till\u00e6g, derefter var der 100% timer. P\u00e5 s\u00f8n- og helligdage gav de f\u00f8rste 4 timer et till\u00e6g p\u00e5 50%, og derefter var der et till\u00e6g p\u00e5 100%<\/p>\n

      L\u00e6ssemaskinen<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Op til 1944-45 l\u00e6ssede man al t\u00f8rvesmuldet (snuset) med store skovle eller grebe op i tipvognene, som kunne indeholde op til 4 kubikmeter, s\u00e5 der skulle mange skovfulde til at fylde en vogn. Det var b\u00e5de h\u00e5rdt og snavset arbejde. I dette tidsrum konstruerede vores driftsingeni\u00f8r, ingeni\u00f8r Andersen en l\u00e6ssemaskine, som ses p\u00e5 billedet, der er fra 1944. Maskinen som gik p\u00e5 larvef\u00f8dder, vejede ca. 7 ton og blev drevet af en bilmotor, en Ford 31, som b\u00e5de var robust og driftssikker.<\/p>\n

      L\u00e6ssemaskinen havde et utal af gear med kraftoverf\u00f8ringer og en hel del redaktionsgear. Den bev\u00e6gede sig meget langsomt frem afh\u00e6ngig af, hvor stor en snusbr\u00e6mme, den skulle l\u00e6sse. L\u00e6g m\u00e6rke til, at i h\u00f8jre side foran st\u00e5r en gasflaske, som var motorens br\u00e6ndstof, da man ikke kunne f\u00e5 benzin under krigen.<\/p>\n

      I l\u00f8bet af nogle f\u00e5 \u00e5r blev der fremstille 4 stk. af denne slags, s\u00e5 al snuset blev l\u00e6sset med maskinkraft. Der var en mand til at k\u00f8re, og s\u00e5 var der en mand til at l\u00e6sse vognene. Der var to r\u00f8r, formet som et omvendt V, som manden styrede. Samtidigt var der et spil, der kunne tr\u00e6kke vognene efterh\u00e5nden, som de blev fyldt op. Manden, som styrede r\u00f8rerne kaldte man “Snabelsvingeren\u201d<\/p>\n

      Pl\u00f8jning i Koldmosen<\/h2>\n

      Sidst I 40-erne og i begyndelsen af 50-erne begyndte man at n\u00e5 bunden af mosejorden, hvor man kom til sand og ler. Sammen med Hedeselskabet gik man i gang med at opdyrke bunden af mosen, som i forvejen var blevet afvandet med dr\u00e6ning af store kanaler med pumpestationer.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      P\u00e5 billedet ses Hedeselskabets k\u00e6mpeplov, som blev trukket af 2 9 t<\/p>\n

      \u201dInternationale\u201d larvefodstraktorer. Briketfabrikken 6 t bulldozer m\u00e5tte hj\u00e6lpe med til at tr\u00e6kke, da det kom til at regne og jordbunden blev fedtet. Der var mange heste foran denne plov.<\/p>\n

      Landbruget voksede<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      I begyndelsen af 50-erne byggede “Briketfabrikken” dette kornt\u00f8rreri. Disse 4 siloer var inddelt s\u00e5ledes, at der var i alt 13 siloer, som hver kunne rumme flere hundrede t\u00f8nder korn. Der blev gravet mange kanaler, og det hele blev dr\u00e6net. Der blev ogs\u00e5 bygget 2 pumpestationer. Den vestligste var den st\u00f8rste med 2 pumper, hvis diameter var 18 tommer.<\/p>\n

      De kunne hver give 15 kubikmeters. Vandet blev l\u00f8ftet 1,75 m. Efterh\u00e5nden som mosejorden blev fr\u00e6set et v\u00e6k, kom der flere og flere hektar jord under plov, s\u00e5 i tiden h\u00f8sttiden m\u00e5tte korn- t\u00f8rreriet k\u00f8re i d\u00f8gndrift.<\/p>\n

      Larvefodstraktorer<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Her er en af de nye “David Brown” larvefodstraktorer, som “Briketfabrikken” anskaffede sig 5 stk. af i 1951. Det har nok v\u00e6ret i forbindelse med, at man k\u00f8bte ca. 350 hektarer i St. Vildmose, som skulle v\u00e6re et supplement til Lundeg\u00e5rdsmose, der efterh\u00e5nden begyndte at slippe op. Det store stykke mosejord havde v\u00e6ret brugt til fenner. Man havde presset t\u00f8rv i nogle striber mellem vejen til Nr. Halne og vejen til Biersted, ca. 1 til 2 km l\u00e6ngde. S\u00e5 der stod nogle mosestykker i 200 m bredde, som havde f\u00e5et mergel og som nu skulle afh\u00f8vles. Stykkerne blev fr\u00e6set, og her kom larvefodstraktorerne til deres ret.<\/p>\n

      Man kunne nu skubbe de merglede mose jord ud i pressegravene. S\u00e5 de rensede mosejord kunne fr\u00e6ses og anvendes til briketter. Manden p\u00e5 traktoren er Poul Schr\u00f8der.<\/p>\n

      AFRYDNING<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Billedet er fra 1951, da man ryddede mergellaget af de gamle f\u00e6nner i<\/p>\n

      “St. Vildmose”. Dette lag blev ogs\u00e5 afryddet ved hj\u00e6lp af disse to Fordson Major traktorer med de s\u00e5kaldte “jordsluffer”. Motorerne i disse traktorer var identiske med dem fra trediverne, med den forskel at de havde selvstarter. Denne traktortype virkede lidt klodsede, s\u00e5 derfor fik de tilnavnet “Klodsmajor. De kom til Danmark i 1946. Senere kom “Powermajor” og “Supermajor”, som “Briketfabrikken” k\u00f8bte en del af<\/p>\n

      Med disse her “jordsluffer kunne man skr\u00e6lle et lag af overjorden af og sikre ned i gravene og t\u00f8mme dem.<\/p>\n

      P\u00e5 den forreste traktor k\u00f8rer Tommy Clayton og p\u00e5 den bagerste er det Are Carstensen Bulldozeren<\/strong><\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      I 1950 anskaffede “Briketfabrikken” denne bulldozer. En 6 ton “International Harwester”, som ogs\u00e5 blev anvendt til afrydning af mergellaget, men den blev brugt til mange andre form\u00e5l.<\/p>\n

      Selve motoren var et kapitel for sig. Hele venstre side af motoren var en benzinmotor, med kaburator og elektrisk t\u00e6nding, mens h\u00f8jre side var men dyser og br\u00e6ndstofpumpe. Man trak to h\u00e5ndtag ned og startede p\u00e5 benzin, n\u00e5r s\u00e5 en r\u00f8d lampe viste gr\u00f8n, slog man de to h\u00e5ndtag op, og s\u00e5 k\u00f8rte den p\u00e5 diesel<\/p>\n

      Styresystemet var ogs\u00e5 specielt, da den ikke havde noget differentiale, men en kobling p\u00e5 hver bagaksel. Skulle man dreje m\u00e5tte man med et h\u00e5ndtag koble siden fri, og med foden bremse den frikoblede side.<\/p>\n

      P\u00c6S<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Denne traktortype havde “Briketfabrikken kun et enkelt eksemplar af Det var \u00e6ldre Fordson traktor, som vist nok var ombygget til larvef\u00f8dder i Sverige. Den blev aldrig kaldt andet end “P\u00c6S”. Det var nok et dialektalt udtryk for fod eller f\u00f8dder. N\u00e5r den k\u00f8rte, klaprede det \u00f8verste af larveb\u00e5ndet, fordi det k\u00f8rte over et b\u00e6rehjul<\/p>\n

      Hvis man med sin traktor k\u00f8rte fast og alt andet var opgivet, s\u00e5 m\u00e5tte man have fat i “P\u00e6s”, som aldrig svigtede. N\u00e5r man skulle have et nyt stykke mosejord taget i brug, pl\u00f8jede denne larvefodstraktor lyngen ned med en 24 tommer plov. Den blev ogs\u00e5 benyttet til at skubbe “snus” ind til sporet. For n\u00e5r “snusen” l\u00e5 i en br\u00e6mme p\u00e5 3-4 m ud fra sporet, og l\u00e6sse maskinen tog en bredde p\u00e5 1,5 m, s\u00e5 kunne en hjultraktor ikke skubbe s\u00e5 bred en br\u00e6mme ind til sporet, men det kunne “P\u00e6s”. Efter krigen anskaffede “Briketfabrikken” sig 5 nye David Brown larvefodstraktorer, samt en enkelt “International Harwester” bulldozer p\u00e5 6 t Manden p\u00e5 traktoren er Oskar Guldberg, en bror till kunstmaleren David Guldberg fra Biersted.<\/p>\n

      Rensning af kanaler<\/h2>\n

      \"\"<\/p>\n

      Her er et billede af den f\u00f8romtalte gravemaskine monteret med lang udligger og grab, der rummer 450 liter.<\/p>\n

      Billedet er tager i efter\u00e5ret 1957. Om for\u00e5ret rasede der en storm i tre dage med jord- og sandflugt til f\u00f8lge. Det bevirkede, at mange kanaler og gr\u00f8fter blev n\u00e6sten fyldt op med det f\u00f8romtalte jord og sand, s\u00e5 man k\u00f8rte i 10 timer hver dag for at f\u00e5 dem renset inden vinter.<\/p>\n

      Billedet er taget lidt nord for “Polakhuset”. Navnet kommer vist nok af, at der engang havde boet nogle polakker, som havde arbejdet i mosen.<\/p>\n

      Kulegravning af mosen<\/h2>\n

      Omkring 1950 anskaffede Briketfabrikken denne gravemaskine som var af Lajl \u00c5kerman-typen. Den var specialbygget til at kunne k\u00f8re p\u00e5 mosejord uden at synke i. Den vejede 10 t. og larveb\u00e5ndene var 1,20 m brede. Den er her p\u00e5monteret en s\u00e5kaldt dybdeske, som rummede 900 liter.<\/p>\n

       <\/p>\n

      \"\"Gravemaskinen her er besk\u00e6ftiget med at kulegrave mosejorden i en dybde af ca. 1,5 m for at f\u00e5 det sorte mosejord op for oven, s\u00e5 det kunne blive blandet med overjorden, som var lys og ikke s\u00e5 god en kvalitet. Denne blanding gav en bedre briket. Det tog ca. 10 \u2013 12 dage at kulegrave en hektar.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Der blev gravet flere km. branddamskanaler i denne periode.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Briketfabrikken<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Januar2024\u2013 Henning og Jens Otto Madsen<\/em><\/p>\n

      \u00a0<\/em><\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

      Hvem var Johannes J\u00f8rgensen ?<\/strong><\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Af fhv. isenkr\u00e6mmer B\u00f8rge M\u00f8ller Pandrup<\/em><\/p>\n

       <\/p>\n

      Direkt\u00f8r Johs. J\u00f8rgensen var f\u00f8dt i<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      1898 i S\u00f8nderjylland, der efter 1864 blev tysk. Hans far var mejeribestyrer ved S\u00f8nderborg Mejeri. Som nyudsprunget tysk student blev J\u00f8rgensen som alle j\u00e6vnaldrende s\u00f8nderjyder tvunget indrulleret i den tyske h\u00e6r og sendt til \u00f8stfronten 1915-18. Han kom s\u00e5ret hjem fra krigen, og to \u00e5r senere, hvor han efter en l\u00e6retid hos Burmeister & Wain kunne<\/p>\n

      begynde p\u00e5 Polyteknisk L\u00e6reanstalt i K\u00f8benhavn. Allerede to m\u00e5neder inden eksamen blev han kaldt ind til l\u00e6reanstaltens professor Anker Engelund, som tidligere havde arbejdet i ingeni\u00f8r Nyeboes firma. \u00c5rene forinden havde Nyeboe k\u00f8bt 95 procent af aktiekapitalen i Lundergaards Mose, og nu manglede han en dygtig ingeni\u00f8r, der kunne assistere med arbejdet i sit firma i K\u00f8benhavn, fordi han selv m\u00e5tte ofre st\u00f8rstedelen af sin tid i Kaas.<\/p>\n

      Johs. J\u00f8rgensen havde ganske vist truffet aftale om et job i USA, n\u00e5r eksamen var overst\u00e5et, men det lykkedes rektor Engelund at overtale ham til at blive herhjemme og lade sig h\u00e5ndplukke til at hj\u00e6lpe Nyeboe efter eksamen. Efter et halvt \u00e5r m\u00e5tte J\u00f8rgensen i 1928 igen lade sig overtale; denne gang til at tage til Kaas som driftsleder p\u00e5 den nye briketfabrik.<\/p>\n

      JOHANNES J\u00d8RGENSEN \u2013 direkt\u00f8r p\u00e5 Kaas Briketfabrik<\/h2>\n

      Da rektor p\u00e5 \u201dDanmarks Tekniske Universitet\u201d- DTU, Den Polyteknisk L\u00e6reanstalt som den hed den gang i 1925, af en gammel ven og kollega, og mange\u00e5rig samarbejdspartner, blev bedt om at finde ham en virkelig god og dygtig ingeni\u00f8r blandt skolens afgangselever. Rektor, professor Anker Engelund havde et stort udvalg af dygtige ingeni\u00f8raspiranter at v\u00e6lge imellem; alligevel fristes man til, nu bagefter hvor man skal bed\u00f8mme den han udvalgte, til at sige at han har v\u00e6ret us\u00e6dvanlig heldig i sit valg, og at det kom hele sydvest Vendsyssel til gode.<\/p>\n

      Professor Engelund opfordringen af sin gamle ven, Marius Ib Nyeboe. der var en af tidens meget dygtige og initiativrige ingeni\u00f8rer, der i mange \u00e5r havde boltret sig b\u00e5de i USA, i Zarens Rusland, her hjemme i Danmark og p\u00e5 Gr\u00f8nland, hvor han med vennerne Knud Rasmussen og Peter Freuchen, havde startet b\u00e5de \u201dGr\u00f8nlandske Handel\u201d og \u201da\/s Gr\u00f8nlands Minedrift\u201d, men som nu her i 1925, efter at have k\u00f8bt 95% af aktiekapitalen i \u201da\/s Lundergaards Mose\u201d, var i fuld gang med at bygge den store Briketfabrik i Kaas, det f\u00f8rste rigtig store danske fors\u00f8g p\u00e5 at industrialisere den danske br\u00e6ndsels produktion, og derfor nu manglede en dygtig mand til at passe ingeni\u00f8rforretningen hjemme i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

      Anker Engelund var ikke tvivl; der var specielt \u00e9n af de unge ingeni\u00f8rer han havde bem\u00e6rket; det m\u00e5tte v\u00e6re den unge Johannes J\u00f8rgensen. Han var f\u00f8dt den 27. maj 1898 i Ulkeb\u00f8l ved Augustenborg fjord, som s\u00f8n af mejeribestyrer Knud Jessen J\u00f8rgensen og Christine Magdalene J\u00f8rgensen fra S\u00f8nderborg. De havde siden 1864 v\u00e6ret en del af Tyskland, hvorfor Johannes J\u00f8rgensen m\u00e5tte blive tysk student, og under f\u00f8rste verdenskrig tvunget til deltagelse som tysk soldat, og som gruppef\u00f8rer for en 6-mands gruppe kommanderet til vestfronten ved Verdun. I sidste \u00f8jeblik var han p\u00e5 vej ud i skyttegravene blevet indlagt, alvorligt angrebet af tuberkulose, tidens helt store dr\u00e6ber n\u00e6st efter krigen. \u2013 Samme dag som han blev indlagt p\u00e5 lazarettet i Pl\u00f6n i Holsten, hostende blod, blev alle hans gruppekammerater dr\u00e6bt af en fuldtr\u00e6ffer i deres skyttegrav.<\/p>\n

      Mens Tyskland tabte krigen, blev han behandlet for sin tuberkulose, og da freden kom, var han frelst for b\u00e5de krigsfangenskab og d\u00f8den i skyttegraven. Da han blev hjemsendt som rekonvalescent, kunne han efter genforeningen i 1920, nu igen som dansker, drage til K\u00f8benhavn og studere til civilingeni\u00f8r p\u00e5 Polyteknisk L\u00e6reanstalt. Her var det s\u00e5 han blev udvalgt af rektor Engelund. Han havde ganske vist netop besluttet sig til, straks efter afsluttet eksamen, at s\u00f8ge lykken i U.S.A., men smigret over s\u00e5dan at blive h\u00e5ndplukket, lod han sig lokke: \u201dJeg har jo haft s\u00e5 travlt med hurtigt at afslutte studiet, at jeg d\u00e5rligt har givet mig tid til at se Kongens by; jeg tager jobbet et par \u00e5r, Amerika bliver der nok imens!\u201d<\/p>\n

      Straks efter kunne han finde sig dybt begravet i sp\u00e6ndende ingeni\u00f8ropgaver i Nyeboes firma i K\u00f8benhavn, mens Nyeboe selv var travlt optaget af at bygge briketfabrik i Kaas. Men allerede i 1926 m\u00e5tte J\u00f8rgensen igen lade sig overtale. Denne gang ville Nyeboe have ham som driftsleder til Kaas, hvor byggeriet nu var f\u00e6rdigt. Men det var jo bare ikke en BRIKET-fabrik Nyeboe havde bygget. Trods sin store erfaring med mosebrug, havde han taget fejl. Hele det store tyske fabrikskompleks, han havde k\u00f8bt f\u00e6rdigkonstrueret, komplet med maskiner, var til brunkul som r\u00e5materiale, og ikke til t\u00f8rvesmuld. Dette var alt for groft og egnede sig ikke. I stedet havde han valgt at bruge knuste hydro-peat-t\u00f8rv, en t\u00f8rv fremstillet efter en produktionsmetode Nyeboe selv havde hjembragt fra Rusland, og som han her benyttede med succes, men det var alt for kostbart til s\u00e5dan fuldt f\u00e6rdigt bare at blive knust og benyttet igen som et nyt r\u00e5stof i en ny produktion. Nyeboe var k\u00f8rt fast, og kunne se sine penge svinde mere og mere. Han havde brug for friske \u00f8jne til at udt\u00e6nke n\u00f8dvendige l\u00f8sninger.<\/p>\n

      J\u00f8rgensen kom til Kaas; Amerika m\u00e5tte vente. Efter at have levet sig ind i problemerne tillod han sig at sige, at virksomheden var \u201den d\u00f8dssejler, hvor man aldrig ville kunne f\u00e5 indt\u00e6gterne til at overstige udgifterne!\u201d Nyeboe lod sig dog ikke forn\u00e6rme af sin nye driftsleder, som han havde stor tiltro til. s\u00e5 J\u00f8rgensen m\u00e5tte tr\u00e6kke p\u00e5 skulderen og g\u00e5 i gang med opgaven. Med en helt ny metode: moseoverfladen blev harvet og findelt ved fr\u00e6sning; nye fr\u00e6sere blev udviklet, fr\u00e6semarker og kanaler anlagt. Takket v\u00e6re denne helt nye r\u00e5stofindvinding, nye r\u00e5stofopsamling og nyt transportsystem, blev produktionen rentabel; – – det hele fungerede! – Men Nyeboes penge var desv\u00e6rre brugt op – forsvundet, og i 1932 m\u00e5tte han se sig konkurs!<\/p>\n

      Men en videref\u00f8relse af virksomheden var nu absolut realistisk, hvis man bare kunne fremskaffe ny kapital, og da staten nu inds\u00e5 virksomhedens store besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige betydning, og produktionens forsyningsm\u00e6ssige v\u00e6rdi, lykkedes det at etablere et nyt aktieselskab med staten og Nordjyllands Kulkompagni som aktion\u00e6rer, og med J\u00f8rgensen som direkt\u00f8r. Nyeboe var ude af billedet, udskiftet med en hel flok folketingsmedlemmer, bl.a. Merete Nordentoft, der dengang kunne v\u00e6kke forargelse landet over, ved som offentlig kendt person at v\u00e6lge at blive gravid uden at have en \u00e6gtemand. Ogs\u00e5 i Kaas forargede hun i sin \u201dforsvindingskjole\u201d, som J\u00f8rgensen kaldte den. Men virksomheden kunne videref\u00f8re Lunderg\u00e5rds Mose og Kaas Briketfabrik med Johannes J\u00f8rgensens nye metoder. Det var hans principper og metoder der vakte opm\u00e6rksomhed og beundring verden rundt og hidkaldte kolleger og ingeni\u00f8rer fra b\u00e5de Amerika og Rusland og alle andre t\u00f8rveproducerende lande.<\/p>\n

      I sj\u00e6ldne ledige stunder var han blevet pr\u00e6senteret for Nyeboes datters k\u00f8benhavnske veninde, Elisabeth, der under en ferie hjalp til i fabrikkens kantine, hvor J\u00f8rgensen spiste. Det var endt med bryllup i 1931, og med s\u00f8nnerne Nils i 1935, J\u00f8rn i 1937 og med datteren Lone i 1943.<\/p>\n

      Men intet bliver ved med at v\u00e6re let i denne verden, og der l\u00e5 da ogs\u00e5 flere vanskeligheder og ventede! Allerede \u00e5ret efter, den 1. juni 1933, skete ulykken! En morgen mens fabrikken arbejdede p\u00e5 fuldt tryk – – l\u00f8d pludselig en k\u00e6mpe-eksplosion! P\u00e5 et splitsekund var hele fabrikken et flammehav! – – – – 2 af fabrikkens arbejdere br\u00e6ndte ihjel, seks andre slyngedes fra maskinhallen langt ud i g\u00e5rden, mange kom alvorligt til skade, en m\u00e5tte springe ud med t\u00f8jet i flammer gennem et vindue i fjerde sals h\u00f8jde, men var s\u00e5 heldig at havne i en stor dynge bl\u00f8d t\u00f8rvesmuld. Han overlevede! Mange blev frygteligt forbr\u00e6ndt, bl.a. direkt\u00f8r J\u00f8rgensen selv, der f\u00f8rst efter tre m\u00e5neder slap ud fra hospitalet efter de meget alvorlige forbr\u00e6ndinger p\u00e5 hele kroppen og i ansigtet han havde p\u00e5draget sig.<\/p>\n

      Men hospitalsopholdet blev udnyttet. Tiden var knap, der var ikke tid til at afvente raskmelding og efterf\u00f8lgende bestyrelsesm\u00f8de, s\u00e5 med storaktion\u00e6ren direkt\u00f8r Larsen fra Nordjyllands Kulkompagni siddende p\u00e5 sengekanten, fik J\u00f8rgensen rygd\u00e6kning til at \u00e6ndre fabrikationen til det ideelle, hvilket ville medf\u00f8re en genopf\u00f8relsessum tre gange st\u00f8rre end forsikringssummen. – Hospitals-sygestuen blev \u00e6ndret til tegnestue. Fra Aalborg V\u00e6rft lykkedes det J\u00f8rgensen at l\u00e5ne et antal ingeni\u00f8rer, der under hans ledelse fra hospitalssengen, gik i gang med at \u00e6ndre fabrikkens indretning. Den havde jo fra starten v\u00e6ret bygget og konstrueret som kopi af en tysk brunkulsfabrik, men takket v\u00e6re ulykken blev der mulighed for at rette de v\u00e6rste fejltagelser, og da J\u00f8rgensen blev<\/p>\n

      udskrevet fra hospitalet, var konstruktioner og kalkulationer f\u00e6rdigudviklet, og i t\u00e6t kontakt med bestyrelsen, der efterf\u00f8lgende accepterede den store overskridelse, var man lynhurtigt i gang med genopbygning og nyindretning af fabrikken igen. Snart var der fuld gang igen i produktionen, s\u00e5 man rundt i hele kommunen igen kunne fryde sig over fabriksfl\u00f8jten morgen og aften.<\/p>\n

      Kaas Briketfabrik, der opstod som et fors\u00f8g p\u00e5 at industrialisere den t\u00f8rvefabrikation, der under f\u00f8rste verdenskrig frelste Danmarks energibehov, da krigen udelukkede alle leverancer af kul og koks og olie fra udlandet, og den rolle kom fabrikken nu til at spille igen under anden verdenskrig, men nu med J\u00f8rgensen inde i billedet. Landsdelens store moser med deres t\u00f8rveproduktion tiltrak nu arbejdere i enorme antal fra hele landet, og medf\u00f8rte bl.a. at arbejdsministeriet opstillede store mandskabsbarakker for at huse dem der kom fra andre landsdele. Mellem briketfabrikken og kalkv\u00e6rket blev s\u00e5ledes opstillet 2 s\u00e5danne barakker, hvoraf det lykkedes J\u00f8rgensen at forbeholde den ene til, i de sidste krigs\u00e5r, udelukkende at rumme de flygtende modstands- og politifolk, der ad hemmelige kanaler blev sendt til J\u00f8rgensen, der s\u00f8rgede for at de kom med i den lokale fagforening, gav dem legal besk\u00e6ftigelse, og indt\u00e6gt ved et arbejde de kunne holde til, blev skjult, isoleret sammen med andre i samme situation. De kunne efter dagens overkommelige plantearbejde, assistere de lokale modstandsfolk med illegal v\u00e5benmodtagelse aften og nat. J\u00f8rgensen s\u00f8rgede for optagelse i lokal fagforening, men ogs\u00e5 p\u00e5 anden vis hjalp han modstandsfolkene, f.eks. ved at tillade at de kunne benytte fabrikkens lastbil om natten til transport af de modtagne containere. Da bilens normale chauff\u00f8r en morgen undrede sig over den varme motor, beroligede J\u00f8rgensen ham ved at sige, at det var ham der havde benyttet bilen til inspektion af fabrikkens eget vildtreservat. Det er kendetegnende, at da egnens folk i det f\u00f8rste krigs\u00e5r stod med to engelske piloter hvis fly var skudt ned, som man gerne ville hj\u00e6lpe, var det direkt\u00f8r J\u00f8rgensen og hans gode ven, kredsl\u00e6ge Bryder i Birkelse, man ops\u00f8gte for at f\u00e5 hj\u00e6lp. De tog opgaven alvorligt, og gennemdr\u00f8ftede situationen med engl\u00e6nderne, der af fru J\u00f8rgensen med andet t\u00f8j var blevet forkl\u00e6dt som danske arbejdsm\u00e6nd. Efter grundig gennemgang af alle muligheder; der var den gang endnu ingen assistance fra en modstandsbev\u00e6gelse, der endnu ikke eksisterede. Faren for at blive afsl\u00f8ret og dr\u00e6bt som udenlandske spioner, og efter grundig unders\u00f8gelse af regler for krigsfangers behandling, afsluttedes dr\u00f8ftelserne med hastig uniformering igen som engelske piloter, og tilkaldelse og overgivelse til tysk milit\u00e6rmyndighed. Under hele resten af krigen, afgik der regelm\u00e6ssigt f\u00f8devarepakker til piloterne i den tyske krigsfangelejr fra J\u00f8rgensen og Bryder, og efter krigen oplevede man et gl\u00e6deligt gensyn i Kaas og i r\u00e5dhuset i Pandrup.<\/p>\n

      Eftertiden har m\u00e5ske undret sig over hvordan det var muligt at holde fabrikkens omfattende maskinpark med talrige lastbiler og traktorer i funktion i den benzinl\u00f8se tid? Men her m\u00e5 man erindre Johannes J\u00f8rgensens fantastiske evne til altid at holde sig orienteret om alle de muligheder tiden \u00e5bnede for den \u00e5rv\u00e5gne. Knapt var naturgassen i Vendsyssel en kendsgerning, f\u00f8r J\u00f8rgensen bankede p\u00e5 d\u00f8ren til det nyskabte selskab \u201dAlpha-Gas\u201d i Frederikshavn. Forfatteren Jan Svendsen beskrev i 2014 i bogen \u201dOlien l\u00e6nge leve \u201dhvad det medf\u00f8rte: \u201dKaas Briketfabrik havde foruden en halv snes lokomotiver og adskillige lastbiler, mere end 30 traktorer der k\u00f8rte p\u00e5 naturgas. Fabrikken aftog i lang tid et kvantum gas, der svarede til et forbrug p\u00e5 ca. 3.ooo liter benzin. Direkt\u00f8r J\u00f8rgensen udtalte, at prisen ingen rolle spillede i sp\u00f8rgsm\u00e5let om at holde produktionen i gang. \u201dDet hj\u00e6lper os ikke, at vi til efter\u00e5ret vil pr\u00f8ve at putte vores pengesedler i kakkelovnen. Kan vi f\u00e5 naturgas i det omfang, som jeg i dag har h\u00e5b om, kan vore traktorer rulle over moserne.\u201d Den samme \u00e5rv\u00e5genhed m\u00f8dte man hos ham, da han straks efter atombombens opdukken i 1945, var fascineret af de muligheder, der m\u00e5tte vise sig, n\u00e5r atomkraften en dag kunne udnyttes fredeligt.<\/p>\n

      Direkt\u00f8ren p\u00e5 egnens st\u00f8rste og meget popul\u00e6re arbejdsplads, blev snart en meget popul\u00e6r og afholdt person i lokalsamfundet. Den h\u00f8je, alvorlige og meget f\u00e5m\u00e6lte mand, viste sig meget hj\u00e6lpsom p\u00e5 mange fronter, altid med et godt r\u00e5d og gode initiativer. Dette kom den private realskole i Pandrup til gode, hvor han som formand efter krigen, skaffede skolen mulighed for udvidelse med gymnastiksal og flere klassev\u00e6relser. Takket v\u00e6re hans indsigt og anskaffelse af efterladte tyske barakker, blev det et \u00f8konomisk meget fordelagtigt projekt, der under ben\u00e6vnelsen \u201dUngdomsborgen\u201d har v\u00e6ret et stort plus for byen. Da han blev opstillet som kandidat til sogner\u00e5dsvalget i Jetsmark kommune, blev han valgt med rekordstort stemmetal fra alle kommunens valgsteder. Den lokalpatriotisme der ellers skinsygt forhindrede stemmeflugt over den usynlige gr\u00e6nse mellem kommunens sydlige og nordlige dele, hvis ikke begrundet i sn\u00e6vre familierelationer, var for en gang skyld fuldst\u00e6ndig virkningsl\u00f8s. Alle st\u00f8ttede begejstret J\u00f8rgensens valg, og han blev omg\u00e5ende gjort til sogner\u00e5dsformand. Alle jublede og forventede en blomstrende periode med fantastiske reformer, men da J\u00f8rgensen opdagede p\u00e5 hvilket mangelfuldt grundlag, man som folkevalgt havde at tr\u00e6ffe afg\u00f8rende \u00f8konomiske beslutninger ud fra, fik han sin l\u00e6ge til at erkl\u00e6re sig uegnet til den slags arbejde.<\/p>\n

      Men det var vist stadig s\u00e5dan, at n\u00e5r kommunebogholderen konstaterede at kassen var tom, ringede man blot til direkt\u00f8r J\u00f8rgensen. Briketfabrikken og han selv var altid parat til at forudbetale skatterne for et kvartal eller to.<\/p>\n

      De mange forhistoriske fund der i tidens l\u00f8b blev gjort i mosen, pr\u00e6gede hans kontor-interi\u00f8r og gav anledning til t\u00e6t samarbejde med ark\u00e6ologerne i Vendsyssel Museum, ligesom de store moseegs-stammer der \u00e5benbarede sig p\u00e5 mosens bund, resulterede i smukke m\u00f8bler fra m\u00f8belkunstneren og kunstmaleren Oluf Jensens v\u00e6rksted i Vrensted.<\/p>\n

      I familiens sk\u00f8d var han sine s\u00f8nners strengt opdragende og korrekte, men ogs\u00e5 meget beundrede og respekterede fader, som datteren Lone forgudede, og som altid, n\u00e5r mulighed gaves, ledsagede ham p\u00e5 inspektioner i fabrikken, i produktionsmosen, og ude i naturen. Familien lejede sig hver sommer ind i det samme Skagen-sommerhus i alle skoleferiens 7 uger. Men farmand passede produktionen og sin del af brandvagten hjemme, og kom kun i weekenderne.<\/p>\n

      Livet igennem holdt han kontakt til sine studiekammerater fra l\u00e6reanstalten. \u201dBanden\u201d blev de kaldt, og de m\u00f8dtes traditionelt \u00e9n gang \u00e5rligt. De sad alle nu i store ingeni\u00f8r- eller direkt\u00f8rstillinger i nogle af landets st\u00f8rste virksomheder. Dette, samt kendskabet til de mange folketingspolitikere, der i \u00e5renes l\u00f8b kom p\u00e5 fabrikken som fabrikkens bestyrelsesmedlemmer, gav ham v\u00e6rdifulde kontaktflader. Kontakter som dog ogs\u00e5 andre forstod at udnytte, for i \u00e5renes l\u00f8b blev J\u00f8rgensen i meget stort omfang udnyttet som udpeget medlem i officielle og offentlige kommissioner og udvalg, hvorfor man i dag i Egnssamlingens arkiv i Saltum finder m\u00e6ngder af bet\u00e6nkninger om alverdens forskellige forhold, som J\u00f8rgensen i \u00e5renes l\u00f8b har udf\u00e6rdiget, ligesom der er dynger af patenter til beskyttelse af hans og Andersens mange konstruktioner og opfindelser.<\/p>\n

      Altid var han optaget af problemer, altid oplagt til at diskutere atomkraftens udnyttelse, eller \u201dden gule fare\u201d, der havde optaget ham fra hans tidligste ungdom. Selv som \u00e6ldre pensionist havde han altid et hygrometer i lommen, hvormed han m\u00e5lte luftfugtigheden i de rum hvori han befandt sig. Og fandt han behov herfor, fik man straks et foredrag om luftfugtighedens store betydning for vores helbred, almene befindende og arbejdsindsats.<\/p>\n

      Hans ungdoms optagethed af teknik, af maskiner, biler og motorcykler, holdt livet igennem, via Pontiac-begejstringen til andre mere kendte, men udvalgte bilm\u00e6rker.<\/p>\n

      Aalborg Amts Arbejdsl\u00f8shedsudvalg med stiftamtmand Lorck Madsen som formand, udarbejdede sammen med J\u00f8rgensen planer for oprettelse af t\u00f8rvefyret kraftv\u00e6rk i Store Vildmose. Han havde ogs\u00e5 s\u00e6de i det udvalg statsminister Jens Otto Krag, nogle \u00e5r senere nedsatte med samme form\u00e5l: at omdanne Vildmosens sidste t\u00f8rverester til elektricitet. Det samme havde man fors\u00f8gt ogs\u00e5 f\u00f8r krigen, men hver gang var planerne opgivet, da ingen turde regne med stabile daglige leverancer af t\u00f8rt br\u00e6ndbart t\u00f8rvesmuld \u00e5ret rundt. Ogs\u00e5 godsejer Flemming Juncker kaldte p\u00e5 J\u00f8rgensens sagkundskab, da han med fransk finansiering, ogs\u00e5 planlagde, ved hj\u00e6lp af et kraftv\u00e6rk i Vildmosen, at oms\u00e6tte t\u00f8rvemassen til kv\u00e6lstof-g\u00f8dning. Juncker imponerede J\u00f8rgensen med sit fantastisk gennemarbejdede projekt og tekniske viden, men ogs\u00e5 med sin enormt store private tekop, der rummede en hel liter, men Juncker selv var jo ogs\u00e5 enorm. Desv\u00e6rre blev det projekt heller ikke til noget, men J\u00f8rgensen blev aldrig tr\u00e6t af at advare om, at den \u201dbr\u00e6ndsels-reserve til kommende krige\u201d, som mange mente, man havde i de endnu uudnyttede moser, var en illusion, da de p\u00e5 grund af afvanding og dr\u00e6ning formuldedes lynhurtigt.<\/p>\n

      Efter krigen fortsatte fabrikken i Kaas produktionen og afs\u00e6tningen, til at f\u00f8rst Lundergaard Mose var t\u00f8mt for t\u00f8rvejord, og derefter ogs\u00e5 en st\u00f8rre opk\u00f8bt del af Hune Mose. For stadig at have r\u00e5stof for<\/p>\n

      briketproduktionen, anskaffedes en p\u00e6n del af de bedste dele af Store Vildmoses brugbare t\u00f8rveforekomster. De blev fr\u00e6set op, og i store 40 kubikmeter aluminiumscontainere transporteret til fabrikken af store Volvo-lastbiler, der k\u00f8rte i en konvoj, der tidsm\u00e6ssigt s\u00e6rdeles pr\u00e6cist ankom til fabrikken i Moseby, og her blev t\u00f8rvemassen lavet til \u201dKaas Briketter\u201d, der stadig her l\u00e6nge efter krigen stadig var yderst popul\u00e6re og salgbare, og produktionen havde stadig en stor besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssig betydning. Den store m\u00e6ngde arbejdskraft, krigen havde trukket til Nordog Vestjylland til br\u00e6ndselsproduktion og til krigens tyske f\u00e6stningsanl\u00e6g, var nu yderligere for\u00f8get ved efterkrigstidens mekanisering af landbruget, og resulterede nu i en alt, alt for stor arbejdsl\u00f8shed. Fabrikkens hjemkommune, Jetsmark, udgjorde Danmarks<\/p>\n

      \u201dArbejdsl\u00f8sheds-\u00d8 nr. 1\u201d, der i perioder havde opvist arbejdsl\u00f8shedsprocenter p\u00e5 op til uh\u00f8rte 42%, s\u00e5 lokalt troede man det var l\u00f8gn, da det rygtedes, at Danmarks regering havde aftalt import af \u00f8sttyske brunkulsbriketter, i antal og til priser, s\u00e5 danske \u201dKaas-Briketter\u201d fremtidigt var us\u00e6lgelige. Trods r\u00e5varer til endnu flere \u00e5rs produktion m\u00e5tte J\u00f8rgensen og hans bestyrelse med tungt hjerte tage den tunge beslutning at stoppe produktionen.<\/p>\n

      Det pinte J\u00f8rgensen at vide, at der i Sandmosens og i Koldmosen stadig befandt sig et v\u00e6ld af sm\u00e5 rest-forekomster af brugbar t\u00f8rvemasse i de mange lange, men meget smalle moseparceller, der siden \u201dudstykningen\u201d i 1799 havde tilh\u00f8rt egnens mange privatejede landbrugsejendomme, og som man nu m\u00e5tte im\u00f8dese i fremtiden ville blive v\u00e6rdil\u00f8se, p\u00e5 grund af afvandingen og dr\u00e6ningen, der ville medf\u00f8re iltning og nedbrydning af t\u00f8rvelagene. Ved en stor samlet udnyttelse af disse private restlag, og ved en sidste anvendelse af fabrikkens hydropeat-anl\u00e6g, som jo ellers herefter ville v\u00e6re v\u00e6rdil\u00f8s, ville en udnyttelse kunne v\u00e6re rentabel. J\u00f8rgensen tilb\u00f8d derfor disse landm\u00e6nd, at hvis de samlet alle lod deres parcellers v\u00e6rdil\u00f8s sandmiler, der d\u00e6kkede over de spredte rester t\u00f8rvejord indg\u00e5 i et selskab, ville han lade fabrikken p\u00e5tage sig ledelsen og praktiseringen af projektet, der skulle udf\u00f8res af fabrikkens hydropeat-anl\u00e6g, som fabrikken ville stille gratis til r\u00e5dighed, og efter udnyttelsen, sammenl\u00e6gningen, dybdepl\u00f8jning og planering, ville arealerne nu tilsammen udg\u00f8re et stort salgbart dyrkningsareal, der efter et g\u00f8dnings chok ville kunne \u00e6ndres til bugnende kornmarker. Fabrikken ville som sagt stille hydropeat anl\u00e6g, n\u00f8dvendig l\u00e6gge plads, teknisk assistance og, regnskabsf\u00f8ring og finansiering i hele perioden, samt betale de anselige udgifter til Hedeselskabets unders\u00f8gelser og opm\u00e5ling. Selv skulle de blot ALLE v\u00e6re med; de ville til geng\u00e6ld f\u00e5 indt\u00e6gten ved salget af de producerede t\u00f8rv og ved salget af de store dyrkningsarealer. J\u00f8rgensens store plan og hans k\u00e6mpestore planl\u00e6gningsarbejde, viste sig desv\u00e6rre at v\u00e6re totalt spildt. – – S\u00e5dan noget \u201df\u00e6llesskab\u201d der kr\u00e6vede ALLES deltagelse, kunne man ikke blive enige om i det Danmark, der var andelsbev\u00e6gelsens gamle hjemsted.<\/p>\n

      Men J\u00f8rgensen og hele hans stab af dygtige medarbejdere, her ikke mindst civilingeni\u00f8r Svend Aage Andersen, der var blevet ansat allerede i 1934, og som siden havde st\u00e5et ved J\u00f8rgensens side under hele virksomhedens udvikling, og alle de gamle trofaste form\u00e6nd, var ikke s\u00e5dan til sinds at stoppe uden videre. Sidel\u00f8bende med at Lundergaards Mose var blevet t\u00f8mt for t\u00f8rvesnus, var de store arealer blevet beplantet med store effektive l\u00e6b\u00e6lter, dele af den beplantet med skov (af eftertiden ben\u00e6vnt \u201dPolitiskoven\u201d- en hentydning til krigs\u00e5renes illegale plant\u00f8rer), og resten blev efter Johannes J\u00f8rgensens grundige studier i Holland, og hos godsejer Flemming Juncker, Overg\u00e5rd, der jo netop havde afsluttet store indd\u00e6mninger af gammel fjordbund, samt Hj\u00f8rring Amts Land\u00f8konomiske selskabs konsulent A. Albertsen, Vester Hjermitslev, kultiveret efter alle kunstens regler. Det var jo ogs\u00e5 her jomfruelig jord, der i tusind \u00e5r havde ligget gemt under mosen. Den blev forsynet med n\u00f8dvendige kanaler og pumpestationer, dybdepl\u00f8jet af Hedeselskabet, chokbehandlet med g\u00f8dning, tils\u00e5et og anlagt til kornavl i stor stil. Forsynet med k\u00e6mpelader og store kornsiloer (for 4.000 t\u00f8nder korn), kornt\u00f8rreri og -renseri, med en kapacitet p\u00e5 560 t\u00f8nder i timen. P\u00e5 hele jordbrugs og kornavls-omr\u00e5det havde J\u00f8rgensen ved selvstudium erhvervet sig en enorm viden, der imponerede alle fagfolk, der kom i ber\u00f8ring med ham. Han blev udn\u00e6vnt til Ridder af Dannebrog, og ogs\u00e5 Hedeselskabet var imponeret over J\u00f8rgensens resultater, og 23. september 1966 ved en lille h\u00f8jtidelighed i restaurant Karnappen i Blokhus overrakte en deputation fra Statens Jordlovsudvalg og<\/p>\n

      Hedeselskabets bestyrelse, med formanden godsejer, hofj\u00e6germester Aksel Olufsen i spidsen, J\u00f8rgensen Hedeselskabets v\u00e6rdifulde store s\u00f8lvb\u00e6ger med fornem inskription.<\/p>\n

      Til det sidste fors\u00f8gte man af al kraft at finde fortsat besk\u00e6ftigelse til fabrikkens mange trofaste arbejdere, nogen blev hjulpet til anden uddannelse, f.eks. p\u00e5 seminarium. J\u00f8rgensens talrige studier i Holland, hvor man havde fine resultater med k\u00e6mpe-gr\u00f8ntsagsafgr\u00f8der p\u00e5 hurtigt udskiftelige sphagnumlag i store drivhusanl\u00e6g, overvejedes pr\u00f8vet her. Ogs\u00e5 muligheder som maskinfabrik blev unders\u00f8gt. Ingeni\u00f8r Andersen, der var opvokset i et slagteri-milj\u00f8, havde is\u00e6r opm\u00e6rksomheden rettet p\u00e5 muligheden for fremstilling af slagterimaskiner, som k\u00f8dvogne, saltekummer, rullep\u00f8lseforme, snegletransport\u00f8rer, blandemaskiner<\/p>\n

      m.m., men man fandt den gang ikke tiden moden hertil. Interessant er det at se, at der nu mange \u00e5r senere dukker et firma som Cars\u00f8e op her i den n\u00e6rmeste omegn med netop dette produktionsprogram. Man havde spekulationer om fabrikation af isoleringsplader, der med indhold af t\u00f8rvejordens humus, skulle g\u00f8re dem modstandsdygtige mod angreb af termitter, og dermed velegnede for tropiske egne. Forslag om anl\u00e6g af humleplantage i samarbejde med bryggerierne, og med produktion af tovv\u00e6rk af de meget velegnede humleranker. Alle muligheder og ideer blev taget op, dr\u00f8ftet, unders\u00f8gt og opgivet igen.<\/p>\n

      Til slut var man n\u00f8dt til at tr\u00e6kke en streg. Der dukkede en k\u00f8ber op til hele anl\u00e6gget, godsejer Finn S\u00f8holm J\u00f8rgensen, overtog alle 650 ha., hvoraf 400 ha. er under plov og i dag udg\u00f8r m\u00f8nsterkornbruget KAASHOLM AVLSGAARD. En meget energisk lokalgruppe under tidligere landpost Leo Kristensens formandskab har nu i \u00e5revis fors\u00f8gt at skabe grundlag for bevarelse af de store gamle fabriksanl\u00e6g, og \u00e5r efter \u00e5r for turister anskueliggjort den gamle kultur omkring t\u00f8rvegravningen ved meget forn\u00f8jelige \u201dfriluftsteater-forestillinger\u201d under regi af T\u00d8RVEBISSERNE.<\/p>\n

      J\u00f8rgensen selv flyttede med fruen til Vodskov i 1968. Hans bror og s\u00f8ster flyttede til Pandrup. Dem bes\u00f8gte han punktligt med faste mellemrum, og holdt sig orienteret om hvad der skete omkring sin gamle \u00f8de arbejdsplads. Selv d\u00f8de han i 1986. \u2013 En s\u00f8nderjyde havde vundet anerkendelse i Vendsyssel.<\/p>\n

      \"\"<\/em><\/p>\n

      \u00a0<\/em><\/p>\n

      \"\"<\/em><\/p>\n

      \u00a0<\/em>Foto fra bogen \u201dEnergi fra v\u00e5de moser\u201d s.65<\/em><\/p>\n

      L\u00e6s evt. bogen:<\/strong><\/p>\n

      Januar 2024 \u2013 B\u00f8rge M\u00f8ller<\/em><\/p>\n

      Et foredrag<\/h3>\n
      Kaas Briketter A\/S<\/strong><\/h6>\n
      T\u00f8rvebriketfabrikationen i Kaas.<\/strong><\/h6>\n
      Resum\u00e9 af Ingeni\u00f8r, cand. polyt. Johs. J\u00f8rgensens Foredrag d. 13. November 1934.<\/strong><\/h6>\n

      DET har l\u00e6nge for T\u00f8rvefabrikanterne v\u00e6ret<\/p>\n

      et \u00d8nske og en N\u00f8dvendighed at fremstille et Produkt, som er bedre end den almindelige T\u00f8rv vilde tilfredsstille moderne Menneskers Krav. T\u00f8rven bliver mere og mere et ubekvemt Br\u00e6ndsel. Den kr\u00e6ver megen Plads, fordi hele Forbruget skal tages hjem om Sommeren og fordi den fylder meget i Forhold til den afgivne Varme. Den kan derfor heller ikke taale megen Fragt. Forbrugerne er blevet forv\u00e6nnet med at faa alle Forbrugsvarer i en smuk og koncentreret Form og dertil i Reglen i fine Indpakninger.<\/p>\n

      T\u00f8rvefabrikanterne har for at f\u00f8lge med i denne Udvikling i alle Dele af Verden fors\u00f8gt af Moserne at lave Briketter, som paa en Gang tilfredsstiller alle de ovenn\u00e6vnte Krav.<\/p>\n

      Opgaven har imidlertid ikke v\u00e6ret let. Snesevis af Millioner er i Udlandet sat ind paa L\u00f8sningen af dette Sp\u00f8rgsmaal og uden Resultat. De fleste Fors\u00f8g gik ud paa at omdanne almindelige T\u00f8rv enten Eltet\u00f8rv eller<\/p>\n

      Sk\u00e6ret\u00f8rv til Briketter. Men Resultatet blev overalt, at T\u00f8rvene som<\/p>\n

      Raamateriale for Briketfabrikatio- nen blev for dyre. I Tyskland fors\u00f8gte man – efter den saakaldte Madruck-Metode – at anvende selve Raamosen som Raamateriale, idet man ad mekanisk Vej vilde presse Vandet ud af Massen. Det mislykkedes ogsaa.<\/p>\n

      I Kaas er man gaaet en Mellemvej, idet man som ved T\u00f8rvefabrikationen udnytter Luftt\u00f8rringen i st\u00f8rst mulig Udstr\u00e6kning, men alligevel faar et Raamateriale, der ikke er synderlig forskellig fra Raamosen. Processen i Mosen, der kaldes Kaas-Fr\u00e6semetode, er helt og holdent udviklet i Kaas i de sidste 5 Aar og maa anses for at v\u00e6re den endelige L\u00f8sning af det saakaldte T\u00f8rveproblem, selv om Metoden i Kaas endnu ikke er ved Gr\u00e6nsen af Udviklingen. Ideens Fader er Ingeni\u00f8r. M. Ib. Nyboe. N\u00f8dvendig for Fr\u00e6semetoden er en Mose af passende St\u00f8rrelse og rimelig god Kvalitet og med en saadan Beliggenhed, at der kan skaffes gode Afvandingsforhold.<\/p>\n

      I Kaas er der i \u00d8jeblikket under Arbejde et samlet Areal paa 100 ha. Arealet er ved Hj\u00e6lp af Gr\u00f8fter inddelt i Felter paa 100 m’s L\u00e6ngde og 30 m’s Bredde, der er ordnet paa begge Sider af 1 km lange Hovedspor, der saaledes ligger 200 m fra hinanden. Midt imellem Hovedsporene og parallelt med disse gaar Hovedafvandingsgr\u00f8fterne, der snarest muligt f\u00f8res ned til Sand- bunden. De andre Gr\u00f8fter er kun 1 m dybe og tjener fortrinsvis i Forbindelse med Afrundingen af Feltets Overflade til snarest at bortlede Regnvandet.<\/p>\n

      Raamaterialet indvindes paa disse Felter udelukkende ved Hj\u00e6lp af<\/p>\n

      Traktorer i Forbindelse med s\u00e6rlige Arbejdsmaskiner. Arbejdet paa Mosen udf\u00f8res normalt fra 1. April til 1. September. I denne Tid bearbejdes Mosen, der ved Hj\u00e6lp af Gr\u00f8ftesystemet er afvandet, mest muligt med 22 Traktorer, der holdes i Gang, saal\u00e6nge Vejret tillader det, og saal\u00e6nge man overhovedet kan se. I selve Sommertiden arbejder Traktorerne saaledes 20 Timer i D\u00f8gnet.<\/p>\n

      Den f\u00f8rste Operation bestaar i at findele et tyndt Lag ca. 1 cm paa Toppen af Mosen saa fint som muligt. Dette foretages enten med s\u00e6rlige Pindharver, lette Tallerkenharver eller med roterende Fr\u00e6sere. Det sidste byder de st\u00f8rste Fordele og vil udelukkende blive anvendt i Fremtiden. Disse Traktorfr\u00e6seapparater kan behandle Areal paa ca. 0,8 ha pr. Time. Efter Fr\u00e6seen ligger det l\u00f8sskaarne Lag findelt og meget l\u00f8st paa Mosens<\/p>\n

      Overflade og har s\u00e6rdeles gode Betingelser for Paavirkning af Vind og ol. I L\u00f8bet af et Faatal af Timer er Lagets Overflade t\u00f8r. Paa dette Tidspunkt kommer den n\u00e6ste Maskine, en Traktor med en 8 m bred Vendeharve og vender Laget omkring uden at rive nyt og fugtigt Materiale l\u00f8s. Denne Operation gentages efter T\u00f8rringsforholdene -3 Gange. En enkelt Maskine kan overkomme ca. 5 ha i Timen. Laget ligger herefter spredt over Mosen med den \u00f8nskede T\u00f8rhed med Ca. 50-55 pCt. Vand. Med s\u00e6rlige Samleapparater bliver det nu med stor Fart indsamlet i en ca. 1 m h\u00f8j<\/p>\n

      Bunke paa begge Sider af<\/p>\n

      Hovedsporene. Samleapparatet bestaar af en skraat stillet Plade ca. 2 m bred der, der skubbes foran Traktoren. Traktoren k\u00f8rer bagl\u00e6ns og tom fra Hovedsporet ned til Hovedgr\u00f8ften og k\u00f8rer saa i et Str\u00e6k de 100 m frem til Hovedsporet skubbende alt t\u00f8rt Materiale foran sig op til Sporet. Denne Operation foregaar med en Hastighed paa ca. 0,4 ha pr. Time. Fra dette \u00d8jeblik er Materialet klar for Transport til Briketfabriken eller Stakken, der tjener som Lagerbeholdning af R\u00e5materiale for hele<\/p>\n

      Vinterproduktionen. Der indvindes ved denne Proces i hvert enkelt Kredsl\u00f8b omtrent R\u00e5materiale til 5 tons Briketter pr. ha. Normalt kan der foretages 40 H\u00f8ste pr. S\u00e6son. s\u00e5ledes at der pr. ha kan indvindes R\u00e5materiale til 200 ts. Briketter. Ved Fr\u00e6semetoden fordampes der ca.<\/p>\n

      2500 ts. Vand pr. ha og pr. S\u00e6son. Naar Materialet f\u00f8rst er indsamlet til Sporene, er det ret sikret mod \u00d8del\u00e6ggelse af Regn, s\u00e6rlig naar der er indsamlet flere Gange ovenpaa hinanden. En Del af Regnen l\u00f8ber af paa Bunkens skraa Sider og Resten generes ikke af den Regn, der falder, inden Materialet transporteres bort. Normalt er Raamaterialet om Sommeren saa t\u00f8rt, at selv heftig Regn paa Bunkerne ikke bliver f\u00f8lelig for Fabrikationen.<\/p>\n

      Fra de omtalte Bunker paa begge sider af Sporet l\u00e6sses Materialet med Grebe i Vogne, der enten k\u00f8rer til Fabrik eller Stak. Normalt transporteres der i S\u00e6sonen 2 Gange saa meget til Stak som til Fabrik.<\/p>\n

      Produktionsmaskineriet i Mosen er langt overlegen over Transporten. Selv i en Regnperiode foregaar derfor Transporten uhindret, da der normalt ligger store M\u00e6ng der af Raamateriale langs Sporene. I alle Tilf\u00e6lde s\u00f8rges der for. at der er Raamateriale nok til Forsyning af selve Fabrikken i S\u00e6sonen direkte fra Mosen. Raamaterialet har en V\u00e6gt- fylde paa 350-400 kg\/m3 og indeholder 175- 200 kg T\u00f8rstof\/m3. Den st\u00f8rste Del af Raamate- rialet bliver kort i Stak. Denne er 7 m h\u00f8j og d\u00e6kker 3 Td. Land. Med den omtalte H\u00f8jde er Raamaterialet nogenlunde beskyttet mod Regn. Selv om praktisk talt alt Regn bliver optaget i Stakken, bliver det gennemsnitlige Vandindhold ikke st\u00f8rre end at Fabrikken kan forarbejde det. En Beregning viser dog, at det vil v\u00e6re formaals- tjenligt at opbevare Raamaterialet under Tag. Fr\u00e6semetoden er selvf\u00f8lgelig paa samme Maa- de som T\u00f8rvefabrikationen afh\u00e6ngig af Vejrfor- holdene. Ved Fr\u00e6semetoden l\u00f8ber man dog ikke nogen Risiko ved at begynde for tidligt og forts\u00e6tte l\u00e6nge. Saa saar\u00e9 Mosen i Foraaret kan b\u00e6re Maskinerne, begynder Arbejdet. Natte- frosten kan ikke \u00f8del\u00e6gge Materialet. I Efteraaret standses Processen af sig selv, naar Mosen bliver for vaad.<\/p>\n

      For den videre Forarbejdning af Raamaterialet spiller ved Siden af Fugtigheden Materialets Kvalitet en afg\u00f8rende Rolle. Moserne er i saa Henseende saavidt forskellige, at Fabriken i hvert Tilf\u00e6lde neje maa tilpasses efter den paag\u00e6ldende Moses Karakter. Det, der her er af st\u00f8rst Betydning, er Mosens Indhold af uformuldede Plantefibre. Dette Indhold s\u00e6tter i Virkeligheden en Gr\u00e6nse for en Moses Anvendelighed til Fremstilling af Briketter. Man kan ganske vist t\u00e6nke sig, at der vil kunne findes. Afs\u00e6tningsmuligheder for den saakaldte Torve- uld, saaledes at Gr\u00e6nsen derved vilde kunne flyttes. Den Del af Ulden, der ikke under Fabrikationen bliver til Pulver, men stadig optr\u00e6der som lange Travler, er uanvendelig til Briketteringen. I Kaas er saaledes 20-25 pCt. af Raamosen Uld af ovenn\u00e6vnte Beskaffenhed. Et Indhold som dette er imidlertid netop pas- sende som Br\u00e6ndsel paa en Fabrik. Hvor Varme \u00f8konomien er den bedst mulige. Det vilde derfor ikke v\u00e6re af Betydning. at Uldindholdet var mindre. Et st\u00f8rre Uldindhold derimod vilde betyde, at Fabriken maatte bygges med da\u00e5rlig Varme\u00f8konomi for \u00d8je, og Raamateriale forbruget vilde dermed blive st\u00f8rre. I alle Til- f\u00e6lde vilde det, s\u00e5 l\u00e6nge der ikke findes Afs\u00e6tning for Ulden, v\u00e6re n\u00f8dvendigt at indrette Fabrikken s\u00e5ledes, at Ulden kan br\u00e6ndes, da det vil koste Penge at transportere den bort. fabrikken i Kaas forarbejder daglig mellem 5 og 600 m Raamateriale. Denne M\u00e6ngde til- k\u00f8res Fabriken daglig enten fra Mosen i S\u00e6sonen eller fra Stak efter S\u00e6sonen i 4 m’ Vogne. der med et enkelt Greb kan tommes i Fabrikens overd\u00e6kkede Bunker. Transporten foregaar paa 8 Timer, og<\/p>\n

      Bunkeren er saa stor. at den kan optage Raamateriale til n\u00e6ste Morgen.<\/p>\n

      L\u00e6sning og Transport kan saaledes hele Aaret rundt foregaa ved Dagslys. Fra Bunkeren tom- mes Materialet gennem s\u00e6rlige Maalesluser. der dirigeres elektrisk fra Fabriken og sorger for konstant F\u00f8dning, ned paa et Transportbaand, der ender i M\u00f8lleriet. Her bliver Raamaterialet pulveriseret med Undtagelse af Ulden og samtidig blandet med t\u00f8rt Pulver til en for den \u00f8vrige Proces passende T\u00e6thedsgrad. Efter en yderligere Behandling i en Blan- dingsmaskine bliver det j\u00e6vnt fordelt over 5 – Sigter efter egen Konstruktion, der skiller Raamaterialet i Pulver og Uld. Pulveret gaar herefter til T\u00f8rreren den saakaldte Peco-Terrer – og Ulden gaar til Fyret. Peco-Terreren, der repr\u00e6senterer det sidste<\/p>\n

      Fremskridt paa Terre- – teknikens Omraade, bestaar af 4 Terreagregater. Pulveret bl\u00e6ses i en bestemt R\u00e6kkef\u00f8lge gennem de 4 Apparater og bliver t\u00f8rret ned til ca. 10 pCt. Vand paa nogle faa Sekunder. Dampforbruget paa Torreren er normalt 1 kg Damp a 3 at\u00fc for hver kg Vand, der skal fordampes.<\/p>\n

      Fra Torreren gaar Materialet uden Afk\u00f8ling til Briketpresserne, hvoraf der i \u00d8jeblikket forefindes 2. En tredie vil dog snart blive opstillet. Presserne er Buckau-Presser af samme Slags som de Presser, der anvendes til Brunkul, men med en Slagl\u00e6ngde, der specielt er tilpasset for T\u00f8rv. Fabriken kan efter Opstilling af den 3. Presse producere 80 ts. Briketter daglig af det letteste Materiale. Med godt Raamateriale vil Gr\u00e6nsen v\u00e6re ca. 100 ts. i D\u00f8gnet.<\/p>\n

      Som Br\u00e6ndsel under Dampkedlen bruges ude- lukkende den fra Sigterne kommende Terveuld. Denne optr\u00e6der i Reglen med et Vandindhold paa 50-55 pCt. og er som saadan et meget daarligt Br\u00e6ndsel. Ved Hj\u00e6lp af en af Peco konstrueret Reggasterrer bliver Ulden dog fort\u00f8rret til 25-30 pCt. og br\u00e6nder herefter udm\u00e6rket paa Vandrerist. R\u00f8ggassen afk\u00f8les samtidig fra 300-120. Kraftanl\u00e6gget bestaar af en moderne 260 m2 R\u00f8rkedel for 24 Atmosf\u00e6rers Tryk og en 300 HK Dampmaskine med Generator. I Dampmaskinen udnyttes Dampen fra 24-8 at\u00fc. Med 8 at\u00fb gaar den videre til Presserne, hvor den udnyttes fra 8-3,5 at\u016f for derefter at gaa paa T\u00f8rreren, hvor den kondenseres. Kondensatet gaar med ca. 130 og 3,5 at\u00fc til F\u00f8depumperne og herefter tilbage paa Kedlen. Terrerens Dampforbrug er paa denne Maade Fabrikens totale. Dampforbrug til Kraft og Varme. Vi kan med. Stolthed bem\u00e6rke, at der i \u00d8jeblikket i Verden ikke findes nogen Briketfabrik med en tilsvarende Varme\u00f8konomi.<\/p>\n

      Fabriken i Kaas er med Undtagelse af T\u00f8rre- apparaterne projekteret af Fabrikens egne Ingeni\u00f8rer og er for en stor Del udf\u00f8rt som dansk Arbejde.<\/p>\n

      14.-12.-34.<\/p>\n

      Johs. J\u00f8rgensen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Om Briketfabrikken i Kaas 1) Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26 2) Hvem var direkt\u00f8r Johannes J\u00f8rgensen ? 3) Foredrag Kaas Briketter A\/S \u00a0   Kaas Briketfabrik blev opf\u00f8rt i 1925-26 \u00a0 INDLEDNING. Af Henning og Jens Otto Madsen   Da landh\u00e6vningen for 4-5000 \u00e5r siden for alvor begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende, efter at … L\u00e6s videre “Briketfabrikken i Kaas”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45412","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45412","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45412"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45412\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45496,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45412\/revisions\/45496"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45412"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45412"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45412"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}