Af Signe Ibsen<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Billede3.jpg\")
<\/p>\n
Signe Ibsen f. 1928. d. 2022<\/p>\n
I anledning af 100\u00e5rsdagen for forfatteren Peder Jensen Kj\u00e6rgaard’s f\u00f8dsel, gengives uddrag af hans beretning, samlet af Signe Ibsen, Br\u00f8nderslev, og det er fra Vendsyssel Tidendes kronik den 4. marts 1955:<\/em><\/p>\n Vi havde i \u00e5rene omkring \u00e5rhundrede skiftet mange flere f\u00e5r end nu om dage. Op til en halv snes moderf\u00e5r og en v\u00e6dder, samt en bede eller to.<\/p>\n Af lam kunne der ofte v\u00e6re 20-25.<\/p>\n De stod t\u00f8jret oppe i Ud lodden, hvor der var tyndt med gr\u00e6s, men rigeligt med lyng.<\/p>\n En s\u00f8gn eftermiddag sp\u00e6ndte far det gamle brune f\u00f8l \u00f8g for fjedervognen og k\u00f8rte af sted med mor.<\/p>\n Alene det at vi k\u00f8rte statsk\u00f8rsel en s\u00f8gnedag, var der noget h\u00f8jtideligt i.<\/p>\n Vi drenge skulle med.<\/p>\n Mor skulle den dag udv\u00e6lge lammene til<\/p>\n efter\u00e5rsslagtningen.<\/p>\n Foruden bederne, skulle 3-4 lam til efter\u00e5ret forvandles til rullep\u00f8lse og andet sulemad.<\/p>\n <\/p>\n Sommeren gik og det blev efter\u00e5r med m\u00f8rke og kolde n\u00e6tter.<\/p>\n <\/p>\n I oktober blev bederne og lammene slagtet. En dag min \u00e6ldste bror og jeg kom hjem fra skole, hang de sp\u00e6kkede f\u00e5rekroppe i r\u00e6kker under loftsbj\u00e6lkerne i bryggerset. Ved bordet stod bedstemor og pillede talgen fra.<\/p>\n Det var navnlig hendes bestilling at st\u00f8be \u00e5rets forbrug af lys.<\/p>\n Nogle dage senere, n\u00e5r lammene var parterede, m\u00e6rkes allerede p\u00e5 lang afstand en fedtm\u00e6ttet duft.<\/p>\n S\u00e5 vidste vi, at nu var bedstemor ved at smelte talgen.<\/p>\n N\u00e6ste dag gik hun i gang med lysest\u00f8bningen. I bryggerset var en stige lagt over to stolerygge, og mellem tremmerne hang de dryppende lys, som bedstemor med mellemrum dyppede i den gamle stampek\u00e6rne, der var fyldt med koghedt vand, og der ovenp\u00e5 den smeltede talg.<\/p>\n Det var “pr\u00e5se”, nogle ganske tynde lys, og s\u00e5 var der tykke lys, beregnet til k\u00f8kkenet og bryggers, og andre til staldlygter osv.<\/p>\n Men i gammel daw, fortalte bedste, lavede de Hellig Trekongers lys, der delte sig i tre grene, en for hver af de \u00d8sterlandske Konger.<\/p>\n Vi ville gerne have pr\u00f8vet at dyppe nogle af lysene i k\u00e6rnen, men blev aff\u00e6rdiget af bedste: “Go no op i sk\u00f8dsl\u00f8s unger. Altijer skal i go \u00e5 tree j\u00e6n \u00f8ver t\u00e6en\u201d \u2013 hvor let kunne vi dratmikler ikke komme til at tabe de dryppende lys.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r de var f\u00e6rdige, blev de lagt i en dertil indrettet kasse, og sat op p\u00e5 loftet. Desv\u00e6rre skete det ofte, at musene gnavede hul p\u00e5 den m\u00f8re kasse og gnuffede i sig af lysene.<\/p>\n <\/p>\n Vi havde p\u00e5 dette tidspunkt allerede t\u00e6rskemaskine, En meget lille pigt\u00e6rsker med kun to smalle rystere. T\u00e6rskemaskinen blev trukket af hesteomgangen.<\/p>\n I mods\u00e6tning til nu om dage, havde vi en meget stor rugavl.<\/p>\n <\/p>\n Jorden var dengang ikke i g\u00f8dningskraft til den megen v\u00e5rs\u00e6d. Hele rugavlen blev plejlt\u00e6rsket. Det samme gjorde havrenegene til hestenes hakkelse.<\/p>\n Og det var ikke sm\u00e5ting der skulle til. Vi havde 5 arbejdsheste, samt 3-4 plage og f\u00f8l.<\/p>\n Det f\u00f8ltes derfor som en stor lettelse, da vi p\u00e5 et meget tidligt tidspunkt fik elektricitet – vist f\u00f8r Hj\u00f8rring.<\/p>\n Br\u00f8nderslev fik det i hvert fald ikke f\u00f8r flere \u00e5r efter.<\/p>\n Vi var s\u00e5 tidlig med p\u00e5 noderne, at \u00d8ster Hjermitslev var den f\u00f8rste landsby i Danmark der fik indlagt elektricitet.<\/p>\n Det var ikke de dengang s\u00e5 gammeldags Hjermitslev b\u00f8nder, men den dav\u00e6rende forpagter p\u00e5 “Hjermitslevgaard” der havde hittet p\u00e5 disse nymodens kunster.<\/p>\n Han havde set sig om i udlandet og kom hjem – ladet med nye ideer.<\/p>\n Han fortalte b\u00f8nderne, hvad elektriciteten var for noget, blev ved med at hamre det ind i deres hoveder.<\/p>\n En af dem man f\u00f8rst fik overtalt, var Stav Kr\u00e6n. – morsomt nok, da han som landmand var den af \u00d8. Hjermitslev b\u00f8nderne, der endnu drev sin g\u00e5rd som i f\u00e6llesskabets tid.<\/p>\n En aften sidst p\u00e5 sommeren 1905, kom herreg\u00e5rdsforpagteren igen ned til Stav Kr\u00e6n. Der blev sendt bud efter naboerne og andre 10-12 i alt. S\u00e5 mange der var plads til, satte sig p\u00e5 tromlen, andre p\u00e5 et par plove. Alts\u00e5 noget i retning af de gamle tiders Grandest\u00e6vne.<\/p>\n Og her p\u00e5 tromlen og plovene mellem Stav Kr\u00e6ns og nabog\u00e5rden, blev det vedtaget at oprette et elektricitetsv\u00e6rk.<\/p>\n En tid efter – for at v\u00e6re helt n\u00f8jagtig, den 15. oktober -samledes bym\u00e6ndene til m\u00f8de i Stav Kr\u00e6ns dagligstue.<\/p>\n Forpagteren forklarede her med drivende tungef\u00e6rdighed, hvor behageligt det var med elektrisk lys frem for de gamle petroleumslamper og osende t\u00e6llepr\u00e5se.<\/p>\n Vi skulle naturligvis ogs\u00e5 have motor til at tr\u00e6kke t\u00e6rske-v\u00e6rket og hakkelsemaskinen. Selv ville han ogs\u00e5 have kv\u00e6rn, s\u00e5 han kunne male herreg\u00e5rdens forbrug af mel.<\/p>\n Det bedste af det hele var, at denne herlighed kunne f\u00e5s omtrent gratis, bortset fra, at installationen naturligvis skulle betales.<\/p>\n Men da der skulle stiftes et bankl\u00e5n, der gennem sm\u00e5 afdrag skulle betales i en 10-\u00e5rs periode, ville det ikke afskr\u00e6kke.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r str\u00f8mmen kunne f\u00e5s omtrent gratis, skyldtes det at v\u00e6rket skulle drives ved vandkraft fra S\u00f8nder-M\u00f8lle, Hjermitslevg\u00e5rds M\u00f8lle, som den hed i \u00e6ldre tid. Og vand var der nok af i \u00e5erne og M\u00f8lledammen.<\/p>\n F\u00e5 eller rettere ingen havde nogensinde set elektrisk lys.<\/p>\n Men forpagteren p\u00e5 Hjermitslevgaard havde sine overslag og beregninger i orden.<\/p>\n Til at begynde med meldte sig kun et halvt dusin af de mest fremskridtsvenlige sig som partnere i foretagendet. Dog – inden l\u00e6nge havde halvdelen af byens g\u00e5rdm\u00e6nd tegnet sig som andelshavere.<\/p>\n Et udvalg blev nedsat og rejste sammen med herreg\u00e5rds-forpagteren S\u00f8nderud. Jeg tror til \u00c5rhus, for at se hvordan elektrisk lys s\u00e5 ud.<\/p>\n De Hjermitslev b\u00f8nder kom hjem, fulde af begejstring. Det var bare at dreje p\u00e5 en knap, s\u00e5 str\u00e5lede lyset som midt p\u00e5 dagen ved midsommertid.<\/p>\n Ret meget af det hele havde de dog n\u00e6ppe forst\u00e5et, n\u00e5r naboer og andre spurgte dem ud. Hvordan det kunne lade sig g\u00f8re at f\u00e5 lys, bare ved at h\u00e6nge ledninger op under loftet, blev de svar skyldige.<\/p>\n Nogle mente, at tr\u00e5dene m\u00e5tte v\u00e6re hule r\u00f8r, og at lamperne p\u00e5 den m\u00e5de fik tilf\u00f8rt petroleum.<\/p>\n Ja, det var sv\u00e6rt, som folk kunne hitte p\u00e5 nu om dage.<\/p>\n Men hvis nu en ledning g\u00e5r i stykker? blev der igen spurgt……Ja hvad s\u00e5?<\/p>\n Jo, s\u00e5 m\u00e5tte str\u00f8mmen naturligvis l\u00f8be ud- eller petroleummen.<\/p>\n Nej, det var ikke til at begribe, hvordan det gik til.<\/p>\n De agtv\u00e6rdige m\u00e6nd, der havde v\u00e6ret S\u00f8nderud, kunne bare konstatere, at det var en kendsgerning.<\/p>\n Aldrig s\u00e5 s\u00e5re man drejede p\u00e5 f\u00f8romtalte knap, str\u00e5lede lyset. Med denne forklaring m\u00e5tte de viderebeg\u00e6rlige lade sig n\u00f8je.<\/p>\n Det var som sagt i efter\u00e5ret 1905, Andelsselskabet \u00d8ster Hjermitslev Elektricitetsv\u00e6rk stiftedes.<\/p>\n Kort tid efter tog man fat p\u00e5 anl\u00e6gget af v\u00e6rket.<\/p>\n N\u00e6ste efter\u00e5r fra oktober og indtil jul havde fjorten af byens g\u00e5rde i \u00d8stre ende samt k\u00f8bmanden og smeden elektrisk lys, og for g\u00e5rdenes vedkommende ogs\u00e5 kraft. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at det vakte opm\u00e6rksomhed viden om.<\/p>\n Jens Thise, blev af Vendsyssel Tidende sendt til \u00d8. Hjermitslev for med realistiske farver at skildre det rent ud sagt utrolige, der var h\u00e6ndt i den gammeldags landsby ved Store Vildmoses Nordstrand.<\/p>\n Landsbyen der i nabosognene hidtil havde v\u00e6ret regnet for at v\u00e6re mindst 1\u00e0 2 menneskealdre bagefter andre, b\u00e5de med hensyn til drift af jorden og andelsbev\u00e6gelsen m.m.<\/p>\n Vi har alle erfaret, n\u00e5r der sker en kortslutning, hvad det i vore dage koster, bare at f\u00e5 en elledning repareret.<\/p>\n Det vil derfor v\u00e6re af interesse at h\u00f8re hvad en helg\u00e5rds installation kostede i 1905. Af den gamle protokol fra den tid ser jeg, at installationen i mit barndomshjem kostede den svimlende sum af kr. 393,83.<\/p>\n Da de fleste vil ryste p\u00e5 hovedet, g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5, at motoren til tr\u00e6kkraft var iberegnet dette bel\u00f8b.<\/p>\n Alligevel var det mange penge dengang, fordi der var f\u00e5 af dem.<\/p>\n “Det hvide lys” t\u00e6ndtes for f\u00f8rste gang i de fem \u00f8stre g\u00e5rde, og jeg skal love for, folk var p\u00e5 benene. Jeg var otte \u00e5r den gang, og husker tydeligt den store begivenhed. Vi gik fra g\u00e5rd till g\u00e5rd og lod os bade i dette “Lys v\u00e6ld der str\u00e5lede ud fra en 15 lys kultr\u00e5ds p\u00e6re, der havde omtrent samme lysstyrke som de 5 lysp\u00e6rer, vi sad og faldt i s\u00f8vn ved, under anden verdenskrig.<\/p>\n Vi skulle ogs\u00e5 alle pr\u00f8ve at t\u00e6nde og slukke lamperne. Knapperne p\u00e5 afbryderne blev i det uendelige drejet rundt.<\/p>\n Jeg husker at bedstemor stod midt p\u00e5 gulvet i mit hjems dagligstue og pr\u00f8vede, om hun kunne se at l\u00e6se avisen, og det kunne hun. Det var jo s\u00e5 lyst som midt p\u00e5 dagen, synes b\u00e5de hun og alle vi andre.<\/p>\n Byvejen henl\u00e5 dengang i et skr\u00e6kkeligt pl\u00f8re. Det var derfor naturligt, at vi havde f\u00e5et gadelamper, fem i alt p\u00e5 en str\u00e6kning af en kilometer. Herligheden med denne gade- belysning varede dog kun kort, et \u00e5rs tid eller s\u00e5.<\/p>\n Det var som sagt kultr\u00e5dsp\u00e6rer vi brugte dengang. S\u00e5 snart der kom en brandstorm rystede ledningsp\u00e6lene, og p\u00e6rerne sprang. Dertil kom, at i stedet for kabler, som heller ikke kendtes p\u00e5 dette tidspunkt, var almindelige ledninger, som regn og fugt snart gjorde ende p\u00e5.<\/p>\n Ved siden af m\u00e5leren var anbragt et ringeapparat. N\u00e5r vi skulle t\u00e6rske eller sk\u00e6re hakkelse skulle vi f\u00f8rst trykke p\u00e5 en knap. S\u00e5 kimede en klokke nede i S\u00f8nder-M\u00f8lle. Var der str\u00f8m nok i batterierne, svarede m\u00f8llerkarlen ved at kime p\u00e5 vor klokke.<\/p>\n Thi de f\u00f8rste batterier var b\u00e5de sm\u00e5 og d\u00e5rlige.<\/p>\n Derfor kunne to k\u00f8re med motoren samtidig. Hjemme hos os m\u00e5tte vi kun bruge motoren tirsdag og fredag. Alligevel var det en stor behagelighed med denne “Eleksitet” som vi kaldte det.<\/p>\n Desv\u00e6rre varede gl\u00e6den kun kort. Ledninger og \u00f8vrige installationer var noget forf\u00e6rdeligt ragelse.<\/p>\n Den f\u00f8rste g\u00e5rd der br\u00e6ndte ved kortslutning- s\u00e5 vidt jeg husker samme vinter, var selve M\u00f8lleg\u00e5rden – nogle m\u00e5neder efter gik en anden g\u00e5rd – Sv\u00e6js g\u00e5rd op i luer. Der havde engang v\u00e6ret ild i Hjermitslevgaards lade, men de n\u00e5ede at f\u00e5 ilden slukket inden der skete videre skade. Der var altid noget i vejen i de forskellige g\u00e5rde hvor de havde elektricitet – alle de steder har der v\u00e6ret optr\u00e6k til brand. M\u00e6rkeligt at halvdelen af byen ikke br\u00e6ndte.<\/p>\n Thi M\u00f8llekarlen – der uden spor af indsigt eller bel\u00e6ring – passede v\u00e6rket. Han var naturligvis reparat\u00f8r. Hver ledig stund s\u00e5 man ham fare fra g\u00e5rd til g\u00e5rd, n\u00e5r der var sket kortslutning. Med tiden blev han, om ikke helbefaren, s\u00e5 dog en “m\u00e5delig fusker” i faget. Han reparerede ogs\u00e5 andels-havernes sikringer.<\/p>\n Men da prisen for at f\u00e5 en ny s\u00f8lvtr\u00e5d loddet i var 5 \u00f8rer, hittede et klogt hoved p\u00e5, at disse penge kunne de selv tjene. Den viden lod han g\u00e5 videre til de andre. Alts\u00e5 begyndte folk selv at reparere deres propper. Det gik til p\u00e5 den m\u00e5de, at man med en syl borede hul i enden og satte nogle kobber- tr\u00e5de i – eller man brugte ganske simpelt s\u00f8m eller en skruetr\u00e6kker, i stedet for prop-<\/p>\n -Men frygten for at g\u00e5rdene, is\u00e6r i nattens mulm og m\u00f8rke, mens alle l\u00e5 og sov, skulle br\u00e6nde ned over hovedet p\u00e5 os, bevirkede, ogs\u00e5 i mit hjem, at man afbr\u00f8d str\u00f8mmen om natten, ja, om dagen med, n\u00e5r vi ikke t\u00e6rskede eller skar hakkelse.<\/p>\n Jeg husker en tidlig vintermorgen, at der blev en forf\u00e6rdelig rumstering uden for sovekammeret. Far og pigerne l\u00f8b frem og tilbage, pumpen i bryggerset hvinede, s\u00e5dan blev der trukket op og ned i stangen.<\/p>\n Der var sket det. at da far kom ud i gangen, s\u00e5 han til sin r\u00e6dsel, at det br\u00e6ndte i en d\u00f8rkarm. Hvis kortslutningen var sket alle rede om aftenen, var den gamle str\u00e5kl\u00e6dte “Ralling” naturligvis br\u00e6ndt.<\/p>\n Efter \u00e5rs forl\u00f8b fandt brandforsikringen og \u00f8vrigheden da ogs\u00e5 gyldig grund til at kassere samtlige installationer. Det var en slem streg i regningen.<\/p>\n Herreg\u00e5rdsforpagteren, der i 1905 havde v\u00e6ret mand for det hele, havde for l\u00e6ngst s\u00f8gt andre gr\u00e6sgange.<\/p>\n Thi det viste sig hurtigt, at elektriciteten ikke var n\u00e6r s\u00e5 billigt som lovet.<\/p>\n I mit hjem, en g\u00e5rd p\u00e5 et halvt hundrede t\u00f8nder land, kostede str\u00f8mforsyningen mindst kr. 300 om \u00e5ret, og det ville v\u00e6re blevet langt dyrere, hvis vi ogs\u00e5 havde haft kv\u00e6rn. Vi vedblev ogs\u00e5 endnu at t\u00e6rske en stor del af s\u00e6den med plejl.<\/p>\n I strenge vintre med langvarig frost, n\u00e5r \u00e5en og M\u00f8lledammen fr\u00f8s til, kunne der g\u00e5 uger, hvor der ikke kunne leveres str\u00f8m til motorerne, knap nok til en smule lys. S\u00e5 m\u00e5tte vi atter have petroleumslampen ned fra loftet.<\/p>\n Bedstemor vedblev da ogs\u00e5 i mange \u00e5r, hvert efter\u00e5r at st\u00f8be t\u00e6llelys, som det meget ofte blev brug for.<\/p>\n Ikke alene fordi str\u00f8mmen var dyr, men ogs\u00e5 fordi det var langt billigere, vedblev vi i mange \u00e5r endnu at bruge t\u00e6llepr\u00e5se. Den omvendte verden, n\u00e5r vi havde elektricitet.<\/p>\n En vinter var frosten s\u00e5 langvarig, at n\u00e6sten hele avlen atter m\u00e5tte t\u00e6rskes med plejl, og da hesteomgangen var fjernet, m\u00e5tte vi til de mange heste sk\u00e6re hakkelse med h\u00e5ndkraft. Det var netop ind mod jul. I et par dage i tr\u00e6k skar far og karlene hakkelse, s\u00e5 der i hvert fald var nok til efter nyt\u00e5rsdagene.<\/p>\n Der var ikke engang str\u00f8m nok til en smule lys.<\/p>\n For at det ikke skulle gentage sig til n\u00e6ste vinter, anskaffede elektricitetsv\u00e6rket sig en petroleumsmotor til at tr\u00e6kke dynamoen. Valget faldt p\u00e5 en gammel skibsmotor, der kanske i en menneskealder eller mere havde stampet en skude over verdenshavene.<\/p>\n En knippelfin forretning, var alle enige om, da den var urangeret som gammelt jern, og derfor var billig.<\/p>\n Den blev dyr nok endda, fordi der naturligvis ogs\u00e5 skulle bygges et solidt motorhus. Den gamle petroleumsmotor viste sig da straks at v\u00e6re en ren petroleumssluger. Knaldene fra udbl\u00e6sningsr\u00f8ret l\u00f8d, som var det kanoner der blev fyret af. S\u00e5 voldsomt var spektaklet, at der i stille frostvejr tydeligt kunne h\u00f8res i Br\u00f8nderslev, det vil sige omtrent trekvart mil borte. Stempelslagene hamrede, s\u00e5 murene i M\u00f8llehuset slog revner. Det var en kostbar historie at k\u00f8re med den motor.<\/p>\n Det varede da heller ikke mere end et \u00e5rs tid eller to, inden hele maskineriet en sk\u00f8nne dag revnede med et knald, hvis lyd minder mest om krigstidens bombespr\u00e6ngninger.<\/p>\n S\u00e5 var vi lige vidt, da det netop skete i en streng frostperiode.<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de tog t\u00e6rskearbejdet, fremdeles hele vinteren, selvom vi havde elektricitet.<\/p>\n Signe Ibsen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Elektricitet i \u00d8. Hjermitslev Af Signe Ibsen Signe Ibsen f. 1928. d. 2022 I anledning af 100\u00e5rsdagen for forfatteren Peder Jensen Kj\u00e6rgaard’s f\u00f8dsel, gengives uddrag af hans beretning, samlet af Signe Ibsen, Br\u00f8nderslev, og det er fra Vendsyssel Tidendes kronik den 4. marts 1955: Vi havde i \u00e5rene omkring \u00e5rhundrede skiftet mange flere f\u00e5r … L\u00e6s videre ““Da elektriciteten kom til Vendsyssel””<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45369","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45369","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45369"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45369\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45372,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45369\/revisions\/45372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45369"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45369"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45369"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Billede2.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/3-600x527.jpg\")
<\/p>\n