![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/4-560x600.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Familien Priebes historie<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/5-479x600.jpg\")
<\/p>\n
En virkelig beretning om tiden i Skallerup lejren.<\/p>\n
Fortalt af fru Gisela Seagraves.<\/p>\n
“Min bedstemor p\u00e5 59 \u00e5r, min mor p\u00e5 34 \u00e5r og vi tre piger, Ingrid p\u00e5 8 \u00e5r, Ursula p\u00e5 6 \u00e5r, og jeg selv p\u00e5 4 \u00e5r. Vi flygtede alle med bagagen p\u00e5 en hestevogn fra vores hjem i K\u00f6nigberg til Pregel-floden og videre med en \u00e5ben kulb\u00e5d til Pillau. Her overnattede vi i entr\u00e9en til et huskompleks. Derfra fragtede et krigsskib os til Danzig, hvor vi overnattede p\u00e5 gulvet i et stort pakhus. Herfra k\u00f8rte vi med jernbane p\u00e5 en \u00e5ben kreaturvogn til Gotenhafen, hvor vi overnattede i en s\u00f8nderbombet skole.<\/p>\n
Vores bedstemor led af kr\u00e6ft. Hun forstod ikke strabadserne og d\u00f8de i Pillau den 4. marts 1945. Hun blev begravet den dag, hvor vi skulle rejse videre.<\/p>\n
Anbragt i bunden af skibet “Postdam”, sejlede vi over \u00d8sters\u00f8en og blev efter 3-4 dages sejlads sat i land i K\u00f8benhavn. Vi k\u00f8rte videre med tog til Kolding, her blev vi anbragt i en tysk baraklejr. Da denne lejr blev nedlagt, blev vi f\u00f8rt videre med tog til flygtningelejreren i Skallerup Klit. Vi boede i barak nr. 66. En af dem der l\u00e5 n\u00e6rmest Nords\u00f8en, og vi kunne h\u00f8re br\u00e6ndingen.<\/p>\n
I Skallerup oplevede vi den koldeste vinter nogensinde. Vi boede i en hytte med kun yderv\u00e6gge. Midt i lokalet stod en kakkelovn, hvori vi fyrede med t\u00f8rv. Ved siden af vores hytte var der klitter. Kvinderne m\u00e5tte grave r\u00f8dder og krat op for at kunne holde varmen nogenlunde. Vi b\u00f8rn tilbragte masser af tid i sengen indhyllet i t\u00e6pper og overt\u00f8j. N\u00e5r vejret tillod det, brugte vi om vinteren, vores taburetter som sl\u00e6der. Vi vendte dem med siddefladen nedad og satte os mellem de fire ben, og s\u00e5 gled vi<\/p>\n
ned ad klitterne.<\/p>\n
Skolegangen var virkelig primitiv. Der var ikke adgang til mange skoleb\u00f8ger. L\u00e6rerne havde heller ikke ret mange b\u00f8ger, men m\u00e5tte have det meste af stoffet i hovedet. Alt skrev vi ned i sm\u00e5 kladdeh\u00e6fter. De var lavet af gulligt toiletpapir og syet sammen med omslag fra gamle h\u00e6fter eller s\u00e6kkel\u00e6rred fra tangmadrasserne som vi skar op. Vi lavede ogs\u00e5 poesib\u00f8ger af samme slags materiale. Mor lavede skoletasker og bogomslag til os af s\u00e6kkel\u00e6rredet. Vi havde ogs\u00e5 en sangbog med tyske sange udgivet af den danske flygtningeadministration, samt Det Nye Testamente p\u00e5 tysk, som Baptistkirken i USA havde sendt os. Vi havde ikke leget\u00f8j, men vi blev helt gode til selv at opfinde spil, og vi lavede selv spillepladerne.<\/p>\n
Min mor arbejdede i k\u00f8kkenet som mange af de andre kvinder, og det skete af og til, at hun havde lidt ekstra mad til os, f.eks. et par guler\u00f8dder eller nogle f\u00e5 kartofler. Hun havde bragt et elektrisk strygejern med fra vores hjem, og da sygeplejerskerne gerne ville have nystr\u00f8gne uniformer, fik de lov til at l\u00e5ne strygejernet. Som tak gav de mor ekstra rationer af de m\u00e5nedlige hygiejnebind. Disse havde en strikket kant, som mor kunne tr\u00e6vle op og s\u00e5 bruge garnet til at strikke undert\u00f8j til os. Strikkepindene blev lavet af gamle cykel-egern.<\/p>\n
<\/p>\n
Barakken havde ikke noget baderum. For os f\u00f8ltes det som en hel vandretur til toiletbygningen, hvor der var adskillige kabiner med et par br\u00e6dder som toilets\u00e6de. Der var ogs\u00e5 en badestue med to brusekabiner, hvor vi et par gange om ugen kunne f\u00e5 et koldt brusebad.<\/p>\n
Generelt sagt var maden i lejren \u00e6kel og meget ensformig, men vi sultede ikke. Der var en eller anden slags suppe hver dag, og jeg kan stadig huske lugten af \u00e6rtesuppen. Maden hentede vi i centralk\u00f8kkenet om formiddagen, og s\u00e5 spiste vi samlet i vores barak. Vi savnede mange ting, is\u00e6r frugt, bolsjer, \u00e6g og m\u00e6lk, men vi kunne f\u00e5 s\u00e5 meget \u00e6ble-te, som vi \u00f8nskede.<\/p>\n
Min far Bruno havde v\u00e6ret tysk soldat i Rusland, og der var han i krigsfangelejr. Min mor havde ingen steder at tage hen og \u00f8nskede ikke at v\u00e6re til byrde for nogen. Vi l\u00e6ngtes efter at vende tilbage til vores hjemby i \u00d8stpreussen, men det var ikke muligt, s\u00e5 vi blev i Danmark, indtil lejrene blev nedlagt. Da flygtningelejren i Skallerup Klit blev nedlagt i efter\u00e5ret 1947, blev vi transporteret til Ry, hvor vi var indtil ogs\u00e5 denne flygtningelejr blev nedlagt i marts 1948. Derefter blev vi f\u00f8rt til Grove. Efter lejren i Grove var blevet lukket, opholdt vi os i godt to uger i Oksb\u00f8l, og s\u00e5 blev vi bragt til Tyskland med tog. Min far blev i 1949 genforenet med familien ved hj\u00e6lp af R\u00f8de Kors. Baptistkirken, som vi tilh\u00f8rte, hjalp os med at blive bosat igen i en lille by ved navn Tuttlingen. I 1960 forlod alle os piger Tyskland. Jeg rejste til USA, mens Ursula og Ingrid rejste til England, hvor de var i et \u00e5r, og s\u00e5 kom de ogs\u00e5 til USA. Vores for\u00e6ldre forblev i Tyskland. Vores far d\u00f8de i 1985, og s\u00e5 flyttede min mor til USA, hvor hun boede hos Ursula, indtil hun d\u00f8de i 1993.”<\/p>\n
Familien Priebe har v\u00e6ret s\u00e5 venlig at tilsende os en del effekter, som stammer fra deres ophold i flygtningelejrene. Det drejer sig bl.a. om: Det Nye Testamente p\u00e5 tysk, sangbogen med tyske sange, skoleudtalelser, vaccinationskort, en poesibog, en lille sangbog med omslag af s\u00e6kkel\u00e6rred, et blad fra et skriveh\u00e6fte, kopi af kort fra faderen, mens han sad i fangelejr, et h\u00e6fte med strikkeopskirfter og m\u00f8nstre. Vi er meget taknemlige for disse ting.<\/p>\n
Den kvindelige del af familien flygtede i begyndelsen af 1945 fra K\u00f6nigsberg (nu Kaliningrad). Efter en dramatisk flugt fra hjemme og med skib via \u00d8sters\u00f8en, ankom familien til en lejr i Kolding. Da denne lejr blev nedlagt i efter\u00e5ret 1946, blev familien med tog overf\u00f8rt til Skallerup-lejren.<\/p>\n
Skallerup lejren blev nedlagt i oktober 1947, og familien blev med tog fra S\u00f8nderlev Station f\u00f8rt til Ry-lejren og senere til grove-lejren og sluttede deres flygtningeophold med to uger i Oksb\u00f8l-lejren.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Walter Guths historie<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/10-478x600.jpg\")
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/8.jpg\")
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Walter Guth blev f\u00f8dt 1932 i Macharen i det dav\u00e6rende tyske \u00d8stpreussen nu polsk omr\u00e5de. Han flygtede i slutningen af januar<\/p>\n
<\/p>\n
1945 som 13-\u00e5rig i hestevogn sammen med sin mor Marie, moster Frieda og lillebror Heinrich. Efter en forf\u00e6rdelig flugt under en iskold vinter drog familien nordp\u00e5 mod havet. Efter flere strabadser kom familien i Gotenhafen om bord p\u00e5 et totalt overfyldt skib (Prinz Eugen) mod Danmark. Skibet ankrede op i frihavnen i K\u00f8benhavn i p\u00e5sken 1945.<\/p>\n
Derfra blev familien sendt til L\u00f8nstrup, hvor de kort opholdt sig i et hus sammen med en anden flygtningefamilie. Den anden flygtningefamilies tre mindste b\u00f8rn d\u00f8de her.<\/p>\n
Familien Guth blev omkring kapitulationstidspunktet sammen med ca. 100 andre flygtninge overf\u00f8rt til en lille lejr nord for Snevre ved Gammeljord i Vendsyssel. En kombineret milit\u00e6r- og flygtningelejr.<\/p>\n
I oktober 1946 flyttede familien til den nyopf\u00f8rte Skallerup-lejr. Walter blev i \u00f8vrigt konfirmeret i lejren.<\/p>\n
I juni 1947 returnerede familien via b\u00e6lterne til den russiske zone (senere DDR). Her blev de genforenet med faderen, Albert, der havde deltaget i kampene mod russerne.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Familien Priebes historie En virkelig beretning om tiden i Skallerup lejren. Fortalt af fru Gisela Seagraves. “Min bedstemor p\u00e5 59 \u00e5r, min mor p\u00e5 34 \u00e5r og vi tre piger, Ingrid p\u00e5 8 \u00e5r, Ursula p\u00e5 6 \u00e5r, og jeg selv p\u00e5 4 \u00e5r. Vi flygtede alle med bagagen p\u00e5 en hestevogn fra vores … L\u00e6s videre “Flygtningelejren i Skallerup Klit”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[55],"tags":[],"class_list":["post-45329","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier-dk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45329","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45329"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45329\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45338,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45329\/revisions\/45338"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45329"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45329"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45329"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}