{"id":45234,"date":"2024-06-17T19:34:47","date_gmt":"2024-06-17T17:34:47","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45234"},"modified":"2025-02-18T06:49:32","modified_gmt":"2025-02-18T05:49:32","slug":"erindringer-fra-et-landmandsliv-1904-1954-af-jens-weise-olesen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45234","title":{"rendered":"Erindringer fra et landmandsliv 1904 \u2013 1954 – af Jens Weise Olesen"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jens Weise Olesen f\u00f8dt 24. august 1904 og d\u00f8d 22. november 1990. Fotografiet er fra ca. 1931, hvor han som 27-\u00e5rig startede som godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Herdis Toftegaard Pedersen f\u00f8dt 24. maj 1916 og d\u00f8d 12. april 1979. Fotografiet er fra ca. 1934, hvor hun var 18 \u00e5r.<\/p>\n

De blev gift 26. oktober 1940 i Br\u00f8nderslev Kirke.
\n<\/strong><\/p>\n

Prolog (skrevet af Morten Weise Olesen 15. september 2023)<\/strong><\/p>\n

B\u00e5de far (Jens Weise Olesen f\u00f8dt 24. august 1904, d\u00f8d 22. november 1990) og mor (Herdis Toftegaard Pedersen f\u00f8dt 24. maj 1916, d\u00f8d 12. april 1979) har i perioder af deres liv v\u00e6ret flittige til blandt andet at skrive dagb\u00f8ger og erindringer samt at samle billeder af familiemedlemmer og steder de har v\u00e6ret. Dertil personlige breve, regnskabsb\u00f8ger, sk\u00f8der m.m. Der er tale om brudstykker, der er skrevet og samlet i samtiden og erindringer, der er skrevet mange \u00e5r efter, at begivenhederne har fundet sted.<\/p>\n

Alt dette kildemateriale giver, sammen med personlige mundtlige fort\u00e6llinger, en yderst sp\u00e6ndende familieskildring af livet p\u00e5 landet i perioden fra ca. 1900 \u2013 1954.<\/p>\n

Et liv for b\u00e5de far og mor f\u00f8r og efter de blev gift den 26. oktober 1940. Liv der var pr\u00e6get af store oplevelser, virketrang samt store sorger og gl\u00e6der. P\u00e5 trods af deres store menneskelige forskelligheder stod far og mor altid sammen i b\u00e5de med- og modgang. Begge insisterede de p\u00e5, at man ikke bare skulle \u201dsl\u00e5 tiden ihjel\u201d men, at \u201dlivet skulle leves\u201d trods ufattelig modgang i perioder af deres liv.<\/p>\n

Som far allerede skrev i forordet til sine dagbogsoptegnelser fra landbrugslivet den 16. januar 1923:<\/p>\n

\u201dMan kan, hvad man vil, men slid skal der til\u201d.<\/p>\n

\u201dHvor der er en vilje, er der en vej\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

L\u00e6res\u00e6tninger\/guidelines for livet, som var karakteristisk og styrende for fars livsf\u00f8relse.<\/p>\n

Et andet karaktertr\u00e6k ved far var, at han aldrig klagede sin n\u00f8d, selv n\u00e5r livet b\u00f8d p\u00e5 modgang. Han var meget bevidst om, at han aldrig ville ligge nogen til byrde, og i s\u00e6rdeleshed ikke hans b\u00f8rn. Han klagede aldrig sin n\u00f8d selv ikke i de 11 \u00e5r, hvor han levede som enkemand i parcelhuset p\u00e5 Solvangsvej 36A i Br\u00f8nderslev. Han klarede tingene selv til sin d\u00f8d. Han fortsatte et aktivt arbejdsliv som selvst\u00e6ndig til sin d\u00f8d.<\/p>\n

Trods alder og modgang insisterede han p\u00e5 at bevare en stor personlig v\u00e6rdighed og selvrespekt hele livet igennem. Som han selv udtrykker det i sine erindringer:<\/p>\n

\u201dHellere falde for stormens brag end at visne som et usselt vrag\u201d.<\/p>\n

Fars erindringer, som her er renskrevet, har han skrevet i perioden 26. marts 1985 til juni 1990. Erindringerne d\u00e6kker perioden fra fars f\u00f8dsel i 1904 til de tragiske h\u00e6ndelser indtraf p\u00e5 Sejlstrup Hovedgaard i 1953\/54.<\/p>\n

Far n\u00e5ede desv\u00e6rre ikke at skrive om den sidste tid p\u00e5 Sejlstrup og perioden derefter. \u00c5rsagen var, at han i sommeren 1990 fik konstateret uhelbredelig lungekr\u00e6ft og d\u00f8de den 22. november 1990.<\/p>\n

Fars erindringer er s\u00e5ledes skrevet en hel del \u00e5r efter, at de beskrevne begivenheder har fundet sted. Naturligvis betyder det, at erindringerne har \u201dhuller\u201d b\u00e5de, hvad ang\u00e5r kronologi og indhold. Alligevel udg\u00f8r hans erindringer en st\u00e6rk skildring af livet p\u00e5 landet i Danmark i perioden ca. 1904-1954. B\u00e5de den m\u00e5de og indhold, hvorp\u00e5 han har skrevet g\u00f8r hans erindringer til b\u00e5de en sl\u00e6gtshistorie og en samtidshistorie.<\/p>\n

Erindringerne har han h\u00e5ndskrevet, og hans skrift kan v\u00e6re vanskelig at l\u00e6se. Det har derfor v\u00e6ret til ubeskrivelig hj\u00e6lp, at min k\u00e6re hustru Marian har k\u00e6mpet sig igennem \u201dskrifttegnene\u201d og renskrevet det hele s\u00e5ledes, at erindringerne kan formidles til nulevende og kommende familiemedlemmer samt andre interesserede.<\/p>\n

Selv har jeg visse steder \u201dstrammet\u201d det sproglige op og lavet sm\u00e5 \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser, s\u00e5 det er nemmere at l\u00e6se og forst\u00e5 fars erindringer, uden det er g\u00e5et udover det autentiske.<\/p>\n

Jeg har ogs\u00e5 skrevet denne prolog og en epilog til fars erindringer for derigennem kort at perspektivere disse.<\/p>\n

Desuden har jeg skannet noget relevant billedmateriale ind i erindringerne, som jeg var i besiddelse af. Mere billedmateriale kunne med fordel inddrages.<\/p>\n

Jeg \u00f8nsker alle nulevende og kommende familiemedlemmer og \u00f8vrige interesserede god l\u00e6selyst med Jens Weise Olesens erindringer. Jeg er meget stolt over mine for\u00e6ldre og taknemmelig for det fundament de trods modgang har givet mig. \u00c6re v\u00e6re deres minde.<\/p>\n

Med venlig hilsen<\/p>\n

Morten Weise Olesen<\/p>\n

Den 15. september 2023<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Indledning<\/strong><\/p>\n

Flere gange er jeg af vores s\u00f8n Jens blevet opfordret til at skrive om mit liv. Det er l\u00e6nge siden, han talte om det f\u00f8rste gang. Jeg lovede at g\u00f8re det, men har stadigv\u00e6k meget tilbage. Det er fordi jeg ikke tror, jeg kan beskrive det levende nok. Jeg er bange for, at det bliver en kedelig beretning uden den gnist, der skal til for at det kan l\u00e6ses med interesse.<\/p>\n

For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden spurgte vores s\u00f8n Jens, om jeg var begyndt. Jeg svarede, at det var jeg ikke. Han opfordrede mig igen til at skrive. Derfor har jeg s\u00e5 i dag, den 26. marts 1985, taget mig sammen til at skrive, og som I ser, har jeg nu snart skrevet en del sider i denne bog, som jeg for snart et \u00e5r siden k\u00f8bte til dette form\u00e5l.<\/p>\n

Da vi jo har en sl\u00e6gtsbog, som vores yngste s\u00f8n Morten skal arve, vil jeg kun kort n\u00e6vne noget om min herkomst til fars og mors side.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Billede af Krogtoftegaard fra 1992<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Om min far kan jeg n\u00e6vne, at han hed Ole Madsen Olesen, og at han var f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden Krogtoftegaard den 13. juni 1873. Fars sl\u00e6gt p\u00e5 fadersiden har gennem mange generationer v\u00e6ret selvejende landm\u00e6nd i omr\u00e5det omkring Hj\u00f8rring.<\/p>\n

I lige linje kan n\u00e6vnes Holtegaard, Martinsminde, Krogtoftegaard og Flaget, som alle var sl\u00e6gtsg\u00e5rde og beliggende i omr\u00e5det omkring Hundelev.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Billede af Martinsminde 1992<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Min farfar, Martin Olesen, er f\u00f8dt den 19. marts 1845 p\u00e5 sl\u00e6gtsg\u00e5rden Krogtoftegaard. Da han den 24. maj 1872 blev gift med sin kusine Hanne Jensen (f\u00f8dt 19. august 1844, d\u00f8d 20. december 1904) overtog de g\u00e5rden efter Martins fader Ole Madsen. G\u00e5rden var p\u00e5 ca. 175 t\u00f8nder land. Min far havde to br\u00f8dre og en s\u00f8ster, som alle er f\u00f8dt p\u00e5 Krogtoftegaard. Farfar Martin ejede i en periode b\u00e5de Krogtoftegaard og Martinsminde, som l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden kun adskilt af L\u00f8kkenvej.<\/p>\n

I 1914 overtog Martins s\u00f8n, Jens Madsen Olesen, og hans s\u00f8ster, Mette Kirstine Olesen, Martinsminde. Martin boede sammen med b\u00f8rnene Jens og Mette p\u00e5 Martinsminde til sin d\u00f8d den 15. juli 1928. B\u00e5de Jens og Mette forblev ugifte og havde ingen b\u00f8rn. Fars anden bror, Alfred Olesen, k\u00f8bte i 1909 Haugaard, som l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Martinsminde.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/p>\n

Til venstre ses Alfred Olesen, i midten Mette Kirstine Olesen og til h\u00f8jre Jens Madsen Olesen.<\/em><\/p>\n

1. dec. 1906<\/em><\/td>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

 <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Jeg har som barn flere gange v\u00e6ret p\u00e5 Martinsminde. Bedst husker jeg engang, at en stor hund bed mig eller m\u00e5ske kun bed efter mig. Jeg husker ogs\u00e5 den lange k\u00f8retur med heste fra Holtegaard og til Hundelev. Det foregik i en vogn med to \u201dagestole\u201d, som det hed. Jeg sad foran ved far, og mor sad p\u00e5 den bageste stol. Hun sad i midten og havde en arm om hver af mine tvillingebr\u00f8dre, Harry og Martin, for at holde p\u00e5 dem, n\u00e5r de faldt i s\u00f8vn p\u00e5 vej hjemad.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Morten Weise Olesen ved hans oldefar Martin Olesens gravsten, sommeren 1992. <\/em><\/p>\n

Jelstrup kirkeg\u00e5rd<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det var lidt om min fars herkomst. Han d\u00f8de 13. januar 1939.<\/p>\n

Om min mors herkomst ved jeg ikke ret meget. Hun er f\u00f8dt den 4. juli 1866 i Egense, Mou sogn. Hendes f\u00f8denavn var Anna Nielsen. Hendes for\u00e6ldre hed Niels Nielsen og Margrethe Nielsen.<\/p>\n

Annas farfar hed Niels Pedersen (f\u00f8dt 21. september 1791, d\u00f8d 3. marts 1871). Niels Pedersen deltog som 16-\u00e5rig i s\u00f8slaget ved Sj\u00e6llands Odde den 22. marts 1808 ombord p\u00e5 Linieskibet \u201dPrins Kristian\u201d. Skibet blev angrebet af en overlegen engelsk fl\u00e5de. Danmark var i krig mod England som f\u00f8lge af, at vi var allierede med den franske kejser Napoleon. \u201dPrins Kristian\u201d blev st\u00e6rkt beskadiget og grundst\u00f8dte. Ombord var der 132 s\u00e5rede og 69 dr\u00e6bte. Blandt de dr\u00e6bte var den 24-\u00e5rige kendte s\u00f8officer Peter Willemoes. If\u00f8lge eget udsagn var Niels Pedersen ved Willemoes side og s\u00e5 ham falde og h\u00f8rte ham r\u00e5be: \u201dAv mit hoved!\u201d, hvorefter han faldt d\u00f8d om.<\/p>\n

Mor havde fire s\u00f8skende, to br\u00f8dre, Laurits og Peter. To s\u00f8stre, Ane Marie og Mette Marie, som d\u00f8de ugifte.<\/p>\n

Laurits kone hed Marie. De havde to b\u00f8rn, Niels Peter og Margrete. Niels Peter fik g\u00e5rden efter faderens d\u00f8d i 1939.<\/p>\n

S\u00f8steren Margrete kender I. Hun blev gift med Christian fra Terpet, han var jo bror til min bror Martins kone Anna.<\/p>\n

Den anden af mors br\u00f8dre Peter blev gift og fik en g\u00e5rd, ogs\u00e5 i Egense. Han d\u00f8de kort efter og efterlod sig kone og en lille dreng p\u00e5 3-4 \u00e5r. Drengen hed Carl, og I har nok h\u00f8rt ham omtalt. Da han blev gift i 1925, k\u00f8bte han en g\u00e5rd i B\u00e6lum, men han klarede ikke krise\u00e5rene i trediverne og m\u00e5tte s\u00e6lge g\u00e5rden. Efter et par \u00e5r som k\u00f8bmand i Stae ved V. Hassing, k\u00f8bte han Agersted kro. Der var de i mange \u00e5r og havde det godt, til han blev gammel og solgte kroen. Han d\u00f8de for 4-5 \u00e5r siden i 1979 eller 1980.<\/p>\n

S\u00e5 vidt jeg ved er g\u00e5rden i Egense udstykket, men Niels Peters enke bor stadig i stuehuset. G\u00e5rden var p\u00e5 ca. 70 t\u00f8nder land.<\/p>\n

 <\/p>\n

Min mor var enke, da hun giftede sig med far.<\/p>\n

Hun var f\u00f8rst gift med Jens Weise Hejlesen f\u00f8dt p\u00e5 Vestergaard i Gaarestrup 5-6 km nordvest for Hj\u00f8rring. De blev gift den 30. maj 1895 i Mou Kirke (Se det f\u00f8rste blad i den gamle bibel).<\/p>\n

Dette \u00e6gteskab varede kun i ca. 9 m\u00e5neder. Han d\u00f8de af blindtarmsbet\u00e6ndelse p\u00e5 Holtegaard f\u00f8rst i marts 1896. De k\u00f8bte Holtegaard den 3. maj 1895, samme m\u00e5ned, som de blev gift.<\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Ole Madsen Olesen (ca. 1903) og hustru Anna Olesen (1. juli 1899)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Derefter sad mor som enke p\u00e5 Holtegaard i 7 \u00e5r, indtil hun den 23. oktober 1903 blev gift med min far, Ole Madsen Olesen. Holtegaard var p\u00e5 80 t\u00f8nder land, og det var en meget god g\u00e5rd. Mor og hendes f\u00f8rste mand havde ingen b\u00f8rn. Jeg tror ikke, han kunne blive far, for han havde en bror og en s\u00f8ster, som begge var gift, men de forblev ogs\u00e5 barnl\u00f8se.<\/p>\n

Barndoms\u00e5rene<\/strong><\/p>\n

Det er ikke meget jeg kan huske fra min barndom, f\u00f8r jeg kom i skole. Mine tvillingebr\u00f8dre Harry og Martin blev f\u00f8dt da jeg var 2 \u00e5r p\u00e5 n\u00e6r 14 dage. Det husker jeg selvf\u00f8lgelig heller ikke. Jeg kan huske en pige, vi havde, som hed Thora, og jeg husker en barnepige, som passede os. Hendes for\u00e6ldre havde et jordl\u00f8st hus oppe i Ilbjerge. Mange \u201dsm\u00e5folk\u201d havde \u00f8genavne dengang. Han blev kaldt D\u00f8vpeter. Barnepigen hed Johanne, det blev s\u00e5 til D\u00f8vJohanne, men det var jo f\u00f8rst flere \u00e5r senere, at jeg blev bekendt med det \u00f8genavn.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ellers begynder mine erindringer f\u00f8rst da jeg startede i Houstrup skole. Den l\u00e5 ved S\u00e6by Landevej ca. 2 km vest for T\u00e5rs. Jeg havde nok knap 3 km at g\u00e5 til skolen. Houstrup skole bestod af to bygninger, som l\u00e5 ved hver sin ende af legepladsen. Begge bygninger st\u00e5r der endnu, men der har ikke v\u00e6ret skole der i mange \u00e5r. I den mindste skole, det r\u00f8de hus, var der en l\u00e6rerinde.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Ole Madsen Olesen, hustru Anna Olesen og Jens Weise Olesen. Foran stuehuset p\u00e5 Holtegaard 1906. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hos hende begyndte skolegangen. Hun hed frk. Primdal. Hun d\u00f8de, da jeg havde g\u00e5et i skole et \u00e5r eller to.<\/p>\n

Efter hende kom der en frk. Poulsen, hun var ung og meget dygtig.<\/p>\n

I den hvidkalkede skole p\u00e5 den anden ende af legepladsen (den var ikke str\u00e5t\u00e6kket) residerede en gammel eller m\u00e5ske bare \u00e6ldre l\u00e6rer. Han var meget indremissionsk, hvilket pr\u00e6gede b\u00e5de hans person og hans undervisning. Han var en h\u00f8j, rank mand med snehvidt h\u00e5r og langt hvidt sk\u00e6g. Han lignede, hvad jeg forst\u00e5r ved en gammel patriark.<\/p>\n

Vi l\u00e6rte da at l\u00e6se, skrive og regne, det er jo tre vigtige fag. Udover disse tre var der religionsundervisning. Som indre missionsmand gik han meget st\u00e6rkt op i denne undervisning, som for en stor del bestod af at l\u00e6re udenad. Det blev et terperi uden ende. Vi skulle l\u00e6re skriftstederne i Luthers Katekismus udenad, og der var mange. Liges\u00e5 med salmevers. Dem l\u00e6rte vi i snesevis udenad.<\/p>\n

Far og mor holdt p\u00e5, at vi skulle kunne vores lektier, s\u00e5 det terpede vi p\u00e5 efter skoletid.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r eller to gik vi i skole hos l\u00e6rerinden. Derefter over til den gamle l\u00e6rer Lauritsen et eller to \u00e5r og s\u00e5dan videre til skolegangen var forbi. Da far og mor syntes, at jeg l\u00e6rte for lidt hos den gamle l\u00e6rer, besluttede de, at jeg skulle p\u00e5 privatskole i Hj\u00f8rring.<\/p>\n

Der begyndte jeg s\u00e5 efter sommerferie i 1915, da jeg var 11 \u00e5r.<\/p>\n

Det var en lille skole med b\u00f8rn fra 7 til 10-11 \u00e5r med fire klasser. Der var kun 12-14 b\u00f8rn i hver klasse. Skolens leder var fru Heerford. Det var en meget myndig dame 50-55 \u00e5r, snehvidt h\u00e5r og en lorgnet dinglende p\u00e5 maven. Det var ikke briller, som man bruger nu, der var ingen st\u00e6nger bag \u00f8rerne. En lorgnet med fjeder sad fastklemt om n\u00e6sen. Der var tre andre l\u00e6rerinder foruden lederen. Hun drev (ledede) skolen for egen regning. Der skulle betales skolepenge. Jeg tror, at far betalte 20-30 kr. pr. m\u00e5ned for mig.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Ole Madsen Olesen og Anna Olesen med deres tre b\u00f8rn, Jens og tvillingebr\u00f8drene Martin og Harry. <\/em><\/p>\n

2. jan 1907<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Det var en god skole, hvor vi l\u00e6rte noget. Skolen var p\u00e5 nordre side af Springvandspladsen. Gennem en port ind til en bagg\u00e5rd brolagt med toppede sten, der var legepladsen.<\/p>\n

Der var fire skolestuer p\u00e5 1. sal i bygningen til h\u00f8jre i g\u00e5rden. En cementtrappe f\u00f8rte derop. Den dag i dag st\u00e5r det, som da jeg gik i skole der.<\/p>\n

Langt den st\u00f8rste del af eleverne var, som det hed dengang, \u201dbedre folks\u201d b\u00f8rn fra byen. Et mindretal var s\u00e5 os ude fra \u201db\u00f8hlandet\u201d, som det hed, s\u00e5 gnidninger og lidt slagsm\u00e5l kunne ikke undg\u00e5s i begyndelsen.<\/p>\n

Der var s\u00e6rligt en i klassen, han var altid p\u00e5 nakken af os. Han hed Chr. Ewertsen. Hans far var eneste overl\u00e6ge p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus. Nu er jo hver anden sygehusl\u00e6ge overl\u00e6ge. Derudover var han praktiserende l\u00e6ge, og han var ogs\u00e5 vores l\u00e6ge derhjemme. Det var s\u00e5 hans kn\u00e6gt Chr., der en dag ville kan\u00f8fle mig. Slagsm\u00e5let var hurtigt overst\u00e5et. Jeg var s\u00e5 heldig at ramme ham rigtigt med en knytn\u00e6ve lige p\u00e5 hagen. Det var et knockout. Han styrtede om og kunne tage t\u00e6lling til langt mere end 10. \u2013 Stor opstandelse. To l\u00e6rerinder kom l\u00f8bende i deres lange flagrende sk\u00f8rter, s\u00e5 bar de kn\u00e6gten ind p\u00e5 en sofa eller lignende i en forretning ved siden af. Ringede til overl\u00e6gen, som kom i taxa. Man havde ingen bil dengang. Med en l\u00e6rerindes hj\u00e6lp vaklede den slagne \u201dhelt\u201d ind i en \u00e5ben taxa. Efter denne batalje ventede jeg mig en ordentlig omgang af ledelsen, fru Heerfordt, men den udeblev fuldst\u00e6ndig, den kom ikke. Der var fuldst\u00e6ndig tavshed, for hun var sikkert fuldst\u00e6ndig klar over, at kn\u00e6gten, den storsnudede hvalp, havde fortjent det han fik. Efter dette blev der mere ro mellem by og land i skoleg\u00e5rden.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesen i midten samt hans tvillingebr\u00f8dre Martin og Harry (ca. 1916)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den lille skole hed \u201dFru Heerfordts Forberedelsesskole\u201d, alts\u00e5 forberedelse til mellemskolen.<\/p>\n

Efter sommerferien 1916 kom jeg s\u00e5 op i Skolegade og kom p\u00e5 \u201dHj\u00f8rring h\u00f8jere Almene skole\u201d som den hed dengang. Den var tredelt. I de f\u00f8rste 4 \u00e5r var der fire mellemskoleklasser. Derefter kunne man s\u00e5 v\u00e6lge at tage realeksamen. Det varede kun 1 \u00e5r, eller man kunne v\u00e6lge gymnasium og blive student p\u00e5 3 \u00e5r lige som i dag.<\/p>\n

Da jeg ikke ville l\u00e6se videre, kom jeg ud af skolen efter sommeren 1918.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fra Holtegaard var der 8 km til Hj\u00f8rring. Om sommeren cyklede jeg. Om vinteren kunne det v\u00e6re besv\u00e6rligt. Det f\u00f8rste \u00e5r eller to k\u00f8rte jeg med tog fra Ilbro station. Det var Hj\u00f8rring-H\u00f8rbybanen, som nu for l\u00e6ngst er nedlagt. Jeg kan den dag i dag huske, at toget gik fra Ilbro kl. 8.11. Skolen begyndte kl. 8.00, s\u00e5 alle os der var med tog, kom n\u00e6sten en time for sent. Der var mange skoleelever med fra L\u00f8rslev, T\u00e5rs, \u00d8ster Vr\u00e5 og H\u00f8rby. Det var jo under den 1. Verdenskrig, s\u00e5 toggangen blev indskr\u00e6nket, s\u00e5 der var ingen tog, der passede til skolegangen. Der var tre elever fra L\u00f8rslev og Ugilt, de k\u00f8rte til Hj\u00f8rring i en jumbe, som er en tohjulet vogn. Jeg gik s\u00e5 eller blev k\u00f8rt til Ilbro og fik s\u00e5 k\u00f8rende med de tre til Hj\u00f8rring. Det var meget besv\u00e6rligt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sommerens store begivenhed indtil konfirmationsalderen var turen til Egense og bes\u00f8ge morbror Laurits, hans kone Marie, deres b\u00f8rn, Niels Peter og Margrete (Terpet) og begge de gamle mostre. De er nu alle d\u00f8de p\u00e5 n\u00e6r Margrete.<\/p>\n

Ja, den rejse var en stor begivenhed og den blev planlagt i god tid. Det var jo l\u00e6nge f\u00f8r, at det var almindeligt med egen bil, s\u00e5 vi k\u00f8rte med toget. Vi rejste altid l\u00f8rdag formiddag. En af karlene k\u00f8rte os til Hj\u00f8rring, hvor vi k\u00f8rte med tog til Aalborg. Det var en stor oplevelse for vi tre drenge. Stor var sp\u00e6ndingen, da vi k\u00f8rte ind p\u00e5 jernbanebroen over Limfjorden. Da vi kom til Aalborg, kom vi igen ud for en stor oplevelse. Der fik vi b\u00f8rn vores f\u00f8rste biltur. Ja, vi skulle jo ned til havnen, hvor der l\u00e5 en lille damper, som hed \u201dFrem\u201d. Den skulle vi med. Vi var jo fem i alt og havde megen bagage, s\u00e5 far hyrede en bil til havnen. Det var en m\u00e6gtig sp\u00e6ndende k\u00f8retur i bil gennem den store fremmede by. Vi sejlede s\u00e5 \u00f8st p\u00e5 ad fjorden. Det tog 1-2 timer. S\u00e5 lagde \u201dFrem\u201d til ved Mou bro. Det var en mole bygget et stykke ud i vandet, hvor f\u00e6rgen lagde til. S\u00e5 sejlede den videre til Hals. Vi kom i land, og der holdt morbror Laurits med sin hestevogn. S\u00e5 k\u00f8rte vi de 2-3 km til Egense. Vi var der ved aftenstid. Den \u201dlange\u201d rejse, som varede hele dagen, var overst\u00e5et. Vi var alle fem godt tr\u00e6tte.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg glemmer i den her forbindelse at fort\u00e6lle, at mor havde en gammel morbror og moster, alts\u00e5 bror og s\u00f8ster. Dem bes\u00f8gte vi vist hvert \u00e5r, n\u00e5r vi var i Egense. De boede, der hvor de var f\u00f8dt, p\u00e5 en g\u00e5rd lidt uden for Hals. Da de blev gamle, solgte de g\u00e5rden og k\u00f8bte et hus p\u00e5 torvet i Hals. Der p\u00e5 torvet er der en hvalk\u00e6be, som danner en port over en gade, der f\u00f8rer fra torvet. Den ene side af k\u00e6ben st\u00e5r i morbror Knuds have, den anden p\u00e5 den anden side af gaden. Da den sidste af dem d\u00f8de i 1923, arvede mor og hendes s\u00f8skende 25-30.000 kr. Det var ret mange penge den gang.<\/p>\n

Rejsen fra Egense til Hou var meget sp\u00e6ndende for vi tre drenge. Vi blev sammen med far og mor k\u00f8rt i hestevogn ud til fjorden. Det f\u00f8rste stykke var der meget grundt (lavt) vand. Der kunne rob\u00e5den ikke g\u00e5 ind, s\u00e5 hestene vadede et godt stykke ud i fjorden, hvor b\u00e5den l\u00e5. Der skulle forsigtighed til, for pludselig kom vi til dybet, hvor grunden gik stejlt ned. Morbror Laurits fortalte, at for nogle \u00e5r siden var en mand k\u00f8rt for langt ud og begge hestene gled ud og druknede. Da vi n\u00e5ede ud til b\u00e5den, sprang vi ned den ene efter den anden. S\u00e5 sejlede vi over fjorden til Hals, hvor vi blev godt modtaget af de to gamle. Senere var der jo kun \u00e9n. Turen tilbage samme dag foregik p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n

Vi kom altid til Egense om l\u00f8rdagen og rejste igen tirsdag. Det var dejlige dage i Egense. Det var s\u00e5dan er hyggelig lille by. Der var mange g\u00e5rde. De l\u00e5 t\u00e6t sammen. Markerne l\u00e5 rundt om byen, s\u00e5 de havde temmelig langt ud til markerne.<\/p>\n

Vi l\u00e6rte mange b\u00f8rn at kende der og havde det dejligt sammen med dem.<\/p>\n

Da vi tre b\u00f8rn blev st\u00f8rre, vel sagtens konfirmeret, cyklede vi derned nogle gange. Dengang gik det ikke s\u00e5 let at cykle som i dag. Der var ingen asfalt p\u00e5 vejene. Vejene var belagt med grus og sk\u00e6rver, mange l\u00e5 l\u00f8se. Dem skulle vi man\u00f8vrere uden om, og huller i vejene var der mange af.<\/p>\n

Jeg vil ogs\u00e5 skrive lidt om de togvogne, man rejste i for 60-70 \u00e5r siden. Der var ingen gennemgang p\u00e5 langs af vognene, som vi har det nu. Kupeerne var fuldst\u00e6ndig adskilte. Der var en udvendig d\u00f8r til begge sider af vognen, s\u00e5 der var dobbelt s\u00e5 mange d\u00f8re som kupeer i en vogn. N\u00e5r kondukt\u00f8ren skulle billettere, gik han p\u00e5 trinbr\u00e6ttet uden for vognen og bankede p\u00e5 runden. N\u00e5r s\u00e5 en rejsende lukkede vinduet ned, hagede kondukt\u00f8ren sig fast med albuerne og stod s\u00e5 der og klippede billetterne. Det m\u00e5tte v\u00e6re en kold omgang om vinteren.<\/p>\n

Den lille by Egense ligger lige langt fra Limfjorden og fra Kattegat, ca. 3 km til hver. Morbror Laurits havde enge, der gik helt ud til Kattegat. Som de landkrabber vi tre br\u00f8dre var, s\u00f8gte vi gerne til vandet. Det var jo nyt og sp\u00e6ndende for os. Ved lavvande kunne vi g\u00e5 mindst en kilometer udad, inden vi kom til vand. Der hvor vandet havde trukket sig tilbage, var der sp\u00e6ndende at g\u00e5, for der kunne vi finde muslingeskaller og andre sjove ting, blandt andet var der mange forskellige vadefugle, som vi aldrig s\u00e5 hjemme.<\/p>\n

Limfjorden var vist mest sp\u00e6ndende, for der var der noget s\u00e6rligt som lokkede. Det var rob\u00e5dene. N\u00e5r folk bor s\u00e5 t\u00e6t ved vand, er der mange, som har b\u00e5de.<\/p>\n

B\u00e5dene havde en magnetisk tiltr\u00e6kningskraft p\u00e5 os. Vi m\u00e5tte ud at sejle, og det gjorde vi. Da roning ikke var vores st\u00e6rke side, blev det bare til lidt plasken omkring p\u00e5 det grunde vand, men vi morede os dejligt, men det fik ogs\u00e5 ende. En mand havde fortalt moster om vores eventyr til s\u00f8s. S\u00e5 skal jeg love for, hun gav os det glatte lag. Hvordan vi dog kunne finde p\u00e5 at tage en anden mands b\u00e5d, og hvor farligt det var. Vi kunne drive ud i sejlrenden, kunne blive sejlet ned af store skibe, vi kunne drive med str\u00f8mmen til havs og m\u00e5ske drukne. Vi m\u00e5tte love at indstille sejladsen, det gjorde vi ogs\u00e5 \u2013 indtil n\u00e6ste sommer, s\u00e5 sejlede vi igen. Det var dejlige dage i Egense, som jeg tit har t\u00e6nkt tilbage p\u00e5.<\/p>\n

 <\/p>\n

Stuehuset er meget gammelt, det st\u00e5r der endnu. Dengang var det t\u00e6kket med str\u00e5. Der var i den ene side af stuen to alkover. Det var f\u00f8r morbror Laurits blev gift i 1914, men jeg husker dem tydeligt. De var op ad endev\u00e6ggen og anbragt i forl\u00e6ngelse af hinanden. Det var jo mine bedstefor\u00e6ldres senge. Om dagen var der trukket et forh\u00e6ng for, s\u00e5 man ikke kunne se, at der var sovepladser.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 en lille skov til g\u00e5rden. N\u00e5r vi var med far og mor i Egense, gik vi alle en tur i skoven. Der voksede meget hjertegr\u00e6s der. Mor plukkede altid en buket, som hun tog med hjem.<\/p>\n

Lige foran mostrenes hus, p\u00e5 den anden side af vejen, l\u00e5 der en ret stor g\u00e5rd. Der var tre b\u00f8rn, som vi altid var sammen med. Den \u00e6ldste p\u00e5 min alder hed Per Steffensen. Han begyndte i en meget sen alder at l\u00e6se til l\u00e6ge. Han var i mange \u00e5r l\u00e6ge i en lille by i det sydvestlige Jylland, den hedder Ans.<\/p>\n

Engang mor (Herdis) og jeg k\u00f8rte til Esbjerg, bes\u00f8gte vi ham. Da havde jeg ikke set ham i 40-50 \u00e5r. Han var ugift og noget af en original. For 3-4 \u00e5r siden l\u00e6ste jeg i Jyllands Posten, at han var d\u00f8d. Han havde en lidt yngre s\u00f8ster, som hed Maja, en k\u00f8n pige, som senere blev gift med en pr\u00e6st. En yngre bror fik g\u00e5rden.<\/p>\n

S\u00e5 var der en til jeg tydelig husker, han hed Jesper. Han begyndte senere at l\u00e6se til l\u00e6rer, men gennemf\u00f8rte det ikke. Sidste gang jeg talte med ham var p\u00e5 Sejlstrup Hovedgaard, det var dengang Morten blev f\u00f8dt. Han var da gift med en jordemoder fra Vr\u00e5. Det var hende vi havde, da Morten blev f\u00f8dt. Jesper var med, for han k\u00f8rte hende derop, derved kom jeg til at tale med ham igen.<\/p>\n

Da skole\u00e5ret var forbi ved sommerferiens begyndelse i 1918, var det slut med min skolegang. Jeg kan endnu huske alle l\u00e6rerne.\u00a0 Der var rektor Poulsen, en meget myndig person, som vi havde den st\u00f8rst mulige respekt for. Hvis en havde v\u00e6ret nastig i en l\u00e6rerindes time, blev staklen sendt ind til rektor i frikvarteret. Havde man bare v\u00e6ret der \u00e9n gang, skulle man nok s\u00f8rge for aldrig at komme der mere. S\u00e5 var der adjunkt Wesenberg (alle l\u00e6rerne blev adjunkter eller lektorer). Hans straffemetoder var uddeling af \u201dkatteh\u00e5r\u201d. N\u00e5r der var en stakkel, der skulle straffes, f\u00f3r han ned fra katederet eller fra kassen over radiatoren, hvor han om vinteren sad og varmede sin r\u00f8v. S\u00e5 uddelte han sine \u201dkatteh\u00e5r\u201d, og det var oven i hovedet med knoerne. Han slog ikke direkte, men \u201dsnittede\u201d. Det kunne g\u00f8re pokkers ondt. Skulle straffen v\u00e6re mildere, trak han i h\u00e5ret lige over synderens \u00f8re.<\/p>\n

S\u00e5 var der l\u00e6rer Johnsen (undskyld adjunkt). Han var ogs\u00e5 gymnastikl\u00e6rer. N\u00e5r han slog en lussing i gymnastiksalen, s\u00e5 gik synderen som regel i gulvet. Han var meget skrap, men ogs\u00e5 meget afholdt.<\/p>\n

De andre l\u00e6rere udm\u00e6rkede sig ikke med specielle straffemetoder.<\/p>\n

Jeg gik (som I vel ved) i klasse med Aage Hesdorf, som dengang hed Pedersen. Hans far var l\u00e6rer i H\u00e6strup Skole.<\/p>\n

Vi havde ogs\u00e5 adjunkt Kappel. Han var sangl\u00e6rer, en d\u00e5rlig sangl\u00e6rer formodes jeg, for han fik aldrig mig l\u00e6rt at synge. Da vi havde haft sangtimer nogle gange, skulle vi en efter en synge solo. Jeg skulle synge det f\u00f8rste vers af \u201dDejlig er den himmel bl\u00e5\u201d. Da jeg havde \u201dsunget\u201d den f\u00f8rste linje, sagde Kappel, at han havde h\u00f8rt nok, og at jeg kunne blive fri for sangtimerne. Det samme kunne tre til fire andre. Vi var lykkelige, som om det var noget at v\u00e6re lykkelig for, at vi ikke kunne synge, men det passede os udm\u00e6rket, for sangtimerne var dagens sidste time.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da jeg var kommet gennem 2. mellemskoleklasse, gik jeg ud af skolen. Det har jeg siden fortrudt. Far og mor var ogs\u00e5 imod det. Jeg var m\u00e5ske skoletr\u00e6t, og det var besv\u00e6rligt og langt til skole. Der var n\u00e6sten ingen tog eller biler dengang.<\/p>\n

De f\u00f8rste ungdoms\u00e5r<\/strong><\/p>\n

Da min skolegang sluttede i sommeren 1918, begyndte jeg at deltage i arbejdet derhjemme p\u00e5 Holtegaard. Da h\u00f8sten kom og kornet var modent, skulle der h\u00f8stes. Det var et besv\u00e6rligt arbejde med nutidens \u00f8jne. Vi havde ingen selvbinder. Dengang var det kun store g\u00e5rde, der havde s\u00e5dan en. F\u00f8rst i 1922 k\u00f8bte far en selvbinder. Den kom jeg s\u00e5 til at k\u00f8re med, forsp\u00e6ndt tre heste, s\u00e5 var k\u00f8returen n\u00e6sten en leg.<\/p>\n

F\u00f8r vi fik den, mejedes kornet med en sl\u00e5maskine, som kunne l\u00e6gge str\u00e5ene i sm\u00e5 dynger, som var passende store til at binde et neg af. Far k\u00f8rte maskinen. Der var s\u00e5 5-6 personer om at binde negene, hvortil brugtes str\u00e5 fra kornet.<\/p>\n

 <\/p>\n

N\u00e5r s\u00e5 markerne var mejet, skulle de s\u00e6ttes sammen, det vil sige at negene stilledes p\u00e5 rodenden to og to sammen i lange r\u00e6kker. N\u00e5r s\u00e5 negene havde st\u00e5et og vejredes (t\u00f8rret) i 10-12 dage, s\u00e5 kunne vi begynde at k\u00f8re kornet i laden. Det foregik med to-spand heste og to vogne. Far forkede negene op p\u00e5 vognene ude i marken, og en karl lagde negene til rette i vognen. N\u00e5r s\u00e5 l\u00e6sset var k\u00f8rt ind i laden, var der en karl og vores to piger til at l\u00e6gge negene til rette. N\u00e5r s\u00e5 den ene vogn blev l\u00e6sset i marken, blev den anden l\u00e6sset af i laden, og s\u00e5 gik det s\u00e5dan skiftevis. N\u00e5r det gik godt, kunne h\u00f8sten afsluttes p\u00e5 3-4 uger, men var vejret regnfuldt, varede det betydeligt l\u00e6ngere. N\u00e5r h\u00f8sten var forbi, skulle der s\u00e5s rug. Det skulle helst v\u00e6re inden 20. september.<\/p>\n

I oktober m\u00e5ned skulle der tages kartofter op. Vi havde kun kartofler til eget forbrug, ingen fabrikskartofler, s\u00e5 optagningen varede kun 1-2 dage, men jeg syntes, at det var \u00e5rets mest kedelige arbejde. Vi gravede dem op med en greb, og man kravlede s\u00e5 p\u00e5 jorden og fyldte dem i kurve. Det sidste var kvindearbejde, som udf\u00f8rtes af vores to piger og to koner. Det var tit enker eller enlige, som tog ud p\u00e5 g\u00e5rdene, n\u00e5r der var s\u00e6sonarbejde. Det kunne v\u00e6re kartoffel- og roeoptagning, vask m.m. De m\u00e5tte ud at arbejde. Dengang var der ikke penge at hente andre steder.<\/p>\n

De havde alle et \u00f8ge- eller kaldenavn. Jeg kan huske nogle. Der var Br\u00f8ndg\u00e5rdens Ane. Elletilde, B\u00f8stine, D\u00f8vjohanne og der var flere, som jeg ikke kan huske.<\/p>\n

Sidst i oktober skulle roerne tages op og k\u00f8res sammen i kule. Dengang var der ingen maskine til det arbejde, som maskiner udf\u00f8rer i dag, hvor man ikke r\u00f8rer hverken ved en roe eller roetop. Nej, dengang trak men roen op ved at tage i toppen og hugge roen af med en kraftig kniv. Det kunne v\u00e6re koldt om h\u00e6nderne, n\u00e5r vi om morgenen tog i de rimfrosne roetoppe, men det skulle jo overst\u00e5s, selv om det var koldt.<\/p>\n

N\u00e5r roetiden var forbi, kom efter\u00e5rets behageligste arbejde, det var efter\u00e5rspl\u00f8jningen. Det var en nydelse at g\u00e5 efter ploven ager op og ager ned forsp\u00e6ndt et par st\u00e6rke, rolige heste. Det kunne v\u00e6re stille rolige gr\u00e5 novemberdage. Alt var stille. Ingen motorst\u00f8j som i dag, kun m\u00e5gernes skrig, n\u00e5r de \u00e5d orme, som ploven pl\u00f8jede op. N\u00e5r ikke frosten kom for tidligt, var pl\u00f8jningen afsluttet i god tid inden jul. S\u00e5 blev redskaber og maskiner gjort rene og sat p\u00e5 plads i maskinhuset.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der var store forberedelser at g\u00f8re inden jul. Der skulle t\u00e6rskes, s\u00e5 der var halm nok til k\u00f8erne, og roehuset skulle fyldes op, s\u00e5 vi havde roer nok inde til efter jul. Der skulle males korn til svinene og sk\u00e6res hakkelse til hestene. Mellem jul og Hellige Tre Konger blev der ikke udf\u00f8rt andet arbejde end at passe dyrene. Det gav jo en meget lang jul. Det var vi kun glade for.<\/p>\n

I november, tror jeg nok, begyndte jeg at \u201dg\u00e5 til pr\u00e6st\u201d, for jeg skulle konfirmeres til for\u00e5ret. S\u00e5 vidt jeg husker var det kun en dag om ugen, og det var til pastor Kj\u00e6rgaard, og det foregik i en konfirmationstue i pr\u00e6steg\u00e5rden i T\u00e5rs. Jeg var den \u00e6ldste og skulle derfor st\u00e5 \u00f8verst til konfirmationen. Jeg kan ogs\u00e5 huske den \u00e6ldste pige. Hun hed Helga Hatholt.<\/p>\n

Jeg blev konfirmeret den 27. april 1919. Til middagen om aftenen havde vi b\u00e5de fars og mors familie og ellers nogle naboer og venner. Gaver fik jeg ogs\u00e5, men den eneste gave jeg rigtig kan huske, har jeg endnu, og det er et par guld manchetknapper, som jeg fik af ejeren og hans kone p\u00e5 Hvidstedg\u00e5rd. Han hed J. C. Christensen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Efter konfirmationen<\/strong><\/p>\n

Nu er jeg s\u00e5, som det hedder med et forslidt udtryk, \u201dg\u00e5et ind i de voksnes r\u00e6kker\u201d.<\/p>\n

Hver dag deltager jeg i alt forefaldende arbejde. Foruden mig var der to karle, en forkarl p\u00e5 22-23 \u00e5r, og en \u201danden\u201d karl p\u00e5 18-19 \u00e5r og en fodermester samt to piger. F\u00f8r vi fik fodermester, passede far selv k\u00f8erne om vinteren. Om sommeren, n\u00e5r dyrene var p\u00e5 gr\u00e6s, havde vi en hyrdedreng p\u00e5 12-14 \u00e5r. De to piger malkede k\u00f8erne. Det var jo f\u00f8r der fandtes malkemaskiner. Vi havde 24-28 malkek\u00f8er, 25-30 kvier og kalve, 3-4 f\u00e5r og en v\u00e6dder. Om for\u00e5ret fik f\u00e5rene i reglen to lam hver. S\u00e5 var der ogs\u00e5 3-4 s\u00f8er og en del slagtesvin.<\/p>\n

Vi havde 4-5 arbejds- og k\u00f8reheste og 4-6 plage og f\u00f8l.<\/p>\n

N\u00e5r far solgte en uds\u00e6tter ko (det var en ko, som ikke mere kunne blive med kalv), skulle den leveres p\u00e5 slagtehuset i Hj\u00f8rring eller hos en slagter, s\u00e5 var det mit arbejde, da jeg var 16-17 \u00e5r, at tr\u00e6kke<\/u> til Hj\u00f8rring med den. Det var godt nok ikke min \u201dlivret\u201d.<\/p>\n

N\u00e5r hopperne skulle til hingst for at blive med f\u00f8l, var det ogs\u00e5 mig, der skulle afsted med dem. Det passede mig heller ikke s\u00e6rlig godt, for det var en lang ridetur. Hingsten stod p\u00e5 en g\u00e5rd, H\u00f8ngaard, den ligger ved L\u00f8kkenvejen 2-3 km vest for Hj\u00f8rring. Det var en tr\u00e6ls tur p\u00e5 11 km hver vej. Og s\u00e5 var det ikke altid, at der blev f\u00f8l i krikken, det var det mest \u00e6rgerlige, men der var da i reglen gevinst.<\/p>\n

Vindmotoren<\/strong><\/p>\n

Her g\u00e5r jeg nogle \u00e5r tilbage til mine drenge\u00e5r. Dengang var vores eneste kraftkilde en hestegang. Den stod ude i g\u00e5rden henne ved laden. Det var et stort (ca. 2 meter i diameter) kamhjul, ud fra dette var der tre \u201darme\u201d p\u00e5 ca. 3-4 m i lige stor afstand fra hinanden. For hver arm var der forsp\u00e6ndt en hest. De vandrede rundt som en karrusel. En aksel f\u00f8rte ind i laden, hvor den trak t\u00e6rskev\u00e6rk og hakkelsesmaskine. P\u00e5 den m\u00e5de fik vi t\u00e6rsket korn. Det lyder meget primitivt i dag.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Vindmotor monteret p\u00e5 Holtegaard i 1912.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Men i 1912 skete der noget. Far k\u00f8bte en vindmotor. Det var den f\u00f8rste vindmotor i Hvidsted. Jeg gik dengang i Haustrup Skole. Jeg var meget stolt, da det kunne ses, at stativet begyndte at stikke op over laden.<\/p>\n

Nu gik det lettere med at t\u00e6rske, og vi kunne bruge en st\u00f8rre t\u00e6rskemaskine, og vi var fri for at k\u00f8re til Amdal m\u00f8lle for at male korn til svinene. Nu havde vi selv en kv\u00e6rn, men vi kunne kun male og t\u00e6rske, n\u00e5r vinden bl\u00e6ste. Det havde sin ulempe, for det traf tit om vinteren, n\u00e5r det var stille, klart frostvejr, at der kunne v\u00e6re vindstille i en l\u00e6ngere periode, 10-14 dage.<\/p>\n

N\u00e5r det skete, s\u00e5 var den gal. S\u00e5 havde vi hverken grut til svinene, halm til k\u00f8erne eller hakkelse til hestene. Vi l\u00e6rte da efterh\u00e5nden at have noget i reserve, men alligevel kunne det ske, at det stille vejr trak s\u00e5 l\u00e6nge ud, at vi igen kom til at mangle b\u00e5de halm og hakkelse.<\/p>\n

Det var ikke s\u00e5 meget egnens unge, mine br\u00f8dre og jeg kom sammen med i de tidlige ungdoms\u00e5r. Der var dog Aage Andersen (bette Aage), som d\u00f8de for tre uger siden, og s\u00e5 hans br\u00f8dre. Det var mest vore kammerater fra da vi gik i skole i Hj\u00f8rring. Af mine var der to fra L\u00f8rslevlund i L\u00f8rslev, Verner og Erik Raunstrup (se dagbog 18. juni 1984). Erik blev landmand. D\u00f8d for flere \u00e5r siden. S\u00e5 var der Helge Ugilt fra en g\u00e5rd der hedder Over Ugilt. Han blev landsretssagf\u00f8rer og drev en stor sagf\u00f8rervirksomhed i Hj\u00f8rring, lige til han holdt op for ca. 10 \u00e5r siden.<\/p>\n

Han var min sagf\u00f8rer, og han skrev sk\u00f8derne p\u00e5 alle de fire g\u00e5rde, jeg har haft. Det var vi fire, der k\u00f8rte i jumbe sammen til skole om vinteren.<\/p>\n

S\u00e5 var der Stig Christensen fra Tykskov, en ret stor g\u00e5rd, og Knud Knudsen fra Agdrup. De to sidste er for l\u00e6ngst d\u00f8de, og begge mine br\u00f8dre jo ogs\u00e5. Det var dem vi kom mest sammen med.<\/p>\n

Om vinteren var der danseskole i T\u00e5rs. Det var en gang om ugen. Det kunne vi godt lide. Der var jo s\u00e5 mange andre unge. Jeg som den \u00e6ldste kom i danseskole et par \u00e5r f\u00f8r mine br\u00f8dre.<\/p>\n

P\u00e5 Hvidstedgaard havde de en datter, der hed Julie. Hendes mor, fru Christensen, havde s\u00e5 fundet ud af, at Julie ogs\u00e5 skulle p\u00e5 danseskole (det tr\u00e6ngte hun ogs\u00e5 til), s\u00e5 kunne hun f\u00f8lges med mig, vi skulle jo samme vej. Det passede mig ikke s\u00e6rlig godt. Hun var et kedeligt \u201dribs\u201d ikke ret k\u00f8n, og danse kunne hun slet ikke, og hun skulle v\u00e6re min dansepartner.<\/p>\n

Vinter<\/strong><\/p>\n

B\u00e5de da vi var b\u00f8rn og unge l\u00f8b vi meget p\u00e5 sk\u00f8jter. I engene havde vi den mest pragtfulde sk\u00f8jtebane. Det var n\u00e5r Uggerby \u00e5, som l\u00f8b gennem engen, gik over sine bredder p\u00e5 grund af regn eller smeltet sne. S\u00e5 stod store dele af engen under vand kun en halv til en meter dyb. Vi kunne l\u00f8be lange str\u00e6kninger uden nogen forhindring. Der tilbragte vi megen tid, s\u00e6rligt om aftenen. N\u00e5r der var fuldm\u00e5ne, havde vi det herligt.<\/p>\n

N\u00e5r det var snef\u00f8re, og vi skulle til Hj\u00f8rring med far og mor, k\u00f8rte vi i kane. Det var noget s\u00e5 herligt. Det var jo f\u00f8r vi fik bil hjemme.<\/p>\n

I sommeren 1914 byggede vi en ny kostald. Det tr\u00e6ngte vi ogs\u00e5 til. Den gamle tr\u00e6ngte ogs\u00e5 til at blive afl\u00f8st. Det var det \u00e5r den 1. Verdenskrig udbr\u00f8d. Det var nemlig den 1. august, den samme dag som h\u00e5ndv\u00e6rkerne begyndte p\u00e5 arbejdet med den nye kostald.<\/p>\n

Jeg husker tydeligt disse bev\u00e6gede dage, hvor man kunne l\u00e6se i avisen, at nu havde \u00d8strig-Ungarn erkl\u00e6ret Serbien krig. Der begyndte det. Det var da den \u00f8strig-ungarske tronf\u00f8lger blev myrdet i Sarajevo i Serbien.<\/p>\n

S\u00e5 fulgte den ene krigserkl\u00e6ring den anden, indtil alle stormagterne i Europa var i krig med hinanden.<\/p>\n

Jeg var 10 \u00e5r dengang, og 14 \u00e5r da krigen sluttede den 11. november 1918 kl. 11.<\/p>\n

Jeg var meget optaget af krigen og l\u00e6ste hver dag om den i avisen, og om hvor hurtig tyskerne st\u00f8dte frem til floden Main og truede Paris. S\u00e5 var der en generalmarskal Joffre, som fik overkommandoen. Han f\u00f8rte sine tropper frem, det skulle g\u00e5 hurtigt. Han beslaglagde alle taxaer i Paris, og de k\u00f8rte tropper til Mainfloden, og tyskerne blev standset og Paris reddet dengang.<\/p>\n

F\u00f8rst 26 \u00e5r senere, i 1940, faldt Paris, men det er jo en anden sag.<\/p>\n

Jeg husker, da den st\u00e6rkt bef\u00e6stede by Antverpen faldt og kampene gennem de fire krigs\u00e5r ved Somme, Aaras og Verdun.<\/p>\n

Mor (Herdis) og jeg bes\u00f8gte Verdun to gange. Der faldt 800.000 ved Verdun uden at f\u00e6stningen faldt.<\/p>\n

1920, 1921 og 1922 <\/strong><\/p>\n

Nu er jeg med i det daglige arbejde hver dag fra morgen til aften. Foruden mig var der to andre karle. En forkarl og en 2. karl. Jeg var den yngste.<\/p>\n

Forkarlen skulle, som det hed, \u201dg\u00e5 foran\u201d i arbejdet. Hestene skulle han ogs\u00e5 passe, det gav jo en del ekstra arbejde.<\/p>\n

 <\/p>\n

Dengang blev halm og negene sk\u00e5ret i hakkelse, det troede man, at hestene bedre kunne lide i mods\u00e6tning til langt str\u00e5. N\u00e5r man fodrede heste med hakkelse, skulle der fodres tre gange i hver time. Hvis man gav hestene hele foderet p\u00e5 \u00e9n gang, blev det varmt og fugtigt i krybben, s\u00e5 ville de ikke \u00e6de det. Der skulle fodres 1\u00bd-2 timer f\u00f8r hestene skulle ud at arbejde. Der skulle fodres 2-3 gange i middagspausen, og der skulle fodres i 2 timer efter at hestene kom p\u00e5 stald om aftenen efter en arbejdsdag. Det gav jo meget arbejde til forkarlen, som passede hestene, men han var jo ogs\u00e5 den, som fik den st\u00f8rste l\u00f8n 5-600 kr. for et \u00e5r.<\/p>\n

Vinterarbejdet bestod hovedsagelig af roek\u00f8rsel fra marken til kreaturerne. Det kunne v\u00e6re meget koldt om vinteren med frost og sne. N\u00e5r det fr\u00f8s, var jorden, som roekulen var d\u00e6kket med, h\u00e5rd som flint. Den skulle s\u00e5 hugges af med ishakke, men det gav da varme.<\/p>\n

Det andet vinterarbejde var at t\u00e6rske kornet. Det var mindre behageligt, det gav st\u00f8j, men det v\u00e6rste var st\u00f8vplagen. Efter en t\u00e6rskedag var vi helt sorte i ansigtet, og st\u00f8v ind under t\u00f8jet fik vi ogs\u00e5. N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 det nu, m\u00e5 vi have savnet et badev\u00e6relse, men vi m\u00e5tte n\u00f8jes med etagevask.<\/p>\n

S\u00e5 var der et andet vinterarbejde. Det var n\u00e5r der skulle \u201dkastes\u201d sne. Det kunne v\u00e6re helt sjovt, for der var vi sammen med karlene fra de andre g\u00e5rde. Det var jo l\u00e6nge f\u00f8r sneplovenes tid. Der var s\u00e6rlige bestemmelser for snekastning p\u00e5 landet. Sognet var inddelt i mange snekastningsdistrikter. For hvert distrikt blev der af sogner\u00e5det valgt en snefoged for 3 \u00e5r ad gangen. Han skulle s\u00f8rge for, at alle offentlige veje var farbare.<\/p>\n

Far har ogs\u00e5 v\u00e6ret snefoged. Efter et \u201drendfog\u201d (snestorm) skulle der kastes sne. S\u00e5 skulle der (b\u00f8jes), som det hed. Det bestod af, at snefogeden sendte en karl ud til alle g\u00e5rdene i sit distrikt med besked om at m\u00f8de til snekastning p\u00e5 et bestemt m\u00f8dested. Nogle skulle kun m\u00f8de med en mand, andre med to eller tre. Hvidstedgaard, som var den st\u00f8rste g\u00e5rd, med fire til fem mand. Det var jo ikke noget g\u00e5rdm\u00e6ndene var glade for. Arbejdet hjemme p\u00e5 g\u00e5rden l\u00e5 jo stille, og snekastning var pligtarbejde, som man ikke fik betaling for. Det skete, at karlene drak sig fulde. N\u00e5r snekastning foregik i n\u00e6rheden af en k\u00f8bmand, k\u00f8bte de s\u00e5 Tokajer (en billig vin), men fulde kunne de nok blive af den.<\/p>\n

I mine drenge\u00e5r havde vi ingen rads\u00e5maskine. Far s\u00e5ede alt kornet med h\u00e5nden. Far var ingen foregangsmand med hensyn til maskiner, men det blev alligevel for tr\u00e6ls for ham at g\u00e5 ager op og ager ned med s\u00e5s\u00e6kken p\u00e5 sin skulder for at f\u00e5 kornet s\u00e5et, s\u00e5 han k\u00f8bte omsider en rads\u00e5maskine. Det var en stor lettelse for ham. Det gav ogs\u00e5 en bedre s\u00e5ning, for alle kernerne kom i jorden. Efter h\u00e5nds\u00e5ning skulle kernerne harves ned, og det var ikke dem alle, som kom under jord.<\/p>\n

Far var en forsigtig mand og gjorde aldrig noget overilet.<\/p>\n

Heller ikke om for\u00e5ret n\u00e5r kornet skulle s\u00e5s. Han brugte kunstg\u00f8dning, men alt for lidt. N\u00e5r vi begyndte at s\u00e5 korn om for\u00e5ret, var vore naboer omtrent f\u00e6rdige.<\/p>\n

Da vi tre drenge efter konfirmationen deltog i arbejdet, kunne vi straks se, at der skulle mere gang i vort landbrug. Vi fik far til at bruge mere kunstg\u00f8dning og fik arbejdet udf\u00f8rt til rette tid.<\/p>\n

Jeg tror, at det var forkert, at far i 30 \u00e5r aldrig havde set andet landbrug, end det han havde l\u00e6rt hos sin far p\u00e5 Krogtofte p\u00e5 n\u00e6r et halvt \u00e5rs ophold p\u00e5 Br\u00f8nderslev H\u00f8jskole. Jeg tror nok, at den gamle p\u00e5 Krogtofte var en noget streng herre. S\u00f8nnerne fik vist ikke lov til at bestemme ret meget. Jeg tror, at det var til megen skade for far, da han selv skulle v\u00e6re mand p\u00e5 en g\u00e5rd.<\/p>\n

Som jeg har skrevet, brugte far kun lidt kunstg\u00f8dning, men brug af st\u00f8rre m\u00e6ngder nyttede nok heller ikke ret meget, for jorden var meget kalkfattig, det var jorden overalt i T\u00e5rs sogn, ja, flere sogne over det meste af Vendsyssel.<\/p>\n

Mergling<\/strong><\/p>\n

Nogle foretagsomme m\u00e6nd fik dannet et mergelselskab p\u00e5 andelsbasis, og s\u00e5 skulle der mergles, men s\u00e5 kom 1. Verdenskrig, og den satte en stopper for dette meget nyttige foretagende.<\/p>\n

Efter krigen, i 1923, kom der gang i det. Selskabet k\u00f8bte et areal i Guldager, hvor under der fandtes fin mergel efter Hedeselskabets unders\u00f8gelser.<\/p>\n

K\u00f8rslen fra mergellejet til de forskellige g\u00e5rde skete med mergelbane. Det var sm\u00e5 lokomotiver, som trak tipvogne p\u00e5 spor.<\/p>\n

N\u00e5r en g\u00e5rd havde f\u00e5et den m\u00e6ngde mergel, som den skulle have, blev sporene flyttet til den n\u00e6ste g\u00e5rd. Der var altid mandskab, som gik og flyttede sporene fra g\u00e5rd til g\u00e5rd.<\/p>\n

Merglen blev tippet af p\u00e5 marken, hvor den l\u00e5 i lange dynger. N\u00e5r s\u00e5 det var sket, skulle den l\u00e6sses p\u00e5 vogne, k\u00f8res ud i marken og l\u00e6sses af i sm\u00e5 dynger, 8-10 dynger af hvert vognl\u00e6s. S\u00e5 skulle den spredes ud p\u00e5 marken. Det foregik med h\u00e5ndkraft og en skovl, men det kunne ikke g\u00f8res, f\u00f8r merglen havde f\u00e5et frost. Den var urimelig sej og kl\u00e6g, men n\u00e5r den havde f\u00e5et en vinters frost, blev den l\u00f8s og spr\u00f8d og kunne s\u00e5 led spredes ud.<\/p>\n

At mergle var jo et stort ekstraarbejde. Det andet arbejde skulle jo ogs\u00e5 udf\u00f8res ved siden af.<\/p>\n

Mergling kom f\u00f8rst i gang i slutningen af forrige \u00e5rhundrede. Jorden var dengang uhyre kalktr\u00e6ngende. Afgr\u00f8der som byg, kl\u00f8ver, hvede m.m. kunne n\u00e6sten ikke trives, s\u00e5 fandt man ud af, at jorden var sur og begyndte at tilf\u00f8re jorden kalk i form af mergel. I mange egne af landet findes der mergel to til tre meter nede i jorden. Man afd\u00e6kkede overjorden, og s\u00e5 var der mergel s\u00e5 langt som man kunne grave ned. Det var et k\u00e6mpe arbejde. N\u00e5r man kom langt ned, skulle den kastes i to eller tre etager, l\u00e6sses p\u00e5 vogne, l\u00e6sses af i sm\u00e5 dynger og derefter spredes.<\/p>\n

Meget af den mergel der blev k\u00f8rt ud, var for kalkfattig og havde derfor d\u00e5rlig eller n\u00e6sten ingen virkning. Dengang kunne man ikke, som nu, analysere den, men den mergel, der var rig nok p\u00e5 kulsurt kalk, havde en fantastisk virkning. Var der opsamlede g\u00f8dningsm\u00e6ngder i jorden, kunne denne g\u00f8dning f\u00f8rst frig\u00f8res, n\u00e5r jorden blev tilf\u00f8rt den n\u00f8dvendige m\u00e6ngde af mergel eller jordbrugskalk.<\/p>\n

 <\/p>\n

Grunden til at man ikke brugte jordbrugskalk dengang var den lange transport. Jordbrugskalk findes jo kun af betydning i Himmerland og ved Faxe p\u00e5 Sj\u00e6lland. Med de sm\u00e5 lastbiler, der fandtes dengang, lod det sig ikke g\u00f8re at f\u00e5 kalken transporteret. En del blev k\u00f8rt ud med jernbane, men det var meget omst\u00e6ndigt, da den skulle k\u00f8res b\u00e5de til og fra stationen.<\/p>\n

P\u00e5 den kalkfattige jord derhjemme gav mergelen en virkning vi aldrig havde t\u00e6nkt os. F\u00f8r kunne vi overhovedet ikke avle hverken kl\u00f8ver eller byg. Nu havde vi store afgr\u00f8der. F\u00f8r kunne vi knap fylde laden op, men efter mergling havde vi laden og lofter fulde foruden fem til seks store kornstakke st\u00e5ende udenfor. Det kunne ogs\u00e5 m\u00e6rkes p\u00e5 \u00f8konomien. Den blev virkelig god.<\/p>\n

Tidligere skrev jeg, at vi i 1914 byggede ny kostald. Det er ikke rigtigt. Det var g\u00e5rdens \u00f8stlige l\u00e6nge, vi byggede, og den indeholdt heste- og svinestald og vognport.<\/p>\n

Kostalden blev f\u00f8rst nybygget i 1922. Den gamle var en r\u00e5dden \u201dkasse\u201d. Gulve i b\u00e5se og gang var ikke st\u00f8bt, som man gjorde senere. Bunden var \u201dpikket\u201d det vil sige brolagt med sm\u00e5 og lidt st\u00f8rre kampesten. Det var et d\u00e5rligt leje for dyrene og vanskeligt at holde rent. Og s\u00e5 var der lopper.<\/p>\n

Til daglig m\u00e6rkede vi ikke meget til lopper, men det skete af og til, at vi fik en der sad og bed et eller andet sted p\u00e5 kroppen. \u2013 Men da vi skulle til at br\u00e6kke den gamle brol\u00e6gning op, da fik vi lopper, og det var i utrolig m\u00e6ngde. Alle var vi bef\u00e6ngt med dette ut\u00f8j. V\u00e6rst gik det ud over mig. Jeg var gennembidt af disse kryb overalt p\u00e5 kroppen. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud l\u00e6ngere med denne kl\u00f8en over hele kroppen.<\/p>\n

Jeg blev s\u00e5 fritaget for dette nedbrydningsarbejde og kom til at k\u00f8re sand til murerarbejdet.<\/p>\n

Det foregik jo med hestevogn. Sandet skulle hentes i en sandgrav mellem T\u00e5rs og Terpet i en bakke der hedder Hambo Hule. Der var der ingen lopper, men til geng\u00e6ld var der sp\u00f8geri, blev der sagt. Jo, ved nattetid l\u00f8ber der en hovedl\u00f8s so og skr\u00e6mmer livet af overtroiske folk. Jeg s\u00e5 aldrig den hovedl\u00f8se so, men det var jo ogs\u00e5 om dagen, jeg kom der.<\/p>\n

I l\u00f8bet af sommeren 1922 blev vi f\u00e6rdig med at bygge den nye kostald. Det var en dejlig oplevelse at f\u00e5 dyrene ind i den. B\u00e5de arbejdet med at fodre dyrene og malke gik meget lettere end i det gamle skur. Der var der altid tr\u00e6k og aldrig rigtig varmt. Dyrene befandt sig meget bedre, og ydelsen af m\u00e6lk blev bedre.<\/p>\n

T\u00f8rvearbejdet <\/strong><\/p>\n

Der var to enge til Holtegaard, den vestre eng og den s\u00f8ndre eng, hvor vi lavede t\u00f8rv. T\u00f8rvejorden, der var af meget fin kvalitet, var h\u00e5rde sorte t\u00f8rv, som gav megen varme. I mine drenge\u00e5r var der en arbejdsmand, som havde akkord p\u00e5 arbejdet. Det var et vist bel\u00f8b pr. 1.000 stk. Et \u00e5rs forbrug af t\u00f8rv var 80.000.<\/p>\n

Senere, da jeg var 15-16 \u00e5r, var der en smed i T\u00e5rs som lavede en t\u00f8rve\u00e6ltemaskine. Den blev trukket af to heste.<\/p>\n

Far k\u00f8bte en s\u00e5dan maskine. S\u00e5 lavede vi selv vores t\u00f8rv. Det var vi tre om, to karle og mig. Vi havde ogs\u00e5 akkord p\u00e5 arbejdet. N\u00e5r vi havde lavet 8.000 stk., m\u00e5tte vi holde aften. Det kunne give os 1- 1\u00bd times kortere arbejdsdag.<\/p>\n

T\u00f8rvene l\u00e5 s\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6smarken, til de blev t\u00f8rre p\u00e5 oversiden. S\u00e5 skulle de \u201dr\u00f8jles\u201d, det vil sige, at de blev rejst op p\u00e5 den ene ende s\u00e5ledes, at undersiden kunne t\u00f8rres. Det var vore to pigers arbejde at \u201dr\u00f8jle\u201d t\u00f8rv. N\u00e5r s\u00e5 t\u00f8rvene var t\u00f8rre, blev de k\u00f8rt hjem i t\u00f8rvehuset. S\u00e5 havde vi br\u00e6ndsel nok til n\u00e6ste sommer.<\/p>\n

 <\/p>\n

De f\u00f8rste dage vi lavede t\u00f8rv i engene, syntes jeg, det var et dejligt arbejde, men efterh\u00e5nden blev det kedeligt at arbejde med det samme i 10-14 dage, s\u00e5 vi var altid glade, n\u00e5r det arbejde var overst\u00e5et, selv om der var dejligt i engene.<\/p>\n

Engene<\/strong><\/p>\n

Enge er noget for sig selv et sted ikke som marker. Der er en egen stemning der. Dengang var der et fantastisk fugleliv. L\u00e6rkens sang, Horsegummens m\u00e6rkelige brummende og br\u00e6gende hyl n\u00e5r den styrtdykker. Lyden frembringer den med vingerne. Gr\u00e5\u00e6ndernes rappen i vandhullerne. Storke var der mange af, n\u00e5r den snappede en fr\u00f8, se fr\u00f8en spj\u00e6tte i storkens n\u00e6b og f\u00f8lge bulen i storkens lange tynde hals, n\u00e5r fr\u00f8en gled ned.<\/p>\n

S\u00e5 var der ogs\u00e5 haren, som hoppede omkring og L\u00e6katten (Hermelinen) i sin r\u00f8de sommerpels siddende lodret og lytte efter mus.<\/p>\n

Mennesker og dyr var der ogs\u00e5 mange af i engene dengang. Der blev gravet eller \u00e6ltet t\u00f8rv i de mange parceller, engene var opdelt i. Der var k\u00f8er, som skulle p\u00e5 gr\u00e6s. Dem kom hyrdedrengen tr\u00e6kkende med, og ungkreaturer som gik i hegn.<\/p>\n

S\u00e5dan er det ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

En aften for 4-5 \u00e5r siden k\u00f8rte jeg ud til \u201dmine\u201d enge for at opleve stemningen fra \u201ddengang\u201d. Der var intet at opleve. Alt var stille og tyst p\u00e5 den dejlige sommeraften. Der var ingen fl\u00f8jt af bekkasiner, ingen \u00e6nder der rappede, ingen Horsegummere med den m\u00e6rkelige lyd fra vingerne, n\u00e5r den styrtdykkede. Alt var s\u00e5 stille. Skuffet k\u00f8rte jeg hjem igen og t\u00e6nkte p\u00e5 de mange lyde af forskellige fuglestemmer, som jeg \u201ddengang\u201d kunne h\u00f8re en stille varm sommeraften.<\/p>\n

Sic transit gloria mundi (s\u00e5ledes forg\u00e5r verdens herlighed).<\/p>\n

 <\/p>\n

Fiskeri og badning <\/strong><\/p>\n

Ved den ene side af vestre eng l\u00f8b Uggerby \u00c5. Der opholdt vi os meget som drenge og som unge. Vi fiskede med primitive redskaber. N\u00e5r udstyret var rigtig fint, havde vi en bambusstang, ellers var det en lang gren fra haven, men p\u00e5 sn\u00f8ren var der b\u00e5de krog og prop. Vi gik lange str\u00e6kninger langs \u00e5en for at finde det bedste \u201dh\u00f8l\u201d at fiske i. Et \u201dh\u00f8l\u201d er det sted, hvor \u00e5en sl\u00e5r et skarpt sving, der er vandet altid dybt.<\/p>\n

S\u00e5 var der badning. S\u00e6rligt som drenge badede vi meget i \u00e5en. Ogs\u00e5 da vil blev st\u00f8rre. N\u00e5r vi arbejdede i h\u00f8et eller gik og hakkede roer en varm sommerdag, l\u00f8b vi ud til \u00e5en, s\u00e5 snart vi havde spist vores middagsmad. I dag forst\u00e5r jeg ikke, at vi gad. Jeg ville hellere hvile mig.<\/p>\n

Selvbinderen<\/strong><\/p>\n

I 1922, samme \u00e5r som vi byggede kostald, k\u00f8bte far en selvbinder. Det var en \u201dDeering\u201d amerikansk fabrikat. Jeg var 18 \u00e5r dengang, og hvor var jeg stolt af den. Foruden os var det kun Hvidstedgaard, der havde selvbinder, men der havde de ogs\u00e5 to. N\u00e5r nogen kom g\u00e5ende eller cyklende ad vejen langs vores mark, blev de st\u00e5ende for at se, n\u00e5r selvbinderen smed det ene neg fra sig efter det andet. Jeg sad ordentlig og bl\u00e6rede mig over, at det var mig, der k\u00f8rte denne maskine med tre heste sp\u00e6ndt for. Den maskine var vel nok en god investering. Den sparede megen arbejdskraft. Da vi h\u00f8stede med sl\u00e5maskine, skulle der fire til fem karle eller piger til at binde negene. Arbejdet blev meget bedre udf\u00f8rt med selvbinder.<\/p>\n

 <\/p>\n

Flyver fra reden<\/strong><\/p>\n

Nu er det blevet januar 1923. Jeg er blevet 18 \u00e5r, s\u00e5 er den tid kommen, hvor jeg skal ud mellem andre og til at l\u00e6re mere, end hvad jeg har l\u00e6rt derhjemme. Jeg ville gerne have plads p\u00e5 en st\u00f8rre g\u00e5rd som landv\u00e6senselev.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste, at propriet\u00e6r Chr. Pedersen, Gl. Buurholt s\u00f8gte to landv\u00e6senselever. Far ringede til Gl. Buurholt, og det blev aftalt, at vi skulle komme en dag. Far og jeg tog med toget til Br\u00f8nderslev, hvor vi blev hentet p\u00e5 stationen af forvalteren, det var s\u00f8nnen Jens Laurits. Bilen var en \u00e5ben Ford med kaleche, som var sl\u00e5et ned.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vi kom s\u00e5 til Gl. Buurholt og skulle med ud at se staldene. Jeg var meget imponeret af den store g\u00e5rd og de mange k\u00f8er \u2013 110-120 \u2013 foruden en m\u00e6ngde kvier og kalve og svin i massevis og syv spand heste.<\/p>\n

Dengang var Gl. Buurholt en langt st\u00f8rre g\u00e5rd, end den er nu. Der var 380 t\u00f8nder land. Den blev i 1940 udstykket ned til 112 t\u00f8nder land. Da var det, at Poul Voetmann k\u00f8bte den. N\u00e5, det var et sidespring.<\/p>\n

Vi kom s\u00e5 ind og fik kaffe. Far og Chr. Pedersen fik en cognac. Jeg sagde beskedent nej tak. Det blev s\u00e5 aftalt, at jeg skulle m\u00f8de der den 3. april (1. april var p\u00e5skedag). L\u00f8nnen var 350 kr. for de syv m\u00e5neder til 1. november.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg kom s\u00e5 ved middagstid den 3. april. Mit f\u00f8rste arbejde var at save grene af nogle tr\u00e6er, som var f\u00e6ldet i haven. N\u00e6ste dag skulle jeg k\u00f8re halm fra laden over p\u00e5 kostald loftet med en mand mere.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Gl. Buurholt, hvor Jens Weise Olesen var landv\u00e6senselev fra 1. apr. 1923 \u2013 1. nov. 1924. Fra 1. nov. 1930 \u2013 1. nov. 1931 var han godsforvalter p\u00e5 Gl. Buurholt.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Gl. Buurholt 1923 – ud at harve<\/strong><\/p>\n

Det var for\u00e5r og der skulle s\u00e5s korn, men f\u00f8rst skulle der harves. Dette kedelige arbejde blev jeg, sammen med en daglejer, belemret med. Vi harvede hver dag i mindst tre uger fra kl. 6 morgen til 11.30 og fra 12.30 til kl. 6 aften.<\/p>\n

Jorden var t\u00f8r, s\u00e5 vi gik i st\u00f8v efter harven. Det tr\u00e6ngte ind i t\u00f8jet og op mellem ballerne. Det blev jeg \u201dfisbr\u00e6kket\u201d af, det er h\u00f8jst ubehageligt, det var en pine at g\u00e5, man blev hudl\u00f8s mellem ballerne. Det er det man kalder at v\u00e6re \u201dfisbr\u00e6kket\u201d. Det er der r\u00e5d for, sagde den gamle daglejer, jeg harvede sammen med. Jeg skulle s\u00e6tte en glat, rund sten fast mellem ballerne og vaske r\u00f8ven godt b\u00e5de middag og aften. Det hjalp, og det kom til at g\u00e5 meget bedre. S\u00e5 nu var jeg fuldbefaren, hvad det angik.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da for\u00e5rsarbejdet var forbi, skulle g\u00e5rden kalkes. Det var et stort arbejde. Der var mange lange bygninger og en stor trefl\u00f8jet hovedbygning. En af de andre elever, Nedergaard, og jeg fik akkord p\u00e5 dette arbejde. Jeg husker ikke bestemt, hvor mange dage, vi fik til det. Jeg tror, at det var 14-15 dage. Vi tjente fire til fem fridage, men vi havde ogs\u00e5 arbejdet hver aften, men hvor jeg n\u00f8d disse fridage hjemme p\u00e5 Holtegaard.<\/p>\n

I juni m\u00e5ned kom arbejdet med roerne. Det var radrensning og hakning (udtynding). Det var mig, der kom til at radrense, det var jeg glad for, det var ikke s\u00e5 kedeligt som at g\u00e5 og hakke, selv om det var lidt ensformigt at radrense i fem til seks uger, selv med mindre afbrydelser.<\/p>\n

H\u00f8st p\u00e5 Gl. Buurholt 1923 <\/strong><\/p>\n

H\u00f8sten var meget sen det \u00e5r. Vi begyndte f\u00f8rst at h\u00f8ste sidst i august.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 vist hellere skrive om h\u00f8h\u00f8sten, den kommer jo f\u00f8rst. H\u00f8h\u00f8sten var en besv\u00e6rlig omgang. Den foregik ude i Rebsengene t\u00e6t ved den store mergelgrav, hvor Jens og Morten fiskede. Der var 6-7 km derud. Vi k\u00f8rte derud med to sl\u00e5maskiner. Vi kom ikke hjem f\u00f8r det var aften. Forvalteren kom ud til os i bilen med en madpakke og en \u00f8l.<\/p>\n

N\u00e5r h\u00f8et skulle k\u00f8res hjem, k\u00f8rte vi om morgenen med tre spand heste hver med to vogne efter hinanden. Vi kunne kun k\u00f8re to ture om dagen. Det var h\u00e5rdt for hestene. De skulle trave med l\u00e6ssene.<\/p>\n

Hovedvejen ud til Ry\u00e5, hvor vi drejede fra, var grusvej dengang. N\u00e5r vi kom til g\u00e5rden, stillede vi vognene langs sydsiden af kostalden. N\u00e5r vi s\u00e5 havde spist, skulle vi ud at forke h\u00f8et op p\u00e5 kostald loftet. Det var et h\u00e5rdt og meget varmt arbejde p\u00e5 den varme sydside af stalden. For at vi ikke skulle slappe af, satte Chr. Pedersen sig ved siden af m\u00f8ddingen p\u00e5 en omvendt m\u00f8gb\u00f8r hele tiden, mens vi forkede h\u00f8et op.<\/p>\n

Kornh\u00f8sten<\/strong><\/p>\n

Som n\u00e6vnt var h\u00f8sten meget sen det \u00e5r og endnu mere besv\u00e6rlig, for september var meget regnfuld. Dengang var der jo ingen mejet\u00e6rskere.<\/p>\n

Vi h\u00f8stede med to selvbindere. Jeg k\u00f8rte den ene. P\u00e5 grund af det meget regnfulde vejr var n\u00e6sten al kornet g\u00e5et i \u201dlige\u201d, det vil sige, at det n\u00e6rmest l\u00e5 p\u00e5 jorden. Derfor var det meget vanskeligt at h\u00f8ste og meget gik til spilde.<\/p>\n

F\u00f8rst langt ind i september kunne vi begynde at k\u00f8re korn i laden, og det var med stadige afbrydelser p\u00e5 grund af regnvejr. Det \u00e5r var b\u00e5de f\u00f8rste og sidste gang, at jeg oplevede, at kornnegene m\u00e5tte efterlades p\u00e5 marken, fordi det aldrig blev t\u00f8rt. Det r\u00e5dnede bare. Det drejer sig om 15-20 t\u00f8nder land.<\/p>\n

 <\/p>\n

En dag hen p\u00e5 efter\u00e5ret spurgte forvalteren, om ikke jeg kunne t\u00e6nke mig at blive der et \u00e5r til. Jeg skulle s\u00e5 v\u00e6re 1.elev og med en st\u00f8rre l\u00f8n. Jeg skulle k\u00f8re med nr. 1-hestene og v\u00e6re den n\u00e6ste i rang efter forvalteren. Da jeg var godt tilfreds med at v\u00e6re der, tog jeg s\u00e5 et \u00e5r til.<\/p>\n

 <\/p>\n

Som f\u00f8r n\u00e6vnt var Gl. Buurholt dengang p\u00e5 380 t\u00f8nder land.<\/p>\n

Folkeholdet bestod af forvalteren, tre til fire elever, tre til fire karle, to gifte familier som boede i et hus ved g\u00e5rden. I kostalden var der en fodermester, to r\u00f8gtere og tre til fire malkekoner. Det var jo f\u00f8r malkemaskinernes tid.<\/p>\n

I husholdningen var der en husjomfru, k\u00f8kkenpige og stuepige.<\/p>\n

Ja, s\u00e5 var der ogs\u00e5 en gift staldkarl, hvis kone malkede. De havde et utal af b\u00f8rn.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Gl. Buurholt sommeren 1923. Jens Weise Olesen var landv\u00e6senselev her. <\/em><\/p>\n

Han st\u00e5r i det lyse jakkes\u00e6t p\u00e5 bagerste r\u00e6kke. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Hjemme var arbejdstiden ikke s\u00e5 lang. Vi fik tit formiddagskaffe og altid eftermiddagskaffe. P\u00e5 Gl. Buurholt var det anderledes. Fra 1. april til 1. november var arbejdstiden 11 timer daglig. Kl. 5.00 spiste vi morgenmad. Kl. 5.30 striglede vi det spand heste, som hver is\u00e6r brugte. Kl. 6.00 kom forvalteren og gav ordre om, hvad vi skulle lave, og s\u00e5 drog vi i marken. Kl. 11.30 skulle hestene v\u00e6re p\u00e5 stald igen. Vi spist middagsmad kl. 12.30. Igen i marken til kl. 18.00.<\/p>\n

I begyndelsen var dagene uendelig lange, og sultne var vi, n\u00e5r vi kom til aften. Da jeg harvede om for\u00e5ret, spiste jeg tit en k\u00e5lrabi, som harven trak op p\u00e5 den mark, hvor der havde v\u00e6ret k\u00e5lrabi \u00e5ret f\u00f8r. Den kunne smage godt, og den stillede sulten. Der var ikke noget der hed formiddags-, eftermiddags- eller aftenkaffe.<\/p>\n

Kun de tre m\u00e5ltider morgen, middag og aften.<\/p>\n

Vi elever cyklede hjem n\u00e6sten hver l\u00f8rdag aften. For mig var der ca. 28 km hjem og s\u00f8ndag aften igen 28 km til Gl. Buurholt. Den nuv\u00e6rende hovedvej, som dengang hed Kongevejen, var grusbelagt (ingen asfalt). Der l\u00e5 l\u00f8se sk\u00e6rver, som man sommetider ramte i m\u00f8rket. Dengang var der ikke noget, der hed dynamolygter, det var karbidlygter og den br\u00e6ndte ud, n\u00e5r jeg havde k\u00f8rt ca. en time. Det var en tr\u00e6ls tur, men jeg k\u00f8rte alligevel, for jeg ville jo gerne hjem.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der skulle bestilles meget, men vi havde det ellers godt. Vi havde, som det hed, \u201dophold inde\u201d det vil sige, at vi spiste middags- og aftensmad sammen med \u201dherskabet\u201d og deres b\u00f8rn. Vi kunne ogs\u00e5 blive inde i stuen om aftenen, hvis vi \u00f8nskede det, men det gjorde vi ikke. Nej, vi trak os tilbage til et af vores v\u00e6relser og sad og snakkede der. Ud p\u00e5 aftenen blev vi tit sultne igen, s\u00e5 hentede en af os en stang wienerbr\u00f8d oppe hos bageren, og bagefter drak vi noget vand fra vandkanden, som stod p\u00e5 servanten.<\/p>\n

Der var elektrisk lys p\u00e5 g\u00e5rden, men p\u00e5 vores v\u00e6relser var der kun petroleumslamper. De var vist bange for, at vi skulle bruge for meget elektrisk lys. Tr\u00e6k og slip var der heller ikke, bare et lokum med en spand, som n\u00e6sten altid var fuld af lort.<\/p>\n

 <\/p>\n

Far havde fortalt mig, at han havde en f\u00e6tter, Jens Olesen, som havde haft en g\u00e5rd i Aarup ved Vr\u00e5, som han solgte og k\u00f8bte en anden g\u00e5rd ved \u00d8. Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

Jeg fik unders\u00f8gt, hvor det var, han boede. Det viste sig s\u00e5, at han var nabo til Gl. Buurholt. Jeg talte med ham en dag, jeg arbejdede p\u00e5 marken t\u00e6t ved hans g\u00e5rd, som hedder Risgaard. Han inviterede mig til at komme og bes\u00f8ge dem en aften. Det gjorde jeg s\u00e5, ogs\u00e5 flere gange. Jeg blev altid taget meget venligt imod og f\u00f8lte mig altid velkommen \u2013 og s\u00e5 var der ogs\u00e5 det med kaffe og kage, det var jo noget, jeg kunne lide.<\/p>\n

Det fik vi aldrig p\u00e5 Gl. Buurholt. Jens Olesen var en meget venlig og behagelig mand og hans kone liges\u00e5. S\u00e5 var der b\u00f8rnene. Jeg husker to store piger, Anna og Ragnhild, og en lille fyr, som hed Andreas. Der var ogs\u00e5 en pige mere, Karen, men jeg husker ikke, om hun var f\u00f8dt dengang.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det lakkede mod efter\u00e5r og dermed 1. november, som er skiftedag for landbrugets medarbejdere. Hvor skulle jeg s\u00e5 tage hen?<\/p>\n

En dag spurgte forvalteren (s\u00f8nnen), om ikke jeg kunne t\u00e6nke mig at blive der et \u00e5r til som 1.elev. S\u00e5 skulle jeg k\u00f8re med nr. 1-hestene og g\u00e5 i forvalterens sted, n\u00e5r han ikke var til stede.<\/p>\n

Da jeg jo var godt tilfreds med at v\u00e6re der, tog jeg s\u00e5 et \u00e5r mere.<\/p>\n

Tiden efter 1. november gik f\u00f8rst med at samle roerne sammen i kule. Derefter kom efter\u00e5rspl\u00f8jningen. Det var et dejligt arbejde at g\u00e5 ager op og ager ned efter et spand heste i disse stille, gr\u00e5, milde novemberdage.<\/p>\n

S\u00e5 kom julen, men juleferie var der ikke ret meget af. S\u00f8gnedage mellem jul og nyt\u00e5r blev der arbejdet.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Gl. Buurholt sommeren 1924. Jens var 1. \u00e5rs elev og landv\u00e6senselev her fra. <\/em><\/p>\n

1. apr. 1923 \u2013 1. nov. 1924. Han var godsforvalter samme sted fra 1. nov. 1930 \u2013 1. nov. 1931. Jens Weise Olesen st\u00e5r p\u00e5 bagerste r\u00e6kke som nr. 2 fra venstre.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

S\u00e5 kom vi til januar 1924. \u00c5ret begyndte med, at vi k\u00f8rte m\u00f8g ud p\u00e5 marken. Det var et rigtigt vinterm\u00f8gsarbejde. Enten det var frost eller snevejr, s\u00e5 skulle der k\u00f8res m\u00f8g. Ind imellem skulle der ogs\u00e5 t\u00e6rskes korn og k\u00f8res roer ind til kreaturerne.<\/p>\n

En af daglejerne og jeg spredte al m\u00f8g. Vi stod oven p\u00e5 m\u00f8gl\u00e6sset og spredte det ud med en greb. To andre stod i m\u00f8ddingen og l\u00e6ssede. To eller tre andre k\u00f8rte ud med l\u00e6ssene. S\u00e5 fik jeg l\u00e6sset, og ham der kom med det fik den tomme vogn med hjem til g\u00e5rden, hvor det n\u00e6ste l\u00e6s stod l\u00e6sset.<\/p>\n

Vinteren 1924 var en meget lang og kold vinter med frost og sne. Alle g\u00e5rde og mindre ejendomme havde snekastningspligt p\u00e5 offentlige veje. Vi havde et langt stykke p\u00e5 Kongevejen, som hovedvejen hed dengang. Jeg husker en s\u00f8ndag middag, der kom bud fra snefogeden, at vi skulle m\u00f8de til snekastning p\u00e5 Kongevejen.<\/p>\n

Jeg husker, at vi blev rigtig godt gale over det. Vi sad derinde og spillede kort i en dejlig varme, men vi skulle jo ud. Det bl\u00e6ste og var hundekoldt.<\/p>\n

For\u00e5ret kom meget sent det \u00e5r. Vi begyndte f\u00f8rst at s\u00e5 korn den 8. maj.\u00a0 Sommeren gik som \u00e5ret f\u00f8r, og det blev november igen, og jeg rejste hjem til Holtegaard til far og mor.<\/p>\n

Levering af mergel<\/strong><\/p>\n

Da jeg den 1. november 1924 kom fra Gl. Buurholt begyndte<\/p>\n

s\u00e5 arbejdet derhjemme. Kort efter at jeg kom til Gl. Buurholt, begyndte de at f\u00e5 mergel hjemme.<\/p>\n

Den kom p\u00e5 tipvogne trukket af et lille lokomotiv p\u00e5 spor, som blev flyttet fra g\u00e5rd til g\u00e5rd. N\u00e5r s\u00e5 den var lagt i lange dynger forskellige steder p\u00e5 marken, skulle den l\u00e6sses p\u00e5 vogne og ude p\u00e5 marken l\u00e6sses af i sm\u00e5 dynger og derefter spredes ud med en skovl. Dette store arbejde havde Harry og Martin udf\u00f8rt i de 1\u00bd \u00e5r, jeg var p\u00e5 Gl. Buurholt.<\/p>\n

Jeg var meget glad for, at det var gjort, for det var et h\u00e5rdt og kedeligt arbejde.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Hjemme igen<\/strong><\/p>\n

Jeg kom s\u00e5 hjem igen den 1. november 1924. Det var Martin og jeg, som gjorde arbejdet. Harry var nemlig ikke hjemme. Han havde somme tider talt om at komme til at \u201dl\u00e6se\u201d. Det var s\u00e5 i sommeren 1924 han bestemte sig. Det var at l\u00e6se til l\u00e6rer. Efter sommerferien begyndte han p\u00e5 Vordingborg Seminarium. Det var noget langt v\u00e6k. Grunden var den, at han kendte en anden ung mand, som var begyndt der \u00e5ret f\u00f8r. Da han havde l\u00e6st der i tre m\u00e5neder, ville han ikke mere, han ville hjem igen. Han havde helt tabt lysten til at blive l\u00e6rer.<\/p>\n

S\u00e5 kom den 1. december. Da tog Martin og jeg ud p\u00e5 den l\u00e6ngste rejse, vi nogensinde havde rejst. Vi rejste til Vordingborg efter Harry. Vi var der i et par dage, s\u00e5 tog vi toget til K\u00f8benhavn. Der havde vi aldrig v\u00e6ret f\u00f8r, s\u00e5 det var meget sp\u00e6ndende og en stor oplevelse for vi tre br\u00f8dre.<\/p>\n

Far havde i forvejen bestilt v\u00e6relse til os p\u00e5 Missionshotellet i L\u00f8ngangstr\u00e6de.<\/p>\n

Vi travede rundt i den store by. Var i Zoologisk Have, og en aften var vi i Folketeatret. Jeg tror nok, at det skuespil vi s\u00e5 hed \u201dNyt\u00e5rsmorgen\u201d. Ellers var mit indtryk af K\u00f8benhavn, at det var en meget stor by med store bygninger. Kongens slot Amalienborg, vagtparaden, bilerne og de mange gule sporvogne. Da vi skulle i Zoo, spurgte jeg en betjent om, hvilken linje vi skulle med. Han sagde, at det var nr. 1 \u2013 tror jeg nok. Vi besteg nr. 1 og endte, s\u00e5 vidt jeg forstod, ude p\u00e5 \u00d8sterbro. Vi var k\u00f8rt den forkerte vej fra R\u00e5dhuspladsen. S\u00e5dan kan det g\u00e5, n\u00e5r bondedrenge kommer til storbyen.<\/p>\n

1925<\/strong><\/p>\n

Vi var s\u00e5 alle tre br\u00f8dre hjemme. Martin var fodermester. Harry og jeg udf\u00f8rte det \u00f8vrige arbejde i lade og mark.<\/p>\n

S\u00e5 kom vi til 1. april. Da begyndte Martin som landv\u00e6senselev p\u00e5 Gl. Buurholt og blev der til 1. november.<\/p>\n

 <\/p>\n

F\u00f8rst i juni m\u00e5ned skete der noget. Far k\u00f8bte en bil hos Ford forhandler Vendel her i Br\u00f8nderslev. Det var \u00e5rgang 1923. Det var, som man dengang sagde, en \u201dlukket\u201d bil og ikke som mange biler dengang kun med tag og nogle lapper til at s\u00e6tte p\u00e5 siderne, alts\u00e5 en H.g.F (H\u00f8j gl. Ford). Den kostede 4.000 kr.<\/p>\n

K\u00f8rekort<\/strong><\/p>\n

Nu havde vi s\u00e5 f\u00e5et en bil, men vi havde ingen k\u00f8rekort. Dengang var der ikke noget der hed k\u00f8rel\u00e6rer, s\u00e5 at f\u00e5 et k\u00f8rekort voldte os ingen kvaler. Ford forhandleren sendte en mand op til os med bilen en formiddag. Far og jeg k\u00f8rte s\u00e5 et par sm\u00e5ture med ham.<\/p>\n

Om eftermiddagen skulle vi s\u00e5 begge to afl\u00e6gge k\u00f8repr\u00f8ve hos fabriksinspekt\u00f8r Thofte i Hj\u00f8rring. M\u00e6rkv\u00e6rdigvis havde denne Thofte ingen k\u00f8rekort og k\u00f8rte derfor heller ikke bil, men han skulle alligevel bed\u00f8mme om andre kunne k\u00f8re og udstede k\u00f8rekort.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte s\u00e5 op til ham Thofte p\u00e5 Elsagervej i Hj\u00f8rring. Far skulle afl\u00e6gge pr\u00f8ve f\u00f8rst. Han k\u00f8rte 3-4 km ud ad L\u00f8kkenvej. Jeg skulle s\u00e5 k\u00f8re tilbage til byen.<\/p>\n

Vi kom s\u00e5 ind p\u00e5 hans kontor, fik et par stole at sidde p\u00e5. Thofte satte sig ved skrivebordet, sad og t\u00e6nkte og kiggede p\u00e5 os, inden han sagde noget. Vi ventede sp\u00e6ndt p\u00e5 dommen. Endelig siger han: \u201dOlesen, De kan sgu ikke k\u00f8re bil, men hvis De vil love mig at tage s\u00f8nnen med p\u00e5 de f\u00f8rste ture, skal I f\u00e5 k\u00f8rekort begge to\u201d, og det fik vi ogs\u00e5.<\/p>\n

S\u00e5dan foregik en k\u00f8repr\u00f8ve i det Herrens \u00e5r 1925<\/u><\/p>\n

Nu da vi har f\u00e5et en bil, skulle den jo ogs\u00e5 bruges. Til Egense k\u00f8rte vi et par ture hver sommer. Vi bes\u00f8gte ogs\u00e5 bedstefar (Martin Olesen) i Hundelev. N\u00e5r vejret var godt, k\u00f8rte vi til L\u00f8kken og L\u00f8nstrup. N\u00e5r vi var i L\u00f8nstrup, traf vi tit Jens og Sine fra H\u00f8jlund og var med dem til aftenskaffe i H\u00f8jlund.<\/p>\n

Sommeren 1925 gik. Det blev november, og Martin kom hjem fra Gl. Buurholt. Vi tre br\u00f8dre var s\u00e5 hjemme indtil 1. april, hvor Harry blev elev p\u00e5 til Gl. Buurholt og var der til 1. november.<\/p>\n

Vi tre kom jo sammen med flere andre unge p\u00e5 egnen. Baller kom vi ogs\u00e5 til. Der var tit bal i T\u00e5rs enten i forsamlingshuset eller p\u00e5 hotellet. S\u00e5 var der ogs\u00e5 Venstres Ungdom. De holdt nogle m\u00e6gtige baller i H\u00f8rring p\u00e5 Hotel \u201ddu Nord\u201d, som det hed dengang. Nu hedder det \u201dVendelbohus\u201d og er teater.<\/p>\n

P\u00e5 landbrugsskole<\/strong><\/p>\n

Den 3. november 1926 kom jeg p\u00e5 Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus. Jeg var der sammen med Peter Olesen fra H\u00f8jlund. Vi havde v\u00e6relse sammen. Opholdet d\u00e9r varende til 1. april. Det var fem dejlige m\u00e5neder.<\/p>\n

Der var 60-70 landbrugselever, og der var ogs\u00e5 husholdningsskole med 30-40 piger. N\u00e5r der var bal og fest p\u00e5 skolen m\u00e5tte nogle landbrugselever invitere piger med, som de kendte, s\u00e5 der kunne blive balance i det.<\/p>\n

Forstanderen hed Axel M\u00f8ller. Han kunne lide, at der skete noget.<\/p>\n

Da det blev fastelavn, l\u00e5nte han 30-40 rideheste af milit\u00e6ret i Aarhus. Der skulle samles ind til Landev\u00e6snet. Det var en organisation, der var dannet for at modarbejde tyskernes opk\u00f8b af g\u00e5rde i den del af S\u00f8nderjylland, som Danmark fik tilbage i 1920, efter at tyskerne havde tabt 1. Verdenskrig.<\/p>\n

Os som ville ride kom s\u00e5 p\u00e5 ryggen af disse Dragonheste. Jeg tror nok, at vi var if\u00f8rt en slags uniform lavet af noget hvidt stof, som husholdningspigerne havde syet.<\/p>\n

S\u00e5 gik det vilde ridt omkring Vejlby og Risskov med rasleb\u00f8sserne. Folk kom ud med m\u00f8nter og enkronesedler, som vi havde dengang. Slutfinalen foregik i Aarhus p\u00e5 Bispetorvet, hedder det vist. Det er det store torv ved Domkirken og teatret. Jeg har ogs\u00e5 billede derfra.<\/p>\n

Derefter afleverede vi hestene p\u00e5 kasernen og k\u00f8rte med bus tilbage til skolen. Vi samlede mange penge ind, hvor mange husker jeg ikke.<\/p>\n

Om aftenen havde vi s\u00e5 fest p\u00e5 skolen og gik tur i Risskov med pigerne.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 folketingsvalg, medens jeg var der. Det var den 2. december 1926. Jeg kan tydelig huske datoen. Hvorfor ved jeg ikke. I den anledning var der fest p\u00e5 skolen. Det foregik i gymnastiksalen. I den ene ende var der lavet fire s\u00f8jler, som viste stemmetallene, efterh\u00e5nden som de kom ind p\u00e5 Radio.<\/p>\n

Dengang var der kun fire partier. Det var Konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokraterne. De sidste var sammen med de radikale regeringspartier med Stauning som statsminister. Den aften blev den v\u00e6ltet. Alle var glade p\u00e5 n\u00e6r en eneste, han var socialist. S\u00e5 fik landet en ny regering med Madsen Mygdal som statsminister. Det var en ren Venstreregering.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det var i 1924 vi fik den f\u00f8rste, men desv\u00e6rre ikke den sidste, socialistregering. Den holdt ikke l\u00e6ngere end til december 1926. Som socialist at v\u00e6re var Stauning en meget dygtig statsminister. Han kunne s\u00e6tte fagforeningerne p\u00e5 plads, n\u00e5r de blev for gr\u00e5dige. Han var ikke et f\u00e6 som Anker J\u00f8rgensen og hele hans sl\u00e6ng, som lod sig dirigere af forskellige kommunistiske fagforeninger, men heldigvis h\u00f8rte deres h\u00e6rgen af landet op i oktober 1982. Da kunne de ikke mere, men da havde de ogs\u00e5 oparbejdet en statsg\u00e6ld p\u00e5 4-500 milliarder og 300.000 arbejdsl\u00f8se. S\u00e5dan kan uduelige socialister h\u00e6rge et land, at det n\u00e6rmere sig den \u00f8konomiske afgrund.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
\u201dDe seks dj\u00e6vle\u201d p\u00e5 Vejlby Landbrugsskole. Jens Weise Olesen l\u00e6ngst til venstre. Han gik p\u00e5 Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus fra 3. nov. 1926 \u2013 1. apr. 1927. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

En gang om ugen blev \u201dGrovfilen\u201d, det var om aftenen, l\u00e6st op. Det var skolens avis, men alligevel ikke en avis. Det drejede sig om, hvad der var sket p\u00e5 skolen i den forl\u00f8bne uge. Enhver som havde lyst kunne skrive en seddel om, hvad der h\u00e6ndte i og uden for skolen. Der var mange stikpiller. L\u00e6rerne fik tit det \u201dglatte lag\u201d. Vi var en klike p\u00e5 seks. Vi skrev meget. Vi underskrev os \u201dde seks dj\u00e6vle\u201d. Vi var anonyme i meget lang tid, men omsider blev det opdaget, hvem de \u201dSeks\u201d var. Der var en slags postkasse p\u00e5 skolen, deri blev sedlerne lagt. P\u00e5 denne kasse stod der \u201dGrovfilen\u201d. Det var navnet p\u00e5 vores avis.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vinteren gik, en dejlig vinter. Jeg n\u00f8d hver dag, jeg var der, og det blev 1. april f\u00f8r vi \u00f8nskede det, og opholdet p\u00e5 skolen var sluttet.<\/p>\n

Nogle af eleverne tog til deres hjem, andre fik pladser p\u00e5 g\u00e5rdene omkring.<\/p>\n

Jeg fik plads som forkarl p\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 60 t\u00f8nder land i Dyngby \u00f8st for Odder. Den havde en dejlig beliggenhed. Et langt stykke af marken gik langs havet. Der var udsigt b\u00e5de til Tun\u00f8 og Sams\u00f8, og hver dag s\u00e5 jeg Aarhus-Kalundborg-f\u00e6rgen sejle forbi.<\/p>\n

Det var s\u00e5 dejligt nede ved stranden. Jeg gik tit derned om aftenen og n\u00f8d stilheden, selv om den tit blev afbrudt af havfuglenes skrig og l\u00e6rkerens sang. N\u00e5r det var blikstille, var havet blankt som et spejl, og man kunne h\u00f8re fiskeb\u00e5denes \u201ddunken\u201d langt ude p\u00e5 havet.<\/p>\n

\u201dHerskabet\u201d jeg tjente hos, var to \u00e6ldre s\u00f8skende, 60-65 \u00e5r. Bror og s\u00f8ster. S\u00f8steren, Karoline hed hun, var den klogeste. Broderen var noget enfoldig, men de var meget flinke og rare. De vidste aldrig, hvor godt de skulle g\u00f8re det for mig.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesen var forkarl p\u00e5 Lillemoseg\u00e5rd ved Odder i 1927. <\/em><\/p>\n

Han st\u00e5r l\u00e6ngst til h\u00f8jre.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Peter Olesen, som jeg boede sammen med p\u00e5 landbrugsskolen, fik ogs\u00e5 plads p\u00e5 en g\u00e5rd ved Odder, s\u00e5 vi kunne let bes\u00f8ge hinanden. Hver s\u00f8ndag var jeg optaget, for s\u00e5 blev der spillet kort om eftermiddagen.<\/p>\n

Hver anden s\u00f8ndag kom der nemlig tre g\u00e6ster, som boede p\u00e5 en g\u00e5rd oppe i Dyngby. Det var mand og kone, begge 70-80 \u00e5r og s\u00e5 deres s\u00f8n p\u00e5 godt 50 \u00e5r. S\u00e5 blev der spillet Mousel hele eftermiddagen, drukket kaffe med kage og derefter kaffepause med Br\u00f8ndumsnaps. Det var en helflaske, og den blev t\u00f8mt.<\/p>\n

N\u00e6ste s\u00f8ndag blev ceremonien gentaget, der hvor de andre boede i Dyngby. S\u00e5dan gik hver s\u00f8ndag sommeren igennem.<\/p>\n

Pigen, der tjente der, s\u00e5 nogenlunde ud. Hun kunne ikke modst\u00e5 min \u201dcharme\u201d og vist heller ikke Jens Olufs, som afl\u00f8ste mig den 1. november.<\/p>\n

Peter og jeg havde en halvf\u00e6tter, som boede i Horsens. Han skulle rejse til USA, derfor inviterede han Peter og mig til at m\u00f8des med ham en aften p\u00e5 Centralhotellet i Odder. Vi havde en meget hyggelig og ikke mindst fugtig aften. Da tiden kom og hotellet skulle lukke, m\u00e5tte vi ud. Vi skulle cykle hjem. Peter bare 3-4 km, jeg 7-8 km.<\/p>\n

Vi fik da cyklerne trukket frem, men det var meget vanskeligt at f\u00e5 startet. N\u00e5r vi stod op p\u00e5 cyklen ved den ene side, v\u00e6ltede vi over p\u00e5 den anden side, s\u00e5 vi var virkelig i vanskeligheder, indtil nogle andre unge var s\u00e5 flinke at holde p\u00e5 cyklen, til vi kom op at sidde p\u00e5 sadlen. S\u00e5 gav de os et ordentligt skub. Da vi s\u00e5 var i gang, gik det fint.<\/p>\n

Da vi kom et stykke uden for byen skiltes vore veje. Peter skulle til R\u00f8rth, og jeg til Lillemoseg\u00e5rd i Dyngby.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte fra Odder ved 24-tiden, men da jeg kom hjem stod solen h\u00f8jt p\u00e5 himlen, men til geng\u00e6ld havde jeg ogs\u00e5 f\u00e5et en lille lur p\u00e5 3-4 timer. Jeg m\u00e5 v\u00e6re faldet i s\u00f8vn p\u00e5 cyklen, for da jeg v\u00e5gnede op ved hovedg\u00e5rden Rodstenseje, var det morgen. Klokken var blevet 5. Jeg f\u00f8lte mig helt godt tilpas og cyklede videre. Spise morgenmad, da jeg kom hjem, kunne jeg slet ikke. Det var om h\u00f8sten sidst i august, s\u00e5 jeg skulle ud med selvbinderen den dag. Det gik ogs\u00e5 godt nok, men jeg led af en underlig t\u00f8rst. Det opdagede Karoline, mandens s\u00f8ster. De hed for resten Rasmus og Karoline Lillemose og var s\u00f8skende. Da Karoline var en rar gammel pige, satte hun en kande fuld af saftevand ud til mig i marken, s\u00e5 jeg kom ikke til at t\u00f8rste.<\/p>\n

Sommeren 1927 gik og den 1. november forlod jeg Lillemosegaard og rejste hjem. Jeg havde det dejligt der. B\u00e5de Rasmus og Karoline gjorde alt, hvad de kunne, for at jeg skulle f\u00f8le mig hjemme der. De var begge to oppe i tresserne vistnok, og deres landbrug var noget gammeldags, s\u00e5 som l\u00e6replads var det ikke meget v\u00e6rd.<\/p>\n

Jeg rejste s\u00e5 fra Odder sammen med Peter Olesen til Aarhus, hvor vi m\u00f8dtes med Jens Oluf, som skulle overtage min plads hos Rasmus og Karoline. Vi havde vist nok v\u00e6ret inde og f\u00e5 et par \u00f8ller, f\u00f8r Peter kom i tanker om, at han skulle have en ny hat. Vi gik s\u00e5 ind i en forretning i Ryesgade, jo, Peter ville da se p\u00e5 en hat. Ekspedienten spurgte, hvad det skulle v\u00e6re for en hat. Peter svarede: \u201dJeg har t\u00e6nkt, at det skulle v\u00e6re en sort, stiv hat.\u201d Peter fik den sorte, stive hat. Jens Oluf og jeg morede os kosteligt, da vi sammen med Peter gik ud af forretningen og Peter med den sorte, stive hat p\u00e5 hovedet.<\/p>\n

Hjemme igen<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 begyndte jeg at arbejde hjemme hos far og mor igen den 1. november 1927. Det \u00e5r var jeg fodermester. Harry og Martin s\u00f8rgede for markarbejdet. Om dette \u00e5r husker jeg ikke noget s\u00e6rligt, kun at Harry fik plads p\u00e5 en st\u00f8rre g\u00e5rd vest for Aarhus.<\/p>\n

P\u00e5 sessionen i 1926 blev Harry og Matin taget til Dragonerne, og i oktober blev de indkaldt. De var s\u00e5 p\u00e5 Dragonkasernen i Randers i 14 m\u00e5neder. Der gennemgik de en meget h\u00e5rd skole i ridning.<\/p>\n

I den tid var jeg hjemme og gjorde arbejdet sammen med to medhj\u00e6lpere.<\/p>\n

Jeg synes ikke, at der var s\u00e5 meget med forlystelser dengang. Om vinteren var der nogle VU-baller (VU for Vestres Ungdom) p\u00e5 Hotel \u201ddu Nord\u201d i Hj\u00f8rring. Om sommeren var der grundlovsfest og dyreskue i Hj\u00f8rring. Ja, s\u00e5 var der ogs\u00e5 strandfesten dengang. Det var der hvert \u00e5r i L\u00f8nstrup. Det var mest for de unge. Det foregik oppe i klitterne med forskellige forlystelser og sluttede af om aftenen med dans p\u00e5 \u00e5ben estrade.<\/p>\n

Turen til Trollh\u00e4tten<\/strong><\/p>\n

I sommeren 1928 havde K.U. (Konservativ Ungdom) arrangeret en tur til Sverige. Peter, Jens Oluf og jeg tog med p\u00e5 den tur. Vi sejlede fra Frederikshavn til G\u00f6teborg. Det var en dejlig sommerdag med sol og varme. Alligevel blev det en meget \u201dfugtig\u201d overfart. Sprutten var vel sagtens billig p\u00e5 b\u00e5den dengang som nu, for hele selskabet tog sig rigeligt af de v\u00e5de varer. Af vi tre var s\u00e6rlig Jens Oluf h\u00e5rdt medtaget. Ved Peters og min hj\u00e6lp fik vi ham da bragt i land.<\/p>\n

 <\/p>\n

P\u00e5 havnepladsen stod der nogle br\u00e6ndestabler. De var stablet skr\u00e5t op. Der ville Jens Oluf absolut hen og hvile ryggen opad et af dem. Da han s\u00e5 havde st\u00e5et der nogle minutter, fik Peter og jeg ham endelig med igen og fik ham ind i toget, som holdt lidt l\u00e6ngere henne. Det var et s\u00e6rtog, som K.U. havde lejet til at k\u00f8re os (ca. 100 km) til Trollh\u00e4tten.<\/p>\n

S\u00e5 snart vi var inde i toget, lagde Jens Oluf sig p\u00e5 langs p\u00e5 et s\u00e6de. Der kom andre ind i kupeen. De ville havde Jens Oluf til at rejse sig, men det var helt umuligt. Da vi s\u00e5 efter en times k\u00f8rsel kom til Trollh\u00e4tten, var det ogs\u00e5 helt umuligt for Peter og jeg at f\u00e5 Jens Oluf stablet p\u00e5 benene. Vi m\u00e5tte lade ham ligge, der hvor han l\u00e5. Det kunne ogs\u00e5 lade sig g\u00f8re, fordi det var et lejet s\u00e6rtog, som blev holdende for at k\u00f8re os tilbage om aftenen til G\u00f6teborg.<\/p>\n

Peter, jeg og de andre af rejseselskabet tog s\u00e5 hen og s\u00e5 vandfaldene og sluserne. Vi s\u00e5 flere skibe blev sluset igennem. Det var interessant at se, og naturen ved Trollh\u00e4tten er meget smuk. Da det var ved tiden, vi skulle hjemad, og vi kom ind i toget, sov Jens Oluf endnu. Da vi v\u00e6kkede ham, kom han da op at sidde og syntes at v\u00e6re helt frisk igen.<\/p>\n

Sent p\u00e5 aftenen sejlede vi s\u00e5 tilbage til Frederikshavn. Der stod fars bil, som jeg k\u00f8rte hjem i. Det var en meget vellykket tur. Vejret var meget fint, men Trolh\u00e4tten fik Jens Oluf ikke at se.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sommeren 1928 gik, og i december kom Harry og Martin hjem igen efter 14 m\u00e5neder hos Dragonerne i Randers. Vi var s\u00e5 hjemme alle tre indtil 1. april 1929.<\/p>\n

Jeg glemte at fort\u00e6lle, at min bedstefar, Martin Olesen, d\u00f8de i juni 1928, 82 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Harry og Martin kom hjem til begravelsen i deres uniformer med den lange ryttersabel ved siden.<\/p>\n

Bortset fra alvoren var det en festlig begravelse, bedstefar fik.<\/p>\n

Bedstefars begravelse<\/strong><\/p>\n

Begravelsen foregik fra hjemmet \u201dMartinsminde\u201d i Hundelev. Der var mange til den begravelse, som var averteret til kl. 12.00. Da blev der serveret en dejlig frokost, megen god mad med \u00f8ller og en del snapse.<\/p>\n

Da s\u00e5 denne frokost var overst\u00e5et, skulle bedstefar k\u00f8res til Jelstrup Kirke. Kisten blev b\u00e5ret ud p\u00e5 en hestevogn forsp\u00e6ndt to flotte r\u00f8de heste med farbror Jens som kusk. S\u00e5 fulgte de andre vogne og biler efter med flere af deltagerne i let l\u00f8ftet stemning, men ellers foregik begravelen i ro og orden.<\/p>\n

Familien og nogle n\u00e6re venner blev inviteret til middag p\u00e5 g\u00e5rden efter begravelsen. Det var en fin middag med megen god vin, og alle var glade og m\u00e6tte og t\u00f8rsten slukket. Det var en rigtig gammeldags begravelse og med grav\u00f8l senere p\u00e5 aftenen.<\/p>\n

Det er en skam, at s\u00e5danne begravelser helt er g\u00e5et af mode.<\/p>\n

Kontrolassistent<\/strong><\/p>\n

Den 1. april 1929 gennemgik jeg et kursus p\u00e5 Asmild Klosters Landbrugsskole ved Viborg for at blive kontrolassistent. Det varede en m\u00e5ned.<\/p>\n

Fra 1. maj fik jeg stillingen som kontrolassistent ved Smidstrup-Sdr. Harritslev Kontrolforening. \u00c5rsl\u00f8n vistnok 800 kr.<\/p>\n

Jeg skulle i l\u00f8bet af en m\u00e5ned tage fedtpr\u00f8ver af k\u00f8ernes m\u00e6lk p\u00e5 20-25 g\u00e5rde og deraf udregne, hvor meget sm\u00f8r hver enkelt ko gav om \u00e5ret.<\/p>\n

Jeg var 24 timer hvert sted, s\u00e5 jeg flyttede hver dag og en ny seng hver nat. Da jeg havde pr\u00f8vet det et \u00e5r, havde jeg f\u00e5et nok. Det var et kedeligt arbejde.<\/p>\n

S\u00e5 1. maj 1930 begyndte jeg igen at arbejde hjemme. Jeg var s\u00e5 hjemme til 1. november. Da begyndte et nyt afsnit af mit liv.<\/p>\n

Jeg rejste hjemmefra den 1. november 1930 og kom ikke til at bo hjemme igen f\u00f8r den 1. november 1936. Om disse 6 \u00e5r vil jeg fort\u00e6lle p\u00e5 de f\u00f8lgende sider.<\/p>\n

Forvalter p\u00e5 Gl. Buurholt<\/strong><\/p>\n

Den 1. november 1930 kom jeg til Gl. Buurholt igen, denne gang som forvalter.<\/p>\n

Det var jeg vist noget stolt af dengang, men i dag kan jeg ikke se, at det var noget at \u201dbl\u00e6re\u201d sig af. G\u00e5rden var dengang meget st\u00f8rre, end den er i dag. Den var p\u00e5 380 t\u00f8nder land. Det var en god g\u00e5rd med \u00e6ldre men gode bygninger.<\/p>\n

Bes\u00e6tningen bestod af 100 malkek\u00f8er og lige s\u00e5 mange ungkreaturer. Til markarbejdet var der seks spand heste og en Fordson traktor p\u00e5 jernhjul. Dengang var der ingen traktorer med gummihjul.<\/p>\n

Til markarbejdet var der om vinteren seks til syv mand. Om sommeren 10-12, deraf tre til fire store drenge p\u00e5 16-17 \u00e5r.<\/p>\n

Bes\u00e6tningen blev passet af en ugift fodermester og to gifte r\u00f8gtere. En gift staldkarl med 10-12 b\u00f8rn passede hestene.<\/p>\n

Malkningen foregik med h\u00e5ndkraft og blev udf\u00f8rt af to r\u00f8gtere, deres koner og staldkarlens kone. De malkede hver 15 k\u00f8er tre gange daglig. S\u00e5 vidt jeg husker var ugel\u00f8nnen til de gifte folk 25 kr. om ugen + m\u00e6lk, kartofter og bolig.<\/p>\n

Karlene fik 4-500 kr. om \u00e5ret. Jeg fik 700 kr. Set med nutidens \u00f8jne var det ikke meget, men alt var meget billigt dengang. Det var jo i krise\u00e5rene 1929 \u2013 1935\/36. 100 kg korn kostede 8-10 kr. mod ca. 160 kr. i de sidste \u00e5r. Slagtegrise 40-50 kr. mod i dag ca. 800 kr. En h\u00f8kerbajer 25 \u00f8re. Et s\u00e6t t\u00f8j og en cykel 100 kr. Sm\u00f8r var helt nede p\u00e5 ca. 1 kr. pr. kg. I dag ca. 40 kr. Vi havde ikke mange penge dengang, men dem vi havde strakte langt.<\/p>\n

Det var ejerens s\u00f8n, Jens Laurits Pedersen, som havde g\u00e5rden i forpagtning. Han var 32 \u00e5r hans kone 22 \u00e5r. De havde en dreng p\u00e5 2 \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

Til at foretage madlavningen var der en husjomfru p\u00e5 23-24 \u00e5r og to yngre piger. Den ene var stuepige og den anden kokkepige, som lavede mad til karlene i folkestuen. S\u00e5 var der ogs\u00e5 en barnepige. Karlene spiste i folkestuen, pigerne i k\u00f8kkenet og jeg sammen med familien.<\/p>\n

Jeg befandt mig godt der. Tiden gik og det blev s\u00e5 1. november igen.<\/p>\n

Det blev det ogs\u00e5 for familien Pedersen. De skulle flytte fra Gl. Buurholt.<\/p>\n

Forpagterens far hed Chr. Pedersen i daglig tale Kren Piesen. Det var jo ham, der var ejer af Gl. Buurholt. Da s\u00f8nnen blev forpagter af g\u00e5rden, flyttede Chr. Pedersen og hans kone ind i en lejlighed i Algade. Den l\u00e5 p\u00e5 1. sal over farvehandler Bertelsen. En anden s\u00f8n, Frants, som havde v\u00e6ret i USA nogle \u00e5r, kom hjem. Det var ham der fik det lavet s\u00e5dan, at hans bror Jens Lauris flyttede fra Gl. Buurholt den 1. november, samme dag som jeg flyttede fra Gl. Buurholt.<\/p>\n

Derefter flyttede de \u201dgamle\u201d ind igen og Frants blev forvalter. Jeg kan huske, at den 1. november bad forpagteren mig om at blive p\u00e5 g\u00e5rden og overgive n\u00f8glerne til hans bror Frants. Forholdet mellem de to br\u00f8dre var blevet noget anstrengt.<\/p>\n

Chr. Pedersen var noget af en original. Han var lun og slagf\u00e6rdig. Han var formand for Br\u00f8nderslev Slagteri lige siden, det blev oprettet, og det var jo mange \u00e5r siden.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 var der en dag, da slagteriet holdt den \u00e5rlige generalforsamling, at en andelshaver stod op p\u00e5 talerstolen og roste Chr. Pedersen, men alligevel syntes han, at Chr. Pedersen havde v\u00e6ret formand i s\u00e5 mange \u00e5r og var blevet langt op i \u00e5rene, at man kunne tr\u00e6nge til en afl\u00f8ser. S\u00e5 gik Chr. Pedersen p\u00e5 talerstolen og sagde, at han kunne forst\u00e5 p\u00e5 den sidste taler, at han syntes, at han (C.P.) var ved at blive for gammel.<\/p>\n

Det ka a no inte (ikke) forsto for a h\u00e5r lige hjelst (hilst) p\u00e5 me f\u00e5r (far), her uden for.<\/p>\n

Dette blev hilst med klapsalver og C.P. blev genvalgt. Han var dengang 65 \u00e5r. Faderen, som han lige havde hilst p\u00e5, var ca. 92 \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

Forpagteren k\u00f8bte en g\u00e5rd ved S\u00e6by. Senere overtog han sin kones hjem \u201dKielstrup\u201d ved S\u00e6by. En g\u00e5rd p\u00e5 ca. 200 t\u00f8nder land.<\/p>\n

 <\/p>\n

Efter Chr. Pedersens d\u00f8d blev Gl. Buurholt solgt til staten, som udstykkede g\u00e5rden. Tilbage blev der en hovedparcel p\u00e5 112 t\u00f8nder land. Den blev i 1940 solgt til Poul Voetmann og hans hustru kaldet \u201dLasse\u201d, som mor og jeg senere kom til at kende, og som h\u00f8rte til vores bedste venner.<\/p>\n

I september 1931 averterede Andreasen, Bj\u00f8rum Gods om en forvalter. Jeg s\u00f8gte stillingen og fik den.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Mine fem \u00e5r som godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum<\/strong><\/p>\n

Det var den 1. november 1931, jeg kom til Bj\u00f8rum Gods som forvalter. De fem \u00e5r var nogenlunde ens, s\u00e5 n\u00e5r jeg har fortalt om f\u00f8rste \u00e5r, har jeg ogs\u00e5 fortalt om de n\u00e6ste fire \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n \"\"<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Portr\u00e6t af Jens Weise Olesen 1931.<\/em><\/p>\n

Han var godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods fra 1. nov. 1931 \u2013 1. nov. 1936.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Da jeg kom der, var der 580 t\u00f8nder land og 60 t\u00f8nder land skov til g\u00e5rden. Det var en meget god g\u00e5rd med dyb lermuld og store flade marker.<\/p>\n

Det var vist det 3. \u00e5r, jeg var der, der blev solgt 160 t\u00f8nder land fra. Det var jo i tredivernes v\u00e6rste krise\u00e5r.<\/p>\n

De havde p\u00e5draget sig en \u201dstor\u201d l\u00f8s g\u00e6ld p\u00e5 32.000 kr. Det lyder jo ikke at meget i dag, men dengang var det en meget stor sum. Med de meget sm\u00e5 priser p\u00e5 landbrugsprodukter, var det umuligt at betale et s\u00e5 stort bel\u00f8b. Pengeinstitutterne ville ikke l\u00e5ne penge til landbrug. Det var dengang alt for risikabelt. S\u00e5 gjorde de det, som s\u00e5 mange andre landbrug gjorde, nemlig at lave akkord med kreditorerne s\u00e5ledes, at kreditorerne fik 25% af deres tilgodehavende og s\u00e5 give saldokvittering. Der skulle s\u00e5 betales 8.000 kr. Det blev en h\u00e5rd kamp at finde dette bel\u00f8b.<\/p>\n

Det blev skoven, der m\u00e5tte holde for. Der blev skovet meget til gavntr\u00e6 og mange egetr\u00e6er blev f\u00e6ldet til skibst\u00f8mmer. Der var mange krumme egetr\u00e6er, som var velegnet til spanter til mindre skibe. Det var et skibsbyggeri i N\u00f8rre Sundby, som fik egene, som vi k\u00f8rte ind med hestevogne.<\/p>\n

Det var Andreasens mor, der ejede Bj\u00f8rum. Hendes mand d\u00f8de i 1922-23. Det var hendes s\u00f8n, Knud Andreasen, der drev g\u00e5rden for hende. Han var dengang kun 23 \u00e5r. Det kom ikke til at g\u00e5 s\u00e6rlig godt. Han var for ung til s\u00e5 stor en g\u00e5rd.<\/p>\n

Da jeg havde v\u00e6ret der et eller to \u00e5r forpagtede K. Andreasen g\u00e5rden af sin mor, samtidig med at han blev gift.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r var min l\u00f8n 700 kr., ja kun<\/u> 700 for et helt \u00e5r<\/u>. Det er ikke mere end en arbejder tjener p\u00e5 1\u00bd dag i det Herrens \u00e5r 1985. Om vinteren fik de \u201dl\u00f8se\u201d karle kun 1 kr. om dagen + kost og logi.<\/p>\n

Da jeg kom til Bj\u00f8rum den 1. november 1931 sad der 52 t\u00f8nder land roer i jorden. Det s\u00e5 galt ud, for frosten kunne komme n\u00e5r som helst. Det sagde Andreasen den f\u00f8rste aften, jeg var der. Jeg spurgte, hvor mange folk, der var til arbejdet. Han svarede, at det vidste han ikke, men det kunne jeg se i morgen, n\u00e5r jeg kom i stalden for at s\u00e6tte i arbejde. Der skulle helst v\u00e6re 16-18 mand.<\/p>\n

Da jeg s\u00e5 n\u00e6ste morgen kom ned i hestestalden for at s\u00e6tte i arbejde, var der kun 7-8 mand. Da klokken var godt 8 gik jeg til telefonen og ringede til f\u00e6stekontoret i Aalborg om at sende 10 mand til Bj\u00f8rum snarest muligt. De kom s\u00e5 i l\u00f8bet af dagen, s\u00e5 n\u00e6ste dag havde jeg de folk, som jeg skulle bruge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg vil skrive lidt om, hvad et f\u00e6stekontor er.<\/p>\n

Dengang var der ingen unge, som stod i en fagforening og slet ikke p\u00e5 landet. Det var kun de gifte arbejdere, som arbejdede i byerne. S\u00e5 der var ingen arbejdsanvisning for den unge landarbejder, men for dem og ogs\u00e5 for unge piger i huset, var der et kontor, som anviste arbejde og til dette kontor henvendte sig b\u00e5de dem, der s\u00f8gte arbejde og dem, der s\u00f8gte arbejdskraft. Det stod frit for enhver at oprette et s\u00e5dant kontor. Det var rent privat.<\/p>\n

Jeg husker ogs\u00e5 som dreng, at n\u00e5r mor manglede en pige, ringede hun til \u201dWandborgs\u201d F\u00e6stekontor i Hj\u00f8rring, som s\u00e5 skaffede hende en pige.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesen l\u00e6ngst til venstre. Han var godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods fra 1. nov. 1931 \u2013 1. nov. 1936. Billedet er fra sommeren 1934.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Godsets arbejdere<\/strong><\/p>\n

Til mark- og ladearbejde var der om vinteren 12-14 mand. Sommer og h\u00f8st ca. 25 mand. I kostalden en fodermester og to gifte r\u00f8gtere samt fire til fem malkekoner. S\u00e5 var der ogs\u00e5 en gift smed, hvis kone malkede. En gift traktorf\u00f8rer og staldkarl, en \u00e6ldre ugift gartner og en gartnermedhj\u00e6lper. Der var ogs\u00e5 to til tre landv\u00e6senselever, en forkarl eller underforvalter samt mig til sidst.<\/p>\n

I husholdningen var der en husjomfru, som ledede husholdningen. S\u00e5 var der ogs\u00e5 en stuepige og en bryggerspige til det mere grove og som serverede i folkestuen.<\/p>\n

N\u00e6sten hele november m\u00e5ned gik med at tage roer op og k\u00f8re dem sammen i lange \u201dkuler\u201d.<\/p>\n

Der var 8-10 spand heste og en Fordson traktor p\u00e5 jernhjul. Der var fem til seks spand heste, der k\u00f8rte roer sammen. De andre og traktoren efter\u00e5rspl\u00f8jede. Det blev vi nogenlunde f\u00e6rdige med til jul.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den f\u00f8rste vinter jeg var der, var der ikke ret mange folk. Det skyldtes, at al kornet var t\u00e6rsket inden 1. november og solgt til 8\u2013 10 kr. pr. 100 kg. Der skulle penge til, s\u00e5 der var kun kornet at s\u00e6lge. Hvordan Andreasen kunne klare sig igennem til n\u00e6ste \u00e5rs h\u00f8st, forst\u00e5r jeg ikke, men det gik da. Penge var der n\u00e6sten ingen af.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Medarbejdere p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods sommeren 1932. Jens Weise Olesen i spidsbukser og hat l\u00e6ngst til h\u00f8jre. Han var godsforvalter. Billedet er fra sommeren 1932.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Bes\u00e6tningen bestod af 80-100 malkek\u00f8er samt kvier og kalve. Det var en ret god bes\u00e6tning, s\u00e5 der var da indt\u00e6gt b\u00e5de ved salg af m\u00e6lk og af dyr.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg havde udbetaling af l\u00f8n til g\u00e5rdens folk undtagen pigerne. Det var hver l\u00f8rdag aften, men det var ikke n\u00e6r hver uge, at der var penge nok, men s\u00e5 var der altid nogen, som kunne vente med l\u00f8n til den n\u00e6ste l\u00f8rdag, men restancerne steg ikke. Hvad der manglede i den ene uge, var altid til udbetaling i den n\u00e6ste.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"<\/em><\/p>\n

Jens Weise Olesen p\u00e5 Boulevarden i Aalborg juni 1932. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

S\u00e5 var der en l\u00f8rdag aften, jeg skulle m\u00f8de en pige i Aalborg. Jeg havde nogen penge, men for lidt. Jeg gik s\u00e5 op til Andreasen for at f\u00e5 en tier til at supplere dem op med, jeg havde. Jeg har slet ingen, sagde han. Ja, men jeg skal bare have 10 kr., sagde jeg. Jeg har slet ingen, sagde han, men der er en vognmand, som skylder for et l\u00e6s h\u00f8, inde i N\u00f8rresundby. De penge kunne jeg g\u00e5 ind og hente hos vognmanden.<\/p>\n

Det var jeg ikke s\u00e5 meget for, men det var den eneste m\u00e5de, jeg kunne f\u00e5 nogle penge p\u00e5. Jeg troede, at jeg havde lidt penge i min pung, men da jeg kom ned p\u00e5 stationen for at k\u00f8be en billet, opdagede jeg, at min pung var n\u00e6sten tom, der var ikke engang til en billet til 1,20 kr.<\/p>\n

P\u00e5 Hvorupg\u00e5rd station var der en \u00e6ldre gr\u00e5sk\u00e6gget stationsmester. Det var titlen p\u00e5 en stationsforstander p\u00e5 mindre stationer. Ham kendte jeg godt, for jeg kom tit p\u00e5 stationen. Jeg sagde til ham, at jeg gerne ville have en billet til Aalborg, men jeg havde ingen penge, f\u00f8r jeg kom tilbage. Ja, det vil jeg tro, sagde den gamle stationsmester. Det g\u00e5r godt deroppe. I formiddags kom godsejeren og k\u00f8bte billet p\u00e5 kredit, og i aften forvalteren, han havde heller ingen penge, s\u00e5 han skulle ogs\u00e5 have kredit. Ja, det g\u00e5r godt, sagde han.<\/p>\n

Foruden de fire gifte familier var der to til tre elever, men st\u00f8rsteparten af g\u00e5rdens arbejdere var l\u00f8se folk. Mange af dem havde v\u00e6ret der flere gange. De var gode arbejdere, men n\u00e5r vi somme tider skulle bruge 10-12 mand, fordi nogle var rejst, var der tit nogle urolige b\u00f8rster imellem.<\/p>\n

Var der en som havde tendens til ops\u00e6tsighed og ikke viste forn\u00f8den respekt, fyrede jeg ham p\u00e5 stedet. Det h\u00e6ndte ogs\u00e5, at n\u00e5r jeg ringede til f\u00e6stekontoret efter en fire til fem mand, kunne der v\u00e6re et par ballademagere imellem, som fik de andre l\u00f8sarbejdere til at nedl\u00e6gge arbejdet, hvis ikke de fik lagt p\u00e5 dagl\u00f8nnen. Det fik de ikke, s\u00e5 gik hele flokken. Dem der var der i forvejen ville godt blive, men turde for de sidst ankomne \u201db\u00f8rster\u201d ikke, men de m\u00f8dte s\u00e5 op n\u00e6ste dag.<\/p>\n

 <\/p>\n

Kun en gang fik de mig til at l\u00e6gge 1 kr. p\u00e5 dagl\u00f8nnen. Det var om h\u00f8sten. Dengang blev kornet jo h\u00f8stet med selvbindere og sat op i hobe 6-8 neg sammen.<\/p>\n

Det havde regnet i flere dage s\u00e5 hobene var meget v\u00e5de. S\u00e5 kom der et par dage med t\u00f8rvejr. For at f\u00e5 hobene t\u00f8rre s\u00e5 hurtigt som muligt, blev de v\u00e6ltet og l\u00e5 s\u00e5dan at vinden bl\u00e6ste ind i rodenden af neget, men der blev ikke v\u00e6ltet mere, end der kunne k\u00f8res ind p\u00e5 en dag, for hvis det blev regn igen, ville negene blive rigtig v\u00e5de, n\u00e5r de l\u00e5 ned. N\u00e6ste dag var negene t\u00f8rre, og der skulle s\u00e5 k\u00f8res korn ind.<\/p>\n

Da jeg den morgen kom i stalden for at s\u00e6tte de 20-25 mand i arbejde, n\u00e6gtede de l\u00f8se 12-15 mand at g\u00e5 i arbejde, hvis de ikke fik lagt 1 kr. p\u00e5 dagl\u00f8nnen. Den var gruelig gal nu. Kornet var v\u00e6ltet og var t\u00f8rt og radioen meldte regn til natten.<\/p>\n

Andreasen havde tidligere sagt, at jeg aldrig m\u00e5tte lade mig presse til at l\u00e6gge p\u00e5 l\u00f8nnen. Den morgen trodsede jeg forbuddet og lagde p\u00e5 l\u00f8nnen. Jeg sagde s\u00e5 til dem: \u201dI f\u00e5r lagt p\u00e5 dagl\u00f8nnen, men s\u00e5 skal vi k\u00f8re, s\u00e5 l\u00e6nge vi kan se\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 rullede vognen i marken efter korn. Jeg talte ikke med Andreasen, f\u00f8r vi sad og spiste middagsmad. Da sagde jeg til ham, at folkene havde f\u00e5et lagt 1 kr. p\u00e5 dagl\u00f8nnen, ellers gik de ikke i arbejde.<\/p>\n

Det skulle De ikke have gjort, sagde han. Godt, sagde jeg, n\u00e5r jeg s\u00e6tter i arbejde efter middag, siger jeg til folkene, at den h\u00f8jere dagl\u00f8n kun g\u00e6lder for den formiddag, de har <\/u>arbejdet. Nej, det er nok ikke v\u00e6rd at sige det, sagde Andreasen, for vi f\u00e5r jo nok regn. Det fik vi ogs\u00e5 til natten, men da var alt det v\u00e6ltede korn i lade.<\/p>\n

N\u00e6ste dag \u00f8sregnede det. Da jeg om morgenen kom ned i stalden for at \u201ds\u00e6tte\u201d i arbejde, stod der 25-26 mand. S\u00e5 mange var der ikke arbejde til, n\u00e5r der ikke kunne k\u00f8res korn.<\/p>\n

S\u00e5 fyrede jeg 10-12 mand. Det var dem, som n\u00e6gtede at arbejde dagen f\u00f8r. S\u00e5 var det betalt.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
1005975_Easee+Produktdatablad+(DK)<\/a> \"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesen omgivet af stuepigerne og hunden p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Der var en gift traktorf\u00f8rer som hed S\u00f8ren Rasmussen. Jeg kunne nok m\u00e6rke p\u00e5 ham, at han var noget imod mig. Han var 10-12 \u00e5r \u00e6ldre end mig og havde v\u00e6ret p\u00e5 Bj\u00f8rum i mange \u00e5r.<\/p>\n

Hans kone skulle holde v\u00e6relserne i orden, ogs\u00e5 mit, det var hver l\u00f8rdag, s\u00e5 skulle der ogs\u00e5 vaskes gulv. S\u00e5 var der en l\u00f8rdag gulvet ikke blev vasket. Jeg sagde ingen ting, men da det heller ikke blev vasket n\u00e6ste l\u00f8rdag, sagde jeg det til hende. Hun gav mig et n\u00e6svist svar. Hun var nemlig en rigtig fr\u00e6k k\u00e6lling, som jeg ikke ville nedlade mig til at sk\u00e6ndes med. L\u00f8rdag aften da hendes mand, traktorf\u00f8reren, kom efter ugel\u00f8nnen, udbetalte jeg ikke hendes ugel\u00f8n til ham. Han blev gal og gik igen, men s\u00f8ndag formiddag kom konen og vaskede mit gulv, og hun fik sine penge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der skete ellers ikke de store ting. Dagene gik stille og roligt, men hver uge gl\u00e6dede jeg mig til s\u00f8ndag. Jeg rejste med toget til Hj\u00f8rring l\u00f8rdag aften. Der hentede far mig p\u00e5 stationen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Forn\u00f8jelser var der da ogs\u00e5 tid til. Der var et privatejet mejeri i Hvorupgaard. Der kom jeg tit. Der var en ung mejerist, som jeg kendte, og mejeriejeren havde to k\u00f8nne d\u00f8tre. Den ene var forlovet, den anden var kun 15-16 \u00e5r. Om vinteren fik jeg altid kaffe. N\u00e5r jeg kom om sommeren r\u00f8dgr\u00f8d eller anden gr\u00f8d med fl\u00f8de. Det var ogs\u00e5 der jeg l\u00e6rte at sm\u00f8re sennep p\u00e5 ost, n\u00e5r den var for mild.<\/p>\n

Jeg kom ogs\u00e5 meget sammen med min kollega forvalteren p\u00e5 Hvoruptorp. Vi m\u00f8dtes tit i Aalborg en l\u00f8rdag aften og fik et par bajere. N\u00e5r vil ikke havde ret mange penge, gik vi p\u00e5 en eller anden \u201dB\u00e6ver\u201d for der kostede en \u00f8l bare 40 eller 50 \u00f8re. Havde vi 10 kr. eller derover gik vi i \u201dKilden\u201d. Det er der hvor det \u201dHvide Hus\u201d er nu p\u00e5 Hobrovej. Dengang var det en stor danserestaurant, den bedste og vist fineste i byen. Der var et stort danseorkester med den dengang meget kendte kapelmester Kaj Julian. Det var ikke s\u00e5 tit vi kom der, for en bajer kostede 75 \u00f8re. Det var jo vild luksus for os dengang.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 var der ogs\u00e5 VU-ballerne p\u00e5 Sulsted Kro. Det var altid festligt. Der kom mange, jeg kendte. Jeg var ogs\u00e5 tit inviteret til en stor g\u00e5rd ved Sulsted, den hedder Ny Vraa. Der var en s\u00f8n, som var forvalter derhjemme, og s\u00e5 var der to d\u00f8tre, et par flinke, men lidt for buttede piger efter min smag.<\/p>\n

S\u00e5 var der ogs\u00e5 de \u00e5rlige klapjagter med ca. 20 j\u00e6gere. Deltagerne var n\u00e6sten alle fra de store g\u00e5rde i det sydlige Vendsyssel og fra Himmerland.<\/p>\n

Der startedes med en god frokost, men ikke for mange drammer. De skulle jo ikke gerne skyde hinanden.<\/p>\n

Efter jagten samledes j\u00e6gerne i den store spisestue til en fin middag. Alle kl\u00e6dte om til smoking, ogs\u00e5 jeg.<\/p>\n

Efter middagen blev der spillet kort. Der var s\u00e5 tre, som ville spille Mousel. Der var en fabrikant Duus fra Nr. Sundby og tre godsejere, nemlig Chr. Jensen, Hvoruptorp, Hjorth fra Randrup og Westenholtz fra Refn\u00e6s. De spurgte mig, om jeg ville v\u00e6re fjerde mand til en Mousel.<\/p>\n

Det ville jeg nok, det havde jeg jo spillet f\u00f8r. Vi spillede s\u00e5 Mousel, drak \u00f8l og r\u00f8g store cigarer. Det gik godt. Efter at jeg tabte ca. 20 kr., vendte lykken sig til mig. Jeg vandt. Vi sad oppe p\u00e5 1. sal og spillede, og da aftenen var forbi, og jeg gik ned af trappen, f\u00f8lte jeg mig n\u00e6sten som verdens rigeste mand. Jeg havde nemlig vundet over 100 kr. Det var et k\u00e6mpe bel\u00f8b dengang, da min \u00e5rsl\u00f8n var 800 kr.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg gik og havde det godt p\u00e5 Bj\u00f8rum. Skulle ikke arbejde med hverken heste eller redskaber. Gik altid med min stok i arbejdstiden, skulle s\u00e6tte folkene i arbejde og tilrettel\u00e6gge dagens arbejde. Da jeg var kommet noget ind i det femte \u00e5r, var jeg fast besluttet p\u00e5 at rejse derfra til 1. november 1936.<\/p>\n

Det f\u00f8rte ikke til noget at blive g\u00e5ende der. Jeg kunne t\u00e6nke at f\u00e5 noget for mig selv. Godt nok var det d\u00e5rlige tider, men dog bedre end i \u00e5rene 1930-35. G\u00e5rdene var billige, og der var mange til salg.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesen \u00f8verst p\u00e5 ryggen af en ansat. Stuehuset p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods ses i baggrunden. Jens Weise Olesen var godsforvalter her fra 1. nov. 1931 \u2013 1. nov. 1936<\/em>. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

N\u00e5r jeg i dag ser tilbage p\u00e5 de fem \u00e5r, synes jeg, at de m\u00e5ske kunne v\u00e6re brugt til noget bedre, nogle af dem m\u00e5ske. Dengang var alle gr\u00e6nser \u00e5bne, man kunne rejse, hvor man ville, men der skulle penge til, og dem var der ikke ret mange af.<\/p>\n

Nej, nu skulle det v\u00e6re slut med at arbejde for andre.<\/p>\n

Jeg ville v\u00e6re selvst\u00e6ndig og med denne beslutning rejste jeg fra Bj\u00f8rum den 1. november 1936.<\/u><\/p>\n

 <\/p>\n

Igen hjemme p\u00e5 Holtegaard<\/strong><\/p>\n

Nu er den epoke af mit liv forbi, og nu starter jeg igen, der hvor jeg begyndte for 32 \u00e5r siden.<\/p>\n

Det forekom mig underligt, at nu skulle jeg til at arbejde her igen i en alder af 32 \u00e5r. Jeg syntes, at det var at begynde forfra igen, og at jeg ikke var kommet et eneste skridt videre i tilv\u00e6relsen. Jeg lovede mig selv, at det ikke skulle blive af l\u00e6ngere varighed. Jeg ville i gang med noget selv.<\/p>\n

Jeg ville ikke g\u00e5 hjemme og harve, pl\u00f8je, l\u00e6sse m\u00f8g, hakke roer, et arbejde som enhver karl p\u00e5 18-20 \u00e5r kunne udf\u00f8re.<\/p>\n

Nu var jeg s\u00e5 hjemme igen. Arbejdet skulle udf\u00f8res, og det blev gjort sammen med Martin og en fodermester.<\/p>\n

Harry var \u00e5ret f\u00f8r blevet gift med Ester D\u00f8rup fra T\u00e5rs, hvor hendes far var f\u00f8rstel\u00e6rer. Far havde k\u00f8bt en g\u00e5rd til dem i Skibsby lige uden for Hj\u00f8rring.<\/p>\n

Vinteren gik og for\u00e5ret kom. Jeg s\u00e5 hver dag efter i avisen om der var en g\u00e5rd til salg. Det var der tit, men ikke nogen jeg kunne lide. Far og jeg k\u00f8rte ogs\u00e5 ud og s\u00e5 p\u00e5 forskellige g\u00e5rde, men der var ikke rigtig nogen, som passede til mig eller til pengene.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
<\/td>\n<\/tr>\n
Vester Mellerup. Jens Weise Olesen ejede g\u00e5rden fra 24. jun. 1937 \u2013 jan. 1944. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 en dag s\u00e5 jeg, at ejendomsm\u00e6gler Tang fra Br\u00f8nderslev averterede om en g\u00e5rd p\u00e5 164 t\u00f8nder land ved Jerslev. Jeg ringede til ham og fik at vide, at det var V. Mellerup. Den skulle s\u00e6lges for ejeren, en \u00e6ldre mand Anton S\u00f8rensen, der var ved at k\u00f8re fast. Der blev forlangt 125.000 kr.<\/p>\n

Far og jeg k\u00f8rte derned for at se n\u00e6rmere p\u00e5 g\u00e5rden. Vi syntes begge to godt om den. Jorden var af lettere kvalitet, men ikke d\u00e5rlig jord, og der var nogle gode gr\u00e6sningsenge, som altid kunne give gr\u00e6s, ogs\u00e5 i t\u00f8rre somre.<\/p>\n

S\u00e5 var der 34-35 brogede malkek\u00f8er og lige s\u00e5 mange ungkreaturer. Af heste var der tre spand ikke s\u00e6rlig gode heste. Maskiner til g\u00e5rdens drift var der ogs\u00e5, men flere var i d\u00e5rlig stand, s\u00e5 jeg m\u00e5tte skifte rads\u00e5maskine og t\u00e6rskemaskine ud efter at jeg havde k\u00f8bt g\u00e5rden.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der blev ingen handel ud af det den dag, vi var der.<\/p>\n

Et par dage efter ringede m\u00e6gleren og sagde, at vi hellere m\u00e5tte tale med Br\u00f8nderslev Sparekasse, da den havde en stor prioritet i g\u00e5rden.<\/p>\n

M\u00e6gleren fik s\u00e5 en aftale med sparekassen, at vi skulle komme til Br\u00f8nderslev, for sparekassen kunne s\u00e6lge g\u00e5rden til os.<\/p>\n

Far og jeg k\u00f8rte s\u00e5 til Br\u00f8nderslev en dag efter aftale med sparekassedirekt\u00f8ren. Det endte s\u00e5 med, at vi k\u00f8bte V. Mellerup for 105.000 kr. og udbetalte 15.000 kr. Overtagelsen skete nogle dage efter.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg flyttede derhen Skt. Hansdag den 24. juni 1937.<\/p>\n

Indbo havde jeg jo ikke s\u00e5 meget af, men jeg tror nok, at jeg k\u00f8bte noget af s\u00e6lgeren. Han var en \u00e6ldre enkemand. Han havde en \u00e6ldre husbestyrerinde, som jeg beholdt til 1. november. Fodermester og karle blev der ogs\u00e5. Jeg var meget glad den sommerdag, jeg flyttede ind. Jeg f\u00f8lte mig meget lykkelig over, at nu havde jeg noget, der var mit eget.<\/p>\n

Folkeholdet bestod af en forkarl, en yngre karl, en fast dagplejer p\u00e5 ca. 40-45 \u00e5r, en gift fodermester, en husbestyrerinde og en ung pige.<\/p>\n

De tre f\u00f8rste \u00e5r havde jeg en meget god \u00f8konomi. Jeg avlede godt med en sommer, hvor sol og regn kom i passende m\u00e6ngder. Derimod havde jeg en ringere eller d\u00e5rligere avl i de tre t\u00f8rre somre 1940-41 og 42.<\/p>\n

Vintrene i de tre \u00e5r var de koldeste, vi havde haft i dette \u00e5rhundrede. En s\u00f8ndag i januar 1941 fr\u00f8s der 32 grader.<\/p>\n

Denne h\u00e5rde frost skabte mange besv\u00e6rligheder. Vi d\u00f8jede med vand. Vandbeholderen i laden fr\u00f8s, og vandet i r\u00f8rene i jorden fr\u00f8s. K\u00e5lroerne, som vi k\u00f8rte hjem til k\u00f8erne, var frosne og h\u00e5rde som sten. I kostalden kunne der ikke blive s\u00e5 meget varme, at roerne kunne opt\u00f8s. Det gik ud over k\u00f8ernes m\u00e6lkeydelse.<\/p>\n

Der var um\u00e5delige m\u00e6ngder af sne i de \u00e5r.\u00a0 Jeg havde tre karle. Det var ikke l\u00e6nge imellem, at jeg blev \u201db\u00f8jet\u201d (tilsagt) af den kommunale snefoged at m\u00f8de med tre mand til snekastning. Dengang var det ikke et offentligt anliggende at holde vejene farbare. Det var en pligt, som var p\u00e5lagt de st\u00f8rre og mindre g\u00e5rde, at holde vejene fri for sne uden nogen betaling.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Vester Mellerup ca. 1941.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Da jeg kom til V. Mellerup havde jeg ikke andet transportmiddel end en gammel cykel, men det \u00e6ndrede sig til det bedre.<\/p>\n

I vinteren 1938 k\u00f8bte jeg en Ford \u00e5rgang 1927 for 500 kr. Den var i god stand, og den k\u00f8rte godt. Den var jeg meget glad for. Nu kunne jeg let k\u00f8re en tur hjem til Holtegaard, n\u00e5r jeg en aften fik lyst dertil.<\/p>\n

Om sommeren tog jeg mange ture til L\u00f8kken sammen med s\u00f8nnerne Carl og Knud fra Mynderupg\u00e5rd. Dem kom jeg meget sammen med. Liggeledes kom jeg meget sammen med Holst-Hansen fra Kl\u00e6strup og flere andre.<\/p>\n

For\u00e5rsstorme<\/strong><\/p>\n

I for\u00e5ret 1938 var hele landet plaget af voldsomme for\u00e5rsstorme, efter at kornet var s\u00e5et og spiret op af jorden. Det var ikke lige slemt over alt. De sv\u00e6re lerjorde kunne holde, men p\u00e5 lettere jorde blev der anrettet megen skade. Efter et par dages storm lignede marken en \u00f8rken. Flere centimeter af muldlaget var bl\u00e6st bort, s\u00e5 r\u00f8dderne stod bare p\u00e5 de spirende k\u00e6rner, som i l\u00f8bet af kort tid visnede. S\u00e5 var der ikke andet at g\u00f8re end af s\u00e5 marken om. Det kostede en ny uds\u00e6d, og megen g\u00f8dning var ogs\u00e5 bl\u00e6st v\u00e6k. Jeg m\u00e5tte s\u00e5 40-50 t\u00f8nder land om. Et enkelt stykke n\u00e5ede jeg at s\u00e5 tre gange.<\/p>\n

De marker som blev s\u00e5et om, gav alt for lidt korn, fordi den sidste s\u00e5ning blev s\u00e5et for sent. Der blev godt nok et m\u00e6gtigt udbytte af str\u00e5, men kernerne blev der alt for lidt af.<\/p>\n

Da stormene var forbi, blev vejret meget gunstigt med regn og varme, og det blev en meget stor h\u00f8st p\u00e5 de marker, som kunne holde til det h\u00e5rde vejr, uden at der opstod sandflugt. Det var en meget h\u00e5rd \u00f8konomisk lussing for mange landm\u00e6nd. V\u00e6rst var det for g\u00e5rdene i Vest- og Midtjylland, hvor jordene mange steder er meget let sandmuld.<\/p>\n

Der blev foretaget en landsindsamling til de stormlidte landbrug. Der kom mange penge ind, men der kunne slet ikke blive tale om fuld erstatning, men lidt blev der da. Jeg fik ca. 3.000 kr. Det lyder ikke at ret meget, men det var et anseligt bel\u00f8b dengang, men det d\u00e6kkede ikke n\u00e6r den skade, som for\u00e5rsstormene havde forvoldt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Far d\u00f8r<\/strong><\/p>\n

Det var en vinteraften den 13. januar 1939. Jeg sad eller m\u00e5ske l\u00e5 og hyggede mig, da telefonen ringede. Det var min bror, Martin, han ville lade mig vide, at far var d\u00f8d for nogle minutter siden (ved 21-tiden). Far havde f\u00f8lt sig utilpas om eftermiddagen og var g\u00e5et i seng. Han ville ikke have l\u00e6ge, for han ville snart op igen, men han kom ikke op mere og blev heller ikke mere syg.<\/p>\n

Det var helt uventet for mor og Martin, at far d\u00f8de i l\u00f8bet af aftenen.<\/p>\n

Mor og Martin ville gerne, at jeg kom hjem samme aften, men jeg kunne ikke k\u00f8re fra g\u00e5rden i bilen p\u00e5 grund af sne. Jeg ringede s\u00e5 til taxa i Jerslev. Jeg gik ud til Flyvbjergvej, der hvor jeg skulle \u201dsamles op\u201d.<\/p>\n

Det var ikke noget hyggeligt bes\u00f8g hjemme den aften, n\u00e5r far l\u00e5 d\u00f8d i sovev\u00e6relset. Det tog h\u00e5rdt p\u00e5 mor. Det var jo anden gang, hun mistede sin mand. Jeg blev s\u00e5 hjemme om natten. N\u00e6ste dag om eftermiddagen tog jeg tilbage til V. Mellerup.<\/p>\n

Far blev begravet den 18. januar. Vores naboer og venner deltog, samt mange fra fars familie og nogle af mors familie fra Egense. Mors bror Laurits kom ikke. Han var syg og d\u00f8de to m\u00e5neder senere. De familiemedlemmer som deltog i begravelsen, havde vi til middag om aftenen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Martin overtog Holtegaard. Fars d\u00f8d gav s\u00e5 anledning til et ejerskifte af Holtegaard. Martin var dengang forlovet med Anna, s\u00e5 det var jo naturligt, de overtog g\u00e5rden. Det gjorde de vistnok i efter\u00e5ret 1939. Mor fik en lejlighed i Toftegade i Hj\u00f8rring og flyttede derop, da Martin og Anna blev gift.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg m\u00f8dte mor (Herdis Toftegaard Pedersen)<\/strong><\/p>\n

Bedstemor (Hanna Toftegaard Pedersen) havde en bror, som hed Ole, onkel Ole, kaldte mor ham. Jeg kendte ham ogs\u00e5 meget godt. Han var ugift, boede i Hj\u00f8rring. Han kom tit ud til os i Holtegaard.<\/p>\n

Min far og han var f\u00e6tre. Det vil sige, at Herdis\u2019 morfar Anton og min farfar Martin var br\u00f8dre. Da han d\u00f8de i juni 1940, tog jeg med til hans begravelse, som foregik fra krematoriet i Aalborg. Dengang var der ingen krematorium i Hj\u00f8rring. Mor og hendes for\u00e6ldre kom der ogs\u00e5. Jeg talte med dem ved kaffebordet efter begravelsen. Derefter k\u00f8rte jeg hjem igen.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Til venstre Herdis Toftegaard Pedersen da hun gik p\u00e5 sy-skole hos Fonnesbech i K\u00f8benhavn. Til h\u00f8jre Herdis i Blegkilde i Aalborg sep. 1939. Herdis havde selvst\u00e6ndig systue for det bedre borgerskab i Aalborg indtil hun blev gift med Jens Weise Olesen <\/em><\/p>\n

26. okt. 1940.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 en aften i juli var jeg i Hedelund i Br\u00f8nderslev sammen med to, som jeg en gang imellem gik p\u00e5 jagt sammen med. Der traf jeg igen mor. Vi dansede et par danse. Hun var inviteret af en anden ung mand. Vi aftalte, at jeg skulle komme hjem til hendes for\u00e6ldre og drikke kaffe n\u00e6ste aften.<\/p>\n

Det gjorde jeg og inviterede hende til at bes\u00f8ge mig p\u00e5 V. Mellerup, n\u00e5r hun kom hjem igen. Mor boede dengang i Aalborg, hvor hun havde en systue.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Mor havde en lejlighed p\u00e5 Bispensgade i Aalborg. Der bes\u00f8gte jeg hende flere gange fra l\u00f8rdag aften til s\u00f8ndag aften. Jeg skulle s\u00e5 have noget barbergrej med, s\u00e5 jeg k\u00f8bte en barbermaskine af bakelit i et bakelitetui. Den har jeg endnu og har barberet mig med den i over 45 \u00e5r og har ogs\u00e5 i dag barberet mig med den. Den skal nok vare mig ud.<\/p>\n

Mor (Herdis) og jeg giftede os den 26. oktober 1940 i Br\u00f8nderslev Kirke.<\/p>\n

Det var det man kaldte formiddagsbryllup. Det var kl. 12.<\/p>\n

Det var kun den n\u00e6rmeste familie, der var med. Min mor, Harry og Ester, Martin og Anna, mors for\u00e6ldre og hendes s\u00f8skende med \u00e6gtef\u00e6ller.<\/p>\n

Efter vielsen spiste vi frokost p\u00e5 Hotel Ph\u00f8nix, som mors far havde bestilt.<\/p>\n

Derefter k\u00f8rte vi hjem til V. Mellerup i taxa. Alle private biler stod opklodset. Det var jo under krigen.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Til venstre Herdis Toftegaard Pedersen i 1939. Til h\u00f8jre Herdis med sin moder Hanna Toftegaard Pedersen.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

For at f\u00e5 noget med, som jeg har glemt, g\u00e5r jeg tilbage til vintern 1940. Det var den f\u00f8rste af de tre efter hinanden kolde vintre med en utrolig masse sne og frost. For\u00e5ret 1940 kom da til nogenlunde normal tid. Den 9. april skulle vi begynde at s\u00e5 korn.<\/p>\n

Tyskerne kommer<\/strong><\/p>\n

Tidligt p\u00e5 formiddagen, ved 7-8-tiden, den 9. april 1940 kunne vi h\u00f8re en m\u00e6rkelig summen eller duven langt borte mod \u00f8st.<\/p>\n

Det var en stille dag med gr\u00e5vejr. Karlene og jeg stod og kikkede mod \u00f8st. Pludselig kunne vi skimte noget, der lignede en lang smal sky. Det var tyske milit\u00e6rmaskiner i hundredevis p\u00e5 vej til Norge, blev vi senere klar over. Jeg \u00e5bnede for radioen.<\/p>\n

Der h\u00f8rte jeg s\u00e5 om, at landet var besat af den tyske v\u00e6rnemagt. Der havde v\u00e6ret mindre kampe i S\u00f8nderjylland. Der faldt der vist 14 danske soldater. K\u00f8benhavn og flere st\u00f8rre byer var besat lige som Aalborg Lufthavn. Senere p\u00e5 dagen kom der flere gange enkelte maskiner lige over os. De var vel p\u00e5 rekognoscering over landsdelen her.<\/p>\n

Om eftermiddagen k\u00f8rte jeg til Br\u00f8nderslev. Da var der allerede en milit\u00e6rforl\u00e6gning ude p\u00e5 Markedspladsen. P\u00e5 hovedvejen var der lange milit\u00e6rkolonner af biler p\u00e5 vej nordp\u00e5. Det var en underlig forstemmende dag. Det var ikke til at forst\u00e5, at vi var blevet besat.<\/p>\n

 <\/p>\n

Et par dage efter k\u00f8rte jeg til H\u00f8rring for at bes\u00f8ge min mor. Hun var jo \u00e5ret f\u00f8r flyttet til Hj\u00f8rring, efter at Martin havde f\u00e5et g\u00e5rden. Det blev min sidste tur i min gamle Ford. Et par dage efter blev al privatk\u00f8rsel forbudt. Fra nu af var der jo ikke mere benzin her til landet. S\u00e5 nu fik jeg brug for min gamle cykel igen.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/p>\n

Jens Weise Olesen i spidsbukser og svigerfar Martin Pedersen. Vester Mellerup ca. 1941.<\/em><\/td>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

 <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Krigen var jo allerede begyndt \u00e5ret f\u00f8r. Tyskerne angreb Polen den 1. september 1939. Et par dage efter erkl\u00e6rede Frankrig og England Tyskland krig. Den fik en meget langsom start. De tyske h\u00e6re stod ved Vest volden langs gr\u00e6nsen til Frankrig. Engl\u00e6nderne og franskm\u00e6ndene bemandede Maginotlinjen, som Frankrig havde opf\u00f8rt i mellemkrigs\u00e5rene, som forsvar mod Tyskland. Den n\u00e5ede fra den schweiziske gr\u00e6nse og helt op til Luxembourg.<\/p>\n

Der stod h\u00e6rene opmarcheret over for hinanden. Kampe var der ikke noget af f\u00f8r den 10. maj 1940. Da gik det ogs\u00e5 l\u00f8s. Tyskerne angreb gennem Holland og Belgien. Der var der nemlig ingen forsvarslinje. I l\u00f8bet af f\u00e5 dage kapitulerede begge disse lande. S\u00e5 v\u00e6ltede de tyske panserkolonner ind i Frankrig. I juni n\u00e5ede de Paris, og Frankrig kapitulerede ogs\u00e5.<\/p>\n

Det var en lynkrig. Alt skete s\u00e5 hurtigt. Det var meget sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i radio og aviser om, hvad der skete.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da krigen udbr\u00f8d, blev Sikringsstyrken indkaldt. Jeg m\u00e5tte af med min forkarl. Han blev ogs\u00e5 indkaldt. For f\u00f8rste gang blev al privat bilk\u00f8rsel forbudt, men vist kun ca. en m\u00e5ned. S\u00e5 blev benzinen rationeret. Vi fik benzinkort. Jeg tror ikke, det var mere end 30-35 liter om m\u00e5neden. Jeg strakte min benzin ved at komme omkring 30-35% petroleum i benzinen. Det kunne den gamle Ford nok konsumere.<\/p>\n

S\u00e5dan gik det med bilk\u00f8rsel indtil et par dage efter den 9. april. S\u00e5 var det helt forbi. F\u00f8rst i slutningen af sommeren 1945 kom vil til at k\u00f8re igen. Da havde jeg for l\u00e6ngst solgt den gamle Ford til ophugning, s\u00e5 nu m\u00e5tte jeg have en anden bil. Det blev en engelsk bil Standard, og s\u00e5 fik mor k\u00f8rekort.<\/p>\n

Nu er jeg kommet for langt frem i tiden. Dette med den anden bil og mors k\u00f8rekort skete medens vi boede p\u00e5 V. Mellerup. Dertil vender jeg nu tilbage.<\/p>\n

Sommeren 1940 var lige s\u00e5 lang, varm og t\u00f8r, som vinteren var lang og meget<\/u> kold.<\/p>\n

Det blev en halvd\u00e5rlig h\u00f8st efter den t\u00f8rre sommer. Der kom n\u00e6sten ingen regn hele den sommer.<\/p>\n

1941<\/strong><\/p>\n

Der skete en stor begivenhed den sommer. Det var den 1. juli, da blev Hanne f\u00f8dt. Ca. 14 dage f\u00f8r var mor kommet p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus. Jeg husker ikke hvorfor, men nogle dage eller m\u00e5ske en uge f\u00f8r var mor faldet over et eller anden udenfor g\u00e5rden, men det var ikke af den grund, at mor kom p\u00e5 sygehuset, men m\u00e5ske var det \u00e5rsagen til at Hanne blev f\u00f8dt for tidligt. Hun vejede kun 14-1500 gram.<\/p>\n

Sygehuset ringede til mig om aftenen, at mor havde f\u00f8dt en lille pige. Det kunne jeg ikke forst\u00e5, for hun skulle ikke v\u00e6re f\u00f8dt f\u00f8r hen i august.<\/p>\n

Jeg cyklede s\u00e5 til Br\u00f8nderslev og s\u00e5 til mor. Hanne var anbragt i en kuv\u00f8se. Jeg s\u00e5 et glimt af hende. Hvor var hun lille.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n \"\"<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Til venstre Hanne og Ole, Vester Mellerup 1943. Til h\u00f8jre Hanne og Ole, Gammel Stadegaard 24. august 1944.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Min mor bes\u00f8gte os efter, at mor og Hanne kom hjem fra sygehuset. For resten blev Hanne d\u00f8bt, den dag hun blev f\u00f8dt. L\u00e6gen var jo ikke sikker p\u00e5, om hun kunne leve.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 den eneste gang, at min mor s\u00e5 Hanne. Sidst i august, blev min mor syg. Hun blev indlagt p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus. Den sidste dag hun levede, var jeg hos hende om eftermiddagen. Da jeg k\u00f8rte hjem om aftenen, kom min bror Harry og blev hos hende om natten. Om morgenen ringede en sygeplejerske til mig og sagde, at mor lige var d\u00f8d. Mor d\u00f8de efter en brokoperation. Det var den 5. september 1941. Mor var fyldt 75 \u00e5r den 4. juli.<\/p>\n

Sommeren 1941 var lige s\u00e5 t\u00f8r og varm som \u00e5ret f\u00f8r, s\u00e5 det blev ogs\u00e5 en lille h\u00f8st denne sommer. Hele avlen kunne v\u00e6re i laden. Det var ikke som h\u00f8sten i 1938 og 1939, da havde jeg flere store kornstakke st\u00e5ende og laden var fuld.<\/p>\n

I disse krigs\u00e5r var der ikke meget med forlystelser. Bilen var klodset op, der var kun tog og meget lidt med rutebiler. N\u00e5r jeg skulle nogen steder, var det p\u00e5 min gamle cykel, og mor havde jo ogs\u00e5 sin cykel. Alligevel cyklede vi mange gange til Holtegaard. N\u00e5r vi bes\u00f8gte min bror Harry, var vi med rutebil til Hj\u00f8rring og derfra med rutebil til Mygdal, hvor han havde en g\u00e5rd.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>1942<\/strong><\/p>\n

\u00c5ret 1942 adskiller sig ikke fra \u00e5ret f\u00f8r. Det var den samme varme og meget t\u00f8rre sommer.<\/p>\n

Det jeg husker mest fra det \u00e5r, var starten af et kartoffelkogeri, som jeg var med til. Det var et transportabelt kogeri, som k\u00f8rte til de g\u00e5rde, som var andelshavere og kogte kartofler til svinefoder. Det var et supplement til foder \u2013 kornet, det var der nemlig ikke for meget af, for en stor del af h\u00f8sten skulle afleveres til staten if\u00f8lge en kornlov, som tr\u00e5dte i kraft lige efter krigens udbrud, da kunne der nemlig ikke indf\u00f8res korn udefra.<\/p>\n

Jeg skulle aflevere ca. 300 t\u00f8nder til en fast og meget lav pris, ca. 25 kr. pr. t\u00f8nde. Det korn, man kunne undv\u00e6re udover det tvangsafleverede korn, kunne koste 70-80 kr. pr. t\u00f8nde, derfor kom kartoffelkogeriet i gang.<\/p>\n

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen. Foruden mig var Nielsen, Hellumlund; S\u00f8ndergaard, Filholm; Laurits Jensen, \u00d8. Hebbelstrup og Rottb\u00f8ll, B\u00f8rglum Kloster.<\/p>\n

Staten forlangte, at al rug og hvede skulle afleveres, og hvad der manglede af br\u00f8dkorn, skulle der leveres foderkorn. Derfor m\u00e5tte jeg aflevere al min rug og resten af de ca. 300 t\u00f8nder (1 t\u00f8nde = 100 kg) leverede jeg i byg eller havre.<\/p>\n

Kartoffelkogerbestyrelsen var en hyggelig bestyrelse. Vi holdt tit bestyrelsesm\u00f8de p\u00e5 Hotel Br\u00f8nderslev. Det meste af bygningen st\u00e5r der endnu. Det er bygningen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Bredgade og Jernbanegade. Det er der hvor Buus er nu og radioforretningen. Ved den nedrevne del af hotellet stod der for nylig en benzintank, nu er der en t\u00f8jforretning.<\/p>\n

Disse bestyrelsesm\u00f8der endte altid med en god frokost. Vi kom i reglen cyklende, og Rottb\u00f8ll var den, der havde l\u00e6ngst at cykle.<\/p>\n

 <\/p>\n

Rottb\u00f8ll havde en s\u00f8n, som var kaptajn og aktiv modtandsmand under den tyske bes\u00e6ttelse. S\u00f8nnen blev skudt\/myrdet af dansk politi den 26. september 1942 p\u00e5 \u00d8sterbro i K\u00f8benhavn. Siden mordet p\u00e5 ham har vingerne p\u00e5 m\u00f8llen ved B\u00f8rglum Kloster st\u00e5et i korsstilling til \u00e6re for den afd\u00f8de s\u00f8n.<\/p>\n

Krigen m\u00e6rkede vi ikke meget til. Vi s\u00e5 selvf\u00f8lgelig mange tyske soldater, som boede i barakker her i byen. Sabotage kom f\u00f8rst senere.<\/p>\n

Derimod s\u00e5 vi sommetider luftkampe ved lufthavnen ved Nr. Sundby. Der var der tit megen skyderi.<\/p>\n

Det skete et par gange, at Andreasen, Bj\u00f8rum og en ven han havde kom og boede hos os om natten. De var bange for at v\u00e6re p\u00e5 Bj\u00f8rum, n\u00e5r der var luftangreb af engelske bombemaskiner. Der var jo ikke s\u00e5 langt fra lufthavnen og til Bj\u00f8rum.<\/p>\n

Danmarks National Socialistiske Arbejderparti <\/strong><\/p>\n

Da Hitler i 1933 kom til magten i Tyskland, gik det hurtigt fremad dernede. Det kunne jo ogs\u00e5 kun g\u00e5 den ene vej. Weimar Republikken og dens socialister k\u00f8rte landet fuldst\u00e6ndig ned efter 1. Verdenskrig. Alt gik n\u00e6sten helt i st\u00e5. Pengene var ingenting v\u00e6rd. Der var ingen produktion. Selv 15 \u00e5r efter krigen var der 5 millioner arbejdsl\u00f8se. Det var resultatet af socialisternes h\u00e6rgen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da Hitler kom til magten, kom hjulene i gang igen. De arbejdsl\u00f8se kom i arbejde, der blev produceret, og der var fremgang overalt.<\/p>\n

Den politik der blev f\u00f8rt dernede havde ogs\u00e5 m\u00f8rke sider.<\/p>\n

J\u00f8deforf\u00f8lgelsen og koncentrationslejre var en sk\u00e6ndsel for Tyskland, men det kendte vi ikke til i fuldt omfang f\u00f8r efter krigen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den store fremgang, der uomtvisteligt fandt sted dernede efter Hitlers magtovertagelse, begejstrede mange her i landet, og der blev dannet et nyt parti som hed: Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti forkortet D.N.S.A.P.<\/p>\n

Lederen af dette parti hed Frits Clausen. Han var dansk l\u00e6ge i Bovrup i S\u00f8nderjylland.<\/p>\n

 <\/p>\n

Som s\u00e5 mange andre meldte jeg mig ogs\u00e5 ind i partiet, vistnok i 1938. Der holdtes mange og store m\u00f8der mange steder her i Vendsyssel. S\u00e6rlig var \u00d8stvendsyssel st\u00e6rkt repr\u00e6senteret. Den \u00f8verste i partiet her i amtet var en dyrl\u00e6ge i Agersted. Han hed Hofmann Madsen.<\/p>\n

Partiet havde dengang seks til syv folketingsmedlemmer.<\/p>\n

Efter den 9. april 1940 var der ingen tilgang til partiet. Det var jo heller ikke s\u00e5 godt, at de tyske Nazister invaderede landet.<\/p>\n

 <\/p>\n

I efter\u00e5ret 1942 skete der noget. Det var den 15. oktober, da fik mor og jeg en s\u00f8n, en dejlig stor kleppert. Han fik navnet Ole, opkaldt efter min far. Han voksede sig stor og st\u00e6rk. Det varede ikke s\u00e5 l\u00e6nge, inden han vejede lige s\u00e5 meget som Hanne. Ole blev f\u00f8dt hjemme p\u00e5 V. Mellerup.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"<\/em><\/p>\n

Avisudklip i anledning af at det var 25 \u00e5r siden, at der i 1942 blev gjort et stort bronzealderfund p\u00e5 en af markerne p\u00e5 Vester Mellerup.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Det var en dag i sommeren 1942. Mor og jeg sad i stuen og h\u00f8rte p\u00e5 middagsnyhederne i radioen. Vi blev begge meget forbavset, da mit navn blev n\u00e6vnt.<\/p>\n

Der blev sagt, at en fodermester, ansat hos mig, havde fundet flere hundrede s\u00f8lv- og bronzesmykker p\u00e5 V. Mellerups mark, og at fundet var blevet indleveret til Hj\u00f8rring Museum.<\/p>\n

Det forstod mor og jeg slet ikke, for fodermesteren havde intet sagt om fundet til mig. Lige efter radioavisen var der flere, der ringede for at h\u00f8re om det omtalte fund. Jeg kunne jo kun sige, at jeg ikke kendte noget til det.<\/p>\n

Jeg kunne godt huske, at fodermesteren nogle dage i forvejen havde bedt om fri en eftermiddag, da han skulle til Hj\u00f8rring.<\/p>\n

Jeg gik s\u00e5 ud til fodermesteren for at f\u00e5 en forklaring. Han fortalte s\u00e5, hvor han havde fundet det, og grunden til at han ikke fortalte mig om fundet var den, at han s\u00e5 var bange for, at jeg ville have det, og at han s\u00e5 ikke fik noget ud af det. Hvor meget han fik, husker jeg ikke. Jeg husker ikke, om vi fik disse gamle ting at se p\u00e5 Hj\u00f8rring Museum. Flere \u00e5r efter s\u00e5 vi tingene p\u00e5 Nationalmuseet i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Gunnar Toftegaard Pedersen og hustru Ellen foran k\u00f8bmandsbutikken i Hvilsh\u00f8j. Gunnar var bror til Herdis Weise Olesen og han d\u00f8de i sommeren 1942 kun 36 \u00e5r gammel efter en blindtarmsoperation. Han efterlod sig hustru og tre b\u00f8rn. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

I sommeren 1942 d\u00f8de mors bror Gunnar. Det var efter en blindtarmsoperation. Det tog mor sig meget n\u00e6r, for Gunnar var den af hendes s\u00f8skende, som mor f\u00f8lte sig t\u00e6ttest knyttet til. Han efterlod sig ogs\u00e5 en kone, Ellen, med tre mindre\u00e5rige b\u00f8rn. Det var jo ogs\u00e5 h\u00e5rdt for J\u00f8rn, Niels og Inger Lise at miste deres far. Ogs\u00e5 for Ellen. Hun solgte forretningen i Hvilsh\u00f8j og k\u00f8bte et hus i Br\u00f8nderslev p\u00e5 hj\u00f8rnet af Tygelsgade og Mejerigade.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Gunnar Toftegaard Pedersen og hustru Ellens tre b\u00f8rn fotograferet i juli 1946. B\u00f8rnene hedder J\u00f8rn, Niels og Inger lise<\/em>. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

1943<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 gik 1942. Vi slap af med de tre d\u00e5rlige \u00e5r 1940-41 og 42 med de utrolige kolde vintre og lige s\u00e5 varme og t\u00f8rre somre. Tre t\u00f8rre somre med n\u00e6sten kun halvt h\u00f8studbytte var ogs\u00e5 en belastning for \u00f8konomien, men det gik da. Vinteren 1943 var en ganske normal vinter. Det var en dejlig forandring efter de tre kolde med frost ned til 31 grader.<\/p>\n

Sommeren blev ogs\u00e5 god, tilpas med regn og varme. H\u00f8sten blev meget fin. Det var nok den st\u00f8rste, jeg har haft p\u00e5 V. Mellerup. Og det blev ogs\u00e5 den sidste.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1943 blev Gl. Stadegaard til salg. Den ville jeg gerne k\u00f8be. Jeg regnede den for en bedre g\u00e5rd end V. Mellerup, men da jeg l\u00e6rte den at kende, viste det sig, at V. Mellerup var en betydelig bedre g\u00e5rd. Der var ogs\u00e5 andet, der spillede ind. Den havde en meget fin beliggenhed, hvad ang\u00e5r vejforholdene.<\/p>\n

Til V. Mellerup var der to tilk\u00f8rselsveje, men de var begge to private veje. Beboerne langs de to veje skulle selv holde dem vedlige, og vi skulle selv s\u00f8rge for snekastningen. Det skulle vi s\u00e5 selv s\u00f8rge for efter at have stillet mandskab til r\u00e5dighed for kommunen, n\u00e5r de offentlige veje skulle g\u00f8res farbare. Jeg havde meget af tiden tre karle, der ikke bestilte andet end kaste sne, vel at m\u00e6rke uden<\/u> betaling. Det var pligtarbejde g\u00e5rdene havde dengang.<\/p>\n

1944<\/strong><\/p>\n

Vi k\u00f8bte s\u00e5 Gl. Stade og flyttede derind i januar 1944. Den kostede 180.000 kr. ca. det samme, som vi fik for V. Mellerup. Haven p\u00e5 Gl. Stade var meget stor. Have og g\u00e5rdsplads udgjorde ca. 7 t\u00f8nder land eller helt korrekt 3,4 ha.<\/p>\n

I haven var der mange store, gamle tr\u00e6er. De stod meget t\u00e6t og tr\u00e6ngte til udtynding, og det blev det ogs\u00e5.<\/p>\n

Det var jo under krigen. Der var n\u00e6sten ingen benzin. Al privat bilk\u00f8rsel var forbudt. Den smule benzin vi fik fra Tyskland, var forbeholdt l\u00e6ger, dyrl\u00e6ger og ambulancer.<\/p>\n

Lastbilerne skulle jo ogs\u00e5 holdes i gang, men dertil var der ingen benzin. S\u00e5 blev der p\u00e5 lastbilerne monteret en generator, s\u00e5dan tror jeg nok den hed. Det var en slags kakkelovn 1,5\u20132 meter h\u00f8j og knap 1 meter i diameter. I denne beholder fyldtes der t\u00f8rt b\u00f8gebr\u00e6nde savet i ganske sm\u00e5 stykker, som blev ant\u00e6ndt, s\u00e5 det bare l\u00e5 og ulmede, dermed opstod der gengas, som det hed. P\u00e5 denne gas kunne bilen k\u00f8re. Der var altid et par ekstra s\u00e6kke med i bilen, for der skulle jo fyldes br\u00e6nde p\u00e5 en gang imellem. Alle rutebiler og mange taxaer k\u00f8rte p\u00e5 gengas. Denne gas gav ikke n\u00e6r s\u00e5 megen kraft som benzin. P\u00e5 denne m\u00e5de blev det mest n\u00f8dvendige holdt i gang.<\/p>\n

Da der var stor eftersp\u00f8rgsel efter dette generatortr\u00e6, besluttede jeg at f\u00e6lde nogle tr\u00e6er i haven. N\u00e5r de var f\u00e6ldet, blev de savet i en meter lange stykker og stablet op i g\u00e5rden i rummeter, s\u00e5 vidste jeg, hvor meget tr\u00e6 der var. Det blev nemlig betalt pr. rummeter.<\/p>\n

En vognmand med to lastbiler k\u00f8bte en del, mens langt den st\u00f8rste part blev k\u00f8bt af to mejerier, som hentede m\u00e6lken hos landm\u00e6ndene. Det var en god forretning at s\u00e6lge generatortr\u00e6. I vinteren 1944 solgte jeg for ca. 20.000 kr.<\/p>\n

De maskiner der var p\u00e5 Gl. Stade, var n\u00e6rmest slidt op, s\u00e5 jeg k\u00f8bte nogle nye. Der var heller ikke noget badev\u00e6relse, s\u00e5 det fik vi ogs\u00e5 lavet. Nye og st\u00f8rre vinduer fik vi ogs\u00e5 i stuerne mod syd ud til g\u00e5rden.<\/p>\n

Dette var jo i krigs\u00e5rene, men i det daglige m\u00e6rkede vi ikke ret meget til krigen. Mange f\u00f8devarer var jo rationeret. Sukker og sm\u00f8r var nok det, som det kneb mest med, men ellers var der ikke nogen mangel p\u00e5 f\u00f8devarer. Stoffer til t\u00f8j var der ikke meget af, men s\u00e5 brugte vi det, vi havde noget l\u00e6ngere.<\/p>\n

De sidste par \u00e5r krigen varede, var der megen uro i de st\u00f8rre byer. Her i B\u00f8nderslev var der en mindre sabotage p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik, fordi de lavede sneplove til den tyske h\u00e6r i Rusland. Sabotagen var rettet mod fabrikker, som producerede materiel til tyskerne. Desv\u00e6rre ogs\u00e5 i stort omfang sabotage rettet mod togene. Mange blev afsporet og v\u00e6ltede, og broer som f.eks ved Lang\u00e5 og flere andre blev spr\u00e6ngt.<\/p>\n

1945 <\/strong><\/p>\n

Dette \u00e5r blev krigens sidste \u00e5r. Da tyskerne tabte slaget ved Stalingrad, var vi alle klar over, at krigen lakkede mod enden og tyskerne ville tabe.<\/p>\n

Da russerne n\u00e6rmede sig Tysklands \u00f8stgr\u00e6nse, flygtede civilbefolkningen i ti tusinde vis over \u00d8sters\u00f8en til Danmark og nogle til Sverige. Der var flere hundred tusinde her i landet. De blev opsamlet i flygtningelejre.<\/p>\n

I Br\u00f8nderslev var der mange hundrede i nyopf\u00f8rte barakker p\u00e5 Markedspladsen. Det varede mindst to \u00e5r efter at krigen var forbi, inden de sidste flygtninge blev sendt tilbage til det s\u00f8nderbombede Tyskland. (De omtalte barakker var ikke alle nyopf\u00f8rte. Nogle af dem var opf\u00f8rt af tyskerne, da de kom herop i 1940).<\/p>\n

Krigen slutter, og jeg bliver fange<\/strong><\/p>\n

Det var vist nok den 4. maj om aftenen, mor og jeg sad og h\u00f8rte radioavis, da det blev meddelt, at tyskerne havde overgivet sig. Jeg tror nok, at det kom fra London, men blev s\u00e5 sendt over dansk radio i K\u00f8benhavn, at de tyske h\u00e6re havde kapituleret overfor vest magternes h\u00e6rchef Feltmarskal Montgomery og alle krigshandlinger blev standset i Tyskland, Holland, Belgien, Norge og Danmark.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Herdis Weise Olesens bror Arne Toftegaard Pedersen. Han var modstandsmand under 2. Verdenskrig. Han var mejeribestyrer p\u00e5 Hvilsh\u00f8j Mejeri og senere mejeribestyrer p\u00e5 Korsholm mejeri ved Fjerritslev.\u00a0 <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Det var en lettelse, at krigen nu var forbi, efter at den havde varet i 5 \u00e5r og 8 m\u00e5neder, men jeg var ogs\u00e5 klar over, at nu var min frihed snart forbi.<\/p>\n

Jeg havde aldrig haft noget som helst at g\u00f8re med tyskerne, s\u00e5 jeg havde en ren samvittighed, men jeg var medlem af D.N.S.A.P. og det vidste jeg, var nok til, at modstandsfolkene ville internere mig og mange andre.<\/p>\n

 <\/p>\n

Om aftenen, det var nok den 5. maj, sagde jeg til mor, at de sikkert ville hente mig i l\u00f8bet af natten.<\/p>\n

S\u00e5 om morgenen, det var vist ved 4-5-tiden, h\u00f8rte jeg en bilmotor. Jeg stod op, trak gardinet lidt til side og s\u00e5 en bil bakke langsomt ind ad indk\u00f8rslen til g\u00e5rden. Da den n\u00e6rmere sig g\u00e5rdspladsen standsede den. To m\u00e6nd sprang ud og \u201dplantede\u201d et maskingev\u00e6r bag bilen og rettede det mod stuehuset. Den ene mand sad p\u00e5 kn\u00e6ene bag maskingev\u00e6ret klar til at skyde. Det var fire m\u00e6nd. En blev ved rattet, de to sidste tog ladegreb p\u00e5 deres maskinpistoler og gik hen og bankede p\u00e5 ford\u00f8ren. Da var mor og jeg st\u00e5et op. Jeg lukkede ford\u00f8ren op og to m\u00e6nd kom ind. De sagde, at de havde ordre til at internere mig, og at jeg skulle med i bilen. Jeg sagde farvel til mor og tog s\u00e5 med dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg blev k\u00f8rt op p\u00e5 Skolegades Skole, hvortil der var kommet i massevis af \u201dfanger\u201d f\u00f8r mig og flere kom efter mig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der var bl.a. Poul Voetmann, R\u00f8dsleth fra Thorsmark, Holst Hansen fra Kl\u00e6strup \u2013 han er f\u00e6tter til Holst Hansen, Korslund \u2013 og adskillige landm\u00e6nd fra Jerslev, Stenum, Tolstrup og en datter af Fuglsang, Hjortn\u00e6s.<\/p>\n

S\u00e5 var der ogs\u00e5 nogle sm\u00e5 og store entrepren\u00f8rer, som havde udf\u00f8rt arbejde for tyskerne.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vi var en 18-20 \u201dfanger\u201d i hver \u201dcelle\u201d. Jeg var i den \u201dcelle\u201d, som vendte ud mod Rosenv\u00e6nget, der var en syv til otte trin op, og s\u00e5 var der den store \u201dcelle\u201d til h\u00f8jre. Vi l\u00e5 p\u00e5 gulvet p\u00e5 madrasser med t\u00e6pper over os.<\/p>\n

Uden for p\u00e5 gangen gik nogle vagter med deres maskinpistoler. Ogs\u00e5 ved indgangen til skoleg\u00e5rden var der vagter.<\/p>\n

Der var jo ogs\u00e5 en del \u201dv\u00e6rnemagere\u201d. Det var dem, som havde handlet og udf\u00f8rt arbejde for tyskerne.<\/p>\n

S\u00e5 var det en dag, at en af vagterne var fr\u00e6k over for mig. Det var oppe i den gang mellem skolestuerne, og det var ikke f\u00f8rste gang, s\u00e5 jeg blev gal og stak ham en knytn\u00e6ve lige i hans fr\u00e6kke fj\u00e6s. Det s\u00f8lle skvat som han var, skvattede om og maskinpistolen r\u00f8g klirrende hen ad flisegulvet. Det var egentlig m\u00e6rkeligt, at den ikke begyndte af skyde.<\/p>\n

 <\/p>\n

Efter veludf\u00f8rt d\u00e5d gik jeg ind i \u201dcellen\u201d til de andre.<\/p>\n

Nogle af dem havde overv\u00e6ret optrinnet p\u00e5 gangen, og de synes, at det var en god gerning, jeg havde gjort. Dog udeblev straffen for denne \u201dugerning\u201d ikke.<\/p>\n

Et par timer efter blev jeg kaldt ud p\u00e5 gangen og af to bev\u00e6bnede vagter, som f\u00f8rte mig ned p\u00e5 politistationen og lukkede mig ind i detentionen. Det var et v\u00e6rre m\u00f8g hul. Papir, \u00f8lflasker m.m. l\u00e5 overalt. Mor bes\u00f8gte mig om eftermiddagen. Jeg tror, mor var rystet over at se mig ligge p\u00e5 den briks, da hun kom derind.<\/p>\n

Denne spj\u00e6ldtur varede ikke l\u00e6ngere end til aften, da kom eskorten igen og hentede mig.<\/p>\n

 <\/p>\n

De to vagter var hensynsfulde, troede de. Den ene sagde til mig, at hvis jeg helst ville g\u00e5 ad Gr\u00f8nnegade i stedet for Bredgade, kunne vi godt det. Nej, gud vil jeg ej, sagde jeg, men vil I hellere g\u00e5 ad Gr\u00f8nnegade s\u00e5 gerne det, jeg g\u00e5r ad Bredgade.<\/p>\n

Dagene sl\u00e6bte sig afsted. Jeg ville gerne hjem igen for at komme i gang med t\u00f8rveproduktionen.<\/p>\n

S\u00e5 endelig den 17. maj kom jeg i forh\u00f8r hos kriminalbetjent \u00d8rum. Det varede ikke ret l\u00e6nge, s\u00e5 sagde han til mig, at jeg godt kunne tage hjem. Jeg gik s\u00e5 hen i St. Blichersgade og l\u00e5nte bedstefars cykel.<\/p>\n

Hjemme var der s\u00e5 stor modtagelse af den l\u00f8sladte \u201dfange\u201d b\u00e5de af mor, Hanne og Ole. Ja, ogs\u00e5 af folkene p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

S\u00e5 var den \u201dkomedie\u201d forbi. Jeg h\u00f8rte aldrig mere til det.<\/p>\n

Det jeg f\u00f8rst lagde m\u00e6rke til, da jeg kom hjem, var, at tr\u00e6erne var blevet gr\u00f8nne i de 12 dage, jeg var borte.<\/p>\n

Jeg havde en dygtig forkarl, s\u00e5 arbejdet var g\u00e5et meget godt i de dage. Heldigvis var kornet s\u00e5et, medens jeg var hjemme.<\/p>\n

T\u00f8rveproduktionen skulle i gang igen. Dette havde g\u00e5rdens faste folk ikke noget med at g\u00f8re. Dertil brugte jeg \u201dl\u00f8se\u201d folk. Der skulle bruges fire til fem mand ved t\u00f8rvepresseren.<\/p>\n

N\u00e5r t\u00f8rvene var halvt\u00f8rre, skulle de vendes og stables for at blive helt t\u00f8rre. Dertil havde jeg nogle piger eller koner.<\/p>\n

Sommeren gik, t\u00f8rvene blev t\u00f8rre og blev ogs\u00e5 solgt. H\u00f8sten var nogenlunde tilfredsstillende.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1945 kunne der igen f\u00e5s benzin, men den var rationeret.<\/p>\n

Jeg k\u00f8bte s\u00e5 en bil. Det var en engelsk \u201dStandard\u201d hed den. Jeg tror, at jeg gav 4.000 kr. for den. Samme efter\u00e5r fik, mor k\u00f8rekort.<\/p>\n

1946<\/strong><\/p>\n

Det blev et \u00e5r med b\u00e5de gl\u00e6de og sorg.<\/p>\n

Mor f\u00f8dte en lille pige den 8. marts. Det var en stor begivenhed for os. Hen p\u00e5 for\u00e5ret eller f\u00f8rst p\u00e5 sommeren kunne vi m\u00e6rke, at hun ikke havde det godt.<\/p>\n

Mor tog til l\u00e6ge med hende, det var Faber Vestergaard. Han mente, at det m\u00e5ske var lungetuberkulose og henviste os til tuberkulosehospitalet i Hj\u00f8rring. Det gjorde vi, og der blev det konstateret, at begge lunger var st\u00e6rkt angrebne, og at det var tvivlsomt, at hun kunne leve ret l\u00e6nge. Hun blev d\u00f8bt og kom til at hedde Helle.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den ene af de to unge piger vi havde blev syg og kom til unders\u00f8gelse i Hj\u00f8rring.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Helle Weise Olesen kort f\u00f8r sin d\u00f8d den 11. sep. 1946. Hun blev kun et halvt \u00e5r gammel og d\u00f8de af tuberkulose. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

F\u00e5 dage efter fik vi et brev fra tuberkulosel\u00e6gen i Hj\u00f8rring, hvor han skrev, at den unge pige led af en ondartet og st\u00e6rk fremskreden lungetuberkulose. I brevet opfordrede han os alle fire, Hanne, Ole, mor og jeg, til at komme til unders\u00f8gelse og ligeledes g\u00e5rdens tyende, som han skrev.<\/p>\n

Det gjorde vi s\u00e5 alle, flere gange endda. Ingen fejlede noget bortset fra Hanne og Ole. De havde lidt, men ikke mere end enhver voksen skulle have for at v\u00e6re immun. Det var bare lidt for tidligt, de havde f\u00e5et det, men det skulle ikke have nogen betydning, n\u00e5r de boede p\u00e5 landet og fik frisk luft hver dag, sagde l\u00e6gen. Det viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re rigtigt. De kom aldrig til at fejle noget.<\/p>\n

Den unge pige, som smittede Helle, fik senere den ene lunge fjernet. Hvordan det senere er g\u00e5et hende, ved jeg intet om.<\/p>\n

Den lille Helle fik det d\u00e5rligere og d\u00e5rligere. Hun d\u00f8jede med at tr\u00e6kke vejret, begge lunger var jo h\u00e5rdt angrebne. Vi s\u00f8gte to l\u00e6ger. De sagde det samme begge to, at hun kun havde kort tid at leve i.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Det viste sig at v\u00e6re rigtigt. Den 11. september om formiddagen d\u00f8de den lille pige kun et halvt \u00e5r gammel.<\/p>\n

Mere om Helle kan l\u00e6ses i mors dagbog. Der er det mere udf\u00f8rligt omtalt.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Rationeringskort for sukker og sm\u00f8r samt br\u00f8d og gryn til Helle Weise Olesen.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Min t\u00f8rveproduktion sluttede i sommeren 1946. Nu kom der nemlig igen kul fra England, men t\u00f8rv til g\u00e5rdens forbrug lavede vi hvert \u00e5r. Det kneb endda med at f\u00e5 t\u00f8rvene fra 1946 solgt. Marken syd for laden var n\u00e6sten helt belagt med t\u00f8rv. Gr\u00e6sset groede op om t\u00f8rvene, s\u00e5 de d\u00e5rligt kunne t\u00f8rres efter regnvejr. Det var ved at se galt ud. Kunne de ikke s\u00e6lges, ville jeg miste alle de penge, som det havde kostet at producere dem.<\/p>\n

Jeg averterede om salg af t\u00f8rv. Der meldte sig kun en eneste k\u00f8ber. Det var Aage Andersen, T\u00e5rs, ogs\u00e5 kaldet Bette Aage. Han kom den dag Helle d\u00f8de, men vi fik da handlet om disse t\u00f8rv. Han k\u00f8bte dem p\u00e5 \u201dslump\u201d. De skulle alts\u00e5 ikke vejes op. Han skulle selv hente dem p\u00e5 pladsen. Jeg tror nok, at det var 18.000 kr. han skulle give. Inden han begyndte at hente dem, skulle han betale 10.000 kr. Det gjorde han ogs\u00e5, og resten betalte han, da t\u00f8rvene var hentet.<\/p>\n

Jeg var lykkelig over, at de var solgt. Jeg tjente penge p\u00e5 t\u00f8rvene, men ikke s\u00e5 mange, som jeg havde ventet.<\/p>\n

De udenlandske kul og briketter trykkede prisen p\u00e5 t\u00f8rv.<\/p>\n

P\u00e5 V. Mellerup havde vi ikke nogen stor omgangskreds. Der var Holst Hansen fra Kl\u00e6strup; Carl og hans bror fra Mynderupg\u00e5rd og s\u00e5 et par stykker mere og s\u00e5 vores familie. P\u00e5 Gl. Stade var der betydelig flere. Vi havde flere rare naboer, som vi kom meget sammen med.<\/p>\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 den tid og p\u00e5 disse mennesker, s\u00e5 er der n\u00e6sten ingen tilbage, de er d\u00f8de.<\/p>\n

Mors for\u00e6ldre og hendes s\u00f8skende er d\u00f8de. Liges\u00e5 mine for\u00e6ldre og br\u00f8dre er d\u00f8de. Ogs\u00e5 n\u00e6sten hele familien b\u00e5de p\u00e5 min fars og mors side. Heldigvis har jeg mine b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn og svigerb\u00f8rn. Det er altid en stor gl\u00e6de for mig, n\u00e5r de kommer, og n\u00e5r jeg bes\u00f8ger dem.<\/p>\n

Det som jeg her har omtalt, er n\u00e6sten, ja, lidt mere end halvdelen af den tid jeg har levet. Jeg begyndte s\u00e5 langt tilbage, som jeg kan huske og slutter med \u00e5ret 1946.<\/p>\n

Jeg forts\u00e6tter med at skrive og bliver ved s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan. M\u00e5ske bliver jeg ikke i stand til at skrive om mine sidste dage eller m\u00e5neder. Hvis det skulle ske, m\u00e5 en af jer skrive om mine sidste dage og om \u2013 ja, s\u00e5 er der ikke mere.<\/p>\n

For min egen og mine b\u00f8rns skyld vil jeg n\u00f8dig v\u00e6re nogen til byrde p\u00e5 mine gamle dage.<\/p>\n

S\u00e5 hellere falde for stormens brag end at visne bort som et usselt vrag.<\/p>\n

1947 <\/strong><\/p>\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, er der ikke noget s\u00e6rligt at berette om i det \u00e5r.<\/p>\n

Kun en eneste stor begivenhed husker jeg meget tydeligt.<\/p>\n

Det var den 29. september, det var den dag, da vi fik vor s\u00f8de lille Ulla. Det var en dejlig dag. Det var, tror jeg, s\u00e6rlig godt for mor, fordi mor stadig t\u00e6nkte p\u00e5 Helle og savnet af hende.<\/p>\n

Da vi fik Ulla, hjalp det p\u00e5 mors hum\u00f8r. Savnet af Helle blev tr\u00e6ngt mere ud af mors tanker, selv om savnet stadig var der. Man kan vel ikke tale om erstatning for et barn, som d\u00f8de, men med Ulla, den lille solstr\u00e5le, lysnede det for os igen, selv om vi ikke kunne glemme, men dog fortr\u00e6nge savnet af vor lille d\u00f8de Helle.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n
<\/td>\n <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ole, Ulla og Hanne 1949. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Da Ulla blev f\u00f8dt, var Hanne 6 \u00e5r og Ole var 5 \u00e5r. De var meget optaget af den lille s\u00f8ster. Da hun blev lidt st\u00f8rre og kunne pludre og smile lidt, var de meget interesseret. De l\u00f8ftede hendes dyne for at se hendes sm\u00e5 f\u00f8dder. Mor sagde, at de skulle pakke dynen om hendes f\u00f8dder igen. Ja, dynen skal pakkes om hendes sm\u00e5 panker, sagde Hanne, for de skal ikke fryse. Det var hendes sm\u00e5 f\u00f8dder. De var s\u00e5 optaget af den lille pige. De kunne st\u00e5 l\u00e6nge og pludre med hende. Hanne ville gerne tage hende op og st\u00e5 med hende p\u00e5 armen. Det var mor ikke s\u00e5 glad for. Hun var bange for, at Hanne skulle tabe hende.<\/p>\n

Min mor havde to s\u00f8stre, begge ugifte. Mette Marie f\u00f8dt den 2\/6 1862 d\u00f8de 13\/11 1939. Den anden hed Ane Marie f\u00f8dt den 5\/9 1863. Hun d\u00f8de den 2\/4 1947, nogle m\u00e5neder f\u00f8r Ulla blev f\u00f8dt.<\/p>\n

De boede begge to i Egense. Deres bror Laurits fik g\u00e5rden i Egense, hvor de var f\u00f8dt. Laurits og hans kone Marie havde to b\u00f8rn. Niels Peter, som senere fik g\u00e5rden, og s\u00e5 Margrete, som I nok kender. Hun blev gift med Kristian fra Terpet. Han var jo bror til Anna, min bror Martins kone.<\/p>\n

Det var et lille sidespring, som m\u00e5ske senere kan v\u00e6re jer til nytte, n\u00e5r I ikke l\u00e6ngere har mig til at svare p\u00e5 det, I vil vide om familien.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 i dette \u00e5r 1946, at jeg var skyld i en episode p\u00e5 Centralhotellet i Br\u00f8nderslev. Jeg sad der sammen med S\u00f8ren Pedersen, S\u00f8nderhaven og vist nok Aagaard fra Ny Stade og en mand til, som jeg ikke husker. Vi var da ikke berusede, men havde f\u00e5et nogle enkelte \u00f8ller. Medens vi sad der kom der nogle arbejdere fra Pedershaab Maskinfabrik ind og satte sig ved et bord i samme lokale, hvor vi sad.<\/p>\n

Den ene kendte jeg fra mit \u201dskoleophold\u201d p\u00e5 Skolegades Skole i begyndelsen af maj 1945. Han var en lidt k\u00e6k \u201dkal\u201d. Jeg hadede ham som pesten og t\u00e6nkte dengang, at ham skulle jeg nok f\u00e5 ram p\u00e5 en anden gang, n\u00e5r han ikke l\u00e6ngere gik og pegede med en maskinpistol. Det fik jeg s\u00e5 den aften p\u00e5 Centralhotellet.<\/p>\n

Jeg gik hen til ham og sagde: \u201dLad mig nu se, om du er lige s\u00e5 modig i dag som dengang, du rendte og pegede p\u00e5 mig med din maskinpistol\u201d. Han sagde ingenting. S\u00e5 sagde jeg: \u201dRejs dig op din pjalt og f\u00e5 et par lussinger, jeg sl\u00e5r nemlig ikke p\u00e5 en mand, der sidder ned\u201d. S\u00e5 str\u00f8g jeg hans h\u00e5r ned i hans pande. Han reagerede stadig ikke. S\u00e5 tog jeg i ham, rejste ham op og gav ham 2-3 lussinger med flad h\u00e5nd i hans fede fj\u00e6s og s\u00e5 smed jeg ham fra mig.<\/p>\n

I mellemtiden var politiet blevet tilkaldt. Det var overbetjent Bentzen, som jeg kendte godt. Han ville vide, hvad der var sket. Det sagde jeg til ham. Den anden sagde, at han var blevet overfaldet. Jeg fik s\u00e5 besked om at m\u00f8de p\u00e5 Politistationen n\u00e6ste dag, hvor jeg afgav min forklaring.<\/p>\n

 <\/p>\n

Senere kom der en tilsigelse fra politimesteren i Hj\u00f8rring, om at jeg skulle give m\u00f8de i retten i Br\u00f8nderslev. Jeg husker ikke, om sigtelsen l\u00f8d p\u00e5 overfald eller v\u00e6rtshusuorden, det var den ene af delene.<\/p>\n

Jeg m\u00f8dte op med min sagf\u00f8rer. Det var L.R.S. Ugilt fra Hj\u00f8rring. Han var min gamle skolekammerat, men frisag kunne han ikke klare. Jeg fik en b\u00f8de p\u00e5 500 kr.<\/p>\n

(Det jeg her har omtalt, skete m\u00e5ske i 1946. Jeg kan ikke rigtig huske det).<\/p>\n

1948 <\/strong><\/p>\n

Nu har vi boet her p\u00e5 Gl. Stade i fire \u00e5r og har haft en dejlig tid her. Vi havde ikke nogen stor omgangskreds, men dem vi kom sammen med, var hyggelige og rare mennesker.<\/p>\n

Selve g\u00e5rden har skuffet mig. Jeg troede, at det var en betydelig bedre g\u00e5rd end V. Mellerup. Det var den bare ikke, og Henriksen, som vi k\u00f8bte den af, var en gammeldags og meget forsigtig mand. G\u00f8dning k\u00f8bte han ikke ret meget af, s\u00e5 g\u00e5rden var rigtig godt forsultet, og jorden var fuld af ukrudt. Det kostede meget arbejde at holde marken ren.<\/p>\n

Mor og jeg talte tit om, at hvis vi kunne finde en bedre g\u00e5rd, ville vi godt s\u00e6lge Gl. Stade.<\/p>\n

Jeg kan ikke erindre noget s\u00e6rligt, som skulle v\u00e6re sket i dette \u00e5r 1948.<\/p>\n

I de \u00e5r vi boede p\u00e5 Gl. Stade, havde jeg altid en hingst. Dengang blev n\u00e6sten alt markarbejde udf\u00f8rt med heste. Det var f\u00f8rst nogle \u00e5r efter krigen, at det blev almindeligt med traktor, og det var mest p\u00e5 st\u00f8rre g\u00e5rde. Vi havde ogs\u00e5 traktor til markarbejde. I t\u00f8rves\u00e6sonen trak den t\u00f8rvepressen.<\/p>\n

N\u00e5r der var brug for arbejdsheste p\u00e5 g\u00e5rden, skulle der ogs\u00e5 produceres till\u00e6g, alts\u00e5 f\u00f8l og dertil skulle der bruges en hingst til hopperne. S\u00e5dan en havde jeg alts\u00e5 ogs\u00e5. Jeg havde en mand, der k\u00f8rte med den sp\u00e6ndt for en gig. Der var fastlagt en rute gennem Serritslev og Jerslev sogne. Jeg havde aftalt med ejerne af nogle g\u00e5rde p\u00e5 ruten, at naboerne kunne komme der med deres hopper. Jeg tror ikke, at der k\u00f8rtes mere end hver anden dag, og det var i maj, juni og juli m\u00e5neder.<\/p>\n

Ellers er der ikke noget s\u00e6rligt, jeg kan huske fra 1948.<\/p>\n

 <\/p>\n

1949<\/strong><\/p>\n

Dette \u00e5r skete der noget, som jeg vil fors\u00f8ge at beskrive.<\/p>\n

1) Hanne og Ole var i livsfare da taget p\u00e5 kostalden skred ned.<\/p>\n

2) Vi solgte Gl. Stade.<\/p>\n

3) Vi k\u00f8bte Sortk\u00e6r.<\/p>\n

Det var en dag, vistnok f\u00f8rst i august, at taget skred. Hvorfor det skred, kr\u00e6ver en l\u00e6ngere forklaring. Jeg g\u00e5r s\u00e5 langt tilbage i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da br\u00e6ndte avlsbygningerne. Det var vist i 1925.<\/p>\n

For kostaldens vedkommende var det kun taget, der br\u00e6ndte. Hv\u00e6lvingerne (loftet) var jo af sten b\u00e5ret af jernbj\u00e6lker, s\u00e5 det br\u00e6ndte jo ikke, men tog skade af ild og vand til slukning, s\u00e5 bj\u00e6lkerne t\u00e6redes (rustede) v\u00e6k som \u00e5rene gik, s\u00e5 at stenene (hv\u00e6lvingerne) faldt ned i stalden.<\/p>\n

Der var nu faldet s\u00e5 meget ned, at noget m\u00e5tte der g\u00f8res. Jeg besluttede s\u00e5 at l\u00e6gge nye jernbj\u00e6lker op og lave nye hv\u00e6lvinger.<\/p>\n

 <\/p>\n

For at spare s\u00e5 meget h\u00e5ndv\u00e6rkerarbejde som muligt, tog vi selv hv\u00e6lvingerne ned, og efter aftale med murermester Terkelsen i Serritslev, fjernede vi hver anden jernbj\u00e6lke. Tog vi dem alle sammen, ville taget skride ned.<\/p>\n

Det blev gjort, og vi ventede bare p\u00e5 at murerne skulle begynde.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 en s\u00f8ndag eftermiddag sidst i august gik mor og jeg en tur ned i engen nord for haven, hvor der gik nogle kalve. Pludselig h\u00f8rte vi en m\u00e6gtig bragen oppe ved g\u00e5rden, og vi s\u00e5 en stor st\u00f8vsky drive \u00f8stover.<\/p>\n

Vi skyndte os hjem og sikke et syn. Taget var skredet sammen og l\u00e5 fladt hen over loftet, og den nordre gavl var v\u00e6ltet ud.<\/p>\n

Ved gavlen l\u00e5 der en bilfuld muresand. I den dynge sand legede Hanne og Ole meget, og de havde ogs\u00e5 v\u00e6ret der den samme eftermiddag et par timer, f\u00f8r gavlen v\u00e6ltede.<\/p>\n

Hvis de havde v\u00e6ret der, da det skete, ville de v\u00e6re blevet dr\u00e6bt begge to, men heldigvis var de der ikke.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Til venstre ses avisartikel vedr\u00f8rende uheld som f\u00f8lge af kraftigt stormvejr p\u00e5 Gammel Stadegaard. Til hj\u00f8re ses avisartikel vedr\u00f8rende udstykningen af Gammel Stadegaard.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Det hele var et v\u00e6rre roderi at se p\u00e5, men vi m\u00e5tte i gang med at f\u00e5 huset op at st\u00e5 igen. Men s\u00e5 skete er noget.<\/p>\n

 <\/p>\n

Niels Aage Christensen fra Sejlstrup Hovedgaard ringede og sagde, at Sortk\u00e6r var til salg. Den ejedes dengang af Lunden, Mariendal og hans datter, som var enke og boede p\u00e5 Sortk\u00e6r.<\/p>\n

Jeg vidste, at Sortk\u00e6r var en meget god g\u00e5rd, men mor og jeg syntes, at den l\u00e5 langt ude i et hj\u00f8rne af landet, men det s\u00e5 vi helt bort fra, bare det var en god g\u00e5rd, for vi ville aldrig mere k\u00f8be en g\u00e5rd af s\u00e5 d\u00e5rlig kvalitet som Gl. Stade.<\/p>\n

Men vi ville ikke k\u00f8be, f\u00f8r vi havde f\u00e5et Gl. Stade solgt. Ogs\u00e5 dette problem blev hurtigt klaret.<\/p>\n

Aage Christensen og Carl Lunden, Stubdrupg\u00e5rd k\u00f8bte af og til en g\u00e5rd, som de delvist udstykkede. De ville godt k\u00f8be Gl. Stade, som den stod med kostald som en ruin.<\/p>\n

De k\u00f8bte den s\u00e5 med 180 t\u00f8nder land. Jeg tror nok for 240.000 kr. De frasolgte straks 60 t\u00f8nder land.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da den var solgt, k\u00f8rte mor, jeg og Aage Christensen til Sortk\u00e6r. Jeg var en tur overalt i marken og s\u00e5 straks, at jorden var af meget fin kvalitet, hvoraf en stor del var f\u00f8rsteklasses hvedejord. Det var anden gang, at jeg var p\u00e5 Sortk\u00e6r. Da jeg skrev om min skoletid, omtalte jeg, at jeg var med en skolekammerat hjemme p\u00e5 Sortk\u00e6r, det var i 1915. Han hed James French.<\/p>\n

Inden vi k\u00f8rte hjem igen, havde vi k\u00f8bt Sortk\u00e6r, jeg tror nok for 260.000 kr. Det var f\u00f8rst i september 1949.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Sortk\u00e6r. Jens Weise Olesen ejede Sortk\u00e6r fra sep. 1949 \u2013 dec. 1952. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Den 20. september flyttede vi fra Gl. Stade til Sortk\u00e6r. Vi befandt os straks meget godt der. Der var et dejligt stuehus. De andre bygninger var \u00e6ldre.<\/p>\n

Det var let for Hanne og Ole at g\u00e5 i skole der. Det var i Holmen Skole. Der var ikke engang fem minutters gang. Det var lettere, end da de gik i Hjelmsted Skole. Der var der langt. De cyklede derhen.<\/p>\n

Jeg kan huske, at Ole lige havde l\u00e6rt at cykle, men han kunne ikke komme op p\u00e5 cyklen og k\u00f8re, s\u00e5 mor eller jeg holdt den til han kom op, og s\u00e5 gav vi den et skub, s\u00e5 gik det fint. S\u00e5 var det med at holde balancen, til han n\u00e5ede skolen. P\u00e5 skolen blev han startet, n\u00e5r han skulle hjem igen.<\/p>\n

Vi havde det dejligt p\u00e5 Sortk\u00e6r, befandt os godt og faldt godt til der. Vi havde ingen stor omgangskreds, bare fire til fem familier.<\/p>\n

Den f\u00f8rste vinter vi var der, fik jeg pludselig en dag en meget d\u00e5rlig ryg ned over l\u00e6nden. Jeg kunne hverken g\u00e5 eller st\u00e5, men l\u00e5 hver dag p\u00e5 en sofa inde i stuen. L\u00e6gen sagde, at jeg bare skulle ligge stille p\u00e5 ryggen, s\u00e5 ville det g\u00e5 over.<\/p>\n

Der gik flere dage, og det blev ikke bedre. S\u00e5 en dag da Niels Aage Christensen var p\u00e5 bes\u00f8g, sagde han, at han syntes, at jeg skulle f\u00e5 kiropraktor Barre herned. Han var den gang gift med Grete. Det gjorde jeg s\u00e5. S\u00e5 kom begge to sammen med Niels Aage og hans kone Karen.<\/p>\n

Mor havde smurt et ordentligt fadfuld sm\u00f8rrebr\u00f8d, og dertil fik de godt med snapse. De sad jo ved bordet og spiste. Jeg l\u00e5 p\u00e5 sofaen.<\/p>\n

Inden de spiste, gav Barre mig en ordentlig omgang massage. Det var sandelig ikke smertefrit, og han drejede mit hoved n\u00e6sten en halv gang rundt. Jeg l\u00e5 fuldst\u00e6ndig udmattet hen efter den h\u00e5rde behandling. S\u00e5 gik der en time eller to. S\u00e5 ville de hjem igen efter at have f\u00e5et mere at drikke, men Barre kunne ikke g\u00e5. Han var blevet for fuld. Niels Aage baksede med ham, men han kunne ikke b\u00e6re ham. S\u00e5 rejste jeg mig fra mit sygeleje, og ved f\u00e6lles hj\u00e6lp bar Niels Aage og jeg kiropraktoren ud i bilen. Min ryg var fin igen, og det var den ogs\u00e5 fremover. Det var en god behandling, Barre gav mig.<\/p>\n

S\u00e5 kom for\u00e5ret 1950. Jeg fik g\u00e5rden godt bes\u00e5et i rette tid. Det var tidlig for\u00e5r, og sommeren igennem tegnede det til en god h\u00f8st, og det blev det ogs\u00e5. Den gode h\u00f8st gav en fin \u00f8konomi.<\/p>\n

Da vi flyttede ind den 20. september 1949, var der de n\u00f8dvendige folk p\u00e5 g\u00e5rden. Dem kendte vi jo ikke, s\u00e5 vi f\u00f8lte os noget fremmede i vort eget hjem. Der p\u00e5 Frederikshavns-egnen kendte vi ikke andre end Lunden, Mariendal.<\/p>\n

Henry og Gudrun var jo hos os i Gl. Stade. Dem var vi meget glade for. Da det s\u00e5 blev 1. november, flyttede de til Sortk\u00e6r. Det var, som det var mere hjemligt, da de kom og arbejdede for os p\u00e5 Sortk\u00e6r.<\/p>\n

 <\/p>\n

Foruden Henry og Gudrun havde vi to andre gifte familier. Den ene hed Magnus. Jeg kan ikke huske, hvad hans kone hed. S\u00e5 var der fodermesteren, han hed Svendsen. Han havde en voksen s\u00f8n, S\u00f8ren. De passede bes\u00e6tningen. Der var 45 k\u00f8er og lige s\u00e5 mange ungkreaturer.<\/p>\n

Henry og Gudrun og deres to drenge boede i den ene ende af stuehuset. De andre to familier boede i et hus t\u00e6t ved g\u00e5rden. I det hus var der to lejligheder. Det h\u00f8rte ogs\u00e5 til g\u00e5rden.<\/p>\n

Knap fem minutters gang fra g\u00e5rden l\u00e5 Holmen Skole. Der gik Hanne og Ole i skole. Det var dejligt t\u00e6t ved g\u00e5rden. L\u00e6reren hed Nielsen. Han var en dygtig l\u00e6rer. Det var en udm\u00e6rket skole for b\u00f8rn i den alder, som Hanne og Ole havde.<\/p>\n

Mor havde en ung pige til hj\u00e6lp.<\/p>\n

Jeg passede selv svinene. Jeg havde mange s\u00f8er og havde stor produktion af sm\u00e5grise. Nogle fedede jeg op til slagtesvin, resten blev solgt p\u00e5 landboauktionen i Frederikshavn. N\u00e6sten hver anden uge havde jeg grise p\u00e5 auktion. Det var altid l\u00f8rdag eftermiddag fra klokken 12 til 15.<\/p>\n

Lunden, Mariendal ledede auktionen. N\u00e5r man s\u00e5 havde f\u00e5et solgt et parti sm\u00e5grise, gav man lidk\u00f8b til k\u00f8beren. Det foregik p\u00e5 en restaurant ved siden af auktionshallen. Det var mest et par stykker sm\u00f8rrebr\u00f8d og et par snapse. Der blev altid fuld hus efter auktionen, og der traf man mange bekendte. Det varede en time eller to. Somme tider var mor med, n\u00e5r hun gjorde indk\u00f8b i Frederikshavn.<\/p>\n

Sommeren 1950 var en meget t\u00f8r og varm sommer. Der faldt n\u00e6sten ingen regn, og det blev en lille h\u00f8st. Selv god jord skal jo ogs\u00e5 have regn, men da der var gode kornprisser, blev det \u00f8konomiske resultat up\u00e5klageligt.<\/p>\n

N\u00e6ste sommer 1951 havde vi en fin h\u00f8st og alt tegnede godt, og det blev ogs\u00e5 en meget god h\u00f8st.<\/p>\n

Jeg havde ogs\u00e5 k\u00f8bt en del maskiner, blandt andet en traktor mere, s\u00e5 nu havde vi to, en kartoffeloptager, rads\u00e5maskine og et stort t\u00e6rskev\u00e6rk. Det var jo f\u00f8r mejet\u00e6rskere blev almindelige.<\/p>\n

I bil til Paris, men med flyver hjem igen<\/strong><\/p>\n

Det var i sommeren 1951. Aage Christensen, Sejlstrup Hovedgaard og hans kone Karen ville have os med p\u00e5 biltur til Paris sammen med to familier til. Den ene var S\u00f8ren Nielsen, Poppelg\u00e5rden ved Gandrup og hans kone Johanne. Den anden familie var fra Odense. Han var konsulent for \u201dDansk Belgisk Hesteavlsforening\u201d. Han hed Holger Hansen, hans kone og en ung datter p\u00e5 16-17 \u00e5r.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte i to biler. Mor og jeg k\u00f8rte sammen med Aage og Karen Christensen. De andre fem i konsulentens bil.<\/p>\n

Den f\u00f8rste dag n\u00e5ede vi Hamborg, hvor vi boede om natten. N\u00e6ste dag k\u00f8rte vi videre over Bremen, K\u00f8ln og Aachen og derfra over den belgiske gr\u00e6nse. Sidst p\u00e5 eftermiddagen den anden dag n\u00e5ede vi Liege i Belgien, hvor vi boede p\u00e5 et meget godt hotel. Den tredje dag k\u00f8rte vi mod syd gennem Ardennerne et bjerglandskab (gr\u00f8nne bjerge). Det var en meget smuk og afvekslende k\u00f8retur.<\/p>\n

S\u00e5 kom vi ind i Luxembourg. Der var meget industri. Det lille land kom vi hurtigt igennem. Den franske gr\u00e6nse n\u00e5ede vi og k\u00f8rte over ved Langavy. Da vi s\u00e5 kom ind i Frankrig, k\u00f8rte vi igennem slagmarkerne fra 1. Verdenskrig. Der b\u00f8lgede kampene frem og tilbage i fire \u00e5r. Vi kom til byen Verdun.<\/p>\n

\u00d8st for byen l\u00e5 der en r\u00e6kke forter. Disse meget sv\u00e6re forter hindrede tyskernes fremgang. Tyskerne pr\u00f8vede mange gange at storme disse st\u00e6rke bef\u00e6stningsanl\u00e6g, men det lykkedes ikke. Der faldt over 800.000 mand foran Verduns forter. Jeg tror nok, at vi boede i Verdun den tredje nat. N\u00e6ste dag var vi ude at se slagmarkerne og de um\u00e5delige store soldaterkirkeg\u00e5rde. Der var i ti tusindvis af hvide kors, s\u00e5 langt vi kunne se.<\/p>\n

P\u00e5 vejen fra Verdun ud til forterne k\u00f8rte vi igennem slagmarkerne. De l\u00e5 akkurat som da kampene sluttede den 11-11-1918 kl. 11.00. Der var granathul ved granathul og resterne af l\u00f8begravene, hvor soldaterne opholdt sig dag og nat i kulde og pl\u00f8re gennem fire \u00e5r, medens granaterne haglede ned over dem.<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret inde i nogle af forterne og set det uhyggelige indre, startede vi mod Paris.<\/p>\n

Jeg vil her godt en eller to \u00e5r tilbage i tiden.<\/p>\n

Det skete engang imellem m\u00e5ske to eller tre gange om \u00e5ret, at jeg blev meget h\u00e6vet og huden stram p\u00e5 den ene side af mit hoved. Det f\u00f8ltes meget ubehageligt. Jeg kunne n\u00e6sten ikke hverken \u00e5bne eller lukke munden.<\/p>\n

Jeg havde s\u00f8gt to forskellige l\u00e6ger, men de kunne ikke sige, hvad jeg fejlede. N\u00e5r der var g\u00e5et 8-14 dage, forsvandt h\u00e6velsen, og hovedet fik igen normal st\u00f8rrelse.<\/p>\n

S\u00e5dan en omgang fik jeg en til to m\u00e5neder f\u00f8r vi rejste til Paris. Det var jeg glad for, s\u00e5 regnede jeg med, at det ikke skete igen, medens vi var ude at rejse.<\/p>\n

Men s\u00e5dan gik det ikke.<\/p>\n

Jeg f\u00f8lte, at det var ved at komme igen, da vi k\u00f8rte fra Liege til Verdun. Da vi kom til Paris, var det rigtig galt.<\/p>\n

Den f\u00f8rste dag i Paris var vi p\u00e5 Louvre og s\u00e5 bl.a. \u201dMona Lisa\u201d, det ber\u00f8mte maleri. I Invalides Kirke s\u00e5 vi Napoleons grav. Derfra op p\u00e5 Montmartre, hvor vi spiste om aftenen. Vi var i Tuileries haverne, gik str\u00f8gtur p\u00e5 Avenue \u201dChamps-Elysees\u201d, hvor vi spiste frokost. Derefter gik vi op gennem Triumfbuen, hvor den ukendte soldat fra 1. Verdenskrig ligger begravet, og hvor \u201dDen evige Flamme\u201d br\u00e6nder.<\/p>\n

Vi var ogs\u00e5 p\u00e5 Concordepladsen. Den var stor og flot.<\/p>\n

S\u00e5dan gik de to f\u00f8rste dage. Den tredje dag kunne jeg ikke mere, men m\u00e5tte ligge i sengen p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

Den ene af rejsedeltagerne, konsulent Holger Hansen fra Odense, talte udm\u00e6rket fransk. Han fik fat i en l\u00e6ge til mig.<\/p>\n

Hvad den franske l\u00e6ge sagde, husker jeg ikke, men s\u00e5 fik Holger Hansen at vide, at der boede en dansk l\u00e6ge p\u00e5 samme hotel. Den l\u00e6ge kom han s\u00e5 med samme dag, som jeg havde haft den franske.<\/p>\n

Da var jeg rigtig svulmet op i hovedet. Han tilr\u00e5dede mig at rejse hjem snarest muligt, og at jeg ikke skulle regne med, hvad den \u201dsorte\u201d sagde, han mente den franske l\u00e6ge.<\/p>\n

Han fortalte mor og mig, at han var l\u00e6ge p\u00e5 Rigshospitalet og ville skrive en indl\u00e6ggelsesseddel, s\u00e5 jeg kunne blive indlagt omg\u00e5ende, n\u00e5r jeg kom til K\u00f8benhavn.<\/p>\n

For mor og mig skulle nemlig flyve hjem. Det var vores f\u00f8rste flyvetur.<\/p>\n

De andre blev i Paris nogle dage og k\u00f8rte s\u00e5 hjemad. Den ene bil n\u00e5ede ikke l\u00e6ngere end til Flensborg.<\/p>\n

Dengang i 1951 var det meget begr\u00e6nset, hvor mange penge man m\u00e5tte tage med til udlandet, s\u00e5 vi skulle jo spare p\u00e5 pengene, de skulle jo r\u00e6kke til, at vi skulle hjem igen. Derfor l\u00e5nte de andre tre familier mors og mine penge. Det kunne g\u00f8res, fordi vi kunne flyve hjem og f\u00f8rst betale billetten, n\u00e5r vi kom hjem.<\/p>\n

Holger Hansen k\u00f8rte os ind til lufthavnen la BRU, hvor vi blev modtaget af en repr\u00e6sentant for det danske luftfartsselskab. Han s\u00f8rgede godt for mor og mig. Vi skulle have en god plads, sagde han. Jeg s\u00e5 jo farlig ud. Jeg havde hele hovedet indbundet. Da vi skulle g\u00e5 ud til maskinen, lukkede han f\u00f8rst mor og mig ud, fordi, sagde han, s\u00e5 vi kunne tage de bedste pladser, inden han lukkede de andre ud.<\/p>\n

S\u00e5 gik vi i luften p\u00e5 vores f\u00f8rste flyvetur, og vi landede da ogs\u00e5 velbeholdent i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Jeg blev s\u00e5 indlagt p\u00e5 Rigshospitalet, og mor tog med toget hjem til vores tre b\u00f8rn. Det fjerde barn havde mor med sig til Paris og heldigvis ogs\u00e5 med hjem til Sortk\u00e6r igen. Det var Jens. Han blev f\u00f8dt ca. 4 m\u00e5neder efter, at mor kom hjem igen fra rejsen til Paris.<\/p>\n

P\u00e5 Rigshospitalet var der store forhold. Jeg blev indlagt p\u00e5 en 32<\/u> sengsstue. Det var uhyggeligt. Der var en hosten, harken, st\u00f8nnen og klagen hele natten igennem. Der var aldrig ro. Da jeg havde ligget der i to n\u00e6tter, bad jeg om et enev\u00e6relse (stue). Jeg ville godt betale for det. Det fik jeg ogs\u00e5, det var dejligt for mig b\u00e5de dag og nat.<\/p>\n

Da jeg kom, blev jeg unders\u00f8gt af en l\u00e6ge. Han sagde ikke rigtig noget. Jeg gik oppe hver dag og havde det godt. Hovedet var igen blevet af normal st\u00f8rrelse. Da der var g\u00e5et et par dage, og der ingenting skete, spurgte jeg afdelingssygeplejersken, hvorfor der intet skete. Hun svarede, at de ventede p\u00e5, at professor Husted kom tilbage fra sommerferie. Da mit tilf\u00e6lde var noget specielt, ville de vente til han kom, han var nemlig specielist i k\u00e6bekirurgi.<\/p>\n

Endelig kom han hjem, og jeg fulgtes med en sygeplejerske over til hans konsultation. Han var meget flink. Han kunne jo se p\u00e5 min journal, at jeg kom fra Vendsyssel, og han fortalte, at han havde v\u00e6ret overl\u00e6ge fra Hj\u00f8rring Sygehus. Det vidste jeg ogs\u00e5 godt. Jeg kunne godt huske, da han var overl\u00e6ge i Hj\u00f8rring.<\/p>\n

Han studerede journalen og unders\u00f8gte mig.<\/p>\n

Da han var f\u00e6rdig, sad han lidt og kiggede p\u00e5 mig. S\u00e5 sagde han. Jeg kan godt fort\u00e6lle Dem, hvad De fejler. Det er str\u00e5lesvamp i k\u00e6bebenet. Hvis De vil operereres, opererer jeg i morgen. Det ville jeg selvf\u00f8lgelig, og jeg takkede for, at han kunne fort\u00e6lle, hvad jeg fejlede. Jeg fortalte ham, at jeg i det sidste \u00e5r har rendt fra l\u00e6ge til l\u00e6ge, og der var ingen, der kunne sige, hvad jeg fejlede.<\/p>\n

N\u00e6ste dag blev jeg opereret. Jeg m\u00e6rkede ikke noget til det. Da der var g\u00e5et nogle dage, blev jeg oppeg\u00e5ende patient, og ca. en uge ind i september rejste jeg hjem med ruteb\u00e5den til Aalborg. Der holdt mor med bilen, og s\u00e5 k\u00f8rte vi hjem til Sortk\u00e6r, hvor Ole, Hanne og Ulla ventede p\u00e5 os. Jens havde mor jo med i maven.<\/p>\n

Da jeg kom hjem, var h\u00f8sten n\u00e6sten forbi. Det var s\u00e5 underligt, at jeg ikke havde v\u00e6ret med, at det ikke var mig, der bestemte, n\u00e5r kornet skulle h\u00f8stes, og n\u00e5r det skulle k\u00f8res i lade. Det var jo f\u00f8r mejet\u00e6rskernes tid.<\/p>\n

Kornet blev h\u00f8stet med selvbinder og negene sat op i lange r\u00e6kker. N\u00e5r de havde t\u00f8rret i 10-14 dage, blev de k\u00f8rt i lade og t\u00e6rsket om vinteren.<\/p>\n

H\u00f8sten kom godt i lade. Jeg havde flinke folk, som passede deres arbejde. Vi havde jo Henry og Gudrun. Det var Henry, der ledede arbejdet.<\/p>\n

Som jeg f\u00f8r har n\u00e6vnt, n\u00e5ede den ene af bilerne ikke l\u00e6ngere end til Flensborg. Det var Aage Christensens bil, den mor og jeg k\u00f8rte med.<\/p>\n

Jeg vil her g\u00e5 lidt tilbage i dagene. Karen Christensen k\u00f8rte hele vejen til Paris, trods det at vi alle fire kunne k\u00f8re.<\/p>\n

Da vi havde passeret Aachen, lidt f\u00f8r den belgiske gr\u00e6nse, standsede hun bilen og sagde, at hun m\u00e5tte hvile lidt. Hun kunne ikke mere for tr\u00e6thed. Da vi s\u00e5 skulle k\u00f8re igen, satte jeg mig til rattet og sagde til hende, at nu kunne hun s\u00e6tte sig bag i bilen og hvile sig, for nu ville vi andre tre ikke k\u00f8re med hende l\u00e6ngere. Det n\u00e6gtede hun. Aage sagde til mig, lad os begynde at k\u00f8re, s\u00e5 kommer hun nok.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte s\u00e5 et kort stykke frem, men damen blev st\u00e5ende. Vi m\u00e5tte s\u00e5 b\u00f8je os og lade hende k\u00f8re igen. Hun var ganske vist en stor, st\u00e6rk, mandhaftig kvinde, men s\u00e5dan en kan jo ogs\u00e5 blive tr\u00e6t og s\u00f8vnig.<\/p>\n

Det blev hun ogs\u00e5 p\u00e5 hjemturen, og det fik alvorlige f\u00f8lger. Dengang var der ingen ringvej uden om Flensborg. N\u00e5r man skulle gennem byen enten mod nord eller mod syd, k\u00f8rte man nede langs havnen. Det var langt ud p\u00e5 aftenen, de n\u00e5ede Flensborg, og langs havnen (vejen) holdt nogle lastbiler forkert. Det opdagede Karen for sent. Hun ramte det bageste venstre hj\u00f8rne af ladet, s\u00e5 det \u201dpl\u00f8jede\u201d sig gennem hele den h\u00f8jre halvdel af personbilen. Niels Aage var faldet i s\u00f8vn. Han l\u00e6nede sig til venstre over mod Karen. Han fik den h\u00f8jre arm og skulder beskadiget, og hovedet fik en st\u00f8rre skramme. N\u00e5r vi k\u00f8rte, var min plads til h\u00f8jre p\u00e5 bags\u00e6det og mors til venstre.<\/p>\n

N\u00e5r jeg ville hvile mig i bilen, l\u00e6nede jeg mig tilbage i bilens h\u00f8jre hj\u00f8rne. Det var lige den tredjedel af karosseriet, lastbilens lad gik igennem. Hvis jeg havde siddet der, ville jeg have v\u00e6ret kv\u00e6stet eller mere sandsynligt sl\u00e5et ihjel. S\u00e5 det var vel nok et held for mig, at jeg blev syg i Paris.<\/p>\n

Aage og Karen blev k\u00f8rt hjem i ambulance, og bilen kom Falck med nogle dage senere.<\/p>\n

Da jeg senere kom hjem fra Rigshospitalet, s\u00e5 jeg bilen p\u00e5 et v\u00e6rksted i Hj\u00f8rring. Hele h\u00f8jre side af karosseriet var revet af. Aage Christensen havde k\u00f8bt en anden bil.<\/p>\n

Mor og jeg talte tit om, at det vel alligevel var et held for os, at jeg blev syg i Paris, og at vi begge fl\u00f8j til K\u00f8benavn. Hvis jeg havde siddet i bilen, da p\u00e5k\u00f8rslen skete, ville jeg sikkert ikke have overlevet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vi kom jo snart ind i dagliglivets rytme igen, sk\u00f8nt det varede nogen tid for mig. Jeg havde jo v\u00e6ret hjemme fra over en m\u00e5ned, og h\u00f8sten var overst\u00e5et, uden at jeg havde deltaget, s\u00e5 de f\u00f8rste dage efter jeg kom hjem fra Rigshospitalet, f\u00f8lte jeg mig tilovers. Det var en underlig fornemmelse, men det varede ikke mange dage, s\u00e5 fandt jeg dagliglivets rytme igen.<\/p>\n

Der var ikke sket noget, medens vi var borte, alt stod vel til.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Sortk\u00e6r sommeren 1952. Herdis Weise Olesen klapper hunden Bella. Til venstre for hende ses \u00e6gteparret Aage og Edith. Edith var s\u00f8ster til Herdis. Yderst til venstre ses Marie, som var gift med Herdis bror Arne. Foran Marie, adoptivbarnet Jytte. Ved siden af Jytte, Ulla Weise Olesen. Bagerst Herdis\u2019 moder, Hanna Toftegaard Pedersen. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Sommeren gik. Det blev efter\u00e5r, og da julen n\u00e6rmede sig skete der noget stort. Det var den 17. december. Den dag nedkom mor med en dejlig dreng, sund og velskabt, s\u00e5 nu havde vi to dejlige drenge og to lige s\u00e5 dejlige piger.<\/p>\n

Hen p\u00e5 vinteren blev Jens d\u00f8bt og skulle have et navn. Det blev mor, der bestemte, hvad han skulle hedde. Hun syntes, at han skulle hedde det sammen som mig, hans far, og s\u00e5dan blev det.<\/p>\n

Hanne og Ole var jo allerede begyndt at g\u00e5 i Hjelmsted Skole, da vi boede p\u00e5 Gl. Stade. Da vi kom til Sortk\u00e6r, kom de i Holmen Skole. Det var let for dem. Skolen l\u00e5 lige ved g\u00e5rden. De kunne g\u00e5 derhen p\u00e5 fem minutter. L\u00e6reren hed Nielsen. Han var en god l\u00e6rer.<\/p>\n

L\u00f8rdag den 16. juni 1990<\/strong><\/p>\n

Der er nu g\u00e5et flere \u00e5r siden jeg sidst skrev i denne bog.<\/p>\n

Jeg ved ikke, hvorfor jeg er g\u00e5et helt i st\u00e5 med at skrive. Hvis jeg skal have skrevet mere, tror jeg, at tiden dertil er inde.<\/p>\n

Om ca. to m\u00e5neder er jeg 86 \u00e5r, s\u00e5 tiden er nok ved at blive kort.<\/p>\n

 <\/p>\n

Mor og jeg havde en dejlig tid p\u00e5 Sortk\u00e6r. Vi har aldrig haft det s\u00e5 godt b\u00e5de personligt og \u00f8konomisk, som i den tid vi boede der. Det var fra september 1949 til december 1952.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der var to mennesker, som vi kom meget sammen med, det var Niels Aage Christensen og hans kone Karen. De boede p\u00e5 Sejlstrup Hovedgaard og ejede ogs\u00e5 R\u00f8nnovsholm. Begge g\u00e5rde var p\u00e5 ca. 200 t\u00f8nder land hver.<\/p>\n

Niels Aage Christensen handlede noget med g\u00e5rde, hvorved han havde tabt en del penge s\u00e5ledes, at han var n\u00f8dsaget til at s\u00e6lge den ene af sine g\u00e5rde.<\/p>\n

Det blev Sejlstrup.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Luftfoto af Sejlstrup 20. juni 1952. Billedet er taget umiddelbart efter, at genopbygningen af stuehuset var tilendebragt efter branden i 1951. L\u00e6g m\u00e6rke til de to Ford T\u2019er, der holder p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Han tilb\u00f8d mor og mig at k\u00f8be den. F\u00f8rst var vi ikke inde p\u00e5 at g\u00f8re den handel. Da tiden n\u00e6rmede sig, at Niels Aage skulle<\/u> s\u00e6lge, besluttede vi os til at k\u00f8be. Det er jo en dejlig g\u00e5rd med f\u00f8rsteklasses jord. Alle bygningerne var nye efter branden i 1950. Hovedbygningen \u00e5ret efter.<\/p>\n

Begge brande blev aldrig opklaret.<\/p>\n

Da hovedbygningen br\u00e6ndte, var Niels Aage Christesen i K\u00f8benhavn. Det var om natten. Hun (Karen) l\u00e5 i sovev\u00e6relset p\u00e5 f\u00f8rste sal sammen med deres tre piger. Den \u00e6ldste var ca. 9-10 \u00e5r. Det br\u00e6ndte ude p\u00e5 gangen, s\u00e5 hun smed nogle dyner ud ad vinduet. Der var langt ned, og s\u00e5 smed hun b\u00f8rnene ud ad vinduet. Derefter l\u00f8b hun oven p\u00e5 for at kalde p\u00e5 en mand, som sov deroppe.<\/p>\n

Da hun l\u00f8b tilbage ad den lange gang, brast gulvet under hende og den mand, som hun havde v\u00e6kket. Der var ild i fyrk\u00e6lderen, og ilden havde s\u00e5 br\u00e6ndt under gulvbr\u00e6dderne, og de styrtede begge to ned i den k\u00e6lder.<\/p>\n

Manden, han var chauff\u00f8r (de havde ogs\u00e5 lastbil), hjalp Karen ud ad k\u00e6ldervinduet. De kom begge ud, men var meget forbr\u00e6ndte. Karen kom p\u00e5 sygehuset, men hun d\u00f8de n\u00e6ste nat.<\/p>\n

Chauff\u00f8ren var ogs\u00e5 meget forbr\u00e6ndt, men han overlevede.<\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Weise Olesens invitation til herrefrokost p\u00e5 Sejlstrup den 20. juni 1952. Anledningen var, at genopbygningen af Sejlstrup Hovedgaard var afsluttet efter branden i 1951. Samme aften var der middag p\u00e5 Strandpavillonen i L\u00f8kken. <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter nogen tids overvejelser, som desv\u00e6rre ikke var dybdeg\u00e5ende nok, besluttede vi at s\u00e6lge Sortk\u00e6r og k\u00f8be Sejlstrup Hovedgaard.<\/p>\n

Det var en beslutning, som vito \u00e5r senere s\u00e5 bittert fortr\u00f8d.<\/p>\n

Vi k\u00f8bte den for 700.000 kr. Udbetalingen var vist ca. 170.000 kr., s\u00e5 udbetalingen stod i et rimeligt forhold til prisen.<\/p>\n

Vi overtog g\u00e5rden den 1. december 1952. Indt\u00e6gter var der ikke ret meget af. N\u00e6sten al kornet fra sommerens h\u00f8st var solgt. Der var ca. 40 k\u00f8er og en del ungkreaturer, s\u00e5 m\u00e6lken var n\u00e6sten min eneste indt\u00e6gt indtil h\u00f8st. Jeg lavede den br\u00f8ler at udbetale n\u00e6sten alle mine penge ved handlen med g\u00e5rden, s\u00e5 hen p\u00e5 sommeren var der sm\u00e5t med kontanter.<\/p>\n

For\u00e5ret kom meget tidlig det \u00e5r 1953. Jeg havde g\u00e5rden bes\u00e5et inden udgangen af marts. Jeg havde givet godt med g\u00f8dning b\u00e5de Superfosfat, kali og salpeter.<\/p>\n

Forsommeren blev uds\u00e6dvanlig gunstig. Regn i passende m\u00e6ngde med sol og varme. Det var n\u00e6sen som vejret i et drivhus.<\/p>\n

Det kunne ogs\u00e5 ses p\u00e5 afgr\u00f8derne p\u00e5 marken. Kornet voksede utrolig hurtigt. Det tegnede til alletiders h\u00f8st, men s\u00e5dan skulle det ikke g\u00e5.<\/p>\n

En dag i juli gik jeg ud ad vejen, der g\u00e5r til Smidstrup. Der m\u00f8dte jeg en bil, som standsede, og en mand stod ud. Det var Oluf Jensen fra \u201dAagaard\u201d, som jeg havde kendt i mange \u00e5r. Hans g\u00e5rd var p\u00e5 180 t\u00f8nder land.<\/p>\n

P\u00e5 Sejlstrups marker var der bygmarker p\u00e5 begge sider af vejen. Vi stod og s\u00e5 p\u00e5 byggen, som stod us\u00e6dvanlig kraftig og lovede mange fold. Oluf Jensen sagde til mig, at i de 38 \u00e5r, han havde boet p\u00e5 \u201dAagaard\u201d, havde han aldrig set en s\u00e5 lovende h\u00f8st p\u00e5 Sejlstrup. Men, sagde han, f\u00e5r vi ikke et andet vejr, kan det g\u00e5 rent galt med h\u00f8sten. Med andet vejr mente han sol og bl\u00e6sevejr, s\u00e5 str\u00e5et kunne h\u00e6rdes, blive mere stift s\u00e5ledes at det ikke \u201dlagde\u201d sig. Hvis vi fik et s\u00e5dant vejr, anslog han, at h\u00f8sten ville give ca. 4000 t\u00f8nder korn.<\/p>\n

Vi fik ogs\u00e5 andet vejr. Det blev regn, slud, kulde og bl\u00e6st. S\u00e5 skete katastrofen. Alt mit korn gik ned, inden aksene var skredet ud af str\u00e5et, derved h\u00e6mmes kernens udvikling, den bliver alt for let og udbyttet meget mindre, n\u00e5r kornet ligger fladt hen ad jorden.<\/p>\n

H\u00f8sten kom. Det var f\u00f8r, at det var almindeligt med mejet\u00e6rskere. Jeg havde to selvbindere, og vi begyndte h\u00f8sten p\u00e5 bygmarken. S\u00e5 snart de f\u00f8rste neg blev \u201dspyttet\u201d ud af maskinen, var jeg henne og l\u00f8fte p\u00e5 dem, s\u00e5 kunne man hurtigt m\u00e6rke, om de har tyngde eller var for lette. De var alt for lette. Der var alt for lidt kerner. Jeg var straks klar over, hvor alvorligt det var for vores \u00f8konomi.<\/p>\n

Jeg lagde to neg oven p\u00e5 hinanden, satte mig p\u00e5 dem, stoppede min pibe. S\u00e5 sagde jeg til mig selv. S\u00e5 Weise, nu er dine dage p\u00e5 Sejlstrup talte. Det var de ogs\u00e5.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Epilog (skrevet af Morten Weise Olesen 15. september 2023)<\/strong><\/p>\n

Efter flere \u00e5rs pause med skrivningen af fars erindringer genoptog han skriverierne den 16. juni 1990. P\u00e5 dette tidspunkt vidste far, at han havde lungekr\u00e6ft og ikke ville overleve sygdommen. Tiden var knap, og han n\u00e5ede desv\u00e6rre kun at skrive nogle f\u00e5 sider om den f\u00f8rste tid p\u00e5 Sejlstrup Hovedgaard, inden han d\u00f8de den 22. november 1990.<\/p>\n

Konkret n\u00e5ede han kun lige at beskrive den \u00f8konomiske katastrofe, der indtraf som f\u00f8lge af en fuldst\u00e6ndig fejlslagen h\u00f8st, hvilket f\u00f8rte til \u00f8konomisk ruin og tvungent salg af Sejlstrup.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sommeren 1953, hvor den \u00f8konomiske katastrofe indtraf, blev jeg f\u00f8dt den 19. juli 1953. Kort tid efter blev mor alvorligt syg. Det viste sig, at hun havde fremskreden livmoderkr\u00e6ft. En sygdom der var forf\u00e6rdelig for hende og familien, og som medf\u00f8rte mange og lange hospitalsindl\u00e6ggelser med str\u00e5lebehandlinger, operationer og varige m\u00e9n som f\u00f8lge heraf.<\/p>\n

Det vil sige, at far i en alder af 49 \u00e5r i efter\u00e5ret 1953 stod i en situation, hvor hele familiens livsgrundlag smuldrede. Der var fem b\u00f8rn i alderen 0-12 \u00e5r. Mor var alvorligt syg og ville m\u00e5ske ikke overleve, og far havde \u00f8konomisk mistet alt.<\/p>\n

Hvad der senere skete for familien, vil jeg beskrive i mine erindringer, der fanger tr\u00e5den op fra sommeren 1953, hvor jeg blev f\u00f8dt. P\u00e5 trods af store lidelser og afsavn skulle det vise sig, at fars ukuelige viljestyrke og fighter\u00e5nd sammen med mors insisteren p\u00e5 at livet skulle g\u00e5 videre blev afg\u00f8rende for, at familien nogle \u00e5r senere \u201drejste\u201d sig og fik et godt liv b\u00e5de \u00f8konomisk og menneskeligt.<\/p>\n

Efter den \u00f8konomiske ruin og flytningen fra Sejlstrup Hovedgaard flyttede familien i sommeren 1955 til Br\u00f8nderslev, hvor vi sad til leje i stuehuset p\u00e5 Smalbygaard. P\u00e5 g\u00e5rden blev der stadigt drevet landbrug, hvor der var staldbygning til k\u00f8er, lade, maskinhus og landbrugsmarker til afgr\u00f8der osv. Alt det landbrugsm\u00e6ssige var bortforpagtet. Fars mange \u00e5r som propriet\u00e6r p\u00e5 landet var definitivt forbi!<\/p>\n

Kort tid efter vi flyttede til Smalbygaard, overvejede familien at emigrere til Kenya i h\u00e5b om at starte en ny tilv\u00e6relse med landbrug der. Far havde kontaktet sin bekendte Peder J. Nielsen, der var direkt\u00f8r p\u00e5 den store Pedershaab Maskinfabrik i Br\u00f8nderslev, med henblik p\u00e5 en skriftlig anbefaling. Direkt\u00f8ren gav en flot anbefaling til min far i starten af juni 1955. Anbefalingen var p\u00e5 engelsk og skulle bruges, hvis min familie valgte at emigrere. Far og mor var startet p\u00e5 et \u201dhjemme-engelskkursus\u201d.<\/p>\n

Planerne\/tankerne om at flytte til Kenya blev aldrig f\u00f8rt ud i livet. Mor havde overlevet sin kr\u00e6ftsygdom, men var ofte syg og havde hyppige hospitalsindl\u00e6ggelser. Dertil kom, at det var for farligt at emigrere til Kenya. Landet var fra 1952-1957 pr\u00e6get af alvorlig intern uro, hvor det v\u00e6bnede Mau Mau opr\u00f8r var rettet mod det undertrykkende britiske kolonistyre.<\/p>\n

I l\u00f8bet af sommeren 1955 startede far p\u00e5 et helt nyt arbejdsliv, idet han fik job som repr\u00e6sentant for Faxe Kalkbrud med henblik p\u00e5 salg af kalk til landm\u00e6ndene i Nordjylland. Samtidigt hermed var mors livstruende kr\u00e6ftsygdom under kontrol. Det lysnede for familien!<\/p>\n

Fars salg af kalk gik s\u00e5 godt, at der allerede i l\u00f8bet af 1957 blev r\u00e5d til at k\u00f8be en grund p\u00e5 Solvangsvej 36A i Br\u00f8nderslev. Her fik mine for\u00e6ldre tegnet og bygget et sk\u00f8nt parcelhus, som vi i sommeren 1959 flyttede ind i. Samtidigt hermed startede far med succes sit eget firma \u201dNordjysk Kalkforsyning\u201d. Fars og mors livslange selvst\u00e6ndighedstrang var reetableret, og familien var blevet byboere i Br\u00f8nderslev, hvor Solvangsvej 36A forblev mine for\u00e6ldres hjem til deres d\u00f8d.<\/p>\n

P\u00e5 trods af de alvorlige tr\u00e6ngsler for os fem b\u00f8rn, som f\u00f8lge af tabet af Sejlstrup Hovedgaard og mors livslange sygdom, gik det os godt i livet. Vores barndom og ungdom p\u00e5 Solvangsvej 36A var en lykkelig tid. Der var hjerterum og tolerance med fokus p\u00e5 b\u00f8rnene. Vi havde et muret lille hus i haven med duer og kaniner. Omkring huset var der store legearealer til os b\u00f8rn med indianer- eller stenalderboplads. Vi havde en stor urtehave osv. Her var der ikke<\/u> noget skilt, hvor der stod, at \u201dgr\u00e6sset m\u00e5 ikke betr\u00e6des\u201d. Vores barndomshjem var forst\u00e5eligt nok samlingssted for mange af nabolagets b\u00f8rn. I vores barndom og ungdom n\u00f8d vi godt af vores for\u00e6ldres store lyst til udflugtsture og udlandsrejser. Vi havde blandt andet campingture til Italien i starten af 1960\u2019erne og utallige udflugtsture \u201di det gr\u00f8nne\u201d og ved Vesterhavet.<\/p>\n

Det gik os b\u00f8rn godt i livet i takt med, at vi flyttede hjemmefra. Min \u00e6ldste s\u00f8ster blev gift med en amerikaner og flyttede til Californien i USA i 1967. Min \u00e6ldste storebror startede med succes egen industrivirksomhed. Min yngste stores\u00f8ster blev korrespondent og boede i flere \u00e5r med mand og familie i Afrika og Asien, inden de bosatte sig i Danmark. Min yngste storebror blev kandidat fra Aarhus Universitet og arbejdede i mange \u00e5r p\u00e5 Afrikainstituttet i Uppsala i Sverige og senere i Udl\u00e6ndingestyrelsen i Danmark. Jeg selv blev t\u00f8mrer, bygningskonstrukt\u00f8r, tre \u00e5r p\u00e5 Arkitektskolen i Aarhus samt kandidat fra Aarhus Universitet. Derefter et livslangt arbejdsliv i sygehusv\u00e6senet som planl\u00e6gningschef p\u00e5 Skejby Sygehus, sygehusdirekt\u00f8r p\u00e5 Horsens og Br\u00e6dstrup Sygehus og afslutningsvis projektdirekt\u00f8r for hele den nye sygehusby i Aarhus \u2013 \u201dAarhus Universitetshospital\u201d med 10.000 ansatte og et anl\u00e6gsbudget p\u00e5 ca. 10 milliarder kroner.<\/p>\n

S\u00e5 det \u201dDNA\u201d der ligger bag fars viljestyrke og fighter\u00e5nd samt mors insisteren p\u00e5, at livet skulle g\u00e5 videre og leves, p\u00e5 trods af modgang, m\u00e5 have sat sig spor i deres b\u00f8rn. Den fighter\u00e5nd, viljestyrke og tro p\u00e5 livet fremgik allerede af fars dagbogsoptegnelser, hvor han som 18-\u00e5rig landv\u00e6senselev p\u00e5 Gl. Buurholt ved Br\u00f8nderslev skrev f\u00f8lgende l\u00e6res\u00e6tninger om livet:<\/p>\n

\u201dMan kan, hvad man vil, men slid skal der til\u201d.<\/strong><\/p>\n

\u201dHvor der er en vilje, er der en vej\u201d.<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Morten Weise Olesen<\/strong><\/p>\n

september 2023<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Jens Weise Olesen f\u00f8dt 24. august 1904 og d\u00f8d 22. november 1990. Fotografiet er fra ca. 1931, hvor han som 27-\u00e5rig startede som godsforvalter p\u00e5 Bj\u00f8rum Gods. Herdis Toftegaard Pedersen f\u00f8dt 24. maj 1916 og d\u00f8d 12. april 1979. Fotografiet er fra ca. 1934, hvor hun var 18 \u00e5r. De blev gift 26. oktober … L\u00e6s videre “Erindringer fra et landmandsliv 1904 \u2013 1954 – af Jens Weise Olesen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45234","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45234","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45234"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45234\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45323,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45234\/revisions\/45323"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45234"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45234"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45234"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}