<\/p>\n
Karl Damsgaard er pensioneret landmand og gift med l\u00e6rer Elna Damsgaard. Bor nu ved Thise Kirke p\u00e5 Kirkebakken 67. Der er 4 b\u00f8rn og<\/p>\n
13 b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n
<\/p>\n
Karl og Elna drev i en \u00e5rr\u00e6kke g\u00e5rden \u201dVibsig\u201d, Vibsigvej 25 i Tolstrup<\/p>\n
Karl var i \u00e5rr\u00e6kke formand for Br\u00f8nderslev og Omegns Landboforening. Blev samtidig ogs\u00e5 valgt til formand for landboforeningerne i Region Vendsyssel og han var dermed repr\u00e6sentant for de vendsysselske landm\u00e6nd p\u00e5 Axelborg som en del af bestyrelsen i Danske Landboforeninger.<\/p>\n
I disse \u00e5r var Karl Damsgaard initiativtager til flere processer for at unders\u00f8ge muligheden for at danne en f\u00e6lles landboforening i Vendsyssel ved en fusion. Det lykkedes dog ikke, men disse tiltag var medvirkende til at LandboNord blev en realitet i 2000.<\/p>\n
Karl har ogs\u00e5 v\u00e6ret formand for menighedsr\u00e5det i Tolstrup Stenum og var i sin ungdom ansat ved f\u00e6ngslet i S\u00f8nder Omme.<\/p>\n
Han var i mange \u00e5r vurderingsinspekt\u00f8r ved DLR med fokus p\u00e5 de st\u00f8rre g\u00e5rde i Jylland.<\/p>\n
Karls mor var fra S\u00f8nderjylland og Karl har skrevet en interessant historie som f\u00f8lger nedenfor.<\/p>\n
<\/p>\n
Karl er medlem af bestyrelsen for Gr\u00e6nseforeningen.<\/p>\n
Historien –<\/strong><\/h2>\nLivet best\u00e5r af tilf\u00e6ldigheder.<\/strong><\/h6>\nAf Karl Damsgaard<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Karl-Damsgaard-439x600.jpg\")
<\/p>\n
Mit bidrag til Historier fra Br\u00f8nderslev er ikke en beskrivelse af mit liv fra f\u00f8rste glimt af erindring fra barn over ungdom til voksenlivet.<\/p>\n
I stedet med udgangspunkt i overskriften en fort\u00e6lling om tilf\u00e6ldigheder som blev en del af min tilv\u00e6relse.<\/p>\n
Mit liv er nemlig en konsekvens af, at forstanderen p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole ikke kunne styre landv\u00e6senseleverne, som var ansat p\u00e5 landbruget p\u00e5 skolen!<\/p>\n
<\/p>\n
Forud for dette, var min far blevet ansat hos g\u00e5rdejer Johannes Schmidt, Kollund med start 1. april 1945. Al offentlig trafik var stort set suspenderet af flere \u00e5rsager, prim\u00e6rt p.gr.a omfattende sabotage af modstandsbev\u00e6gelsen<\/p>\n
<\/p>\n
Derfor var det cyklen, der var transportmidlet, og min far talte gerne om denne tur til S\u00f8nderjylland p\u00e5 cykel. Lidt g\u00e5et p\u00e5 klingen, var det nu ikke p\u00e5 cykel hele vejen, men flere tilbud p\u00e5 ladet af lastbil m.v.<\/p>\n
Hj\u00e6lpsomheden var stor disse sidste krigsm\u00e5neder.<\/p>\n
<\/p>\n
Ankommet til g\u00e5rden ved Kollund, blev min far bekendt med, at Johannes Schmidt var blevet hentet af en Gestapo mand og en dansk h\u00e5ndlanger.<\/p>\n
Johannes Schmidt var en kendt person, og var bl.a. formand for de s\u00f8nderjyske landboforeninger.<\/p>\n
Han havde v\u00e6ret meget \u00e5benmundet om hans syn p\u00e5 bes\u00e6ttelsesmagten, og derfor var han blevet afhentet til afh\u00f8ring.<\/p>\n
Afhentningen skete ikke helt planm\u00e6ssigt, idet Johannes Schmidt meddelte de to herrer, at her p\u00e5 stedet spiser vi kl. 12.<\/p>\n
Medens husbond, familie og ansatte spiste, sad de to herrer p\u00e6nt bagved og ventede, og under spisningen blev den danske h\u00e5ndlanger af Johannes Schmidt h\u00e5net p\u00e5 alle m\u00e5der.<\/p>\n
Efterf\u00f8lgende drog man af med Johannes Schmidt, og han kom tilbage nogle dage senere.<\/p>\n
Men mandsmod er vel ikke for meget sagt om Johannes Schmidt, n\u00e5r man t\u00f8r h\u00e5ne den danske h\u00e5ndlanger i alles p\u00e5h\u00f8r.<\/p>\n
<\/p>\n
Kollund er t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nseovergangen ved Krus\u00e5, og efter befrielsen kunne man v\u00e6re vidne til tyske soldater, g\u00e5ende med alt hvad de kunne b\u00e6re, som var bestemt for familien i Tyskland.<\/p>\n
Alt m\u00e5tte afleveres, inden man traskede over gr\u00e6nsen. SS\u00e9rne skulle l\u00f8be over gr\u00e6nsen.<\/p>\n
<\/p>\n
Min far havde efter skoleopholdet p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole arbejdet p\u00e5 landbruget, som var et st\u00f8rre landbrug, sammenlignet med et almindeligt landbrug.<\/p>\n
Fiskb\u00e6k var g\u00e5rdens oprindelige navn, og havde v\u00e6ret ejet af en tysk hertug. Efter gr\u00e6nsedragningen i 1920, blev Fiskb\u00e6k konfiskeret af den danske stat, og blev efterf\u00f8lgende omdannet til Gr\u00e5sten Landbrugsskole med tilh\u00f8rende skolelandbrug.<\/p>\n
<\/p>\n
Min far fik en foresp\u00f8rgsel af forstanderen, som gik p\u00e5 at v\u00e6re forkarl p\u00e5 skolens landbrug. Underforst\u00e5et at der var problemer med at styre de unge landv\u00e6senselever.<\/p>\n
Min far sagde ja, men p\u00e5 den betingelse, at han ikke ville harve!<\/p>\n
Han havde \u00e5benbart tidligere stiftet grundigt kendskab til et spand heste og den stive bl\u00e5ler.<\/p>\n
Det blev accepteret.<\/p>\n
<\/p>\n
Min mor var p\u00e5 det tidspunkt stuepige hos forstanderen, og h\u00f8rte, at k\u00f8kkenpigerne kvidrede over, at nu kom Herluf tilbage.<\/p>\n
Det blev ikke \u00e9n af k\u00f8kkenpigerne, der l\u00f8b med Herluf, men derimod min mor.<\/p>\n
Og s\u00e5dan gik det til, at mine s\u00f8stres og mine gener er en konsekvens af, at forstanderen p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole ikke kunne styre landv\u00e6senseleverne!<\/p>\n
<\/p>\n
Min mors familiehistorie.<\/p>\n
Dette er ikke beretningen om en s\u00f8nderjysk families historie, men en noget anderledes historie<\/p>\n
F\u00f8r gr\u00e6nsedragningen i 1920 pr\u00f8vede Preussen p\u00e5 alle m\u00e5der at fortyske omr\u00e5det op til Konge\u00e5en. Der var en masse m\u00e5der, man pr\u00f8vede at g\u00f8re Nordslesvig til en integreret del af riget.<\/p>\n
Her skal n\u00e6vnes en stor opfordring til at tyskere p\u00e5 s\u00e6rdeles givtige vilk\u00e5r kunne erhverve dansk ejendom.<\/p>\n
En tysk apoteker fra Hamborg havde derfor erhvervet g\u00e5rden Bommerlund ved \u00d8stholm p\u00e5 Als. Han s\u00f8gte en bestyrer til g\u00e5rden, og her kom mine bedstefor\u00e6ldre ind i billedet.<\/p>\n
De kom begge fra halv\u00f8en Angel, syd for Flensborg, og gennem generationer befundet sig der, prim\u00e6rt som landm\u00e6nd. Ikke som dansksindede, men slet og ret som en del af den tyske befolkning i omr\u00e5det.<\/p>\n
Mine bedstefar blev s\u00e5 ansat som g\u00e5rdbestyrer p\u00e5 Bommerlund omkring 1917, hvor ogs\u00e5 Als var en del det tyske rige.<\/p>\n
Gr\u00e6nsedragningen i 1920 medf\u00f8rte s\u00e5 lige pludselig, at man boede i Danmark, og ejeren af Bommerlund \u00f8nskede efterf\u00f8lgende at afh\u00e6nde g\u00e5rden.<\/p>\n
Det var der lange forhandlinger mellem ejer og mine bedstefor\u00e6ldre, og det strandede p\u00e5, at mine bedstefor\u00e6ldres opsparing – incl. noget arv- var placeret i rigsmark. Som bekendt blev der en rygende inflation i Tyskland, startende f\u00f8rst i tyverne og mine bedstefor\u00e6ldres opsparing gik fuldst\u00e6ndig op i r\u00f8g.<\/p>\n
K\u00f8b af Bommerlund viste sig umuligt, og mine bedstefor\u00e6ldre k\u00f8bte en mindre ejendom t\u00e6t p\u00e5 Fynshav, Efter sigende gjorde dette tab af alle midler min bedstefar til en bitter mand i mange \u00e5r.<\/p>\n
De forblev tyske statsborgere helt op til omkring 1950. Om det var sv\u00e6rt at erhverve dansk statsborgerskab eller de havde planer om at vende tilbage, ved jeg ikke. Som jeg h\u00f8rer det, befandt de sig godt p\u00e5 Als.<\/p>\n
Under den tyske bes\u00e6ttelse holdt de meget lav profil, og indgik ikke i det tyske mindretals ageren.<\/p>\n
Det var \u00e5benbart f\u00f8rst muligt at s\u00f8ge dansk statsborgerskab som 18\u00e5rig, n\u00e5r ens for\u00e6ldre ikke besad dansk statsborgerskab. Dette gjorde min mor i 1943, og fik det uden anm\u00e6rkninger.<\/p>\n
Men der blev s\u00e5 lavet et till\u00e6g til loven, s\u00e5 alle der havde erhvervet dansk statsborgerskab under krigen, skulle op til revurdering. Vi har korrespondancen til denne revurdering, hvor Notmark Sogner\u00e5d efter at have indhentet oplysninger og anbefalinger fastholdt beslutningen fra 1943 – uden anm\u00e6rkninger.<\/p>\n
<\/p>\n
Hele min mors familie bestod efter min bedstefor\u00e6ldres d\u00f8d, derfor kun af en s\u00f8ster med familie, bosiddende i S\u00f8nderborg, Resterende familie boede syd for gr\u00e6nsen, og mange familiebes\u00f8g omfattede s\u00e5 turen til Angel-omr\u00e5det. Herude i landdistriktet var sproget plattysk, og selv om jeg troede, jeg kunne forst\u00e5 tysk, er plattysk fuldst\u00e6ndig uforst\u00e5eligt.<\/p>\n
Det s\u00f8nderjyske kaffebord er jo b\u00e5de kendt og ber\u00f8mt. Syd for gr\u00e6nsen foreg\u00e5r det lidt i samme stil. Her bliver boller og alskens kager sendt rundt i hastigt tempo, og s\u00e5 l\u00e6sser man ellers p\u00e5 sin tallerken. \u00d8jnene kan nemt v\u00e6re mere sulten end maven, og det kunne oftest v\u00e6re dr\u00f8jt at f\u00e5 konsumeret det sidste.<\/p>\n
<\/p>\n
\n- verdenskrig var heller ikke her g\u00e5et up\u00e5agtet hen hernede. Flere i familien var indkaldt, prim\u00e6rt til \u00f8stfronten.<\/li>\n<\/ol>\n
Min mors moster m\u00e5tte sende 4 s\u00f8nner til \u00f8stfronten. Der kom \u00e9n tilbage.<\/p>\n
Manglede det ene ben, og var skadet mentalt p\u00e5 livstid.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
I 1949, hvor mine for\u00e6ldre var blevet gift, flyttede de til V. Hjermitslev, hvor min far var \u00e9n af de f\u00f8rste i Vendsyssel, som blev ansat som kv\u00e6gavlsassistent. Kunstig insemination af k\u00f8er var i sin vorden, og min mors opgave bestod s\u00e5 i at tage imod telefonbestilling. Den vendsysselske dialekt var ikke nemmere end nu, og hun fattede ikke alt for godt, n\u00e5r en landmand ud fra det yderste Hvetbo herred bestilte bes\u00f8g.<\/p>\n
<\/p>\n
En almindelig interesse for historie, og dermed ogs\u00e5 S\u00f8nderjyllands historie, har medf\u00f8rt, at min familie ofte er havnet i det s\u00f8nderjyske ved ferier o. lign.<\/p>\n
En del af min milit\u00e6rtjeneste foregik i S\u00f8nderborg, og man f\u00f8lte sig som soldat meget velkommen i byen. I s\u00e6rdeles ogs\u00e5, n\u00e5r vi var p\u00e5 \u00f8velse i landsdelen. Der var ingen gr\u00e6nse for service, n\u00e5r vi slog kvarter p\u00e5 en lokalitet, hvad enten det var p\u00e5 en g\u00e5rd eller i en landsby.<\/p>\n
Der er en meget positiv holdning til forsvaret, og det fik regeringen ogs\u00e5 at f\u00f8le, da man i n\u00e6sten samme omgang lukkede T\u00f8nder og S\u00f8nderborg kaserner. Regeringspartierne gik betragteligt tilbage i S\u00f8nderjylland, og det tilskrives for en del disse kasernelukninger.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter gr\u00e6nsedragningen i 1920 var der selvsagt b\u00e5de danskere og tyskere, som imod deres \u00f8nske, havnede p\u00e5 den forkerte side af gr\u00e6nsen.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til andre gr\u00e6nsedragninger i Europa er S\u00f8nderjylland et m\u00f8nstereksempel p\u00e5 en fredelig sameksistens p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen.<\/p>\n
Der er talrige og s\u00f8rgelige eksempler p\u00e5 b\u00e5de chikane og tvangsflytning af uvelkomne i andre dele af Europa.<\/p>\n
De dansksindede syd for gr\u00e6nsen fik et klart signal fra den danske regering: I skal ikke blive glemt.<\/p>\n
Gr\u00e6nseforeninger blev dannet over det ganske land, helt ned p\u00e5 sogneniveau.<\/p>\n
Form\u00e5let var helt klart at st\u00f8tte de dansksindede syd for gr\u00e6nsen, men form\u00e5let er heldigvis langt bredere nu, hvor det i almindelighed st\u00f8tter sameksistensen i gr\u00e6nselandet.<\/p>\n
Ved sammenl\u00e6gninger er der i Vendsyssel kun \u00e9n forening tilbage, nemlig Gr\u00e6nseforeningen Vendsyssel.<\/p>\n
Jeg er blevet en del af bestyrelsen for Gr\u00e6nseforeningen Vendsyssel, og vi pr\u00f8ver efter bedste evne at skabe aktiviteter i foreningen.<\/p>\n
Man skulle tro, at 100 \u00e5r efter genforeningen vil dette ikke v\u00e6re relevant l\u00e6ngere.<\/p>\n
Der er faktisk stor interesse syd for gr\u00e6nsen, og medlemstallet i de danske foreninger er stigende. Der er stor s\u00f8gning til de danske skoler og gymnasier, s\u00e5 der m\u00e5 v\u00e6re nogle v\u00e6rdier i den danske model, som man finder gode.<\/p>\n
<\/p>\n
Karl Damsgaard<\/p>\n
september 2023<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her er lidt baggrund om Karl Damsg\u00e5rd som har skrevet den f\u00f8lgende historie. Karl Damsgaard er pensioneret landmand og gift med l\u00e6rer Elna Damsgaard. Bor nu ved Thise Kirke p\u00e5 Kirkebakken 67. Der er 4 b\u00f8rn og 13 b\u00f8rneb\u00f8rn. Karl og Elna drev i en \u00e5rr\u00e6kke g\u00e5rden \u201dVibsig\u201d, Vibsigvej 25 i Tolstrup … L\u00e6s videre “Livet best\u00e5r af tilf\u00e6ldigheder:”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45229","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45229"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45233,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229\/revisions\/45233"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45229"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45229"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45229"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Af Karl Damsgaard<\/p>\n
<\/p>\n
Mit bidrag til Historier fra Br\u00f8nderslev er ikke en beskrivelse af mit liv fra f\u00f8rste glimt af erindring fra barn over ungdom til voksenlivet.<\/p>\n
I stedet med udgangspunkt i overskriften en fort\u00e6lling om tilf\u00e6ldigheder som blev en del af min tilv\u00e6relse.<\/p>\n
Mit liv er nemlig en konsekvens af, at forstanderen p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole ikke kunne styre landv\u00e6senseleverne, som var ansat p\u00e5 landbruget p\u00e5 skolen!<\/p>\n
<\/p>\n
Forud for dette, var min far blevet ansat hos g\u00e5rdejer Johannes Schmidt, Kollund med start 1. april 1945. Al offentlig trafik var stort set suspenderet af flere \u00e5rsager, prim\u00e6rt p.gr.a omfattende sabotage af modstandsbev\u00e6gelsen<\/p>\n
<\/p>\n
Derfor var det cyklen, der var transportmidlet, og min far talte gerne om denne tur til S\u00f8nderjylland p\u00e5 cykel. Lidt g\u00e5et p\u00e5 klingen, var det nu ikke p\u00e5 cykel hele vejen, men flere tilbud p\u00e5 ladet af lastbil m.v.<\/p>\n
Hj\u00e6lpsomheden var stor disse sidste krigsm\u00e5neder.<\/p>\n
<\/p>\n
Ankommet til g\u00e5rden ved Kollund, blev min far bekendt med, at Johannes Schmidt var blevet hentet af en Gestapo mand og en dansk h\u00e5ndlanger.<\/p>\n
Johannes Schmidt var en kendt person, og var bl.a. formand for de s\u00f8nderjyske landboforeninger.<\/p>\n
Han havde v\u00e6ret meget \u00e5benmundet om hans syn p\u00e5 bes\u00e6ttelsesmagten, og derfor var han blevet afhentet til afh\u00f8ring.<\/p>\n
Afhentningen skete ikke helt planm\u00e6ssigt, idet Johannes Schmidt meddelte de to herrer, at her p\u00e5 stedet spiser vi kl. 12.<\/p>\n
Medens husbond, familie og ansatte spiste, sad de to herrer p\u00e6nt bagved og ventede, og under spisningen blev den danske h\u00e5ndlanger af Johannes Schmidt h\u00e5net p\u00e5 alle m\u00e5der.<\/p>\n
Efterf\u00f8lgende drog man af med Johannes Schmidt, og han kom tilbage nogle dage senere.<\/p>\n
Men mandsmod er vel ikke for meget sagt om Johannes Schmidt, n\u00e5r man t\u00f8r h\u00e5ne den danske h\u00e5ndlanger i alles p\u00e5h\u00f8r.<\/p>\n
<\/p>\n
Kollund er t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nseovergangen ved Krus\u00e5, og efter befrielsen kunne man v\u00e6re vidne til tyske soldater, g\u00e5ende med alt hvad de kunne b\u00e6re, som var bestemt for familien i Tyskland.<\/p>\n
Alt m\u00e5tte afleveres, inden man traskede over gr\u00e6nsen. SS\u00e9rne skulle l\u00f8be over gr\u00e6nsen.<\/p>\n
<\/p>\n
Min far havde efter skoleopholdet p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole arbejdet p\u00e5 landbruget, som var et st\u00f8rre landbrug, sammenlignet med et almindeligt landbrug.<\/p>\n
Fiskb\u00e6k var g\u00e5rdens oprindelige navn, og havde v\u00e6ret ejet af en tysk hertug. Efter gr\u00e6nsedragningen i 1920, blev Fiskb\u00e6k konfiskeret af den danske stat, og blev efterf\u00f8lgende omdannet til Gr\u00e5sten Landbrugsskole med tilh\u00f8rende skolelandbrug.<\/p>\n
<\/p>\n
Min far fik en foresp\u00f8rgsel af forstanderen, som gik p\u00e5 at v\u00e6re forkarl p\u00e5 skolens landbrug. Underforst\u00e5et at der var problemer med at styre de unge landv\u00e6senselever.<\/p>\n
Min far sagde ja, men p\u00e5 den betingelse, at han ikke ville harve!<\/p>\n
Han havde \u00e5benbart tidligere stiftet grundigt kendskab til et spand heste og den stive bl\u00e5ler.<\/p>\n
Det blev accepteret.<\/p>\n
<\/p>\n
Min mor var p\u00e5 det tidspunkt stuepige hos forstanderen, og h\u00f8rte, at k\u00f8kkenpigerne kvidrede over, at nu kom Herluf tilbage.<\/p>\n
Det blev ikke \u00e9n af k\u00f8kkenpigerne, der l\u00f8b med Herluf, men derimod min mor.<\/p>\n
Og s\u00e5dan gik det til, at mine s\u00f8stres og mine gener er en konsekvens af, at forstanderen p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole ikke kunne styre landv\u00e6senseleverne!<\/p>\n
<\/p>\n
Min mors familiehistorie.<\/p>\n
Dette er ikke beretningen om en s\u00f8nderjysk families historie, men en noget anderledes historie<\/p>\n
F\u00f8r gr\u00e6nsedragningen i 1920 pr\u00f8vede Preussen p\u00e5 alle m\u00e5der at fortyske omr\u00e5det op til Konge\u00e5en. Der var en masse m\u00e5der, man pr\u00f8vede at g\u00f8re Nordslesvig til en integreret del af riget.<\/p>\n
Her skal n\u00e6vnes en stor opfordring til at tyskere p\u00e5 s\u00e6rdeles givtige vilk\u00e5r kunne erhverve dansk ejendom.<\/p>\n
En tysk apoteker fra Hamborg havde derfor erhvervet g\u00e5rden Bommerlund ved \u00d8stholm p\u00e5 Als. Han s\u00f8gte en bestyrer til g\u00e5rden, og her kom mine bedstefor\u00e6ldre ind i billedet.<\/p>\n
De kom begge fra halv\u00f8en Angel, syd for Flensborg, og gennem generationer befundet sig der, prim\u00e6rt som landm\u00e6nd. Ikke som dansksindede, men slet og ret som en del af den tyske befolkning i omr\u00e5det.<\/p>\n
Mine bedstefar blev s\u00e5 ansat som g\u00e5rdbestyrer p\u00e5 Bommerlund omkring 1917, hvor ogs\u00e5 Als var en del det tyske rige.<\/p>\n
Gr\u00e6nsedragningen i 1920 medf\u00f8rte s\u00e5 lige pludselig, at man boede i Danmark, og ejeren af Bommerlund \u00f8nskede efterf\u00f8lgende at afh\u00e6nde g\u00e5rden.<\/p>\n
Det var der lange forhandlinger mellem ejer og mine bedstefor\u00e6ldre, og det strandede p\u00e5, at mine bedstefor\u00e6ldres opsparing – incl. noget arv- var placeret i rigsmark. Som bekendt blev der en rygende inflation i Tyskland, startende f\u00f8rst i tyverne og mine bedstefor\u00e6ldres opsparing gik fuldst\u00e6ndig op i r\u00f8g.<\/p>\n
K\u00f8b af Bommerlund viste sig umuligt, og mine bedstefor\u00e6ldre k\u00f8bte en mindre ejendom t\u00e6t p\u00e5 Fynshav, Efter sigende gjorde dette tab af alle midler min bedstefar til en bitter mand i mange \u00e5r.<\/p>\n
De forblev tyske statsborgere helt op til omkring 1950. Om det var sv\u00e6rt at erhverve dansk statsborgerskab eller de havde planer om at vende tilbage, ved jeg ikke. Som jeg h\u00f8rer det, befandt de sig godt p\u00e5 Als.<\/p>\n
Under den tyske bes\u00e6ttelse holdt de meget lav profil, og indgik ikke i det tyske mindretals ageren.<\/p>\n
Det var \u00e5benbart f\u00f8rst muligt at s\u00f8ge dansk statsborgerskab som 18\u00e5rig, n\u00e5r ens for\u00e6ldre ikke besad dansk statsborgerskab. Dette gjorde min mor i 1943, og fik det uden anm\u00e6rkninger.<\/p>\n
Men der blev s\u00e5 lavet et till\u00e6g til loven, s\u00e5 alle der havde erhvervet dansk statsborgerskab under krigen, skulle op til revurdering. Vi har korrespondancen til denne revurdering, hvor Notmark Sogner\u00e5d efter at have indhentet oplysninger og anbefalinger fastholdt beslutningen fra 1943 – uden anm\u00e6rkninger.<\/p>\n
<\/p>\n
Hele min mors familie bestod efter min bedstefor\u00e6ldres d\u00f8d, derfor kun af en s\u00f8ster med familie, bosiddende i S\u00f8nderborg, Resterende familie boede syd for gr\u00e6nsen, og mange familiebes\u00f8g omfattede s\u00e5 turen til Angel-omr\u00e5det. Herude i landdistriktet var sproget plattysk, og selv om jeg troede, jeg kunne forst\u00e5 tysk, er plattysk fuldst\u00e6ndig uforst\u00e5eligt.<\/p>\n
Det s\u00f8nderjyske kaffebord er jo b\u00e5de kendt og ber\u00f8mt. Syd for gr\u00e6nsen foreg\u00e5r det lidt i samme stil. Her bliver boller og alskens kager sendt rundt i hastigt tempo, og s\u00e5 l\u00e6sser man ellers p\u00e5 sin tallerken. \u00d8jnene kan nemt v\u00e6re mere sulten end maven, og det kunne oftest v\u00e6re dr\u00f8jt at f\u00e5 konsumeret det sidste.<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- verdenskrig var heller ikke her g\u00e5et up\u00e5agtet hen hernede. Flere i familien var indkaldt, prim\u00e6rt til \u00f8stfronten.<\/li>\n<\/ol>\n
Min mors moster m\u00e5tte sende 4 s\u00f8nner til \u00f8stfronten. Der kom \u00e9n tilbage.<\/p>\n
Manglede det ene ben, og var skadet mentalt p\u00e5 livstid.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
I 1949, hvor mine for\u00e6ldre var blevet gift, flyttede de til V. Hjermitslev, hvor min far var \u00e9n af de f\u00f8rste i Vendsyssel, som blev ansat som kv\u00e6gavlsassistent. Kunstig insemination af k\u00f8er var i sin vorden, og min mors opgave bestod s\u00e5 i at tage imod telefonbestilling. Den vendsysselske dialekt var ikke nemmere end nu, og hun fattede ikke alt for godt, n\u00e5r en landmand ud fra det yderste Hvetbo herred bestilte bes\u00f8g.<\/p>\n
<\/p>\n
En almindelig interesse for historie, og dermed ogs\u00e5 S\u00f8nderjyllands historie, har medf\u00f8rt, at min familie ofte er havnet i det s\u00f8nderjyske ved ferier o. lign.<\/p>\n
En del af min milit\u00e6rtjeneste foregik i S\u00f8nderborg, og man f\u00f8lte sig som soldat meget velkommen i byen. I s\u00e6rdeles ogs\u00e5, n\u00e5r vi var p\u00e5 \u00f8velse i landsdelen. Der var ingen gr\u00e6nse for service, n\u00e5r vi slog kvarter p\u00e5 en lokalitet, hvad enten det var p\u00e5 en g\u00e5rd eller i en landsby.<\/p>\n
Der er en meget positiv holdning til forsvaret, og det fik regeringen ogs\u00e5 at f\u00f8le, da man i n\u00e6sten samme omgang lukkede T\u00f8nder og S\u00f8nderborg kaserner. Regeringspartierne gik betragteligt tilbage i S\u00f8nderjylland, og det tilskrives for en del disse kasernelukninger.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter gr\u00e6nsedragningen i 1920 var der selvsagt b\u00e5de danskere og tyskere, som imod deres \u00f8nske, havnede p\u00e5 den forkerte side af gr\u00e6nsen.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til andre gr\u00e6nsedragninger i Europa er S\u00f8nderjylland et m\u00f8nstereksempel p\u00e5 en fredelig sameksistens p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen.<\/p>\n
Der er talrige og s\u00f8rgelige eksempler p\u00e5 b\u00e5de chikane og tvangsflytning af uvelkomne i andre dele af Europa.<\/p>\n
De dansksindede syd for gr\u00e6nsen fik et klart signal fra den danske regering: I skal ikke blive glemt.<\/p>\n
Gr\u00e6nseforeninger blev dannet over det ganske land, helt ned p\u00e5 sogneniveau.<\/p>\n
Form\u00e5let var helt klart at st\u00f8tte de dansksindede syd for gr\u00e6nsen, men form\u00e5let er heldigvis langt bredere nu, hvor det i almindelighed st\u00f8tter sameksistensen i gr\u00e6nselandet.<\/p>\n
Ved sammenl\u00e6gninger er der i Vendsyssel kun \u00e9n forening tilbage, nemlig Gr\u00e6nseforeningen Vendsyssel.<\/p>\n
Jeg er blevet en del af bestyrelsen for Gr\u00e6nseforeningen Vendsyssel, og vi pr\u00f8ver efter bedste evne at skabe aktiviteter i foreningen.<\/p>\n
Man skulle tro, at 100 \u00e5r efter genforeningen vil dette ikke v\u00e6re relevant l\u00e6ngere.<\/p>\n
Der er faktisk stor interesse syd for gr\u00e6nsen, og medlemstallet i de danske foreninger er stigende. Der er stor s\u00f8gning til de danske skoler og gymnasier, s\u00e5 der m\u00e5 v\u00e6re nogle v\u00e6rdier i den danske model, som man finder gode.<\/p>\n
<\/p>\n
Karl Damsgaard<\/p>\n
september 2023<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her er lidt baggrund om Karl Damsg\u00e5rd som har skrevet den f\u00f8lgende historie. Karl Damsgaard er pensioneret landmand og gift med l\u00e6rer Elna Damsgaard. Bor nu ved Thise Kirke p\u00e5 Kirkebakken 67. Der er 4 b\u00f8rn og 13 b\u00f8rneb\u00f8rn. Karl og Elna drev i en \u00e5rr\u00e6kke g\u00e5rden \u201dVibsig\u201d, Vibsigvej 25 i Tolstrup … L\u00e6s videre “Livet best\u00e5r af tilf\u00e6ldigheder:”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45229","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45229"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45233,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45229\/revisions\/45233"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45229"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45229"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45229"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}