{"id":45122,"date":"2024-03-14T02:48:08","date_gmt":"2024-03-14T01:48:08","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45122"},"modified":"2025-02-18T06:48:42","modified_gmt":"2025-02-18T05:48:42","slug":"fra-vrensted-over-halvorsminde-til-graensen-i-1945-kort-foer-krigen-sluttede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=45122","title":{"rendered":"Fra Vrensted over Halvorsminde til gr\u00e6nsen i 1945 Kort f\u00f8r krigen sluttede"},"content":{"rendered":"

Fra Vrensted over <\/span>Halvorsminde<\/span> til gr\u00e6nsen i 1945<\/span> Kort f\u00f8r <\/span>krigen<\/span> sluttede.<\/span><\/h3>\n

Et indl\u00e6g i \u00c5rsskriftet 1945 fra <\/span>Halvorsminde<\/span> Ungdomsskole<\/span><\/h3>\n

<\/p>\n

Det er en fort\u00e6lling om en modstandsmand \u2013 <\/span>l\u00e6rerstuderende \u00a0Gustav <\/span>Pedersen<\/span>,<\/span> som m\u00e5tte g\u00e5 under jorden som <\/span>man sagde, idet han var blevet angivet.<\/span><\/p>\n

Han gik p\u00e5 Ranum seminarium.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

I Vrensted var der p\u00e5 B\u00e5dstedhede en landmand Aage Jensen, <\/span>S\u00f8engene<\/span>, den n\u00e6st<\/span> yderste g\u00e5rd i Vrensted sogn mod syd<\/span>,<\/span> st\u00f8dende op til Thise sogn<\/span>, <\/span>som var med i Vrensted Gruppen. <\/span>Her fik Gustav Pedersen ophold en m\u00e5ned som landbrugsmedhj\u00e6lper.<\/span><\/p>\n

\u00a0S\u00f8Aage der ogs\u00e5 var modstandsmand i Vrensted Gruppen fik etableret kontakt og forbindelse til Sognepr\u00e6st i Vrensted, provst Aage Stevns, der som modstandsmand var leder af Vrensted gruppen.<\/span><\/p>\n

Gustav Pedersen, som i hast m\u00e5tte \u201dflygte\u201d fra Ranum, fik nu kontakt til <\/span>Sognepr\u00e6st Aage Stevns, som skaffede <\/span>ham<\/span> illegale Papirer og fik <\/span>ham<\/span> ansat som L\u00e6rer <\/span>paa<\/span> Halvorsminde <\/span>Ungdomsskole<\/span>.<\/span><\/p>\n

Provst Stevns fik lavet en navne\u00e6ndring, <\/span>s\u00e5ledes at Gustav fik papirer p\u00e5, at han nu hedder Chr. Christensen.<\/span><\/p>\n

Det viser sig at b\u00e5de Gustav Pedersen og s\u00f8steren Sigrid begge var med i modstandsbev\u00e6gelsen og begge m\u00e5tte tage ophold hos Emma og Aage p\u00e5 S\u00f8engene.<\/p>\n

De to var b\u00f8rn af Emmas s\u00f8ster Lise, alts\u00e5 er de f\u00e6tter og kusine til Emma og Aages b\u00f8rn.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 et 3. barn, en bror Villy som vist boede p\u00e5 Lolland han var fraskilt. Efter sigende skulle det v\u00e6re Villys 1. og fraskilte kone, der skulle have angivet de to s\u00f8skende: Gustav og Sigrid, der begge som f\u00f8r omtalt fik ophold hos Emma og Aage.<\/p>\n

\u00a0<\/span>Efter at have forladt Ranum levede han hele den <\/span>f\u00f8rste <\/span>Maaned<\/span> som Landarbejder ude i Vrensted S\u00f8enge<\/span> hos familien der,<\/span> i<\/span>nden han f\u00f8lte, at han kunne begynde p\u00e5 <\/span>Halvorsminde<\/span> Ungdomsskole som l\u00e6rer. Samtidig havde han f\u00e5et lov til at deltage p\u00e5 Hj\u00f8rring Seminarium, <\/span>s\u00e5ledes at<\/span> han kunne f\u00e6rdigg\u00f8re sin uddannelse til l\u00e6rer.\u00a0 <\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Fra <\/span>Halvorsminde<\/span> til Gr\u00e6nsen.<\/span><\/h3>\n

Af Gustav Pedersen<\/span><\/p>\n

K<\/span>rigens Dj\u00e6velskab er forbi. – Da Fredsklokkernes Toner<\/span> den 5. Maj 1945 genl\u00f8d over <\/span>vort<\/span> land for at forkynde Freden,<\/span> bragte de en Afsp\u00e6nding i Tusinder af Menneskers Sind rundt i vort Land, ja, over hele Europa. Den Tid var nu forbi, da Terror og Vold h\u00f8rte til Dagens Orden. Gud ske Lov for det!<\/span><\/p>\n

Selv om Tiden under det tyske <\/span>Aag<\/span> bragte megen Ulykke over os, var den dog alligevel en Gr\u00f8de tid. Det bedste i <\/span>vort<\/span> Folk levede sig stort i <\/span>denne Tr\u00e6ngselstid, og mange ikke mindst unge l\u00e6rte, at <\/span>forstaa<\/span> Betydningen af Frihed,\u00a0 \u00c6re og Retf\u00e6rdighed,<\/span><\/p>\n

–<\/span>Ord, som vi f\u00f8r i Tiden brugte i Fl\u00e6ng, uden dybere <\/span>Forstaaelse<\/span> af den Storhed, de rummer. <\/span>Ogsaa<\/span> for mig kom Bes\u00e6ttelsens <\/span>Aar<\/span>, s\u00e6rlig det sidste, til at betyde meget, idet jeg da fik pr\u00f8vet Sp\u00e6ndingen ved at leve \u00bbunder Jorden\u00ab.<\/span><\/p>\n

Denne Tilv\u00e6relse begyndte jeg sidste <\/span>Efteraar<\/span>. Jeg havde v\u00e6ret Deltager i en Vaabengruppes Arbejde i min Hjemby, Hejring ved Hobro. Den 26. <\/span>September<\/span> gik det galt. Hele Gruppen, <\/span>paa<\/span> 3-4 Mand n\u00e6r, blev fanget og f\u00f8rt til <\/span>Aarhus<\/span>. Jeg var dengang i Ranum og sad om Aftenen ved Radioen for at h\u00f8re London, da en Mand <\/span>traadte<\/span> ind og meddelte mig, at jeg nu <\/span>maatte<\/span> forsvinde, da alle mine Kammerater var blevet arresterede.<\/span><\/p>\n

<\/a>Hele den f\u00f8rste <\/span>Maaned<\/span> levede jeg som Landarbejder ude i Vrensted S\u00f8enge. Her fik jeg Forbindelse med Sognepr\u00e6st Aage Stevns, som skaffede mig illegale Papirer og fik mig ansat som L\u00e6rer <\/span>paa <\/span>Halvorsminde Ungdomsskole<\/span>.<\/span><\/p>\n

Jeg <\/span>skulde<\/span> m\u00f8de <\/span>paa<\/span> Skolen til 1. November, og for at udslette alle Spor efter mit Ophold i Vrensted foretog jeg en<\/span> Rundtur med et Par Dages Ophold <\/span>paa<\/span> Steder, der var mig anvist. Den 31. <\/span>Oktober<\/span> naaede<\/span> jeg <\/span>Halvorsminde<\/span>. Jeg <\/span>skulde<\/span> her fungere som L\u00e6rer, men med <\/span>saa<\/span> faa<\/span> Timer, at jeg ved Siden af kunde have Tid til at forts\u00e6tte min L\u00e6sning, <\/span>saa<\/span> jeg kunde v\u00e6re klar til at <\/span>gaa<\/span> til Afgangseksamen ved Ranum Seminarium til <\/span>Foraaret<\/span> 1945. L\u00e6rerne <\/span>paa<\/span> Halvorsminde vidste god Besked om mine Forhold, men det stod klart, at enhver Oplysning til jer Elever <\/span>maatte<\/span> v\u00e6re bandlyst, da jeg derved vilde l\u00f8be en alt for stor Risiko for at blive afsl\u00f8ret og f\u00e6ngslet.<\/span><\/p>\n

Jeg befandt mig vel blandt jer <\/span>paa<\/span> Skolen, men da det <\/span>saa<\/span> ud til, at Krigen vilde tr\u00e6kke i Langdrag, og jeg <\/span>saaledes<\/span> ikke kunde <\/span>gaa<\/span> til Eksamen i Ranum, blev jeg hemmeligt overflyttet til Silkeborg Seminarium, hvor jeg <\/span>skulde<\/span> begynde den 7. Marts. Jeg var, som I sikkert husker, klar til at rejse, <\/span>den 7. <\/span>Marts<\/span>, <\/span>da jeg den 6. om Aftenen gik til Sengs. Men det skulde <\/span>gaa <\/span>anderledes. Tyskerne havde opsporet mig og kom netop denne Nat for at hente mig. Efter et l\u00e6ngere Forh\u00f8r, f\u00f8rst <\/span>paa<\/span> mit V\u00e6relse og senere <\/span>paa <\/span>Frode Nielsens Kontor, blev jeg taget med til Frederikshavn. Her fulgte en uhyggelig og sp\u00e6ndende Uge, i hvilken jeg fik pr\u00f8vet lidt af den Brutalitet, hvormed tysk >>Ret<< <\/span>haandh\u00e6ves<\/span>. Derefter blev jeg f\u00f8rt til Aalborg Arrest, hvorfra jeg den 23. <\/span>Marts<\/span> blev overf\u00f8rt til Fr\u00f8slevlejren i en Fangevogn. Det blev en Rejse, jeg aldrig vil glemme. Livet i Lejren skal jeg ikke omtale, da dette er sket andetsteds i <\/span>Aarsskriftet<\/span>.<\/span><\/p>\n

Her i Fr\u00f8slev oplevede jeg den sk\u00f8nneste Dag i mit Liv – den 5. Maj<\/strong><\/span> 1945<\/span><\/strong>. Denne Dag oprandt efter nogle nervepirrende D\u00f8gn, hvor Luften om Dagen var fyldt med overilede Rygter, og hvor N\u00e6tterne var pr\u00e6gede af Luftalarmer og fjern Kanontorden.<\/span><\/p>\n

Den 5. Maj var Lejren i Opbrud fra Morgenstunden, og i L\u00f8bet af forbavsende kort Tid var der skabt Hjemrejse\u00a0 muligheder til alle. Inden Aften var de fleste derfor <\/span>paa<\/span> Vej hjem, kun en Flok <\/span>paa<\/span> 500 Mand, deriblandt jeg, blev tilbage. Vi havde meldt os til frivillig Tjeneste ved Gr\u00e6nsen. Styrkerne her var nemlig langt fra talst\u00e6rke nok til at sp\u00e6rre Gr\u00e6nsen og <\/span>saaledes<\/span> skabe en sikker Kontrol med de Folk, der s\u00f8gte <\/span>sydpaa<\/span>.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Vi blev delt i 5 Kompagnier og blev fordelt til de svageste Forl\u00e6gninger langs <\/span>vor<\/span> Gr\u00e6nse. Mit Kompagni blev stationeret <\/span>paa<\/span> Kurhotellet i Kollund, hvor vi <\/span>skulde<\/span> v\u00e6re til Tjeneste for Staben for \u00f8vrigt en af de mest interessante Opgaver. F\u00f8rst og fremmest skulde vi <\/span>staa<\/span> Vagt om Hovedkvarteret, men havde Lejlighed til at v\u00e6re med ved <\/span>saavel <\/span>Arrestationer som ved Afv\u00e6bningen. Denne foregik <\/span>paa<\/span> en stor Mark lidt Nord for Gr\u00e6nsebyen <\/span>Krusaa<\/span> og kun ca. 3 km fra <\/span>vort<\/span> Kvarter.<\/span><\/p>\n

Kurhotellet ligger meget, meget smukt med god Udsigt over Flensborg Fjord. Mod sydvest <\/span>kunde<\/span> vi se Flensborg By, og langs Sydsiden af Fjorden kunde \u00d8jet skimte den gamle danske <\/span>Duborgskole<\/span>, en stor Lejr for polske Kvinder samt l\u00e6ngst mod \u00d8st en stor S\u00f8v\u00e6rns kaserne. Selve Inderfjorden var fuld af Krigs<\/span>–<\/span> og Fragtskibe, som var beskadigede. Tilsyneladende var der intet Mandskab <\/span>paa<\/span> disse Baade, men en Dag fik vi Bevis for, at denne Antagelse var forkert. En Morgen fandt Vagten under en Patrulje langs Fjordbredden et Lig, der var <\/span>drevet ind. Liget bar tydelige Spor efter et Ophold i Fangelejr. Det var udt\u00e6ret og fuldt af Saar. Et <\/span>aabent<\/span> Saar i Maven viste, at et Bajonetstik havde gjort Ende <\/span>paa<\/span> denne Fanges Liv. Senere drev flere Lig ind i samme Forfatning, og en n\u00e6rmere Unders\u00f8gelse viste, at disse <\/span>Lege<\/span>mer<\/span> stammede fra M\u00e6nd, der var anbragt <\/span>paa<\/span> en Baad ude i Fjorden, men som var blevet glemt midt i Virvaret omkring 5.Maj.<\/span><\/p>\n

Under den daglige Vagttjeneste kom vi ofte ud for sp\u00e6ndende Oplevelser, s\u00e6rlig i Nattetimerne. <\/span>Saaledes<\/span> husker jeg en Tildragelse fra en af de f\u00f8rste Vagter. Jeg stod Vagt fra 1-3 om Natten sammen med en Kammerat, da vi pludselig blev opm\u00e6rksomme <\/span>paa<\/span> en Skikkelse, der under Hulken banede sig Vej ned over Markerne mod Fjorden. Da Vedkommende ikke vilde standse <\/span>paa<\/span> vore<\/span> Tilraaab<\/span>, gik jeg hen og stillede mig i Vejen for hende. Skikkelsen var nemlig en Kvinde, der i Fortvivlelse over sin Mands Arrestation nu s\u00f8gte ned til Fjorden for at drukne sig. Da ethvert Fors\u00f8g <\/span>paa<\/span> at tale hende til Fornuft ikke lykkedes, greb jeg mit <\/span>Skyde vaaben<\/span> og stak det i Siden <\/span>paa<\/span> Kvinden med Tilbud om at give hende en lettere D\u00f8d. Det hjalp! Hun var trods alt ikke <\/span>saa<\/span> beredt til D\u00f8den, som hun foregav. Hun blev derefter f\u00f8rt til Hovedkvarteret for at afvente den n\u00e6ste Dags Komme.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt var der Lejlighed til at v\u00e6re med ved <\/span>Arre<\/span>stationer<\/span>. Det var Folk fra Gr\u00e6nseegnen, der blev arresterede, og de blev n\u00e6sten alle f\u00f8rt til Fr\u00f8slevlejren nu <\/span>Faarhus<\/span> lejren, hvor tidligere Fanger nu gjorde Vagttjeneste. Behandlingen af Fangerne var fast og bestemt. Intet Under derfor, at flere af Fangerne n\u00e6rede en vis Frygt for deres Sk\u00e6bne. Jeg husker fra et Bes\u00f8g i Lejren et Tr\u00e6k, som viser dette. Jeg stod uden for et Vindue, bag hvilket en urolig Gestapos mand sad indesp\u00e6rret. Mit tilfredse Ansigt <\/span>maa<\/span> aabenbart<\/span> have ber\u00f8rt ham <\/span>pinligt, for pludselig stod han op og gik hen til Vinduet, hvorfra han med rystende Stemme sagde: >>Du, det er Nonsens dette her!\u00ab Han var nu begyndt at ane en Mulighed for Straf for sine Gerninger.<\/span><\/p>\n

Ude <\/span>paa<\/span> Afv\u00e6bningspladsen, der strakte sig over flere Tdr. Land Mark, hobede der sig store M\u00e6ngder af Transportmidler op, <\/span>saaledes<\/span> Biler af alle M\u00e6rker og <\/span>Aargange<\/span>, Tusinder af Cykler og en Del Hestek\u00f8ret\u00f8jer. Mellem Biler og Cykler <\/span>laa<\/span> Skydevaaben<\/span>, Bekl\u00e6dningsgenstande, Fotografi apparater og Kufferter indeholdende alt lige fra Madvarer til de mest eftertragtede Nipsting. Noget af det n\u00e6vnte var sikkert t\u00e6nkt som Gaver til Sl\u00e6gtninge i det udhungrede Hjemland.<\/span><\/p>\n

Alt dette var taget fra de tyske Tropper. Det eneste, de kunde <\/span>faa<\/span> med sig, var deres mest n\u00f8dvendige <\/span>Paakl\u00e6dning<\/span> plus F\u00f8devarer til et D\u00f8gn. Turen hjem skulde ske til Fods, og da det for mange bet\u00f8d en Spadseretur <\/span>paa<\/span> ca. 1000 km, <\/span>forstaar<\/span> man <\/span>maaske<\/span>, at mange \u00e6ldre Soldaters Ansigter var pr\u00e6gede af dybeste Mismod, <\/span>naar<\/span> de begyndte Rejsen ind i <\/span>Haabl\u00f8sheden<\/span>.<\/span><\/p>\n

I <\/span>forstaar<\/span> sikkert, at Dagene gik alt for hurtigt for os i disse sp\u00e6ndende Egne. Inden vi rigtig var klar over det, var vi <\/span>naaet<\/span> frem til den 15. Maj. Denne Dag <\/span>skulde<\/span> vi tage Afsked med vore Officerer, <\/span>saa<\/span> vi den 16. kunde <\/span>paabegynde<\/span> Rejsen hjem.<\/span><\/p>\n

Afskedsparaden blev holdt <\/span>paa<\/span> Dybb\u00f8l Banke. Her mellem Grave og Mindesm\u00e6rker for danske >>Jenser\u00ab<, der havde <\/span>maattet<\/span> gaa<\/span> i D\u00f8den mod den samme Fjende, som vi, takket v\u00e6re de allierede, havde tilbagevist nu, blev vi mindet om, at den Kamp, som nu var afsluttet, <\/span>kun var et Led i den K\u00e6de af Opg\u00f8r, der kendetegner Brydningen mellem tysk og dansk.<\/span><\/p>\n

Efter en Rundtur <\/span>paa<\/span> de s\u00f8nderskudte Skanser endte vi <\/span>vort<\/span> Ophold ved Gr\u00e6nsen foran Dybb\u00f8l M<\/span>\u00f8<\/span>lle, der stadig malede dansk Korn til dansk Mel.<\/span><\/p>\n

Den 16. Maj gik Turen hjemad. Med en sugende Fornemmelse i Brystet tog vi Afsked med den Egn og de Landsm\u00e6nd, der havde givet os unge et uforglemmeligt Minde, og som gav os et stedsevarende Indtryk af, at <\/span>vort <\/span>gamle Land har trofaste S\u00f8nner og D\u00f8tre i <\/span>Gr\u00e6nseomraadet<\/span>.<\/span><\/p>\n

Med dette vil jeg sende en Hilsen og en velment Tak til Vintereleverne <\/span><\/p>\n

<\/p>\n

fra <\/span>1944\/45<\/span> for den Tid, jeg fik Lov at v\u00e6re blandt jer.<\/span><\/p>\n

Gustav Pedersen, alias Christen Christensen.<\/span><\/em><\/p>\n

marts 2024<\/em><\/p>\n

Jens Otto Madsen<\/em><\/p>\n

Efterskrift:<\/em><\/strong><\/p>\n

Povl Stevns, s\u00f8n af provst Aage Stevns,\u00a0 skriver efterf\u00f8lgende denne lille historie til mig. Han henviser her til en historie som findes andet sted blandt mine historier, “Et navneskift”:<\/strong><\/p>\n

Hej Jens Otto!
\nMange tak for historien om Gustav Pedersen. Den er nu printet ud og indsat i mappen. Den beretning, jeg brugte, da jeg udarbejdede indl\u00e6gget “Et
\nnavneskift”,\u00a0 stammede fra Ranum Seminariums \u00e5rsskrift i 1946. Jeg havde
\nf\u00e5et den af provst Stephansens mor, Inge S.<\/p>\n

“Det gl\u00e6der mig ogs\u00e5 at f\u00e5 svar p\u00e5, hvordan det var Aage og Emma var
\ninvolveret i det. Det har jeg aldrig v\u00e6ret helt klar over, selvom jeg godt
\nvidste de var det, s\u00e5 det var p\u00e6nt af Else at give dig disse oplysninger.-
\nI den forbindelse kan jeg for \u00f8vrigt fort\u00e6lle, at far en dag efter krigens
\nafslutning var inviteret ud til middag hos Aage og Emma, da Gustav skulle
\nkomme p\u00e5 bes\u00f8g. Da dagen oprandt, var fars helbred ikke for sv\u00e6rt, s\u00e5 jeg
\nblev sendt derud i stedet for.\u00a0 Vi fik s\u00e6rdeles god mad, husker jeg, is\u00e6r
\nhusker jeg, at den hvide sovs m\u00e5tte v\u00e6re lavet af piskefl\u00f8de, for den var
\nbedre end den\u00a0 sovs, min mor lavede, – men vi havde jo heller ingen k\u00f8er.”<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra Vrensted over Halvorsminde til gr\u00e6nsen i 1945 Kort f\u00f8r krigen sluttede. Et indl\u00e6g i \u00c5rsskriftet 1945 fra Halvorsminde Ungdomsskole Det er en fort\u00e6lling om en modstandsmand \u2013 l\u00e6rerstuderende \u00a0Gustav Pedersen, som m\u00e5tte g\u00e5 under jorden som man sagde, idet han var blevet angivet. Han gik p\u00e5 Ranum seminarium.\u00a0 I Vrensted var der p\u00e5 B\u00e5dstedhede … L\u00e6s videre “Fra Vrensted over Halvorsminde til gr\u00e6nsen i 1945 Kort f\u00f8r krigen sluttede”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45122"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45131,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45122\/revisions\/45131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}