![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/30-600x430.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Jens Otto skriver:<\/strong> Jeg har fra en bekendt Gitta Bechsh\u00f8ft, R\u00f8rvig p\u00e5 Sj\u00e6lland, f\u00e5et tilsendt de to nedenfor anf\u00f8rte filer, som man blot klikker p\u00e5, s\u00e5 kommer der er flot billedserie A og B samt nedenunder historien, som de amerikanske sl\u00e6gtninge fort\u00e6ller p\u00e5 b\u00e5de engelsk og dansk.<\/p>\n Gitta og hendes mand James har v\u00e6ret i Vrensted i sommeren 2022 for at s\u00f8ge efterkommere og havde i forvejen kontaktet mig.<\/p>\n Gitta\u00a0 har nu sammen med familie i USA samlet dette flotte billedmateriale samt beskrivelser og fort\u00e6llingen som nu er overdraget til mig.<\/p>\n Via FB hvor historien er lagt ind, kan Gitta derfra dele til sine amerikanske sl\u00e6gtninge. GENIALT !.<\/p>\n Mange TAK til skribenterne, fordi Vrensted skulle have lov at f\u00e5 denne sp\u00e6ndende historie.<\/p>\n Britta skriver : <\/strong>Onsdag d. 14 september 2022 var jeg, Gitta Bechsh\u00f8ft og min ven James Heimann, p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 arkivet i Vrensted og efterf\u00f8lgende p\u00e5 bes\u00f8g hos Jens Otto. Til arkivet havde jeg en del materiale med, der handlede om min familie som boede p\u00e5 Sundstedgaard omkring slutningen af 1800 tallet, og hvis medlemmer emigrerede til USA. Nu, to \u00e5r senere, er deres historie s\u00e5 endelig blevet f\u00e6rdig – der har v\u00e6ret en livlig korrespondence mellem Danmark og USA – mange fotografier og sp\u00e6ndende oplysninger… alt tilg\u00e6ngeligt her p\u00e5 hjemmesiden VRENSTED HISTORIER, s\u00e5 alle kan l\u00e6se med og se de gamle fotos fra Montana… tak til arkivet og alle der har v\u00e6ret med i processen. Jeg h\u00e5ber at vende tilbage til Vrensted med et lysbilledeforedrag om familien Sundsted fra Vrensted..<\/strong>.\u00a0<\/em><\/p>\n Dette fantastiske foto viser seks af Gittas oldefars f\u00e6tre og kusiner, der udvandrede sammen til USA i 1906. En hel familie fra Vrensted der har efterladt sig en talrig skare efterkommere i USA – mange af dem b\u00e6rer efternavnet Sundsted…<\/em><\/p>\n forrest fra venstre: Marie, Kathrine, Eric, Anton, Chris og Thomas Christensen Sundsted… foto fra omkring 1906? da de var ankommet til Dagmar, Plentywood Montana… Klik p\u00e5 link for tekst og billeder<\/strong><\/p>\n ONCE UPON A TIME IN JUTLAND -del A.pdf<\/a><\/p>\n ONCE UPON A TIME IN MONTANA -del B.pdf<\/a><\/p>\n TIDLIGE \u00c5R I AMERIKA \u2013 Livsskitser fortalt af medlemmer af den danske Sundsted-familie \u2013 <\/u><\/strong><\/p>\n F\u00f8lgende historier og oplysninger om familien Sundsted \u2013 de f\u00f8rste \u00e5r \u2013 er indsendt af en efterkommer, Peri Kaae (se mere info nedenfor) for at holde familiens minder og historier i live.<\/p>\n Historierne stammer fra en samling livsskitser skrevet til Sheridan’s Daybreak<\/em>, 1970.\u00a0 Sheridan’s daybreak blev oprettet af amtets historiske samfund med det form\u00e5l at indsamle og dokumentere historien om de tidlige pionerer, der bosatte sig i omr\u00e5det. Ligeledes er her inkluderet er et par historier fra familiebreve, som viser b\u00e5ndene mellem familierne, hvoraf nogle bor flere stater v\u00e6k.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Christen Christensen Sundsted <\/u><\/strong><\/p>\n Livskitse af Niels Christensen Sundsted, s\u00f8n af Christen Christensen Sundsted, til Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Min far, almindeligvis kendt som C.C. Sundsted, kom til det, der dengang hed Racinedalen i for\u00e5ret 1908 efter at have l\u00e6st artikler om Dagmar i den dansksprogede avis “Dannevirke” og “Den Danske Pioner”. I l\u00f8bet af sommeren byggede han et hus best\u00e5ende af tre v\u00e6relser, et k\u00f8kken og et t\u00f8jrum. Det var det eneste hus i nabolaget bygget af tr\u00e6, som m\u00e5tte tr\u00e6kkes med vogn fra Culbertson.<\/p>\n Min mor, Ane Marie, og jeg ankom den 19. oktober 1908, min seks \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Min far blev f\u00f8dt i Danmark, og hans f\u00f8rste kone d\u00f8de i barselsseng der. Han immigrerede til Racine, Wisconsin i 1890’erne. S\u00e5 mange andre mennesker ankom fra Racine til det nord\u00f8stlige Montana, at samfundet blev kaldt Racine Valley.<\/p>\n Mine f\u00e6tre, Anton, Erik og Katrine, havde i f\u00e6llesskab forpagtet statsjord [homesteading] der i 1907. I 1909 ankom ogs\u00e5 min halvs\u00f8ster, Magdalene, og hendes mand, Christian Johansen, og min kusine Marie og slog sig ned i Racine Valley. Min bror, Thomas, ankom ogs\u00e5 i 1910, men vendte tilbage til Racine efter ca. tre \u00e5r. Min fars g\u00e5rd var 160 hektar, og han k\u00f8bte 160 hektar statsskolejord ved siden af sin jordlod. En af vores naboer var en mand ved navn Johnsen, som var officer i den danske h\u00e6r og var kendt under navnet “Obersten”, en dansk milit\u00e6r titel, der p\u00e5 engelsk svarer til First Lieutenant.<\/p>\n Et skolehus blev bygget p\u00e5 dette jordstykke omkring 1912. Skolen blev kendt som Lew Wallace School, og jeg gik i skole der. Johnsen solgte sin jordlod og vendte tilbage til Danmark i 1913. Efter m\u00f8rkets frembrud holdt vi altid en lampe br\u00e6ndende i vores vindue i forstuen. Vores hus l\u00e5, s\u00e5 dens lys kunne ses mange kilometer mod syd. Folk brugte lyset som pejlem\u00e6rke, is\u00e6r n\u00e5r de kom hjem fra Culbertson med en masse forsyninger. Ved flere lejligheder slog indianske familier natlejr omkring en kvart mil fra vores hus ved et lille vandhul. De kom til huset efter forskellige artikler, og min far syntes at man skulle st\u00e5 p\u00e5 god fod med dem. F\u00e6llesskabsaktiviteterne var mest centreret omkring den danske kirke i Dagmar. Min far var formand for menigheden i en periode. Min far d\u00f8de i 1921, og jeg bor nu i Seattle.<\/p>\n \u00a0<\/u><\/strong><\/p>\n Hans Christian “Chris” Johansen<\/u><\/strong><\/p>\n Life Sketch: af Hans Christian “Chris” Johansens s\u00f8n, Carl Lehn Johansen (1911 \u2013\u00a0 1970) til Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Chris Johansen blev f\u00f8dt i 1882 i Skovgaard i Jylland, Danmark og kom til USA i 1899. Magdalene Christensen blev f\u00f8dt i Vrensted, Jylland, Danmark i 1879. Fordi der var s\u00e5 mange der hed Christensen, skiftede familien navn til Sundsted, undtagen mor, der beholdt det oprindelige navn.<\/p>\n Hun m\u00f8dte far, mens hun underviste i en skole i Iowa, og de blev gift i Racine i 1905. Deres to f\u00f8rste b\u00f8rn, Elsine og Agnes, blev f\u00f8dt i Racine.<\/p>\n I for\u00e5ret 1908 besluttede far og hans svigerfar, Christian Sundsted, at benytte sig af the Homestead Act. De ans\u00f8gte derfor om en bevilling p\u00e5 to stykker gratis statsjord beliggende omkring syv mil [USA = ca. 1.5 km] syd\u00f8st for Antelope. De byggede et lille, simpelt tr\u00e6hus p\u00e5 deres Sundsted jordstykke, og begyndte at opf\u00f8re en t\u00f8rvehytte p\u00e5 [vores del af den f\u00e6lles-] jordlod og tog derefter tilbage til Racine for vinteren. I for\u00e5ret 1909 bragte de deres familier ud til Montana-pr\u00e6rien.<\/p>\n Mor og far boede sammen med de to sm\u00e5 piger hos bedstefar Sundsted, indtil t\u00f8rvehytten med de to v\u00e6relser, og to vinduer kunne f\u00e6rdigg\u00f8res. Jeg (Carl) blev f\u00f8dt i 1911; Chris i 1913; en datter, der kun levede to m\u00e5neder i 1917; og en datter, Helen, i 1918.<\/p>\n (OBS: Hans Christian “Chris” Johansen (f. 28.10.1882 i Skovgaard \u2013 d. 12.4.1944 i Sheridan Montana) . Emigrerede til USA 1899. Den 19. juli 1905 blev Hans gift med Magdalene (Maggie) Johansen (f\u00f8dt Christensen Sundsted) i Racine, Wisconsin, USA \u2013 5 b\u00f8rn.)<\/p>\n \u00a0<\/strong>Familien Sundsted<\/u><\/strong><\/p>\n Af Jens Sundsted til Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Erik blev f\u00f8dt i 1880 og Anton i 1882.\u00a0 De bosatte sig ni mil nordvest for Dagmar i 1907.\u00a0 Katrine (1887) kom og bosatte sig i 1908.\u00a0 Marie (1886) tog sit eget husmandssted i 1910.\u00a0 Thomas (1889) og deres far, Knud (1840) kom ogs\u00e5 samme \u00e5r med Marie.\u00a0 Bedstefar Knud d\u00f8de i 1911 og blev begravet p\u00e5 Nathanael Lutherske kirkeg\u00e5rd i Dagmar; Mormor Karen var d\u00f8d i Danmark i 1898.\u00a0 Bedstefar Knud sagde, da han kom til Dagmar: “Det er god jord.”<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig arbejdede de alle sammen, men det virkede som om Erik var v\u00e6rkf\u00f8rer, Anton var mekaniker, Thomas var bogholder, og Marie og Katrine var kokke og husholdersker.\u00a0 I 1912 giftede Marie sig med Mikkel Poulsen, s\u00e5 der blev fire tilbage.<\/p>\n I de f\u00f8rste vintre blev Erik og Katrine derude og tog sig af de f\u00e6lles jordlodder, og Anton tog arbejde for at finansiere familien. Thomas brugte en vinter p\u00e5 at g\u00e5 i skole.<\/p>\n Erik br\u00f8d 400 t\u00f8nder land med plov og hesteforspand. Senere, med deres Mogul, Titan og Fordson traktorer, endte de med 1900 hektar jord klar til opdyrkning. Erik sagde, at Mogulerne var en skrammelbunke, Titanerne var v\u00e6rre, men Fordsonerne var en dr\u00f8m.<\/p>\n Katrine sagde, at “drengene” [familiens mandfolk] og de ansatte folk k\u00f8rte en hel del med Mogulerne om natten. N\u00e6ste morgen kunne det h\u00e6nde at Mogulen var g\u00e5et i st\u00e5; Anton ville s\u00e5 sp\u00f8rge: “Er den l\u00f8bet t\u00f8r for gas?”\u00a0 “Nej,” l\u00f8d svaret.\u00a0 Men s\u00e5 gav Anton svinghjulet en ordentlig tur, og s\u00e5 k\u00f8rte det igen.<\/p>\n I 1912 k\u00f8bte de deres eget t\u00e6rskev\u00e6rk, en Case 36″ separator drevet af deres Mogul.\u00a0 Erik sagde, at mogulen var god til det.\u00a0 Flere af kokkene var Marie Jacobsen, Anna Petersen og Esther Strandskov. P\u00e5 det tidspunkt havde de flere separatorer der t\u00e6rskede indtil 1926, da de k\u00f8bte en 16″ Case mejet\u00e6rsker. Onkel Erik sagde, at de et efter\u00e5r h\u00f8stede over 2200 t\u00f8nder land fordelt p\u00e5 deres egne og de nye standardiserede mejet\u00e6rskere.\u00a0 Et fast arbejde hvert \u00e5r var at h\u00f8ste Henry Gr\u00f8nvolds afgr\u00f8de.<\/p>\n Jeg vil gerne n\u00e6vne, at familiens sande “mor” gennem alle disse \u00e5r, virkelig var Katrine. Hun tog sig virkelig godt af dem allesammen.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Thomas og Ella Sundsted<\/u><\/strong><\/p>\n Af deres s\u00f8n, Jens Sundsted for Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Thomas Sundsted og Ella Johnsen blev gift i 1916.\u00a0 B\u00f8rn f\u00f8dt i deres familie var: Johanna (Mrs. Arnie Rasmussen), Carl, Dorothy (Mrs. Lorin Hart), Edith (Mrs. Erling Romstad\/Harold Blair), Jens, Anna (Mrs. Russel Conway\/Chet Sorenson) og nogen tid senere Carol (Mrs. Henry Stokke).\u00a0 Deres bryllupsdans blev afholdt p\u00e5 James Johnsons h\u00f8loft, og Aage E. Christens orkester s\u00f8rgede for musikken. Det regnede s\u00e5 h\u00e5rdt den nat, at Aage og hans gruppe m\u00e5tte efterlade deres instrumenter indtil til n\u00e6ste dag.<\/p>\n I 1912 k\u00f8bte og forbedrede Thomas Mikkel Poulsens husmandssted, og det var her, han og mor boede og opfostrede deres familie. Deres hus blev opf\u00f8rt i 1915 af Johannes Nielsen. Det blev bygget som \u00a0Sundsted Kompagniets hus, planlagt af onkel Erik. Katrine Sundsted boede der indtil 1926, hvor hun giftede sig med Jim Kaae.\u00a0 Anton og Erik boede ogs\u00e5 hos dem af og til, is\u00e6r om vinteren, indtil Anton giftede sig, og Erik flyttede til sit eget hjem.<\/p>\n Mor fort\u00e6ller om sin f\u00f8dselsdag s\u00f8ndag den 14. marts 1920. Det startede som en mild dag; Vejret havde v\u00e6ret varmt, og smeltevandet dannede vandl\u00f8b under sneen. Mange naboer var kommet for at hj\u00e6lpe hende med at fejre. Senere samme eftermiddag begyndte det at regne; Vinden gik om i nordvest, og det begyndte at bl\u00e6se og sne. Willie og bedstefar Johnsons forlod stedet og kom godt hjem efter at v\u00e6re v\u00e6ltet i en af de mange smeltevands floder, men 30 g\u00e6ster m\u00e5tte blive. Snestormen fortsatte i tre d\u00f8gn, og det var f\u00f8rst onsdag, at de alle kunne tage hjem. De l\u00f8b t\u00f8r for kartofler, men de bagte br\u00f8d og pandekager og spiste mange \u00e6g.<\/p>\n Under stormen havde Anton og Hansine J\u00f8rgensen det rigtig d\u00e5rligt, fordi de havde otte stk ungkv\u00e6g derhjemme, som ikke blev fodret eller malket i 2 \u00bd\u00a0 dag.\u00a0 Niels S\u00f8rensen\u00b4s havde efterladt nogle vinduer \u00e5bne i deres hus, s\u00e5 al sneen og snavset var bl\u00e6st ind i al den tid.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig har jeg mange ting jeg husker om far, men jeg vil bare n\u00e6vne en. Vejret havde v\u00e6ret d\u00e5rligt en sommer, og afgr\u00f8derne gik ikke s\u00e5 godt, og p\u00e5 dette tidspunkt havde jeg det bare lidt d\u00e5rligt. Han sagde til mig: \u00bbDet kr\u00e6ver al slags vejr at dyrke hvede.\u00ab\u00a0 Den bem\u00e6rkning har opmuntret mig mange gange siden da. (Far d\u00f8de i 1964, og mor bor nu i the Pioneer Manor i Plentywood.)<\/p>\n \u00a0<\/u>Anton Sundsted<\/u><\/strong><\/p>\n Af Anton Sundsteds hustru, Helga Sundsted for Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Anton og jeg, Helga Schultz, blev gift i november 1922. Vi lavede vores hjem p\u00e5 det sted, hvor Carl Sundsted nu bor. Her blev vores tre f\u00f8rste b\u00f8rn f\u00f8dt: Erik, Knud (d\u00f8d som fire\u00e5rig) og Carl (d\u00f8d som tre\u00e5rig). Da br\u00f8drene Sundsted i for\u00e5ret 1928 besluttede at drive landbrug hver for sig, byttede vi jord med Erik senior, den jord, som Erik, Anton, Katrine og Marie havde forpagtet. Her byggede vi et nyt hus, hvor vores sidste tre b\u00f8rn blev f\u00f8dt: Karna (Mrs. John “Jack” Town), Doris (Mrs. Arnold Larsen) og Anton (Tony).<\/p>\n Bare for at n\u00e6vne en h\u00e6ndelse, vil jeg fort\u00e6lle, hvordan Anton l\u00e6rte mig at k\u00f8re en Ford. En aften var vi p\u00e5 vej hjem; Ikke mange veje var gjort farbare, og vi k\u00f8rte p\u00e5 en, der ikke var.\u00a0 Vi k\u00f8rte afsted i vores gamle Model T og alting gik fint, indtil vi kom til lavt sted fuld af vand. Vi havde krydset det f\u00f8r, men nej ikke denne gang; Ford’en sank i, og vi sad fast. Vi talte et stykke tid om, hvordan vi kom ud.\u00a0 Jeg insisterede p\u00e5, at jeg ikke kunne eller ikke ville k\u00f8re en Ford (min far havde en Overland, som jeg var vant til at k\u00f8re).\u00a0 “N\u00e5,” sagde Anton, “den eneste m\u00e5de at komme ud af dette p\u00e5 er, hvis du flytter over i mit sted og k\u00f8rer, og jeg g\u00e5r ud og skubber.” Han gik ud \u2013 og ikke andet for mig end at adlyde ordrer.\u00a0 Jeg startede op og med et skub og et l\u00f8ft fra Anton landede jeg p\u00e5 land. Fra den dag af har jeg v\u00e6ret i stand til at k\u00f8re en Ford.<\/p>\n (Bem\u00e6rk: blandt meget andet var Anton kendt for sin m\u00e6gtige styrke. Mange n\u00f8d at se ham, hvis de kunne overtale ham til at demonstrere enhver bedrift, der kr\u00e6vede styrke.\u00a0 En dag var han i Graysons butik i Antelope.\u00a0 Blandt meget andet udstyr, stod der en stor svinghjulsgasmotor af st\u00f8bejern.\u00a0 De ville vide, om Anton kunne stoppe den, hvis den blev startet. Motoren blev startet, og efter nogen opmuntring fik Anton en korns\u00e6k til at beskytte sine h\u00e6nder. Med skulder og h\u00e6nder l\u00e6nede han sig tungt ned over svinghjulet.\u00a0 Motoren gik langsommere og langsommere, og til sidst d\u00f8de den hen med et sidste host.) Jeg bor nu p\u00e5 g\u00e5rden sammen med min s\u00f8n, Erik, og hans familie.\u00a0 Erik dyrker jorden.\u00a0 Anton d\u00f8de i 1964.<\/p>\n \u00a0<\/u><\/strong>Erik Sundsted, Senior<\/u><\/strong><\/p>\n Af en ven af familien, Henry J\u00f8rgensen til Sheridan’s Daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Erik Sundsted, Senior efterlod sig to levende monumenter i Dagmar-samfundet. Det ene i form af to attraktive lunde af tr\u00e6er p\u00e5 de g\u00e5rde, der nu bebos af Erik jun. og Carl Sundsted. Dengang var hans f\u00f8rste lund en af de fineste i omr\u00e5det og stedet for de store fjerde juli-festligheder, hvor folk samledes under tr\u00e6erne til picnicfrokoster, taler og festlig sang.\u00a0 Efterfulgt af baseballspil, hesteskospil og alle former for l\u00f8b med case pr\u00e6mier til vinderne.<\/p>\n Erik var en ud af den r\u00e6kke ungkarle i samfundet, der aldrig giftede sig. Hans f\u00f8dselsdag var en af \u00e5rets store begivenheder.\u00a0 Samfundets kvinder kom til hans hus, som han i \u00f8vrigt holdt i pletfri stand, og store m\u00e6ngder mad blev bragt og serveret af dem til de forsamlede g\u00e6ster. Da pladsen var noget begr\u00e6nset, blev m\u00e6ndene henvist til den store garage, hvor de tilbragte aftenen med at spille penny-ante [poker for sm\u00e5bel\u00f8b] og “seventsel”, [Sk\u00e6rvindsel] et spil, de tilsyneladende havde bragt med sig fra det gamle land.<\/p>\n En \u00e5nd af gavmildhed over for andre karakteriserede ofte Erik. Jeg husker en vinter, hvor jeg havde brug for bolig til min familie.\u00a0 Eriks hus p\u00e5 g\u00e5rden var ubeboet p\u00e5 det tidspunkt, og jeg spurgte om det var tilg\u00e6ngeligt for os. Det indvilligede han beredvilligt i. Da jeg tilb\u00f8d at betale husleje for brug af stedet, n\u00e6gtede han ikke kun blankt at acceptere penge til dette, men n\u00e6gtede ogs\u00e5 at acceptere noget for levering af kul i k\u00e6lderen, som han havde foresl\u00e5et, at jeg brugte. Erik bor nu p\u00e5 plejehjemmet i Plentywood.<\/p>\n Jim Kaae <\/u><\/strong><\/p>\n Af Jim Kaae for Sheridan’s daybreak, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Min familie og jeg ankom til Dagmar i for\u00e5ret 1918. Min f\u00f8rste erindring er, da min togvognen med mine ejendele ankom til Antelope fra Clifton, Kansas. Jeg m\u00e5tte betale 200 $ mere, f\u00f8r de ville tillade mig at losse mine ting. Agenten lovede at fors\u00f8ge at hj\u00e6lpe mig med at f\u00e5 det ekstra bel\u00f8b tilbage. Denne ekstra afgift var, fordi ruten ikke var beregnet rigtigt, og mine ting var overv\u00e6gtigte, og fordi vognen, de sendte, var en kv\u00e6gtransport med to eller tre meter frossen g\u00f8dning i bunden. Jeg kunne ikke f\u00e5 det ud, s\u00e5 jeg lagde l\u00e6rred og noget h\u00f8 udog stablede mine m\u00f8bler og maskiner ovenp\u00e5.<\/p>\n Flere af mine n\u00e6rmeste naboer var kommet ind til byen, s\u00e5 de hjalp mig med at l\u00e6sse af og sl\u00e6be tingene ud. Det var en smuk solskinsdag, og sneen forsvandt hurtigt; s\u00e5 hurtigt som vi kunne f\u00e5 sl\u00e6den l\u00e6sset, drog de afsted for at komme hjem. Jeg flyttede noget lucerne ind i et skur hos Mr. Courtney’s og l\u00e6ssede derefter min t\u00f8mmer vogn med forskellige ting.<\/p>\n Jeg satte afsted hjemefter, og alt gik godt, indtil jeg kom til et mindre vandl\u00f8b \u00f8st for, hvor Emil Grimsrud plejede at bo. Det var fyldt med sne og vand.\u00a0 Jeg n\u00e5ede ud til midten, og der sank vognen i til navene. Jeg fik ponyerne l\u00f8snet og p\u00e5 t\u00f8rt land.\u00a0 Da jeg fik vognen l\u00e6sset af, bandt jeg nogle gamle tr\u00e6k jernk\u00e6der sammen med st\u00e5ltr\u00e5d fastgjorde dem p\u00e5 \u00a0vognstangen og vrikkede vognen ud.\u00a0 Da jeg fik vognen l\u00e6sset igen var det m\u00f8rkt, og den eneste gang jeg havde v\u00e6ret over vejen var den morgen. Jeg bekymrede mig lidt, men jeg lod ponyerne g\u00e5 deres egne veje, og vi kom hjem i god \u00a0behold.<\/p>\n Niels Rungborg og Jens Holm havde hjulpet mig med at l\u00e6sse af, men de tog af sted l\u00e6nge f\u00f8r jeg.\u00a0 De var stadig ikke hjemme, da jeg kom, og jeg havde ikke set dem p\u00e5 vejen.\u00a0 Jeg skal love for at to gamle knarke var faret vild p\u00e5 vejen.\u00a0 Endelig s\u00e5 de Conradsens lys og m\u00e5tte finde ud af, hvor de var.<\/p>\n Dagen efter denne indsats fik vi vores m\u00f8bler ind i huset.\u00a0 Min familie p\u00e5 det tidspunkt var min kone, Velma (Stay), og s\u00f8n, Kenneth, f\u00f8dt i 1914.\u00a0 En anden s\u00f8n, Glenn, blev f\u00f8dt i juni 1918.<\/p>\n I efter\u00e5ret 1917 k\u00f8bte jeg Alberti Andersens \u00a0homestead for 5000 dollars.\u00a0 I 1920 faldt hvedeprisen fra 2 $ til 1 $ pr. Bushel.\u00a0 Jeg husker det tydeligt, fordi jeg havde v\u00e6ret ude at t\u00e6rske, mens der stadigv\u00e6k var en chance for at tjene en dollar.\u00a0 Jeg havde h\u00f8stet 400 sk\u00e6pper, som jeg kunne have solgt for\u00a0 2 $ pr. Sk\u00e6ppe, men da jeg var f\u00e6rdig med t\u00e6rskningen, m\u00e5tte jeg n\u00f8jes med 1 $.\u00a0 Jeg tjente alligevel 400 $ p\u00e5 min t\u00e6rskning, s\u00e5 jeg kom ud af det med skindet p\u00e5 n\u00e6sen og fik en masse god motion.<\/p>\n I 1923 havde jeg den store sorg at miste min k\u00e6re hustru.\u00a0 Vores s\u00f8n, Velmar, som f\u00f8dtes det \u00e5r, blev taget i huset og opfostret af sl\u00e6gtninge i Kansas.<\/p>\n Omkring 1923 startede vi et privat marked i Dagmar. Bestyrelsen bestod af fru Anton Winther, fru Hjalmar Madsen og undertegnede.\u00a0 I boderne solgte vi hovedsageligt haveprodukter som kartofler, k\u00e5l, guler\u00f8dder osv.\u00a0 Den eneste form for pr\u00e6miering var b\u00e5nd, som Dagmarbutikken gener\u00f8st betalte for, udover at lade os bruge en bygning til at fremvise vores produkter i.<\/p>\n Jeg giftede mig med Katrine Sundsted i 1926.\u00a0 Vi k\u00f8bte Daniel Pedersens jordlod, p\u00e5 hvilket der stod et ret godt hus og nogle andre bygninger. Vores s\u00f8nner, Knud og Erling, blev f\u00f8dt i 1927 og 1931.<\/p>\n I for\u00e5ret 1931 var det t\u00f8rt og bl\u00e6sende.\u00a0 Glenn var i gang med at harve, Kenneth s\u00e5ede, og jeg var ved at samle sten, da en stor m\u00f8rk sky rullede ind fra nordvest hen imod aften.\u00a0 Stormen ramte, og mine heste blev v\u00e6k p\u00e5 vej hjem, fordi deres \u00f8jne var fyldt med snavs.\u00a0 Drengene og jeg kunne ikke starte Model T-lastbilen, fordi vinden havde bl\u00e6st tidsler og snavs fast under motorhjelmen.<\/p>\n I efter\u00e5ret 1944 blev Kenneth gift.\u00a0 Vi lejede ham g\u00e5rden og byggede os et nyt hus. Vi blev p\u00e5 g\u00e5rden indtil efter\u00e5ret 1955, hvor vi k\u00f8bte ejendom i Plentywood, hvor jeg nu sidder og skriver mine erindringer om, hvad der skete i det nordlige Dagmarsamfund gennem \u00e5rene siden 1918.<\/p>\n \u00a0<\/u><\/strong><\/p>\n Mikkell og Marie (Sundsted) Poulsen<\/u><\/strong><\/p>\n Af deres datter, Ann Poulsen Gleason for Sheridan’s daylight, Sheridan County Historical Association, 1970.<\/p>\n Mikkel Poulsen blev f\u00f8dt i 1886 i Tim, Danmark.\u00a0 Som ung murer, immigrerede han til San Francisco, Californien i 1906.\u00a0 Han ankom til det nord\u00f8stlige Montana i 1908 for at ans\u00f8ge om et stykke statsjord for sin unge bror, Cristian, som ikke selv kunne n\u00e5 frem s\u00e5 tidligt som n\u00f8dvendigt.\u00a0 Denne g\u00e5rd l\u00e5, hvor Jens Sundsteds g\u00e5rd ligger i dag.\u00a0 Men kort efter Christian ankom, blev han syg af tyfus og d\u00f8de. Marie Sundsted, hvis husmandssted l\u00e5 en mil vest for hans, kom over for at hj\u00e6lpe Mikkel med at tage sig af sin bror mens han var syg.<\/p>\n Marie Sundsted blev f\u00f8dt i Danmark i 1886.\u00a0 Hun arbejdede i Racine, Wisconsin et par \u00e5r, f\u00f8r hun sluttede sig til sine br\u00f8dre, Erik og Anton p\u00e5 deres husmandssted i Dagmar.\u00a0 Faderen, Knud Sundsted, deres s\u00f8ster Katrine og bror Thomas sluttede sig ogs\u00e5 til dem i Dagmar.\u00a0 Da Marie kom til Culbertson med tog, m\u00f8dte hendes br\u00f8dre hende der i en sl\u00e6de.\u00a0 De informerede hende om, at den store smukke hat, hun havde p\u00e5, ikke var egnet til dette land.<\/p>\n I 1912 blev Mikkel Poulsen og Marie Sundsted gift hos pastor Svend J\u00f8rgensen.\u00a0 P\u00e5 grund af et klausul i Homestead Act, kunne de ikke beholde begge g\u00e5rde, da de giftede sig.\u00a0 De besluttede at beholde Maries, som ligger, hvor Erik S. Sundsted driver landbrug i dag.\u00a0 Maries bror, Thomas, fik Mikkels jord.\u00a0 Tre b\u00f8rn blev f\u00f8dt p\u00e5 denne g\u00e5rd.\u00a0 Knud C. Poulsen blev f\u00f8dt i et t\u00f8rvehus, deres f\u00f8rste hjem.\u00a0 Karen Poulsen Pedersen og Ann Poulsen Gleason blev f\u00f8dt i et lille tov\u00e6relses hus, de havde bygget.\u00a0 I 1918 solgte de deres g\u00e5rd til br\u00f8drene Sundsted og k\u00f8bte en g\u00e5rd fem mil nord\u00f8st for deres gamle g\u00e5rd, hvor der var plads til udvidelse.\u00a0 Kenneth Kaae har deres g\u00e5rd nu.\u00a0 Da de gik p\u00e5 pension i 1956, dyrkede man over 200 hektar.<\/p>\n Mikkel Poulsens f\u00e6rdigheder som murer blev brugt godt.\u00a0 Han blev ofte opfordret til at bygge skorstene og cisterner til folk i lokalsamfundet.\u00a0 Under depressionen vendte han tilbage til sit fag, hvilket gjorde det muligt for ham at klare udgifterne p\u00e5 g\u00e5rden og undg\u00e5 at lade sig fors\u00f8rge af staten.<\/p>\n Poulsens var aktive medlemmer af Nathanael lutheanske kirke, Det Danske Broderskab og andre samfundsnyttige foreninger.\u00a0 Mikkel Poulsen arbejdede h\u00e5rdt for at f\u00e5 indf\u00f8rt elektrificering af landdistrikterne og var et af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer i Sheridan Electric Cooperative. Han var aktiv fra 1941 – 1948.\u00a0 I 1956 trak \u00e6gtef\u00e6llerne sig tilbage og flyttede til Plentywood.\u00a0 Mikkel Poulsen d\u00f8de i 1963, og Marie bor stadig i Plentywood.<\/p>\n <\/p>\n “Emigration \u2013 fra Danmark til USA: En historie om vor Fader, Christian Peterson, s\u00f8n af Peter C. (Pedersen) Peterson og Metta C. Sundsted Peterson”. <\/u><\/strong><\/p>\n (Skrevet af Alice Peterson Berger i et brev til Peri Kaae i 1991.)<\/p>\n Det er noget af en historie om vores fars emigration til dette land. Vores bedstefar, Peter C. Pedersen, forlod Danmark til fordel for USA, f\u00f8r vores mormor, Metta C. Sundsted Pedersen fulgte efter et \u00e5r senere.<\/p>\n Da vores bedstemor (Metta) ledsaget af sin s\u00f8ster (Christiana) ankom til Hamborg, og stod ved kajen klar til at g\u00e5 ombord p\u00e5 skibet med sine to sm\u00e5 drenge, Christian og Thomas. Men da Christiana s\u00e5 forholdene ombord, kunne hun ikke se, hvordan Metta kunne klare at have dem begge to med p\u00e5 skibet. [hun foreslog at] Vores far, lille to\u00e5rige Chris blev tilbage med hende, indtil et senere tidspunkt.\u00a0 Mormor Metta gik modvilligt med til det, men da Christiana ikke selv havde b\u00f8rn, ville hun uden tvivl have tid til at tage sig godt af ham.<\/p>\n S\u00e5 det var f\u00f8rst ti \u00e5r senere, at vores far, Christian Peterson, dengang 12 \u00e5r, endelig forlod Danmark for at slutte sig til sine for\u00e6ldre i S. W. Iowa.\u00a0 I mellemtiden havde han boet hos sin moster Christiana, [i Vrensted] og det samme gjorde hans kusine Maggie (datter af onkel Christian Sundsted), fordi hans f\u00f8rste kone, Maggies mor, var d\u00f8d.\u00a0 Derfor voksede vores far og kusine Maggie (f\u00e6tre og kusiner) op n\u00e6sten som bror og s\u00f8ster.<\/p>\n Det var sammen med onkel Christian Sundsted og hans anden kone, Ane Marie, og deres b\u00f8rn, vores far p\u00e5 12 \u00e5r, sammen med dem kom til USA.\u00a0 De rejste uden tvivl s\u00e5 langt som til Racine, hvor vores far forlod dem for at rejse videre til [for\u00e6ldrene i] Iowa.\u00a0 Vores far var gennem \u00e5rene var meget t\u00e6t forbundet til onkel Christian og tante (Ane) Marie.\u00a0 Han holdt kontakten med dem i Racine og til sidst i Montana.<\/p>\n \u00a0<\/u><\/p>\n “Onkel Christian, tante Ane Marie og Maggie, hendes mand og b\u00f8rn bes\u00f8ger Iowa omkring 1915 eller 1916” \u00a0<\/u><\/strong><\/p>\n (Skrevet af Alice Peterson Berger i et brev til Peri Kaae i 1991.)<\/p>\n De k\u00f8rte ned fra Montana i en Ford-bil (som vi husker det) for at bes\u00f8ge os alle, nemlig \u2013 vores bedstemor Metta og bedstefar Peterson, vores far, Christian Peterson, vores onkel Thomas Peterson, og alle os b\u00f8rn. Vi elskede dem alle.\u00a0 Grandonkel Christen lignede vores bedstemor Metta, hans s\u00f8ster, s\u00e5 meget.\u00a0 Hans kone, Ane Marie var s\u00e5 dejlig, s\u00e5 behagelig. Jeg var kun et barn dengang, men jeg vidste, at hun havde kendt min far som en lille dreng i Danmark, s\u00e5 alle de sm\u00e5 historier, hun kendte, ville interessere mig.\u00a0 Det gjorde hun helt sikkert.\u00a0 Den s\u00f8deste historie var f\u00f8lgende:<\/p>\n Han havde lavet en leget\u00f8jskarrusel \u2013 noget af en bedrift for en ung dreng, men da alt var f\u00e6rdigt, ville den ikke k\u00f8re. P\u00e5 sit danske, som jeg godt kunne forst\u00e5, sagde hun: “Hi bl\u00e6ste sa gol, hi rooken e stoker” (engelsk fonetisk for det danske… Ha! Ha!) Han blev s\u00e5 vred, at han rev den i stykker!<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig var de alle noget helt s\u00e6rligt for min far.\u00a0 Som sagt havde han krydset havet til Amerika med onkel Christian, tante Ane Marie, onkels datter Maggie og resten af deres b\u00f8rn.\u00a0 Min far og kusine Maggie var blevet opdraget praktisk talt som bror og s\u00f8ster af deres tante Christiana.<\/p>\n <\/p>\n PERI KAAE:<\/u><\/strong><\/p>\n Mit navn er Peri Kaae, barnebarn af Katrine Sundsted Kaae og Jens Peter Nielsen Kaae. Min mormor, hendes s\u00f8ster og de tre br\u00f8dre var blandt de f\u00f8rste bos\u00e6ttere i Dagmar, et dansk samfund etableret i det nord\u00f8stlige Montana i begyndelsen af 1900-tallet. Mine for\u00e6ldre, Knud og Elinor (Poulsen) Kaae, opfostrede tre b\u00f8rn, Valeri (f. 1957), Brian (f. 1958) og mig selv (f. 1963) p\u00e5 samme g\u00e5rd, som mine bedstefor\u00e6ldre havde k\u00f8bt, da de blev gift i 1926.\u00a0 Mine for\u00e6ldre, bedstefor\u00e6ldre og grandtanter og onkler indg\u00f8d i os en f\u00f8lelse af stolthed over vores arv og videregav til os \u00a0flere familietraditioner, som de bragte med sig fra Danmark.<\/p>\n Jeg deler gerne erindringer og billeder fra min mormors fotoalbum, taget i Danmark eller fra familiens tidlige bos\u00e6tterliv, i et samarbejde med min [danske] kusine, Gitta Bechsh\u00f8ft, [som har tilf\u00f8jet lidt n\u00f8dvendig extra info. i firkantede paranteser]. Jeg har ovenfor videregivet de originale historier, der blev skrevet om\/af Sundsted-familierne i “Sheridans daggry”, publiceret i en bog udgivet af Sheridan County Historical Society i 1970 for at bevare minderne om dem, der boede der.<\/p>\n Hvis du er interesseret i at l\u00e6re mere om familien Sundsted, der bosatte sig i Amerika, eller hvis du er en fjern sl\u00e6gtning, der gerne vil introducere dig selv, vil jeg gerne h\u00f8re fra dig!<\/p>\n Kontakt: peri@perikaae.com<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien p\u00e5 Dansk Indsejlingen til New York med Frihedsgudinden forude: Jens Otto skriver: Jeg har fra en bekendt Gitta Bechsh\u00f8ft, R\u00f8rvig p\u00e5 Sj\u00e6lland, f\u00e5et tilsendt de to nedenfor anf\u00f8rte filer, som man blot klikker p\u00e5, s\u00e5 kommer der er flot billedserie A og B samt nedenunder historien, som de amerikanske sl\u00e6gtninge fort\u00e6ller p\u00e5 b\u00e5de engelsk … L\u00e6s videre “Historien p\u00e5 Dansk – IMMIGRATION STORIES TOLD BY THE SUNDSTED FAMILY – De udvandrede fra Sundsted i Vrensted til Amerika (se billeder og l\u00e6s historien)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-45057","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45057","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=45057"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45057\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45063,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/45057\/revisions\/45063"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=45057"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=45057"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=45057"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/298833826_10225838973912510_8994794097296097194_n-600x439.jpg\")
<\/p>\n![\"\ud83d\ude03\"](\"https:\/\/static.xx.fbcdn.net\/images\/emoji.php\/v9\/tf0\/2\/16\/1f603.png\")
<\/span><\/em><\/p>\n