{"id":44929,"date":"2024-01-01T00:41:23","date_gmt":"2023-12-31T23:41:23","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44929"},"modified":"2025-02-18T07:14:49","modified_gmt":"2025-02-18T06:14:49","slug":"dronning-margrethes-sidste-nytaarstale-31-12-2023","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44929","title":{"rendered":"Historiske taler: Dronning Margrethes sidste nyt\u00e5rstale 31.12.2023 og Statsministerens nyt\u00e5rstale den 01.01.2024"},"content":{"rendered":"<h1>Historiske Taler : Dronning Margrethes nyt\u00e5rstale\u00a0 31.12.2023, hvor hun meddeler at hun abdicerer og kronprins Frederik skal v\u00e6re Konge fra 14. januar 2024<\/h1>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-44957\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-600x308.jpeg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"308\" srcset=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-600x308.jpeg 600w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-1500x769.jpeg 1500w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-300x154.jpeg 300w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-768x394.jpeg 768w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-1536x788.jpeg 1536w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1-1200x615.jpeg 1200w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2887-1.jpeg 1784w\" sizes=\"auto, (max-width: 709px) 85vw, (max-width: 909px) 67vw, (max-width: 984px) 61vw, (max-width: 1362px) 45vw, 600px\" \/><\/p>\n<div class=\"content content-blurb\">Vi har netop fejret julen, den dejlige fest, med juletr\u00e6, t\u00e6ndte lys og forventningsfulde b\u00f8rn. I den m\u00f8rkeste tid p\u00e5 \u00e5ret lyser julen op. Nu st\u00e5r det nye \u00e5r for d\u00f8ren, i aften fejrer vi nyt\u00e5rsaften. Foran os ligger et \u00e5r, som vi m\u00f8der med forventning, men ogs\u00e5 med bekymring, for der sker voldsomme ting ude i verden.<\/div>\n<div class=\"content content-body\">\n<p>Nogle \u00e5rstal st\u00e5r klart i vores bevidsthed, fordi vi knytter dem til bestemte begivenheder.<br \/>\n\u00c5ret 1943 husker vi for redningen af de danske j\u00f8der. Det var 80 \u00e5r siden i oktober.<br \/>\nHvad skal vi g\u00f8re, n\u00e5r uskyldige mennesker bliver angrebet?<\/p>\n<p>Det viste den danske befolkning dengang. Almindelige borgere hjalp helt spontant deres medmennesker. Advarede naboen, skjulte kollegaen og bragte familier i sikkerhed i Sverige. For langt de fleste danske j\u00f8der lykkedes flugten fra nazisternes folkemord.<\/p>\n<p>Dengang Danmark var besat, gav min farfar Christian X udtryk for d\u00e9t, som var holdningen i befolkningen: \u201dJ\u00f8der var og er agtede borgere i det danske samfund\u201d -. N\u00e5r vi kender hinanden, form\u00e5r vi ogs\u00e5 at leve os ind i hinandens sk\u00e6bne. S\u00e5 f\u00f8lger medf\u00f8lelse og hj\u00e6lpsomhed som noget ganske naturligt.<\/p>\n<p>Det \u00e5r, vi tager afsked med i aften \u2013 2023 \u2013 vil blive husket for det grufulde terrorangreb p\u00e5 civile i Israel. Det er ikke til at fatte.<\/p>\n<p>Grufuld er ogs\u00e5 den krig, der er fulgt efter. Her er ingen vindere, kun tabere. Kvinder og b\u00f8rn har ikke selv valgt krigen, men de betaler prisen. Uskyldige mennesker er de f\u00f8rste ofre. Ikke alene i Mellem\u00f8sten langt herfra, men ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n<p>Krigen f\u00e5r antisemitismen til igen at brede sig. Det er ulykkeligt og sk\u00e6ndigt.<\/p>\n<p>Jeg vil i aftEn komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.<br \/>\nVi skal tr\u00e6de t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det g\u00e6lder s\u00e5vel j\u00f8der som pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<p>B\u00e5de j\u00f8der og pal\u00e6stinensere i Danmark bliver bange, n\u00e5r telefonen ringer. Er der d\u00e5rligt nyt om familien?<br \/>\nDe ukrainske flygtninge kender den samme angst.<\/p>\n<p>\u00c5ret 2022 vil altid v\u00e6re knyttet til overfaldet p\u00e5 Ukraine. I \u00e5r er krigen fortsat med samme styrke og med store tab af menneskeliv. Selvom opm\u00e6rksomheden lige nu er rettet mod Mellem\u00f8sten, s\u00e5 skal ukrainernes kamp for frihed ikke blive glemt.<\/p>\n<p>Dansk opbakning har stor betydning for det ukrainske folk. Det kom klart til udtryk, da pr\u00e6sident Zelenskyj bes\u00f8gte Danmark i sommer. Det kan vi godt v\u00e6re stolte over.<\/p>\n<p>Min nyt\u00e5rshilsen i aften g\u00e5r til alle, som fejrer nyt\u00e5r i skyggen af terror og krig.<br \/>\nDet er ikke alene krig og konflikter, som g\u00f8r fremtiden usikker.<\/p>\n<p>Vejret synes at l\u00f8be l\u00f8bsk i forskellige retninger. Det virker uoverskueligt, og det skr\u00e6mmer.<br \/>\nRundt om i verden bliver mennesker ramt p\u00e5 forskellig vis. De fleste husker nok, at juli herhjemme var k\u00f8lig og regnfuld. 2023 blev det v\u00e5deste \u00e5r i dansk vejrhistorie. Men for hele jorden blev juli og august de to varmeste m\u00e5neder nogensinde.<\/p>\n<p>I sidste m\u00e5ned udsendte FN en ny klimarapport. Alvoren er tydelig. Klodens klima forandrer sig hurtigere, end man troede.<\/p>\n<p>Vi er n\u00f8dt til at forholde os til klimaforandringerne. Konsekvenserne er ikke kun fremtid. De er her allerede, og de er voldsomme.<\/p>\n<p>Det er de fleste i Danmark fuldst\u00e6ndig klar over, selvom det har v\u00e6ret vanskeligt for nogle af os helt at indse det.<br \/>\nNu m\u00e5 vi sammen finde h\u00e5bet og viljen til at g\u00f8re noget.<br \/>\nTidligere i denne m\u00e5Ned var der klimatopm\u00f8de i Dubai. Her deltog Kronprinsen sammen med danske ministre.<\/p>\n<p>Danmark er et rigt land med en vigtig international stemme. Det forpligter.<\/p>\n<p>Vi har ogs\u00e5 flere af de tekniske l\u00f8sninger, der skal til. Det g\u00f8r mig stolt, at danske forskere og virksomheder er med til at skabe en fremtid, hvor vi passer p\u00e5 vores klode og natur.<\/p>\n<p>I det forl\u00f8bne \u00e5r har der v\u00e6ret talt meget om \u201dkunstig intelligens\u201d. En ny teknologi, som vil kunne \u00e6ndre vores liv p\u00e5 m\u00e5der, vi n\u00e6ppe kan forestille os. Men hvordan? Hvad kan f\u00f8lgerne blive? M\u00e5ske kan den forbedre vores samfund, men vil vi kunne styre det?<\/p>\n<p>Skal vi v\u00e6re begejstrede eller bekymrede? Jeg tror, at vi skal v\u00e6re eftert\u00e6nksomme og opm\u00e6rksomme.<br \/>\nDen nye teknologi er jo netop \u201dkunstig\u201d. Den t\u00e6nker ikke selv. Den bliver fodret med det, mennesker allerede har skabt.<\/p>\n<p>Kunstig intelligens efterlader os med et helt grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dHvad er det, der g\u00f8r os mennesker til noget ganske s\u00e6rligt?\u201d<\/p>\n<p>Vi mennesker har h\u00e5b og nysgerrighed. Vi har indlevelse og kreativitet. Vi har evnen til at skabe og til at t\u00e6nke selv. Det er det, der har bragt os vidt. Det m\u00e5 vi ikke glemme.<\/p>\n<p>Teknologien og maskinerne har for l\u00e6ngst overtaget meget af h\u00e5ndens arbejde. Men alligevel betyder det ikke, at vi mennesker sidder med h\u00e6nderne i sk\u00f8det.<\/p>\n<p>Jeg har lagt m\u00e6rke til, at mange igen har fundet en hobby eller et h\u00e5ndarbejde frem. Det begyndte nok under corona-krisen; men s\u00e5 kunne man ikke holde op igen \u2013 det g\u00e6lder i hvert fald for mig. Man f\u00e5r ro p\u00e5 sig selv, n\u00e5r man sidder med et syt\u00f8j eller har noget andet mellem h\u00e6nderne; det g\u00e6lder for alle aldersgrupper.<br \/>\nFor mange af os er det en fritidsbesk\u00e6ftigelse at holde h\u00e6nderne i gang. For andre er det et livsvilk\u00e5r \u2013 en profession.<\/p>\n<p>Det g\u00e6lder for dem, der l\u00e6gger murstenene, tr\u00e6kker kablerne, maler v\u00e6ggene i de huse, hvor vi bor. Dem, der bygger vindm\u00f8llerne, s\u00e5 vi f\u00e5r ren energi. Dem, der passer os, n\u00e5r vi er indlagt p\u00e5 sygehuset, eller plejer os, n\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere kan klare os selv.<\/p>\n<p>Det er alt sammen funktioner, der kr\u00e6ver h\u00e5ndelag, kundskaber og uddannelse, og som i den grad fortjener respekt.<\/p>\n<p>Godt h\u00e5ndv\u00e6rk er en nydelse at opleve. At betragte en velbygget mur, at se p\u00e5 en blank og smukt malet v\u00e6g, at beundre et m\u00f8bel, hvor tr\u00e6et er behandlet med omsorg og indsigt, det fylder mig med gl\u00e6de hver gang.<br \/>\n\u00c5ret 2023 vil vi huske som det \u00e5r, hvor vi kunne fejre, at mit barnebarn Prins Christian fyldte 18 \u00e5r. Det blev en stor og, tror jeg, dejlig dag for ham. Han stod frem p\u00e5 en m\u00e5de, der gjorde hele hans familie stolt af ham. Han var omgivet af s\u00f8de, forventningsfulde og muntre unge fra hele riget og han holdt en tale, der aftvang stor respekt. Den gjorde hans farmor stolt.<\/p>\n<p>Prins Christian sagde tingene, som de var. Det gjorde man ikke s\u00e5 meget, da jeg var ung. I dag t\u00f8r de unge vise, at de ogs\u00e5 kan v\u00e6re usikre. Den \u00e5benhed er en styrke, som vi andre m\u00e5 beundre, og som vi kan l\u00e6re af.<br \/>\nAlle kender det lille ord \u201dtak\u201d.<\/p>\n<p>Det er et dejligt ord, b\u00e5de at sige og at h\u00f8re. I det ord ligger erkendelsen af, at et menneske ikke st\u00e5r alene. Det er ogs\u00e5 ordet, vi benytter netop som nyt\u00e5rshilsen: Tak for det gamle \u00e5r!<br \/>\nTak for den hjertelighed og g\u00e6stfrihed, jeg m\u00f8der overalt i Danmark.<\/p>\n<p>I rigsf\u00e6llesskabet er vi tre lande og tre folk. Vi har hver vores identitet og kultur og hver vort sprog. Men vi er knyttet sammen af en f\u00e6lles historie, og vi er forbundne som mennesker.<\/p>\n<p>I aften vil jeg \u00f8nske et godt nyt\u00e5r for alle i Gr\u00f8nland og for alle p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Ofte g\u00e5r mine tanker nordp\u00e5 til de to lande og til de to folk med en tak for alt, hvad de har givet mig i \u00e5renes l\u00f8b.<br \/>\nMine nyt\u00e5rshilsener g\u00e5r ogs\u00e5 til de danske i Sydslesvig og til de mange andre danske, som opholder sig og har deres virke i udlandet.<\/p>\n<p>Ved \u00e5rsskiftet takker jeg alle i Forsvaret, Politiet og Beredskabet. I g\u00f8r en beundringsv\u00e6rdig og helt uundv\u00e6rlig indsats for vort land.<\/p>\n<p>En ganske s\u00e6rlig tak skal lyde fra mig i aften. Tak for alt, hvad jeg og min familie har modtaget af varme og hengivenhed igennem mange, mange \u00e5r.<\/p>\n<p>Om 14 dage har jeg v\u00e6ret Danmarks dronning i 52 \u00e5r. S\u00e5 lang tid g\u00e5r ikke sporl\u00f8st hen over noget menneske \u2013 heller ikke mig! Tiden slider, og \u201dd\u00e5rligdommene\u201d bliver flere. Man overkommer ikke l\u00e6ngere det samme, som man kunne engang.<\/p>\n<p>I februar i \u00e5r gennemgik jeg en omfattende rygoperation. Den forl\u00f8b godt, takket v\u00e6re det dygtige sundhedspersonale, der tog sig af mig. Operationen gav naturligvis ogs\u00e5 anledning til at g\u00f8re sig tanker om fremtiden \u2013 om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den n\u00e6ste generation.<br \/>\nJeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 \u2013 52 \u00e5r efter jeg efterfulgte min elskede far \u2013 vil jeg tr\u00e6de tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min s\u00f8n Kronprins Frederik.<\/p>\n<p>I aften vil jeg f\u00f8rst og fremmest sige tak. En tak for den overv\u00e6ldende varme og st\u00f8tte, som jeg har modtaget gennem alle \u00e5r. En tak til de skiftende regeringer, som det altid har v\u00e6ret givende at arbejde sammen med, og til Folketinget, som altid har m\u00f8dt mig med tillid.<br \/>\nMin tak skal lyde til alle de mange, mange mennesker, som ved s\u00e6rlige begivenheder, s\u00e5vel som i hverdagen, har omsluttet mig og min familie med k\u00e6rlige ord og tanker. Det har gjort disse \u00e5r til en r\u00e6kke af perler.<br \/>\nDen st\u00f8tte og bistand, som jeg har modtaget gennem \u00e5rene, har v\u00e6ret afg\u00f8rende for, at jeg har kunnet l\u00f8fte min opgave. Det er mit h\u00e5b, at det nye kongepar vil blive m\u00f8dt med den samme tillid og hengivenhed, som er blevet mig til del.<\/p>\n<p>Det fortjener de! Det fortjener Danmark!<\/p>\n<p>S\u00e5 vil jeg afslutte min sidste nyt\u00e5rstale med de ord, som jeg plejer:<br \/>\nGUD BEVARE DANMARK<\/p>\n<p>GUD BEVARE JER ALLESAMMEN<\/p>\n<p>mor og s\u00f8n<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-44932\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2884.png\" alt=\"\" width=\"168\" height=\"168\" \/> <img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-44933\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2883.jpeg\" alt=\"\" width=\"201\" height=\"251\" \/> <img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-44934\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2882.png\" alt=\"\" width=\"196\" height=\"195\" \/><\/p>\n<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<div class=\"cell large-8 xlarge-8\">\n<header class=\"article-top\">\n<div class=\"small-label\"><time>01.01.24<\/time><\/div>\n<h1>Statsminister Mette Frederiksens nyt\u00e5rstale den 1. januar 2024<\/h1>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-44948\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2885-600x394.jpeg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"394\" srcset=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2885-600x394.jpeg 600w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2885-300x197.jpeg 300w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/IMG_2885.jpeg 720w\" sizes=\"auto, (max-width: 709px) 85vw, (max-width: 909px) 67vw, (max-width: 984px) 61vw, (max-width: 1362px) 45vw, 600px\" \/><\/p>\n<div class=\"ministries\"><\/div>\n<\/header>\n<div class=\"article-components\">\n<section class=\"component richtext\">\n<article>Godaften.<em>\u201dNogle \u00e5rstal st\u00e5r klart i vores bevidsthed, fordi vi knytter dem til bestemte begivenheder.\u201d<br \/>\n<\/em>S\u00e5dan sagde Dronningen i sin nyt\u00e5rstale i g\u00e5r.I dag \u2013 den f\u00f8rste januar \u2013 ved vi allerede, hvilken begivenhed vi vil forbinde med det nye \u00e5r.I 2024 tr\u00e6der Dronning Margrethe tilbage. Danmark f\u00e5r en ny regent.Kong Frederik 10.For de fleste af os starter nyt\u00e5rsaften altid med Dronningens nyt\u00e5rstale.I g\u00e5r var det, som om tiden gik i st\u00e5.M\u00e5ske t\u00e6nkte \u00e9n og anden: H\u00f8rte jeg rigtigt? Sagde Dronningen virkelig det?M\u00e5ske var nogle ligefrem chokerede.Her dagen derp\u00e5; en f\u00f8lelse af vemodighed. Som n\u00e5r et menneske, der betyder meget for os, rejser bort.Dronning Margrethe er den regent i hele danmarkshistorien, som har siddet l\u00e6ngst tid p\u00e5 tronen.Dronningen har udf\u00f8rt sin pligt med en flid, en rigdom af talenter og en arbejdsgl\u00e6de som ingen anden.I aften vil jeg gerne rette en dybtf\u00f8lt tak til Hendes Majest\u00e6t.K\u00e6re Dronning Margrethe.<\/p>\n<p>Hvad De har form\u00e5et gennem snart 52 \u00e5r er en enest\u00e5ende pr\u00e6station. Deres betydning kan ikke overvurderes.<\/p>\n<p>De har v\u00e6ret vores anker, n\u00e5r det har bl\u00e6st. Vores samvittighed i livets vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vores ledsager i \u00e5rtierne, hvor fremtidens Danmark rejste sig.<\/p>\n<p>De har v\u00e6ret vores samlingspunkt i det n\u00e6re og i det sv\u00e6re.<\/p>\n<p>* * *<\/p>\n<p>Dronning Margrethes regeringstid er det moderne Danmarks historie. De fleste af os har ikke kendt en anden regent.<\/p>\n<p>Dronningen er vores livsvidne.<\/p>\n<p>En regnfuld januardag i 1972 blev den unge tronf\u00f8lger udr\u00e5bt til dronning fra Christiansborgs balkon.<\/p>\n<p>Det var dengang, Danmark blev medlem af EF, som det hed.<\/p>\n<p>Aborten blev fri. Det var endnu tilladt at k\u00f8re bil uden sikkerhedssele.<\/p>\n<p>K\u00f8nsrollerne var i opbrud. Velf\u00e6rden blev udbygget.<\/p>\n<p>Det var en brydningstid.<\/p>\n<p>I 2024 overlader Dronningen os et land, som er rigere.<\/p>\n<p>Et samfund, hvor flere har gode muligheder. Og hvor vi hver is\u00e6r er mere frie til at leve det liv, vi \u00f8nsker os.<\/p>\n<p>Men ogs\u00e5 en tid, som igen er pr\u00e6get af opbrud og splittelse.<\/p>\n<p>Verden forandrer sig. Det samme g\u00f8r Danmark.<\/p>\n<p>Netop derfor har vi brug for det, som samler os.<\/p>\n<p>I generationer har Dronningen v\u00e6ret vores samlingsm\u00e6rke. Et holdepunkt, n\u00e5r alt andet var i bev\u00e6gelse. En del af hvad vi kommer af. Og hvem vi er.<\/p>\n<p>Dronningen har form\u00e5et at tale til os som folk. B\u00e5de til nye og gamle danskere. S\u00e5vel til unge som \u00e6ldre mennesker. Og til hele riget \u2013 Danmark, F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland.<\/p>\n<p>Gennem store forandringer har Dronningen holdt fast i kunsten, kulturen, dyderne, oldtidens visdom. Og et internationalt udsyn.<\/p>\n<p>At v\u00e6rne om traditionen. Vores traditioner. Og samtidig v\u00e6re et moderne statsoverhoved for et moderne land \u2013 det er en balancekunst, som aftvinger b\u00e5de hengivenhed og respekt.<\/p>\n<p>Netop d\u00e9n fornyelse forts\u00e6tter Dronningen med beslutningen om at tr\u00e6de tilbage og lade en ny generation f\u00e5 plads.<\/p>\n<p>Nu tager vi hul p\u00e5 et nyt kapitel for Danmark.<\/p>\n<p>Vi vil savne Dronning Margrethe, som vi holder s\u00e5 meget af.<\/p>\n<p>Men at Kongehuset som institution lever videre, er i h\u00f8j grad mennesket Magrethes fortjeneste.<\/p>\n<p>Det danske monarki er blandt de \u00e6ldste i verden. Kongehusets historie t\u00e6ller mere end tusind \u00e5r.<\/p>\n<p>I en ubrudt k\u00e6de har nye regenter taget over efter gamle.<\/p>\n<p>Stien er tr\u00e5dt gennem historien. Og hver generation skal finde sin egen vej frem. Vi har en f\u00e6lles tillid til, at Kronprinsen vil g\u00f8re netop det.<\/p>\n<p>Dronningen har sagt det p\u00e5 sin egen m\u00e5de: <em>\u201dJeg har en s\u00f8n, som jeg har meget stor fidus til.\u201d<\/em><\/p>\n<p>Jeg kan tilf\u00f8je, at det har vi andre ogs\u00e5. For vi kender vores kommende konge.<\/p>\n<p>De \u00e6ldste har set Kronprinsen vokse op.<\/p>\n<p>De j\u00e6vnaldrende er blevet voksne sammen med Kronprinsen. Har studeret, aftjent v\u00e6rnepligt, g\u00e5et til koncerter, dyrket sport og stiftet familie i samme takt.<\/p>\n<p>Og for de yngste danskere har Kronprins Frederik altid v\u00e6ret der.<\/p>\n<p>En mand med et helt s\u00e6rligt n\u00e6rv\u00e6r. Og med en dygtig, inspirerende og aldeles afholdt hustru ved sin side.<\/p>\n<p>B\u00e5de Kronprinsen og Kronprinsessen har allerede vist os, hvem de er. Og hvad de vil for os.<\/p>\n<p>Senest fulgte vi med til Prins Christians 18 \u00e5rs-f\u00f8dselsdag. Mon ikke mange blev imponerede over den unge mands ligefremme optr\u00e6den? Det blev jeg i hvert fald.<\/p>\n<p>I den kongelige familie form\u00e5r man at hj\u00e6lpe n\u00e6ste generation p\u00e5 vej, skridt for skridt. Det kr\u00e6ver kl\u00f8gt. Og vidner om et stort menneskeligt overskud.<\/p>\n<p>Kong Frederik 9. sagde til sin datter Margrethe: <em>\u201dDu skal huske p\u00e5, at folk jo vil dig det vel.\u201d <\/em><\/p>\n<p>Lad os love hinanden, at den folkets hengivenhed, der blev Dronningen til del, ogs\u00e5 vil st\u00f8tte det nye kongepar og deres familie.<\/p>\n<p>Selvom vi er vemodige lige nu, er fremtiden h\u00e5befuld.<\/p>\n<p>Jeg er sikker p\u00e5, at Kronprinsen bliver en god og st\u00e6rk Konge for Danmark og hele Kongeriget.<\/p>\n<p>* * *<\/p>\n<p>Min nyt\u00e5rstale i aften blev en helt anden, end jeg oprindeligt havde t\u00e6nkt.<\/p>\n<p>Jeg ville have fortalt om regeringens kommende \u00e6ldrereform.<\/p>\n<p>En reform, der handler om pleje og omsorg. Og om meget mere selvbestemmelse til vores \u00e6ldre og gamle.<\/p>\n<p>Hvor du, der er oppe i \u00e5rene, i langt h\u00f8jere grad selv skal kunne pr\u00e6ge din hverdag og den hj\u00e6lp, du f\u00e5r. Og hvor de medarbejdere, der kommer hos dig, skal v\u00e6re kendte ansigter.<\/p>\n<p>Jeg ville i det hele taget have talt om den n\u00e6re velf\u00e6rd. Om sundhedsv\u00e6senet.<\/p>\n<p>Alt det m\u00e5 vi fort\u00e6lle mere om senere.<\/p>\n<p>Men tillad mig alligevel at fremh\u00e6ve et forslag, der ligger mig meget p\u00e5 sinde.<\/p>\n<p>For 40 \u00e5r siden blev det f\u00f8rste danske reagensglasbarn f\u00f8dt. Et lille stykke danmarkshistorie. P\u00e5 3382 gram.<\/p>\n<p>I dag kommer hvert ottende barn her i landet til verden efter fertilitetsbehandling.<\/p>\n<p>Ufrivillig barnl\u00f8shed rammer alt for mange. Er det ikke os selv. S\u00e5 er det nogen, vi kender.<\/p>\n<p>Der er stadig tabuer, vi skal have brudt. For hvor er det i grunden smukt, at s\u00e5 mange mennesker dr\u00f8mmer om skabe nyt liv.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 selvom man skal gennemg\u00e5 kr\u00e6vende behandlinger, usikkerhed og ventetid.<\/p>\n<p>Til jer, der sidder derude og venter p\u00e5 et barn. Alle jer kommende m\u00f8dre og f\u00e6dre. Familier i alle regnbuens farver. Som b\u00e6rer rundt p\u00e5 en hjeml\u00f8s k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>I f\u00e5r nu mere hj\u00e6lp. Op til dobbelt s\u00e5 mange behandlingsfors\u00f8g. Det tr\u00e6der i kraft allerede i \u00e5r.<\/p>\n<p>Men i aften vil regeringen komme med endnu et forslag.<\/p>\n<p>Vi vil ogs\u00e5 indf\u00f8re gratis hj\u00e6lp til barn nummer to, s\u00e5 der forh\u00e5bentligt kan komme en lillebror eller lilles\u00f8ster.<\/p>\n<p>S\u00e5 endnu flere af jer kan skabe den familie, I dr\u00f8mmer om.<\/p>\n<p>* * *<\/p>\n<p>Verden er en anden nu end den januardag i 1972, hvor en ung tronf\u00f8lger Margrethe blev udr\u00e5bt til Danmarks dronning.<\/p>\n<p>Men nogle kriser har ulykkeligvis v\u00e6ret konstante.<\/p>\n<p>Min nyt\u00e5rstale i aften holder jeg p\u00e5 Marienborg.<\/p>\n<p>Det er her, skiftende statsministre igennem tiden har taget imod udenlandske g\u00e6ster.<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste, der overnattede her, var Israels f\u00f8rste premierminister, Ben-Gurion.<\/p>\n<p>Det var i 1962.<\/p>\n<p>Meget har forandret sig siden da.<\/p>\n<p>Men nogle menneskers had til Israel. Og pal\u00e6stinensernes d\u00e5rlige livsbetingelser. Er desv\u00e6rre begge intakte.<\/p>\n<p>De seneste m\u00e5neder har nye grusomme billeder br\u00e6ndt sig fast p\u00e5 vores f\u00e6lles nethinde:<\/p>\n<p>Unge israelere, som det ene \u00f8jeblik fester sorgl\u00f8st i \u00f8rkenen. Og det n\u00e6ste flygter for livet.<\/p>\n<p>Hele familier liggende dr\u00e6bt i sovev\u00e6relset. I et af de mest bestialske terrorangreb i nyere tid.<\/p>\n<p>Krig i Gaza. B\u00f8rneliv, der ender, n\u00e6rmest inden de er begyndt. En humanit\u00e6r katastrofe. Mangel p\u00e5 mad, medicin og vand.<\/p>\n<p>Krigen i Mellem\u00f8sten kaster lange skygger. Senest med angreb p\u00e5 skibe i Det R\u00f8de Hav. Og krigen skaber splittelse. Ogs\u00e5 her i Danmark.<\/p>\n<p>Hele verden er afh\u00e6ngig af fred i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n<p>Det er aldrig lykkedes. Det skal det nu.<\/p>\n<p>Kan vi v\u00e6re f\u00e6lles om den her vision?<\/p>\n<p>At j\u00f8der har ret til at leve i fred, sikkerhed og frihed. I Israel. Ja, hvor de end m\u00e5tte bo og leve. Selvsagt ogs\u00e5 her i Danmark.<\/p>\n<p>Og at pal\u00e6stinenserne har den samme ret. At ogs\u00e5 de har krav p\u00e5 deres eget land.<\/p>\n<p>To stater, der eksisterer side om side. Det kan synes umuligt lige nu.<\/p>\n<p>Men det er den eneste vej frem.<\/p>\n<p>Det kr\u00e6ver, at pal\u00e6stinenserne tager afstand fra Hamas. Fra antisemitismen. At de anerkender Israel. S\u00f8ger freden.<\/p>\n<p>Det kr\u00e6ver, at israelerne stopper de ulovlige bos\u00e6ttelser. At det ikke er de mest ekstreme, der f\u00e5r lov at definere, hvad Israel er.<\/p>\n<p>Israel har ret til at forsvare sig selv. Men skal ogs\u00e5 s\u00f8ge freden.<\/p>\n<p>De Allierede afsluttede 2. verdenskrig. NATO fik stoppet krigen p\u00e5 Balkan.<\/p>\n<p>Jeg tror, det er det internationale samfund, der m\u00e5 bane vejen for fred i Mellem\u00f8sten. Fra Jerusalem til Ramallah.<\/p>\n<p>* * *<\/p>\n<p>I snart to \u00e5r har der v\u00e6ret krig i Europa.<\/p>\n<p>Da pr\u00e6sident Zelenskyy landede i S\u00f8nderjylland i sommer, var hele Danmark med.<\/p>\n<p>Vi er en af de befolkninger i verden, der er mest loyale over for ukrainerne. Og vi er et af de lande, der har hjulpet mest.<\/p>\n<p>Det kan vi v\u00e6re stolte over. Nu skal vi holde fast.<\/p>\n<p>Et Europa uden vilje og evne til at forsvare sig selv. Hvad er det egentlig v\u00e6rd?<\/p>\n<p>Ukraine mangler ammunition. Europa har ikke leveret det, der er brug for. Det er ikke godt nok.<\/p>\n<p>Vi vil presse p\u00e5 for mere europ\u00e6isk produktion. Det haster. Og de danske F16-fly skal p\u00e5 vingerne snart.<\/p>\n<p>Krigen i Ukraine er ogs\u00e5 en kamp for det Europa, vi kender.<\/p>\n<p>Sj\u00e6ldent har der v\u00e6ret mere p\u00e5 spil.<\/p>\n<p>Udvidelse med nye medlemslande. Og de n\u00e6ste store skridt i kampen mod klimakrisen. Den gr\u00f8nne omstilling er vores frihedsbrev og vores klodes h\u00e5b.<\/p>\n<p>Jeg tror ikke, uroen og konflikterne er forbig\u00e5ende.<\/p>\n<p>Vi er ved starten af en ny \u00e6ra. Og uanset hvad der sker. Ogs\u00e5 efter pr\u00e6sidentvalget i USA til november.<\/p>\n<p>S\u00e5 skal Europa kunne mere.<\/p>\n<p>Vi skal ville mere.<\/p>\n<p>* * *<\/p>\n<p>Lad os g\u00e5 ind i det nye \u00e5r med troen p\u00e5, at mennesker selv former vores sk\u00e6bne. Og at vi i dystre tider kan g\u00f8re morgendagen lysere.<\/p>\n<p>Lad os \u201d<em>tr\u00e6de t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. Ikke fjerne os fra hinanden.\u201d<\/em><\/p>\n<p>S\u00e5dan sagde vores kloge Dronning Margrethe i sin sidste nyt\u00e5rstale.<\/p>\n<p>Det blev til 52 nyt\u00e5rstaler i alt. N\u00e5r man l\u00e6gger dem op ved siden af hinanden, fort\u00e6ller de vores f\u00e6lles historie.<\/p>\n<p>Jeg selv blev ikke f\u00f8dt som royalist.<\/p>\n<p>Jeg blev royalist takket v\u00e6re Dronningen.<\/p>\n<p>Vi har brug for at v\u00e6re f\u00e6lles som folk og som land.<\/p>\n<p>Vi kan vitterligt kun h\u00e5ndtere fremtiden, hvis vi ved, hvad vi selv best\u00e5r af. Hvorfor vores lille land er s\u00e5 anderledes. S\u00e5 st\u00e6rkt.<\/p>\n<p>Den ubrudte k\u00e6de igennem 1000 \u00e5r er historien om os danskere.<\/p>\n<p>Et folk, der har v\u00e6ret velsignet med et kl\u00f8gtigt og vidende statsoverhoved i mere end min levetid.<\/p>\n<p>Til vores Dronning. Af hjertet tak.<\/p>\n<p>Godt nyt\u00e5r!<\/p>\n<p>Mette Frederiksen, statsminister den 01.01.2024<\/p>\n<\/article>\n<\/section>\n<\/div>\n<footer>\n<section class=\"article-tags\">\u00a0<\/section>\n<\/footer>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Historiske Taler : Dronning Margrethes nyt\u00e5rstale\u00a0 31.12.2023, hvor hun meddeler at hun abdicerer og kronprins Frederik skal v\u00e6re Konge fra 14. januar 2024 Vi har netop fejret julen, den dejlige fest, med juletr\u00e6, t\u00e6ndte lys og forventningsfulde b\u00f8rn. I den m\u00f8rkeste tid p\u00e5 \u00e5ret lyser julen op. Nu st\u00e5r det nye \u00e5r for d\u00f8ren, i &hellip; <a href=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44929\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Historiske taler: Dronning Margrethes sidste nyt\u00e5rstale 31.12.2023 og Statsministerens nyt\u00e5rstale den 01.01.2024&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-44929","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44929"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44929\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47705,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44929\/revisions\/47705"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44929"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44929"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}