{"id":44849,"date":"2023-12-17T23:58:26","date_gmt":"2023-12-17T22:58:26","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44849"},"modified":"2025-02-18T07:58:39","modified_gmt":"2025-02-18T06:58:39","slug":"olesminde-paa-tidselbak-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44849","title":{"rendered":"\u201cOlesminde\u201d p\u00e5 Tidselbak"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Tidselbak. om Ole Thomsen, \u201cOlesminde\u201d<\/strong><\/h1>\n<\/header>\n
\n

fortalt af Jens J. S\u00f8rensen<\/p>\n

P\u00e5 Tidselbak boede en mand, som hed Ole Thomsen, hans hjem var \u201dOlesminde\u201d i B\u00f8rglum, hans far hed S\u00f8ren Thomsen og hans mor Ane Cathrine Pedersen.
\nS\u00f8ren Thomsen d\u00f8de i 1900 og Ole kom hjem som bestyrer for moderen. Min far tjente der i begyndelsen af 1900, han har v\u00e6ret 15 \u2013 16 \u00e5r dengang, det var en god plads, de havde det godt der, det var ikke mange steder de havde det s\u00e5 godt som hos Ane.
\nBlev han sulten midt p\u00e5 dagen gik han ind til Ane, s\u00e5 lavede hun en mellemmad med sukker p\u00e5 til ham.
\nOver for, p\u00e5 den anden side af vejen l\u00e5 en m\u00f8lle, en dag m\u00f8llerkarlen var deroppe, og stod og snakkede med Ole, kom min far ud med en mellemmad i h\u00e5nden, \u2013 jeg tror sgu at drengen kommer med en mellemmad sagde m\u00f8llekarlen \u2013 hvortil Ole sagde ja, han er nok blevet sulten og s\u00e5 blev der ikke talt mere om det.
\nOle havde en s\u00f8ster som hed Kathrine som var gift med Peder Holmgaard de havde Pr\u00e6steg\u00e5rden i forpagtning,. I 1910 k\u00f8bte Ane noget jord af nabog\u00e5rden som l\u00e5 ude p\u00e5 Tidselbak hvor de selv havde jord og s\u00e5 byggede hun en ejendom til dem derude. Men i 1912 d\u00f8r Peder Holmgaard.
\nI 1913 bliver Ole gift med Laura Christensen og de overtager s\u00e5 ejendommen og lever der til deres d\u00f8d i 1970 og 71, hvor de to yngste s\u00f8nner s\u00e5 overtog ejendommen, men de er desv\u00e6rre ogs\u00e5 borte.
\nHvem der ejer den nu ved jeg ikke. (Tidselbakvej 113).
\nOle l\u00e6ste meget og var en god fort\u00e6ller men gik meget i sine egne tanker, det traf at han kom cyklende ned til os og gik hjem, han glemte cyklen.
\nEn nyt\u00e5rsaften stod han i kohus-d\u00f8ren og s\u00e5 nogle store drenge bakse med m\u00f8gb\u00f8ren, da han havde st\u00e5et lidt og kigget p\u00e5 dem gik han ind til den yngste datter som tjente derhjemme og sagde \u2013 Der er vist nogle unge karle der gerne vil snakke med dig.- Vil du ikke bl\u00e6se, det er jo nyt\u00e5rsaften sagde hun, det havde han glemt.
\nUnder krigen var der jo mangel p\u00e5 alt ogs\u00e5 skr\u00e5tobak som Ole og min far brugte, en dag Ole bes\u00f8gte os og de skulle have kaffe og s\u00e5 skulle skr\u00e5en jo ud, men der skulle jo spares, s\u00e5 den skulle
\njo gemmes og bruges igen, s\u00e5 de lagde skr\u00e5en i vindueskarmen mens de drak kaffen, Ole blev f\u00f8rst f\u00e6rdig og gik hen og tog skr\u00e5en, lidt efter blev min far f\u00e6rdig og ville have sin skr\u00e5, s\u00e5 siger han til Ole du har sgu taget min skr\u00e5, og s\u00e5 siger Ole, n\u00e5 ja men s\u00e5 kan du tage min, han tog dog en frisk.
\nDer kom engang imellem nogle og tog tuberkulinpr\u00f8ver af kreaturerne et \u00e5r kunne vores ikke best\u00e5 og m\u00e5tte v\u00e6k, s\u00e5 vi havde ingen, en aften kom Ole p\u00e5 bes\u00f8g og han satte sig og snakken gik, s\u00e5 blev det den tid at de skulle have kaffe, den gang havde vi fast komfur af st\u00f8bejern og fyrede med t\u00f8rv, t\u00f8rvene havde vi nede i laden og min mor ville hente t\u00f8rv s\u00e5 hun kunne varme vand til kaffen, da hun kom ned i kostalden stod der en ko i en af b\u00e5sene, den var ikke bundet og t\u00f8jret l\u00e5 ned p\u00e5 broen, hun gik s\u00e5 ind og sagde at stod en ko i kostalden, \u2013 N\u00e5h ja sagde Ole det er en jeg er kommet med for i har jo ingen og det duer ikke at i ikke har noget m\u00e6lk. S\u00e5dan var Ole. Min far og Ole var de bedste venner det meste af deres liv. Ole var ogs\u00e5 humoristisk. En dag jeg var derude og vi sad i stuen og snakkede kom Laura og den yngste s\u00f8n hjem, de havde v\u00e6ret en tur i Vr\u00e5, s\u00e5 siger Laura jeg kan ikke forst\u00e5, jeg s\u00e5 en mand der sad nede i banken og jeg syntes jeg kendte ham, men kan ikke komme efter hvem han er. \u2013 N\u00e5h sagde Ole det er nok en gammel k\u00e6reste du har haft. \u2013 Nej sagde Laura, det var en ganske ung mand. \u2013 Det kan du ikke regne med sagde Ole for nu om dage kan de f\u00e5 rynker og skidt fjernet.
\nJa, det var nogle herlige mennesker.<\/p>\n

Jens J. S\u00f8rensen \u2013 maj 2017<\/p>\n<\/div>\n