![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede1-382x600.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
N E K R O L O G<\/strong><\/p>\n Naar denne Aarbog udsendes, vil det for l\u00e6ngst v\u00e6re kommet til vore L\u00e6seres Kundskab, at vor flittigste Skribent og mangeaarige Redakt\u00f8r, Historikeren Carl Klitgaard, ikke er mere. De f\u00f8lgende Artikler er de sidste, som han naaede at se paa Tryk, af et Forfatterskab og en Udgivervirksomhed, der strakte sig over to almindelige Menneskealdre og omfatter et Stof, der samlet i een Bogr\u00e6kke vilde have udgjort mange Hundrede Bind.<\/p>\n Klitgaard var f\u00f8dt og opvokset i den barske Egn ved Vestkysten og tilh\u00f8rte en s\u00e6rpr\u00e6get Sl\u00e6gt af dygtige K\u00f8bm\u00e6nd, Skudehandlere og S\u00f8farere. Stranden neden for Faderens K\u00f8bmandsgaard i Blokhus var hans Lege- plads i Drengeaarene, og han l\u00e6rte tidligt at sejle paa Havet og styre en Baad gennem Br\u00e6ndingen. Han havde taget sin Sl\u00e6gts bedste aandelige Egenskaber: Flid, L\u00e6renemhed og ukueligt Vovemod i Arv, og han l\u00e6ngtes efter at komme til S\u00f8s; men da han var lille og spinkel, maatte han slaa sig til Ro ved B\u00f8gerne og opleve Eventyret ved at l\u00e6se om Vikinger og S\u00f8helte. Han fik fat paa Allens store Danmarkshistorie og l\u00e6ste saa grun- digt om Valdemar den Store og Absalon, at han kunde det hele udenad. Da han i 15 Aars Alderen s\u00f8gte Optagelse i Hj\u00f8rring Realskole, traf det sig saa m\u00e6rkeligt, at man forlangte ham til at skrive en Pr\u00f8vestil om Kong Valdemar og hans M\u00e6nd, sagtens i den Tro, at han i hvert Fald kendte lidt til Ingemanns Digtning. Drengen satte sig til at skrive, og da L\u00e6reren efter halvanden Times Forl\u00f8b kom og saa efter, hvorledes Arbejdet skred frem, viste det sig, at Carl netop var f\u00e6rdig med Indledningen, der fyldte 15 t\u00e6tskrevne Sider, og nu vilde i Gang med den egentlige Afhandling, hvilket han dog blev fritaget for. Da man vilde pr\u00f8ve hans Kundskab i Engelsk, faldt man i Forundring over, at han oversatte hurtigt og flydende og var vant til at l\u00e6se engelske Romaner paa Originalsproget. To Aar senere, i 1885, tog han almindelig Forberedelseseksamen. Det var al den Skoleuddannelse, man kunde ofre paa denne ualmindelig velbegavede Dreng, og det synes helt utilgiveligt, at Skolens Ledelse ikke har fundet Udvej til at lade ham l\u00e6se videre, saa han kunde blive Student og komme til Universitetet. For\u00e6ldrene var paa dette Tidspunkt ikke i Stand til at bekoste hans videre Uddannelse, da Faderen, K\u00f8bmand N. B. Klitgaard, n\u00e6sten var helt ruineret ved Skudehandelens Oph\u00f8r. Det blev bestemt, at Carl, der nu snart blev 17 Aar, skulde opl\u00e6res paa Maskinistskolen i Helsing\u00f8r for senere at komme til S\u00f8s som Maskinist; men f\u00f8rst skulde han have et forberedende Kursus i en Smedie, og 1. September kom han ind paa Mekaniker Mortensens V\u00e6rksted i Nr. Sundby. Hans Helbred taalte hverken det haarde Arbejde eller V\u00e6rkstedets Kulos og Tr\u00e6k; han blev syg og kom hjem henved November, og kort efter tog For\u00e6ldrene en anden Bestemmelse og fik ham anbragt som Elev ved Postkontoret i Hals.<\/p>\n I hans egenh\u00e6ndige Levnedsbeskrivelse, som vi forhaabentlig senere kan bringe paa Tryk, fort\u00e6ller han s\u00f8rgmuntre Historier om, hvad Postelever dengang kunde blive udsat for. Han klarede dog alle vanskelige Sk\u00e6r, d\u00f8jede slemt med daarlige Logisforhold, men avancerede i forskellige Pladser efterhaanden til Assistent og Fuldm\u00e6gtig, mens han brugte det meste af sin daglige Fritid og sikkert det halve af N\u00e6tterne med til historisk L\u00e6sning.<\/p>\n Tidligt fors\u00f8gte han sig som Journalist, og fra 1888 skrev han Artikler til \u00bbJyllandsposten\u00ab, hvis Redakt\u00f8r Chr. Nielsen var en gammel Bekendt af Familien i Blokhus, han havde v\u00e6ret Handelsbetjent hos C. Klitgaards Bedstefader, Stork\u00f8bmanden J. C. B. Klitgaard, der ogsaa j\u00e6vnlig skrev Avisartikler om Dagens Sp\u00f8rgsmaal. I K\u00f8bmandsgaarden i Blokhus og i det af N. B. Klitgaard oprettede Badehotel kom der j\u00e6vnlig Journalister og Forfattere, og Carl Klitgaard har sikkert i sin tidligste Ungdom taget ved L\u00e6re af denne Omgangskreds. 1889 var Boghandler Julius Gjellerup i Blokhus, og han og C. Klitgaard udarbejdede i F\u00e6llesskab et lille Skrift om \u00bbVesterhavsbadene ved Blokhus\u00ab, der udsendtes fra Gjellerups Forlag. Fra 1896 begyndte Klitgaard at skrive til \u00bb>Jyske Samlinger\u00ab, i de f\u00f8rste Aar is\u00e6r om den vendsysselske Skudehandel og om Skudehandlersl\u00e6gter i Vendsyssel og Hanherred.<\/p>\n Hans f\u00f8rste st\u00f8rre historiske Arbejde er >>Blade af Vendsyssels Historie\u00ab, der blev udgivet af Vendsyssel Tidende 1899-1900 og fylder 155 tospaltede Sider foruden et omfattende Register. Kildefortegnelsen viser, at Klitgaard har gennempl\u00f8jet alle de store Hovedv\u00e6rker i Danmarkshistorie og alle trykte Kildeskriftsamlinger for at finde Stof til sin Vendelbohistorie Arkivernes haandskrevne Materiale har han endnu ikke haft Adgang til. Det kendes paa hans Fremstilling, at han is\u00e6r flittigt har studeret P. F. Suhms m\u00e6gtige >>Historie af Danmark\u00ab<, et efter sin Tid (1782-98) ufattelig stort anlagt Arbejde, der kun blev halvf\u00e6rdigt i 14 tykke Kvartbind og hovedsagelig er en Kildeskriftsamling, idet Forfatteren lader de historiske Aktstykker selv tale og saa vidt muligt undlader forklarende Kommentarer. Suhms<\/p>\n Historieskrivning beherskedes helt af hans lidenskabelige Trang til at samle historisk Viden, og Klitgaard var i den Henseende hans aandsbesl\u00e6gtede. Han citerer Kilderne i fyldige Udtog, og selv om han har l\u00e6rt moderne Kildekritik af Erslev, Olrik og Steenstrup, er han meget forsigtig og neutral i sin Bed\u00f8mmelse af historiske Begivenheder og Personer. Han undskylder Vikingetidens Grusomhed med en Henvisning til nyere Tiders barbariske Retspleje. De middelalderlige Herrem\u00e6nds Stridigheder med Kongerne betegner han som Opr\u00f8r; men de nordjydske Folkerejsninger 1441 og 1534 kaldes med neutral Omtanke for \u00bbOpstande\u00ab. Om Skipper Clement siger han (Vends. Aarb. 1925), at han var \u00bben Legemligg\u00f8relse af Vendelboernes Mod, Kraft og Selvf\u00f8lelse\u00ab<, og at \u00bbhan var Christian den II’s Sag tro til det sidste, og for den lod han sit Liv; men om han k\u00e6mpede af ideelle eller materielle Grunde, skal lades usagt\u00ab. Mere neutralt kunde vor \u00e6rlige Vendelbohistoriker ikke sige, at Skipperen var en Mand efter hans Hoved og af hans eget Sind og Temperament.<\/p>\n Hvis alt, hvad Klitgaard har skrevet om Vendsyssel og Vendelboerne, blev samlet i eet V\u00e6rk, vilde det blive st\u00f8rre end Suhms Danmarkshistorie; men Klitgaard skrev desuden historiske Afhandlinger om mangfoldige andre Emner, og hans personalhistoriske Arbejder omfatter vidtspredte Sl\u00e6gter baade i Danmark og Norge. Han fik en lang Arbejdsdag og udnyttede den med utrolig Flid. Fortegnelsen over hans Skrifter i vor Aarbog 1948 er tilstr\u00e6kkeligt Vidnesbyrd herom, og dog har Klitgaard siden udgivet flere B\u00f8ger og skrevet mange Afhandlinger i Aarbogen. Hertil kommer Avisartikler, som Aar efter Aar lige til det sidste fl\u00f8d fra hans flittige Pen, og som hverken han selv eller nogen anden har kunnet holde Tal paa.<\/p>\n Hvis denne utrolige Arbejdsenergi skal helt vurderes, maa man bet\u00e6nke, at Klitgaard i mange Aar ved Dag og ved Nat l\u00e6ste og skrev i den slingrende Postvogn, mens han som k\u00f8rende Postekspedient rejste med Statsbanetogene ned gennem Jylland. Hans \u00d8jne tr\u00e6ttedes i det flakkende Lys fra den rystende Petroleumslampe oppe i Loftet, og om Vinteren fr\u00f8s han slemt, da Postvognen sj\u00e6ldent var opvarmet og ingenlunde t\u00e6t for Gennemtr\u00e6k. Gang paa Gang blev han syg af Gigt og Fork\u00f8lelsessygdomme, og under haarde Anfald af Lungebet\u00e6ndelse var han ofte D\u00f8den n\u00e6r. Klitgaard holdt dog stadig Modet oppe, og naar han var rask, passede han sine Embedspligter punktligt og udnyttede som s\u00e6dvanlig hver eneste ledig Stund til L\u00e6sning og Skrivning. Da han omsider blev Postmester og fik gode \u00f8konomiske Kaar, f\u00f8lte han sig helt veltilfreds, og han havde den Gl\u00e6de, at l\u00e6rde Professorer og Arkivarer blev hans trofaste Venner og fuldt ud respekterede ham som Ligemand. Men hans Helbred havde taget alt for stor Skade i hans yngre Aar, og Bronchitis med paaf\u00f8lgende Lungebet\u00e6ndelse blev ved at forf\u00f8lge ham til hans sidste Leveaar. Det var \u00f8jensynlig hans Arbejde, der holdt ham oppe, saa at han overvandt de utallige Sygdomsanfald og blev 88 1\/2 Aar gammel, n\u00e6sten lige aandsfrisk og arbejdsivrig til sin sidste Stund.<\/p>\n Mens Klitgaard som Postekspedient boede i Aalborg, var han med til at oprette Aalborg Amts historiske Samfund (1912) og Hj\u00f8rring Amts historiske Samfund (1915), for hvilket han straks blev Redakt\u00f8r og 1919 Formand. Vort Samfund var allerede fra 1917 den st\u00f8rste historiske Forening i Danmark, takket v\u00e6re Klitgaards dygtige Redaktion af Aarbogen. Fra 1916 var han Postmester i Vraa, senere i Br\u00f8nderslev og Hj\u00f8rring.<\/p>\n I de 42 Aar, Historisk Samfund har best\u00e5et, har Klitaard stadig v\u00e6ret den egentlige Leder, og det er v\u00e6sentlig hans Artikler, der har skaffet Aarbogen L\u00e6sere og holdt det store Medlemsantal oppe. Klitgaard har i Aarenes L\u00f8b haft mange dygtige Medarbejdere; men han har selv skrevet henved 200 Aarbogs artikler, og det er n\u00e6ppe troligt, at nogen anden Redakt\u00f8r kunde have fremskaffet en tilsvarende Stofm\u00e6ngde, uden at Kvaliteten vilde v\u00e6re bleven i v\u00e6sentlig Grad forringet. Han stillede store Krav til Aarbogens Medarbejdere, og de fleste indsendte Artikler blev, uanset om Forfatterne var l\u00e6rde Fagfolk eller Nybegyndere, beskaaret, \u00e6ndret og forsynede med supplerende Fodnoter, alt i bedste Mening og til Forfatternes sande Gavn, selv om de ikke altid vilde indse det. Men han var en ypperlig L\u00e6remester for dem, der virkelig \u00f8nskede at g\u00f8re grundigt Arbejde og havde Foruds\u00e6tninger for at forstaa hans Vejledning. Han delte ud med gavmild Haand af sin L\u00e6r- doms Skat og skrev utrolig mange og lange Breve til dem, der bad ham om historiske Oplysninger og Kilde- anvisninger, og det var vel kun faa af Modtagerne, der sk\u00f8nnede over, at hans Tid var haardt optaget, og at L\u00e6rdommen var meget dyrt erhvervet for ham selv.<\/p>\n Klitgaards store Grundighed forledte ham undertiden til at blive temmelig t\u00f8r i sin Fremstilling, og som Personalhistoriker udsk\u00f8d han ofte Skildringen af Personernes Livskaar og kulturhistoriske Milieu for at faa Plads til lange Navner\u00e6kker og Stamtavler. At han meget vel kunde skrive morsom og underholdende Kulturhistorie, naar det faldt ham ind, viser den Artikel om \u00bbBr\u00e6nde- vin\u00ab, der her i Aarbogen f\u00f8lger lige efter hans Nekrolog, hvilket m\u00e6rkelige Tr\u00e6f skyldes den Omst\u00e6ndighed, at den var f\u00e6rdigtrykt og pagineret f\u00f8r hans D\u00f8d.<\/p>\n Han var ikke som Folk er flest, og hans haarde Livskaar i de yngre Aar var vel Skyld i, at han blev noget kantet af V\u00e6sen og ikke altid lige let at omgaas. Det var paafaldende, at hans livlige Temperament kunde svinge fra dyb Alvor til kaad Munterhed, og det skyldtes vist Sl\u00e6gtstraditioner fra Blokhus, at han ofte fandt Anledning til at kritisere \u00d8vrighedspersoner. Han var en Mand af den gamle Skole, modig og frygtl\u00f8s, selv over- for D\u00f8den, der saa ofte havde truet ham; han var streng mod sig selv og over for andre, men \u00e6rlig, trofast og Godheden selv over for dem, der forstod ham og delte hans Interesser.<\/p>\n Historisk Samfund, der skylder ham saa meget, vil rejse ham en Mindesten. Faa har fortjent den bedre end han.<\/p>\n <\/p>\n Carl Klitgaard, fotograferet ved sit Arbejdsbord, Efteraaret 1956.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N E K R O L O G Naar denne Aarbog udsendes, vil det for l\u00e6ngst v\u00e6re kommet til vore L\u00e6seres Kundskab, at vor flittigste Skribent og mangeaarige Redakt\u00f8r, Historikeren Carl Klitgaard, ikke er mere. De f\u00f8lgende Artikler er de sidste, som han naaede at se paa Tryk, af et Forfatterskab og en Udgivervirksomhed, der … L\u00e6s videre “Nekrolog over Carl Klitgaard der har skrevet om sogne i Vendsyssel”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-44757","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44757","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44757"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44757\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44760,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44757\/revisions\/44760"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44757"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44757"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44757"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede2-3.png\")
<\/p>\n