{"id":44622,"date":"2023-11-09T19:50:24","date_gmt":"2023-11-09T18:50:24","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44622"},"modified":"2025-05-12T16:27:09","modified_gmt":"2025-05-12T14:27:09","slug":"hoejskolebesoeg-af-vraa-hoejskoles-elever-og-laerere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44622","title":{"rendered":"H\u00f8jskolebes\u00f8g af Vraa H\u00f8jskoles elever og l\u00e6rere"},"content":{"rendered":"

Gennem mange \u00e5r havde Vrensted Ungdomsforening et godt samarbejde med Vraa H\u00f8jskole. <\/strong><\/p>\n

En gang om \u00e5ret kom h\u00f8jskolen med dens elever p\u00e5 bes\u00f8g i Vrensted.<\/p>\n

Det startede med gudstjeneste i Vrensted Kirke hvorefter elever og l\u00e6rere blev delt ud til forskellige Vrensted familier, hvor de s\u00e5 blev budt p\u00e5 eftermiddagskaffe og aftensmad. Efter aftensmaden m\u00f8dtes man s\u00e5 i Vrensted Forsamlingshus til hyggeligt samv\u00e6r og forskellig underholdning. Nogle rigtig hyggelige bes\u00f8g som man s\u00e5 frem til i Vrensted og i Ungdomsforeningen.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Der gik en st\u00e6rk folkelige og kirkelige v\u00e6kkelse over Vendsyssel i 1860\u2019erne og 1870\u2019erne,<\/strong> hvilket aff\u00f8dte et \u00f8nske om en grundtvigsk h\u00f8jskole. Der blev gjort flere mislykkede fors\u00f8g. Befolkningen var fattig og de kredse, en h\u00f8jskole skulle st\u00f8tte sig til, var sm\u00e5 og spredte, og den person, der kunne l\u00f8fte opgaven, savnedes.<\/p>\n

Den unge h\u00f8jskolel\u00e6rer J\u00f8rgen Terkelsen og hans hustru Kristine (Kirsten) havde imidlertid vovemod til p\u00e5 eget ansvar at rejse den f\u00f8rste grundtvigske h\u00f8jskole i landsbyen Stenum ved Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

J\u00f8rgen Terkelsens kone Kristine (Kirsten) var fra Stenum, de havde m\u00f8dt hinanden p\u00e5 Kr. Kolds H\u00f8jskole.<\/p>\n

Hun var bindeleddet mellem Terkelsen og Vendsyssel, og \u00e5rsagen til at Stenum blev stedet, hvor h\u00f8jskolen blev placeret.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1872 blev Stenum H\u00f8jskole indviet og begyndte sin virksomhed med 21. elever.<\/strong><\/p>\n

Terkelsen kom ind i den politiske frihedskamp i 1870\u2019erne og 1880\u2019erne, hvilket gav anledning til, at skolen mistede sin statsst\u00f8tte.<\/p>\n

Men sympatien for h\u00f8jskolen bredte sig i Vendsyssel, selv i de kredse, der ikke hyldede den grundtvigske retning. Efterh\u00e5nden gled Stenum H\u00f8jskole ind i vendelboernes bevidsthed som et arnested for sund og god oplysning.<\/p>\n

Skolen blev et centrum for store grundtvigske m\u00f8der, der samlede deltagere fra alle Danmarks egne.<\/p>\n

Disse forhold gav anledning til, at der rejste sig et \u00f8nske om at f\u00e5 skolen flyttet. Dette skete i 1890, da skolen flyttedes til Vraa st. Vendelboerne indsamlede 10.000 kr., som de sk\u00e6nkede Terkelsen til brug ved flytningen.<\/p>\n

Gennem mange \u00e5r havde Vrensted Ungdomsforening et godt samarbejde med Vraa H\u00f8jskole. <\/strong><\/p>\n

En gang om \u00e5ret kom h\u00f8jskolen med dens elever p\u00e5 bes\u00f8g i Vrensted.<\/p>\n

Det startede med gudstjeneste i Vrensted Kirke hvorefter elever og l\u00e6rere blev delt ud til forskellige Vrensted familier, hvor de s\u00e5 blev budt p\u00e5 eftermiddagskaffe og aftensmad. Efter aftensmaden m\u00f8dtes man s\u00e5 i Vrensted Forsamlingshus til hyggeligt samv\u00e6r og forskellig underholdning. Nogle rigtig hyggelige bes\u00f8g som man s\u00e5 frem til i Vrensted og i Ungdomsforeningen.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Der gik en st\u00e6rk folkelige og kirkelige v\u00e6kkelse over Vendsyssel i 1860\u2019erne og 1870\u2019erne,<\/strong> hvilket aff\u00f8dte et \u00f8nske om en grundtvigsk h\u00f8jskole. Der blev gjort flere mislykkede fors\u00f8g. Befolkningen var fattig og de kredse, en h\u00f8jskole skulle st\u00f8tte sig til, var sm\u00e5 og spredte, og den person, der kunne l\u00f8fte opgaven, savnedes.<\/p>\n

Den unge h\u00f8jskolel\u00e6rer J\u00f8rgen Terkelsen og hans hustru Kristine (Kirsten) havde imidlertid vovemod til p\u00e5 eget ansvar at rejse den f\u00f8rste grundtvigske h\u00f8jskole i landsbyen Stenum ved Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

J\u00f8rgen Terkelsens kone Kristine (Kirsten) var fra Stenum, de havde m\u00f8dt hinanden p\u00e5 Kr. Kolds H\u00f8jskole.<\/p>\n

Hun var bindeleddet mellem Terkelsen og Vendsyssel, og \u00e5rsagen til at Stenum blev stedet, hvor h\u00f8jskolen blev placeret.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1872 blev Stenum H\u00f8jskole indviet og begyndte sin virksomhed med 21. elever.<\/strong><\/p>\n

Terkelsen kom ind i den politiske frihedskamp i 1870\u2019erne og 1880\u2019erne, hvilket gav anledning til, at skolen mistede sin statsst\u00f8tte.<\/p>\n

Men sympatien for h\u00f8jskolen bredte sig i Vendsyssel, selv i de kredse, der ikke hyldede den grundtvigske retning. Efterh\u00e5nden gled Stenum H\u00f8jskole ind i vendelboernes bevidsthed som et arnested for sund og god oplysning.<\/p>\n

Skolen blev et centrum for store grundtvigske m\u00f8der, der samlede deltagere fra alle Danmarks egne.<\/p>\n

Disse forhold gav anledning til, at der rejste sig et \u00f8nske om at f\u00e5 skolen flyttet. Dette skete i 1890, da skolen flyttedes til Vraa st. Vendelboerne indsamlede 10.000 kr., som de sk\u00e6nkede Terkelsen til brug ved flytningen.<\/p>\n

\"\"\"\".: Kirsten og Jens Terkelsen. Stenum H\u00f8jskole i 1880\u2019erne<\/p>\n

Kilde: D.U. (1927) + lokalaviser. Redigeret. 1300-1301<\/p>\n

Vraa H\u00f8jskoles Historie<\/strong><\/h3>\n

klik p\u00e5 billeder for at forst\u00f8rre<\/p>\n

Ved tidligere forstander Eigil Nielsen<\/p>\n

 <\/p>\n

J\u00f8rgen og Kirstine Terkelsen
\nStenum.
\n<\/strong>Vr\u00e5 H\u00f8jskole hed i begyndelsen Stenum H\u00f8jskole. Stenum er en lille landsby 7 km sydvest for Vr\u00e5. Her begyndte hele eventyret i 1872, hvor Kirstine og J\u00f8rgen Terkelsen rejste den f\u00f8rste grundtvigske h\u00f8jskole i Vendsyssel. De havde m\u00f8dt hinanden p\u00e5 Fyn, hvor de begge var elever hos Chresten Kold. Dette m\u00f8de havde hos begge sat sig s\u00e5 dybe personlige spor, at deres livsgerning var afstukket i folkeoplysningens tjeneste. H\u00f8jskolen fik sin placering p\u00e5 Kirstines f\u00f8deg\u00e5rd i Stenum og blev indviet 2. november 1872.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

J\u00f8rgen Terkelsen og l\u00e6rere og familie<\/p>\n

\u201cLys over Land \u2013 det er det vi vil\u201d,<\/strong> sagde Terkelsen i sin velkomsttale.
\nH\u00f8jskolen har fra sin begyndelse v\u00e6ret vendelboernes h\u00f8jskole og dermed i sin begyndelse en udpr\u00e6get egnskole, hvor n\u00e6ste alle eleverne kom fra landbruget.
\nH\u00f8jskolen fik hurtig god tilslutning af elever fra hele Vendsyssel. I 1870\u2019erne havde man f\u00e5et den jyske l\u00e6ngdebane f\u00f8rt igennem fra Aalborg til Frederikshavn med station i Br\u00f8nderslev og Vr\u00e5. Hurtigt rejste tanken sig om \u2013 i takt med at skolen voksede \u2013 at flytte h\u00f8jskolen n\u00e6rmere til jernbanen.
\nEstrup-styret<\/strong>
\nTerkelsen var ogs\u00e5 aktiv i det politiske arbejde, hvilket specielt kom til udtryk i hans modstand mod den siddende H\u00f8jreregering med Estrup i spidsen. I 1880\u2019erne lykkedes det ikke Estrup at f\u00e5 et flertal for landets finanslove, hvilket fik ham til at udstede provisoriske love, hvad der var i klar strid med rigets grundlov, hvor der st\u00e5r, at der ikke kan udskrives skat medmindre, der er vedtaget en finanslov. Som en protest mod de retsl\u00f8se tilstande n\u00e6gtede Terkelsen f\u00f8lgelig sammen med andre h\u00f8jskolefolk at betale skat. Statsmagtens svar var at fratage de rebelske h\u00f8jskoler deres statstilskud med forventningen om, at de f\u00f8lgelig ville lukke. Regeringen gjorde regning uden v\u00e6rt. Dette indgreb fik blot vendelboerne til at slutte endnu mere op om deres h\u00f8jskole og dannede s\u00e5ledes i 1888 elevforeningen, som i begyndelsen ydede en v\u00e6sentlig \u00f8konomisk st\u00f8tte til h\u00f8jskolens virke.
\nProtesten mod Estrup-styret fik sin kulmination i 1886 under det \u00e5rlige Store Br\u00f8nderslev Marked, hvor gendarmerne blev hidkaldt, og der udviklede sig et gevaldigt slagsm\u00e5l. Efterf\u00f8lgende blev Terkelsen anholdt og blev beskyldt for at v\u00e6re en af hovedm\u00e6ndene bag at opildne til modstand. Tiltalen m\u00e5tte dog frafaldes. Kort tid efter fjernede Estrup-styret h\u00f8jskolen fra deres sorte liste, og h\u00f8jskolen fik sin statsst\u00f8tte igen.
\nVr\u00e5<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vraa Station<\/p>\n

I 1890 tog man s\u00e5 den store beslutning og flyttede h\u00f8jskolen til stationsbyen Vr\u00e5, hvor den blev placeret p\u00e5 \u00e5ben mark vest for jernbanen.
\nH\u00f8jskolen er naturligt bygget som en bondeg\u00e5rd med stuehus og tre l\u00e6nger. Bygget af murermester Andersen fra Hj\u00f8rring. Gratis selvf\u00f8lgelig! H\u00f8jskolen var en livsn\u00f8dvendig sag for de involverede og handlede om langt mere end ussel mammon. Det stramme byggeri har fra sin start givet h\u00f8jskolen en s\u00e6rlig intimitet og n\u00e6rhed og har arkitektonisk gjort det muligt at f\u00f8le den naturlige genkendelighed og hjemmelighed, der er n\u00f8dvendig i et kostskolemilj\u00f8.
\nFolkelighed og faglighed<\/strong>
\nH\u00f8jskolekurserne var p\u00e5 5 m\u00e5neder om vinteren for drengene og en sommerskole p\u00e5 3 m\u00e5neder for pigerne, respekterende arbejdet i landbruget.
\nUndervisningen i h\u00f8jskolen har altid bygget p\u00e5 en vekselvirkning mellem folkelighed og faglighed. Man er til alle tider kommet p\u00e5 h\u00f8jskole for at dygtigg\u00f8re sig, men h\u00f8jskolerne har aldrig af den grund f\u00e5et fagskolernes pr\u00e6g.
\nFagene i skolens f\u00f8rste mange \u00e5r var almindelige skolefag som dansk, skrivning og regning sammen med mere landbrugsfaglige tilbud. Ved siden af havde man de mere traditionelle h\u00f8jskolefag med foredrag og livsoplysende fag.
\nEleverne boede p\u00e5 4-mandsv\u00e6relser med to senge i begyndelsen og skulle ved indmeldelsen oplyse, om de medbragte under- eller overdyne!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vraa H\u00f8jskole og Valgmenighedskirke<\/p>\n

Det kendte sp\u00f8gelse<\/strong>
\nMange kendte folk har haft deres virke p\u00e5 h\u00f8jskolen. Digteren, forfatteren og pr\u00e6sten Jakob Knudsen havde et s\u00e6rligt forhold til Vr\u00e5 H\u00f8jskole. Han boede her altid p\u00e5 sine foredragsturneer i landsdelen. Efter hans skilsmisse havde han stadig her \u2013 som et af ganske f\u00e5 steder \u2013 et fristed, som bet\u00f8d meget for ham. Det er ikke kun over landsdelen, at himlen er h\u00f8j!
\nDer g\u00e5r h\u00e5rdnakkede rygter om, at han var s\u00e5 glad for stedet, at han g\u00e5r igen her. Mange p\u00e5st\u00e5r at have m\u00f8dt en \u00e6ldre venlig mand her ved nattetide!
\nJens Bertelsen og M\u00f8ller N\u00f8rg\u00e5rd<\/strong>
\nI 1904 gik Terkelsen p\u00e5 pension og overlod roret til sine to svigers\u00f8nner. Jens Bertelsen var forstander samtidig med, at han var pr\u00e6st i den nyopf\u00f8rte Valgmenighedskirke \u00f8st for h\u00f8jskolen. Den anden svigers\u00f8n M\u00f8ller N\u00f8rgaard stod for det tilknyttede landbrug til h\u00f8jskolen og var en betydende skikkelse inden for det landbrugsfaglige i landsdelen. P\u00e5 h\u00f8jskolen havde det landbrugsfaglige naturligt en central placering i h\u00f8jskolens f\u00f8rste mange \u00e5r. Det var s\u00e5ledes muligt bl.a. at uddanne sig til kontrolassistent i forbindelse med h\u00f8jskoleopholdet.
\nForstanderparret Astrid M\u00f8ller N\u00f8rgaard<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Astrid og Jens M\u00f8ller N\u00f8rgaard<\/p>\n

Wall Street-krakket og andelsbeviser<\/strong>
\nDen \u00f8konomiske krise i 30\u2019erne aff\u00f8dt af Wall Street-krakket i 1929 fik ogs\u00e5 sin indflydelse p\u00e5 h\u00f8jskolen med f\u00e6rre elever. Vinteren 1933-34 var der s\u00e5ledes ingen elever, og der var alvorlige overvejelser om at bruge h\u00f8jskolen til andet form\u00e5l. Denne udfordring fik tidligere elever til at tr\u00e6de i karakter. Ved en storstilet indsamling lykkedes det at s\u00e6lge s\u00e5kaldte andelsbeviser med en v\u00e6rdi p\u00e5 10-, 25-, 50- eller 100 kr. til 1500 personer! Det gjorde det muligt at k\u00f8be h\u00f8jskolen, som indtil da havde v\u00e6ret privatejet. I nutidsv\u00e6rdi indsamlede man under den store landbrugskrise et bel\u00f8b, der svarer til ca. 8 millioner kr.
\nArne Brandt Pedersen<\/strong>
\nKredsen bag h\u00f8jskolen valgte at ans\u00e6tte Arne Brandt Pedersen, der kom fra en stilling p\u00e5 R\u00f8dding H\u00f8jskole. Brandt fortsatte skolens linie, men f\u00f8jede ogs\u00e5 et meget vigtigt element til gennem sin kunstinteresse. I 1942 fik han i forbindelse med de traditionelle efter\u00e5rsm\u00f8der maleren Svend Engelund fra Vr\u00e5 til at lave en udstilling i h\u00f8jskolens opholdsstue. Det blev en stor succes, og kredsen udvidedes hurtigt og udstillingen blev flyttet til h\u00f8jskolens gymnastiksal med udstilling i august m\u00e5ned.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

forstander Arne Brandt Pedersen og kunsten samarbejdet med Broby Johansen<\/p>\n

Fra 1955 blev det muligt at have kurser af kortere varighed p\u00e5 2 uger. Det blev begyndelsen p\u00e5 et \u00e5relangt samarbejde med Broby Johansen, der holdt sine ber\u00f8mte kunstkurser her frem til sin d\u00f8d i 1986. Her samlede han i tusindvis af kursister.
\nVr\u00e5-Udstillingen og Broby Johansens kunstkurser har p\u00e5 afg\u00f8rende vis v\u00e6ret med til at g\u00f8re h\u00f8jskolen kendt over det ganske land og dermed ogs\u00e5 afg\u00f8rende for den centrale placering, de kunstneriske og musiske fag stadig har her.
\nI 1971 byggedes i samarbejde med Vr\u00e5-kunstnerne Kunstsalen tegnet af et af medlemmerne, arkitekten Knud Friis. Det gav Vr\u00e5-Udstillingen et v\u00e6ldigt l\u00f8ft, at man nu b\u00e5de havde gymnastiksalen og den nye store flotte Kunstsal til r\u00e5dighed.
\nI en lang \u00e5rr\u00e6kke fra begyndelsen af 50\u2019erne og indtil 1968 var der udover de almindelige h\u00f8jskolefag ogs\u00e5 en pr\u00e6parandklasse tilknyttet h\u00f8jskolen som en forberedelse til optagelse p\u00e5 et l\u00e6rerseminarium.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De nye elevboliger Udgaard, Midgaard og Asgaard<\/p>\n

Birthe og Frederik Christensen.<\/strong>
\nI 1967 ansattes Birthe og Frederik Christensen som forstanderpar. De havde tidligere undervist i Vallekilde og Viborg. I takt med den almindelige strukturoml\u00e6gning i samfundet, hvor vi var g\u00e5et fra landbrugssamfundet til industrisamfundet, var det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at foretage et skifte i undervisningstilbuddene for fortsat at v\u00e6re et aktiv i tiden. Det har altid v\u00e6ret h\u00f8jskolens udfordring at placere sig i sp\u00e6ndingsfeltet mellem tradition og fornyelse ved at tilbyde tidssvarende undervisning p\u00e5 et historisk v\u00e6rdigrundlag.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Forstanderparret Birthe og Frederik Christenssn<\/p>\n

Kunsth\u00f8jskole og pr\u00f8veforberedende fag.<\/strong>
\nInspireret af Vr\u00e5-Udstillingen og Broby-kurserne fik de kunstneriske fag en s\u00e6rlig placering. Det bet\u00f8d samtidig, at h\u00f8jskolen ogs\u00e5 \u00e6ndrede status fra en egns skole til en landsd\u00e6kkende h\u00f8jskole. En udvikling der ogs\u00e5 kendetegnede landets \u00f8vrige h\u00f8jskoler, men i Vr\u00e5 er det altid lykkedes fortsat at v\u00e6re en naturlig og vigtig del af lokalsamfundet i form af et \u00e5bent kultursted for alle. Et arbejde der fortsat udvikles og prioriteres meget h\u00f8jt. I en \u00e5rr\u00e6kke tilb\u00f8d h\u00f8jskolen et s\u00e6rligt liniefag i pr\u00f8veforberedende fag til HF i form af dansk, engelsk, tysk og matematik, hvor elever med en kortere uddannelse bag sig kunne opkvalificere sig. Ved siden af havde de h\u00f8jskolens almindelige fag.
\nI 1979 indf\u00f8rte h\u00f8jskolen egentlige linjefag i kunst, musik, tekstil og samfundsfag. Denne vifte er i naturlig takt blevet udvidet og \u00e6ndret med rytmisk musik, fotografi, moderne dans og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk i form af smedje og smykkev\u00e6rksted.
\nEva og Eigil Nielsen<\/strong>
\nDenne faglige vifte blev fastholdt under forstanderparret Eva og Eigil Nielsen fra 1984 \u2013 2004. I denne periode skete der en stor udvikling af tilbuddene inden for de korte kurser p\u00e5 1- og 2 uger. En kursusvirksomhed, der fik st\u00f8rre og st\u00f8rre betydning for h\u00f8jskolen. I en \u00e5rr\u00e6kke var h\u00f8jskolen ogs\u00e5 det dav\u00e6rende L\u00f8kken \u2013 Vr\u00e5 kommunes integrationstilbud til de flygtninge, der i disse \u00e5r kom til lokalomr\u00e5det. De boede og blev undervist her p\u00e5 skolen i nogle m\u00e5neder og fik p\u00e5 den m\u00e5de en vigtig og god begyndelse i det danske samfund.<\/p>\n

Kunstbygningen og Engelundsamlingen<\/strong>
\nI 1992 i forbindelse med Vr\u00e5-udstillingen kunne man samtidig indvie Kunstbygningen \u2013 Engelundsamlingen. Grundstammen var en stor donation af malerier fra Vr\u00e5-udstillingens nestor Svend Engelund. Med denne bygning, som senere er blevet udvidet til dobbelt st\u00f8rrelse, er det nu muligt at vise Vr\u00e5-kunstnerne hele \u00e5ret. Samtidig med, at man har unikke udstillings faciliteter til Vr\u00e5-udstillingen i august m\u00e5ned.
\nVed indvielsen i 1992 modtog man 1 million kroner i tilskud fra den dav\u00e6rende Kulturfond under Kulturministeriet. I sin indvielses tale sagde Niels H\u00f8jlund, at bel\u00f8bet var givet som en gave og tak for det enest\u00e5ende samarbejde, der havde v\u00e6ret mellem h\u00f8jskolen og Vr\u00e5-udstillingen. En tak for, at det p\u00e5 fornemste vis var muligt at forene det faglige og folkelige!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

H\u00f8jskolen og Kunstbygningen<\/p>\n

Kasper Graarup<\/strong>
\nFra 2004 til 2006 var Kasper Graarup forstander. Han udviklede de korte malerkurser og fik ideen til at der var argentinsk tangofestival p\u00e5 sommerkurserne.
\nPia Schnoor Ottzen og S\u00f8ren Ottzen<\/strong>
\nMed forstanderparret Pia Schnoor Ottzen og S\u00f8ren Ottzen, der begyndte deres virke 2007, var det n\u00f8dvendigt at revurdere h\u00f8jskolens placering i det omtalte sp\u00e6ndingsfelt mellem tradition og fornyelse. Man har fastholdt undervisningen i Fotografi, Kunst og Musik og har genindf\u00f8rt Fashion & Design som linjefag. Fag som Medier, Forfatter og Projektmager er nye, men ligger i tr\u00e5d med det kreative image, skolen har. Som et spejl af verden er Dansk som 2. sprog blevet en fast og stor del af skolens tilbud. H\u00f8jskolen er i de seneste \u00e5r blevet en international skole med danske r\u00f8dder.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

pia-s\u00f8ren-hovedbygning
\nRenovering og fornyelse
\n<\/strong>Med de mange elever f\u00f8lger ogs\u00e5 bedre tider. V\u00e6relsesbygningerne Asg\u00e5rd, Midg\u00e5rd og Udg\u00e5rd m\u00e5tte erstattes af to nye tidssvarende bygninger, og h\u00f8jskolen er i det hele taget kommet godt med ind i det 21. \u00e5rhundrede.
\nH\u00f8jskolen er ogs\u00e5 blevet samlingssted for lokale konferencer, m\u00f8der og fester.<\/p>\n

F\u00f8rste spadestik, Indvielse, Pegasus, Cassiopeia, Ph\u00f8nix g Orion<\/p>\n

H\u00f8jskolens Venner<\/strong>
\nLokalsamfundet er stadig meget aktivt omkring h\u00f8jskolen, hvilket bl.a. ses i form af foreningen H\u00f8jskolens Venner, som dels virker som ambassad\u00f8rer for skolen og ogs\u00e5 har form\u00e5et at give \u00f8konomisk tilskud til fornyelse af undervisningsmidler og til forbedring af elevernes ophold. H\u00f8jskolesangb\u00f8gerne er centrale, \u00e6blelunden ved de nye v\u00e6relsesbygninger er med til at forsk\u00f8nne omr\u00e5det, ligesom cykler og dejlige m\u00f8bler er med til at h\u00f8jne kvaliteten af b\u00e5de korte kurser og lange forl\u00f8b.
\nS\u00e5ledes er h\u00f8jskolen fortsat i bev\u00e6gelse mellem tradition og fornyelse. Stadig i forandring, men ogs\u00e5 den samme gennem sin folkelighed og faglighed!<\/p>\n

 <\/p>\n

\u201cLys over land \u2013 det er det vi vil!\u201d<\/strong><\/p>\n

Fot.: Kirsten og Jens Terkelsen. Stenum H\u00f8jskole i 1880\u2019erne<\/p>\n

Kilde: D.U. (1927) + lokalaviser. Redigeret. 1300-1301<\/p>\n

Vraa H\u00f8jskoles Historie<\/strong><\/p>\n

klik p\u00e5 billeder for at forst\u00f8rre<\/p>\n

Ved tidligere forstander Eigil Nielsen<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

J\u00f8rgen og Kirstine Terkelsen
\nStenum.
\n<\/strong>Vr\u00e5 H\u00f8jskole hed i begyndelsen Stenum H\u00f8jskole. Stenum er en lille landsby 7 km sydvest for Vr\u00e5. Her begyndte hele eventyret i 1872, hvor Kirstine og J\u00f8rgen Terkelsen rejste den f\u00f8rste grundtvigske h\u00f8jskole i Vendsyssel. De havde m\u00f8dt hinanden p\u00e5 Fyn, hvor de begge var elever hos Chresten Kold. Dette m\u00f8de havde hos begge sat sig s\u00e5 dybe personlige spor, at deres livsgerning var afstukket i folkeoplysningens tjeneste. H\u00f8jskolen fik sin placering p\u00e5 Kirstines f\u00f8deg\u00e5rd i Stenum og blev indviet 2. november 1872.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

J\u00f8rgen Terkelsen og l\u00e6rere og familie<\/p>\n

\u201cLys over Land \u2013 det er det vi vil\u201d,<\/strong> sagde Terkelsen i sin velkomsttale.
\nH\u00f8jskolen har fra sin begyndelse v\u00e6ret vendelboernes h\u00f8jskole og dermed i sin begyndelse en udpr\u00e6get egnskole, hvor n\u00e6ste alle eleverne kom fra landbruget.
\nH\u00f8jskolen fik hurtig god tilslutning af elever fra hele Vendsyssel. I 1870\u2019erne havde man f\u00e5et den jyske l\u00e6ngdebane f\u00f8rt igennem fra Aalborg til Frederikshavn med station i Br\u00f8nderslev og Vr\u00e5. Hurtigt rejste tanken sig om \u2013 i takt med at skolen voksede \u2013 at flytte h\u00f8jskolen n\u00e6rmere til jernbanen.
\nEstrup-styret<\/strong>
\nTerkelsen var ogs\u00e5 aktiv i det politiske arbejde, hvilket specielt kom til udtryk i hans modstand mod den siddende H\u00f8jreregering med Estrup i spidsen. I 1880\u2019erne lykkedes det ikke Estrup at f\u00e5 et flertal for landets finanslove, hvilket fik ham til at udstede provisoriske love, hvad der var i klar strid med rigets grundlov, hvor der st\u00e5r, at der ikke kan udskrives skat medmindre, der er vedtaget en finanslov. Som en protest mod de retsl\u00f8se tilstande n\u00e6gtede Terkelsen f\u00f8lgelig sammen med andre h\u00f8jskolefolk at betale skat. Statsmagtens svar var at fratage de rebelske h\u00f8jskoler deres statstilskud med forventningen om, at de f\u00f8lgelig ville lukke. Regeringen gjorde regning uden v\u00e6rt. Dette indgreb fik blot vendelboerne til at slutte endnu mere op om deres h\u00f8jskole og dannede s\u00e5ledes i 1888 elevforeningen, som i begyndelsen ydede en v\u00e6sentlig \u00f8konomisk st\u00f8tte til h\u00f8jskolens virke.
\nProtesten mod Estrup-styret fik sin kulmination i 1886 under det \u00e5rlige Store Br\u00f8nderslev Marked, hvor gendarmerne blev hidkaldt, og der udviklede sig et gevaldigt slagsm\u00e5l. Efterf\u00f8lgende blev Terkelsen anholdt og blev beskyldt for at v\u00e6re en af hovedm\u00e6ndene bag at opildne til modstand. Tiltalen m\u00e5tte dog frafaldes. Kort tid efter fjernede Estrup-styret h\u00f8jskolen fra deres sorte liste, og h\u00f8jskolen fik sin statsst\u00f8tte igen.
\nVr\u00e5<\/p>\n

Vraa Station<\/p>\n

I 1890 tog man s\u00e5 den store beslutning og flyttede h\u00f8jskolen til stationsbyen Vr\u00e5, hvor den blev placeret p\u00e5 \u00e5ben mark vest for jernbanen.
\nH\u00f8jskolen er naturligt bygget som en bondeg\u00e5rd med stuehus og tre l\u00e6nger. Bygget af murermester Andersen fra Hj\u00f8rring. Gratis selvf\u00f8lgelig! H\u00f8jskolen var en livsn\u00f8dvendig sag for de involverede og handlede om langt mere end ussel mammon. Det stramme byggeri har fra sin start givet h\u00f8jskolen en s\u00e6rlig intimitet og n\u00e6rhed og har arkitektonisk gjort det muligt at f\u00f8le den naturlige genkendelighed og hjemmelighed, der er n\u00f8dvendig i et kostskolemilj\u00f8.
\nFolkelighed og faglighed<\/strong>
\nH\u00f8jskolekurserne var p\u00e5 5 m\u00e5neder om vinteren for drengene og en sommerskole p\u00e5 3 m\u00e5neder for pigerne, respekterende arbejdet i landbruget.
\nUndervisningen i h\u00f8jskolen har altid bygget p\u00e5 en vekselvirkning mellem folkelighed og faglighed. Man er til alle tider kommet p\u00e5 h\u00f8jskole for at dygtigg\u00f8re sig, men h\u00f8jskolerne har aldrig af den grund f\u00e5et fagskolernes pr\u00e6g.
\nFagene i skolens f\u00f8rste mange \u00e5r var almindelige skolefag som dansk, skrivning og regning sammen med mere landbrugsfaglige tilbud. Ved siden af havde man de mere traditionelle h\u00f8jskolefag med foredrag og livsoplysende fag.
\nEleverne boede p\u00e5 4-mandsv\u00e6relser med to senge i begyndelsen og skulle ved indmeldelsen oplyse, om de medbragte under- eller overdyne!<\/p>\n

Vraa H\u00f8jskole og Valgmenighedskirke<\/p>\n

Det kendte sp\u00f8gelse<\/strong>
\nMange kendte folk har haft deres virke p\u00e5 h\u00f8jskolen. Digteren, forfatteren og pr\u00e6sten Jakob Knudsen havde et s\u00e6rligt forhold til Vr\u00e5 H\u00f8jskole. Han boede her altid p\u00e5 sine foredragsturneer i landsdelen. Efter hans skilsmisse havde han stadig her \u2013 som et af ganske f\u00e5 steder \u2013 et fristed, som bet\u00f8d meget for ham. Det er ikke kun over landsdelen, at himlen er h\u00f8j!
\nDer g\u00e5r h\u00e5rdnakkede rygter om, at han var s\u00e5 glad for stedet, at han g\u00e5r igen her. Mange p\u00e5st\u00e5r at have m\u00f8dt en \u00e6ldre venlig mand her ved nattetide!
\nJens Bertelsen og M\u00f8ller N\u00f8rg\u00e5rd<\/strong>
\nI 1904 gik Terkelsen p\u00e5 pension og overlod roret til sine to svigers\u00f8nner. Jens Bertelsen var forstander samtidig med, at han var pr\u00e6st i den nyopf\u00f8rte Valgmenighedskirke \u00f8st for h\u00f8jskolen. Den anden svigers\u00f8n M\u00f8ller N\u00f8rgaard stod for det tilknyttede landbrug til h\u00f8jskolen og var en betydende skikkelse inden for det landbrugsfaglige i landsdelen. P\u00e5 h\u00f8jskolen havde det landbrugsfaglige naturligt en central placering i h\u00f8jskolens f\u00f8rste mange \u00e5r. Det var s\u00e5ledes muligt bl.a. at uddanne sig til kontrolassistent i forbindelse med h\u00f8jskoleopholdet.
\nForstanderparret Astrid Moeller Noergaard<\/p>\n

Astrid og Jens M\u00f8ller N\u00f8rgaard<\/p>\n

Wall Street-krakket og andelsbeviser<\/strong>
\nDen \u00f8konomiske krise i 30\u2019erne aff\u00f8dt af Wall Street-krakket i 1929 fik ogs\u00e5 sin indflydelse p\u00e5 h\u00f8jskolen med f\u00e6rre elever. Vinteren 1933-34 var der s\u00e5ledes ingen elever, og der var alvorlige overvejelser om at bruge h\u00f8jskolen til andet form\u00e5l. Denne udfordring fik tidligere elever til at tr\u00e6de i karakter. Ved en storstilet indsamling lykkedes det at s\u00e6lge s\u00e5kaldte andelsbeviser med en v\u00e6rdi p\u00e5 10-, 25-, 50- eller 100 kr. til 1500 personer! Det gjorde det muligt at k\u00f8be h\u00f8jskolen, som indtil da havde v\u00e6ret privatejet. I nutidsv\u00e6rdi indsamlede man under den store landbrugskrise et bel\u00f8b, der svarer til ca. 8 millioner kr.
\nArne Brandt Pedersen<\/strong>
\nKredsen bag h\u00f8jskolen valgte at ans\u00e6tte Arne Brandt Pedersen, der kom fra en stilling p\u00e5 R\u00f8dding H\u00f8jskole. Brandt fortsatte skolens linie, men f\u00f8jede ogs\u00e5 et meget vigtigt element til gennem sin kunstinteresse. I 1942 fik han i forbindelse med de traditionelle efter\u00e5rsm\u00f8der maleren Svend Engelund fra Vr\u00e5 til at lave en udstilling i h\u00f8jskolens opholdsstue. Det blev en stor succes, og kredsen udvidedes hurtigt og udstillingen blev flyttet til h\u00f8jskolens gymnastiksal med udstilling i august m\u00e5ned.<\/p>\n

forstander Arne Brandt Pedersen og kunsten samarbejdet med Broby Johansen<\/p>\n

Fra 1955 blev det muligt at have kurser af kortere varighed p\u00e5 2 uger. Det blev begyndelsen p\u00e5 et \u00e5relangt samarbejde med Broby Johansen, der holdt sine ber\u00f8mte kunstkurser her frem til sin d\u00f8d i 1986. Her samlede han i tusindvis af kursister.
\nVr\u00e5-Udstillingen og Broby Johansens kunstkurser har p\u00e5 afg\u00f8rende vis v\u00e6ret med til at g\u00f8re h\u00f8jskolen kendt over det ganske land og dermed ogs\u00e5 afg\u00f8rende for den centrale placering, de kunstneriske og musiske fag stadig har her.
\nI 1971 byggedes i samarbejde med Vr\u00e5-kunstnerne Kunstsalen tegnet af et af medlemmerne, arkitekten Knud Friis. Det gav Vr\u00e5-Udstillingen et v\u00e6ldigt l\u00f8ft, at man nu b\u00e5de havde gymnastiksalen og den nye store flotte Kunstsal til r\u00e5dighed.
\nI en lang \u00e5rr\u00e6kke fra begyndelsen af 50\u2019erne og indtil 1968 var der udover de almindelige h\u00f8jskolefag ogs\u00e5 en pr\u00e6parandklasse tilknyttet h\u00f8jskolen som en forberedelse til optagelse p\u00e5 et l\u00e6rerseminarium.<\/p>\n

 <\/p>\n

De nye elevboliger Udgaard, Midgaard og Asgaard<\/p>\n

Birthe og Frederik Christensen.<\/strong>
\nI 1967 ansattes Birthe og Frederik Christensen som forstanderpar. De havde tidligere undervist i Vallekilde og Viborg. I takt med den almindelige strukturoml\u00e6gning i samfundet, hvor vi var g\u00e5et fra landbrugssamfundet til industrisamfundet, var det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at foretage et skifte i undervisningstilbuddene for fortsat at v\u00e6re et aktiv i tiden. Det har altid v\u00e6ret h\u00f8jskolens udfordring at placere sig i sp\u00e6ndingsfeltet mellem tradition og fornyelse ved at tilbyde tidssvarende undervisning p\u00e5 et historisk v\u00e6rdigrundlag.<\/p>\n

Forstanderparret Birthe og Frederik Christenssn<\/p>\n

Kunsth\u00f8jskole og pr\u00f8veforberedende fag.<\/strong>
\nInspireret af Vr\u00e5-Udstillingen og Broby-kurserne fik de kunstneriske fag en s\u00e6rlig placering. Det bet\u00f8d samtidig, at h\u00f8jskolen ogs\u00e5 \u00e6ndrede status fra en egns skole til en landsd\u00e6kkende h\u00f8jskole. En udvikling der ogs\u00e5 kendetegnede landets \u00f8vrige h\u00f8jskoler, men i Vr\u00e5 er det altid lykkedes fortsat at v\u00e6re en naturlig og vigtig del af lokalsamfundet i form af et \u00e5bent kultursted for alle. Et arbejde der fortsat udvikles og prioriteres meget h\u00f8jt. I en \u00e5rr\u00e6kke tilb\u00f8d h\u00f8jskolen et s\u00e6rligt liniefag i pr\u00f8veforberedende fag til HF i form af dansk, engelsk, tysk og matematik, hvor elever med en kortere uddannelse bag sig kunne opkvalificere sig. Ved siden af havde de h\u00f8jskolens almindelige fag.
\nI 1979 indf\u00f8rte h\u00f8jskolen egentlige linjefag i kunst, musik, tekstil og samfundsfag. Denne vifte er i naturlig takt blevet udvidet og \u00e6ndret med rytmisk musik, fotografi, moderne dans og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk i form af smedje og smykkev\u00e6rksted.
\nEva og Eigil Nielsen<\/strong>
\nDenne faglige vifte blev fastholdt under forstanderparret Eva og Eigil Nielsen fra 1984 \u2013 2004. I denne periode skete der en stor udvikling af tilbuddene inden for de korte kurser p\u00e5 1- og 2 uger. En kursusvirksomhed, der fik st\u00f8rre og st\u00f8rre betydning for h\u00f8jskolen. I en \u00e5rr\u00e6kke var h\u00f8jskolen ogs\u00e5 det dav\u00e6rende L\u00f8kken \u2013 Vr\u00e5 kommunes integrationstilbud til de flygtninge, der i disse \u00e5r kom til lokalomr\u00e5det. De boede og blev undervist her p\u00e5 skolen i nogle m\u00e5neder og fik p\u00e5 den m\u00e5de en vigtig og god begyndelse i det danske samfund.<\/p>\n

Kunstbygningen og Engelundsamlingen<\/strong>
\nI 1992 i forbindelse med Vr\u00e5-udstillingen kunne man samtidig indvie Kunstbygningen \u2013 Engelundsamlingen. Grundstammen var en stor donation af malerier fra Vr\u00e5-udstillingens nestor Svend Engelund. Med denne bygning, som senere er blevet udvidet til dobbelt st\u00f8rrelse, er det nu muligt at vise Vr\u00e5-kunstnerne hele \u00e5ret. Samtidig med, at man har unikke udstillings faciliteter til Vr\u00e5-udstillingen i august m\u00e5ned.
\nVed indvielsen i 1992 modtog man 1 million kroner i tilskud fra den dav\u00e6rende Kulturfond under Kulturministeriet. I sin indvielses tale sagde Niels H\u00f8jlund, at bel\u00f8bet var givet som en gave og tak for det enest\u00e5ende samarbejde, der havde v\u00e6ret mellem h\u00f8jskolen og Vr\u00e5-udstillingen. En tak for, at det p\u00e5 fornemste vis var muligt at forene det faglige og folkelige!<\/p>\n

H\u00f8jskolen og Kunstbygningen<\/p>\n

Kasper Graarup<\/strong>
\nFra 2004 til 2006 var Kasper Graarup forstander. Han udviklede de korte malerkurser og fik ideen til at der var argentinsk tangofestival p\u00e5 sommerkurserne.
\nPia Schnoor Ottzen og S\u00f8ren Ottzen<\/strong>
\nMed forstanderparret Pia Schnoor Ottzen og S\u00f8ren Ottzen, der begyndte deres virke 2007, var det n\u00f8dvendigt at revurdere h\u00f8jskolens placering i det omtalte sp\u00e6ndingsfelt mellem tradition og fornyelse. Man har fastholdt undervisningen i Fotografi, Kunst og Musik og har genindf\u00f8rt Fashion & Design som linjefag. Fag som Medier, Forfatter og Projektmager er nye, men ligger i tr\u00e5d med det kreative image, skolen har. Som et spejl af verden er Dansk som 2. sprog blevet en fast og stor del af skolens tilbud. H\u00f8jskolen er i de seneste \u00e5r blevet en international skole med danske r\u00f8dder.<\/p>\n

pia-soren-hovedbygning
\nRenovering og fornyelse
\n<\/strong>Med de mange elever f\u00f8lger ogs\u00e5 bedre tider. V\u00e6relsesbygningerne Asg\u00e5rd, Midg\u00e5rd og Udg\u00e5rd m\u00e5tte erstattes af to nye tidssvarende bygninger, og h\u00f8jskolen er i det hele taget kommet godt med ind i det 21. \u00e5rhundrede.
\nH\u00f8jskolen er ogs\u00e5 blevet samlingssted for lokale konferencer, m\u00f8der og fester.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

F\u00f8rste spadestik, Indvielse, Pegasus, Cassiopeia, Ph\u00f8nix g Orion<\/p>\n

H\u00f8jskolens Venner<\/strong>
\nLokalsamfundet er stadig meget aktivt omkring h\u00f8jskolen, hvilket bl.a. ses i form af foreningen H\u00f8jskolens Venner, som dels virker som ambassad\u00f8rer for skolen og ogs\u00e5 har form\u00e5et at give \u00f8konomisk tilskud til fornyelse af undervisningsmidler og til forbedring af elevernes ophold. H\u00f8jskolesangb\u00f8gerne er centrale, \u00e6blelunden ved de nye v\u00e6relsesbygninger er med til at forsk\u00f8nne omr\u00e5det, ligesom cykler og dejlige m\u00f8bler er med til at h\u00f8jne kvaliteten af b\u00e5de korte kurser og lange forl\u00f8b.
\nS\u00e5ledes er h\u00f8jskolen fortsat i bev\u00e6gelse mellem tradition og fornyelse. Stadig i forandring, men ogs\u00e5 den samme gennem sin folkelighed og faglighed!<\/p>\n

\u201cLys over land \u2013 det er det vi vil!\u201d<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gennem mange \u00e5r havde Vrensted Ungdomsforening et godt samarbejde med Vraa H\u00f8jskole. En gang om \u00e5ret kom h\u00f8jskolen med dens elever p\u00e5 bes\u00f8g i Vrensted. Det startede med gudstjeneste i Vrensted Kirke hvorefter elever og l\u00e6rere blev delt ud til forskellige Vrensted familier, hvor de s\u00e5 blev budt p\u00e5 eftermiddagskaffe og aftensmad. Efter aftensmaden m\u00f8dtes … L\u00e6s videre “H\u00f8jskolebes\u00f8g af Vraa H\u00f8jskoles elever og l\u00e6rere”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-44622","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44622","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44622"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44622\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44642,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44622\/revisions\/44642"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44622"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44622"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44622"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}