{"id":44484,"date":"2023-11-09T15:01:06","date_gmt":"2023-11-09T14:01:06","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44484"},"modified":"2023-11-09T15:01:21","modified_gmt":"2023-11-09T14:01:21","slug":"povl-stevns-en-studietur-til-rumaenien-oktober-1974","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44484","title":{"rendered":"Povl Stevns \u2013 en studietur til Rum\u00e6nien  Oktober 1974."},"content":{"rendered":"<p><strong>Povl Stevns \u2013 en studietur til Rum\u00e6nien<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone wp-image-44485\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede14.jpg\" alt=\"\" width=\"278\" height=\"491\" srcset=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede14.jpg 310w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede14-170x300.jpg 170w\" sizes=\"auto, (max-width: 278px) 85vw, 278px\" \/><\/p>\n<p>Som bes\u00f8gende undrede man sig over den rigelige arbejdskraft, der var til r\u00e5dighed i landbruget, siger Povl Stevns. Vi oplevede p\u00e5 et kooperativ, at 20-25 mennesker bearbejdede jorden med trekantede hakker. Man fortalte os, at \u00e5rsagen var, at man ikke anerkendte arbejdsl\u00f8shed. Der skulle v\u00e6re arbejde til alle<\/p>\n<p><strong>Der arbejdes m\u00e5lbevidst i Rum\u00e6nien<\/strong><\/p>\n<p>Men man l\u00e6gger for megen v\u00e6gt p\u00e5 m\u00e5lene og tilsides\u00e6tter den menneskelige trivsel, fort\u00e6ller gdr. Povl Stevns, der har g\u00e6stet landet. En gruppe yngre andelsfolk fra hele landet var sidst i juni det Rum\u00e6nske UNCAPS andelsudvalg g\u00e6ster i godt en uge. En af deltagerne p\u00e5 turen var gdr. Povl Stevns, Stenum, der var inviteret med p\u00e5 grund af sit medlemskab af slagteriet Wenbos bestyrelse i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n<p>I Bukarest blev vi modtaget af sekretariatschef Stelian Ionescu, der forklarede, at andelsbev\u00e6gelsen i Rum\u00e6nien prim\u00e6rt er opbygget som produktionskooperativer, og ikke som i Danmark, hvor andelsselskaberne, som han udtrykte sig, fungerede som for\u00e6dlingsvirksomheder. Kooperation betyder i Rum\u00e6nien samarbejde mellem alle produktionsfaktorerne, arbejde, jord, husdyr, bygninger og maskiner. De to former for praktisk andelssamarbejde havde dog p\u00e5 et v\u00e6sentligt punkt sammenfaldende m\u00e5ls\u00e6tninger, nemlig at varetage producenternes interesser<\/p>\n<p><strong>Flade traktorer<\/strong><\/p>\n<p>Landbruget styres af det nationale UNCAP der har opdelt landet i 39 distrikter med 4500 kooperativer, der har en gennemsnitsst\u00f8rrelse p\u00e5 280 hektar. De enkelte kooperationer er opbygget nogenlunde, som vi kender det herhjemme.<\/p>\n<p>I Barcansti bes\u00f8gte vi et f\u00e6lleskooperativ for k\u00f8dproduktion. Det havde en \u00e5rlig produktion p\u00e5 ca. 5000 tyre. Dyrene var fortrinsvis krydsninger mellem lokale rum\u00e6nske racer og vesteurop\u00e6iske racer, s\u00e5 som Hereford, Charolais, Brunkv\u00e6g, Simmenthaler mv. Det var produktionsenheder, der var p\u00e5 h\u00f8jde med det bedste, vi kender.<\/p>\n<p>Derefter bes\u00f8gte vi et gartneri, hvor man havde 70 hektar under glas. Det var meget imponerende. Gartneriet l\u00e5 t\u00e6t ved en kraftstation, hvorfra man udnyttede spildvarmen. Her dyrkede man tomater, agurker og peber. Virksomhedens produkter blev afsat til staten, som s\u00f8rgede for den videre distribuering. Der blev produceret b\u00e5de til salg, dern\u00e6st bes\u00f8gte vi kooperativet Ghimbav i Brasov distriktet, der blev drevet af 288 familier. Deres produktion blev fortrinsvis solgt til staten, resten p\u00e5 markedet i Brasov. Maskinerne var lejet af staten, og lejen blev betalt i penge s\u00e5vel som i naturalier.<\/p>\n<p>Vi havde lejlighed til at se traktorfabrikken Brasov, der besk\u00e6ftigede 15.000 arbejdere, som alle havde en arbejdsdag p\u00e5 otte timer. Ved rundgangen m\u00e5tte man ikke fotografere, og en del virkede rodet og ikke videre rationelt. Jeg bem\u00e6rkede, at arbejderne havde sm\u00e5 skabe ved siden af arbejdspladsen, ved hvilke de sad og spiste. N\u00e6sten halvdelen af de f\u00e6rdige traktorer var punkteret.<\/p>\n<p><strong><em>Huller frem for spalter<\/em><\/strong><\/p>\n<p>En af de f\u00f8lgende dage bes\u00f8gte vi et svinekooperativ i Tichilesti, der havde en bes\u00e6tning p\u00e5 423 s\u00f8er. Foderet til dette og et andet kooperativ- brug blev leveret fra en n\u00e6rliggende fabrik. Sundhedstilstanden var s\u00e6rdeles god. Man havde kun haft meget f\u00e5 sygdomsproblemer og r\u00e5de- de i \u00f8vrigt over dygtige dyrl\u00e6ger.<\/p>\n<p>Vi bes\u00f8gte en meget interessant k\u00f8d-kv\u00e6gfarm i Traianu ved Braila, der havde en \u00e5rlig produktion p\u00e5 5000 stk. kv\u00e6g. Alle dyr gik p\u00e5 spalter. Et nyt fors\u00f8g, hvor man i stedet for spalter havde huller, var ved at blive gennemf\u00f8rt. Hullerne skulle v\u00e6re mere sk\u00e5nsomme mod klovene.<\/p>\n<p>Et andet kooperativ var ret utraditionelt og ikke helt tidssvarende. I fire parallelle lang huse, var der indrettet kostalde p\u00e5 l\u00f8sdrift facon, s\u00e5ledes at k\u00f8erne gik i en art l\u00f8beg\u00e5rd uden for bygningerne. Fodringen foregik, som alt andet arbejde vedr\u00f8rende. kostalden med h\u00e5ndkraft, og arbejdet udf\u00f8rtes fortrinsvis af kvinder.<\/p>\n<p>Til kollektivet h\u00f8rte 300 hektar vinmarker. Denne produktion lagde man stor v\u00e6gt p\u00e5. Uafh\u00e6ngigt af kollektivet. l\u00e5 der i landsbyen et statsligt druepresseri, der aftog alle druerne fort\u00e6ller Poul Stevns.<\/p>\n<p>I Tulcea bes\u00f8gte vi en fiskekonservesfabrik med en \u00e5rlig produktion p\u00e5 100.000 tons. Fabrikken havde en filial ved Sortehavet, der producerede 20.000 tons om \u00e5ret. Konservesfiskene blev saltet, og med h\u00e5ndkraft, puttet i d\u00e5ser. En maskine h\u00e6ldte olie i og lukkede d\u00e5serne, som derefter blev kogt i autoklaver.<\/p>\n<p>Virksomheden besk\u00e6ftigede 2700 mand, hvoraf de 1300 var fra Tulcea.<\/p>\n<p>En af de sidste dage s\u00e5 vi en pumpestation for kunstvanding i Murfatlar, der ligger vest for Constanta. Vandet blev ledt i store kanaler de 30-40 km fra Donau og frem til pumpestationen. Her blev det med en kraftig centrifugalpumpe l\u00f8ftet 65 meter op i et bassin, og derfra blev vandet ledt ad mindre kanaler, ofte over lange afstande, frem til de marker, der skulle vandes. Pumpestationen leverede vand til et omr\u00e5de p\u00e5 105.000 hektar.<\/p>\n<p>Som sidste del af programmet spiste vi p\u00e5 en kollektivrestaurant, og da p\u00e5 kl\u00e6dningen under hele turen havde v\u00e6ret meget fri, m\u00f8dte jeg i korte bukser og sandaler. Da vi ankom til restauranten, blev vi budt velkommen af syv distriktsledere og en direkt\u00f8r, der alle var i det stiveste puds. S\u00e5 det var om at finde en grimasse, der ku&#8217; passe.<\/p>\n<p>Den sidste dag i Rum\u00e6nien sagde sekretariatschef Stelian En gruppe yngre andelsfolk fra hele landet var sidst i juni det rum\u00e6nske UNCAPS andelsudvalg g\u00e6ster i godt en uge. En af deltagerne p\u00e5 turen var gdr. Povl Stevns, Stenum, der var inviteret med p\u00e5 grund af sit medlemskab af slagteriet Wenbos bestyrelse i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Povl Stevns \u2013 en studietur til Rum\u00e6nien Som bes\u00f8gende undrede man sig over den rigelige arbejdskraft, der var til r\u00e5dighed i landbruget, siger Povl Stevns. Vi oplevede p\u00e5 et kooperativ, at 20-25 mennesker bearbejdede jorden med trekantede hakker. Man fortalte os, at \u00e5rsagen var, at man ikke anerkendte arbejdsl\u00f8shed. Der skulle v\u00e6re arbejde til alle &hellip; <a href=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44484\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Povl Stevns \u2013 en studietur til Rum\u00e6nien  Oktober 1974.&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-44484","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44484","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44484"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44484\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44486,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44484\/revisions\/44486"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44484"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44484"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44484"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}