p\u00e5 en ung uddannelse p\u00e5 AUC<\/strong><\/h3>\n\u00a0<\/em><\/p>\nHelga Pallesen:<\/em> kandidat i musikterapi. Herudover en evigt ungdommelig pensionist og smittende gerontomusicist: Har i mange \u00e5r arbejdet indenfor voksen og b\u00f8rneomr\u00e5det med udviklingsh\u00e6mmede og med indvandrerb\u00f8rn. Trods pensioniststatus har hun stadig et ugentligt musikterapiaftenskolehold for sv\u00e6rt udviklingsh\u00e6mmede. Spiller p\u00e5 plejehjem, og holder med ukuelig entusiasme gang i harmonikaen, bl.a. ved at spille i band.<\/em><\/strong><\/p>\n\u00a0<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede2-1-600x450.jpg\")
Vrensted Musikforsyning – Helga yderst th<\/figcaption><\/figure>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/Billede1-2-412x600.jpg\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Helga Pallesen er her i 2023 95 \u00e5r gammel og er nu p\u00e5 Plejehjem men stadig frisk.<\/strong><\/h5>\nDenne artikel er skrevet i 2007 af Helga Pallesen,\u00a0<\/strong>til et festskrift – Musikterapiuddannelsen 25 \u00e5r –\u00a0 <\/strong><\/h3>\nJeg skulle skrive lidt om, hvordan det var at g\u00e5 p\u00e5 det f\u00f8rste hold for musikterapi p\u00e5 AUC, som det hed dengang. Jeg blev optaget i 1983, 56 \u00e5r gammel, efter at have skippet et socialr\u00e5dgiverjob inden for forsorgen (med udviklingsh\u00e6mmede). Da jeg i en fjern fortid havde taget filosofikum i K\u00f8benhavn, slap jeg for basis\u00e5ret. Jeg tror nok, at da jeg for f\u00f8rste gang sad ved bordet med de allerede sammenrystede studerende, sagde det “gisp” i forsamlingen. “Skal s\u00e5dan en oldsag med p\u00e5 holdet!”. Men jeg skal ikke klage over, at jeg ikke blev accepteret, og jeg fik gode kammerater i de \u00e5r, der fulgte.<\/p>\n
For mig, der havde g\u00e5et i den yderst autoritetspr\u00e6gede “sorte” skole, var det noget af en kolb\u00f8tte at komme p\u00e5 et studium, der fungerede n\u00e6rmest modsat. Fra det at “kunne sin lektie” til at t\u00e6nke og udtrykke sig kreativt var det en sv\u00e6r overgang. Liges\u00e5 var det for en gammel nodebunden organist vanskeligt at frig\u00f8re sig musikalsk. Alt dette havde de unge en langt lettere og naturlig tilgang til. Jeg var nok meget usikker og desorienteret og s\u00e5 med undren p\u00e5 de piger, der kastede sig ud i noget s\u00e5 ubegribeligt som fantasirejser.<\/p>\n
Med Benedikte og Inge havde vi nogle ledere, der med ildhu og engagement havde sat uddannelsen p\u00e5 skinner. Denne pioner\u00e5nd smittede af p\u00e5 hele studiet. Der var ikke blot tale om f\u00e6rdighedsfag som klaver og stemmebrug (hvor vi havde fremragende l\u00e6rere!), men om musikterapi i teori og praksis og en del sidel\u00f8bende fag. Herudover stillede de sig meget \u00e5bne overfor eksperimenter fra de studerendes side, og der blev eksperimenteret(!), hvad der kunne spores i de studerendes rapporter og opgaver og forskellige uortodokse tiltag. Her kunne undervisere minsandten ogs\u00e5 v\u00e6re med. Jeg kan s\u00e5ledes huske, at vi i en gruppe med Bent Brorson fors\u00f8gte os med at bruge penduler. Men da jeg kom hjem og fortalte min mand, at vi l\u00e6rte at pendulere, tog han sig til hovedet: skulle det forestille et universitetsstudium!<\/p>\n
Ser jeg tilbage, m\u00e5 jeg sige, at studietiden kom til at byde p\u00e5 b\u00e5de knubs og gevaldige udfordringer, men ogs\u00e5 ny indsigter, sp\u00e6ndende oplevelser og ikke mindst godt kammeratskab.<\/p>\n
Det, jeg l\u00e6rte og kunne bruge bagefter, var nok ikke metoder og teknikker, dem m\u00e5tte jeg smide overbord. Men hvad der for mig blev det v\u00e6sentlige at holde fast i: intuition, n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8rst og fremmest at bruge sig selv.<\/p>\n
Jeg blev aldrig nogen s\u00e6rlig fremragende musikterapeut, men kan som 80-\u00e5rig se tilbage p\u00e5 20 indholdsrige \u00e5r, hvor jeg har kunnet bruges og stadig bliver brugt med det, jeg fik p\u00e5 uddannelsen p\u00e5 AUC.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En \u00e6ldre studerende p\u00e5 en ung uddannelse p\u00e5 AUC \u00a0 Helga Pallesen: kandidat i musikterapi. Herudover en evigt ungdommelig pensionist og smittende gerontomusicist: Har i mange \u00e5r arbejdet indenfor voksen og b\u00f8rneomr\u00e5det med udviklingsh\u00e6mmede og med indvandrerb\u00f8rn. Trods pensioniststatus har hun stadig et ugentligt musikterapiaftenskolehold for sv\u00e6rt udviklingsh\u00e6mmede. Spiller p\u00e5 plejehjem, og holder med … L\u00e6s videre “En \u00e6ldre studerende p\u00e5 en ung uddannelse – Helga Pallesen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-44377","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44377"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44382,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377\/revisions\/44382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Helga Pallesen:<\/em> kandidat i musikterapi. Herudover en evigt ungdommelig pensionist og smittende gerontomusicist: Har i mange \u00e5r arbejdet indenfor voksen og b\u00f8rneomr\u00e5det med udviklingsh\u00e6mmede og med indvandrerb\u00f8rn. Trods pensioniststatus har hun stadig et ugentligt musikterapiaftenskolehold for sv\u00e6rt udviklingsh\u00e6mmede. Spiller p\u00e5 plejehjem, og holder med ukuelig entusiasme gang i harmonikaen, bl.a. ved at spille i band.<\/em><\/strong><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n <\/p>\n Jeg skulle skrive lidt om, hvordan det var at g\u00e5 p\u00e5 det f\u00f8rste hold for musikterapi p\u00e5 AUC, som det hed dengang. Jeg blev optaget i 1983, 56 \u00e5r gammel, efter at have skippet et socialr\u00e5dgiverjob inden for forsorgen (med udviklingsh\u00e6mmede). Da jeg i en fjern fortid havde taget filosofikum i K\u00f8benhavn, slap jeg for basis\u00e5ret. Jeg tror nok, at da jeg for f\u00f8rste gang sad ved bordet med de allerede sammenrystede studerende, sagde det “gisp” i forsamlingen. “Skal s\u00e5dan en oldsag med p\u00e5 holdet!”. Men jeg skal ikke klage over, at jeg ikke blev accepteret, og jeg fik gode kammerater i de \u00e5r, der fulgte.<\/p>\n For mig, der havde g\u00e5et i den yderst autoritetspr\u00e6gede “sorte” skole, var det noget af en kolb\u00f8tte at komme p\u00e5 et studium, der fungerede n\u00e6rmest modsat. Fra det at “kunne sin lektie” til at t\u00e6nke og udtrykke sig kreativt var det en sv\u00e6r overgang. Liges\u00e5 var det for en gammel nodebunden organist vanskeligt at frig\u00f8re sig musikalsk. Alt dette havde de unge en langt lettere og naturlig tilgang til. Jeg var nok meget usikker og desorienteret og s\u00e5 med undren p\u00e5 de piger, der kastede sig ud i noget s\u00e5 ubegribeligt som fantasirejser.<\/p>\n Med Benedikte og Inge havde vi nogle ledere, der med ildhu og engagement havde sat uddannelsen p\u00e5 skinner. Denne pioner\u00e5nd smittede af p\u00e5 hele studiet. Der var ikke blot tale om f\u00e6rdighedsfag som klaver og stemmebrug (hvor vi havde fremragende l\u00e6rere!), men om musikterapi i teori og praksis og en del sidel\u00f8bende fag. Herudover stillede de sig meget \u00e5bne overfor eksperimenter fra de studerendes side, og der blev eksperimenteret(!), hvad der kunne spores i de studerendes rapporter og opgaver og forskellige uortodokse tiltag. Her kunne undervisere minsandten ogs\u00e5 v\u00e6re med. Jeg kan s\u00e5ledes huske, at vi i en gruppe med Bent Brorson fors\u00f8gte os med at bruge penduler. Men da jeg kom hjem og fortalte min mand, at vi l\u00e6rte at pendulere, tog han sig til hovedet: skulle det forestille et universitetsstudium!<\/p>\n Ser jeg tilbage, m\u00e5 jeg sige, at studietiden kom til at byde p\u00e5 b\u00e5de knubs og gevaldige udfordringer, men ogs\u00e5 ny indsigter, sp\u00e6ndende oplevelser og ikke mindst godt kammeratskab.<\/p>\n Det, jeg l\u00e6rte og kunne bruge bagefter, var nok ikke metoder og teknikker, dem m\u00e5tte jeg smide overbord. Men hvad der for mig blev det v\u00e6sentlige at holde fast i: intuition, n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8rst og fremmest at bruge sig selv.<\/p>\n Jeg blev aldrig nogen s\u00e6rlig fremragende musikterapeut, men kan som 80-\u00e5rig se tilbage p\u00e5 20 indholdsrige \u00e5r, hvor jeg har kunnet bruges og stadig bliver brugt med det, jeg fik p\u00e5 uddannelsen p\u00e5 AUC.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En \u00e6ldre studerende p\u00e5 en ung uddannelse p\u00e5 AUC \u00a0 Helga Pallesen: kandidat i musikterapi. Herudover en evigt ungdommelig pensionist og smittende gerontomusicist: Har i mange \u00e5r arbejdet indenfor voksen og b\u00f8rneomr\u00e5det med udviklingsh\u00e6mmede og med indvandrerb\u00f8rn. Trods pensioniststatus har hun stadig et ugentligt musikterapiaftenskolehold for sv\u00e6rt udviklingsh\u00e6mmede. Spiller p\u00e5 plejehjem, og holder med … L\u00e6s videre “En \u00e6ldre studerende p\u00e5 en ung uddannelse – Helga Pallesen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-44377","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44377"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44382,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44377\/revisions\/44382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/p>\nHelga Pallesen er her i 2023 95 \u00e5r gammel og er nu p\u00e5 Plejehjem men stadig frisk.<\/strong><\/h5>\n
Denne artikel er skrevet i 2007 af Helga Pallesen,\u00a0<\/strong>til et festskrift – Musikterapiuddannelsen 25 \u00e5r –\u00a0 <\/strong><\/h3>\n