{"id":44351,"date":"2023-11-07T14:32:09","date_gmt":"2023-11-07T13:32:09","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44351"},"modified":"2023-11-07T14:35:29","modified_gmt":"2023-11-07T13:35:29","slug":"44351-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=44351","title":{"rendered":"Om mit liv – af l\u00e6ge J\u00f8rgen Schierup"},"content":{"rendered":"

Om mit liv.<\/strong><\/h3>\n

Fortalt i 2021 af\u00a0 l\u00e6ge J\u00f8rgen Schierup, f<\/em>hv. praktiserende l\u00e6ge i Vrensted<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg er f\u00f8dt 1948 p\u00e5 Ingstrupvej 3, Villa Holmen,<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Villa Holmen ved Ingstrupvej og Kirkedammen<\/em><\/p>\n

som f\u00f8rste barn f\u00f8dt i huset, som er bygget af Lars Holmen i 1924 som gartneri, og efterf\u00f8lgende var det pensionistbolig for Lars Holmen og to af hans s\u00f8skende<\/p>\n

Mor var gartnerdatter, og jeg blev opdraget til gartneriet, s\u00e5 Villa Holmen var et herligt sted at vokse op.<\/p>\n

Far var landsbyl\u00e6ge med klinik i huset. Han var god med hovedet, men ikke s\u00e6rlig praktisk. Det gav mig en ekstra rolle derhjemme.<\/p>\n

Min f\u00f8rste erindring om hjemmeliv var stoppeaftner, onsdage, hvor vi stoppede str\u00f8mper eller syede stramaj, mens far l\u00e6ste Laura b\u00f8ger. Jeg fik efterh\u00e5nden lov at ligge p\u00e5 gulvet og studere atlas. Blev rigtig god til geografi.<\/p>\n

S\u00e5 god, at jeg gik hen og vandt i Kvit eller dobbelt i vores lokale forsamlingshus sammen med andre \u201dspecialister\u201d. En i SDM-k\u00f8er, en i skak blandt andre.<\/p>\n

Mandeting snusede jeg til i Ejersteds t\u00f8mrerv\u00e6rksted, og Gunnars skomagerv\u00e6rksted. Med gamle Gade fik jeg lov at g\u00e5 med i kirket\u00e5rnet, hvor jeg hjalp med at kime. Ved begravelser skulle jeg st\u00e5 i glughullet og give signal, n\u00e5r lig bilen n\u00e6rmede sig!<\/p>\n

P\u00e5 Vesterg\u00e5rd og K\u00e6rg\u00e5rd l\u00e6rte jeg mange praktiske ting sammen med Carl Ole og f\u00e6trene i K\u00e6rg\u00e5rd hos onkel S\u00f8ren, som s\u00e5 jeg havde et hul i min opdragelse der!<\/p>\n

Leg med kammeraterne foregik mest ude eller hos dem, da de var bange for l\u00e6gen. Han kunne jo stikke.<\/p>\n

Vi legede i haven, dammen og skoven. Det var sp\u00e6ndende at br\u00e6nde baneskr\u00e5ninger af og stege kartofler, men n\u00e5r toget kom, m\u00e5tte vi v\u00e6k. Lokomotivf\u00f8reren kunne jo ikke se fremad i r\u00f8gen, s\u00e5 han var gal!<\/p>\n

Jeg skulle hente nybagt rugbr\u00f8d hos br\u00f8drene Bedholm ved aftenstid. Vi drenge m\u00e5tte gerne sidde p\u00e5 \u00e6ltebordet og spise skalker, som blev sk\u00e5ret af br\u00f8dene inden sidste omgang i ovnen, varme og spr\u00f8de, og s\u00e5 kunne vi jo kvittere med at fort\u00e6lle l\u00f8st og fast fra dagen i Vrensted. Vi l\u00f8b hjem i m\u00f8rket og uhyggen ad kirkestien.<\/p>\n

Kammeraterne var mest nabob\u00f8rn: Per, Carl Ole, Kaj, Poul M\u00f8rk. Til f\u00f8dselsdag gav og fik vi en blank 2 krone, h\u00f8nseringe eller lommet\u00f8rkl\u00e6der fra Agnes Bak. Pigerne fik glansbilleder og servietter. Poul kom en gang med papkasse p\u00e5 k\u00f8kkenbordet, 2 dv\u00e6rgh\u00f8ns!<\/p>\n

Hos Polle Myg var der hyggeligt i regnvejr. Vi l\u00e6ste ugeblade, Anders And og Fantomet. Hjemme havde vi kun Alt for Damerne. Lise gik med blade i byen, det var s\u00f8de folk, men ikke vellidte, da man sagde, de var tyskervenlige.<\/p>\n

B\u00f8rnef\u00f8dselsdage blandt drengene i klassen. Vi opf\u00f8rte os ikke altid p\u00e6nt, stakkels for\u00e6ldre! Bedst hvis vi kunne lege udend\u00f8rs. Hos Preben p\u00e5 N\u00f8rkj\u00e6r kunne vi fange \u00e5l i Klosterb\u00e6kken.<\/p>\n

Fodbold var det store, men jeg var ikke god, oftest blev jeg sidst valgt. Vi havde Ikke noget spejderkorps, men 4 H, hvor man kunne passe have, dyr, etc. Der var inspektion ved Edith Olsen og konsulenten fra Husmandsforeningen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Grethe og mig med r\u00f8dbedehuset<\/em><\/p>\n

L\u00f8beild gennem byen, og haverne var ny revne, n\u00e5r de kom. Vi var mest bange for hende! Siden bagning og regnskab. Jeg fik s\u00f8lvske for bagning, og pr\u00e6mie for udstilling sammen med Grethe. Kunstf\u00e6rdige byggerier, hus og vikingeskib.<\/p>\n

Store nye byggerier i byen: Ny skole og alderdomshjem, 1959- 60, Det smittede, s\u00e5 vi byggede et lille hus i bunden af haven, rensede mursten, huggede cement, og holdt stort rejsegilde, Carl Ole, Kaj, Preben, Poul M, Rudi og jeg.<\/p>\n

Vi spillede fodbold p\u00e5 pl\u00e6nen, men jeg skulle \u00f8ve spil p\u00e5 klaveret, surt. Ualmindelig kedelig l\u00e6rerinde, jeg spillede med knytn\u00e6ver, til mor gav op. Kun Grethe holdt ud, og er stadig den bedste.<\/p>\n

Herlige vinterlege. Masser af sne, vi kunne bygge huler ved snesk\u00e6rmene, men Kirkedammen var det bedste, masser af b\u00f8rn, s\u00e5 snart isen kunne b\u00e6re. Der var n\u00e6sten Ikke en vinter, uden at man faldt igennem. Sk\u00f8jter p\u00e5 gummist\u00f8vlerne, hvis man havde. Leif, min kommende svoger, fik fine sk\u00f8jtest\u00f8vler fra Amerika. Mange andre m\u00e5tte n\u00f8jes med at glide p\u00e5 tr\u00e6skoene p\u00e5 lange glidebaner eller fr\u00e6se rundt dernede p\u00e5 cyklen. Der var liv og glade dage under gadelampen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sk\u00f8jtel\u00f8b p\u00e5 Kirkedammen<\/em><\/p>\n

N\u00e5r vi fik isen ryddet for sne, spillede vi ishockey med en gammel punkteret bold og stave af afbr\u00e6kkede grene fra vores have.<\/p>\n

Men vi skulle jo ogs\u00e5 i skole. Startede hos \u00c5se Mikkelsen i pr\u00e6steg\u00e5rden, hvor vi sm\u00e5 poder blev n\u00e6sten v\u00e6k bag pultene som var beregnet til konfirmanderne. Men justits var der, dagen startede med, at vi m\u00e5tte r\u00e6kke vores to blyanter ud, s\u00e5 hun kunne m\u00e6rke, om de var ordentligt spidsede, ellers var det op til katedret og spidse dem p\u00e5 den store blyantspidser, f\u00f8r dagen kunne begynde.<\/p>\n

N\u00e5r konfirmanderne var der, vist om tirsdagen, m\u00e5tte vi ind i spisestuen, hvor der vankede historier og frih\u00e5ndstegning liggende p\u00e5 gulvet!<\/p>\n

Fra anden klasse var det fru Vesterg\u00e5rd i \u00f8stre ende af byskolen. Mild og blid fik hun banket regning og skrivning ind i hovederne p\u00e5 os. En s\u00e6rlig udvalgt elev hjalp med at t\u00e6nde op i kakkelovnen ved hj\u00e6lp af t\u00f8rv fra t\u00f8rvekassen – hvor der var plads til en ulydig dreng. Dress J\u00f8nne fik proppet Lasse derned, men m\u00e5tte tage ham op, hvorp\u00e5 Lasse, vores bedste gymnast, h\u00e6ngte sig med benene om halsen p\u00e5 J\u00f8nne, som s\u00e5 stod gr\u00e6dende med gymnasten om halsen, da fru Vesterg\u00e5rd kom ind.<\/p>\n

Det var 2. og 3. klasse. 4. og 5. var hos Madsen i vestre ende.<\/p>\n

Her var h\u00e5rd justits, men vi fik l\u00e6rt meget, selv sprog. Jeg tror det var tysk, vi fik startet p\u00e5, jeg husker remserne endnu.<\/p>\n

Ligesom geografien, Seine, Loire, Garonne, Rhone, Saone. Det meste p\u00e5 remser! Pegepinden k\u00f8rte rundt p\u00e5 kortene, som blev halet ned med en kroget k\u00e6p.<\/p>\n

I den nye skole, hvor vi startede efter sommerferien i 5 klasse, kom der nye unge l\u00e6rere til. B\u00f8nding, som var sp\u00e6ndende til matematik, Pallesen god i engelsk og Kristensen vores elskede klassel\u00e6rer, som forg\u00e6ves fors\u00f8gte at banke h\u00e5ndv\u00e6rk ind i hovedet p\u00e5 mig i sl\u00f8jdsalen. Heldigvis stod jeg ved h\u00f8vleb\u00e6nken overfor Elmer, hvis frasorterede savepr\u00f8ver jeg arvede, milevidt bedre end mine.<\/p>\n

Efter 7. klasse blev klassen opsplittet. En del kom p\u00e5 ungdomsskole, ogs\u00e5 dengang mest \u00c5bybro, L\u00f8kken Realskole sang p\u00e5 sidste vers, enkelte startede der, men s\u00e5 hurtigt over p\u00e5 kommuneskolen, Br\u00f8nderslev var en mulighed. Lene og jeg skulle i gymnasiets realafdeling, hvilket blev et opbrud fra sammenholdet i Vrensted.<\/p>\n

P\u00e5 gymnasiet i Hj\u00f8rring var vi jo de helt sm\u00e5, og s\u00e5 tillige helt ude fra b\u00f8hlandet. Tyskl\u00e6rer Martin Brochs horisont gik kun til Harken, som det yderste, s\u00e5 det var ikke nemt at komme indenfor.<\/p>\n

Mange af l\u00e6rerne var, som han, kopier af Scherfigs: Det fors\u00f8mte for\u00e5r – gav karakterer efter sindsstemning. Heldigvis havde undervisningen i Vrensted v\u00e6ret god. Vi blev ikke mobbet p\u00e5 vores evner.<\/p>\n

Turen til Hj\u00f8rring tog meget af vores fritid. Med Toget fra Vrensted station kl. 6.20 hver morgen, ofte m\u00e5tte jeg l\u00f8be i forvejen, for Kirsten var ikke s\u00e5 morgenfrisk. Men toget ventede p\u00e6nt p\u00e5 hende! Hjemme ved tretiden tror jeg, lektier til aften, samt i toget op om morgenen, hvor der skulle v\u00e6re stille. P\u00e5 elevernes forlangende!<\/p>\n

Ikke nemt af finde nye kammerater, det kr\u00e6vede overnatning, hvis vi skulle v\u00e6re med om aftenen. At blive hentet var der ikke noget der hed!<\/p>\n

P\u00e5 hjemmefronten var jeg eneste dreng med 4 s\u00f8stre. Der blev ikke gjort forskel. Alle m\u00e5tte deltage i det huslige. Trods ung pige i huset, mor som klinikdame og far meget v\u00e6k hjemmefra, b\u00e5de p\u00e5 l\u00e6gearbejde og i foreningssammenh\u00e6ng, var der rigeligt med opgaver\/opdragelse: Opvask, kartofler, madpakker, skopudsning osv. Vi skiftedes til alt os s\u00f8skende imellem. De to sm\u00e5 s\u00f8skende kunne jeg lokke med til drengelege, uden at de f\u00f8lte sig misbrugt. Da jeg var i teenagealderen, var jeg med p\u00e5 minkfarmen i \u00c5sendrup, som far havde etableret sammen med Simon Thomsen, med Ernas Villy som fast mand. Det handlede vist mest om skattefradrag, men far var god i avlsarbejdet, Simon med markerne og kv\u00e6get, og Villy drev farmen, som var det hans egen. Jeg fik lov at hj\u00e6lpe til. Var ogs\u00e5 med Simon p\u00e5 Kv\u00e6gtorvet – sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Som de andre p\u00e5 egnen havde jeg sommerjob i L\u00f8kken. Noget vi l\u00e6rte meget ved, og en skik som vores b\u00f8rn tog over. Vi l\u00e6rte meget ansvarlighed og omhu i arbejdet. Jeg var tre s\u00e6soner p\u00e5 FDM-camping i Furreby hos \u00c5ge B\u00e6k og fik meget ansvar, is\u00e6r n\u00e5r hans sukkersyge var slem. Jeg tjente til en VeloSolex knallert, ikke Yamaha eller Puch som de fleste andre. Men god til pigebes\u00f8g i nabobyerne!<\/p>\n

Jeg fortsatte p\u00e5 Hj\u00f8rring Gymnasium i gymnasieafdelingen, nu med bus, da banen var nedlagt. Godt kendt med chauff\u00f8rerne, som vidste, at hvis der var lys i konsultationsstuen, var den gal med mit n\u00e6seblod igen. Det stod ofte p\u00e5, men kunne ordnes med en tamponade, mens bussen ventede!<\/p>\n

Efterh\u00e5nden fik jeg mere f\u00e6llesskab med klassekammeraterne deroppe, men stadig kr\u00e6vede aftenfester overnatning. Jeg hjalp til med skolekomedien. Mest med regiss\u00f8rarbejde sammen med J\u00f8rgen Vesterg\u00e5rd -lidt \u00e6ldre end mig, og der kunne jeg altid komme og overnatte, ogs\u00e5 hvis han ikke havde v\u00e6ret med!<\/p>\n

I sommerferien rejste jeg noget, bl.a. en sommer i arbejdslejr i Frankrig. Eneste skandinav, n\u00e6sten alle fransktalende, jeg fik l\u00e6rt sprog i en rasende fart. Is\u00e6r da jeg var faldet ned ved et vandfald og br\u00e6kkede anklen. S\u00e5 m\u00e5tte jeg ligge p\u00e5 min halmmadras og spille kort med landsbyungerne!<\/p>\n

Hjemme ventede Elin og plejede mig meget intenst. Og vi blev h\u00e6ngende ved hinanden.<\/p>\n

Sommeren efter var vi begge plejere p\u00e5 Lier sygehus ved Drammen. Elin fik dobbeltjob, da jeg af hendes bror Tage fik f\u00e5resygevirus med p\u00e5 rejsen. 41 i feber. Nu blev jeg sk\u00f8nnet ufarlig for pigerne, s\u00e5 jeg flyttede ind p\u00e5 damegangen, s\u00e5 Elin kunne pleje mig.<\/p>\n

Det var efter studenterexamen, s\u00e5 jeg m\u00e5tte se, hvad jeg ville l\u00e6se til, sabbat\u00e5r var der ikke noget, der hed.<\/p>\n

Jeg valgte mellem skovfoged og l\u00e6ge, stimuleret til l\u00e6gegerningen af far. Tilmeldte mig medicinstudiet i \u00c5rhus. Ingen adgangsbegr\u00e6nsning!<\/p>\n

Ved velkomsten blev vi m\u00f8dt med: Se p\u00e5 de to, du sidder imellem, kun en af jer tre bliver f\u00e6rdig, hvem skal det v\u00e6re?? Der var massive m\u00e6ngder stof. Jeg tror, bogstakken var t\u00e6t p\u00e5 en meter h\u00f8j bare til forpr\u00f8ven efter et \u00e5r. S\u00e5 der skulle l\u00e6ses intenst. Og efter \u00bd \u00e5r var jeg ved at give op og melde mig ind p\u00e5 Nr. Nissum seminarium. Men s\u00e5 rejste Elin hjem fra sit Au Pair job i London og hankede op i mig, og startede selv p\u00e5 Sygeplejeskolen p\u00e5 \u00c5rhus Kommunehospital.<\/p>\n

Det var jo ellers en meget sp\u00e6ndende tid, 1967-68 Ungdomsopr\u00f8r, Maos r\u00f8de bog,<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Store tanker for en lille dreng fra Vrensted. <\/em><\/p>\n

Masser af Jazz, som vi dyrkede p\u00e5 Tagsk\u00e6gget og Vestergade 58, Sp\u00e6ndende franske film, Chabrol, Godard, og hvad instrukt\u00f8rerne hed.<\/p>\n

Men l\u00e6ses skulle der.<\/p>\n

Elin boede p\u00e5 elevboligerne p\u00e5 Kommunehospitalet, hvor en Drage sad i indgangen og passede p\u00e5 pigernes dyd. Der var en livlig trafik ind og ud af altanerne i stueetagen.<\/p>\n

Efter \u00bd \u00e5r fik hun lov at flytte op p\u00e5 J. Br\u00f8nlundsvej, hvor jeg havde et k\u00e6lderv\u00e6relse. Hun lejede nabov\u00e6relset, og vi byggede en dobbeltseng!!<\/p>\n

Under trappen lavede vi et lille k\u00f8kken sammen med to andre lejere og lavede billig mad: Sild, vandgr\u00f8d, blodp\u00f8lse, r\u00f8dbedeb\u00f8f, lever og om igen n\u00e6ste uge!<\/p>\n

Penge var der ikke mange af. Elins elevl\u00f8n og mine vagtpenge m\u00e5tte sl\u00e5 til sammen med lidt almisser hjemmefra. SU fik man ikke, hvis for\u00e6ldrenes indt\u00e6gt var for stor, eller hvis partneren tjente penge!<\/p>\n

Efter et par \u00e5r fik vi en lille vicev\u00e6rtslejlighed i et gammelt baghus i starten af Vestergade. Sk\u00f8nt sted lige midt i byen, sk\u00f8nt ut\u00e6t og sk\u00e6vt, med cykelafstand til Kommunehospitalet, Universitet, skov og strand.<\/p>\n

Vi fejede og spulede porten for natteg\u00e6sternes efterladenskaber. Og betalte 85 kr. mdl for herligheden!<\/p>\n

I forhuset var der s\u00f8de butiksfolk, Simonsen og Weel, slagter, bager og dyrehandler. Vi blev hurtigt d\u00f8bt Tue og Rikke p\u00e5 kvisten. Huset p\u00e5 Christianshavn var det store hit dengang. N\u00e6rmest landsbymilj\u00f8.<\/p>\n

Da Anne meldte sin ankomst, lejede vi loftsrummene ovenover for 75 kr. oveni og havde masser af plads til babyseng og vaskemaskine!<\/p>\n

Anne var jo nysgerrig og allerede, da hun var to, var hun rundt i kvarteret. Men naboerne vidste jo, hvem hun var. Specielt var hun glad for slagerens. Vi fandt hende, hvor hun sad p\u00e5 huggeblokken i butikken og spiste r\u00f8de p\u00f8lser!<\/p>\n

N\u00e5r der var vinterpause p\u00e5 Universitetet i januar, m\u00e5tte jeg jo tage vikariater rundt i landet. Og det fejlede aldrig at der blev frost og snestorm. S\u00e5 m\u00e5tte Elin jo op kl. 5 og feje fortovene, f\u00f8r hun gik i vuggestuen med Anne og derfra p\u00e5 arbejde kl. 07.\u00a0 Hun blev h\u00e6rdet!<\/p>\n

Om sommeren havde jeg ogs\u00e5 vikariater. Jeg husker Ribe som et dejligt sted, og en anden sommer var jeg i Falk\u00f8ping, \u00f8vede mig p\u00e5 svenskere p\u00e5 \u00f8reafdelingen, og tog vagter for de praktiserende l\u00e6ger om natten.<\/p>\n

Det var der, jeg stiftede bekendtskab med specialiteter som Janssons fristelse, blodpalt og sm\u00f8rg\u00e5storta! Elin kom over i ferie med Anne i vores gamle 2 takts Saab.<\/p>\n

I 74 fik jeg min embedsexamen som den yngste l\u00e6ge i Danmark. Det holdt naturligvis ikke l\u00e6nge, kun til n\u00e6ste kuld blev f\u00e6rdigt. Kort efter var der mulighed for at tage den amerikanske l\u00e6geeksamen i K\u00f8benhavn. Den ville give adgang til at s\u00f8ge job i USA, Canada og mange andre lande. Det tog en weekend med multiple choice sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 man blev helt \u00f8r i hovedet. Men pr\u00f8ven tog jeg, og har aldrig f\u00e5et brug for den.<\/p>\n

Mit f\u00f8rste job som f\u00e6rdig l\u00e6ge fik jeg ved Elins hj\u00e6lp p\u00e5 b\u00f8rneafdelingen p\u00e5 Kommunehospitalet, 3 mdr. sommervikariat med vejledning af Karin Brostr\u00f8m, s\u00f8d og opm\u00e6rksom overfor en ung, usikker l\u00e6ge, for \u00f8vrigt mor til S\u00f8ren Brostr\u00f8m, som er chefdirigent i Coronakampen i dag. Jeg havde s\u00f8gt og f\u00e5et blokstilling i Bor\u00e5s, som omfattede alt, hvad jeg skulle have af ans\u00e6ttelser for at komme i praksis, men Elin var lige startet p\u00e5 efteruddannelse til sundhedsplejerske i \u00c5rhus, s\u00e5 vi vurderede, at det var bedst at blive sammen i \u00c5rhus.<\/p>\n

Jeg fik et kort vikariat p\u00e5 kirurgisk afd. i Gren\u00e5, k\u00f8rte frem og tilbage hver dag undtagen hver 3. dag, hvor jeg havde vagt i enden af dagarbejdet. Vikariatet blev forl\u00e6nget til halvandet \u00e5r, og jeg fik l\u00e6rt rigtig meget kirurgi. Lavede kejsersnit, galdeoperationer, brok, \u00e5reknuder og andre mere simple operationer. Der var f\u00e6lles funktion med gyn\u00e6kologisk afd. Jeg blev hurtigt bagvagt og 1. reservel\u00e6ge med stort ansvar. Mange erfaringer, som jeg tog med til Gr\u00f8nland senere.<\/p>\n

Vi flyttede til Gren\u00e5, da Elin var f\u00e6rdig, og hun fik arbejde som sundhedsplejerske i N\u00f8rre Djurs kommune<\/p>\n

Da Stine blev f\u00f8dt, fik vi ung pige i huset, for at Elin kunne passe sit arbejde, en god og en d\u00e5rlig. Jeg havde i en sommerferie v\u00e6ret rekrut, men kunne ikke se mig selv som soldat og sigte efter menneskehjerter, s\u00e5 jeg blev milit\u00e6rn\u00e6gter p\u00e5 Djurslands museum, hvor jeg udgravede en jernaldergrav, meget sp\u00e6ndende. Skelettet m\u00e5tte jeg impr\u00e6gnere med epoxy i toluenopl\u00f8sning, som gav mig den st\u00f8rste rus, jeg kan mindes.<\/p>\n

Senere kom et par t\u00f8mrerl\u00e6rlinge til som n\u00e6gtere, og vi restaurerede p\u00e5 den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd, som museet l\u00e5 i. Det l\u00e6rte jeg rigtig meget h\u00e5ndv\u00e6rk af. Meget langt fra den usikre sl\u00f8jdelev i Vrensted skole.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 sygehuset skiftede jeg til medicinsk afd., hvor jeg ogs\u00e5 fik en meget hurtig opl\u00e6ring. En af 1. reservel\u00e6gerne, Niels Kragh, boede ude p\u00e5 Mols, lidt for langt v\u00e6k til at passe vagten hjemmefra, hvor han ogs\u00e5 skulle f\u00f8r tilsyn med sin f\u00e5refarm. S\u00e5 vi aftalte, at han skulle l\u00e6re mig alt, hvad der var vigtigt for at tage selvst\u00e6ndigt ansvar p\u00e5 afdelingen p\u00e5 den f\u00f8rste m\u00e5ned. Derefter var jeg alene. Det gik rigtig fint, men var et stort ansvar.<\/p>\n

Jeg manglede nu kun Psykiatri. En kollega, som blev Elins gode veninde, fik problemer i sit \u00e6gteskab, da manden sprang ud som b\u00f8sse. Vi fik ham ud p\u00e5 afdelingen i min stilling, s\u00e5 de kunne f\u00e5 l\u00f8st problemerne. I mellemtiden fik Leif Jensen skaffet mig 3 mdr. p\u00e5 psykiatrisk afd. i \u00d8stersund i J\u00e4mtland, ogs\u00e5 l\u00e6rerigt og varieret. Elin og Anne kom op og bes\u00f8gte mig midt i den koldeste vinter, 30 minus gr. Anne skulle pr\u00f8ve at st\u00e5 p\u00e5 ski. Men stod bare bomstille i kulden og gr\u00e6d.<\/p>\n

Jeg fik bl. a til opgave at gennemg\u00e5 en afdeling inde i fjeldene for kroniske skizofrene. Det var en tidslomme. Rent Emil fra L\u00f8nneberg. Sproget var ogs\u00e5 gammel dialekt. Jeg blev opfattet som sk\u00e5ning, hvilket jeg var stolt over.<\/p>\n

Hjemme igen afsluttede jeg min medicinske ans\u00e6ttelse og l\u00e6gevagtsk\u00f8rsel og stod med 8 m\u00e5neder, f\u00f8r jeg skulle afl\u00f8se Bojsen her i Vrensted. Manglede forskellige fag, \u00d8re-n\u00e6se-hals, Reumatologi, hud, som var sv\u00e6re at f\u00e5 ans\u00e6ttelse i. S\u00e5 Elin spurgte: Hvad har du af dr\u00f8mme? Gr\u00f8nland, altid dr\u00f8mt om Gr\u00f8nland, s\u00e5 jeg s\u00f8gte vikariat, af alle steder i Angmagssalik (Tasiilaq) p\u00e5 \u00d8stgr\u00f8nland, det fjerneste man kunne forestille sig, og fik det!! Fik orlov fra Gren\u00e5 og billetter til hele familien til Angmagssalik via Sdr. Str\u00f8mfjord.<\/p>\n

En medpassager tv\u00e6rs over Gr\u00f8nland advarede om, at Gr\u00f8nland var det sidste tilflugtssted for originaler i Danmark, og \u00d8stgr\u00f8nland var det sidste tilflugtssted p\u00e5 Gr\u00f8nland!! Vi kom op den 31. marts 1978, og der var mange ting at orientere sig om, s\u00e5 det allervigtigste glemte jeg: Elins 30 \u00e5rs dag d 1. april!! Men hun huskede det, og jeg var slet ikke popul\u00e6r. Dr\u00f8nede ned til butikken, hvor der ikke var mange varer, k\u00f8bte en pakke chokolade og et Gr\u00f8nlandskort. Heller ikke popul\u00e6rt! Kelly, hotelv\u00e6rten, hvor vi boede den f\u00f8rste tid, s\u00e5 det og indb\u00f8d os til en sl\u00e6detur over fjordisen. En kold forn\u00f8jelse for Elin og ungerne p\u00e5 sl\u00e6den i 20 minusgr, mens jeg l\u00f8b ved siden af og holdt varmen. Utroligt, at Elin holdt det ud deroppe! Hjemme p\u00e5 hotellet diskede Kelly op med en god middag og r\u00f8dvin, trods forbud. Vi m\u00e5tte lade, som om det var saft! Alkohol var et stort problem deroppe og forbuddene var mange, fx lukket for salg, n\u00e5r der var blevet udbetalt b\u00f8rnepenge!<\/p>\n

I butikken kom der kun varer i perioden Sct. Hans til start oktober, hvor isen atter lukkede for sejlads. Det var sv\u00e6rt at holde maden blot lidt frisk. \u00c6g blev konserveret i vandglas, af og til svipsede det, jeg lavede en omelet en festdag, men slog alle \u00e6ggene ud i r\u00f8resk\u00e5len. Et var r\u00e5ddent! Toiletpapir l\u00f8b vi t\u00f8r for. Gummislangerne til narkosen m\u00f8rnede, og ved den sidste operation i maj kunne vi ikke rigtig f\u00e5 patienten bed\u00f8vet, men stod til geng\u00e6ld hele personalet i vinduet for at f\u00e5 frisk luft – og ikke kun \u00e6ter dampe. \u00c6ter var det eneste bed\u00f8vemiddel, man turde have p\u00e5 de sm\u00e5 steder, (14 sengepladser hos os,) da det er det mest sikre, men ogs\u00e5 et langsomt virkende middel.<\/p>\n

Vi var ret isolerede, fly hver 14 dag, hvis vejret tillod. Tv og post liges\u00e5. Gamle nyheder var ogs\u00e5 gode. Radiotelefon kun i n\u00f8dstilf\u00e6lde og med meget d\u00e5rlig forbindelse, ellers telegraf. Blodpr\u00f8ver til Seruminstituttet var l\u00e6nge undervejs og frostudsatte. Vi m\u00e5tte bestille varer et \u00e5r f\u00f8r pr telegraf. Fejl var almindelige, en fuld telegrafist fik et nul for meget med, s\u00e5 hotellet fik 1 ton vildsvinek\u00f8d op. S\u00e5 alle m\u00e5ltider p\u00e5 hotellet indeholdt vildsvinek\u00f8d!<\/p>\n

Jeg rejste meget rundt i distriktet med hundesl\u00e6de eller helikopter, men i hele den isfrie tid med l\u00e6geb\u00e5den. Alle 10 bopladser i distriktet p\u00e5 st\u00f8rrelse med Jylland skulle bes\u00f8ges med skoleb\u00f8rns unders\u00f8gelser og vaccinationer af b\u00f8rn og hunde. Det sidste var kombineret med klipning af hj\u00f8rnet\u00e6nder som forebyggelse af skambidning af sm\u00e5b\u00f8rnene, som ellers var ret almindeligt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hundesl\u00e6de over \u00f8en til Tinitequilaq<\/em>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0\u00a0<\/em>L\u00e6geb\u00e5den ved Piquiutleq<\/em><\/p>\n

Der var meget \u00e5bne familieforhold. B\u00f8rnepasning – alle hjalp alle, mange fors\u00f8rgere var d\u00f8de i utide, i isen, ved vold eller sygdom. Skiftende sl\u00e6gtninge tog sig af b\u00f8rnene. Mange for\u00e6ldrel\u00f8se efter m\u00e6slingeepidemien, som is\u00e6r var slem ved de voksne indf\u00f8dte, som ikke havde noget immunforsvar mod m\u00e6slinger. B\u00f8rnehjemmet tog nogle, men havde ikke kapacitet til alle.<\/p>\n

Der var megen k\u00f8nssygdom. Gonore var g\u00e6ngs, beskyttelse var ukendt. Syfilis s\u00e5 hyppig, at vi lavede en befolkningsunders\u00f8gelse. Laboranten og jeg rejste distriktet rundt og tog blodpr\u00f8ver. For at holde folk hjemme, n\u00e5r vi kom, viste vi film. I nogle udsteder kr\u00e6vede det gang i generatoren, da der ikke var indlagt str\u00f8m. Der var syfilis i b\u00e5de 1. 2. og 3. stadium, et s\u00e6rsyn i Danmark. Tuberkulose var ved at v\u00e6re udryddet, men der var enkelte behandlingsresistente tilbage.<\/p>\n

Operationer blev mit dom\u00e6ne. Min spinkle uddannelse fra Gren\u00e5 var det bedste, vi kunne byde p\u00e5. Den f\u00f8rste opgave var et kejsersnit p\u00e5 vores s\u00f8de laborant Solveig. Distriktsl\u00e6gen havde pr\u00f8vet p\u00e5 nogle stykker i de 10 \u00e5r, han havde v\u00e6ret der. I 9 tilf\u00e6lde var barnet d\u00f8dt og i et moderen. S\u00e5 han foreslog tang. Jeg vidste intet om dette og sagde, at et sectio (kejsersnit) m\u00e5tte foretr\u00e6kkes, s\u00e5 moderen ikke blev skamferet. Det blev s\u00e5dan, s\u00e5 jeg bed\u00f8vede med \u00e6ter og lidt stesolid, s\u00e5 vi kunne begynde inden \u00e6teren virkede, for at f\u00e5 barnet ud inden det blev bed\u00f8vet. Det lykkedes, selv om Solveig var s\u00e5 v\u00e5gen, at hun selv skubbede barnet ud!<\/p>\n

Flere andre operationer lykkedes ogs\u00e5, men alternative metoder m\u00e5tte anvendes. Jeg l\u00e6rte meget om logisk t\u00e6nkning og det muliges kunst, og fik \u00f8get min selvtillid massivt.<\/p>\n

Gode ting at have med til Vrensted!<\/p>\n

Jeg startede i Vrensted okt. 78, hvor jeg afl\u00f8ste Bojsen, mens Leif afl\u00f8ste Ingvardsen. Stadig 4 l\u00e6ger fast i l\u00e6gehuset. Jeg havde overvejet tilbuddet i nogen tid. K\u00f8rte en del weekendvagter for Ingvardsen, og s\u00e5 at patienterne respekterede mig, selv om de sidst havde set mig til fx deres b\u00f8rns vilde f\u00f8dselsdage. En anden ting var, om der var plads ved siden af min far, som fyldte meget som den gamle overl\u00e6getype.\u00a0 Men det var der. Han lod b\u00e5de mig og Leif f\u00e5 plads til vores m\u00e5der, som var pr\u00e6get af 68-generationen, og den ligev\u00e6rdige snak med patienterne, og de nye behandlingsprincipper.<\/p>\n

Selv manipulationsbehandlingerne, som b\u00e5de Leif og jeg dyrkede, og siden akupunkturen, som jeg tog ind, is\u00e6r som supplerede bl\u00f8ddelsbehandling, muskler, sener, men ogs\u00e5 fx til rygeoph\u00f8r, tinnitus, d\u00e5rligt blodoml\u00f8b. Der var resultater, som overraskede b\u00e5de patienter og mig selv. Far troede ikke p\u00e5 det, men mor var glad for mine gigtbehandlinger!<\/p>\n

Efter manipulationskurser b\u00e5de i DK og i England og akupukturkurser herhjemme, i London og i Beijing, var jeg godt kl\u00e6dt p\u00e5, og efterh\u00e5nden var op mod en trediedel af mit arbejde inden for dette felt.<\/p>\n

Jeg blev ogs\u00e5 kommunal l\u00e6gekonsulent, et job som gik p\u00e5 omgang mellem L\u00f8kken- Vr\u00e5s l\u00e6ger. Gennemgik sygemeldinger og pensionsans\u00f8gninger med kommunens socialmedarbejdere. Blev misbrugsl\u00e6ge for Ringg\u00e5rden. Og fik tid til forskning sammen med Henderson fra Vodskov og Torben Sch\u00f8dt fra Br\u00f8nderslev. Vi fik lavet to gode projekter, som blev offentliggjort i Ugeskriftet og det sidste i British Medical Journal. Det sidste var virkelig en fjer i hatten p\u00e5 os. Far str\u00e5lede, for det var jo hans interesse. Og vi satte proppen i for forskningen der.<\/p>\n

Det var vist p\u00e5 tide. B\u00f8rnene kendte mig kun som bes\u00f8gende Det var Elin og ikke mindst Erna, som passede hus og b\u00f8rn n\u00e5r Elin var p\u00e5 arbejde, der holdt sammen p\u00e5 det herhjemme.<\/p>\n

Der skulle jo ogs\u00e5 v\u00e6re tid til det rigtige praksisarbejde, og ikke mindst familielivet, hvor jeg kom t\u00e6t p\u00e5 b\u00f8rnene gennem spejderarbejdet og byggeriet af legepladsen p\u00e5 stationspladsen.<\/p>\n

Spejderarbejdet kr\u00e6vede ogs\u00e5 musik og sang. En gruppe spejderfor\u00e6ldre dannede et spejderorkester, som spillede til arrangementer blandt spejdere og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 ude i landsbyerne. Vi var: Henrik H\u00f8j Madsen, Ove Kjeldg\u00e5rd, Carlo Jensen, Bente Klarskov, Elin og jeg, og kom til at hedde Karlo Kvidders kapel. Vores m\u00e5l var at spille og stimulere folk til at synge. Det gik rigtig godt, Vi havde bl.a. stor succes med musik og sang i Den Gamle Smedie p\u00e5 B\u00f8rglum Kloster. Efter m\u00e5ske 15 \u00e5r gled vi fra hinanden, men tanken og gl\u00e6den var der stadig, s\u00e5 for 10 \u00e5r siden startede vi igen med s\u00f8ster Mie og Gert (Posten fra Ranum) i Kettrup Klanen med samme m\u00e5l, og i Byens Hus et andet band:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vrensted Musikforsyning<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Vrensted Musikforsyning, som er klar, n\u00e5r byen tr\u00e6nger til musik. Hvis ikke andet giver det os stor gl\u00e6de at spille sammen og se tingene lykkes!<\/p>\n

Det at bo, hvor man arbejdede, var en sag, som blev diskuteret, n\u00e5r man var sammen praktiserende l\u00e6ger imellem. Jeg synes, det er en k\u00e6mpe styrke i arbejdet, at man kender familiernes liv, arbejde og relationer. Der kan ofte findes forklaringer p\u00e5 patientens reaktion p\u00e5 sv\u00e6kkelse, i familiehistorien. S\u00e5 jeg har aldrig fortrudt, at jeg bor, hvor jeg arbejder.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 noget, jeg l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, n\u00e5r jeg underviser unge l\u00e6ger og studenter i praksis og p\u00e5 sygehuset. Og jeg tror, det har haft stor betydning, for at vores l\u00e6gehus aldrig har savnet personale.<\/p>\n

At s\u00f8ge l\u00e6ger til Vrensted gennem annonce i Ugeskrift for L\u00e6ger, er h\u00e5bl\u00f8st, men mund til mund-metoden har virket fortr\u00e6ffeligt, s\u00e5 l\u00e6gehuset k\u00f8rer videre, og uddannelsen k\u00f8rer videre.<\/p>\n

Omkring 60-\u00e5rsalderen fik jeg et par grimme sygdomme at sl\u00e5s med og m\u00e5tte s\u00e6lge min part. Heldigvis var Michael og Stine klar p\u00e5 at overtage ansvaret. Henning og Merete stoppede efter nogle f\u00e5 \u00e5r, og Maria var blevet f\u00e6rdig med efteruddannelsen og overtog. Rikke som var uddannelsesl\u00e6ge for en del \u00e5r siden, gik ogs\u00e5 ind, og s\u00e5 var der 4 unge dynamiske l\u00e6ger i huset!<\/p>\n

Jeg fik lov helt fra mit salg at komme som ansat en dag ugentlig og lave Akupunktur og Manuel Medicin. Jeg stoppede f\u00f8rst, da Coronaen gjorde det utrygt at arbejde med n\u00e6sen helt nede ved patientens ansigt.<\/p>\n

Herefter har det st\u00e5et p\u00e5 fritidsjob, s\u00e5 som Byens hus, kirke og orgel og nu restaurering af skoven her syd for byen.<\/p>\n

S\u00e5 jeg har ikke haft tid til at kede mig. <\/strong><\/p>\n

Men m\u00e5ske v\u00e6ret til nytte.<\/em><\/strong><\/p>\n

Det er det vigtigste for et menneske,\u00a0sagde min mor!!<\/em><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Elin og J\u00f8rgen Schierup<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om mit liv. Fortalt i 2021 af\u00a0 l\u00e6ge J\u00f8rgen Schierup, fhv. praktiserende l\u00e6ge i Vrensted Jeg er f\u00f8dt 1948 p\u00e5 Ingstrupvej 3, Villa Holmen, Villa Holmen ved Ingstrupvej og Kirkedammen som f\u00f8rste barn f\u00f8dt i huset, som er bygget af Lars Holmen i 1924 som gartneri, og efterf\u00f8lgende var det pensionistbolig for Lars Holmen og … L\u00e6s videre “Om mit liv – af l\u00e6ge J\u00f8rgen Schierup”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-44351","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44351","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44351"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44351\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44367,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44351\/revisions\/44367"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44351"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44351"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44351"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}