De smaa Ting blev store under Pedershaab-Fabrikkernes Grundl\u00e6gger, Peder Nielsens Haand<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Peder Nielsen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Vi er s\u00e5 tilb\u00f8jelige til at f\u00e6ste Blikket ved alt Ydre. Jo mere vi har for \u00f8je des mere imponeres vi. \u00a0En stor Fabrik er en stor Organisation, og organisationen bygger paa Kapital og Teknik, de to Ting, vi i Nutiden har allermest Respekt for. Den store Fabrik synes os at v\u00e6re Indbegrebet af alt stort, udsprunget af Tidsaanden som Pallas Athene af Zeus’ Hjerne. Vi har Lov til at f\u00f8le os stolte over det Store, vi m\u00f8der i vort eget Land. Men vi b\u00f8r ikke lade os n\u00f8je hermed. Naar vi tr\u00e6nger ind i V\u00e6rket og finder Personligheden deri, gribes vi af en anden og st\u00f8rre F\u00f8lelse. Saa kommer vi til at holde af det som noget, der for Alvor kommer os ved, og saa forstaar vi, at det er Menneskeaandens Sejr over Tingene.<\/p>\n Jeg tager et karakteristisk Eksempel: Pedershaab Fabrikerne, om hvilke Br\u00f8nderslev, Danmarks yngste K\u00f8bstad, er vokset op i L\u00f8bet af en Menneskealder.<\/p>\n Efter et Bes\u00f8g paa Fabrikerne fornylig fik jeg overrakt et helt lille Bibliotek af moderne teknisk Litteratur. Men der var ogsaa en lille, graa Bog imellem med j\u00e6vn Fort\u00e6lling og uden Glansbilleder: Gamle Peder Nielsens Erindringer fra et langt Live. Denne Bog tiltrak mig frem for noget andet. Den gav Oplysning om alt, hvad der ligger bag: Skaberkraften, der udfolder sig, saa Gnisten fra Danmark flammer, og den aabnede Vej til Forstaaelse af dansk Industris Tilblivelse ved Enkeltmands Evner og Udholdenhed.<\/p>\n Derfor har jeg bedt Dansk Arbejde om Lov til at opridse Hovedtr\u00e6kkene i Peder Nielsens Selvportr\u00e6t med Tilf\u00f8jelse af enkelte Tr\u00e6k, som er fortalt af andre.<\/p>\n Det gennemgaaende Tr\u00e6k i Peder Nielsens Karakter var Selvst\u00e6ndighedstrang. Allerede i hans Barndom gav denne Trang sig h\u00f8jst karakteristiske Udslag. Hans Fader, der var Husmand og B\u00f8dker i \u00d8ster Hjermitslev, tog ham j\u00e6vnligt med til Loftbro Teglv\u00e6rk og lod her, mens der l\u00e6ssedes Sten paa Vognen, i Sp\u00f8g falde nogle Ord om at s\u00e6lge ham til de tyske Teglv\u00e6rksarbejdere. Dette syntes Drengen ikke om. Da han havde h\u00f8rt Snakken nogle Gange, af\u00e6skede han Faderen det bestemte L\u00f8fte, at Salgsmuligheden ikke oftere skulde f\u00f8res paa Tale. Faderen holdt ogsaa Ord.<\/p>\n Peder Nielsen var den Gang kun 5 Aar gammel.<\/p>\n Peder Nielsen gik i en almindelig Landsbyskole, men fik derudover ingen systematisk Undervisning. I Skolen viste han ualmindelige Evner til Hovedregning, og hans Fritidspassion var at lave Vindm\u00f8ller, som kunde faa et eller andet Maskineri til at l\u00f8be rundt. Ud af diss hans Ungdoms F\u00e6rdigheder voksede hans ligefrem geniale Evner som Industri-Grundl\u00e6gger. Hans Hovedregning blev Beregningskunst, der saa at sige aldrig slog fejl, og hans Lyst til at eksperimentere med Maskineri f\u00f8rte til Opfindelser af Arbejdsmaskiner i stort Tal og dermed til st\u00e6rkt stigende Produktion.<\/p>\n En noget kritisk indstillet Smed sagde engang til ham: Du maa hellere indr\u00f8mme, at du ikke er rigtig klog! Ja, svarede Peder Nielsen, men derfor s\u00f8ger jeg at blive klogere. Det maa erkendes, at han efterhaanden gjorde alle Skeptikere til Skamme.<\/p>\n Han foretog sine f\u00f8rste mekaniske Eksperimenter hos en lokal Fabrikant, der havde noget \u201dkunstigt Maskineri\u201d, og her tog han Beslutningen om selv at starte Fabriksvirksomhed. Efter et Par Aars Ophold i K\u00f8benhavn f\u00f8rte han sit Fors\u00e6t ud i Livet, idet han begyndte Fremstilling af H\u00e6ngsler i et lille V\u00e6rksted. Hans tekniske Virkemidler var en Ambolt, en Slibesten og noget aflagt Smedev\u00e6rkt\u00f8j, som han havde erhvervet sig for Spotpris, og som Tr\u00e6kkraft anvendte han en selvlavet Vindm\u00f8lle, der dog vist is\u00e6r tjente til at holde Fabrikantens Energi og Humor vedlige. Peder Nielsen befandt sig bedst, naar der var noget, der l\u00f8b rundt i hans N\u00e6rhed.<\/p>\n I Begyndelsen af 1878 var hans f\u00f8rste H\u00e6ngsel-Leverance f\u00e6rdig. Den blev k\u00f8rt paa Trilleb\u00f8r en halv Mil til Sulsted Station og derfra viderebefordret pr. Bane til K\u00f8beren. Dermed var Grundlaget lagt baade for Produktion og Afs\u00e6tning.<\/p>\n Det kneb med Driftskapitalen til at begynde med. Men Peder Nielsen vidste Raad. Den Maade, hvorpaa han i vanskelige Situationer skaffede sig Penge, er klassisk betegnende for hans Beregningskunst. En Gang fik han den Id\u00e9 at laane et Bel\u00f8b paa 200 Kr., som han absolut skulde bruge, hos en velstaaende Gaardmand. For at vinde Gaardmandens Tillid laante han f\u00f8rst 20 Kr i 12 Dage og betalte dem tilbage paa Dag og Klokkesl\u00e6t. Derefter fik han uden Vanskelighed det st\u00f8rre Bel\u00f8b, endog uden Forpligtelse til at betale tilbage paa bestemt Tid. Precisionen skaffede ham Penge uden Kaution. Filosofisk bem\u00e6rker han selv til Beretningen om denne Episode. Naar Tilbagebetaling af Laan er fastsat til bestemt Tid, maa man hellere laane af andre til D\u00e6kning, end at undlade Betaling, hvis man ikke i \u00d8jeblikket selv har Penge.<\/p>\n Imidlertid var han blevet gift og havde faaet en udm\u00e6rket Medhj\u00e6lp i sin Hustru, Johanne, der ligesom han selv var opdraget til Flid og Sparsommelighed. De levede tarveligt og arbejdede begge med ukuelig Energi for Virksomhedens Fremme. En Del ugifte Arbejdere tog de i Kost og Logi, og kontant L\u00f8n betaltes efter Akkord for de Jerndele, Arbejderne kunde bearbejde. Selv maatte Mand og Kone saa efter endt Arbejdstid bes\u00f8rge Pakning af Varer til Afsendelse og udf\u00f8re det n\u00f8dvendige kontorarbejde.<\/p>\n 1886 flyttedes Fabriken til Stations pladsen i Br\u00f8nderslev, og her grundlagdes altsaa det nye Pedershaab.<\/p>\n I den f\u00f8rste Br\u00f8nderslev Tid byggede Peder Nielsen og hans Hustru i bogstavelig Forstand paa Haabet.<\/p>\n Der var megen Sygdom i Hjemmet, og Afs\u00e6tningen fra Fabrikken gik ikke saa godt som ventet til Trods for den bedre Beliggenhed. Det f\u00f8rste Aarsregnskab viste et Underskud paa 800 Kr.<\/p>\n Tiden var en Byggetid, og der var Brug for Bygningsbeslag i store M\u00e6ngder. Det store Problem var, hvorledes man skulde finde praktiske Metoder til Massefremstilling af billige Varer. Den v\u00e6sentlige Del at Jernbearbejdelsen udf\u00f8rtes ved Hj\u00e6lp af Maskiner, der blev drevet ved Haand- eller Fodkraft. Dette var saa strengt, at Sveden formelig drev af Arbejderne, saa Tr\u00e6skoene blev vaade, og Produktionsm\u00e6ngden var alt for ringe i Forhold til Anstrengelsen. Peder Nielsen fandt f\u00f8rst paa Raad 1888, efter at han havde bes\u00f8gt den store Udstilling i K\u00f8benhavn. Her havde han set en Maskine, som kunde dreje 600 Berlinerknopper om Dagen eller 500 flere, end der kunde Laves ved Haandkraft. Selv opfandt han nu i L\u00f8bet af kort Tid en Maskine, paa hvilken der kunde fremstilles 1200 Berlinerknoppers daglig. Dette blev af afg\u00f8rende Betydning for Virksomheden. Arbejdet gik nu meget lettere fra Haanden. Produktionen steg fra Dag til Dag. Afs\u00e6tningen sikredes ved Fabrikantens hyppige Rejser rundt om over hele Jylland.<\/p>\n Peder Nielsens n\u00e6st Opfindelse af v\u00e6sentlig Betydning af en Maskine til Massefremstilling af Kramper, som derefter kunde s\u00e6lges langt billigere end de indf\u00f8rte. Den utr\u00e6ttelige Opfinder anf\u00f8rer, at han gjorde denne Opfindelse en Nytaarsmorgen. Hvor mange forskellige Opfindelser han sidenhen gjorde, er vanskeligt at opg\u00f8re statistisk. I Virkeligheden besk\u00e6ftigede han sig altid med Opfindelsesmuligheder, der gradvis f\u00f8rtes til L\u00f8sning. 1914 var Antallet af virksomhedens Arbejdsmaskiner 80, og Antallet af Productionsarter l\u00f8bet op i flere Hundrede.<\/p>\n Det lille Haandv\u00e6rk med det kunstige Maskineri havde forvandlet sig til Storindustri.<\/p>\n Han N\u00e6rv\u00e6relse paa Fabriken tidlig og sent har givet Anledning til flere muntre Anekdoter, saaledes fort\u00e6lles det, at han en Dag, da en Arbejder fik sin ene Langefinger skaaret af ved andet led under Arbejde ved en af de roterende Maskiner resolut greb Fingerstumpen, desinficerede den ved at dyppe den i en Spand Petroleum og satte den paa Plads uden videre. Omst\u00e6ndigheder, hvorefter han s\u00f8rgede for en solid Forbinding. Det gik tilsyneladende meget godt. \u00a0Fingeren groede godt nok sammen, men da Forbindingen blev taget af, viste det sig, at det afsk\u00e5rne stykke i Skyndingen var blevet vendt forkert, Neglesiden vendte indad, og Fingerleddet strittede udad, naar den Til skadekomme knyttede Haanden.<\/p>\n Naar Petder Nielsen om Morgen hold Vagt ved Fabrikens Indgang, og en Arbejder kom lidt for sent kunde det h\u00e6nde, at han sagde \u201dNu har a ventet paa dig i 5 Minutter, s\u00e5 kan du vente paa mig i 10 Minutter\u201d, Eller \u201dDu har saa rene H\u00e6nder, Anders, kan du ikke lige hj\u00e6lpe mig med dette her gamle Jern.<\/p>\n Peder Nielsens Fabrik blev til flere Fabriker, der gik i Arv til hans S\u00f8nner, de nuv\u00e6rende Direkt\u00f8rer, N. Jul Nielsen, Oscar Nielsen og PJ. Nielsen.<\/p>\n Fabrikerne fremstiller foruden Bygningsbeslag, hvor nu staalvinduer og Staallukker indtager en F\u00f8rsteplads, navnlig store Vejmaskiner til Opbygning og Regulering af Automobilveje. Fabriksanl\u00e6ggene er saa store, at blot en hastig Gennemgang tager over en Time.<\/p>\n Betegnende nok gaar Peder Nielsens egen Skildring kun dertil, hvor Virksomheden er begyndt at vokse af sig selv. I Stedet for at opholde sig ved Tingene, der selv har faaet M\u00e6le, besk\u00e6ftiger han sig indgaaende med sine Yndlingstanker. Betydningen af personlig Dygtigg\u00f8relse, Maadehold med Nydelser, Sammenhold indenfor den enkelte Virksomhed. Det er hans Opfattelse, at hvor der er Energi, kan der altid skabes Industri, og hele sit Livssyn samler han i nogle L\u00e6res\u00e6tninger, af hvilke den vigtigste er denne: \u201dVelstand giver kun Lykke, naar den modtages som betroet Gods\u201d.<\/p>\n Efter en Skildring af en Udenlandsrejse, hvorunder Holl\u00e6ndernes kalkede S\u00f8ndagstr\u00e6sko og det store Niagara Vandfald synes at have gjort st\u00e6rkere lndtryk paa ham end noget andet, forts\u00e6tter han sin egen Tankegang gennem en Lignelses.<\/p>\n En Gang, da Apostlen Peter gik med Jesus paa Vejen, og de fandt en Hestesko, sagde Mesteren: Tag det Jern op. Men Peter lod Hesteskoen ligge, fordi han fandt den v\u00e6rdil\u00f8s. Da tog Jesus den selv op og skaffede sig kort efter nogle friske Kirseb\u00e6r i Bytte. Som de gik videre ad Vejen, lod Jesus B\u00e6rrene falde, et efter et. Nu var imidlertid Apostlen interesseret, fordi han var t\u00f8rstig, derfor samlede han omhyggeligt alle de tabte B\u00e6r op.<\/p>\n Han maatte, siger Peder Nielsen, bukke sig mange al Gange i Stedet for, at han fra f\u00f8rst af kunde have n\u00f8jedes med at bukke sig en Gang. Denne lille Historie er rindet mig i Hu i saa mange Forhold, hvor de smaa Ting kan blive nyttige, anvendt paa rette Maade.<\/p>\n Saaledes talte Peder Nielsen ved Slutningen af sin Levetid. Og i denne Tale har vi ham helt, som han var, siger Folk i Br\u00f8nderslev: De smaa Tings Mand af Sind og Tankegang. Men de smaa Ting blev store under hans Haand, og de store Ting bevarede i hans \u00f8jne deres naturlige St\u00f8rrelse.<\/p>\n Sign. Martin Pedersen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Huset i den hvide ramme<\/p>\n 23. sept. 1936<\/p>\n BR\u00d8DERSLEV<\/strong><\/p>\n DET GAMLE HJEM PAA \u201dPEDERSHAAB\u201d FALDER.<\/strong><\/p>\n Efter Fabrikant Peder Nielsens D\u00f8d har Datteren Frk. Marie Nilsen beboet det store r\u00f8de Stuehus, der udgjorde Familien Peder Nielsens gamle Hjem.<\/p>\n Frk. Nielsen rejser nu i Oktober en Tur til Amerika for at bes\u00f8ge sin derv\u00e6rende Broder og hans Familie og hjemkommen derfra vil Frk. Nielsen flytte til Randers for at begynde en Virksomhed som Mass\u00f8se der.<\/p>\n Dermed staar det gamle Hjem tomt, og da Pedershaab Fabrik- kerne jo stadig tr\u00e6nger til Udvidelser, mangler Plads, har man bestemt sig til ved delvis Nedrivning, at omdanne og udvide det gamle Stuehus til en moderne Lagerbygning.<\/p>\n For Familien og for de mange, der har haft Tilknytning til dette gamle, sk\u00f8nne og gode Hjem, der altid var en Samlingsplads for hele den store Sl\u00e6gt og for en trofast Venneskare, vil Opl\u00f8sningen og Nedrivningen af det gamle Hjem v\u00e6re en Sorg, men Tidens Tarv og Sl\u00e6gtens Gang kan jo selv et Hjem ikke staa for. Dog t\u00f8r vi sige, at omend Murene skal falde, vil Mindet leve l\u00e6nge om det dejlige, gamle Hjem paa \u201dPedershaab\u201d, leve l\u00e6nge, ikke blot i Tankerne, men ogsaa stykket ud som det er i de mange nye Hjem, der har Rod, eller fandt Rod i Hjemmet paa \u201dPedershaab\u201d.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Fabrikant Peder Nielsen, Pedershaab skrevet 15 JAN. 1940 Manden, der skabte Storindustri i Vendsyssel De smaa Ting blev store under Pedershaab-Fabrikkernes Grundl\u00e6gger, Peder Nielsens Haand Peder Nielsen Vi er s\u00e5 tilb\u00f8jelige til at f\u00e6ste Blikket ved alt Ydre. Jo mere vi har for \u00f8je des mere imponeres vi. \u00a0En stor … L\u00e6s videre “Fabrikant Peder Nielsen, Pedershaab”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-43512","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43512","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43512"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43512\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43631,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43512\/revisions\/43631"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43512"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43512"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43512"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/perer-nielsen-Billede1.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/329459799_128902436780211_5243138773095313373_n.jpg\")
<\/p>\n