p.t. Hotel Ph\u00f8nix, Hj\u00f8rring<\/em><\/strong><\/p>\n november 1994<\/em><\/strong><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Man l\u00e6ser om\u00a0det i avisen – hus br\u00e6ndt ned, skader sket, folk hjeml\u00f8se. Gudskelov som regel ingen omkomne, men det sker jo ogs\u00e5. Det er den totale tragedie, og her kan man selv som udenforst\u00e5ende f\u00f8le dyb deltagelse og sorg p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldendes vegne.<\/p>\n Enhver ulykke b\u00f8r p\u00e5kalde vor medf\u00f8lelse og f\u00e5 os til at t\u00e6nke p\u00e5, hvor skr\u00f8beligt livet kan v\u00e6re, hvor hurtigt det kan \u00e6ndres. Hvor hurtigt det kendte bliver ukendt, og det daglige \u00e6ndres radikalt.<\/p>\n Det har jeg tit t\u00e6nkt over, men jo med afstandens eftert\u00e6nk- somme ro. Man var trods alt ikke part i sagen. Det priser man sig s\u00e5 lykkelig over og glemmer det langsomt. Og dog, et eller andet blir tilbage. Kan man g\u00f8re noget? Kunne man have gjort noget, om man var p\u00e5 stedet?<\/p>\n Faktisk har jeg et par gange v\u00e6ret -p\u00e5 stedet- og har v\u00e6ret med til at redde dyr ud af br\u00e6ndende stalde og en enkelt gang, da jeg var meget ung, med til at redde indbo ud. Ellers kan man ikke g\u00f8re s\u00e5 meget som civil. Det er jo brandfolkenes op- gave, men en hj\u00e6lpende h\u00e5nd kan altid accepteres, hvis man ikke er i vejen.<\/p>\n Kender man dem, det er g\u00e5et ud over snakker, man lidt med dem, og n\u00e5r alt er under kontrol, g\u00e5r man hjem. Tilbyder at hj\u00e6lpe med noget siden, hvis der er noget. Det g\u00f8r andre ogs\u00e5. De n\u00e6rmeste tager sig af det.<\/p>\n Alle tager det som regel roligt. Et hus br\u00e6nder ned, taget falder, ikke mere at g\u00f8re. Brandfolkene g\u00f8r sig f\u00e6rdige, s\u00e6tter vagt og s\u00f8rger for at rydde lidt op. Spreder ro omkring sig.<\/p>\n Og k\u00f8rer ellers hjem, efter at brandvagten er sat.<\/p>\n Jeg har tit beundret vore brandkorps, b\u00e5de de helt officielle og de frivillige brandfolk, der b\u00e5de er hurtige og effektive og altid under kyndig ledelse. Besindige folk. De kan deres kram, og bange af sig er de ikke.<\/p>\n De skal altid have tak.<\/p>\n Ogs\u00e5 af mig da det blev min tur.<\/p>\n Det tror man jo aldrig, det bliver. Men man tror jo heller ikke, lynet sl\u00e5r ned undtagen hos naboen, hvad man s\u00e5 igen – kan beklage. Og man tror ikke rigtigt p\u00e5 det, n\u00e5r det faktisk sker. Det er lidt ligesom en dr\u00f8m, et forkert tv-program f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen. Man er n\u00e6sten lige g\u00e5et hjemmefra, er kun v\u00e6k 35 minutter, et \u00e6rinde i byen, og da man intetanende \u00e5bner sin ford\u00f8r – der er ikke noget at se udefra – m\u00f8des man med en massiv mur af kvalmende r\u00f8g. Totalt ugennemsigtig, tydeligvis dyb og metertyk. Man pr\u00f8ver, lettere rystet, at g\u00e5 ind i den for at hitte ud af, hvad det er, hvor det kommer fra, hvor der er ild. Ingen flammer at se, kun en svag knitren et eller andet sted, men se noget kan man ikke, ikke engang en h\u00e5nd for sig. Man kan ikke f\u00e5 vejret, s\u00e5 man er n\u00f8dt til at bakke ud og lynhurtigt indse, at ens lejlighed med alt, hvad der er i den af b\u00f8ger, arkiver, manuskripter, m\u00f8bler, t\u00f8j, billeder, der skulle udstilles, plus mange uerstattelige ting hermed, g\u00e5r op i luer. Det accepterer man p\u00e5 br\u00f8kdele af sekunder. Men der bor andre mennesker i huset over og ved siden af min lejlighed.<\/p>\n Mennesker for b\u00f8ger og billeder. Nej, det er ikke spor -heroisk- t\u00e6nkt. Det er det absolut v\u00e6sentlige. Ingen af lejlighederne her – der er fire boende – har mere end \u00e9n indgang\/udgang, og den ovenp\u00e5 har kun en stejl trappe. Jeg ser br\u00e6ndende trapper for mig, for den her, nu buldrende ild, vil givet sl\u00e5 igennem tr\u00e6lofter og v\u00e6gge og dem ovenp\u00e5 vil v\u00e6re i en brandf\u00e6lde. Jeg buldrer p\u00e5 alle d\u00f8re -efter at jeg har lukket min egen d\u00f8r for ikke at f\u00e5 mere ilt til ilden, der nu sender buldrende gr\u00e5brune skyer ud alle steder, ogs\u00e5 op gennem taget. Kun \u00e9n er hjemme, en g\u00e6v og fattet fyr, John. Han er en besindig obsavat\u00f8r, mens jeg iler over i den overforliggende sparekassefilial, der gudskelov har \u00e5bent hin torsdag, og de tilkalder brandv\u00e6snet.<\/p>\n Jeg kommer ikke r\u00e5bene og skrigende, men er behersket. De hj\u00e6lper os, og det skal de ha tak for. Jeg siger, de heller m\u00e5 sige, at brandv\u00e6snet skal skynde sig, s\u00e5 meget de kan, for nu g\u00e5r det hurtigt. Jeg f\u00e5r endda en sparekassespand med vand med over. P\u00e5 anmodning for m\u00e5ske kunne vi d\u00e6nge d\u00f8ren til. En flink kunde, en g\u00e6v lastbilchauff\u00f8r kommer endda med en skumslukker, min nabo med endnu en vandspand, men vi opgiver.Lidt efter er brandfolkene fra L\u00f8kken der alle mand. Meget imponerende. De kan heller ikke komme ind. De f\u00e5r lynhurtigt fire r\u00f8gdykkere til at arrivere.<\/p>\n Til sidst finder de ilden, den er – tilsyneladende p\u00e5sat i k\u00f8kkenet. Loftet op til familien oven p\u00e5 er gennembr\u00e6ndt. Familien er i mellemtiden kommet hjem. De tager det rimeligt roligt, men de kan ikke bo i lejligheden forel\u00f8big og evakueres.<\/p>\n Omtalte John redder en hund ud ved at l\u00f8sne en termorude.<\/p>\n Brandfolkene skumslukker. Er allesammen yderst perfekte og med brandmajor Mogens Christensen, L\u00f8kken, i spidsen f\u00e5r de has p\u00e5 mis\u00e9ren. Var de kommet bare ti minutter senere, var hele huset formodentlig nedbr\u00e6ndt.<\/p>\n Og – til min egen eftertanke – var jeg ikke g\u00e5et ind efter en mappe, jeg havde glemt, for jeg skulle slet ikke hjem p\u00e5 det tidspunkt, var det hele ikke blevet opdaget.<\/p>\n Ingen kom til skade. Hverken dyr eller mennesker.<\/p>\n Mit p\u00e6ne renskurede k\u00f8kken, det havde en god ven endda gjort for mig -var totalt udbr\u00e6ndt.\u00a0 Loftet overover liges\u00e5.<\/p>\n Politiets teknikere fastslog, at branden var opst\u00e5et i samme k\u2019\u00f8kken og med 99,9 procents sikkerhed p\u00e5sat. Der synes heller ikke at v\u00e6re andre alternativer.<\/p>\n Det m\u00e5 retten tage stilling til.<\/p>\n Er dette her for personligt?<\/p>\n Det er muligt. Men – efter nogen tids t\u00f8ven – syntes jeg, da sagen allerede har v\u00e6ret s\u00e5 meget omtalt, at jeg ville give en lille situationsberetning.<\/p>\n Hvorfor?<\/p>\n Fordi det gik ud over mig? B\u00e5de ja og nej.<\/p>\n Jeg oplevede bare et par sk\u00e6bneminutter og siden nok et par timer, m\u00e5ske et par uger, hvor verdens forg\u00e6ngelighed gik op for mig. M\u00e5ske meget gavnligt. Mig selv gav det megen ulempe. Intet kan bruges, som det er. Og det vil tage m\u00e5neder at f\u00e5 det hele p\u00e5 plads igen. Kort sagt et andet menneskes indgreb p\u00e5 den m\u00e5de giver et afbr\u00e6k, man aldrig havde dr\u00f8mt om. At man s\u00e5 ikke var garderet imod det med en god indbofor- sikring, hvad jeg ved et uheldigt tilf\u00e6lde ikke havde, er s\u00e5 en anden sag. S\u00e5 blev man s\u00e5 klog. Og m\u00e5 betale for det.<\/p>\n Det mest l\u00e6rerige ved at have f\u00e5et sat ild p\u00e5 er m\u00e5ske, at man ikke har v\u00e6ret til stede, hverken hjemme hos sig selv eller som r\u00e5dgiver for en der m\u00e5ske var i n\u00f8d.<\/p>\n Besv\u00e6rligt er det og bliver det. Stor overb\u00e6renhed beh\u00f8ves. K\u00f8kkenuret er smeltet og alt andet midlertidigt ubrugeligt. Eller m\u00e5ske ubrugeligt meget l\u00e6nge.<\/p>\n M\u00e5ske vil jeg t\u00e6nke l\u00e6nge over, hvorfor nogen s\u00e6tter ild p\u00e5. Ikke kun p\u00e5 min lejlighed, men i det hele taget.<\/p>\n Mange har oplevet ildebrande. Nogen gik det virkelig ilde. Mange pyromanbrande har en baggrund i dyb utryghed. Det bliver de ikke mindre farlige eller ubehagelige af. Det t\u00e6nker den eventuelle ildsp\u00e5s\u00e6tter nok ikke s\u00e5 meget p\u00e5.<\/p>\n Men selvf\u00f8lgelig b\u00f8r det tages alvorligt.<\/p>\n Det kan koste menneskeliv. Det kunne det have gjort i dette tilf\u00e6lde. Snakker vi for lidt med nogen, der burde tales mer med?<\/p>\n I hvert fald er det en gru selv at v\u00e6re i det. S\u00e5 ved man det.<\/p>\n Jeg g\u00e5r og rager rundt i asken og pr\u00f8ver at finde ud af, hvad alle andre har f\u00f8lt. Resten er sod, sved og t\u00e5rer. Ingen ynk – ikke over mig selv.<\/p>\n Tilbage kun det undrende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad f\u00e5r folk til at s\u00e6tte ild p\u00e5?<\/p>\n Et r\u00e5b om hj\u00e6lp m\u00e5ske. Sv\u00e6rt at besvare.<\/p>\n Omkostningerne er i hvert fald h\u00f8je.<\/p>\n Det oser lidt endnu. Den ildebrand glemmer jeg aldrig.<\/p>\n Men det smeltede k\u00f8kkenur vil tale sit sprog l\u00e6nge.<\/p>\n S\u00e5 m\u00e5 man l\u00e6re at forst\u00e5 det.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af forfatter Knud Holst, Vrensted p.t. Hotel Ph\u00f8nix, Hj\u00f8rring november 1994 Man l\u00e6ser om\u00a0det i avisen – hus br\u00e6ndt ned, skader sket, folk hjeml\u00f8se. Gudskelov som regel ingen omkomne, men det sker jo ogs\u00e5. Det er den totale tragedie, og her kan man selv som udenforst\u00e5ende … L\u00e6s videre “Tanker efter en ildebrand (Knud Holst`s bolig i Vrensted)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-43228","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43228","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43228"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43228\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43245,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43228\/revisions\/43245"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43228"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43228"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43228"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Knud-Holst.jpg\")