{"id":42695,"date":"2022-11-30T01:50:32","date_gmt":"2022-11-30T00:50:32","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42695"},"modified":"2023-08-12T08:38:40","modified_gmt":"2023-08-12T06:38:40","slug":"broenderslev-og-midtvendsyssel-landmaend-opfandt-en-ny-skoleform","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/broenderslev-og-midtvendsyssel-landmaend-opfandt-en-ny-skoleform\/","title":{"rendered":"BR\u00d8NDERSLEV og Midtvendsyssel  Landm\u00e6nd opfandt en ny skoleform"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Landm\u00e6nd opfandt en ny skoleform i 1960erne<\/strong><\/h3>\n<p><em><b>Sidst i 1960erne Arbejder Landboforening for at \u00f8ge unge landbrugeres praktiske evner og f\u00e5r st\u00f8tte af stat og kommune samt fagf\u00e6llerne<\/b><\/em><\/p>\n<p>Ungdomsskolens landbrugslinie er et fortrinligt led i den r\u00e6kke uddannelsesmuligheder, den unge landmand har, siger g\u00e5rdejer Niels \u00d8stergaard, Vrensted,<\/p>\n<figure id=\"attachment_42700\" aria-describedby=\"caption-attachment-42700\" style=\"width: 197px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"wp-image-42700 size-full\" src=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede25-3.jpg\" alt=\"\" width=\"197\" height=\"412\" srcset=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede25-3.jpg 197w, https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede25-3-143x300.jpg 143w\" sizes=\"auto, (max-width: 197px) 85vw, 197px\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-42700\" class=\"wp-caption-text\">Landboforeningsformand og skolereformator, g\u00e5rdejer Niels \u00d8stergaard, Vrensted\u00a0 f.1922-d.2001<\/figcaption><\/figure>\n<p>Fornylig valgtes han til formand for\u00a0 Br\u00f8nderslev og Omegns Landboforening. Indtil da havde han fortrinsvis befattet sig med sine yngre fagf\u00e6llers forhold. Og Niels \u00d8stergaard er stadig formand for Det landbrugsfaglige udvalg for Amts- ungdomsn\u00e6vnet.<\/p>\n<p>Fra 1964-1978 var han formand for Br\u00f8nderslev Landboforening.<\/p>\n<p><strong>Opfandt landbrugslinien.<\/strong><\/p>\n<p>Han n\u00e6vnes som ophavsmanden til landbrugslinien i ungdomsskolerne. Om hvordan tanken opstod, siger han, at man har savnet noget til at fjerne den opfattelse, at landboungdommen er ufagl\u00e6rt. Desuden har det v\u00e6ret en mangel, at de unge har haft for f\u00e5 praktiske f\u00e6rdigheder. N\u00e5r de f.eks. kan komme ud for at skulle betjene landbrugsmaskiner til en v\u00e6rdi af 40-50.000 kr. pr. stk., er det betryggende b\u00e5de for ejeren og for dem selv, at de har i hvert fald noget kendskab til mekanikken. Begge dele opn\u00e5s ved landbrugslinien.<\/p>\n<p>Eleven f\u00e5r p\u00e5 et \u00e5r 144 timers undervisning. Efter et \u00e5rs skoletid modtager han et deltagerbevis. Det samme er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r han har deltaget i to gange 144 timers kursus. Og beviset hj\u00e6lper ham yderligere til at forts\u00e6tte, hvor han slap i ungdomsskolen p\u00e5 en anden egn. Han vil aldrig komme til at g\u00e5 en skoleklasse om, selv om han flytter fra egnen, n\u00e5r han har sit bevis p\u00e5 tidligere deltagelse i kursus med sig. Og beviset viser ogs\u00e5, at han ikke er ufagl\u00e6rt.<\/p>\n<p>Kendskabet til mekanikken f\u00e5r eleven gennem 24 timers undervisning i klassen. Desuden henl\u00e6gges 36 timers undervisning i maskinl\u00e6re til en af de egentlige landbrugsskoler. Det er berettiget, at s\u00e5 megen tid af en samlet undervisningstid p\u00e5 144 timer pr. \u00e5r vies netop maskinundervisningen.<\/p>\n<p>Men i \u00f8vrigt er undervisningen meget alsidig. Man besk\u00e6ftiger sig f.eks. ogs\u00e5 med landbrugets stilling i samfundet. Det er ikke uv\u00e6sentligt p\u00e5 en tid, da landbrugets berettigelse fra visse sider drages i tvivl.<\/p>\n<p>Hvad siger konsulenter og l\u00e6rere til nyordningen?<\/p>\n<p>Vi spurgte til at begynde med samtlige landbrugskonsulenter i amtet, om de ville g\u00e5 ind for en undervisning efter de n\u00e6vnte retningslinier, alts\u00e5 en undervisningsform, der er en kombination af konsulenter og l\u00e6rere. Det svarede de uden undtagelse ja til.<\/p>\n<p>S\u00e5 rettede vi henvendelse til samtlige landbo- og husmandsforeninger for at h\u00f8re, om de havde indvendinger af organisationsm\u00e6ssig karakter at f\u00f8re frem. De havde de ikke.<\/p>\n<p>Men allermest glad er jeg over den velvilje, vi m\u00f8dte fra stat og kommune. Staten skal jo pr\u00e6stere to trediedele af udgifterne, kommunerne, hvorfra eleverne kommer, resten. Vi har f\u00e5et alle de penge, der skal til. Ingen har undsl\u00e5et sig for at betale.<\/p>\n<p>Derfor slog fors\u00f8get an fra starten. Eleverne p\u00e5 15-17 \u00e5r er str\u00f8mmet til. Og nu ved afslutningen p\u00e5 det f\u00f8rste skole\u00e5r kan det ses, at resultatet st\u00e5r m\u00e5l med forventningerne.<\/p>\n<p>Abejdet er i gang flere steder i landet, men s\u00e5 vidt jeg ved, kan kun et amt, nemlig Svendborg, m\u00f8de med st\u00f8rre tilslutning end Hj\u00f8rring amt. Det skyldes, at fynboerne har taget moderne husf\u00f8relse for unge piger med p\u00e5 undervisningsplanen, medens vi kun befatter os med unge landm\u00e6nd. Ser vi alene p\u00e5 unge m\u00e6nds undervisning, ligger Hj\u00f8rring amt bedst.<\/p>\n<p><strong>Det gamle bevares<\/strong><\/p>\n<p>Vil man nu kassere anden undervisningsform for unge?<\/p>\n<p>P\u00e5 ingen m\u00e5de. I Br\u00f8nderslev Landboskole f.eks. forts\u00e6tter vi med almindelig landboskoleundervisning for dem over 18 \u00e5r. Desuden gives undervisning til fastboende landm\u00e6nd og \u00e6ldre medhj\u00e6lpere i forretningsomr\u00e5det.<\/p>\n<p>I hele forretningsomr\u00e5det modtager landboskolen p\u00e5 en s\u00e6son 200 elever til undervisning.<\/p>\n<p>&#8211; Vil undervisningen ikke skade de rigtige ungdomsskoler og land- brugsskoler?<\/p>\n<p>Tv\u00e6rtimod, jeg tror, at vore elever f\u00e5r en forsmag p\u00e5 det, der venter dem senere p\u00e5 de rigtige ungdoms- og landbrugsskoler, og at deres appetit bliver sk\u00e6rpet.<\/p>\n<p>Der samarbejdes mellem landbo- og husmandsforeninger p\u00e5 undervisningsfronten, men hvad med andre f\u00e6lles sp\u00f8rgsm\u00e5ls l\u00f8sning?<\/p>\n<p>Min fader Chr. N. \u00d8stergaard havde ord for at v\u00e6re samarbejds mand, medens han var landboforeningens formand. Jeg h\u00e5ber inderligt, at det ogs\u00e5 m\u00e5 kunne siges om mig, om muligt med endnu st\u00f8rre ret.<\/p>\n<p>Jeg vil gerne sammenfatte alle landbrugsorganisationer. Vi har f\u00e6lles interesser og f\u00e6lles m\u00e5l: landbrugets trivsel og vor egen eksistens. Vi er sat her for at hj\u00e6lpe, ikke for at bekrige hinanden.<\/p>\n<p>Og forholdet mellem land og by ?<\/p>\n<p>Der kan overhovedet ikke v\u00e6re tvivl om svaret: Mit kendskab til f.eks. Br\u00f8nderslev, der ligger n\u00e6rmest, siger mig, at byen gerne vil komme godt ud af det med os landm\u00e6nd. Vi p\u00e5 vor side \u00f8nsker lige s\u00e5 \u00e6rligt et godt forhold til byen. Og begge parter har vist grund til tilfredshed med den hidtidige udvikling og s\u00e6tter deres lid til fremtiden.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Landm\u00e6nd opfandt en ny skoleform i 1960erne Sidst i 1960erne Arbejder Landboforening for at \u00f8ge unge landbrugeres praktiske evner og f\u00e5r st\u00f8tte af stat og kommune samt fagf\u00e6llerne Ungdomsskolens landbrugslinie er et fortrinligt led i den r\u00e6kke uddannelsesmuligheder, den unge landmand har, siger g\u00e5rdejer Niels \u00d8stergaard, Vrensted, Fornylig valgtes han til formand for\u00a0 Br\u00f8nderslev og &hellip; <a href=\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/broenderslev-og-midtvendsyssel-landmaend-opfandt-en-ny-skoleform\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;BR\u00d8NDERSLEV og Midtvendsyssel  Landm\u00e6nd opfandt en ny skoleform&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-42695","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42695","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=42695"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42695\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42709,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42695\/revisions\/42709"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=42695"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=42695"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=42695"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}