![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/1-5-600x595.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Fort\u00e6lling fra 1963<\/p>\n
Ikke med \u00f8jnene, men med fingrene ser omstillingsdamen hos J\u00f8rgen V. Johansen i Frederikshavn at trykke p\u00e5 de rigtige knapper<\/p>\n
For bare fem \u00e5r siden udgjorde de blinde en klasse for sig, og det var n\u00e6sten ut\u00e6nkeligt, at de kunne besk\u00e6ftige sig med andet end b\u00f8rstenbinderi. En del binder vel stadig b\u00f8rster, men man kan ogs\u00e5 m\u00f8de blinde mennesker i mange andre erhverv takket v\u00e6re Dansk blindeinstitut, som g\u00f8r meget for at ligestille de handicappede med andre, s\u00e5 de f\u00f8ler, at de udfylder en plads.<\/em><\/p>\n Og det er i grunden imponerende, hvor meget de form\u00e5r uden at kunne se vel at m\u00e6rke, n\u00e5r de har f\u00e5et den forn\u00f8dne optr\u00e6ning.<\/p>\n N\u00e5r man kommer ind til autoforhandler J\u00f8rgen V. Johansen i Frederikshavn, dr\u00f8mmer man ikke om, at der er noget us\u00e6dvanligt. Men det er der. Pigen, der passer omstillingsbordet, er blind. Men eftersom hun ikke b\u00e6rer m\u00f8rke briller og har fuldst\u00e6ndig sikre bev\u00e6gelser, falder den tanke overhovedet ikke \u00e9n ind. F\u00f8rst, n\u00e5r hun vender ansigtet mod \u00e9n, synes man, at et eller andet ikke er helt i orden: Man indfanges ikke af hendes blik, selv om \u00f8jnene flytter sig. Men det studser man ikke over. Den unge pige skiller sig ikke v\u00e6sentligt ud fra andre.<\/p>\n Betjener 40 telefoner<\/strong><\/p>\n Else Aaris Jensen, hvis far er landmand i Vrensted, har v\u00e6ret hos J\u00f8rgen V. Johansen siden 1962, og hun kan sine ting. Ingen f\u00e5r lov at vente i telefonen, og formodentlig er ingen af de, der telefonerer til forretningen, klar over, at det er en blind pige, der betjener dem. Og det er trods alt ikke sm\u00e5ting, hun har at tage sig af, eftersom virksomhederne p\u00e5 Parallelvej og Hj\u00f8rringvej r\u00e5der over ca. 40 telefoner, og alle samtalerne skal g\u00e5 via hende.<\/p>\n Omstillingsbordet er fuldautomatisk, og specielt til hendes brug er lamperne, som ellers lyser, udskiftet med knapper, der g\u00e5r op og ned, s\u00e5 hun kan h\u00f8re dem.<\/p>\n N\u00e5r man ser, hvor nemt arbejdet falder hende, m\u00e5 man undres over, at der ikke flere steder benyttes s\u00e5dan arbejdskraft.<\/p>\n J\u00f8rgen V. Johansen mener imidlertid, at for f\u00e5 virksomheder i provinsen har et omstillingsbord, der er moderne nok. Men firmaer som Ths. B. Thrige, C. W. Obel i Aalborg, sukkerfabrikkerne og de fleste af ministerierne har blind betjening ved omstillingsbordene.<\/em><\/p>\n V. Johansen finder, at der kunne s\u00e6ttes mere ind p\u00e5 maskinskrivningens omr\u00e5der s\u00e5 nogen l\u00e6rer blindskrift, det m\u00e5 vel v\u00e6re de blinde, som ikke har nogen mulighed for at snyde.<\/p>\n Mistede synet som seks\u00e5rig<\/strong><\/p>\n Else Aaris Jensen, der er n\u00e6sten 20 \u00e5r, har ikke altid v\u00e6ret blind.<\/p>\n Som seks\u00e5rig fik jeg hjernebet\u00e6ndelse og mistede synet, fort\u00e6ller hun. P\u00e5 hospitalet fik jeg s\u00e5 meget af det tilbage, at jeg kunne begynde at g\u00e5 i skole. Det blev imidlertid v\u00e6rre, og som ti\u00e5rig m\u00e5tte jeg p\u00e5 blindeinstitutet p\u00e5 Refsn\u00e6s, hvor jeg var i fem \u00e5r. Der l\u00e6rer man almindelige skolefag, blot med den forskel, at man m\u00e5 l\u00e6se med fingrene i stedet for med \u00f8jnene, og man f\u00e5r undervisning i f. eks. sv\u00f8mning og gymnastik.<\/p>\n Hvor l\u00e6nge er man om at l\u00e6re at l\u00e6se p\u00e5 den m\u00e5de?<\/strong><\/p>\n Vel som med almindelig l\u00e6sning. Det varer jo altid l\u00e6ngere.<\/p>\n Valgte telefonbetjening<\/em><\/strong><\/p>\n Man g\u00e5r ud af syvende klasse og kan senere f\u00e5 specialuddanne se inden for forskellige fag, og jeg valgte alts\u00e5 telefonbetjeningen. Jeg var p\u00e5 skole i K\u00f8benhavn et halvt \u00e5r og var derefter to steder i ministerierne for at l\u00e6re at arbejde i praksis.<\/p>\n -Var det ikke sv\u00e6rt pludselig at skulle klare sig p\u00e5 lige fod med andre?<\/p>\n I begyndelsen var det. Som 17-\u00e5rig kom jeg p\u00e5 husholdningsskole i Kolding, og det tog nogen tid at v\u00e6nne sig til forholdene. Jeg kunne jo heller ikke deltage i al undervisningen. Jeg kunne nok sy p\u00e5 maskine, n\u00e5r jeg fik lidt hj\u00e6lp, men jeg kunne ikke brodere i h\u00e5nden. Det m\u00e5tte jeg g\u00f8re p\u00e5 maskine. Var der ellers noget, jeg ikke kunne deltage i, strikkede jeg i stedet. Det g\u00f8r jeg stadig af og til, og jeg kan ogs\u00e5 klare f.eks. at lave ryat\u00e6pper.<\/p>\n F\u00f8rerhund<\/strong><\/p>\n Hvad f\u00e5r de ellers fritiden til at g\u00e5 med?<\/p>\n Aha, jeg l\u00e6ser en del og er p\u00e5 bes\u00f8g hos kammerater, og efter at jeg har f\u00e5et f\u00f8rerhund, kan jeg godt g\u00e5 en tur.<\/p>\n Jeg er meget d\u00e5rlig til at orientere mig, og f\u00f8r havde jeg ikke lyst at g\u00e5 ud en tur alene. Det er meget godt at aftale et tidspunkt, s\u00e5 kammeraterne kan f\u00f8lges med \u00e9n, men det er alligevel nok s\u00e5 rart at kunne g\u00e5, n\u00e5r man har lyst eller vil hjem og bestille noget. Der imidlertid lang ventetid p\u00e5 man f\u00e5r dem kun, hvis man virkelig har brug for dem, for det tager lang tid at tr\u00e6ne dem op.<\/p>\n ,,Freja” havde ret!<\/em><\/strong><\/p>\n Stoler De s\u00e5 fuldst\u00e6ndig p\u00e5 hunden?<\/strong><\/p>\n Ikke s\u00e5 meget, som jeg burde. Men det kommer vel. Jeg fik f\u00f8rst >Freja – det er en sch\u00e6fer p\u00e5 to og et halvt \u00e5r – i februar, og i begyndelsen var jeg ikke helt sikker p\u00e5 den.<\/p>\n En dag, jeg var ude at spadsere med den, ville den pludselig tr\u00e6kke mig ud over fortovskanten. Det, syntes jeg, var m\u00e6rkeligt, og vi stod og sloges lidt om det. Jeg fik nu alts\u00e5 min vilje til sidst med det resultat, at jeg faldt over to cykler, som stod p\u00e5 fortovet, og Freja stod der, som om den ville sige \u00bbDer kan du bare sex, mens jeg l\u00e5 og rodede i de her cykler.<\/p>\n Den er ikke alt for kvik, n\u00e5r vi skal over gaden. Men den er vel ikke interesseret i at blive k\u00f8rt over selv, s\u00e5 det skal nok g\u00e5. Det er heller ikke blevet bedre af, at jeg har v\u00e6ret syg i tre uger.<\/p>\n Skrubber t\u00f8jet det forkerte sted<\/em><\/strong><\/p>\n F\u00f8ler De Dem ellers meget generet af, at De ikke kan se?<\/strong><\/p>\n Der er visse ting, som det er ret generende ikke at kunne se til. F.eks. \u00e6rgrer jeg mig frygteligt somme tider, n\u00e5r jeg har vasket t\u00f8j. Jeg kan ikke se, hvor snavset det har v\u00e6ret, eller hvor rent det bliver, og det er \u00e6rgerligt at f\u00e5 at vide, at man har skrubbet det forkerte sted.<\/p>\n F\u00f8r jeg blev blind, forts\u00e6t frk. Jensen, l\u00e6rte jeg at skrive. P\u00e5 blindeskolen l\u00e6rer vi nu allesammen at skrive vore navnetr\u00e6k og den tid, jeg var p\u00e5 skolen og i K\u00f8benhavn, ville mine for\u00e6ldre helst, at jeg skrev brevene til dem i h\u00e5nden. Jeg kunne bare ikke l\u00e6se, hvad jeg selv havde skrevet.<\/p>\n L\u00e5ner b\u00f8ger og b\u00e5nd<\/strong><\/p>\n For en ukyndig er det ikke til at forst\u00e5, at det er muligt at f\u00e5 noget som helst ud af prikkerne p\u00e5 de gule ark, som frk. Jensen skriver samtaler og besked ned p\u00e5. Men det er det alts\u00e5 for hende.<\/p>\n I grunden er det slet ikke s\u00e5 lidt, de blinde har mulighed for at l\u00e6se. Fra instituttet kan de l\u00e5ne b\u00f8ger og b\u00e5nd. I \u00bbBudstikken<< st\u00e5r aktuelle ting fra ugeblade, og i deres egen b\u00e5ndavis kan de seks timer ugentligt \u00bbl\u00e6se\u00ab om de mest interessante ting fra forskellige aviser.<\/p>\n Spiller efter noder<\/strong><\/p>\n Men Else Jensen kan mere end det. Hun kan ogs\u00e5 spille. P\u00e5 skolen l\u00e6rte hun at spille b\u00e5de harmonika, trompet og klaver, og det regner hun med at komme i gang med igen, n\u00e5r hun f\u00e5r en speciel nodebog. Man m\u00e5 f\u00f8rst ind\u00f8ve noderne med den ene h\u00e5nd, s\u00e5 med den anden og derefter s\u00e6t- te dem sammen. Desuden f\u00f8rer hun en del korrespondance pr. skrivemaskine.<\/p>\n Var det ikke sv\u00e6rt pludselig at skulle indstille sig p\u00e5 ikke at kunne se?<\/p>\n Jeg tror, det var sv\u00e6rere for mine for\u00e6ldre. Da jeg var seks \u00e5r, t\u00e6nkte jeg vel ikke s\u00e5 meget over det. F\u00f8rst som 13-14-\u00e5rig begyndte jeg at spekulere p\u00e5, at jeg var anderledes. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt tider, selv om folk er s\u00f8de hj\u00e6lpsomme. Nogle er alt for hj\u00e6lpsomme og fort\u00e6ller hele tiden \u00e9n, at de g\u00f8r s\u00e5dan og s\u00e5dan, for man er blind, mens andre tager det ganske naturligt.<\/p>\n Et lille synsfelt<\/strong><\/p>\n Nu er det heller ikke s\u00e5 sv\u00e6rt for mig som for mange andre, idet jeg ikke er helt blind. Jeg har meget lille synsfelt og kan skimte nogle ting. Jeg kan imidlertid ikke f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget, som jeg ikke ved er der, og som jeg ikke ved hvad forestiller. Jeg kan heller ikke se farver og kan ikke huske, jeg har kunnet. Alligevel har jeg er vis farvefornemmelse, men den er sj\u00e6ldent rigtig.<\/p>\n De klarer Dem ellers fuld- st\u00e6ndig alene?<\/strong><\/p>\n Ja, heldigvis ligger v\u00e6relset, jeg bor p\u00e5, ikke ret langt herfra. Jeg spiser p\u00e5 pensionat en gang om dagen, men klarer resten selv. Det er en \u00f8velsessag, og der er jo ikke andet at g\u00f8re end at acceptere forholdene.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Else Aaris fra B\u00e5dstedhede i Vrensted mistede synet som 6\u00e5rig. Fort\u00e6lling fra 1963 Hun,,ser” med fingrene \u2013 Else Aaris Ikke med \u00f8jnene, men med fingrene ser omstillingsdamen hos J\u00f8rgen V. Johansen i Frederikshavn at trykke p\u00e5 de rigtige knapper For bare fem \u00e5r siden udgjorde de blinde en klasse for sig, og det var n\u00e6sten … L\u00e6s videre “Hun,,ser” med fingrene \u2013 Else Aaris, fort\u00e6lling fra 1963″<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-42665","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42665","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=42665"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42665\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42714,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/42665\/revisions\/42714"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=42665"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=42665"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=42665"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}