{"id":42617,"date":"2022-11-28T22:42:08","date_gmt":"2022-11-28T21:42:08","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42617"},"modified":"2023-08-12T08:43:31","modified_gmt":"2023-08-12T06:43:31","slug":"baastedhede-giver-eksempel-paa-gammeldags-hjaelpsomhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/baastedhede-giver-eksempel-paa-gammeldags-hjaelpsomhed\/","title":{"rendered":"\u201dB\u00e5stedhede\u201d giver eksempel p\u00e5 gammeldags hj\u00e6lpsomhed"},"content":{"rendered":"
<\/p>\n
\u00c5r 1956<\/strong><\/p>\n
\u201dB\u00e5stedhede\u201d giver eksempel p\u00e5 gammeldags hj\u00e6lpsomhed – Alle hj\u00e6lper alle – s\u00e5dan har det altid v\u00e6ret, forsikre man i \u00f8det mellem Thise og Vrensted.<\/strong><\/h3>\nDen 8-aarige Knud J\u00f8rgensen passer hestene, medens Else Jensen sk\u00e6nker kaffen og Anna Frederiksen r\u00e6kker kagekurven til hj\u00e6lperne, liggende fra veste Harald Frederiksen, Gunnar Vingaard, Bent Aaris og Niels Eriksen Sloth. Bagved fra venstre Poul Mariager Jensen og v\u00e6rten Ertmann Jensen samt hunden Kingo forgrunden<\/figcaption><\/figure>\n
P\u00e5 B\u00e5stedhede midtvejs mellem Thise og Vrensted er det almindeligt, at der l\u00f8ftes i flok. Det viste sig, dengang jorden blev udstykket, og lyngen skulle br\u00e6kkes. Man stod last og brast, l\u00e5nte hinanden hestespand og plov og lod sin arbejdskraft ud- nytte p\u00e5 nabolodderne.<\/p>\n
At forholdene ikke har \u00e6ndret sig, viser eksempler fra de sidste dage efter sandflugten, hvorunder der skiftedes g\u00f8dning og fr\u00f8 p\u00e5 grund af den udsatte beliggenhed og knast\u00f8rre, lette jord. Den forsinkelse, der herved skabtes, er indvundet ved en kollektiv indsats. Alle har hjulpet alle, og derfor er man praktisk taget f\u00e6rdig med arbejdet i marken.<\/p>\n
Der er dog en undtagelse, og det er g\u00e5rdejer Ertmann Jensen, hvis str\u00e5t\u00e6kte ejendom ligger ud mod vejen Thise-Vrensted.<\/p>\n
Her samledes i fredags seks naboer med hver sit hestespand og sagde: S\u00e5, Ertmann, lad os s\u00e5 f\u00e5 begyndt. Og s\u00e5 pl\u00f8jede man g\u00f8dning ned p\u00e5 marken \u00f8st og vest for g\u00e5rden som den selvf\u00f8lgeligste sag af verden.<\/p>\n
-Betaling? ikke tale om. Man tar sig ikke betalt for at hj\u00e6lpe sin nabo og gode ven. Frederiksen har boet p\u00e5 B\u00e5stedhede i fire \u00e5r. – Det har v\u00e6ret n\u00e6sten den bedste tid i mit liv, siger han. Her har jeg m\u00f8dt en hj\u00e6lpsomhed som ingen andre steder. Det er den selvf\u00f8lgeligste sag af verden, at vi hj\u00e6lper hinanden, n\u00e5r som i dette tilf\u00e6lde uheldet er ude.<\/p>\n
Bent Aaris er f\u00f8dt og opvokset B\u00e5stedhede. Han siger, at hj\u00e6lpsomhed altid har siddet til h\u00f8jbords blandt hedens beboere.<\/p>\n
Far sagde i morges, da han h\u00f8rte om Ertmann: Bent, du m\u00e5 hellere g\u00e5 over med et spand heste og gi’ Ertmann en h\u00e5ndsr\u00e6kning og hils dem derovre.<\/p>\n
Gunnar Vingaard er den yngste og, mest hum\u00f8rfyldte af hj\u00e6lperne.<\/p>\n
Hvorfor ska’ man h\u00e6nge med hovedet? sp\u00f8rger han. Vi er raske, og vi beh\u00f8ver ikke at mangle en h\u00e5ndsr\u00e6kning fra naboen, hvis det kniber. Desuden hvis man taber hum\u00f8ret over d\u00e5rlige priser og den slags, bliver det galt det hele.<\/p>\n
Der findes 30 landbrug spredt over heden, siger Niels Eriksen Sloth. Vi er forskellige p\u00e5 mange m\u00e5der, men vi er f\u00e6lles om at hj\u00e6lpe hinanden, ikke bare her, hvor det drejer sig om en smule k\u00f8rsel med hestene. Konerne har den samme indstilling som m\u00e6ndene, ved gilde, f\u00f8dsel og den slags.<\/p>\n
\u00a0<\/strong>B\u00f8f og citronfromage til g\u00e6sterne<\/strong><\/p>\n
Det manglede bare, falder fru Anna Frederiksen ind. Hun er besk\u00e6ftiget i k\u00f8kkenet sammen med husbestyrerinden, Else Jensen. Karlfolkene skal ha’ en t\u00e5r kaffe og en bid br\u00f8d, og det skal g\u00e5 lidt villigt, hvis de ikke skal savne mig derhjemme – \u00a0middagsmaden venter.<\/p>\n
Den skal du ikke t\u00e6nke p\u00e5 forsikrer Ertmann. Vi skal ha’ b\u00f8f og citronfromage, og der er rigeligt til os alle.<\/p>\n
Ertmann Jensen indr\u00f8mmer, at den frivillige arbejdskraft har taget en byrde fra hans skuldre. Det er dyrt med fremmed hj\u00e6lp, og n\u00e5r det s\u00e5 kan ordnes p\u00e5 denne m\u00e5de, hvor man selv kan g\u00f8re en smule geng\u00e6ld…<\/p>\n
Vent du bare, siger hum\u00f8rmanden Gunnar Vingaard og langer ud efter en kage, som Anna Frederiksen r\u00e6kker frem.<\/p>\n
Samtalen foreg\u00e5r i en pause under arbejdet. Man har lagt sig pa toften og overladt hestene til drengenes omsorg.<\/p>\n
S\u00e5 h\u00e6ver Gunnar Vingaard sin kop: Skal vi ikke sk\u00e5le p\u00e5 er god h\u00f8st med bedre priser. Han f\u00e5r et lunt glimt i \u00f8jnene og nikker i retning af os, inden han forts\u00e6tter. Og lad os s\u00e5 h\u00e5be, byboerne bliver i stand til at betale.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede1-4-600x386.png\")