{"id":42102,"date":"2022-11-08T15:54:01","date_gmt":"2022-11-08T14:54:01","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42102"},"modified":"2023-08-12T08:46:07","modified_gmt":"2023-08-12T06:46:07","slug":"kjeld-steffensen-barndomsminder-fra-1946-til-1961-o-s","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42102","title":{"rendered":"Kjeld Steffensen-Barndomsminder fra 1946 til 1961 o.s."},"content":{"rendered":"
<\/p>\n
Herunder en sk\u00f8n fort\u00e6lling med barndomsminder fra perioden 1946 til 1961 hvor skolegangen sluttede og s\u00e5 ungdomsminder, med arbejde p\u00e5 en g\u00e5rd i Vrensted, l\u00e6retid som fris\u00f8r, soldat ved marinen, rejseleder og senere egen fris\u00f8rsalon i Sverige t\u00e6t ved Malm\u00f8, hvor Kjeld Steffensen har bop\u00e6l her i november 2022.<\/em><\/strong><\/p>\n
\u00a0<\/strong>Minder\/erindringer fra min barn- og ungdom.<\/strong><\/h6>\nMit barndomshjem \u201dNr. Alstrup\u201d i Nr. Rubjerg<\/figcaption><\/figure>\n
Mor og far overtog g\u00e5rden 1939 og bedstemor og bedstefar flyttede ind i lejligheden, som fandtes i den vestre ende af stue\u00adhuset. Det var fantastisk at have bedstemor og bedstefar boende i det samme hus, noget som vi b\u00f8rn havde virkelig stor gl\u00e6de af.<\/p>\n
Bedstemor var en livlig og glad kvinde, hun var medlem af dansk kvindesamfund og var m\u00e5ske en af de f\u00f8rste r\u00f8dstr\u00f8m\u00adper i Danmark. Hun var ikke s\u00e6rlig god til at lave mad, det interesse\u00adrede hende ikke s\u00e5 meget, men hun var st\u00e6rk og var nok en god hj\u00e6lper p\u00e5 g\u00e5rden. Bedstefar var et af de mest eje\u00adgode mennesker jeg nogensinde har m\u00f8dt og han var h\u00f8jt re\u00adspekteret p\u00e5 egnen. Han var intellektuel lagt og var en fremra\u00adgende amat\u00f8rbiolog.<\/p>\n
Ved hans firs \u00e5rs f\u00f8dselsdag kom Vendsyssel Tidende og la\u00advede en reportage om han. Han blev aftegnet og reportagen fyldte en hel side i avisen. Han var en dygtig skribent og der var mange, som kom for at f\u00e5 hj\u00e6lp med at skrive kon\u00adtrakter og breve til myndigheder m.m. Han var med i et projekt p\u00e5 \u00c5rhus Universitet ang\u00e5ende dialekter, hvor han udfyldte lange lister med ord. Husker tydeligt n\u00e5r han talte i telefon med en p\u00e5 Universitetet, han stod altid b\u00f8jet ind over spisebordet med disse lister og talte meget h\u00f8jt, der var jo langt till \u00c5rhus.<\/p>\n
Vi var fem s\u00f8skende som alle er f\u00f8dt p\u00e5 Nr. Alstrup, (ja dvs. sige jeg p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus) f\u00f8rst kom Lis i 1941, s\u00e5 Kirsten 1942, Niels Kjeld Peter 1946, Kaj 1947 og Poul Anker 1955. Desv\u00e6rre er vi i dag kun tre s\u00f8skende tilbage. Min bror Kaj d\u00f8de for en del \u00e5r siden og min s\u00f8ster Lis nogle \u00e5r senere.<\/p>\n
Denne fort\u00e6lling begynder alts\u00e5 f\u00f8rst 1946 dvs. det \u00e5r jeg blev f\u00f8dt.<\/strong><\/p>\n
Jeg blev f\u00f8dt \u201dfor ove \u00e6je \u00e5 skolv\u00e6j\u201d som alle sagde den gang (det lyder da utroligt morsomt, s\u00e5 derfor har jeg holdt fast ved det). Vejen ind til g\u00e5rden var belagt med muslingeskaller, som vi hentede p\u00e5 stranden i Nr. Lyngby. Det artede sig til en kom\u00adpli\u00adceret f\u00f8dsel og mor blev hentet med ambulance til Hj\u00f8rring syge\u00adhus, hvor jeg alts\u00e5 blev f\u00f8dt den 30. juli 1946. Hvorfor fik jeg nu alle de navne? Ja, det var vist s\u00e5dan, at jeg skulle blive den sidste, s\u00e5 jeg blev opkaldt efter b\u00e5de farfar og morfar, Peter efter farfar og Niels Kjeld efter morfar, som jo hed Niels Kjeldsen, men ver\u00adden ville anderledes, s\u00e5 jeg blev mellembarn i stedet for. Jeg er altid blevet kaldt for Kelle.<\/p>\n
Far murede selv en ny lade og et maskinhus (vesterhuset), han var en dygtig snedker og murer. Han lavede et skrive\u00adbord med ornamenter, som vi havde i mange \u00e5r, ingen m\u00f8bel\u00adsned\u00adkere kunde have lavet det bedre. Mor har fortalt, at n\u00e5r han murede til sent om aftenen, smurte hun lidt mellemmadder, som hun stillede p\u00e5 k\u00f8k\u00adkenbordet inden hun gik i seng og hun fandt ham tit senere om natten sovende ved k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n
Det f\u00f8rste jeg kan huske er, n\u00e5r jeg blev sparket af en af vo\u00adres heste (det var store sorte Oldenborgere) og blev indlagt p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus. De minder jeg har fra dette eventyr, er de dej\u00adlige sygeplejersker p\u00e5 sygehuset og jeg n\u00f8d hvert \u00f8jeblik. Alle\u00adrede den gang var jeg glad for damer. Bedstemor kom og hentede mig da jeg blev udskrevet, og jeg husker, at jeg l\u00f8b hele vejen hjem fra stationen og ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, det var nu alligevel sk\u00f8nt at komme hjem igen.<\/p>\n
Der er s\u00e6rlig en episode jeg husker tydeligt og det er n\u00e5r Kaj og jeg en tidlig for\u00e5rsdag legede ved dammen som l\u00e5 ve\u00adsten for laden, der l\u00e5 halm p\u00e5 vandet som var frosset til is og vi gik ude p\u00e5 halmen, Kaj faldt i vandet og jeg fors\u00f8gte at tr\u00e6kke ham op igen, med det resultat at jeg ogs\u00e5 faldt i, Kaj fik mig skubbet op igen og jeg fik ham trukket op tror jeg. (Kaj har altid v\u00e6ret en rask og handlingskraftig fyr). Karlen stod borte ved ladeporten og savede br\u00e6nde og s\u00e5 ikke hvad der var sket og vi t\u00e6nkte slet ikke p\u00e5 at kalde p\u00e5 ham. Vi sprang gen\u00adnemv\u00e5de ind til mor, som var ved at vaske. Hun syn\u00adtes det var helt forskr\u00e6kkeligt, men vi syn\u00adtes nu ikke det var s\u00e5 farligt.<\/p>\n
Jeg blev syg samme \u00e5r som jeg skulle begynde skolen, lun\u00adge\u00adbet\u00e6ndelse troede dr. Utzen, men det relativt nye pr\u00e6parat peni\u00adcillinet (penicillinet kom f\u00f8rst i almindeligt brug efter an\u00adden ver\u00addenskrig) hjalp ikke, feberen ville ikke falde. Men dr. Utzen og dr. S\u00f8rensen i Vrensted, som senere blev vores nabo i Vrensted, havde forsket i dette og fandt ud af, at det var Papeg\u00f8je\u00adsyge og lavede en anden medicin som hjalp. Da jeg l\u00e5 i sengen med feber, stod far udenfor vinduet og viste mig en cykel, som jeg skulle f\u00e5, n\u00e5r jeg begyndte skolen. Det var en pigecy\u00adkel, men jeg blev alligevel me\u00adget glad for den og det der med pigecykel kunne jeg jo selv lave om til en drengecykel. Det gjorde jeg ogs\u00e5, jeg fandt en kraftig gren i skoven, som jeg bandt fast p\u00e5 cyklen og vips, s\u00e5 var det en drengecykel.<\/p>\n
Jeg elskede Nr. Alstrup det var en vidunderlig g\u00e5rd med skov, klit og marker. Allerede da f\u00f8lte jeg at det var mit sted, her skulle jeg have min gerning og arbejde videre med det som bedstefar og far havde gjort.<\/p>\n
Jeg begyndte i Nr. Rubjerg skole i 1953 og jeg cyklede de ca. 6 km p\u00e5 min selvfabrikerede drengecykel. Der var kun et klassev\u00e6relse, s\u00e5 vi gik i skole hver anden dag, der var kun to klasser en for de sm\u00e5 og en for de store.<\/p>\n
Jeg klarede mig godt i skolen og husker, at jeg overh\u00f8rte de an\u00addre elever i geografi, jeg kunne alle byerne i Danmark og jeg syntes det var dejligt at g\u00e5 i skole.<\/p>\n
Jeg har, fra jeg var helt lille, v\u00e6ret meget distr\u00e6t og befinder mig ofte i min egen verden, et vidunderligt sted at v\u00e6re! Efter at jeg havde f\u00e5et min cykel, skete det, at jeg blev sendt hen til k\u00f8bman\u00adden (Tinne og Kresten) som l\u00e5 ved Jelstrup station ca. to km fra g\u00e5rden, N\u00e5r Kresten s\u00e5 mig, ringede han med det samme hjem og spurgte hvad jeg skulle have, han vidste, at jeg ikke havde den mindste anelse om hvad det var. Jeg havde alt for meget andet i hovedet.<\/p>\n
En dag cyklede jeg til skolen og da jeg kom derop, var der ikke et menneske at se og pludseligt slog det mig, vi havde fri fra skolen den dag, hvorfor husker jeg naturligvis ikke, men jeg vendte cyklen og begyndte at cykle hjemad igen. Jeg n\u00e5ede dog ikke s\u00e6rlig langt, inden jeg s\u00e5 Kirsten h\u00e6sbl\u00e6sende komme cyk\u00adlende imod mig og jeg t\u00e6nkte, hun skal da ikke i skole i dag. Det skulle hun heller ikke, hun kom med min skoletaske som jeg havde glemt derhjemme ved vesterhuset. Hun sk\u00e6ldte ud hele vejen hjem, men det ber\u00f8rte mig nu ikke s\u00e5 meget, idet jeg altid har v\u00e6ret dygtig til at lukke \u00f8rene, n\u00e5r der er noget jeg ikke vil h\u00f8re, det er en vidunderlig evne, som man har meget gl\u00e6de af i livet. Jeg tror at mit barnebarn Oliver har arvet den evne.<\/p>\n
Jeg husker en vinter (om det var i 54 eller 55 ved jeg ikke, t\u00e6nk p\u00e5 min d\u00e5rlige hukommelse), hvor vi fik utroligt meget sne, der havde v\u00e6ret en voldsom snestorm eller det vi f\u00f8r kaldte sne\u00adkoster\u00e6jfo. Vi k\u00f8rte k\u00e6lke lige ud fra taget til kostal\u00adden. Far var p\u00e5 en eller anden m\u00e5de blevet uvenner med vognmanden, som k\u00f8rte sneploven, s\u00e5 vi var fuldst\u00e6ndigt isolerede i to uger. Pludselig en dag kom han k\u00f8rende helt ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen med sneploven og k\u00f8rte hele ve\u00adjen rundt om flagstangen. S\u00e5 blev han budt ind og de fik sild og snaps og s\u00e5 var det uvenskab over\u00adst\u00e5et. Det er forunderligt, hvordan sild og snaps kan dulme, selv det v\u00e6rste uvenskab, det m\u00e5 v\u00e6re silden for snaps hj\u00e6lper vel ikke eller?<\/p>\n
Hver fredag var der husdyr auktion i Hj\u00f8rring og jeg glemmer al\u00addrig den fredag i 1955, n\u00e5r far k\u00f8rte til Hj\u00f8rring i vores Hudson og kom hjem senere p\u00e5 dagen, med en helt ny r\u00f8d David Brown traktor. Han havde byttet bilen til en traktor. Hvilken dag! Jeg gik igennem hver eneste detalje p\u00e5 denne traktor, jeg gik virkeligt videnskabeligt til veje, og dagen efter vidste jeg hvordan alt skulle bruges. Kan I t\u00e6nke jer, en otte\u00e5rig traktor\u00adf\u00f8rer, for det var jeg naturligvis helt overbevist om, at jeg var. Heste var jo ikke helt min passion, de sparker, men traktoren den sparkede ikke og s\u00e5 var den jo utrolig sjov at k\u00f8re. Kan I forestille jer, hvor fantastisk det m\u00e5 v\u00e6re for en ung gentleman p\u00e5 otte \u00e5r at k\u00f8re traktor. Jeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig stor og det var jeg heller ikke, da jeg var 8 \u00e5r, s\u00e5 mine ben n\u00e5ede ikke ned til kobling og bremse, men det var ikke noget problem, p\u00e5 den tid var jeg jo lidt smidigere end jeg er nu, s\u00e5 jeg hoppede ned p\u00e5 pedalerne, n\u00e5r der skulle bremses eller skiftes gear. Jeg pl\u00f8\u00adjede og harvede og var i syvende him\u00admel, et fortrinligt sted at v\u00e6re.<\/p>\n
Jeg husker m\u00e6lkestrejken, meget af m\u00e6lken blev h\u00e6ldt ud, men mor fors\u00f8gte at bruge s\u00e5 meget som muligt af m\u00e6lken, bl.a. s\u00e5 lavede hun is i lange baner, som blev k\u00f8rt hen i fryse\u00adhuset i Jelstrup. H\u00f8stfesten det \u00e5r glemmer jeg aldrig. Is har altid v\u00e6\u00adret min store passion og ved h\u00f8stfesten det \u00e5r, blev det sagt, at jeg fik lov at spise s\u00e5 meget is jeg ville og kunne, s\u00e5 bliver han vel kure\u00adret, sagdes det, men det blev jeg nu ikke. Jeg elsker stadigv\u00e6k is lige s\u00e5 h\u00f8jt som da, s\u00e5 vil man bestikke mig, s\u00e5 er is et str\u00e5lende sm\u00f8remiddel.<\/p>\n
Vi legede ofte i skoven og byggede huler, men vi fik ogs\u00e5 hj\u00e6lpe til p\u00e5 g\u00e5rden og det v\u00e6rste vi vidste, var n\u00e5r vi skulle t\u00e6r\u00adske om vinteren, det st\u00f8vede og man blev m\u00f8gbeskidt, det var virkelig et ubehageligt arbejde, men man m\u00e5 jo tage det onde med det gode.<\/p>\n
Lis begyndte p\u00e5 realskolen i Hj\u00f8rring og rejste med toget hver dag. Det blev ordnet s\u00e5dan, at Hj\u00f8rring Privatbaner an\u00adlagde et trinbr\u00e6t (dvs. et stoppested) 100m nord\u00f8st om g\u00e5rden. Man syn\u00adtes, det var for langt for hende at cykle til Jelstrup sta\u00adtion. Vi havde da stor gl\u00e6de af vores trinbr\u00e6t, som ogs\u00e5 vores n\u00e6rmeste naboer benyttede.<\/p>\n
Jeg havde f\u00e5et en leget\u00f8jspibe i f\u00f8dselsdagsgave, tror det var da jeg blev ni eller ti \u00e5r, der var ikke hul helt igennem s\u00e5 man kunne ikke ryge i den, men jeg fandt dog straks ud af, at man kunne bore hul helt igennem og s\u00e5 kunne man ryge, hvis det skulle behage en, og det skulle naturligvis behage mig, s\u00e5 jeg fik hurtigt lavet den rygelig, hvordan jeg fik fat p\u00e5 tobak hu\u00adsker jeg ikke, men jeg havde en blikd\u00e5se med tobak i et hul i en tr\u00e6stamme i skoven. S\u00e5 i stedet for skovridder, blev jeg skov\u00adryger. En dag fik Kaj og mig \u00f8je p\u00e5 Lis som sad i k\u00f8kkenvin\u00adduet og r\u00f8g p\u00e5 fars pibe, det blev vi naturligvis meget interes\u00adseret af, s\u00e5 vi lavede en aftale med hende, at vi skulle skrabe sammen til en pakke cigaretter, som hun s\u00e5 skulle k\u00f8be i Hj\u00f8r\u00adring. Ja, vi var jo ikke guds bedste b\u00f8rn, som I kan forst\u00e5.<\/p>\n
Sommeren 1953 samme \u00e5r som jeg begyndte skolen var Lis, far og mor p\u00e5 skolerejse en uge i Norge, en rejse som l\u00e6\u00adrer Nilsen havde arrangeret, det var hans sidste \u00e5r p\u00e5 skolen, s\u00e5 jeg fik ham desv\u00e6rre aldrig som l\u00e6rer. Kirsten skulle ogs\u00e5 have v\u00e6ret med, men som hun selv siger, n\u00e5r vi snakkede om det for en tid siden.<\/p>\n
– \u201dJeg kunne da ikke lade to sm\u00e5 drenge blive alene hjemme med bedstemor og bedstefar.\u201d<\/p>\n
Hun blev alts\u00e5 hjemme for at passe os, det blev bestemt at s\u00f8\u00admandens Lillian, som var i samme alder som Kirsten, skulle bo hos os hele ugen og alts\u00e5 hj\u00e6lpe med at passe de to unge herrer.<\/p>\n
S\u00e5 vidt jeg husker gik det udm\u00e6rket bortset fra et lille inci\u00addent, som naturligvis forvoldtes af undertegnede. Jeg var nu mand p\u00e5 g\u00e5rden i hvert fald for en uge og det var en opgave, som jeg tog meget alvorligt, jeg pr\u00f8vede at anl\u00e6gge en v\u00e6rdig udstr\u00e5ling, det m\u00e5 man jo have, hvis man skal v\u00e6re ansvarlig for en stor g\u00e5rd og jeg syntes selv at det gik rigtigt godt. Jeg stillede mig og tissede p\u00e5 garageporten, bare s\u00e5dan lige for at markere mit revir, det g\u00f8r hundene jo, s\u00e5 jeg syntes, det var en god ide. Men det hele blev ikke rigtigt, som jeg havde t\u00e6nkt, for jeg ville nu afslutte det hele med en ordentlig prut, jeg var jo ikke en hund, s\u00e5 jeg syntes det kunne v\u00e6re en v\u00e6rdig afslut\u00adning for en g\u00e5rdejer, selv om det nu bare var for en uge. Se, det skulle jeg ikke have gjort. I stedet for en v\u00e6rdig prut s\u00e5 blev det fuldt i bukserne. H\u00f8jt at flyve, dybt at falde siger man jo. Nu var gode r\u00e5d dyre, hvordan i alverden skulle jeg klare dette, uden at miste min nyvundne v\u00e6rdighed. Desv\u00e6rre var jeg nok n\u00f8dt til at ops\u00f8ge stores\u00f8ster Kirsten for at f\u00e5 hj\u00e6lp med at op\u00adrette v\u00e6rdigheden igen. Kirsten sk\u00e6ldte ud men jeg blev da vasket og fik t\u00f8rre bukser p\u00e5. Nu lyder det som om Kirsten tilbragte det meste af sin barndom med at sk\u00e6lde mig ud, men s\u00e5dan var det nu ikke og de gange hun gjorde det, var det nok bef\u00f8jet.<\/p>\n
Dette lille incident tog dog ikke modet fra mig og der havde jeg stor gl\u00e6de af min d\u00e5rlige hukommelse, for s\u00e5 vidt jeg hu\u00adsker kom v\u00e6rdigheden hurtig tilbage. Jeg synede hele ejen\u00addommen n\u00f8je, for at se om alt var i orden, ikke for at jeg havde nogen tanke p\u00e5 at g\u00f8re noget ved det, med den oph\u00f8jede status jeg mente mig have denne uge, s\u00e5 skulle man jo ikke arbejde, men bare kontrol\u00adlere, at andre havde gjort hvad de skulle, Det er sandelig ikke let at v\u00e6re ansvarlig for en stor g\u00e5rd.<\/p>\n
\u00c5ret efter skulle Kaj begynde skolen og s\u00e5 m\u00e5tte han jo l\u00e6re at cykle, det syntes han nu ikke var s\u00e6rlig sv\u00e6rt, det sv\u00e6re var at f\u00e5 stop p\u00e5 denne jernhest, det virkede som om den havde sin egen vilje, den ville ikke standse! Som vi k\u00e6mpede med det problem, men det l\u00f8ste sig dog til sidst, om det ogs\u00e5 var en pigecykel han fik, det husker jeg ikke, men det var det nok for jeg tror, vi arvede dem efter Lis og Kirsten.<\/p>\n
Vi stillede spisestolene op i en r\u00e6kke, som vi s\u00e5 skulle g\u00e5 p\u00e5 og Kaj fortsatte altid ligeud efter den sidste stol og faldt i gul\u00advet, det var nu ikke p\u00e6nt gjort af os andre. Der kom en bil med rugbr\u00f8d, om det var hver uge eller hver anden husker jeg ikke, og vi fik tit en kage n\u00e5r den kom. Kaj havde bestandigt en bule i panden for n\u00e5r bilen kom, for vi jo ud af d\u00f8ren i en fart og naturligvis fort\u00adsatte kaj lige ud fra trappetrinet med det resultat at der blev en ny bule hver gang bilen kom.<\/p>\n
Jeg husker s\u00e6rligt en juleaften hvor Kaj og jeg skulle v\u00e6re hos bedstemor og bedstefar medens de andre skulle pynte ju\u00adletr\u00e6et, Lis og Kirsten kom og hentede os, n\u00e5r vi skulle spise julemidda\u00adgen. Juletr\u00e6et stod i den fine stue og for at komme fra bedste og ind til os skulle man g\u00e5 igennem gangen og den fine stue, s\u00e5 de holdt h\u00e6nderne for vores \u00f8jne, n\u00e5r vi gik igen\u00adnem stuen, vi m\u00e5tte jo ikke se tr\u00e6et inden det skulle t\u00e6ndes efter maden. Der var le\u00advende lys i tr\u00e6et og det var et utroligt sp\u00e6ndene \u00f8jeblik, n\u00e5r far gik ind for at t\u00e6ndt lysene. Han luk\u00adkede d\u00f8ren efter sig og n\u00e5r alle lys var blevet t\u00e6nd blev dob\u00adbeltd\u00f8rene \u00e5bnet helt, det var et fantastisk syn at se, dette tr\u00e6 med levende lys i en ellers helt m\u00f8rk stue. Det var et meget h\u00f8jtideligt \u00f8jeblik. Et \u00f8jeblik som b\u00f8rn nu for tiden ikke f\u00e5r tage del i. Alt er jo elektrisk nu for tiden, man til og med b\u00f8r\u00adster t\u00e6nderne med elektricitet.<\/p>\n
Bedstefar kom ofte og m\u00f8dte os n\u00e5r vi vintertid kom hjem fra skolen. Det blev jo tidligt m\u00f8rkt og han m\u00f8dte os for det meste inden vi n\u00e5ede frem til skoven, jeg tror det var mest Lis og Kirsten han m\u00f8dte, for vi drenge var jo ikke bange for s\u00e5dan en skov, vi var jo nogle h\u00e5rde negle i hvert fald syntes vi det selv. Skoven var jo en fantastisk legeplads og Lis var ofte med.<\/p>\n
Kostalden var en verden helt for sig selv. Det er en ople\u00advelse at komme ind i en kostald inden dyrene har f\u00e5et foder og blevet malket. K\u00f8erne er urolige og sultne, grisene skriger og larmer. S\u00e5, n\u00e5r alt er blevet rengjort, alle er fodret og k\u00f8erne er blevet malket, s\u00e5 falder der en fantastisk ro over hele stalden. Det er et vidun\u00adderligt sted at v\u00e6re om aftenen, n\u00e5r alt er faldet til ro. Der er varmt og lugter godt, man kan g\u00e5 der i flere timer og bare nyde af stil\u00adheden og alligevel er der fuldt af liv om\u00adkring en, men det er liv som ogs\u00e5, tror jeg, nyder af stilheden. S\u00e6rlig en vinteraften n\u00e5r det er koldt ude, er kostalden et dej\u00adligt sted at v\u00e6re.<\/p>\n
Jeg husker en gang n\u00e5r Kaj og jeg skulle spise hos bedste\u00admor, vi skulle have stuvede makaronier og hun tabte en hel del salt i gryden, N\u00e5 det blev nok lidt for meget sagde hun, men det skal vi snart ordne s\u00e5 tog hun lige s\u00e5 meget sukker og h\u00e6ldte i. S\u00e5dan, s\u00e5 er det bare at begynde og spise. Men vi var virkelig glade for hende, og t\u00e6nk at have begge bedstefor\u00ad\u00e6ldre s\u00e5 n\u00e6r ved. Det var bare at g\u00e5 gennem den fine stue og gangen s\u00e5 var man der.<\/p>\n
Det var en tryg opv\u00e6kst for os b\u00f8rn, men vi vidste ikke me\u00adget om verden udenfor. Et lille eksempel viser hvor lidt vi egentlig vidste om verden. En dag gik Kaj og jeg ude p\u00e5 vejen og der kom en mand p\u00e5 en traktor forbi, han stansede og spurgte om vi vidste hvor S\u00f8ren Steffensen boede. Vi kikkede p\u00e5 hinanden og rystede p\u00e5 hovedet, nej det kendte vi ikke til.<\/p>\n
Da vi s\u00e5 kom ind til mor og spurgte, hvem S\u00f8ren Steffensen var svarer hun – Ved i ikke det?<\/p>\n
Vi rystede begge to p\u00e5 hovedet, nej det havde vi ingen anelse om. – Det er jo jeres egen far.<\/p>\n
S\u00e5 blev vi s\u00e5 kloge. Ja, det lyder m\u00e5ske m\u00e6rkeligt for unge mennesker i dag, men p\u00e5 den tid, langt ude p\u00e5 landet h\u00f8rte man aldrig efternavnet p\u00e5 folk. Man brugte fornavnet og hvis det var n\u00f8dvendigt, s\u00e5 lagde man til, navnet p\u00e5 g\u00e5rden, s\u00e5 vidste alle hvem det var.<\/p>\n
S\u00e5 Nr. Alstrup det kendte vi, men ikke vores efternavn.<\/p>\n
Far plantede nogle tr\u00e6er \u00f8sten for stuehuset og kostalden, hele familien var samlet ved de nyplantede tr\u00e6er og vi b\u00f8rn forstod at det var en h\u00f8jtidsstund. Det er altid en h\u00f8jtidsstund n\u00e5r en land\u00admand beplanter noget i Nr. Rubjerg som l\u00e6 for fly\u00advesandet.<\/p>\n
Vi havde en karl som ikke var noget morgenmenneske og far m\u00e5tte kalde p\u00e5 ham mange gange, inden han fik ham op, de skulle jo op klokken 5 for at malke. Karlen havde sit v\u00e6relse p\u00e5 loftet, hvor der var to v\u00e6relser, som senere Lis, Kaj og mig overtog og der blev s\u00e5 lavet et v\u00e6relse til karlen i vesterhuset.<\/p>\n
En morgen blev far tr\u00e6t af at kalde p\u00e5 ham igen og igen, s\u00e5 han tog helt resolut en spand vand med op og kastede vandet i sen\u00adgen hvor karlen l\u00e5. S\u00e5 vidt jeg husker s\u00e5 kom han op i en fart.<\/p>\n
Smeden i Gjurup var hos os og installerede centralvarme i stuehuset, jeg husker ikke hvilket \u00e5r det var, men for mig var det en sp\u00e6ndende oplevelse. Han kravlede rundt under gul\u00advene og trak r\u00f8r igennem hele huset, og jeg var lige i h\u00e6lene p\u00e5 ham hele tiden. Det var utroligt sp\u00e6nende, at se hvordan han kunne bukke og svejse r\u00f8r sammen. Han m\u00e5 have v\u00e6ret glad for b\u00f8rn, for han blev aldrig irriteret p\u00e5 mig, selv om jeg stillede masser af sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5l og han fortalte gerne hvad det var han la\u00advede.<\/p>\n
S\u00e5 nu havde vi centralvarme, men vi havde ikke vand inde i huset og derfor heller ikke toilet, kun en pumpe ude p\u00e5 g\u00e5rds\u00adplad\u00adsen, udenfor kostalden, hvor der blev hentet vand i en spand, som s\u00e5 stod i bryggerset.<\/p>\n
Jeg husker en gang vi havde en ganske ung karl og en aften lige inden vi skulle spise, s\u00e5 spurgte far ham hvorfor han ikke havde vasket sine h\u00e6nder.<\/p>\n
\n
Det har jeg gjort.<\/li>\n
Neglene er jo helt sorte.<\/li>\n
Ja, men det g\u00e5r ikke v\u00e6k.<\/li>\n
Det kan du fandeme tro det g\u00f8r!<\/li>\n<\/ul>\n
Far tog ham med ud i bryggerset og skrubbede hans negle med en negleb\u00f8rste. Det gjorde rigtigt ondt, det kunne man se p\u00e5 ham, men neglene blev rene.<\/p>\n
Moster Anna og Onkel Wagner som boede i Hj\u00f8rring med de\u00adres to drenge Flemming og Per kom ofte p\u00e5 bes\u00f8g og det var altid morsomt, n\u00e5r de kom. Jeg husker en gang at Flemming havde v\u00e6\u00adret ude i m\u00f8ddingen og hans str\u00f8mper og sko lugtede af m\u00f8dding lang vej. Det var Moster Anna ikke glad for, de skulle jo med toget hjem til Hj\u00f8rring.<\/p>\n
Senere k\u00f8bte Onkel Wagner en Vespa med sidevogn og jeg glemmer aldrig f\u00f8rste gang de kom k\u00f8rende til Nr. Alstrup. Alle vi b\u00f8rn fik lov at side bagp\u00e5, n\u00e5r Onkel Wagner k\u00f8rte en tur hen til Jelstrup station og tilbage igen. S\u00e5 det blev fire ture frem og tilbage. Det var sp\u00e6ndende.<\/p>\n
Jeg var glad for min moster og onkel og senere, efter vi var flyttet til Vrensted, var jeg tit p\u00e5 ferie hos dem i Hj\u00f8r\u00adring. Det var dejligt at v\u00e6re p\u00e5 ferie hos moster Anne, men hun syntes tit, det var synd for mig, at jeg ikke var mere ude p\u00e5 legepladsen og lege med de andre b\u00f8rn, men Fleming havde jo masser af tegneserier og dem ville jeg gerne l\u00e6se, vi havde ikke s\u00e5danne derhjemme.<\/p>\n
Min far S\u00f8ren havde astma og den blev efterh\u00e5nden v\u00e6rre og v\u00e6rre og til sidst kunne han ikke t\u00e5le dyrene l\u00e6ngere og vi b\u00f8rn var for sm\u00e5, til at kunne passe dyrene, s\u00e5 det blev s\u00e5dan, at mine for\u00e6ldre fik solgt g\u00e5rden og k\u00f8bte den gamle k\u00f8bmandsforretningen i Vrensted. Det var med sorg i hjertet vi flyttede fra g\u00e5rden, men det var n\u00f8dvendigt.<\/p>\n
*****<\/strong><\/p>\n
Vores nye hjem<\/h6>\n
Den gamle k\u00f8bmandsforretningen i Vrensted<\/h6>\n
Den S\u00f8ndre k\u00f8bmand<\/h5>\nVores nye hjem fra 1957, den gamle K\u00f8bmandsg\u00e5rd over for Kirkedammen i Vrensted<\/figcaption><\/figure>\nMit hjem i Vrensted med k\u00f8bmandsforretning<\/figcaption><\/figure>\nKirkedammen bag tr\u00e6erne og overfor Den S\u00f8ndre k\u00f8bmand<\/figcaption><\/figure>\n
Vrensted borgerne fik ny k\u00f8bmand<\/strong>, da min far og mor, tidligere landmand S\u00f8ren Steffensen og hustru, overtog forretningen og drev den videre i en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n
Vi flyttede alts\u00e5 til Vrensted i 1957 og der tabte jeg des\u00adv\u00e6rre interessen for skolen, jeg savnede Nr. Alstrup alt for meget.\u00a0Den g\u00e5rd var for mig et paradis p\u00e5 jorden.<\/p>\n
Vrensted var dog et dejligt sted<\/b> og vi havde det godt der og blev hurtigt accepteret i byen, men jeg ville bo p\u00e5 en bondeg\u00e5rd, jeg ved \u00e6rligt talt ikke hvorfor det var s\u00e5 vigtigt for mig, men det var nok ikke mere end et \u00e5rs tid efter vi var flyttet til Vrensted, hvor jeg efter skoletid begyndte at ar\u00adbejde lidt hos Alfred og Marie Helledi (to mennesker som jeg holdt meget af) som havde en lille ejendom vest for stationen. Der var jeg glad for at v\u00e6re og fortsatte der indtil jeg sluttede skolen efter syvende klasse.<\/p>\nHer boede Marie og Alfred Helledie p\u00e5 Tjaret ved Ingstrupvej<\/figcaption><\/figure>\nDen gamle Vrensted Byskole hvor jeg gik i 2 \u00e5r, inden den nye skole blev taget i brug<\/figcaption><\/figure>\nVrensted Skole, \u00e5rgang 1954-1961<\/strong>— Min skoleklasse\u00a0 –Bagerst f.v., Poul Erik Jensen, Ole Nielsen, Keld<\/strong> Steffensen<\/strong>, Per Ejersted, Lars Olsen, Poul Kodahl, Svend Koldkj\u00e6r, Keld Martin Andersen, l\u00e6rer Pallesen, Niels Ole Nielsen, \u00a0Keld Pedersen, Bent Jensen,\u00a0Inga Nehm. Ninna Jensen,\u00a0forrest f.v. Grethe Nielsen, Birgit Michaelsen, Grethe Tilsig, Rigmor Larsen, Bente Gjerlev , Else S\u00f8rensen, Anna Lise Pedersen<\/figcaption><\/figure>\nDen nye Vrensted skole, taget i brug august 1959<\/figcaption><\/figure>\n
Vi havde det godt i Vrensted. \u00a0Vi drenge fik mange venner og det var en sp\u00e6ndende tid da den nye skolen blev bygget.<\/p>\n
Jeg gik 2 \u00e5r i den gamle skole inden vi begyndte i den nye fine skole august 1959.<\/p>\n
Efter skolen arbejde jeg p\u00e5 Engg\u00e5rden hos Jens Chri\u00adstensen et \u00e5rs tid<\/p>\nEnggaarden, Pilg\u00e5rdsvej, Vrensted ca. 1952<\/figcaption><\/figure>\n
og derefter kom jeg i l\u00e6re i Br\u00f8nderslev som fris\u00f8r.<\/p>\n
Min bror Kaj overtog min plads p\u00e5 Engg\u00e5rden, efter at jeg var kommet i l\u00e6re som fris\u00f8r i Br\u00f8nderslev, og derefter var han et \u00e5r p\u00e5 en g\u00e5rd i Stenum. Han kom senere i l\u00e6re hos Marinus Madsen en stor t\u00f8jforretning i Hj\u00f8rring, men der var han ikke glad for at v\u00e6re, s\u00e5 han blev s\u00f8mand i stedet for. Han tog hyre ved \u00d8K p\u00e5 et skib som gik p\u00e5 fjerne \u00f8sten. Det var nok lidt af et eventyr, kan jeg t\u00e6nke mig. Han var s\u00f8mand i nogle \u00e5r og derefter gik han i l\u00e6re som murer og det har han v\u00e6ret lige siden. Et godt valg, for han var en dygtig murer.<\/p>\n
Under min l\u00e6retid i Br\u00f8nderslev \u00e5bnede l\u00e6rer Madsen op for skolen en aften om ugen for vi unge, som havde afsluttet vores skolegang. Det foregik for det meste i skolens bibliotek og jeg tror de fleste af os satte stor pris p\u00e5 disse aftner i skolen.<\/p>\n
Da jeg var udl\u00e6rt, blev jeg Marinesoldat og l\u00e5 p\u00e5 Inspekti\u00adons\u00adskibet V\u00e6dderen, som var stationeret p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Det var en sp\u00e6ndende tid hvor vi deltog i et flertal redningsaktioner. Jeg l\u00e6rte meget under denne tid b\u00e5de om verden og mig selv. Vi sejlede hjem til K\u00f8ben\u00adhavn ca. tre gange om \u00e5ret for at proviantere. N\u00e5r vi var n\u00f8jag\u00adtig 500 s\u00f8mil fra K\u00f8benhavn s\u00e5 spillede man \u201dWe are 500 hundred mils away from home\u201d det kunne sommetider v\u00e6re midt om natten at denne melodi dr\u00f8nede ud fra alle h\u00f8jtalere ombord og hele bes\u00e6tningen p\u00e5 78 mand jublede, en gang n\u00e5r det var midt p\u00e5 dagen og godt vejr, ville helikopterpiloten tage en rundtur med helikopteren s\u00e5\u00addan lige for at fejre det hele, men det fik han nu ikke lov til af kaptaj\u00adnen. Vi l\u00e5 p\u00e5 Holmen i ca. en m\u00e5ned hver gang, to uger hjemme og to uger p\u00e5 skibet, inden vi afsejlede til F\u00e6r\u00f8erne igen.<\/p>\n
Da jeg afm\u00f8nstrede fra V\u00e6dde\u00adren, bosatte jeg mig i K\u00f8benhavn og havde efterh\u00e5nden forst\u00e5et at dette med skolen nok ikke var s\u00e5 tosset. Jeg begyndte at l\u00e6se engelsk og spansk og planlagde at begyndte at g\u00e5 p\u00e5 et rejselederkur\u00adsus p\u00e5 Mallorca i Spanien, hvilket jeg ogs\u00e5 gjorde og i 1968 begyndte jeg at arbejde som rejseleder for Raffelrejser i Las Palmas p\u00e5 Gran Canaria. Matematik, fysik og svensk l\u00e6ste jeg senere p\u00e5 aften\u00adskole i Malm\u00f6.<\/p>\n
En sen aften stod jeg i ankomsthallen i lufthavnen p\u00e5 Gran Canaria for at modtage mine g\u00e6ster fra Skandinavien og de f\u00f8rste jeg s\u00e5 var Dr. S\u00f8rensen hans kone Gitte (dejlige mennesker) og deres to yngste b\u00f8rn! Det var en overraskelse, jeg havde jo ikke forventet mig at se folk fra Vrensted pludselig dukke op der, de rejste dog ikke med os, men med Bangrejser. Raffelrejser og Bangrejser brugte samme fly. Jeg fik travlt med mine g\u00e6ster, men vi aftalte, at vi skulle g\u00e5 ud og spise sammen en aften under den uge de var der og det gjorde vi ogs\u00e5. Det var jo virkelig hyggeligt at se nogen hjemme fra Vrensted.<\/p>\n
Det var i Las Palmas jeg m\u00f8dte Anita, som kom fra Malm\u00f6 i Sverige og vi flyttede hjem til Malm\u00f6 i december 1969 og blev gift 1970. Det f\u00f8rste \u00e5r vi var hjemme, forpagtede jeg en fris\u00f8r\u00adsalon i Kingosgade p\u00e5 Vesterbro i K\u00f8benhavn. Vi boede i Malm\u00f6 s\u00e5 det blev en tur med flyveb\u00e5dene over til K\u00f8benhavn hver dag, det blev lange dage. Det var en forskr\u00e6kkelig vinter det \u00e5r s\u00e5 det var ofte som flyveb\u00e5dene ikke kunne sejle p\u00e5 grund af isen i \u00d8resund. S\u00e5 blev man n\u00f8dt til at tage bilen og rejse over med f\u00e6rgen fra Limhamn til Drag\u00f8r, en tur p\u00e5 mindst et par timer. Nu n\u00e5r vi har f\u00e5et \u00d8resundsbroen, kan man g\u00f8re samme tur p\u00e5 ca. 20 \u2013 25 minutter. 1972 k\u00f8bte jeg s\u00e5 den fris\u00f8rsalon i Malm\u00f6, som jeg havde indtil jeg blev 72 \u00e5r og pensionerede mig. Jeg har dog stadigv\u00e6k en del at lave, da jeg er engageret i b\u00e5de Skan\u00f6rs b\u00e5tklubb og Skan\u00f6rs Hamnforening.<\/p>\n
Vi bor i Skan\u00f6r-Falsterbo 30 km syd for Malm\u00f6. Skan\u00f6r-Falsterbo er mere eller mindre et paradis p\u00e5 jorden, Skov, strand og naturreservat. Fra stranden og havnen kan vi se \u00d8resundsbroen og K\u00f8benhavn p\u00e5 den anden side af sundet. Det er en meget gammel by med historie helt tilbage fra 11 og 12 hundrede tallet. En virkelig idyl.<\/strong><\/em><\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Kjeld Steffensen,<\/em> Skan\u00f6r-Falsterbo, 30 km syd for Malm\u00f6,\u00a0 den 8 november 2022<\/em><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede1-4-600x368.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede2-2.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede3-2-600x324.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede4.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede5-1-600x373.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede8.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede6.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede10.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede7-600x383.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede11.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede12-2-600x371.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Billede13-1-600x414.jpg\")
<\/p>\n